Ændrede vilkår for fagbevægelsen -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændrede vilkår for fagbevægelsen -"

Transkript

1 Ændrede vilkår for fagbevægelsen - en kulturanalyse af 3F Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet 4. semester 2012 hus 19.2 Gruppe 21: Mads Hyldahl Fogh Birgitte Ebert Pedersen Stinus Gerner Fly Mathias Stensbo-Smidt Lise Hougaard Banke Vejleder: Tom T. Kristensen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Arbejdsspørgsmål Emneafgrænsning Tværfaglighed Videnskabsteori og metode Projektdesign Videnskabsteori Projektets socialkonstruktivistiske position Hermeneutik som arbejdsredskab Socialkonstruktivisme og hermeneutik i samspil Den socialkonstruktivistiske og hermeneutiske betydning for gyldigheden Valg af teori Valg af Schein Valg af Konkurrencestaten og objektive faktorer Valg af Kollektiv Handling Valg, indsamling og behandling af empiri Datatriangulering Interviews Observationer Fagligt og Politisk Grundlag Præsentation af 3F F s opbygning og struktur Historisk afsnit KAD og SiD opstår LO s betydning for faglærte og ufaglærte Historiske påvirkninger på KAD og SiD Samarbejdsforsøg mellem KAD og SiD bryder sammen Den endelige fusion mellem SiD og KAD TIB s rolle under fusionen mellem KAD og SiD F og TIB fusionerer Konkurrencestaten og fagforeningen Konkurrencestaten Den nutidige neoliberalisme Globalisering og international konkurrence Den opportunistiske person Analyse af fagbevægelsen i konkurrencestaten

3 4.2.1 Ændringer af arbejdsmarkedet De gule fagforeninger Afskaffelsen af eksklusivaftalerne Globalisering og international konkurrence Fagforeningens nye rolle? Præsentation af empiri Præsentation af observationer Præsentation af Fagligt og Politisk Grundlag Præsentation af interviews Teori - Edgar H. Schein Definition af kultur De tre kulturniveauer Artefakter Skueværdier Grundlæggende antagelser Ekstern tilpasning Kulturanalyse Artefakter Skueværdier Kernemission og forskellige delmål Fusionsaftalen og dens konsekvenser Samarbejde i forbundshuset Uenighed om mål og midler Grundlæggende antagelser i 3F Delkonklusion Diskussion Diskussion af de grundlæggende antagelser Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag...97 Interview med Jane Korczak Interview med Claus Jørgensen Interview med Peter Hougård Interview med Ole Jespersen Interview med Freddy Hansen Meningskondensering 2

4 3F's Organisationsdiagram 3F's Medlemsstatistik 3F's Opbygning og struktur 3

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Den danske arbejdsmarkeds- og flexicurity model er ofte genstand for positiv international omtale. Dette skyldes flere årsager. For det første skyldes det Danmarks høje organisationsgrad og fagbevægelsens historisk store indflydelse i trepartsforhandlinger og overenskomster. For det andet skyldes det flexicurity-delen, som er karakteristisk ved, at arbejdsgiverne har let adgang til at fyre arbejdstagerne, hvilket giver en høj fleksibilitet, hvor der herefter gives en høj kompensation ved arbejdsløshed, hvilket giver en høj social sikkerhed. (Jensen 2010:28) Men vi er inde i et skifte, hvor det er et uundgåeligt faktum, at Danmarks samlede organisationsgrad er faldet støt siden 1995 (Madsen m.fl. 2011:4). Dette fald er dog ikke unuanceret. Hvor de akademiske fagforeninger samt de ikke-overenskomstbærende gule fagforeninger oplever en lille medlemsfremgang, har forbundene under Landorganisationen i Danmark, LO, mistet medlemmer. FAOS 1 analyserede i 2011 udviklingen af organisationsgraden og konkluderede: Den langsigtede tendens fra 1985 til 2011 er markant. LO-forbundene er gået fra at dække to tredjedele af de organiserede lønmodtagere til kun at dække godt halvdelen. Samtidig er det først og fremmest AC og kun i begrænset udstrækning FTF der er gået frem og har opnået en lidt større andel. Den øvrige del af det, der kan betegnes som den etablerede fagbevægelse, har således kun i en vis udstrækning kunnet kompensere LOorganisationernes tab ( ) Det er i høj grad de ideologisk alternative organisationer, der har vundet frem. Deres andel er vokset fra 1 til lige under 10 procent på de 26 år siden (Madsen m.fl. 2011:4) At de gule fagforeninger oplever en medlemsfremgang, er ikke umiddelbart positivt for den danske models eksistens, hvor overenskomsterne mellem arbejdsgiver og overenskomstbærende fagforeninger er en forudsætning. Selvom de gule fagforeninger stadig kun repræsenterer hvert tiende fagforeningsmedlem, er de vokset fra at være et marginalt element til at udgøre en reel trussel mod den etablerede fagbevægelse. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due beskriver det således: 1 Forskningscenter for Arbejds- og organisationsstudier, Københavns Universitet 4

6 Det (De gule fagforeningers medlemsfremgang, red.) er med til at fratage legitimiteten og repræsentativiteten fra de overenskomstbærende fagforeninger. Og det kan på sigt betyde, at overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter må vige for mere lovgivning (Web 1) Ydermere konstaterer Jesper Due, at den faldende organisationsgrad er problematisk på flere områder: Det er ikke kun et problem for a-kasserne eller den enkelte. Det kan på sigt undergrave forudsætningen for hele det danske arbejdsmarkedsmodel (Web 1) Når store dele af den danske arbejdsmarkedsmodel er baseret på en høj organisationsgrad, må man derfor stille sig kritisk overfor den samlede faldende organisationsgrad og især LOforbundenes medlemsfrafald. Vi må som samfund være undersøgende overfor, hvilke ændringer i samfundsudviklingen, der forårsager denne udvikling. I Konkurrencestaten beskriver Ove Kaj Pedersen, hvordan Danmark er ved at udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat, samt hvilke konsekvenser denne udvikling medfører. Han beskriver, at globaliseringen har betydet, at konkurrencen på det internationale marked er afgørende for statens politiske dagsorden, hvorfor andre hensyn end de velfærdsstatslige prioriteres højere. Danmarks evne til at tilpasse sig teknologiske, økonomiske og kulturelle ændringer er nu i centrum, hvilket sætter sine spor alle steder i samfundet. Velfærdsstaten var i grunden et politisk projekt, og den politiske kultur var baseret på en moralsk eller eksistentiel opfattelse af fremtidens menneske. Denne forestilling om den eksistentielle personlighed er i dag afløst af forestillingen om den opportunistiske person, som har fortrængt den politiske teori og moralfilosofien fra den offentlige debat og i stedet indsat økonomismen som samfundets ideologi nummer 1 (Pedersen 2011:15) Citatet viser, at velfærdsstatens kerneværdier som fællesskab og solidaritet, der netop udgør fagbevægelsens fundament, nu er afløst af individualisme og økonomisk effektivitet. Det interessante er herefter, hvordan fagbevægelsen, og særligt forbundene under LO, håndterer denne samfundsmæssige udvikling og det kontinuerligt faldende medlemstal. Arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen, mener, at LO i løbet af de næste ti år vil opleve en bølge af fusioner båret af økonomisk nødvendighed. I dag består LO af 18 forbund, men et sandsynligt fremtidsscenarie spår han til at være, at der i 2021 kun vil være det halve antal forbund 5

7 LO-fagbevægelsen har haft vigende medlemstal lige siden Frafaldet af medlemmer gør det svært for de mindre forbund at opretholde en tilstrækkelig god service og samtidig holde kontingenterne nede. De mangler nogle stordriftsfordele. Det her er en nødvendig fusionsproces, som forbundene ikke kommer uden om. (Web 2) Danmarks største fagforening med medlemmer, Fælles Fagligt Forbund, 3F, er netop et forbund under LO og opstod i 2005 som resultat af en fusion mellem Kvindeligt Arbejderforbund, KAD og Specialarbejderforbundet, SiD. De har siden gennemført flere fusioner, og den seneste var i 2011, hvor de fusionerede med Træ-Industri-Byg, TIB. Karakteristisk er det, at både 3F og TIB, i overensstemmelse med LO s udvikling, også har oplevet et støt faldende medlemstal. En umiddelbar økonomisk og politisk vinding fagforbundene opnår ved at fusionere er, at de dermed kan forhandle på baggrund af et større antal medlemmer. Men når to selvstændige organisationer slår sig sammen af krisemæssige årsager og ikke udelukkende af fri vilje, er det relevant at undersøge, hvilke konsekvenser disse fusioner har for den interne kultur i forbundshusene. Ifølge moderne kulturanalytikere er den interne kultur i en organisation et afgørende element for, hvor funktionsdygtig og omstillingsparat en organisation er. Hvis der hersker splittelse i organisationskulturen, kan dette hæmme den samlede gevinst, der netop kunne opnås ved en fusion. Organisatorisk læring, udvikling og planlagt forandring kan ikke forstås uden at betragte kultur som en primær kilde til modstand mod forandring. Modstand mod læring og forandring er et allestedsnærværende fænomen, der tales meget om, men som sjældent forstås (...). Organisationsudvikling er i stigende grad rettet mod forestillingerne om læring, fornyelse, tilpasning og stadig forandring som svar på de hyppigere forandringer indenfor de teknologiske, sociale, økonomiske og politiske områder. (Schein 1994:4) Kulturen er derfor et altafgørende element for, hvor succesfuld fusionen bliver med henblik på en styrket politisk og økonomisk position. På baggrund af ovenstående finder vi det derfor relevant at undersøge, hvilke samfundsmæssige ændringer, der kan ligge til grund for fagbevægelsens faldende organisationsgrad og de overenskomstbærende forbunds fusioner, med fokus på 3F og TIB. Herefter finder vi det relevant at undersøge, hvordan 3F og TIB er påvirket af de kulturelle forandringer, der sker, når 6

8 fagforbund fusionerer, samt hvorvidt disse kulturelle ændringer kan have en hæmmende eller givende effekt på den opnåede gevinst ved fusionen. Dette har ledet os frem til projektets nedenstående problemformulering 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer i den samfundsmæssige udvikling ligger til grund for fusionen mellem 3F og TIB, og hvorledes har fusionen medført og fremhævet kulturelle uoverensstemmelser i 3F s forbundshus? 1.3 Uddybning af problemformulering Første spørgsmål i ovenstående to-ledet problemformulering vil blive besvaret gennem kap. 3 og kap. 4. Den samfundsmæssige udvikling skal i dette projekt forstås som den udvikling, der er sket fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvilket vil blive uddybet i kap. 4. Dertil skal fusionen ses i lyset af den historiske udvikling, fagbevægelsen er undergået, hvilket vil blive uddybet i kap. 3. Kapitlet giver samtidig også en forforståelse af de to organisationers interne udvikling. I problemformuleringens andet led er kulturelle uoverensstemmelse i dette projekt defineret ud fra Edgar H. Scheins kulturteori jf. kap. 6, hvilket sammen med projektets empiri vil ligge til grund for besvarelsen af dette led. Herudover har dette projekt kun til hensigt at besvare de kulturelle uoverensstemmelser i 3F s forbundshus med fokus på bygge- og industrigruppen. 1.4 Arbejdsspørgsmål Hvad er det generelle billede af fagbevægelsen og 3F s historiske udvikling? Hvordan beskriver Ove Kaj Pedersen udviklingen fra velfærdsstat hen mod en konkurrencestat? Og hvordan påvirker denne udvikling fagbevægelsen? Hvordan forstås organisationskultur ifølge Edgar H. Schein? Hvordan oplever byggegruppen og industrigruppen i 3F s forbundshus fusionen mellem 3F og TIB? Hvordan kan man ud fra Scheins teori og de interviewede forstå de fremhævede og ændrede kulturelle uoverensstemmelser i 3F? 7

9 1.5 Emneafgrænsning I dette projekt ønsker vi at undersøge kulturen i 3F s organisation, men i kraft af organisationens størrelse og mange lag, er vi nødsaget til at foretage flere afgrænsninger. Vi har således valgt udelukkende at fokusere på den del af organisationen, der findes i forbundshuset, og dermed afgrænset os fra lokalafdelingerne, de landsdækkende brancheklubber samt medlemmerne. Disse afgrænsninger har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af dette projekt, og ligeledes nogle begrænsninger for de konklusioner vi kan drage. De dele vi har valgt at udelade ville naturligvis have været relevante, men det har ikke været muligt at lave en så stor undersøgelse grundet projektets tidsmæssige og omfangsrige ramme. Vi finder 3F s forbundshus oplagt som genstandsfelt for kulturanalysen, da Scheins kulturanalyse tager udgangspunkt i lederne som fundamenter for kulturen i en organisation, hvilket vil blive uddybet i kap. 6. Derudover har vi valgt kun at fokusere på to ud af seks hovedgrupper, der eksisterer i forbundshuset, nemlig industri- og byggegruppen. En uddybning af dette følger i kap. 2. Derudover har vi afgrænset os fra at se på andre dele af den danske fagbevægelse som eksempelvis centralorganisationen LO, og de akademiske fagforeninger, AC. Ligeledes har vi afgrænset os fra at inddrage den europæiske fagbevægelse. I vores historiske afsnit inddrager vi fusionen mellem KAD og SiD, da denne fusion indgik i mange af de interviews vi har udført og dermed også indgår i analysen med Schein. Dog er fusionen mellem murer- og tømrerforbundet, der udgør TIB s historie ikke inddraget, da vi ikke fandt den relevant for projektets problemstilling og ikke er nævnt i nogle af interviewene. 1.6 Tværfaglighed Ovenstående problemformulering bliver besvaret ud fra en henholdsvis politologisk og sociologisk vinkel. Første del af problemformuleringen bliver besvaret ud en politologisk vinkel, idet vi analyserer fagbevægelsens rolle i konkurrencestaten ud fra fire objektive faktorer. Andet led af problemformuleringen besvares ud fra en sociologisk vinkel, idet vi analyserer projektets empiri ud fra kultursociologen Edgar H. Scheins kulturteori. Herefter sammenfatter vi i diskussionen den politologiske og sociologiske vinkel. 8

10 2. Videnskabsteori og metode I dette kapitel ønsker vi at redegøre for vores metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Kapitlet vil først indeholde et projektdesign, som har til formål at give et visuelt overblik over projektet, samt en kort beskrivelse af hvert kapitel. Herefter vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser vedr. projektets genstandsfelt. Efterfølgende vil vi gøre rede for vores valg af teoretiker, Edgar H. Schein. Ydermere vil vi forklare vores valg af Konkurrencestaten, samt de inddragede objektive faktorer. Afslutningsvis vil vi redegøre for vores overvejelser om projektets indsamlede empiri og behandlingen af dette. 2.1 Projektdesign I dette afsnit vil vi give et overblik over strukturen i opgaven. Der vil være en kort gennemgang af, hvad hvert kapitel indeholder. 9

11 Nedenstående vil beskrive, hvad ovenstående figur indeholder. Kapitel 1 indeholder problemfeltet, som har til formål at beskrive projektets problemstilling, hvorefter problemformuleringen bliver beskrevet. Uddybningen af problemformulering har til formål at præcisere problemformuleringen. Dernæst følger en række arbejdsspørgsmål som bliver besvaret i opgaven. Afslutningsvis vil der være en emneafgrænsning. 10

12 Kapitel 2 vil først præsentere vores videnskabsteoretiske position, samt hvordan vi inddrager denne i projektet. Herefter vil vi beskrive vores metodiske valg, og overvejelser om projekts teori og empiri. Kapitel 3 er et redegørende afsnit, der beskriver 3F s struktur og opbygning, samt deres historiske udvikling. Kapitel 4 vil først indeholde en præsentation af Konkurrencestaten, hvorefter fire objektive faktorer, i forlængelse af Konkurrencestaten, analyseres overfor fagbevægelsen. Kapitel 5 indeholder en redegørelse for vores anvendte og indsamlede empiri. Det vil indeholde en præsentation af vores observationer i 3F s forbundshus, af 3F s Fagligt og Politisk Grundlag, samt opgavens interviews. Kapitel 6 indeholder en præsentation af Edgar H. Scheins organisationsanalyse. Herunder vil vi redegøre for hans begreber om kultur, artefakter, skueværdier, grundlæggende antagelser, samt hans begreb om ekstern tilpasning. Kapitel 7 indeholder en analyse af vores empiri ud fra Scheins teori og begreber. Heri vil vi operationalisere hans begreber om artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser. Til sidst vil kapitlet indeholde en delkonklusion på kap. 7. Kapitel 8 er en diskussion, som bygger på de grundlæggende antagelser, vi har fundet i analysen. Endvidere vil vi med udgangspunkt Flemming Ibsens tre muligheder for fagbevægelsens strategivalg kort diskutere 3F og fagbevægelsens fremtidige strategivalg. Kapitel 9 her vil den samlede konklusion på projektets problemformulering blive præsenteret. Kapitel 10 indeholder en perspektivering, der omhandler, hvordan man kan lave en videre undersøgelser på baggrund af nærværende projekt, samt overvejelser om de akademiske fagforeningers medlemsfremgang. 11

13 2.2 Videnskabsteori Projektets videnskabsteoretiske placering har en afgørende betydning for, hvordan vi har grebet vores problemstilling an. Derfor har nærværende afsnit til formål at beskrive, de videnskabsteoretiske valg og refleksioner vi har foretaget os under dette projekt. Først vil vi beskrive projektets videnskabsteoretiske placering, for herefter at beskrive, hvordan det har påvirket vores egen funktion og rolle, samt vores håndtering og operationalisering af empiri og teori. Til sidst vil vi redegøre for, hvordan vores videnskabsteoretiske placering er afgørende for, i hvilket lys gyldigheden af dette projekt skal ses Projektets socialkonstruktivistiske position Det socialkonstruktivistiske perspektiv er rammen for dette projekt, og udgør vores epistemologiske genstandsfelt. Overordnet betyder dette, at vi ser kulturen i 3F som konstrueret og kontekstafhængig. Vi benytter ikke vores socialkonstruktivistiske placering som udgangspunktet for dette projekts tilblivelse, men placeringen kommer til syne i forskellige faser med forskellige konsekvenser. Socialkonstruktivisme er en videnskab, der indeholder forskellige positioner, hvilke er afgørende for, hvordan man som forsker opfatter virkeligheden, og hvordan man erkender virkeligheden. Dog hersker der en enighed om en række grundantagelser eller principper. Udgangspunktet for socialkonstruktivismen er, at virkeligheden præges eller formes af de sociale og historiske forhold, som omgiver os. (Rasborg 2007:349) Det vil sige, at samfundet, eller i hvert dele af det, afhængig af radikaliteten af ens position, er konstrueret ud fra vores virkeligheds- og begrebsopfattelse. De fænomener man på normal vis opfatter som naturgivne, bliver hermed betragtet som konstrueret gennem individers tænkning, sprog og praksis. (Collin 2003:11) Dette projekts socialkonstruktivistiske forståelse af en kulturs tilblivelse vil læne sig op ad videnssociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmanns helhedsteori om det sociale. De beskæftiger sig med det faktum, at samfundet er en objektiv virkelighed, men også et menneskeligt produkt (Wenneberg 2000:89f). Berger og Luckmann beskæftiger sig med tre begreber ift. denne opfattelse af virkeligheden: typificering, legitimering og reifikation. Typificeringer findes i menneskelig interaktion. Sociale 12

14 institutioner er resultater af vaner, som dermed bliver eksternaliseret ud i en større social sammenhæng. Her menes der, at individer tildeler hinanden vaner og roller. Disse roller kan ses som nogle bokse man agerer indenfor, og er bestemmende for individets sociale handlinger (Wenneberg 2000:90). Det næste skridt i helhedsteorien er legitimering. Dette henviser til objektiveringen af sociale institutioner. Legitimeringen sker, når de sociale institutioners eksistensberettigelse forklares som objektive sociale sandheder. Legitimeringen af de sociale institutioner betyder, at der kommer en meningsfuld forklaring af den sociale og institutionelle orden. (Wenneberg 2000:90) Reifikationen er det sidste led i Berger og Luckmanns teori om det sociale. Den forekommer så snart de sociale institutioner opfattes som andet end menneskelige produkter. Det vil sige, når vi opfatter dem som naturlige, urokkelige størrelser. Når de sociale institutioner er reificieret, stilles der altså ikke længere spørgsmålstegn ved dem. Herved er samfundet gået fra et menneskeligt produkt til en objektiv virkelighed. (Wenneberg 2000:91) Det er med udgangspunkt i dette, vi forstår 3F s kulturs tilblivelse og opfattelse. Dette finder vi fordelagtigt, da vi med Scheins teori også beskriver og analyserer, hvordan lederne som udgangspunkt er grundlæggerne af kulturen i en virksomhed. Det vil sige, at lederne spiller en væsentlig rolle i skabelsen af kulturen, som derved er et menneskeligt produkt. Herudover beskriver Schein, at medarbejderne ofte ikke er i stand til at se deres grundlæggende antagelser, som udgør kernen i organisationskulturen, jf. kap. 6., hvorfor dette kan opfattes som, at kulturen er en objektiv virkelighed. Da vores socialkonstruktivistiske placering betyder, at konteksten er af afgørende betydning for, hvordan vi forstår og griber vores problemstilling an, har vi valgt at have to kapitler, hhv. kap. 3. og 4., der tilsammen placerer vores genstandsfelt i en defineret historisk og samfundsmæssig ramme. Denne ramme udgør således et fundament for vores undersøgelse, da vores forståelse for TIB s og 3F s historiske og kulturelle kontekst er nødvendig for en gyldig besvarelse af problemstillingen. Til at forstå fagbevægelsen i et nutidigt samfundsperspektiv, har vi inddraget den politologiske teori om konkurrencestaten Hermeneutik som arbejdsredskab 13

15 Som tidligere beskrevet medfører projektets videnskabsteoretiske position, at projektet er konstrueret ud fra vores virkeligheds- og begrebsopfattelse. Derfor har vi så vidt muligt været opmærksomme på, at vi også selv er en del af den socialkonstruktivistiske kontekst og derfor har påvirket det producerede og udfaldet af analysen. Af denne grund har vi bestræbt os på at være opmærksomme på dette under tilblivelsesprocessen, og på denne måde forsøgt at undgå at indtage en positivistisk position som analytikere. Dette er vigtigt, da man ellers kan risikere at stå overfor en uoverensstemmelse mellem det videnskabsteoretiske syn på det producerede og den praktiske udførelse. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage den filosofiske hermeneutik som arbejdsredskab til behandling af vores empiri. Den filosofiske hermeneutik er en fortolkningslære, som omhandler mulighedsbetingelserne for forståelse og fortolkning. Man betragter de sociale fænomener, som man studerer i samfundsvidenskaberne, som en del af en fortolkningsproces, hvor vi som sociale aktører indgår i og er fortolkere af verden (Højberg 2009:311f.). Derfor finder vi hermeneutikken eksemplarisk, da vi ikke ønsker at forklare kulturen i 3F, men derimod prøver at forstå kulturen i 3F. Et centralt grundprincip i den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel, der beskriver vekselvirkningen mellem del og helhed. Vekselvirkningen betyder, at delene ikke kan forstås, hvis helheden ikke inddrages og omvendt. Denne cirkelbevægelse foregår hele tiden mellem fortolkeren og teksten/interviewpersonen, da det ikke vil være muligt at fortolke uden at være påvirket af ens forståelseshorisont, som er den kulturelle og historiske kontekst, man befinder sig i. Forståelseshorisonten består af de fordomme og forforståelser man har, inden man begynder sin fortolkning. (Højberg 2009:312ff.) Forforståelse betyder, at man altid har en tidligere forståelse, der går forud for ens nuværende forståelse (Højberg 2009:322). Da vi har opbygget vores viden om kultur i organisationer gennem Scheins kulturteori, udgør han en del af vores forforståelse for kulturen i 3F. Fordomme er en del af ens forforståelse, og sikrer, at vi som mennesker kan forstå hinanden (kan både forekomme problematiske og uproblematiske), da der er en forventning om, hvad et givent sagsforhold handler om. Dog er man ofte ubevidst om ens fordomme: fordomme er det, der 14

16 binder mennesket til verden: De er uomgængelige og altid ubemærket i spil (Højberg 2009:322). Interview er en forskningsmetode, hvor viden opstår i samspillet mellem intevieweren og respondenten (Kvale & Brinkmann 2009:18). I den hermeneutiske cirkel opstår viden, når der sker en horisontsammensmeltning, hvor man er i stand til at forstå og begribe det, teksten eller personen udtrykker. Dog vil man aldrig kunne forstå en person fuldstændigt, da denne person altid vil forstå verden ud fra en anden kontekst end en selv. Netop derfor har åbenhed og evnen til at opdage nye vinkler i en interviewsituation en afgørende rolle, hvorfor vi har valgt at lave en semistruktureret interviewguide, hvilket vil blive uddybet i afsnit (Højberg 2009:325) Den hermeneutiske cirkel betyder også, at enhver fortolkning er subjektiv, da fortolkningen er bestemt af ens forståelseshorisont. I princippet vil fortolkningen derfor være en uafsluttet proces, indtil fortolkeren bestemmer sig for, hvornår han er færdig med at fortolke (Højberg 2009:321). I dette projekt, har vi som fortolkere ligeledes truffet en subjektiv beslutning om, hvornår vi så det hensigtsmæssigt at stoppe fortolkningen af empirien. I praksis kan der argumenteres for at stoppe fortolkningen af det medtagne empiri, når der nås et mætningspunkt, og der ikke opnås yderligere ny viden ved gennemlæsning. Konkret har vi i dette projekt bearbejdet vores empiri ved at gennemlæse interviewene for herefter at foretage en kodning. Denne proces er gennemført tre til fire gange ved hvert interview, før vi nåede et mætningspunkt, hvor vi ikke fik yderligere ny viden ved gennemlæsning af interviewene. Ud fra denne metode har vi ligeledes bearbejdet det skriftlige materiale, samt observation af artefakter. Herudover er det også subjektivt, hvordan man vælger at fortolke. Når vi benytter den hermeneutiske cirkel som arbejdsredskab, kan der dermed argumenteres for, at en anden projektgruppe kunne være nået frem til en anden konklusion end vores, på trods af at vi ville benytte det samme teori og empiri. Derfor har vi været opmærksomme på, at vi undervejs i analysen tydeliggør, hvordan vi ser koblingen mellem empirien og Scheins kulturteori Socialkonstruktivisme og hermeneutik i samspil Idet socialkonstruktivisme og hermeneutik kan ses som to forskellige videnskabsteoretiske retninger, finder vi det nødvendigt at argumentere for, hvordan de også kan benyttes i samspil. 15

17 Socialkonstruktivisme og hermeneutik er baseret på en forståelse af, at virkeligheden er baseret på menneskeskabt fortolkning, hvorfor der kan argumenteres for, at de ligger inden for samme videnskabsteoretiske retning, hvilken karakteriseres som komplekse idealismer (Fuglsang & Olsen 2007:37ff). Dog har de forskellige formål, da socialkonstruktivisme prøver at undersøge, hvordan sociale fænomener er konstrueret (Rasborg 2007:349), hvorimod hermeneutik prøver at forstå og fortolke et meningsbudskab (Højberg 2007:311). Derfor har de to videnskabsteoretiske retninger også hvert deres formål i dette projekt. Hvor socialkonstruktivismen udgør rammen og vores epistemologiske grundlag, benytter vi hermeneutikken som et arbejdsredskab i vores indsamling, behandling af projektets empiri Den socialkonstruktivistiske og hermeneutiske betydning for gyldigheden Grundet vores videnskabsteoretiske position kan dette projekts producerede viden ikke generaliseres. Hvorfor vi heller ikke finder dette ønskværdigt udtrykker Kvale således: Konsekvente krav om at samfundsvidenskaberne skal producere viden, som kan generaliseres, kan indebære en antagelse om, at videnskabelig viden nødvendigvis må være universel og gyldig alle steder og på alle tidspunkter, for alle mennesker fra evighed til evighed. Pragmatiske, konstruktionistiske og diskursive tilgange opfatter derimod social viden som socialt og historisk betinget (Kvale & Brinkmann 2009:288) Dog kan dette projekt ses som udtryk for en viden, der kan være vejledende for, hvad der kan ske i lignende situationer. Derudover kan vores produkt ikke ses som noget endegyldigt, men det kan derimod sige noget om, hvad der er på spil efter TIB s fusion med 3F. (Kvale & Brinkmann 2009:289) Vi søger altså ikke en objektiv viden, men er bevidste om, at vores konklusion og analyse er forankret i de givne synspunkter og det kontekstuelle sted, projektet er blevet til. 2.3 Valg af teori Dette afsnit vil indeholde en begrundelse for valget af Schein samt overvejelser om vores anvendelse af hans kulturteori. Derefter følger en begrundelse for valget af Ove Kaj Pedersens Konkurrencestaten samt de fire objektive faktorer, vi beskæftiger os med i forlængelse af denne teori. Til sidst i kapitlet findes en begrundelse for, hvorfor vi vælger at inddrage Flemming Ibsen til sidst i diskussion. 16

18 2.3.1 Valg af Schein Edgar H. Schein er professor i management ved The Sloan School of Management. Til at belyse 3F s kultur, har vi valgt at benytte os af Scheins bog, Organisationskultur og ledelse, og hans teori om samme. Det nyttige ved Scheins teori er, at den for det første bidrager med en formel definition af begrebet organisationskultur, for det andet fordi den kommer med en model for den empiriske analyse af organisationskultur, og for det tredje fordi den indeholder metodiske overvejelser og anvisninger for konkret dataindsamling. Derudover inddrager Schein en række af sine egne empiriske undersøgelser, hvor han har lavet casestudier af forskellige virksomheder. Disse eksempler giver os en forståelse for, hvilke forskellige elementer man skal være opmærksomme på, når man selv foretager en kulturanalyse. Scheins teori har således været det afgørende redskab til vores forståelse af kulturen, samt til vores indsamling og bearbejdning af empirien. Derudover bidrager Schein med nogle analytiske værktøjer, hvilket muliggør at man kan tilpasse hans teori til den enkelte virksomhed eller organisation. Ydermere har Scheins funktionalistiske udgangspunkt for os virket som en logisk måde at anskue kulturens rolle i organisationerne på. I funktionalismen anskuer man kultur ud fra de funktioner, som denne varetager i den pågældende organisation (Schultz 2006:20). Schein anskuer kulturens hovedfunktioner ud fra organisationens eksterne tilpasning og interne integration, som han mener er nødvendige for organisationens fortsatte overlevelse, jf. kap. 6. Kulturen skal her forstås som den integrationsmekanisme, der skal binde individerne i organisationen sammen, og derigennem sørge for organisationens fortsatte overlevelse. Vi anser således også kulturen for at have en vigtig rolle i en organisation, og specielt i en fagforening, der i disse tider kæmper mod en række samfundsmæssige problemstillinger jf. kap. 4. Derudover søger funktionalismen også at lokalisere de interventionsområder i kulturen, hvor man kan iagttage kulturens tre niveauer, som Schein også arbejder med: artefakter, værdier og grundlæggende antagelser (Schultz 2006:128). Vi er også af den overbevisning, at det er i feltet mellem de tre niveauer, at man kan observere de interventionsområder, hvor det er vigtigst at sætte ind med konkrete handlingsplaner eller interventioner Overvejelser om brug af Schein 17

19 Schein beskriver i sin bog to forskellige forskningsmodeller, som er den kliniske og etnografiske forskningsmodel. Ved den kliniske forskningsmodel er det altså organisationen selv, der ønsker hjælp, hvilket sædvanligvis sikrer en høj grad af samarbejdsvillighed fra medarbejdernes side (Schein 1994:37). Da vi ikke er blevet hyret af 3F til at lave denne kulturanalyse, kan vi således heller ikke benytte os af den kliniske forskningsmodel. Vi tager derfor udgangspunkt i den etnografiske forskningsmodel, hvor det, i modsætning til den kliniske, er os, der søger hjælp hos medarbejderne og lederne. Problemet er her, at man kan risikere, at vores respondenter går i forsvarsposition, hvis de føler at de bliver angrebet igennem vores spørgsmål. Schein nævner således også, at kultur er kendetegnet som en primær kilde til modstand mod forandring (Schein 1994:3). Man bliver således, i højere grad end ved den kliniske model, nødt til at være påpasselig med, hvordan man agerer i interviewsituationen, når man benytter sig af den etnografiske forskningsmodel, hvilket vi har taget højde for og uddyber i kap Idet vi benytter os af den etnografiske forskningsmodel, har vi søgt inspiration i bogen Organisationskultur i teori og praksis af Jesper Strandgaard Pedersen og Jesper Steen Sørensen. I denne bog benyttes den etnografiske forskningsmodel også, og den har således været en behjælpelig inspirationskilde til at forstå, hvordan man netop bruger denne model i en kulturanalyse. Schein har beskrevet en metodik til undersøgelse af kulturen i en organisation (Schein 1994:168). Udgangspunktet i metoden er, at man starter med at stille respondenterne spørgsmål til organisationens historie, eksempelvis til, hvordan man har løst forskellige problemer. I vores tilfælde har vi således spurgt ind til fusionsforløbet, både i forbindelse med 3F s dannelse, samt fusionen mellem 3F og TIB. På denne måde får man en bedre, mere naturlig og kronologisk indsigt i respondenternes tanker. Man søger således en gentagelse af reaktioner igennem alle interviewene. To vigtige elementer i Scheins teori er ekstern tilpasning og intern integration. Når gruppen forholder sig til disse elementer, sker det på baggrund af kulturen og det er på denne måde, kulturen kommer til udtryk (Schein 1994:142). 18

20 Grundet projektets tids- og omfangsmæssige ramme, har vi i dette projekt set os nødsaget til kun at have fokus på ekstern tilpasning, da det netop er relationen mellem 3F og de omkringliggende rammer, der udgør problemstillingen for dette projekt. Derfor har vi med inspiration på baggrund af ekstern tilpasning udformet vores interviewguide. Schein mener ikke, at disse teoretiske redskaber skal følges slavisk, men at de derimod skal agere som en slags huskeliste, for at få så meget af kulturen som muligt afdækket Valg af Konkurrencestaten og objektive faktorer Ove Kaj Pedersen er professor i komparativ politisk økonomi på Copenhagen Business School. I Konkurrencestaten fra 2010, beskriver han, hvordan samfundet er ved at udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat. Vi har valgt at anvende teorien om konkurrencestaten, da vi finder det nødvendigt at klargøre, hvilke samfundsmæssige og politologiske rammebetingelser, fagforeningen skal agere indenfor i dag. Konkurrencestaten har især fokus på globaliseringens udvikling, hvilken er af stor betydning for udviklingen af det danske arbejdsmarked, og er dermed også af betydning for fagbevægelsens medlemmer. Grundet dette projekts omfangs- og tidsmæssige ramme, har vi været nødsaget til at selektere i hans teori. I dette projekt har vi fokus på fagbevægelsen, hvorfor vi har valgt de dele ud af hans teori, som netop havde relevans herfor. Vi vælger især at have fokus på, hvordan konkurrencestatens udvikling har betydning for ændringen af solidaritetsforståelsen, en øget individualisering, samt ændrede markedsvilkår, der bidrager til en ny form for politisk og økonomisk forståelse. Dog fravælger vi at beskrive, hvordan han analyserer overgangen fra nationalstat til velfærdsstat, da vi ikke fandt dette relevant for at forstå de rammebetingelser, 3F skal agere inden for i dag. Da vi kun vælger at inddrage de elementer fra bogen, der har betydning for fagbevægelsen, kan vores beskrivelse af konkurrencestaten ikke ses som nogen fuld beskrivelse af samfundet. For at analysere udviklingen af konkurrencestatens betydning for fagbevægelsen, inddrager vi i analysen fire objektive faktorer, som henholdsvis er: ændringer på arbejdsmarkedet, de gule fagforeninger, afskaffelse af eksklusivaftalerne og globaliseringen. De fire objektive faktorer vi inddrager er eksempler på forandringer, der kan ses som en konsekvens af konkurrencestatens udvikling, og som har en direkte påvirkning på den danske fagbevægelse. 19

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Formandens rolle som kulturskaber for og i bestyrelsen

Formandens rolle som kulturskaber for og i bestyrelsen Formandens rolle som kulturskaber for og i bestyrelsen Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark København 25 marts 2014 Erfaring fra

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere