Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Transkript

1 Aalborg, Danmark den 13. november 2014 Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE A longitudinal study funded by DfE Forskning finansieret af Undervisningsministeriet i England Ledende forskere: Kathy Sylva (Oxford) Edward Melhuish (Birkbeck & Oxford), Pam Sammons (Oxford), Iram Siraj & Brenda Taggart (Institute of Education, University of London) Forskere: Yvonne Anders, Sofka Barreau, Diana Draghici, Karen Elliot, Steve Hunt, Helena Jelicic, Rebecca Smees, Kati Toth and Wesley Welcomme, (IoE)

2 Denne præsentation Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik Forskning af strukturer og processer Forskningspraksis

3 Del 1: Baggrund for forskningen 3

4 Den politiske kontekst Opdraget kom fra politisk side i slutningen af 1990 erne Fokus på tiltag for især dagtilbudsområdet Tidlige stadier af læreplaner/læringsindholds vejledning for små børn Forskellige udbydere- private og offentlige Et behov for mere regulering underkvalificeret arbejdsstyrke, ulige adgang Fokus på at flytte børn ud af fattigdom ved at øge andelen af arbejdende familier. Lige adgang - især ressourcesvage familier.

5 Mål At sammenligne børn fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde, som har forskellige dagtilbudsoplevelser At udskille effekterne af indsatser i dagtilbud fra effekterne i primary school (indskoling for 5-11-årige). At påvise om nogle indsatser i dagtilbud er mere effektive end andre At kunne udpege karakteristika ved effektive dagtilbud At undersøge, hvad der hjælper ressourcesvage børn

6 EPPSE s design: 6 kommuner, 141 dagtilbud, børn Dagtilbud (3 5 år) 25 nursery classes 34 playgroups 590 børn Alder 5-7 Alder 7-11 Alder Alder børn 31 private day nurseries 520 børn Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase Nøgle fase 20 nursery schools 520 children local authority day care nurseries 430 børn 862 1, integrated centres skoler skoler skoler skoler 190 børn home 310 børn

7 Akademisk og social evaluering over tid Datakilder Information om familiebaggrund over tid Interviews med personale i dagtilbud og skoler Kvalitets -rangeringsskala i dagtilbud og skoler Casestudier af effektive dagtilbud og skoler

8 Fordelene ved en tidlig indsats Den kortsigtede effekt af dagtilbud: Skolestart - 5-årige 8

9 Effektstørrelse Effekterne af kvalitet og varighed 5-årige Læseforberedelse ved skolestart 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Low duration High duration Low quality High quality

10 Effektstørrelse Dagtilbud og social adfærd for 5-årige 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cooperation and conformity Independence and concentration Peer sociability

11 Den mellemlange virkning af dagtilbud - 7-årige

12 Middel år 2 - læseniveau Dagtilbud, læsefærdigheder og socialklasse, 7-årige 2,8 2,6 2,4 Pre-school 2,2 2,0 1,8 Professional Skilled Un/semi skilled Social klasse ift. erhverv

13 Effekterne på matematikfærdigheder 7-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.47 Jo højere alder, jo højere niveau Fødselsvægt 0.42 Normal fødselsvægt højere end meget lav Engelsk som andetsprog 0.20 Børn med engelsk som andetsprog scorer lavere Udviklingsvanskeligheder 0.57 Tidlig udviklingsvanskeligheder = lav score Forældres kvalifikation 0.47 Højere uddannede forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.31 Høj socioøkonomisk status = højere niveau. Gratis skolemåltider 0.27 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.61 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere niveau Dagtilbud 0.20 Har gået i dagtilbud ift. har ikke i dagtilbud Kvalitet (ECERS-E) ved varighed 0.41 Høj kvalitet og længere varighed = bedre resultater 13

14 Den mellemlange virkning af dagtilbud 11-årige

15 Effekterne på matematikfærdigheder 11-årige Faktorer Effekt størrelse Beskrivelse Køn 0.19 Drenge viser bedre resultater end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk oprindelse højere end børn af hvid UK oprindelse Behov for andetsprogs støtte 0.64 Behov for andetsprogsstøtte = indikator for lavt niveau Udviklingsvanskeligheder 0.15 Tidlig udviklingsvanskeligheder= indikator for lavt niveau. Forældres kvalifikation 0.71 Højere uddannede forældre = højere niveau Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status= højere niveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.42 Bedre hjemmelæringsmiljø= højere niveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Kvaliteten af dagtilbud (ECERS- E) 0.34 Dagtilbud af høj kvalitet = højere niveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Meget effektive dagtilbud = højere niveau Primary school effektivitet 0.38 Meget effektive primary school = højere niveau 15

16 Dagtilbud og social adfærd (selvregulering) 11-årige 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 No pre-school Low quality Medium quality High quality

17 Høj kvalitet har betydning på den lange bane 17

18 Faktorer Effekterne på matmatikfærdigheder 14-årige Effekt størrelse Beskrivelse Alder 0.15 Ældre elever præsterer bedre end yngre Fødselsvægt 0.40 Normal fødselsvægt højere end meget lav. Etnicitet 0.37 Indisk oprindelse præsterer bedre end hvid UK oprindelse. Udviklingsvanskeligheder 0.16 Adfærdsmæssige problemer 0.18 Tidlig udviklingsvanskeligheder = indikator for lav præstation Tidlig adfærdsmæssige problemer = indikator for lav præstation Antallet af søskende 0.19 Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation Forældres kvalifikation 0.50 Højere uddannede forældre= højere niveau Gratis skolemåltider 0.31 Berettiget til gratis skolemåltider = negativ indikator Socioøkonomisk status 0.36 Høj socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst 0.21 Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.38 Højere scorer på hjemmelæringsmiljø i de tidligere år associeres med højere præstation Hjemmelæringsmiljø 7-11 år 0.17 Moderat computerbrug er bedre end hyppig computerbrug Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. har ikke gået i dagtilbud Dagtilbuds kvalitet(ecers-e) 0.28 Høj kvalitet for dagtilbuddet = højere præstation

19 Indvirkninger på den totale GCSE score 16-årige Factors Estimat Effektstørrelse Beskrivelse Alder Ældre elever præsterer bedre end yngre Køn Kvinder præsterer bedre end mænd Etnicitet Elever af Bangladeshi oprindelse har en højere total GCSE score. Helbredsproblemer Tidlig helbredsproblemer = indikator for lav præstation Adfærdsproblemer Tidlig adfærdsproblemer = indikator for lavt niveau Antallet af søskende Tre søskende eller mere = lavere kognitiv præstation. Forældres kvalifikation Højere uddannede forældre = højere niveau Gratis skolemåltider Berettiget til gratis skolemåltider = lavere niveau Socioøkonomisk status Højere socioøkonomisk status = højere niveau Familiens indkomst Elever fra familier med høj indkomst præsterer bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år Højere score på hjemmelæringsmiljø =højere niveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år Moderat computerbrug = højere niveau Hjemmelæringsmiljø 7-11 år Høj akademisk berigelse = højere niveau Dagtilbuds deltagelse Deltagelse i dagtilbud = højere niveau 19

20 Del 2: Måling af kvalitet og effektiv pædagogik

21 Sådan målte vi kvalitet To Early Childhood Environment Rating Scales (ECERS) og Care-giver Interaction Scale ECERS-R Baseret på observationer fra 7 under-dimensioner Rum og møbler Rutiner for personlig omsorg Sprogforståelse Aktiviteter Interaktion Programstruktur Forældre og ansatte Harms, Clifford & Cryer (1998) ECERS-E Baseret på observationer fra 4 under-dimensioner Læsedygtighed Matematik Videnskab og miljø Diversitet Sylva, Siraj-Blatchford & Taggart (2003) Care-giver Interaction Scale 26 item scale, som måler: Positive Relationer, Afstraffelse, Adskillelse og Eftergivenhed Relationer eksisterer mellem de ansattes kvalifikationer og den målte/observerede kvalitet og mellem kvalitet og børnenes outcome. 21

22 Eksempel på ECERS Rating Scale Utilstrækkelig Minimal God Fremragende

23 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Utilstrækkelig De ansatte er ikke lydhør overfor eller er ikke involveret med børnene (Ex: ignorerer børnene, de ansatte virker distanceret eller kolde) -JA/NEJ 1.2 Interaktioner er ubehagelige (Ex: Stemmer lyder anstrengte og irritable) -JA/NEJ 1.3 Fysisk kontakt, som kun anvendes til kontrol (ex: at skynde på børn) eller upassende (ex: uønskede knus og kilden) -JA/NEJ Harms et al (1997) 23

24 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion Minimal De ansatte agerer som regel overfor børnene på en varm, støttende måde (Ex: ansatte og børn virker afslappede, muntre stemmer, ofte smil) -JA/NEJ 3.2 Få, hvis nogle overhovedet, ubehagelige interaktioner -JA/NEJ Harms et al (1997) 24

25 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder/barn interaktion God De ansatte viser varme igennem passende fysisk kontakt (Ek: klappe barnet på ryggen, returnere barnets knus) -JA/NEJ 5.2 De ansatte viser respekt overfor børnene (eksempelvis ved at lytte opmærksomt, have øjenkontakt, behandle børnene retfærdigt, ved ikke at diskriminere) -JA/NEJ 5.3 De ansatte reagerer sympatisk ved at hjælpe børn, som er oprevne, sårede eller vrede -JA/NEJ Harms et al (1997) 25

26 Et eksempel på ECERS-R Item 32. Medarbejder-barn interaktion Fremragende De ansatte virker til at nyde at være sammen med børnene -JA/NEJ 7.2 De ansatte opmuntrer til udviklingen af gensidig respekt mellem børn og voksne (Ex: de ansatte venter indtil børnene er færdig med at stille spørgsmålene, før de svarer; de opfordrer børn på en høflig måde om at lytte, når de voksne snakker). -JA/NEj Harms et al (1997) 26

27 Hovedresultater: ECERS-R og E Scorerne på ECERS-R var positivt relaterede til Samarbejde/Konformitet Scorerne på social interaktion var positivt relaterede til selvstændighed og koncentration og Lige sociabilitet ECERS-E var positivt relateret til pre-reading, nonverbal argumentation og færdigheder i tal Sub-scales scorer var relateret til selvstændighed og koncentration

28 Effektiv pædagogik 28

29 Sådan observerede vi pædagogik: identifikation af afvigelser 0 Efter-test Før-test

30 Undersøgelse af dagtilbud Forskningsområder Centrale profiler Bemanding Administration og ledelse Organisation Forældreinvolvering Værdisæt Læreplaner Pædagogik Arbejde med samfundet Metoder Dokumentaranalyse Interviews med ansatte Lærerobservationer Elevobservationer Interviews med ansatte, central ledelse og forældre 30

31 Hvad gør effektive dagtilbud? Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne). Viden og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Viden om, hvordan små børn lærer Voksnes kompetencer til at støtte børns konfliktløsning Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet 31

32 Vedvarende videndeling Mere end bare en samtale At arbejde sammen på en intellektuel måde for at løse et problem, klarlægge et koncept, evaluere aktiviteter, udfolde et narrativ osv. Begge parter må bidrage til denne måde at tænke på og det må udvikles og udvides.

33 Voksen interaktion

34 Samtaler og spørgsmål Fortæl mig hvad du tænker Hvorfor er du enig i Hvad forestiller du dig Hvorfor kan du lide, at... Hvis jeg spurgte Ann, ville hun så tænke det samme. Hvordan kan vi finde ud af...var det altid sådan her.. Hvorfor synes du, at... Fortæl mig mere om det... Tror du alle ville tænke det samme omkring det... Når jeg tænker over det, så... Jeg ved det ikke, hvad synes du...

35 Effekten af EPPSE På nationalt niveau: National politik om ændring af adgangsmuligheder, berettigelse, finansiering, professionel kvalificering osv. På kommunalt niveau: Et arbejde med kommunerne om at omarrangere services og understøttelse af udvikling I praksis på lokalt niveau: hvad virker for små børn pædagogik, kvalitet og lighedsproblematikker og social retfærdighed.

36 For mere information om EPPSE besøg vores hjemmeside på: Eller kontakt Brenda Taggart Hovedforsker og forskningskoordinator