Den digitale daginstitution En temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer. KMD Analyse

Transkript

1 Den digitale daginstitution En temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer KMD Analyse

2 Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andet tidligere udgivet rapporterne Digitalisering af ældreplejen Potentialer og holdninger og Det Digitale Borgerindeks Danskernes holdning til offentlig digitalisering. KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling af analyserne. Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne på KMD er it med indsigt KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD s softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. Senest er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med ny velfærdsteknologi - fra folkeskole til hjemmepleje. KMD har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har mere end ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension. For yderligere oplysninger: Kommunikationsdirektør Morten Langager: mlr@kmd.dk Tidligere udgivelser fra KMD Analyse: Digitalisering af ældreplejen potentialer og holdninger, januar 2011 Kronisk sygdom en digital samfundsdiagnose, maj 2011 Det digitale valg danskernes holdning til e-valg, september 2011 Valgkampens medier danskernes præferencer, september 2011 Det Digitale Borgerindeks danskernes holdning til offentlig digitalisering, oktober 2011 Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011 Folkeskolens digitale tilstand udfordringer og muligheder, januar 2012 Danskerne og velfærdsteknologien Holdninger til digitalisering af velfærden, juni 2012 Den digitale folkeskole, Vurderinger og holdninger fra elever og forældre, august 2012 Ønsker du at abonnere på fremtidige udgivelser fra KMD Analyse, kan du sende en til kmd-analyse@kmd.dk. KMD Analyse 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Daginstitutionernes digitale tilstand Næsten alle børn er digitale hjemmefra Daginstitutioner har en rolle i børns digitale udvikling Teknologiske forskelle på landets daginstitutioner Voksende investeringer i digitale medier i daginstitutioner Mindre end halvdelen af daginstitutionerne har en digital strategi Opsamling Leg og læring med digitale medier Ønske om mere fokus på digitale medier i leg og læring Digitale medier giver merværdi til det pædagogiske arbejde Digitale medier kan kvalificere børns læring Digitale medier bliver kun anvendt i begrænset omfang Opsamling Digitale medier i det fremtidige dokumentationsarbejde Digitale billeder spiller stor rolle i den pædagogiske dokumentation Den pædagogiske dokumentation formidles både analogt og digitalt på hjemmeside Øget brug af digitale medier vil lette dokumentationsarbejdet Opsamling Fra analog til digital kommunikation Mundtlig kommunikation og papir dominerer It-løsninger ønskes Forældrene vil gerne have mere digital kommunikation Opsamling Barrierer for øget brug af digitale medier i daginstitutionerne Manglende ressourcer bremser brugen af digitale medier Personalet savner kompetencer og viden om digitale medier Ønske om større politisk bevågenhed Opsamling Om analysen Casebesøg Surveys KMD Analyse 3

4 Sammenfatning Denne analyse er tænkt som et bidrag til debatten om, hvordan digitale medier i de kommende år bedst anvendes i daginstitutionerne et felt, som hidtil har været udforsket i begrænset omfang. Analysen vil i den forbindelse både tegne et billede af praksis samt kaste lys over institutionslederes, pædagogers samt forældres holdninger til digitale medier i daginstitutioner. Hvilke digitale medier er at finde i daginstitutionerne? Anvendes de digitale medier i kommunikationen med forældre og ønsker praktikerne på området såvel som forældrene, at supplere dele af forældrekommunikationen med digitale løsninger? Kan digitale medier bidrage til at lette det pædagogiske personales dokumentation? Er børns anvendelse af digitale medier i deres leg og læring i fokus i daginstitutionerne og har det nogen læringsværdi? Analysen giver med afsæt i 3 surveys med forældre, pædagoger og institutionsledere en række svar på disse spørgsmål og præsenterer på den baggrund et samlet overblik over den digitale tilstand på tre for daginstitutionerne centrale områder; børnenes leg og læring, dokumentationen af det pædagogiske arbejde samt kommunikationen mellem daginstitution og forældre. Analysen bygger på følgende undersøgelser 1 : En survey med deltagelse af 1009 forældre til børn i alderen 1-6 år fra Userneeds Danmarkspanel En survey med deltagelse af 361 pædagoger fra Userneeds Danmarkspanel En survey med deltagelse af 558 daginstitutionsledere Hovedkonklusioner Undersøgelsen tegner overordnet et billede af følgende: Daginstitutioner har en rolle i børns digitale udvikling. 9 ud af 10 børn mellem 0 og 6 år anvender digitale medier hjemme, og jo tættere de kommer på skolealderen, des mere udbredt er tendensen, og jo flere forskellige medier anvender de. Institutionsledere og pædagoger samt en væsentlig del af forældrene mener, at daginstitutionerne har en vigtig rolle at spille i forhold til børnenes digitale udvikling. Teknologiske forskelle på landets daginstitutioner. Samlet set tegnes et billede af landets daginstitutioner som havende forskellige forudsætninger for at arbejde med børnenes digitale udvikling. Stort set alle har adgang til it-udstyr som en stationær computer og et digitalt kamera, mens der er stor spredning på udstyr og værktøjer som tablets, Børneintra, trådløse netværk og digitale rum. Mindre end halvdelen af daginstitutionerne har en digital strategi. Under halvdelen af landets daginstitutioner har en vedtaget strategi for, hvordan man vil bruge digitale medier, og hvad man vil opnå med det. Mange steder drives udviklingen frem af børnenes og pædagogernes nysgerrighed og interesse Digitale medier giver merværdi til det pædagogiske arbejde. Inddragelsen af digitale medier i børns leg og læring har flere potentialer, herunder at ruste barnet bedre til skolestart, at barnet kan eksperimentere på nye måder, at skabe nye 1 Se kapitel 7 for en uddybende beskrivelse af metode og datagrund KMD Analyse 4

5 relationer mellem børnene ligesom digitale medier vurderes at være nyttige redskaber til at fremme inklusion af børn med særlige behov. Digitale medier kan kvalificere børns læring. En betydelig del af institutionslederne vurderer, at danske daginstitutioner ved hjælp af digitale medier kan kvalificere børns læring inden for de seks læringstemaer, herunder blandt andet i børns sproglige udvikling. Digitale medier bliver kun anvendt i begrænset omfang til børns leg og læring. Trods store læringsmæssige og andre gevinster ved at anvende digitale medier bruges disse medier kun i begrænset omfang. Ifølge institutionslederne er de mest anvendte digitale medier digitalkameraer efterfulgt af tablets og stationær computer. Digitale billeder spiller stor rolle i den pædagogiske dokumentation. Billeder taget med digitalkamera er i dag det mest udbredte redskab i daginstitutionernes arbejde med pædagogisk dokumentation. Den pædagogiske dokumentation formidles både analogt og digitalt på hjemmeside. Daginstitutionerne foretrækker at formidle den pædagogiske dokumentation ved hjælp af analoge kanaler som mundtlige fortællinger og opslagstavler og samt digitalt på deres hjemmeside. Øvrige digitale kanaler som eksempelvis en digital informationsstander eller et it-system som BørneIntra anvendes i mindre grad. Sociale medier benyttes stort set ikke. Øget brug af digitale medier vil lette dokumentationsarbejdet. Institutionsledere og pædagoger er enige om, at en øget brug af digitale medier vil lette arbejdet med den pædagogiske dokumentation. Mundtlig kommunikation og papir dominerer. Når der meldes barn sygt, meddeles ferie- og fridage og gives andre praktiske informationer, sker det i dag via traditionelle kanaler. Hovedparten af kommunikationen sker via telefon, mundtlig overlevering, papirblanketter og opslag på tavle. It-system eller digital informantionsstandere anvendes kun i begrænset omfang. Institutionslederne vil have digitale løsninger. Institutionslederne efterspørger digitale løsninger til kommunikation med forældrene. Digitale kommunikationskanaler vil ikke erstatte al kommunikation, men ønskes taget i anvendelse, hvor det er effektivt og hensigtsmæssigt. Forældrene efterspørger digital kommunikation. Forældrene er glade for at tale ansigt til ansigt med det pædagogiske personale. De ønsker dog også, at det i højere grad end i dag bliver muligt at anvende digitale kanaler i kommunikationen mellem forældre og daginstitution. Manglende ressourcer bremser brugen af digitale medier. Institutionsledere og pædagoger er enige om, at manglende økonomiske ressourcer er den største barriere for en øget brug af digitale medier i daginstitutionerne. Personalet savner kompetencer og viden om digitale medier. Udbredelsen af digitale medier i daginstitutionerne bremses af mangel på både tekniske kompetencer, mediepædagogiske kompetencer og praktisk erfaringer med at inddrage digitale medier i børnenes leg og læring. Ønske om større politisk bevågenhed. En stor andel af såvel institutionsledere som pædagoger er enige i, at man fra politisk side bør opprioritere anvendelsen af digitale medier generelt i daginstitutionerne. KMD Analyse 5

6 1. Indledning Danmark er hastigt på vej til at blive et gennemdigitaliseret samfund. Såvel borgere som myndigheder er digitale. 90 % af befolkningen bruger computer og internet, og over 75 % af befolkningen bruger det dagligt. 70 % af befolkningen bruger netbank og stort set alle 87 % bruger online søgetjenester til at finde information 2. Tilsvarende arbejder myndighederne med ambitiøse mål om bl.a. obligatorisk digital selvbetjening, hvilket betyder, at det fra 2015 er slut med papirblanketter og brevpost. Parallelt hermed tager en ny dagsorden omkring udvikling af digital velfærd form. Målet er, at it og ny teknologi skal udnyttes mere intensivt til at modernisere og effektivisere den offentlige velfærdsservice. Som led i den digitale velfærdsdagsorden har regeringen og KL besluttet at give skolerne et markant digitalt løft med et større milliardbeløb til anskaffelse af digitale lærermidler og samtidig sikre, at it-infrastrukturen er på plads. Denne indsats vil betyde, at vi over de næste år gradvist vil se skolen blive forvandlet fra en papirbåren skole med øvehæfter og bøger til en digital skole med alle de nye muligheder, det giver for læring og ændret undervisningspraksis. Udviklingen af den digitale folkeskole betyder samtidig, at de børn, der i dag går i daginstitution, i morgen vil møde en ny digital virkelighed, når de starter i skole. Spørgsmålet er imidlertid, om landets daginstitutioner ruster børnene godt nok til mødet med den digitale skole? Daginstitutionerne har i modsætning til folkeskolen og en række andre velfærdsområder ikke været underlagt samme politiske fokus på at bruge ny teknologi til at gøre tingene anderledes. KL har imidlertid som et første skridt besluttet, at alle daginstitutioner i 90 % af kommunerne senest i 2015 skal kommunikere elektronisk med forældrene, hvilket kan ses som et første skridt på vejen til at sætte fokus på mere digitale daginstitutioner. På folkeskoleområdet er kommunikationen mellem lærere og forældre i vid udstrækning flyttet over på den digitale kanal i de seneste år. Det betyder, at der er løsninger til rådighed, hvor lærere, elever og forældre kan være i dialog og videregive informationer. Erfaringerne herfra bør nu udbredes til dagtilbudsområdet, hvor der også er omfattende kommunikation mellem forældre og institution om alt fra ferieplaner til indkaldelser til forældremøder og praktiske beskeder om eksempelvis ture. Kilde: kl.dk Det naturlige næste skridt der følger udviklingen på folkeskoleområdet vil være at inddrage digitale medier i daginstitutionernes arbejde med børns leg og læring. På dette for daginstitutionerne helt centrale område er der fortsat ikke opstillet hverken politiske målsætninger eller strategier fra centralt hold. De pædagogiske læreplaner, der udgør grundlaget for institutionernes pædagogiske arbejde og sætter rammen for børns læring i daginstitutioner, giver således ikke anvisninger på, hvordan digitale medier kan eller bør inddrages i børnenes leg og læring. Trods fraværet af politiske målsætninger og tiltag fra centralt hold er en række daginstitutioner på egen hånd gået i gang med at udforske de teknologiske muligheder og den nye digitale virkelighed, der omgiver dem. Flere daginstitutioner har anskaffet BørneIntra med henblik på at digitalisere dele af kommunikationen med forældrene, andre daginstitutioner anvender midler fra egen lomme til indkøb af 2 Digitaliseringsstyrelsen: Det digitale samfund 2010 KMD Analyse 6

7 forskellige former for it-udstyr og digitale medier såsom digitalkameraer, tablets og bærbare computere. Digitaliseringen er således godt på vej ind i daginstitutionerne, drevet af ildsjæle og pilotprojekter på lokalt niveau, men uden en national strategi og egentlig politisk forankring 3. Danmark er ikke det eneste land i verden, hvor digitaliseringen har fundet vej til daginstitutionsområdet. Globalt har flere lande, blandt andet Norge, USA og Japan, formuleret politiske målsætninger for, hvordan børn helt ned til 1 og 2 års alderen kan bruge digitale medier, og hvad man ønsker at opnå med dette i relation til deres læringsmæssige og sociale udvikling 4. Fælles for en række af disse initiativer er, at de er forankret i nationale strategier, hvilket eksempelvis gør sig gældende i Japan og Norge. I Norge har det således siden 2006 været indføjet i de pædagogiske læreplaner, at digitale medier kan være kilde til leg, kommunikation og indhentning af viden 5. Udviklingen af den digitale børnehave understøttes fra centralt hold med vejledninger, forskning og erfaringsudveksling. Senest er der vedtaget en reform af den norske pædagoguddannelse, så de fremtidige norske pædagoger fra sommeren 2013 som en del af deres uddannelse vil lære om brug af digitale medier i daginstitutionen. Såvel KL s beslutning om at digitalisere daginstitutionernes kommunikation med forældrene som den igangværende digitalisering af folkeskolen sandsynliggør, at daginstitutionerne i de kommende år står over for en hastig udvikling i deres anvendelse af it og digitale medier over en bred kam. Formålet med nærværende analyse er at kaste lys over, hvordan forskellige digitale medier anvendes bredt ude i daginstitutionerne et felt der hidtil har været relativt lidt udforsket. Analysen er derudover tænkt som et bidrag til debatten om, hvordan digitale medier anvendes i børns leg og læring. Mens dette spørgsmål deler vandene mellem såvel politikere som forskere, stiller analysen skarpt på, hvilke holdninger de centrale aktører - institutionsledere, pædagoger og forældre - der er tæt inde på livet af børnene i deres hverdag, har til dette emne. Analysen vil i den forbindelse både tegne et billede af praksis samt kaste lys over institutionslederes, pædagogers samt forældres holdninger til digitale medier i daginstitutioner. Hvilke digitale medier er at finde i daginstitutionerne? Anvendes de digitale medier i kommunikationen med forældre og ønsker praktikerne på området såvel som forældrene, at supplere dele af kommunikationen med digitale løsninger? Kan digitale medier bidrage til at lette det pædagogiske personales dokumentationsbyrde? Er børns anvendelse af digitale medier i deres leg og læring i fokus i daginstitutionerne og har det nogen læringsværdi? Analysen giver med afsæt i surveys med forældre, pædagoger og institutionsledere en række svar på disse spørgsmål og præsenterer på den baggrund et samlet overblik over den digitale tilstand på tre for daginstitutionerne centrale områder; børnenes leg og læring, dokumentationen af det pædagogiske arbejde samt kommunikationen mellem daginstitution og forældre. 3 Det manglende politiske fokus understøttes af en undersøgelse fra UCC blandt kommunerne, der har vist, at tre ud af fire kommuner ikke har en strategi- eller handleplan for anvendelse af digitale medier i dagtilbuddene, og at man blandt mange kommuner ikke har øje for implementering af digitale medier i daginstitutionernes virke. 4 Det Japanske Undervisningsministerium støtter eksempelvis en lang række forsøg med digitale medier i japanske daginstitutioner (NASE (NAgano Super Education)) eller i USA hvor byen Auburns skoleadministration gennem forsøg har fokus på samme Begge eksempler er med fokus på hvordan digitale medier kan understøtte læring af bogstaver, tal m.m. før børnene kommer i skole. 5 Kunnskabsdepartementet, Rammeplan for barnehagens innhold og oppgaver, 2006 KMD Analyse 7

8 Konkret bygger Analysen bygger på følgende undersøgelser 6 : En survey med deltagelse af 1009 forældre til børn i alderen 1-6 år fra Userneeds Danmarkspanel En survey med deltagelse af 361 pædagoger fra Userneeds Danmarkspanel En survey med deltagelse af 558 daginstitutionsledere Analysens opbygning Den resterende del af analysen består af følgende kapitler: Kapitel 2 gør status over daginstitutionernes digitale tilstand Kapitel 3 stiller skarpt på digitale mediers rolle i børns leg og læring Kapitel 4 fokuserer på anvendelsen af digitale medier i dokumentationen af det pædagogiske arbejde Kapitel 5 ser på brugen af analoge og digitale kanaler i kommunikationen mellem forældre og daginstitution Kapitel 6 sammenfatter aktuelle barrierer for en øget brug af digitale medier i daginstitutionerne 6 Se kapitel 7 for en uddybende beskrivelse af metode og datagrundlag. KMD Analyse 8

9 2. Daginstitutionernes digitale tilstand Dette kapitel giver et overblik over daginstitutionernes digitale tilstand. Kapitlet stiller således skarpt på de digitale muligheder, som børn i førskolealderen har i deres daginstitution. Kapitlet tager afsæt i spørgsmålet om, hvilken digital bagage børnene har med hjemmefra, og ser med det udgangspunkt på såvel den holdningsmæssige opbakning til børns brug af digitale medier som på det teknologiske udstyrsniveau og udbredelsen af digitale strategier i landets daginstitutioner. Kapitlets hovedkonklusioner er: Næsten alle børn er digitale hjemmefra. 9 ud af 10 børn mellem 0 og 6 år anvender digitale medier hjemme, og jo tættere de kommer på skolealderen, des mere udbredt er tendensen, og jo flere forskellige medier anvender de. De tre medier, som flest børn under seks år benytter sig af hjemme er tablets, smartphones og bærbare computere hver med lige omkring 50 %. Daginstitutioner har en rolle i børns digitale udvikling. Institutionsledere og pædagoger samt en væsentlig del af forældrene mener, at daginstitutionerne har en vigtig rolle at spille i forhold til børnenes digitale udvikling. Teknologiske forskelle på landets daginstitutioner. Samlet set tegnes et billede af landets daginstitutioner som havende forskellige forudsætninger for at arbejde med børnenes digitale udvikling. Stort set alle har adgang til it-udstyr som en stationær computer og et digitalt kamera, mens der er stor spredning på udstyr og værktøjer som tablets, Børneintra, trådløse netværk og digitale rum. Voksende investeringer i digitale medier i daginstitutioner. Mere end halvdelen af landets daginstitutioner investerede flere midler i it-udstyr og digitale medier i 2012 end året før. Mindre end halvdelen af daginstitutionerne har en digital strategi. Under halvdelen af landets daginstitutioner har en vedtaget strategi for, hvordan man vil bruge digitale medier, og hvad man vil opnå med det. Mange steder drives udviklingen frem af børnenes og pædagogernes nysgerrighed og interesse. 2.1 Næsten alle børn er digitale hjemmefra Næsten alle børn i Danmark stifter bekendtskab med digitale medier hjemmefra i løbet af deres første seks leveår. 88 % af de 0-6-årige bruger således digitale medier hjemme, mens 12 % af børnene ikke bruger nogen form for digitale medier. Ser man nærmere på aldersfordelingen, tegner der sig samtidig et helt naturligt billede af, at de ældste børn er mere aktive brugere end de yngste. Mens 68 % af de 0-2-årige bruger digitale medier hjemme, gælder det 94 % af de 3-6-årige. Børnene bliver med andre ord mere og mere digitale, jo tættere de kommer på skolestart jf. tabellen nedenfor. Andel af børn, der benytter mindst ét digitalt medie i hjemmet Andel af børn (pct.) 0-2 år 68 % 3-6 år 94 % 0-6 år 88 % Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse KMD Analyse 9

10 Nedenstående figur viser, hvilke medier der er mest udbredt blandt børnefamilier herhjemme. Benytter dit barn en eller flere af følgende digitale medier i hjemmet? Tablet Smartphone Bærbar computer Spilkonsol 51% 51% 50% 42% Stationær computer Digitalkamera 24% 22% Webcam Andet Mit barn bruger ikke digitale medier hjemme 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse Som det fremgår af figuren, er tablets, smartphones og bærbare computere hver med lige omkring 50 % de tre medier, som flest børn under seks år benytter sig af hjemme, mens spilkonsoller med 42 % benyttes af næsten lige så mange. De fleste børn bruger imidlertid mere end et digitalt medie hjemme. 24 % af børnene benytter to forskellige digitale medier, mens 47 % benytter tre eller flere forskellige medier i deres hjem. Også her gælder det, at jo ældre børnene er, jo flere forskellige digitale medier anvender de. Dette billede harmonerer godt med forældrenes grundlæggende holdning til børns brug af digitale medier. Som det fremgår af nedenstående figur, mener 94 % af forældrene således, at digitale medier bør være en naturlig del af deres barns opvækst. Mener du, at digitale medier bør være en naturlig del af dit barns opvækst? 94% 4% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse Ja Nej Ved ikke 2.2 Daginstitutioner har en rolle i børns digitale udvikling Både institutionsledere og pædagoger vil gerne spille en aktiv rolle i børns digitale udvikling, og mange ser denne udvikling som en naturlig del af det at gøre børnene KMD Analyse 10

11 klar til skolestart. Således mener 88 % af institutionslederne og 71 % af pædagogerne, at de sammen med forældrene bør være med til at tage ansvar for, at børn har en forståelse for digitale medier inden de starter i skolen (jf. nedenstående figur). Hvem mener du har ansvaret for, at børn har en forståelse for digitale medier inden de starter i skolen? Institutionsledere 8 1% 9% 1% Pædagoger 71% 1% 21% 2% Forældre 21% 1% 71% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det har både daginstitutionen og forældrene Det har forældrene Det har barnets daginstitution Ved ikke Kilde: Forældre-survey, institutionsleder-survey og pædagog-survey af KMD Analyse Denne holdning er også tydelig i flere af de kvalitative inputs samt i de caseinterviews, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af denne analyse. Vi synes som pædagoger, at det er vigtigt at præsentere dem for det digitale miljø, så de kan udvikle sig og blive klar til skolen. Mandlig pædagog, Region Midtjylland Som det også fremgår af ovenstående figur, mener 71 % af forældrene, at det er dem, der har ansvaret for, at børn har en forståelse for digitale medier inden de starter i skolen. De fleste forældre ser dog samtidig, at daginstitutionerne har en klar rolle at spille i forhold til deres børns digitale udvikling. For 45 % af forældrene er det således i høj eller meget høj grad vigtigt, at deres barn stifter bekendtskab med digitale medier i daginstitutionen inden de starter i skolen. Medtages kategorien i nogen grad er det 71 %, mens 9 % slet ikke finder det vigtigt med digitale medier i daginstitutionen (jf. nedenstående figur). I hvor høj grad er det vigtigt for dig, at dit barn stifter bekendtskab med digitale medier i daginstitutionen inden de starter i skolen? 20% 25% 26% 20% 9% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse KMD Analyse 11

12 Også i de kvalitative besvarelser giver mange forældre udtryk for den positive betydning af, at deres barn stifter bekendtskab med digitale medier i daginstitutionen inden de starter i skolen. Det meste er digitaliseret i dag og børn, der ikke har stiftet bekendtskab med digitale midler, risikerer at blive sat tilbage i forbindelse med læring. Samtidig giver det et større arbejde for skolens lærere, at skulle undervise eleverne i noget, som de kan have kendskab til inden skolestart. En indføring i digitale hjælpemidler inden skolestart kan derfor være med til at øge fagligheden i folkeskolen. Mor til 4-årig pige, Region Midtjylland Som dreng er det svært at holde på blyanter og skrive pænt, men med digitale medier kan han alligevel øve ord, bogstaver og stavning. Far til 4-årig dreng, Region Hovedstaden Det er en god mulighed for at gøre dem bekendte med den digitale verden. Gør man det i institutionerne er alle børnene på samme niveau, når de starter i skole og det giver lærerne flere muligheder for ny læring. Mor til 1-årig dreng, Region Hovedstaden Han lærer andre ting der [daginstitutionen red.] end han gør i hjemmet andre platforme og apps/software. Gennem leg med andre omkring mediet lærer han at bruge mediet anderledes end han gør i hjemmet. Far til 3-årig dreng, Region Syddanmark 2.3 Teknologiske forskelle på landets daginstitutioner Der er forskel mellem landets daginstitutioner, når det gælder adgangen til it-udstyr og digitale medier. Ser man på de teknologier, flest børn benytter hjemme, er der således forskelle i udstyrsniveauet på tværs af de enkelte daginstitutioner. Som det fremgår af nedenstående figur råder 89 % af alle daginstitutioner over en eller flere bærbare computere. Tablets findes i halvdelen af daginstitutionerne, mens smartphones findes i 29 % af daginstitutionerne. Spilkonsoller findes i 14 % af daginstitutionerne. Hvilke af nedenstående former for it og digitale medier har din daginstitution? Digitalkamera Stationær computer Hjemmeside Bærbar computer Trådløst netværk Tablet (fx ipad, Samsung, Asus) Projektor It-system (fx BørneIntra) Smartphone (fx Android, iphone) Digital informationsstander Digitale rum/digitale miljøer Spilkonsol Webcam 9% 15% 14% 25% 30% 44% 44% 51% 6 99% 95% 95% 89% Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse 0% 20% 40% 60% 80% 100% KMD Analyse 12

13 Som det også fremgår af ovenstående figur har stort set samtlige daginstitutioner imidlertid digitalkamera, og næsten alle daginstitutioner har også stationær computer og en hjemmeside. Ser man på den infrastruktur, der skal til for at understøtte en bred anvendelse af mange af disse teknologier nemlig trådløst netværk findes det i 68 % af daginstitutionerne. Generelt illustrerer figuren, at der er en spredning mellem daginstitutionerne hvad angår forskellige typer it-udstyr og digitale medier. Hvor de fleste institutioner som nævnt har digitale kameraer, stationære computere, hjemmeside og bærbare computer har kun knap hver tiende institution et webcam (9 %) ligesom spilkonsoler (14 %) og digitale rum (15 %) kun findes i hver sjette daginstitution. Tablets har hver anden institution og knap hver tredje institution har smartphone (30 %). Samlet set tegnes et billede af landets daginstitutioner, hvor nogle synes at have gode teknologiske forudsætninger med stor diversitet i udstyr og trådløst netværk, mens andre på grund af mindre udstyr og manglende adgang til trådløst netværk har en mindre gode forudsætninger for at arbejde med børnenes digitale udvikling. Dette billede understøttes af forældrenes oplevelse af det teknologiske udstyrsniveau i deres børns daginstitution. Som det fremgår af nedenstående figur, er stationære computere med 23 % og tablets med 17 % de to teknologier, som flest forældre oplever, at deres børn får stillet til rådighed i daginstitutionen. Omvendt oplever halvdelen af forældrene, at deres barn ikke har adgang til nogen former for digitale medier i deres daginstitution. Hvilke af følgende digitale medier stiller daginstitutionen til rådighed for dit barn? Ingen digitale medier Stationær computer Tablet Digitalkamera Spilkonsol Bærbar computer Projektor Digitale rum/digitale miljøer Andet Smartphone Ved ikke 10% 5% 2% 1% 0% 7% 17% 2 50% Kilde: Forældre-survey af KMD Analyse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2.4 Voksende investeringer i digitale medier i daginstitutioner Mere end halvdelen af landets daginstitutioner har i 2012 anvendt flere midler end året før for at styrke anvendelsen af digitale medier. Som det fremgår af nedenstående figur, gælder det for 56 % af daginstitutionerne, mens 32 % har samme udgifter til digitale medier i 2012 som i % har brugt færre midler end året før. KMD Analyse 13

14 Har jeres daginstitution anvendt flere eller færre midler end året før til at styrke anvendelsen af digitale medier? Ja, flere midler end i % Samme midler som i % Nej, færre midler end i % Vi bruger ikke midler på digitale medier 2% Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Det er i undersøgelsen ikke muligt at klarlægge, hvorvidt daginstitutionerne har anvendt flere midler af egne lommer eller om der er brugt midler, der er tildelt fra centralt hold i kommunen eller via sponsorater og donationer. Dog viser en nyere undersøgelse fra UCC, at det som regel står for daginstitutionernes egen regning, når der skal indkøbes digitalt udstyr. Helt konkret viste undersøgelsen fra UCC, at det i 75 % af kommunerne er daginstitutionerne selv, der finansierer deres indkøb af digitalt udstyr Mindre end halvdelen af daginstitutionerne har en digital strategi Mindre end halvdelen af daginstitutionerne har forankret deres arbejde med digitale medier i en vedtaget strategi. Som det fremgår af nedenstående figur, er dette tilfældet for 42 % af daginstitutionerne. 7 UCC, Undersøgelse af kommunernes digitaliseringspolitik på dagtilbudsområdet, 2011 KMD Analyse 14

15 Hvad er baggrunden for, at I arbejder med digitale medier? Vi oplever, at børnene er interesserede og nysgerrige på digitale medier 62% Der er en interesse og nysgerrighed hos det pædagogiske personale 55% Daginstitutionens ledelse har besluttet at sætte fokus på digitale medier 5 Der er vedtaget en strategi el. lign., der beskriver retningslinjer for brug af digitale medier 42% Forældrebestyrelsen har udtrykt ønske om, at vi arbejder med digitale medier 1 Anden årsag 16% Ved ikke 1% Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse 0% 20% 40% 60% 80% Som det også fremgår af figuren ovenfor, er den mest udbredte begrundelse for at arbejde med digitale medier, at man fra daginstitutionens side oplever, at børnene er interesserede og nysgerrige på området. 55 % af institutionslederne mener, at baggrunden for, at de arbejder med digitale medier er en interesse og nysgerrighed hos det pædagogiske personale, mens 53 % peger på, at de selv har besluttet at sætte det på dagsordenen. Der er en enorm stor nysgerrighed omkring det her [digitale medier red.]. Det er klart, at det pædagogiske fag, specielt på dagtilbudsområdet, ikke har haft erfaring med at arbejde med it. Med den her tablet teknologi er der sket et kvantespring i forhold til, hvad vi kan. Der er en ret hurtig forståelse af det, at når man viser nogle helt lavpraktiske eksempler på, hvordan man kan arbejde med det. Mandlig institutionsleder, Region Hovedstaden 2.6 Opsamling Stort set alle børn i alderen 0-6 år benytter digitale medier hjemme, og deres forældre mener, at digitale medier bør en være en naturlig del af deres barns opvækst. Tilsvarende mener såvel institutionsledere som pædagoger i vid udstrækning, at de har en rolle at spille i forhold til børnenes digitale udvikling i førskolealderen. Dette bakkes op af en betydelig del af forældrene, der ser det som vigtigt, at deres barn også i daginstitutionen stifter bekendtskab med digitale medier inden skolestart. Der er forskelle mellem landets daginstitutioner, når det gælder adgangen til it-udstyr og digitale medier og der tegnes samlet set et billede af landets daginstitutioner, hvor nogle synes at have gode teknologiske forudsætninger med stor diversitet i udstyr og trådløst netværk mens andre på grund af mindre udstyr og manglende adgang til trådløst netværk har en mindre gode forudsætninger for at arbejde med børnenes digitale udvikling. Undersøgelsen indikerer, at det mange steder er ildsjælene blandt ledere og pædagoger, der driver udviklingen, mens under halvdelen af landets daginstitutioner KMD Analyse 15

16 har en vedtaget strategi for, hvordan man vil bruge digitale medier, og hvad man vil opnå med det. De følgende kapitler går i dybden med daginstitutionernes brug af digitale medier inden for tre områder leg og læring, dokumentation og kommunikation. KMD Analyse 16

17 3. Leg og læring med digitale medier Dette kapitel vil afdække, hvilken rolle daginstitutionerne ser digitale medier kan have i forbindelse med børns læring, ligesom kapitlet vil komme med en indikation på, hvor udbredt brugen af digitale medier er i børns leg og læring i daginstitutionen i dag. Kapitlet tager afsæt i spørgsmålet om holdningen til brug af digitale medier i forbindelse med leg og læring, hvor udbredt brugen af digitale medier er og hvilke potentialer digitale medier leg- og læringsmæssigt kan have. Kapitlets hovedkonklusioner er: Ønske om mere fokus på digitale medier. 9 ud af 10 institutionsledere ønsker fremadrettet større fokus på digitale medier i forbindelse med leg og læring, hvilket samtidig gør sig gældende blandt knap 3 ud af 4 pædagoger. Digitale medier giver merværdi til det pædagogiske arbejde. Inddragelsen af digitale medier i børns leg og læring har flere potentialer, herunder at ruste barnet bedre til skolestart, at barnet kan eksperimentere på nye måder, at skabe nye relationer mellem børnene ligesom digitale medier vurderes at være nyttige redskaber til at fremme inklusion af børn med særlige behov. Digitale medier kan kvalificere børns læring. En betydelig del af institutionslederne vurderer, at danske daginstitutioner ved hjælp af digitale medier kan kvalificere børns læring inden for de seks læringstemaer, herunder blandt andet i børns sproglige udvikling. Det mener således 90 % af institutionslederne. 8 Digitale medier bliver kun anvendt i begrænset omfang til børns leg og læring. Trods store læringsmæssige og andre gevinster ved at anvende digitale medier bruges disse medier kun i begrænset omfang. Ifølge institutionslederne er de mest anvendte digitale medier digitalkameraer med 45 % efterfulgt af tablets med 43 % og stationær computer med 40 %. 3.1 Ønske om mere fokus på digitale medier i leg og læring Med Dagtilbudsloven (tidligere Lov om social service) fra juni 2011 skal daginstitutionerne sætte mål for børnenes læring indenfor seks læringstemaer. Dermed lægger loven op til, at dagtilbud er mere end blot pasning og opbevaring, mens forældrene er på arbejde. Daginstitutionerne indtager altså en vigtig rolle i samfundet som et indledende læringsmiljø, der er med til at klargøre de knap børn i daginstitution til det senere skoleliv. Læring i daginstitutionerne er dog ikke det samme som læring i skolen med katetederundervisning. Ifølge loven skal det pædagogiske personale i daginstitutionen støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Størstedelen af institutionsledere og pædagoger i undersøgelsen ønsker, at deres daginstitution har et større fokus på at tilbyde børnene leg og læring med inddragelse af digitale medier. Flere af de adspurgte giver i deres kommentarer udtryk for, at digitale medier er en del af den nye børnekultur, og at det er igennem de digitale medier, at børnene oplever og deler deres erfaringer. 8 De seks læringstemaer er beskrevet i kapitel 3.3 KMD Analyse 17

18 Digitale medier er en del af den nye børnekultur. Det er igennem de digitale medier børnene oplever og deler deres erfaringer. Det er derfor et naturligt redskab, en slags forlænget kropsdel. Hvis vi blot havde penge til det, fik alle børn en ipad. Når det er sagt ønsker vi fortsat at tage i skoven, på museet og i hallen. Vi vil fortsat klippe og klistre - men vi skal kunne kombinere de to verdener. Kvindelig institutionsleder, Region Syddanmark Mere end hver anden institutionsleder og hver tredje pædagog kunne i høj eller meget høj grad godt tænke sig større fokus på at tilbyde børnene leg og læring med inddragelse af digitale medier. Medtages kategorien i nogen grad er det 9 ud af 10 institutionsledere (87 %) og knap 3 ud af 4 pædagoger (73 %) jf. figuren nedenfor. Kunne du godt tænke dig, at din daginstitution har større fokus på at tilbyde børnene leg og læring med inddragelse af digitale medier? Institutionsledere 16% 35% 36% 2% Pædagoger 25% 36% 16% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Institutionsleder-survey og pædagog-survey af KMD Analyse 3.2 Digitale medier giver merværdi til det pædagogiske arbejde Inddragelsen af digitale medier i børns leg og læring har ifølge undersøgelsen flere potentialer. En stor del af institutionslederne vurderer blandt andet, at inddragelsen af digitale medier kan ruste barnet bedre til skolestart, og at der kan eksperimenteres på nye måder i forbindelse med børns leg og læring, hvilket udlagt på en anden måde giver et udvidet læringsrum for det pædagogiske arbejde. Digitalisering har for os betydet alverden, fordi det har givet os et nyt indblik i, at børn opfanger digitalisering så hurtigt. Det giver os fagligt en mulighed for at blive klogere på den måde børn leger og opfatter ting, og at de lege som vi som pædagoger sætter i gang måske ikke altid er mangfoldige nok. Kvindelig institutionsleder, Region Hovedstaden Som det fremgår af figuren nedenfor, mener næsten 2 ud af 3 institutionsledere i høj eller meget høj grad, at leg og læring kan ruste barnet bedre til skolestart. Medtages kategorien i nogen grad er det 9 ud af 10 institutionsledere (92 %). I den sammenhæng er det relevant at bemærke, at et af de grundlæggende formål med børns gang i dagtilbud ifølge dagtilbudsloven er, at dagtilbuddet netop sikrer en god og sammenhængende overgang til skolen 9 9 Dagtilbudsloven 7, stk. 5 KMD Analyse 18

19 Samtidig mener nogenlunde lige så mange institutionsledere, at digitale medier giver mulighed for at eksperimentere med barnet på nye måder i barnets leg og læring, skabe nye relationer mellem børnene og gavne inklusion for børn med særlige behov. I hvilken grad mener du, at leg og læring med inddragelse af digitale medier kan: Ruste barnet bedre til skolestart 22% 42% 2 1% 4% Give dig mulighed for at eksperimentere med barnet på nye måder 20% 44% 25% 2% 5% Gavne inklusion for børn med særlige behov 17% 39% 31% 7% 1% 5% Skabe nye relationer mellem børnene 16% 34% 3 7% 2% 4% Udvikle barnets egen leg og kreativitet 10% 21% 40% 21% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse Med små variationer er tendensen den samme blandt de adspurgte pædagoger jf. figuren nedenfor. I hvilken grad mener du, at leg og læring med inddragelse af digitale medier kan: Ruste barnet bedre til skolestart 21% 40% 25% Gavne inklusion for børn med særlige behov % 4% Give dig mulighed for at eksperimentere med barnet på nye måder 16% 41% 25% 1 1% Skabe nye relationer mellem børnene 11% 2 36% 1 4% Udvikle barnets egen leg og kreativitet 10% 21% 40% 21% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Pædagog-survey af KMD Analyse Udover at institutionslederne og pædagogerne i undersøgelsen vurderer, at inddragelsen af digitale medier har flere positive potentialer, er institutionslederne og KMD Analyse 19

20 pædagogerne samtidig blevet spurgt mere specifikt ind til inddragelsen af digitale medier i forhold til de seks læringstemaer, hvilket behandles i næste afsnit. 3.3 Digitale medier kan kvalificere børns læring Som nævnt i afsnit 3.1, er det pædagogiske arbejde med børns læring i daginstitutionen tæt forbundet med de seks læringstemaer. Af den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan man vil arbejde med et givent emne, og på hvilken måde man vil understøtte og udfordre børns læring. Den enkelte daginstitution skal udarbejde en pædagogisk læreplan særskilt for henholdsvis de 0-2 årige og fra 3 år op til skolealderen. Den pædagogiske læreplan skal ifølge lovgivningen behandle temaerne: 1. Alsidig personlig udvikling. Dette læringstema omfatter bl.a. selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed 2. Sociale kompetencer. Dette læringstema omfatter bl.a. etablering af fællesskab med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre 3. Sproglig udvikling. Dette læringstema omfatter bl.a. ordforråd, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver 4. Krop og bevægelse. Dette læringstema omfatter bl.a. sundhed, ernæring og fysisk aktivitet, fin- og grovmotoriske bevægelser 5. Naturen og naturfænomener. Dette læringstema omfatter bl.a. respekt og kendskab til miljø og naturen 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Dette læringstema omfatter bl.a. kendskab til udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik 10 Som det fremgår af nedenstående figurer, vurderer en stor del af institutionslederne og pædagogerne, at digitale medier kan kvalificere børns læring særligt for de 3-6 årige inden for alle seks læringstemaer. Det læringstema, hvor digitale medier vurderes at have størst gavn, er i børns sproglige udvikling, hvilket 56 % af institutionslederne mener, er tilfældet i høj eller meget høj grad og medtages kategorien i nogen grad er det 90 % af institutionslederne. Mindst potentiale har læringstemaet krop og bevægelse, hvilket 28 % af institutionslederne i høj eller meget høj grad mener, kan kvalificere børns læring og medtages kategorien i nogen grad er det 58 % af institutionslederne. De øvrige 4 læringstemaer vurderes alle at have et højt potentiale, således vurderer eksempelvis 89 % af institutionslederne at digitale medier har et stort potentiale i forhold til at udvikle børnenes brug af sanser via musik, tegning og dramatik (Læringstema 6 om kulturelle udtryksformer og værdier). 81 % mener at digitale medier har potentiale i forhold til at udvikle sociale kompetencer (læringstema 2). Læringstema 5 om naturen og naturfænomener, hvor børnene eksempelvis kan tage billeder af træernes blade eller forstørre dem ved hjælp af et digitalt mikroskop for derefter at gå på nettet og se billeder eller film om træer vurderes at have et potentiale på 78 %. Sidste læringstema 2 om alsidig personlig udvikling omkring fantasi, kreativitet m.m. vurderes at have et potentiale på 76 %. 10 Kilde: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner KMD Analyse 20

21 ipads giver mange muligheder for anvendelse og understøtter simpelthen læreplanstemaerne. Det er alt fra det kulturelle til det sproglige til at tage den med ud i naturen. Mandlig institutionsleder, Region Hovedstaden I forhold til læreplanstemaer, så kan de digitale digitale medier faktisk det hele. Det er så nemt at tænke ind, at man tror det er løgn. Mandlig pædagog, Region Midtjylland I hvilken grad vurderer du, at digitale medier kan kvalificere børns læring i forhold til de seks nedenstående læringstemaer for de 3-6 årige? Sproglig udvikling 26% 40% 24% 4% 1% 5% Kulturelle udtryksformer og værdier 1 41% 30% 4% 2% 6% Alsidig personlig udvikling 1 31% 37% 7% 5% Sociale kompetencer 14% 34% 3 10% 5% Naturen og naturfænomener 14% 34% 30% 14% 2% 6% Krop og bevægelse 10% 1 30% 2 9% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse Som det fremgår af figuren nedenfor, er de tilsvarende tal for pædagogerne, at 2 ud af 3 pædagoger og dermed et højere antal end institutionslederne, der vurderer at digitale medier kan kvalificere børns sproglige udvikling. Medtages kategorien i nogen grad er pædagogerne på linje med institutionslederne med 91 %. KMD Analyse 21

22 I hvilken grad vurderer du, at digitale medier kan kvalificere børns læring i forhold til de seks nedenstående læringstemaer for de 3-6 årige? Sproglig udvikling 22% 40% 25% 9% 2% Kulturelle udtryksformer og værdier 17% 36% 30% Naturen og naturfænomener 1 31% 29% 19% 6% Sociale kompetencer % 5% Alsidig personlig udvikling 10% 3 35% 14% Krop og bevægelse 7% 17% 30% 29% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Pædagog-survey af KMD Analyse Det er i øvrigt relevant at bemærke at undersøgelsens resultat flugter med resultaterne fra en norsk undersøgelse, hvor der er gjort erfaringer med, at børn har kunnet udvikle deres sproglige kompetencer via leg og læring med digitale medier. 11 I tabellen nedenfor er svarerne opgjort fra henholdsvis institutionslederne og pædagogerne. Som det vil fremgå, er der ikke de store udsving i vurderingerne mellem institutionslederne og pædagogerne. Læringstema (Medtaget I nogen grad, i høj grad og i meget høj grad) Institutionslederne Pædagogerne Sproglig udvikling 90 % 91 % Kulturelle udtryksformer og værdier 89 % 83 % Alsidig personlig udvikling 76 % 73 % Sociale kompetencer 81 % 73 % Natur og naturfænomener 78 % 78 % Krop og bevægelse 58 % 54 % Kilde: Institutionsleder-survey og pædagog-survey af KMD Analyse Tallene er generelt lavere for de 0-2 årige men følger samme tendens jf. tabellen nedenfor. En forklaring på at vurderingerne for de 0-2 årige er lavere skal formentlig vurderes i forhold til, at de 0-2 årige generelt er mindre digitale end de 3-6 årige jf. afsnit Jernes m. fl. (2010), Er det bra eller? Pedagogiske spenningsfelt i møte med digitale verktøy i norske barnehager KMD Analyse 22

23 Læringstema (Institutionsledere med besvarelserne: I nogen grad, i høj grad og i meget høj grad) 0-2 årige 3-6 årige Sproglig udvikling 69 % 90 % Kulturelle udtryksformer og værdier 63 % 89 % Alsidig personlig udvikling 54 % 86 % Sociale kompetencer 57 % 81 % Natur og naturfænomener 56 % 78 % Krop og bevægelse 42 % 58 % Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse Når krop og bevægelse scorer relativt lavere end de andre hos begge børnegrupper, kan en årsag være, at mange betragter digitale medier som mere stillestående medier. Der gives dog eksempler på aktiv og innovativ brug af digitale medier, hvor børn er aktive, eksempelvis ved at bruge digitalkameraer til fangeleg eller ved at indrette et digitalt gulv, hvor en skærm projicerer forskellige opgaver og spil ned på gulvet, hvor børnene så bruger deres hænder og fødder til at lege eller løse opgaver. Da jeg lancerede det digitale gulv, der tog en far et billede af det med sin telefon- ellers ville hans kollegaer ikke tro på det sagde han. Kvindelig institutionsleder, Region Midtjylland Vi har også eksperimenteret med at lege fangelege med digitalkameraer. Det foregår på den måde, at man først har fanget en, når man kan se, hvem der er på billedet. Kvindelig institutionsleder, Region Sjælland Alt i alt viser undersøgelsen, at institutionslederne vurderer, at der kan opnås bedre læringsresultater indenfor de seks læringstemaer ved inddragelsen af digitale medier. 3.4 Digitale medier bliver kun anvendt i begrænset omfang Børns brug af digitale medier i deres leg og læring i daginstitutionerne er begrænset og de mest anvendte digitale medier er ifølge institutionslederne tablet, stationær computer og digitalkamera. Som det fremgår af nedenstående figur, er det mest anvendte digitale medie tablet, der anvendes i høj eller meget høj grad i 25 % af daginstitutionerne. I et næsten lige så højt omfang anvendes den stationære computer og digitalkameraet, hvilke anvendes i høj eller meget høj grad i henholdsvis 22 % og 20 % af daginstitutionerne. Medtages kategorien i nogen grad er det mest anvendte digitale medie digitalkamera med 45 % efterfulgt af tablets med 43 % og stationær computer med 40 %. KMD Analyse 23

24 I hvilken grad benytter børnene i deres leg og læring nedenstående digitale medier i daginstitutionen? Tablet 11% 14% 1 5% 46% 7% Stationær computer 9% % 7% Digitalkamera 25% 24% 25% 7% Spilkonsol 5% 5% 66% Bærbar computer 7% 20% 16% 46% Digitale rum/ digitale miljøer 2% 5% 71% 15% Smartphone 1% 2% 6% 0% 77% 15% Projektor 1% 9% 66% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Institutionsleder-survey af KMD Analyse Ovenstående figur tegner samlet et billede af, at der stadig er et stykke vej til, at hovedparten af børnene i daginstitutionerne kan få adgang til digitale medier i deres leg og læring trods de tidligere nævnte store potentialer. Som det fremgår af følgende figur, tyder meget imidlertid på, at der fra institutionsledernes side er et ønske om at tage en lang række digitale medier i brug noget oftere. Institutionslederne vurderer særligt, at tablet er et relevant digitalt medie i børns leg og læring. En mulig forklaring herpå, kan være den brugervenlighed og de nye muligheder, som flere af respondenterne nævner i forbindelse med tablets. Med den her tablet teknologi er der sket et kvantespring i forhold til, hvad vi kan sammen med børnene. Fordelen ved det her er, at ipads kan vi tage med og tænde dem med det samme det gør, at de kan gå ind og blive et understøttende pædagogisk redskab. Det gør, at der er en række episoder, hvor det ikke tidligere gav mening at tænke digitalisering, hvor det nu faktisk giver mening. Mandlig institutionsleder, Region Hovedstaden Som det fremgår af nedenstående figur, vurderer således knap 2 ud af 3 institutionsledere (66 %), at det er relevant eller meget relevant at anvende tablet, i forbindelse med børns leg og læring fremadrettet. KMD Analyse 24