Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om..."

Transkript

1 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ bliver i øjeblikket diskuteret af politikere, interesse - organisationer og de europæiske borgere. Læs også om... Institutionerne i EU De europæiske partier Historien om EU Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Miljø og Klima EU s nye borgerinitiativ Borgerne får mulighed for at komme med deres synspunkter og få direkte indflydelse på EU s politik Se side 2 Danmarks fire undtagelser Danmark står uden for det europæiske samarbejde Ligestilling i EU på fire områder. Hvad betyder det for Danmark? Se side 12 EU har siden 1957 arbejdet for ligestilling Se side 9

2 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 2 EU i hverdagen 2 Lissabon-traktaten og borgerinitiativet Borgerinitiativet var en af Forfatningstraktatens nyskabelser, som er ført med over i Lissabon-traktaten. Borgerinitiativet giver EU s borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Udgivet af: Den Danske Europabevægelse Bremerholm København K Telefon: Telefax: Redaktion: Mette Lykke Nielsen, Sekretariatschef Anja Jakobsen, praktikant Produktion: Sponsorer: Europa-Kommissionens Repræsentationskontor i Danmark Europa-Parlamentets Repræsentationskontor i Danmark Baggrunden for borgerinitiativet er, at borgernes medindflydelse i beslutningstagningen principielt er uundværlig i et demokrati. Fremover øges EU-borgernes medindflydelse på den måde, at borgerne får mulighed for at tilkendegive deres synspunkter og få direkte indflydelse på EU's politik. Borgerinitiativet giver EU s borgere en mulighed for at opfordre Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver dog, at mindst 1 million EU-borgere støtter et bestemt initiativ, og at disse borgere kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, altså repræsenterer en bred del af offentligheden i EU. Kommissionen er ikke forpligtet til at følge opfordringen i et borgerinitiativ, men rent politisk kan presset fra 1 million EU-borgere være så stort, at Kommissionen alligevel vælger at fremsætte forslaget. Med borgerinitiativet får EU-borgerne mulighed for mere indflydelse, idet de direkte kan bede Kommissionen om at fremlægge nye politiske initiativer. Det vil på sigt give det europæiske demokrati en helt ny dimension og supplere de rettigheder, reglerne om unionsborgerskab giver. Det vil også være med til at øge den offentlige debat om europæisk politik, hvilket kan bidrage til at skabe et egentligt europæisk offentligt rum. Borgerne får altså direkte mulighed for at blive involveret i formuleringen af EU s politik. Der udestår dog en række konkrete spørgsmål om, hvordan dette nye borgerinitiativ skal fungere i praksis. Det er for eksempel spørgsmål om, hvor mange EU-lande, borgerne skal komme fra, hvordan man tjekker, at underskrifterne er ægte, alderskrav til de borgere der står bag initiativet, hvordan et andragende skal se ud, og hvor lange tidsfristerne skal være. Kommissionen har dog sagt, at borgerne skal have adgang til at udnytte denne nye rettighed hurtigst muligt. Derfor er det også Kom missionens ambition at gøre det muligt at få vedtaget forordning om borgerinitiativet inden udgangen af år Foreløbig har Kommissionen udarbejdet en såkaldt grønbog, som beskriver de mulige scenarier for den konkrete udmøntning af borgerinitiativet. Alle interesserede parter blev opfordret til at indsende deres kommentarer inden ultimo januar Kommissionen har modtaget mange interessante bidrag og kommentarer, og der har været en betydelig interesse for det nye borgerinitiativ fra specielt NGO'ernes side både i Danmark og i Europa. Den Danske Europabevægelse har udnyttet muligheden for at komme med høringssvar til borgerinitiativet. Høringsvaret lagde vægt på, at Europabevægelsen ønsker, at det bliver muligt at underskrive borgerinitiativer med digital signatur. Det vil i lande som f.eks. Danmark gøre det lettere for borgerne at underskrive et forslag. Efter at Kommissionen har modtaget alle høringssvarene, vil de komme med et udspil i 2010 til en forordning, som Europa- Parlamentet og Ministerrådet senere skal vedtage. Herefter vil borgerinitiativet blive en ny realitet i det europæiske demokrati, og forhåbentlig vil det føre til at flere mennesker begynder at interessere sig for EU og deltage i den offentlige debat.

3 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 3 EU s fire vigtigste institutioner er Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union, Europa- Kommissionen og EF-Domstolen. Foto: Europa-Parlamentet Institutionerne i EU Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er den eneste af de fire EU-institutioner, hvor de europæiske borgere vælger deres repræsentanter direkte. Parlamentet er derfor borgernes talerør i EU. Parlamentet består af 736 europaparlamentarikere fra de 27 medlemslande, og Danmark har 13 pladser. Men danskerne sidder ikke sammen i Parlamentet. Medlemmerne arbejder nemlig ikke sammen i nationale delegationer, men i politiske grupper. Det vil sige, at socialdemokraterne fra Danmark sidder sammen med Socialdemokraterne fra alle de andre EUlande. Med andre ord så kæmper de danske socialdemokrater for et socialdemokratisk EU og de danske liberale for et liberalt EU sammen med deres kolleger fra de andre lande. Rådet for Den Europæiske Union Hovedopgaver: Vedtage europæiske love på de fleste områder i samarbejde med Rådet. Udøve demokratisk kontrol med alle EU-institutioner især Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentet skal godkende de indstillede kommissærer og kan afskedige hele Europa- Kommissionen. Budgetmyndighed Europa-Parlamentet har indflydelse på størrelsen og prioriteringen af EU's midler. Europa- Parlamentet kan vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed. I Rådet for Den Europæiske Union mødes EU-landenes ministre. Hvilke ministre der mødes kommer an på, hvilket emne der diskuteres. Hvis et økonomisk emne skal diskuteres, er det økonomiministrene, hvis det er klimaet, mødes klimaministrene osv. Rådet repræsenterer de enkelte medlemslande og består af en minister fra hvert medlemsland afhængigt af det pågældende emne samt en formand. Normalt er formanden for ministerrådet fra det medlemsland, der varetager EU formandskabet. Hvert medlemsland har for seks måneder ad gangen formandskabet i EU. I 2010 har Spanien formandskabet det første halve år og Belgien det sidste halve år. Lissabon-traktaten har medført at EU har fået en fast formand for Det Europæiske Råd. I Det Europæiske Råd mødes medlemslandenes Hovedopgaver: stats- og regeringschefer med formanden for Europa-Kommissionen og forhandler om de overordnede EU-målsætninger. Møderne ledes af Herman van Rompuy, som i slutningen af 2009 blev udnævnt til formand for Det Europæiske Råd. Med Lissabon-traktaten blev det også besluttet at have en fast udenrigsrepræsentant som udover at være næstformand i Kommissionen også skal lede møderne i ministerrådet, når medlemslandenes udenrigsministre mødes. I øjeblikket er baronesse Cathrine Ashton EU s udenrigsrepræsentant. Hovedopgaver: Hovedopgaver: Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, og EU s udenrigsrepræsentant, Cathrine Ashton Vedtage europæiske love ofte i samarbejde med Europa- Parlamentet. Rådet kan indgå internationale aftaler på EU s vegne disse aftaler kan være mellem EU og et eller flere tredjelande eller internationale organisationer. Budgetmyndighed Rådet godkender EU s budget sammen med Europa-Parlamentet.

4 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 4 EU i hverdagen 4 Connie Hedegaard er Danmarks kommissær i EU. Hun er EU s klimakommissær og har ansvaret for at føre en samlet klimapolitik for EU. Europa- Kommissionen Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne har hver sit politiske ansvarsområde herunder landbrug, klima og sundhed. Kommissærerne har aflagt ed på, at de arbejder for EU og ikke for deres hjemlande. De skal altså tænke på, hvad der er bedst for hele EU, når de fremlægger forslag, i stedet for at tænke på, hvad der vil være bedst for deres eget land. Kommissærerne indstilles af regeringen i deres hjemland og godkendes af Rådet og Europa- Parlamentet. Kommissionens vigtigste opgave er at fremlægge forslag til lovgivning, som Rådet og Parlamentet så kan vedtage eller forkaste. Desuden holder Kommissionen øje med, om medlemslandene overholder EU s love og lægger sag an, hvis de ikke gør. Eksempelvis har Kommissionen i 2007 lagt sag an mod den danske stat, fordi Danmark ikke overholder EU s ligestillingslovgivning. Hovedopgaver: Fremlægge lovforslag Kommissionen har initiativret til at udarbejde forslag til ny EU-lovgivning, som den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemførelse af EU s politikker og budget som EU s udøvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemføre EU s budget. Håndhævelse af EU s love Kommissionen er traktatens vogter. Det betyder, at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre, at EU s love anvendes i alle medlemsstater. Repræsentation af EU på den internationale scene via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med én stemme i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Lissabon-traktaten EU-Domstolen E EU-domstolens opgave er at sørge for, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene. Hermed sikres, at alle EU-borgere er lige for loven. Domstolen sørger også for, at medlemsstaterne og EU opfylder deres forpligtelser over for hinanden, over for borgere og over for virksomheder i medlemslandene. EU-domstolen består af 27 dommere og otte generaladvokater. Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genudnævnelse. Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar Dommerne skal ligesom Kommissærerne være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres eget lands interesser. Eftersom hvert medlemsland har sit eget sprog og særlige retssystem, er det nødvendigt, at EU-domstolen er en flersproget institution. Domstolen anvender derfor en sprogordning, som man ikke finder hos nogen anden retsinstans i verden. Der arbejdes nemlig på alle EU s 23 officielle sprog. Hovedopgaver: Legalitetskontrol med EUinstitutionernes retsakter. Kontrol med at medlemsstaterne overholder deres fællesskabs - retlige forpligtelser. Fortolkning af fællesskabsretten efter anmodning fra de nationale domstole. Grundlaget for samarbejdet i EU er skrevet ned i traktater. Når man har brug for at lovgive om noget nyt eller ændre noget, laver man en ny traktat. Men de gamle traktater gælder stadigvæk, undtagen på de punkter, hvor den nye traktat siger noget andet. Det er et meget kompliceret system. Derfor fremlagde stats- og regeringscheferne i 2004 en traktat, som samlede alle traktater i ét dokument. Denne traktat blev kaldt Forfatningstraktaten. Den nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi hollænderne og franskmændene stemte nej til den ved nationale folkeafstemninger. Det betød, at man måtte lave en ny traktat Lissabon-traktaten hvor man ændrede nogle af de ting, som befolkningerne var utilfredse med. Denne traktat fungerer derfor på samme måde som de gamle traktater, dvs. den bygger ovenpå de gamle traktater. Derfor er de gamle traktater stadig gældende. Lissabon-traktaten trådte i kraft pr. 1. december 2009, og den betyder blandt andet, at retlig politik bliver overstatslig, at der kommer mere fælles udenrigspolitik, at de nationale parlamenter får mere indflydelse og at en million borgere kan få Kommissionen til at tage et emne op.

5 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 5 5 De europæiske partier Der er 736 medlemmer af Europa- Parlamentet, og de 707 af dem er organiserede i syv forskellige politiske grupper. To af disse grupper er oprettet efter valget til Europa- Parlamentet den 7. juni Der - udover findes der 27 medlemmer, som ikke tilhører en politisk gruppe. Disse medlemmer kaldes for løsgængere, som man også kender det fra Folketinget. Ingen af de 13 danske europa-parlamentarikere er løsgængere. Europa- Parlamentet består ligesom det danske Folketing af politiske grupper. Hvem, der hører til hvor, kan du få et overblik over her. Ofte bliver Danmarks indflydelse i EU gjort op i, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet vi har. De danske medlemmer af Europa- Parlamentet sidder imidlertid ikke sammen i en gruppe for sig. I stedet tilhører de forskellige europæiske partier eller grupper, som sidder sammen på tværs af nationalitet. Derfor bør man egentlig måle sin politiske indflydelse i Europa- Parlamentet på, hvor mange repræsentanter den politiske gruppe, man er mest enig med, har. Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (EPP-ED) Gruppen er med sine 265 medlemmer den største i Parlamentet. Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti sidder med i gruppen. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) Fra Danmark er Socialdemokraterne repræsenteret i denne gruppe. Der er 184 medlemmer af gruppen i Europa- Parlamentet. Danmark er repræsenteret i gruppen med fire medlemmer: Christel Schaldemose, Dan Jørgensen, Ole Christensen og Britta Thomsen. Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) Venstre sidder i denne gruppe, som har 84 medlemmer. Fra partiet sidder Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rhode. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Greens-EFA) Der er 55 medlemmer i denne gruppe. Af danske partier kan man finde SF her, og Danmark er repræsenteret med Margrete Auken og Emilie Turunen. De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) Gruppen er oprettet efter det nylig overståede valg og har 54 medlemmer, heraf ingen danske. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE-NGL) Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret i denne gruppe, som har 35 medlemmer. Søren Søndergaard er Folkebevægelsen mod EU s repræsentant i gruppen. Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) Gruppen er den anden af de to nye grupper, og er med sine 32 medlemmer Parlamentets mindste. Her er Dansk Folkeparti repræsenteret med Anne Rosbach og Morten Messerschmidt.

6 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 6 6

7 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 7 7

8 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 8 EU i hverdagen 8 Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Danmark er en lille, åben økonomi. Det betyder, at vi lever af eksport, og er meget afhængige af at have adgang til et stort marked, hvor der er fælles regler og fri bevægelighed. Det har EU s indre marked og EU s fælles økonomiske politik. Danmark har dog ikke indført euro og mange eksperter mener, at det koster kroner. Men det er vel også en del af den danske identitet at have kroner og øre? Det økonomiske fællesskab For Danmark har det stor betydning at være medlem af det europæiske fællesskab ikke mindst økonomisk. I stedet for at have et marked på fem mio. danskere har danske virksomheder et marked på knap 500 mio. europæere. Danmark afsætter i dag 70 pct. af sin eksport i EU. Under den økonomiske krise mellem første og anden verdenskrig prøvede alle de europæiske lande at beskytte sig ved at bygge høje toldmure. Det betød, at landenes egne industrier blev favoriserede, og udenlandske virksomheder ikke havde mulighed for at komme ind på markedet. Det kunne ikke afværge krisen. Tusinder af mennesker døde af sult og arbejdsløsheden var høj. Efter anden verdenskrig prøvede man derfor noget andet. Man ville gøre det nemmere at handle over landegrænser i Europa. Håbet var, at det ville skabe vækst, og at nye krige mellem de europæiske lande kunne undgås, når landene var indbyrdes afhængige af samhandel. Den proces førte til skabelsen af EF, som Danmark blev medlem af i Det indre marked Med EF var et af de vigtigste formål oprettelsen af et indre marked, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. I dag kan du derfor nemt sælge produkter i andre EU-lande, du kan sælge din arbejdskraft, flytte til et andet EU-land, eller du kan investere dine penge, hvor i Europa du vil. Det økonomiske samarbejde fuldendtes med indførelsen af den fælles valuta euroen. Der er 16 lande, der i dag har euroen, Slovakiet fik den 1. januar 2009 og flere er på vej. Euroen er blevet så stærk, at nogle eksperter vurderer, at den snart kommer til at overhale dollaren som verdens førende reservevaluta. Inden for det økonomiske samarbejde kan man sige at euroen er kronen på værket. Kroner eller euro? Alligevel er Danmark ikke fuldt ud med i det økonomiske samarbejde. Danmark har en undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet, og det betyder, at vi har den danske krone, indtil et flertal af den danske befolkning stemmer ja til at ophæve undtagelsen. De fleste økonomer mener, at det vil være en fordel, at få euroen som valuta i Danmark. Det ville gavne danske virksomheder, den danske vækst og danskerne generelt, for euroen gør det let at handle og sammenligne priser på tværs af landegrænser. Men valuta er mere end kolde kontanter. Mange mennesker synes, at det er en del af den danske identitet at have en særlig dansk valuta. På den anden side er danskhed et diffust begreb, som hele tiden ændrer sig. En dag tager vi måske for givet, at euroen er en del af den danske identitet?

9 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 9 Ligebehandling af mænd og kvinder var en af grundidéerne, da EU blev dannet, og princippet om lige løn blev indskrevet i Rom-traktaten allerede i Siden 1970'erne har lovgivningen både på europæisk og nationalt plan sikret kvinderne flere valg og forbedret deres livsvilkår. I Europa er andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steget støt, og siden 2000 er det kvinderne, der har besat tre fjerdedele af de mio. af nye job, der er blevet skabt i Europa. Herudover klarer pigerne sig faktisk bedre end drengene i skolen og udgør 59 pct. af dem, der tager en kandidatgrad fra et universitet. Alligevel tjener kvinder stadig 18 pct. mindre end mænd og udgør et mindretal i de politiske beslutningsprocesser og blandt toplederne i erhvervslivet. Derfor arbejder EU via lovgivning på at afskaffe diskriminering og skabe ligestilling mellem kønnene. Hovedmålsætningerne frem til 2010 er at nedbryde stereotyper og skaffe kvinderne økonomisk uafhængighed, så de kan arbejde, tjene deres egne penge og sikres lige adgang til social sikring. EU-programmer understøtter disse mål med finansiel støtte og etablering af netværk for kvinder, som skal øge kvinders adgang til magtpositioner. Derudover er et ligestillingsinstitut under etablering. Ligestilling i Danmark Danmark har formelt og juridisk set ligestilling mellem mænd og kvinder. Danmark var blandt de første lande, der gav kvinder stemmeret i 1915, og danskerne er sammen med de andre skandinaviske lande ofte overbeviste om, at vi er i front i ligestillingskampen. Men på nogle områder går det faktisk ikke særlig godt for ligestillingen i Danmark. Danmark ligger i en undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen på en 15. plads ud af de 27 EU-medlemslande, når det gælder ligeløn mellem mænd og kvinder. Den gennemsnitlige lønforskel i Danmark er på 18 pct., Skarpt fokus på ligestilling i EU og Danmark hvor f.eks. Italien og Polen er helt nede på en lønforskel på kun fire pct. EU arbejder fortsat for at ligestille kvinder og mænd. Hvis det ikke var for EU, havde Danmark ikke haft de ligestillingslove, der findes i dag. Den danske lov om ligeløn stammer fra 1976, og den blev indført pga. pres fra det daværende EF. Man fik imidlertid ikke formuleret loven tilstrækkeligt, så Kommissionen lagde sag an mod Danmark for traktatbrud i Danmark tabte sagen og var derfor efterfølgende nødt til at ændre loven. Europa-Kommissionen fremsatte i 2007 endvidere en række klager mod den danske stat, fordi Danmark fortsat på andre punkter ikke overholder EU-lovgivningen om ligestilling. Det drejer sig især om, at Danmark ikke har en uafhængig institution, som kan fremme ligestilling, dvs. et ligestillingsombud, som man bl.a. har i Norge og Sverige. Der findes et Ligestillingsnævn i Danmark, men det lever ikke op til EU s krav, eftersom det er ligestillingsministeren, der udpeger medlemmerne. Danmark ender derfor sandsynligvis for EU-domstolen igen, og det vil måske skubbe udviklingen i en positiv retning. EU fungerer altså som en slags vagthund, når det drejer sig om at få Danmark og de andre EU-lande til at forbedre ligestillingen, og da Danmark som nævnt ikke er helt i front på dette område, har EU s vedvarende indsats haft stor betydning for udviklingen af ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark. 9

10 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 10 EU i hverdagen 10 Med sine ca. 500 mio. indbyggere er EU verdens største marked. Den stigende handel på tværs af landegrænserne betyder, at EU s over - ordnede mål er, at sikre dine rettigheder som forbruger. EU spiller derfor en central rolle i de beslutningsprocesser, der har relevant betydning for danske forbrugere. En ambitiøs og tidssvarende forbrugerpolitik Som forbruger i EU har du dagligt adgang til en lang række varer og tjenesteydelser indenfor EU s grænser. Indførelsen af den fælles valuta i de 16 euro-lande, og den stigende brug af internettet og e-handel, har øget EU s fokus på forbrugerpolitik. Derfor tildelte man i 2007 forbrugerområdet sin helt egen Kommissær for forbrugerbeskyttelse. En post der i dag varetages af den maltesiske Kommissær John Dalli. Her er det EU s overordnede mål, at sikre dine rettigheder som forbruger, både når du handler lokalt og på tværs af EU s grænser. Således skal det være ligeså trygt at handle i udlandet som i ens eget hjemland. I Danmark vedtages en stor del af al forbrugerpolitik på EU-niveau. Her er det EU s prioritet at fremme forbrugernes interesser så man nemt og bekvemt kan handle på tværs af grænserne og samtidig nyde godt af det samme beskyttelsesniveau. Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1998 har EU taget adskillige initiativer til gavn for forbrugerne. F.eks har man indført et fælles sæt regler om forbrugerbeskyttelse, sundhed og sikkerhed, økonomiske og juridiske interesser, og indført regler for mærkningsbestemmelser. Det betyder, at du som forbruger kan være tryg ved, at de produkter du køber, ikke er sundhedsskadelige eller farlige for dig. F.eks. har EU forbudt en lang række skadelige stoffer i madvarer, legetøj, mobiltelefoner, hårshampoo og sminke, og indført mærkningsordningen for at sikre, at EU s forbrugere kan få adgang til fuldstændige oplysninger om varernes indhold og sammensætning. Visse fødevarer er desuden underlagt særlige regler. Det gælder f.eks. genmanipulerede fødevarer, allergifremkaldende fødevarer, fødevarer til spædbørn og diverse drikkevarer. Mærkning af visse nonfood-varer skal også indeholde særlige oplysninger som en garanti for, at de anvendes sikkert og gør det muligt for forbrugerne at foretage et reelt valg. Desuden skal emballeringen af fødevarer overholde visse regler for fremstilling, så varerne ikke bliver dårlige. Hvilke rettigheder sikrer EU de europæiske forbrugere? Som EU-borger er du sikret en høj grad af sikkerhed når du handler. Det betyder, at hvis du handler via en hjemmeside, hvor sælger er bosat i et EU-land, så har du med visse und - tagelser ret til at fortryde dit køb. Fortrydelsesretten gælder både for varer og tjenesteydelser og returfristen skal som minimum være 7 dage, når du handler indenfor Unionens grænser. Derudover har e-handel indenfor EU s grænser den fordel, at du ikke afkræves told og moms afgifter for fragt, som det kan være tilfældet med varer købt uden for EU. Endvidere har EU søgt at harmonisere priserne på en række ydelser indenfor EU. F.eks. greb Kommissionen i 2007 ind over for teleselskabernes høje roamingpriser, og fik nedsat priserne på mobilopkald, mobilsurfing og sms-beskeder i udlandet med op til 70 %. Det betyder, at man som mobilkunde i Danmark ikke kan blive afkrævet højere takster end eurotaksten på 3,20 kr. pr. minut, når man benytter sin mobiltelefon i udlandet.

11 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page EU er verdens grønne leder. EU har nogle af de strengeste miljøkrav i verden. De er blevet udviklet over lang tid og dækker mange forskellige områder. Miljø og klima Handel med udledningskvoter er et vigtigt led i EU's klimastrategi. Virksomheder, der udleder mindre CO2, belønnes, og virksomheder, der overskrider deres kvoter, straffes. De prioriterede indsatsområder er for tiden at øge indsatsen mod klimaændringerne, at bevare den biologiske mangfoldighed, begrænse sundhedsproblemerne som følge af forurening samt udnytte naturressourcerne mere ansvarligt. Ordningen indebærer, at EU-landene fastsætter kvoter for, hvor meget CO2 energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker må udlede. Hvis en virksomhed vil udlede mere end sin kvote, må den opkøbe ekstra kvoter. Ordningen blev indført i 2005 og omfatter ca fabrikker og anlæg, som står for godt halvdelen af EU's udslip af CO2, hovedårsagen til den globale opvarmning. Det overordnede mål er at beskytte miljøet, men indsatsen kan også bidrage til økonomisk vækst ved at styrke innovation og iværksætteri. Danske virksomheder står stærkt i konkurrencen på miljø- og klimaområdet inden for blandt andet vindmøller, termostater, vandløsninger, enzymer. Klimaændring Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står overfor. EU arbejder på at få en global aftale om at begrænse udslippet af drivhusgasser senest i København i december 2009 og har selv taget store skridt for at vise vejen. I december 2008 godkendte EU's ledere en omfattende pakke af initiativer for at reducere udslippet af drivhusgasser. EU vil reducere sit udslip af drivhusgasser med mindst 20 procent frem til 2020 (sammenlignet med 1990). EU vil øge den vedvarende energis markedsandel til 20 procent i EU vil sænke det samlede energiforbrug med 20 procent frem til På transportområdet skal 10 procent af brændstofferne komme fra vedvarende energikilder som biobrændsel, el og brint i I fremtiden vil der også blive indført kvoter for andre virksomheder, blandt andet flyselskaber og den petrokemiske industri. Biodiversitet EU har påtaget sig at standse tilbagegangen i truede arter og levesteder. EU ønsker blandt andet flere Natura 2000-områder, som er særlige beskyttelsesområder for dyr, planter og deres levesteder. Der er allerede over sådanne områder i EU. Miljøets sundhed Støj, badevand, sjældne arter og katastrofeberedskab det er bare nogle af de områder, der er underlagt EU's omfattende miljøregler. Reglerne fastsætter først og fremmest sundhedsstandarder for forurenende stoffer og pålægger EU-landene at overvåge en lang række forurenende stoffer og gribe ind, hvis de fastsatte grænseværdier overskrides. EU-landene skal blandt andet mindske eksponeringen for fine partikler i byområder, der udledes af biler og lastbiler og som kan give luftvejssygdomme, med gennemsnitligt 20 procent frem til 2020 sammenlignet med Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling har længe været et af EU's centrale mål. EU's ledere lancerede den første strategi for bæredygtig udvikling i 2001 og ajourførte den i 2006 for at afhjælpe mangler og tage hensyn til nye udfordringer. Strategien er nært koblet til klimaog energi-politikken. I 2009 foreslog Kommissionen en initiativpakke, der skal fremme miljøvenlige produkter, bl.a. gennem øget brug af energimærkning som den, der findes for vaskemaskiner.

12 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 12 EU i hverdagen 12 Danmarks fire undtagelser Danmark har fire undtagelser fra EU-samarbejdet. Undtagelserne, som også kaldes forbehold, har vi fået, fordi et flertal af den danske befolkning stemte nej til Maastrichttraktaten den 2. juni Det var en traktat, som de andre lande gerne ville indføre. Løsningen blev, at danskerne stemte om traktaten igen den 18. maj 1993 denne gang med fire undtagelser: Euroundtagelsen, forsvarsundtagelsen, den ret - lige undtagelse og undtagelsen om unionsborgerskab. Det stemte danskerne ja til, og derfor er der fire områder, hvor Danmark ikke deltager i det europæiske samarbejde. Hvis en eller flere undtagelser skal ophæves, kræver det en folke - afstemning. - hvad betyder de? 1. Euroundtagelsen I Danmark bruger vi kroner og ikke euro. Dette er den mest håndgribelige del af euroundtagelsen. Egentlig er euroundtagelsen kun en undtagelse fra sidste fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU en). At Danmark ikke deltager fuldt ud i ØMU-samarbejdet betyder, som sagt, at vi ikke bruger euro, og at vi ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som blandt andet beslutter, hvordan renten skal være. Derudover deltager Danmark heller ikke, når de 16 eurolande mødes forud for rådsmøder for EU's økonomi- og finansministre. Selvom Danmark ikke har euro, så er den danske krone bundet til euroen, og vi følger eurolandenes økonomiske beslutninger. 3. Den retlige undtagelse Den retlige undtagelse betyder, at Danmark ikke deltager i retligt samarbejde i EU, når beslutningerne foregår på overstatsligt plan. Det er især på områder som fælles indvandringspolitik, fælles asylpolitik og fælles visumpolitik, at undtagelsen kommer i brug. Til gengæld deltager Danmark fuldt ud på det retlige område, når beslutningerne bliver taget på mellemstatsligt plan. Når det er tilfældet, tager EU-landene en beslutning, som er bindende for medlemslandene, men som også skal vedtages i Folketinget som lov. I 2008 blev Danmarks undtagelse aktiveret 189 gange. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden er det retlige samarbejde blevet overstatsligt. Det betyder, at Danmark fremover kommer til at stå uden for alle beslutninger på det retlige område. 4. Unionsborgerskabsundtagelsen 2. Forsvarsundtagelsen Den danske undtagelse på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer, der er styret af EU. Det militære samarbejde i EU handler om at reagere på kriser og er opgaver af humanitær, fredsbevarende eller fredsskabende karakter. På grund af undtagelsen må Danmarks soldater tage hjem fra en militær operation, hvis styringen af den overgår fra NATO til EU. Vi kan derimod godt del - tage i civile operationer, der er styrede af EU. Undtagelsen blev aktiveret 19 gange i Grundlæggende giver unionsborgerskabet EU s borgere en række rettigheder og pligter. Nogle kritikere i Danmark frygtede, at unionsborgerskabet ville træde i stedet for det nationale borgerskab og var derfor meget skeptiske over for det. I 1997 blev det præciseret, at det gør det ikke, og da forsvandt baggrunden for den danske und - tagelse over for unionsborgerskabet.

XDin. stemme tæller. Europa-Parlamentet er demokratiets tovholder Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og har stor magt.

XDin. stemme tæller. Europa-Parlamentet er demokratiets tovholder Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne i EU og har stor magt. Den Danske Europabevægelse STEM nu! 2009 - www.eubev.dk XDin stemme tæller Den 7. juni 2009 er der valg til Europa-Parlamentet. Det er din mulighed for at være med til at vælge, hvilken vej Europa skal

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST

HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST HVORDAN VIRKER EU - INSTITUTIONER OG PROCESSER? ANETTE BORCHORST Jean Monnet Center of Excellence, AAU 6.10.2015 kl. 16.15-18.00 Rendsburggade 14, lokale 4.105 (Create), Aalborg. Hvad gør EU speciel/ NAFTA,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget 2 Kolofon EU og Folketinget Studiehæfte om EU og Folketinget Udgiver Folketinget 3. udgave Marts 2012 Bestilling www.ft.dk/publikationer Illustration

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

EP-VALGAVIS. En stærk kvinde i EU

EP-VALGAVIS. En stærk kvinde i EU EP-VALGAVIS Britta Thomsen En stærk kvinde i EU Hurtig og nyttig viden om EU Den Europæiske Union (EU) 28 medlemslande (nyeste medlem er Kroatien, som blev medlem 1. juli 2013) 505,7 mio indbyggere Areal

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

FORSLAG TIL EU-RETSAKT

FORSLAG TIL EU-RETSAKT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Trine Viskum Philipsen

Trine Viskum Philipsen Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april 2016 17:07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2015 COM(2015) 575 final 2015/0036 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen

ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet.

Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet. Hvad er EØSU? Et rådgivende organ, der repræsenterer civilsamfundet. "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner" Traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2001/0174(COD) 29. november 2001 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 29. april 2014 Europa-Parlamentet: Nationale parlamenter skal være medspillere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 26.08.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0267/2013 af Giuseppe Messina, italiensk statsborger, om afvisning af at registrere brugte

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant i Bruxelles Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. november 2008 Skolefrugtordningen behandlet

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0258 (NLE) 11888/16 TRANS 331 FORSLAG fra: modtaget: 29. august 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

L 91. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 54. årgang 6. april 2011. Dansk udgave. Indhold AFGØRELSER

L 91. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 54. årgang 6. april 2011. Dansk udgave. Indhold AFGØRELSER 1716 der Beilagen XXIV. GP - Vorlage gem. Art. 23i Abs. 4 B-VG - 04 dänischer Beschluss (Normativer Teil) 1 von 8 Den Europæiske Unions Tidende ISSN 1725-2520 L 91 Dansk udgave Retsforskrifter 54. årgang

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 2020 Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET 17. marts 2010 Center for Europa Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse Europa 2020 en strategi for

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere