Ændrede vilkår for fagbevægelsen -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændrede vilkår for fagbevægelsen -"

Transkript

1 Ændrede vilkår for fagbevægelsen - en kulturanalyse af 3F Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet 4. semester 2012 hus 19.2 Gruppe 21: Mads Hyldahl Fogh Birgitte Ebert Pedersen Stinus Gerner Fly Mathias Stensbo-Smidt Lise Hougaard Banke Vejleder: Tom T. Kristensen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Arbejdsspørgsmål Emneafgrænsning Tværfaglighed Videnskabsteori og metode Projektdesign Videnskabsteori Projektets socialkonstruktivistiske position Hermeneutik som arbejdsredskab Socialkonstruktivisme og hermeneutik i samspil Den socialkonstruktivistiske og hermeneutiske betydning for gyldigheden Valg af teori Valg af Schein Valg af Konkurrencestaten og objektive faktorer Valg af Kollektiv Handling Valg, indsamling og behandling af empiri Datatriangulering Interviews Observationer Fagligt og Politisk Grundlag Præsentation af 3F F s opbygning og struktur Historisk afsnit KAD og SiD opstår LO s betydning for faglærte og ufaglærte Historiske påvirkninger på KAD og SiD Samarbejdsforsøg mellem KAD og SiD bryder sammen Den endelige fusion mellem SiD og KAD TIB s rolle under fusionen mellem KAD og SiD F og TIB fusionerer Konkurrencestaten og fagforeningen Konkurrencestaten Den nutidige neoliberalisme Globalisering og international konkurrence Den opportunistiske person Analyse af fagbevægelsen i konkurrencestaten

3 4.2.1 Ændringer af arbejdsmarkedet De gule fagforeninger Afskaffelsen af eksklusivaftalerne Globalisering og international konkurrence Fagforeningens nye rolle? Præsentation af empiri Præsentation af observationer Præsentation af Fagligt og Politisk Grundlag Præsentation af interviews Teori - Edgar H. Schein Definition af kultur De tre kulturniveauer Artefakter Skueværdier Grundlæggende antagelser Ekstern tilpasning Kulturanalyse Artefakter Skueværdier Kernemission og forskellige delmål Fusionsaftalen og dens konsekvenser Samarbejde i forbundshuset Uenighed om mål og midler Grundlæggende antagelser i 3F Delkonklusion Diskussion Diskussion af de grundlæggende antagelser Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag...97 Interview med Jane Korczak Interview med Claus Jørgensen Interview med Peter Hougård Interview med Ole Jespersen Interview med Freddy Hansen Meningskondensering 2

4 3F's Organisationsdiagram 3F's Medlemsstatistik 3F's Opbygning og struktur 3

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Den danske arbejdsmarkeds- og flexicurity model er ofte genstand for positiv international omtale. Dette skyldes flere årsager. For det første skyldes det Danmarks høje organisationsgrad og fagbevægelsens historisk store indflydelse i trepartsforhandlinger og overenskomster. For det andet skyldes det flexicurity-delen, som er karakteristisk ved, at arbejdsgiverne har let adgang til at fyre arbejdstagerne, hvilket giver en høj fleksibilitet, hvor der herefter gives en høj kompensation ved arbejdsløshed, hvilket giver en høj social sikkerhed. (Jensen 2010:28) Men vi er inde i et skifte, hvor det er et uundgåeligt faktum, at Danmarks samlede organisationsgrad er faldet støt siden 1995 (Madsen m.fl. 2011:4). Dette fald er dog ikke unuanceret. Hvor de akademiske fagforeninger samt de ikke-overenskomstbærende gule fagforeninger oplever en lille medlemsfremgang, har forbundene under Landorganisationen i Danmark, LO, mistet medlemmer. FAOS 1 analyserede i 2011 udviklingen af organisationsgraden og konkluderede: Den langsigtede tendens fra 1985 til 2011 er markant. LO-forbundene er gået fra at dække to tredjedele af de organiserede lønmodtagere til kun at dække godt halvdelen. Samtidig er det først og fremmest AC og kun i begrænset udstrækning FTF der er gået frem og har opnået en lidt større andel. Den øvrige del af det, der kan betegnes som den etablerede fagbevægelse, har således kun i en vis udstrækning kunnet kompensere LOorganisationernes tab ( ) Det er i høj grad de ideologisk alternative organisationer, der har vundet frem. Deres andel er vokset fra 1 til lige under 10 procent på de 26 år siden (Madsen m.fl. 2011:4) At de gule fagforeninger oplever en medlemsfremgang, er ikke umiddelbart positivt for den danske models eksistens, hvor overenskomsterne mellem arbejdsgiver og overenskomstbærende fagforeninger er en forudsætning. Selvom de gule fagforeninger stadig kun repræsenterer hvert tiende fagforeningsmedlem, er de vokset fra at være et marginalt element til at udgøre en reel trussel mod den etablerede fagbevægelse. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due beskriver det således: 1 Forskningscenter for Arbejds- og organisationsstudier, Københavns Universitet 4

6 Det (De gule fagforeningers medlemsfremgang, red.) er med til at fratage legitimiteten og repræsentativiteten fra de overenskomstbærende fagforeninger. Og det kan på sigt betyde, at overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter må vige for mere lovgivning (Web 1) Ydermere konstaterer Jesper Due, at den faldende organisationsgrad er problematisk på flere områder: Det er ikke kun et problem for a-kasserne eller den enkelte. Det kan på sigt undergrave forudsætningen for hele det danske arbejdsmarkedsmodel (Web 1) Når store dele af den danske arbejdsmarkedsmodel er baseret på en høj organisationsgrad, må man derfor stille sig kritisk overfor den samlede faldende organisationsgrad og især LOforbundenes medlemsfrafald. Vi må som samfund være undersøgende overfor, hvilke ændringer i samfundsudviklingen, der forårsager denne udvikling. I Konkurrencestaten beskriver Ove Kaj Pedersen, hvordan Danmark er ved at udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat, samt hvilke konsekvenser denne udvikling medfører. Han beskriver, at globaliseringen har betydet, at konkurrencen på det internationale marked er afgørende for statens politiske dagsorden, hvorfor andre hensyn end de velfærdsstatslige prioriteres højere. Danmarks evne til at tilpasse sig teknologiske, økonomiske og kulturelle ændringer er nu i centrum, hvilket sætter sine spor alle steder i samfundet. Velfærdsstaten var i grunden et politisk projekt, og den politiske kultur var baseret på en moralsk eller eksistentiel opfattelse af fremtidens menneske. Denne forestilling om den eksistentielle personlighed er i dag afløst af forestillingen om den opportunistiske person, som har fortrængt den politiske teori og moralfilosofien fra den offentlige debat og i stedet indsat økonomismen som samfundets ideologi nummer 1 (Pedersen 2011:15) Citatet viser, at velfærdsstatens kerneværdier som fællesskab og solidaritet, der netop udgør fagbevægelsens fundament, nu er afløst af individualisme og økonomisk effektivitet. Det interessante er herefter, hvordan fagbevægelsen, og særligt forbundene under LO, håndterer denne samfundsmæssige udvikling og det kontinuerligt faldende medlemstal. Arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen, mener, at LO i løbet af de næste ti år vil opleve en bølge af fusioner båret af økonomisk nødvendighed. I dag består LO af 18 forbund, men et sandsynligt fremtidsscenarie spår han til at være, at der i 2021 kun vil være det halve antal forbund 5

7 LO-fagbevægelsen har haft vigende medlemstal lige siden Frafaldet af medlemmer gør det svært for de mindre forbund at opretholde en tilstrækkelig god service og samtidig holde kontingenterne nede. De mangler nogle stordriftsfordele. Det her er en nødvendig fusionsproces, som forbundene ikke kommer uden om. (Web 2) Danmarks største fagforening med medlemmer, Fælles Fagligt Forbund, 3F, er netop et forbund under LO og opstod i 2005 som resultat af en fusion mellem Kvindeligt Arbejderforbund, KAD og Specialarbejderforbundet, SiD. De har siden gennemført flere fusioner, og den seneste var i 2011, hvor de fusionerede med Træ-Industri-Byg, TIB. Karakteristisk er det, at både 3F og TIB, i overensstemmelse med LO s udvikling, også har oplevet et støt faldende medlemstal. En umiddelbar økonomisk og politisk vinding fagforbundene opnår ved at fusionere er, at de dermed kan forhandle på baggrund af et større antal medlemmer. Men når to selvstændige organisationer slår sig sammen af krisemæssige årsager og ikke udelukkende af fri vilje, er det relevant at undersøge, hvilke konsekvenser disse fusioner har for den interne kultur i forbundshusene. Ifølge moderne kulturanalytikere er den interne kultur i en organisation et afgørende element for, hvor funktionsdygtig og omstillingsparat en organisation er. Hvis der hersker splittelse i organisationskulturen, kan dette hæmme den samlede gevinst, der netop kunne opnås ved en fusion. Organisatorisk læring, udvikling og planlagt forandring kan ikke forstås uden at betragte kultur som en primær kilde til modstand mod forandring. Modstand mod læring og forandring er et allestedsnærværende fænomen, der tales meget om, men som sjældent forstås (...). Organisationsudvikling er i stigende grad rettet mod forestillingerne om læring, fornyelse, tilpasning og stadig forandring som svar på de hyppigere forandringer indenfor de teknologiske, sociale, økonomiske og politiske områder. (Schein 1994:4) Kulturen er derfor et altafgørende element for, hvor succesfuld fusionen bliver med henblik på en styrket politisk og økonomisk position. På baggrund af ovenstående finder vi det derfor relevant at undersøge, hvilke samfundsmæssige ændringer, der kan ligge til grund for fagbevægelsens faldende organisationsgrad og de overenskomstbærende forbunds fusioner, med fokus på 3F og TIB. Herefter finder vi det relevant at undersøge, hvordan 3F og TIB er påvirket af de kulturelle forandringer, der sker, når 6

8 fagforbund fusionerer, samt hvorvidt disse kulturelle ændringer kan have en hæmmende eller givende effekt på den opnåede gevinst ved fusionen. Dette har ledet os frem til projektets nedenstående problemformulering 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer i den samfundsmæssige udvikling ligger til grund for fusionen mellem 3F og TIB, og hvorledes har fusionen medført og fremhævet kulturelle uoverensstemmelser i 3F s forbundshus? 1.3 Uddybning af problemformulering Første spørgsmål i ovenstående to-ledet problemformulering vil blive besvaret gennem kap. 3 og kap. 4. Den samfundsmæssige udvikling skal i dette projekt forstås som den udvikling, der er sket fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvilket vil blive uddybet i kap. 4. Dertil skal fusionen ses i lyset af den historiske udvikling, fagbevægelsen er undergået, hvilket vil blive uddybet i kap. 3. Kapitlet giver samtidig også en forforståelse af de to organisationers interne udvikling. I problemformuleringens andet led er kulturelle uoverensstemmelse i dette projekt defineret ud fra Edgar H. Scheins kulturteori jf. kap. 6, hvilket sammen med projektets empiri vil ligge til grund for besvarelsen af dette led. Herudover har dette projekt kun til hensigt at besvare de kulturelle uoverensstemmelser i 3F s forbundshus med fokus på bygge- og industrigruppen. 1.4 Arbejdsspørgsmål Hvad er det generelle billede af fagbevægelsen og 3F s historiske udvikling? Hvordan beskriver Ove Kaj Pedersen udviklingen fra velfærdsstat hen mod en konkurrencestat? Og hvordan påvirker denne udvikling fagbevægelsen? Hvordan forstås organisationskultur ifølge Edgar H. Schein? Hvordan oplever byggegruppen og industrigruppen i 3F s forbundshus fusionen mellem 3F og TIB? Hvordan kan man ud fra Scheins teori og de interviewede forstå de fremhævede og ændrede kulturelle uoverensstemmelser i 3F? 7

9 1.5 Emneafgrænsning I dette projekt ønsker vi at undersøge kulturen i 3F s organisation, men i kraft af organisationens størrelse og mange lag, er vi nødsaget til at foretage flere afgrænsninger. Vi har således valgt udelukkende at fokusere på den del af organisationen, der findes i forbundshuset, og dermed afgrænset os fra lokalafdelingerne, de landsdækkende brancheklubber samt medlemmerne. Disse afgrænsninger har naturligvis nogle konsekvenser for udformningen af dette projekt, og ligeledes nogle begrænsninger for de konklusioner vi kan drage. De dele vi har valgt at udelade ville naturligvis have været relevante, men det har ikke været muligt at lave en så stor undersøgelse grundet projektets tidsmæssige og omfangsrige ramme. Vi finder 3F s forbundshus oplagt som genstandsfelt for kulturanalysen, da Scheins kulturanalyse tager udgangspunkt i lederne som fundamenter for kulturen i en organisation, hvilket vil blive uddybet i kap. 6. Derudover har vi valgt kun at fokusere på to ud af seks hovedgrupper, der eksisterer i forbundshuset, nemlig industri- og byggegruppen. En uddybning af dette følger i kap. 2. Derudover har vi afgrænset os fra at se på andre dele af den danske fagbevægelse som eksempelvis centralorganisationen LO, og de akademiske fagforeninger, AC. Ligeledes har vi afgrænset os fra at inddrage den europæiske fagbevægelse. I vores historiske afsnit inddrager vi fusionen mellem KAD og SiD, da denne fusion indgik i mange af de interviews vi har udført og dermed også indgår i analysen med Schein. Dog er fusionen mellem murer- og tømrerforbundet, der udgør TIB s historie ikke inddraget, da vi ikke fandt den relevant for projektets problemstilling og ikke er nævnt i nogle af interviewene. 1.6 Tværfaglighed Ovenstående problemformulering bliver besvaret ud fra en henholdsvis politologisk og sociologisk vinkel. Første del af problemformuleringen bliver besvaret ud en politologisk vinkel, idet vi analyserer fagbevægelsens rolle i konkurrencestaten ud fra fire objektive faktorer. Andet led af problemformuleringen besvares ud fra en sociologisk vinkel, idet vi analyserer projektets empiri ud fra kultursociologen Edgar H. Scheins kulturteori. Herefter sammenfatter vi i diskussionen den politologiske og sociologiske vinkel. 8

10 2. Videnskabsteori og metode I dette kapitel ønsker vi at redegøre for vores metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. Kapitlet vil først indeholde et projektdesign, som har til formål at give et visuelt overblik over projektet, samt en kort beskrivelse af hvert kapitel. Herefter vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser vedr. projektets genstandsfelt. Efterfølgende vil vi gøre rede for vores valg af teoretiker, Edgar H. Schein. Ydermere vil vi forklare vores valg af Konkurrencestaten, samt de inddragede objektive faktorer. Afslutningsvis vil vi redegøre for vores overvejelser om projektets indsamlede empiri og behandlingen af dette. 2.1 Projektdesign I dette afsnit vil vi give et overblik over strukturen i opgaven. Der vil være en kort gennemgang af, hvad hvert kapitel indeholder. 9

11 Nedenstående vil beskrive, hvad ovenstående figur indeholder. Kapitel 1 indeholder problemfeltet, som har til formål at beskrive projektets problemstilling, hvorefter problemformuleringen bliver beskrevet. Uddybningen af problemformulering har til formål at præcisere problemformuleringen. Dernæst følger en række arbejdsspørgsmål som bliver besvaret i opgaven. Afslutningsvis vil der være en emneafgrænsning. 10

12 Kapitel 2 vil først præsentere vores videnskabsteoretiske position, samt hvordan vi inddrager denne i projektet. Herefter vil vi beskrive vores metodiske valg, og overvejelser om projekts teori og empiri. Kapitel 3 er et redegørende afsnit, der beskriver 3F s struktur og opbygning, samt deres historiske udvikling. Kapitel 4 vil først indeholde en præsentation af Konkurrencestaten, hvorefter fire objektive faktorer, i forlængelse af Konkurrencestaten, analyseres overfor fagbevægelsen. Kapitel 5 indeholder en redegørelse for vores anvendte og indsamlede empiri. Det vil indeholde en præsentation af vores observationer i 3F s forbundshus, af 3F s Fagligt og Politisk Grundlag, samt opgavens interviews. Kapitel 6 indeholder en præsentation af Edgar H. Scheins organisationsanalyse. Herunder vil vi redegøre for hans begreber om kultur, artefakter, skueværdier, grundlæggende antagelser, samt hans begreb om ekstern tilpasning. Kapitel 7 indeholder en analyse af vores empiri ud fra Scheins teori og begreber. Heri vil vi operationalisere hans begreber om artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser. Til sidst vil kapitlet indeholde en delkonklusion på kap. 7. Kapitel 8 er en diskussion, som bygger på de grundlæggende antagelser, vi har fundet i analysen. Endvidere vil vi med udgangspunkt Flemming Ibsens tre muligheder for fagbevægelsens strategivalg kort diskutere 3F og fagbevægelsens fremtidige strategivalg. Kapitel 9 her vil den samlede konklusion på projektets problemformulering blive præsenteret. Kapitel 10 indeholder en perspektivering, der omhandler, hvordan man kan lave en videre undersøgelser på baggrund af nærværende projekt, samt overvejelser om de akademiske fagforeningers medlemsfremgang. 11

13 2.2 Videnskabsteori Projektets videnskabsteoretiske placering har en afgørende betydning for, hvordan vi har grebet vores problemstilling an. Derfor har nærværende afsnit til formål at beskrive, de videnskabsteoretiske valg og refleksioner vi har foretaget os under dette projekt. Først vil vi beskrive projektets videnskabsteoretiske placering, for herefter at beskrive, hvordan det har påvirket vores egen funktion og rolle, samt vores håndtering og operationalisering af empiri og teori. Til sidst vil vi redegøre for, hvordan vores videnskabsteoretiske placering er afgørende for, i hvilket lys gyldigheden af dette projekt skal ses Projektets socialkonstruktivistiske position Det socialkonstruktivistiske perspektiv er rammen for dette projekt, og udgør vores epistemologiske genstandsfelt. Overordnet betyder dette, at vi ser kulturen i 3F som konstrueret og kontekstafhængig. Vi benytter ikke vores socialkonstruktivistiske placering som udgangspunktet for dette projekts tilblivelse, men placeringen kommer til syne i forskellige faser med forskellige konsekvenser. Socialkonstruktivisme er en videnskab, der indeholder forskellige positioner, hvilke er afgørende for, hvordan man som forsker opfatter virkeligheden, og hvordan man erkender virkeligheden. Dog hersker der en enighed om en række grundantagelser eller principper. Udgangspunktet for socialkonstruktivismen er, at virkeligheden præges eller formes af de sociale og historiske forhold, som omgiver os. (Rasborg 2007:349) Det vil sige, at samfundet, eller i hvert dele af det, afhængig af radikaliteten af ens position, er konstrueret ud fra vores virkeligheds- og begrebsopfattelse. De fænomener man på normal vis opfatter som naturgivne, bliver hermed betragtet som konstrueret gennem individers tænkning, sprog og praksis. (Collin 2003:11) Dette projekts socialkonstruktivistiske forståelse af en kulturs tilblivelse vil læne sig op ad videnssociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmanns helhedsteori om det sociale. De beskæftiger sig med det faktum, at samfundet er en objektiv virkelighed, men også et menneskeligt produkt (Wenneberg 2000:89f). Berger og Luckmann beskæftiger sig med tre begreber ift. denne opfattelse af virkeligheden: typificering, legitimering og reifikation. Typificeringer findes i menneskelig interaktion. Sociale 12

14 institutioner er resultater af vaner, som dermed bliver eksternaliseret ud i en større social sammenhæng. Her menes der, at individer tildeler hinanden vaner og roller. Disse roller kan ses som nogle bokse man agerer indenfor, og er bestemmende for individets sociale handlinger (Wenneberg 2000:90). Det næste skridt i helhedsteorien er legitimering. Dette henviser til objektiveringen af sociale institutioner. Legitimeringen sker, når de sociale institutioners eksistensberettigelse forklares som objektive sociale sandheder. Legitimeringen af de sociale institutioner betyder, at der kommer en meningsfuld forklaring af den sociale og institutionelle orden. (Wenneberg 2000:90) Reifikationen er det sidste led i Berger og Luckmanns teori om det sociale. Den forekommer så snart de sociale institutioner opfattes som andet end menneskelige produkter. Det vil sige, når vi opfatter dem som naturlige, urokkelige størrelser. Når de sociale institutioner er reificieret, stilles der altså ikke længere spørgsmålstegn ved dem. Herved er samfundet gået fra et menneskeligt produkt til en objektiv virkelighed. (Wenneberg 2000:91) Det er med udgangspunkt i dette, vi forstår 3F s kulturs tilblivelse og opfattelse. Dette finder vi fordelagtigt, da vi med Scheins teori også beskriver og analyserer, hvordan lederne som udgangspunkt er grundlæggerne af kulturen i en virksomhed. Det vil sige, at lederne spiller en væsentlig rolle i skabelsen af kulturen, som derved er et menneskeligt produkt. Herudover beskriver Schein, at medarbejderne ofte ikke er i stand til at se deres grundlæggende antagelser, som udgør kernen i organisationskulturen, jf. kap. 6., hvorfor dette kan opfattes som, at kulturen er en objektiv virkelighed. Da vores socialkonstruktivistiske placering betyder, at konteksten er af afgørende betydning for, hvordan vi forstår og griber vores problemstilling an, har vi valgt at have to kapitler, hhv. kap. 3. og 4., der tilsammen placerer vores genstandsfelt i en defineret historisk og samfundsmæssig ramme. Denne ramme udgør således et fundament for vores undersøgelse, da vores forståelse for TIB s og 3F s historiske og kulturelle kontekst er nødvendig for en gyldig besvarelse af problemstillingen. Til at forstå fagbevægelsen i et nutidigt samfundsperspektiv, har vi inddraget den politologiske teori om konkurrencestaten Hermeneutik som arbejdsredskab 13

15 Som tidligere beskrevet medfører projektets videnskabsteoretiske position, at projektet er konstrueret ud fra vores virkeligheds- og begrebsopfattelse. Derfor har vi så vidt muligt været opmærksomme på, at vi også selv er en del af den socialkonstruktivistiske kontekst og derfor har påvirket det producerede og udfaldet af analysen. Af denne grund har vi bestræbt os på at være opmærksomme på dette under tilblivelsesprocessen, og på denne måde forsøgt at undgå at indtage en positivistisk position som analytikere. Dette er vigtigt, da man ellers kan risikere at stå overfor en uoverensstemmelse mellem det videnskabsteoretiske syn på det producerede og den praktiske udførelse. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage den filosofiske hermeneutik som arbejdsredskab til behandling af vores empiri. Den filosofiske hermeneutik er en fortolkningslære, som omhandler mulighedsbetingelserne for forståelse og fortolkning. Man betragter de sociale fænomener, som man studerer i samfundsvidenskaberne, som en del af en fortolkningsproces, hvor vi som sociale aktører indgår i og er fortolkere af verden (Højberg 2009:311f.). Derfor finder vi hermeneutikken eksemplarisk, da vi ikke ønsker at forklare kulturen i 3F, men derimod prøver at forstå kulturen i 3F. Et centralt grundprincip i den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel, der beskriver vekselvirkningen mellem del og helhed. Vekselvirkningen betyder, at delene ikke kan forstås, hvis helheden ikke inddrages og omvendt. Denne cirkelbevægelse foregår hele tiden mellem fortolkeren og teksten/interviewpersonen, da det ikke vil være muligt at fortolke uden at være påvirket af ens forståelseshorisont, som er den kulturelle og historiske kontekst, man befinder sig i. Forståelseshorisonten består af de fordomme og forforståelser man har, inden man begynder sin fortolkning. (Højberg 2009:312ff.) Forforståelse betyder, at man altid har en tidligere forståelse, der går forud for ens nuværende forståelse (Højberg 2009:322). Da vi har opbygget vores viden om kultur i organisationer gennem Scheins kulturteori, udgør han en del af vores forforståelse for kulturen i 3F. Fordomme er en del af ens forforståelse, og sikrer, at vi som mennesker kan forstå hinanden (kan både forekomme problematiske og uproblematiske), da der er en forventning om, hvad et givent sagsforhold handler om. Dog er man ofte ubevidst om ens fordomme: fordomme er det, der 14

16 binder mennesket til verden: De er uomgængelige og altid ubemærket i spil (Højberg 2009:322). Interview er en forskningsmetode, hvor viden opstår i samspillet mellem intevieweren og respondenten (Kvale & Brinkmann 2009:18). I den hermeneutiske cirkel opstår viden, når der sker en horisontsammensmeltning, hvor man er i stand til at forstå og begribe det, teksten eller personen udtrykker. Dog vil man aldrig kunne forstå en person fuldstændigt, da denne person altid vil forstå verden ud fra en anden kontekst end en selv. Netop derfor har åbenhed og evnen til at opdage nye vinkler i en interviewsituation en afgørende rolle, hvorfor vi har valgt at lave en semistruktureret interviewguide, hvilket vil blive uddybet i afsnit (Højberg 2009:325) Den hermeneutiske cirkel betyder også, at enhver fortolkning er subjektiv, da fortolkningen er bestemt af ens forståelseshorisont. I princippet vil fortolkningen derfor være en uafsluttet proces, indtil fortolkeren bestemmer sig for, hvornår han er færdig med at fortolke (Højberg 2009:321). I dette projekt, har vi som fortolkere ligeledes truffet en subjektiv beslutning om, hvornår vi så det hensigtsmæssigt at stoppe fortolkningen af empirien. I praksis kan der argumenteres for at stoppe fortolkningen af det medtagne empiri, når der nås et mætningspunkt, og der ikke opnås yderligere ny viden ved gennemlæsning. Konkret har vi i dette projekt bearbejdet vores empiri ved at gennemlæse interviewene for herefter at foretage en kodning. Denne proces er gennemført tre til fire gange ved hvert interview, før vi nåede et mætningspunkt, hvor vi ikke fik yderligere ny viden ved gennemlæsning af interviewene. Ud fra denne metode har vi ligeledes bearbejdet det skriftlige materiale, samt observation af artefakter. Herudover er det også subjektivt, hvordan man vælger at fortolke. Når vi benytter den hermeneutiske cirkel som arbejdsredskab, kan der dermed argumenteres for, at en anden projektgruppe kunne være nået frem til en anden konklusion end vores, på trods af at vi ville benytte det samme teori og empiri. Derfor har vi været opmærksomme på, at vi undervejs i analysen tydeliggør, hvordan vi ser koblingen mellem empirien og Scheins kulturteori Socialkonstruktivisme og hermeneutik i samspil Idet socialkonstruktivisme og hermeneutik kan ses som to forskellige videnskabsteoretiske retninger, finder vi det nødvendigt at argumentere for, hvordan de også kan benyttes i samspil. 15

17 Socialkonstruktivisme og hermeneutik er baseret på en forståelse af, at virkeligheden er baseret på menneskeskabt fortolkning, hvorfor der kan argumenteres for, at de ligger inden for samme videnskabsteoretiske retning, hvilken karakteriseres som komplekse idealismer (Fuglsang & Olsen 2007:37ff). Dog har de forskellige formål, da socialkonstruktivisme prøver at undersøge, hvordan sociale fænomener er konstrueret (Rasborg 2007:349), hvorimod hermeneutik prøver at forstå og fortolke et meningsbudskab (Højberg 2007:311). Derfor har de to videnskabsteoretiske retninger også hvert deres formål i dette projekt. Hvor socialkonstruktivismen udgør rammen og vores epistemologiske grundlag, benytter vi hermeneutikken som et arbejdsredskab i vores indsamling, behandling af projektets empiri Den socialkonstruktivistiske og hermeneutiske betydning for gyldigheden Grundet vores videnskabsteoretiske position kan dette projekts producerede viden ikke generaliseres. Hvorfor vi heller ikke finder dette ønskværdigt udtrykker Kvale således: Konsekvente krav om at samfundsvidenskaberne skal producere viden, som kan generaliseres, kan indebære en antagelse om, at videnskabelig viden nødvendigvis må være universel og gyldig alle steder og på alle tidspunkter, for alle mennesker fra evighed til evighed. Pragmatiske, konstruktionistiske og diskursive tilgange opfatter derimod social viden som socialt og historisk betinget (Kvale & Brinkmann 2009:288) Dog kan dette projekt ses som udtryk for en viden, der kan være vejledende for, hvad der kan ske i lignende situationer. Derudover kan vores produkt ikke ses som noget endegyldigt, men det kan derimod sige noget om, hvad der er på spil efter TIB s fusion med 3F. (Kvale & Brinkmann 2009:289) Vi søger altså ikke en objektiv viden, men er bevidste om, at vores konklusion og analyse er forankret i de givne synspunkter og det kontekstuelle sted, projektet er blevet til. 2.3 Valg af teori Dette afsnit vil indeholde en begrundelse for valget af Schein samt overvejelser om vores anvendelse af hans kulturteori. Derefter følger en begrundelse for valget af Ove Kaj Pedersens Konkurrencestaten samt de fire objektive faktorer, vi beskæftiger os med i forlængelse af denne teori. Til sidst i kapitlet findes en begrundelse for, hvorfor vi vælger at inddrage Flemming Ibsen til sidst i diskussion. 16

18 2.3.1 Valg af Schein Edgar H. Schein er professor i management ved The Sloan School of Management. Til at belyse 3F s kultur, har vi valgt at benytte os af Scheins bog, Organisationskultur og ledelse, og hans teori om samme. Det nyttige ved Scheins teori er, at den for det første bidrager med en formel definition af begrebet organisationskultur, for det andet fordi den kommer med en model for den empiriske analyse af organisationskultur, og for det tredje fordi den indeholder metodiske overvejelser og anvisninger for konkret dataindsamling. Derudover inddrager Schein en række af sine egne empiriske undersøgelser, hvor han har lavet casestudier af forskellige virksomheder. Disse eksempler giver os en forståelse for, hvilke forskellige elementer man skal være opmærksomme på, når man selv foretager en kulturanalyse. Scheins teori har således været det afgørende redskab til vores forståelse af kulturen, samt til vores indsamling og bearbejdning af empirien. Derudover bidrager Schein med nogle analytiske værktøjer, hvilket muliggør at man kan tilpasse hans teori til den enkelte virksomhed eller organisation. Ydermere har Scheins funktionalistiske udgangspunkt for os virket som en logisk måde at anskue kulturens rolle i organisationerne på. I funktionalismen anskuer man kultur ud fra de funktioner, som denne varetager i den pågældende organisation (Schultz 2006:20). Schein anskuer kulturens hovedfunktioner ud fra organisationens eksterne tilpasning og interne integration, som han mener er nødvendige for organisationens fortsatte overlevelse, jf. kap. 6. Kulturen skal her forstås som den integrationsmekanisme, der skal binde individerne i organisationen sammen, og derigennem sørge for organisationens fortsatte overlevelse. Vi anser således også kulturen for at have en vigtig rolle i en organisation, og specielt i en fagforening, der i disse tider kæmper mod en række samfundsmæssige problemstillinger jf. kap. 4. Derudover søger funktionalismen også at lokalisere de interventionsområder i kulturen, hvor man kan iagttage kulturens tre niveauer, som Schein også arbejder med: artefakter, værdier og grundlæggende antagelser (Schultz 2006:128). Vi er også af den overbevisning, at det er i feltet mellem de tre niveauer, at man kan observere de interventionsområder, hvor det er vigtigst at sætte ind med konkrete handlingsplaner eller interventioner Overvejelser om brug af Schein 17

19 Schein beskriver i sin bog to forskellige forskningsmodeller, som er den kliniske og etnografiske forskningsmodel. Ved den kliniske forskningsmodel er det altså organisationen selv, der ønsker hjælp, hvilket sædvanligvis sikrer en høj grad af samarbejdsvillighed fra medarbejdernes side (Schein 1994:37). Da vi ikke er blevet hyret af 3F til at lave denne kulturanalyse, kan vi således heller ikke benytte os af den kliniske forskningsmodel. Vi tager derfor udgangspunkt i den etnografiske forskningsmodel, hvor det, i modsætning til den kliniske, er os, der søger hjælp hos medarbejderne og lederne. Problemet er her, at man kan risikere, at vores respondenter går i forsvarsposition, hvis de føler at de bliver angrebet igennem vores spørgsmål. Schein nævner således også, at kultur er kendetegnet som en primær kilde til modstand mod forandring (Schein 1994:3). Man bliver således, i højere grad end ved den kliniske model, nødt til at være påpasselig med, hvordan man agerer i interviewsituationen, når man benytter sig af den etnografiske forskningsmodel, hvilket vi har taget højde for og uddyber i kap Idet vi benytter os af den etnografiske forskningsmodel, har vi søgt inspiration i bogen Organisationskultur i teori og praksis af Jesper Strandgaard Pedersen og Jesper Steen Sørensen. I denne bog benyttes den etnografiske forskningsmodel også, og den har således været en behjælpelig inspirationskilde til at forstå, hvordan man netop bruger denne model i en kulturanalyse. Schein har beskrevet en metodik til undersøgelse af kulturen i en organisation (Schein 1994:168). Udgangspunktet i metoden er, at man starter med at stille respondenterne spørgsmål til organisationens historie, eksempelvis til, hvordan man har løst forskellige problemer. I vores tilfælde har vi således spurgt ind til fusionsforløbet, både i forbindelse med 3F s dannelse, samt fusionen mellem 3F og TIB. På denne måde får man en bedre, mere naturlig og kronologisk indsigt i respondenternes tanker. Man søger således en gentagelse af reaktioner igennem alle interviewene. To vigtige elementer i Scheins teori er ekstern tilpasning og intern integration. Når gruppen forholder sig til disse elementer, sker det på baggrund af kulturen og det er på denne måde, kulturen kommer til udtryk (Schein 1994:142). 18

20 Grundet projektets tids- og omfangsmæssige ramme, har vi i dette projekt set os nødsaget til kun at have fokus på ekstern tilpasning, da det netop er relationen mellem 3F og de omkringliggende rammer, der udgør problemstillingen for dette projekt. Derfor har vi med inspiration på baggrund af ekstern tilpasning udformet vores interviewguide. Schein mener ikke, at disse teoretiske redskaber skal følges slavisk, men at de derimod skal agere som en slags huskeliste, for at få så meget af kulturen som muligt afdækket Valg af Konkurrencestaten og objektive faktorer Ove Kaj Pedersen er professor i komparativ politisk økonomi på Copenhagen Business School. I Konkurrencestaten fra 2010, beskriver han, hvordan samfundet er ved at udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat. Vi har valgt at anvende teorien om konkurrencestaten, da vi finder det nødvendigt at klargøre, hvilke samfundsmæssige og politologiske rammebetingelser, fagforeningen skal agere indenfor i dag. Konkurrencestaten har især fokus på globaliseringens udvikling, hvilken er af stor betydning for udviklingen af det danske arbejdsmarked, og er dermed også af betydning for fagbevægelsens medlemmer. Grundet dette projekts omfangs- og tidsmæssige ramme, har vi været nødsaget til at selektere i hans teori. I dette projekt har vi fokus på fagbevægelsen, hvorfor vi har valgt de dele ud af hans teori, som netop havde relevans herfor. Vi vælger især at have fokus på, hvordan konkurrencestatens udvikling har betydning for ændringen af solidaritetsforståelsen, en øget individualisering, samt ændrede markedsvilkår, der bidrager til en ny form for politisk og økonomisk forståelse. Dog fravælger vi at beskrive, hvordan han analyserer overgangen fra nationalstat til velfærdsstat, da vi ikke fandt dette relevant for at forstå de rammebetingelser, 3F skal agere inden for i dag. Da vi kun vælger at inddrage de elementer fra bogen, der har betydning for fagbevægelsen, kan vores beskrivelse af konkurrencestaten ikke ses som nogen fuld beskrivelse af samfundet. For at analysere udviklingen af konkurrencestatens betydning for fagbevægelsen, inddrager vi i analysen fire objektive faktorer, som henholdsvis er: ændringer på arbejdsmarkedet, de gule fagforeninger, afskaffelse af eksklusivaftalerne og globaliseringen. De fire objektive faktorer vi inddrager er eksempler på forandringer, der kan ses som en konsekvens af konkurrencestatens udvikling, og som har en direkte påvirkning på den danske fagbevægelse. 19

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise?

Organizerstrategien. løsningen på fagbevægelsens krise? Organizerstrategien løsningen på fagbevægelsens krise? Grith Fouchard Sylvest Andersen, Mia Holm Andreasen, Mikkel Nilas Ølund Dankert, Matilde Boldt Jørgensen og Stefan Larsen, 5.semester 2009 Vejleder:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9

Indholdsfortegnelse. Problemfelt... 3. Problemformulering... 7. Arbejdsspørgsmål... 7. Kvalitativ og kvantitativ metode... 9 Indholdsfortegnelse - 3F s nye tillidsrepræsentantuddannelse 4. semester 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 7 Uddybning... 7 Arbejdsspørgsmål... 7 Metode...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet Offentlig ledelse i sygehusvæsnet - et casestudie i offentlige mellemlederes psykiske arbejdsmiljø Udarbejdet af Marie Schou Maria Bryrup Schröter Johanna Maria Sjögren ved vejleder Esben Holm Nielsen

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? 0 Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft? Konklusioner fra undersøgelse af danske fagforeningers udfordringer og forandringskraft Af Trine Schløer, Tor Nonnegaard-Pedersen og Camilla

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Sluseholmen et godt byrum?

Sluseholmen et godt byrum? Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Organisationskultur i Tryg

Organisationskultur i Tryg Organisationskultur i Tryg Roskilde Universitets Center Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. Semester 2006, Hus P2 Vejleder: Line Groes Gruppe 24 Katja Helene Eilers Jørgensen, Gunilla Bjørk Valsted,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Projekt- eller specialetitel: Den solidariske udfordring for den traditionelle fagbevægelse Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art:

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

På Sporet af Grøn Aktivering

På Sporet af Grøn Aktivering ROSKILDE UNIVERSITET På Sporet af Grøn Aktivering Vejleder: Rolf Czeskleba-Dupont Skrevet af: Signe Gerdøe-Kristensen, Sandra May Sørensen, Morten Truelsen Søndergaard og André Rostrup Rasmussen 4. Semester,

Læs mere

Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt...

Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Arbejdsspørgsmål... 5 Metode... 7 Projektdesign... 8 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 9 Socialkonstruktivismen... 11 Analysefremgang... 14 Den hermeneutiske

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere