Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om..."

Transkript

1 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ bliver i øjeblikket diskuteret af politikere, interesse - organisationer og de europæiske borgere. Læs også om... Institutionerne i EU De europæiske partier Historien om EU Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Miljø og Klima EU s nye borgerinitiativ Borgerne får mulighed for at komme med deres synspunkter og få direkte indflydelse på EU s politik Se side 2 Danmarks fire undtagelser Danmark står uden for det europæiske samarbejde Ligestilling i EU på fire områder. Hvad betyder det for Danmark? Se side 12 EU har siden 1957 arbejdet for ligestilling Se side 9

2 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 2 EU i hverdagen 2 Lissabon-traktaten og borgerinitiativet Borgerinitiativet var en af Forfatningstraktatens nyskabelser, som er ført med over i Lissabon-traktaten. Borgerinitiativet giver EU s borgere mulighed for at opfordre Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Udgivet af: Den Danske Europabevægelse Bremerholm København K Telefon: Telefax: Redaktion: Mette Lykke Nielsen, Sekretariatschef Anja Jakobsen, praktikant Produktion: Sponsorer: Europa-Kommissionens Repræsentationskontor i Danmark Europa-Parlamentets Repræsentationskontor i Danmark Baggrunden for borgerinitiativet er, at borgernes medindflydelse i beslutningstagningen principielt er uundværlig i et demokrati. Fremover øges EU-borgernes medindflydelse på den måde, at borgerne får mulighed for at tilkendegive deres synspunkter og få direkte indflydelse på EU's politik. Borgerinitiativet giver EU s borgere en mulighed for at opfordre Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver dog, at mindst 1 million EU-borgere støtter et bestemt initiativ, og at disse borgere kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, altså repræsenterer en bred del af offentligheden i EU. Kommissionen er ikke forpligtet til at følge opfordringen i et borgerinitiativ, men rent politisk kan presset fra 1 million EU-borgere være så stort, at Kommissionen alligevel vælger at fremsætte forslaget. Med borgerinitiativet får EU-borgerne mulighed for mere indflydelse, idet de direkte kan bede Kommissionen om at fremlægge nye politiske initiativer. Det vil på sigt give det europæiske demokrati en helt ny dimension og supplere de rettigheder, reglerne om unionsborgerskab giver. Det vil også være med til at øge den offentlige debat om europæisk politik, hvilket kan bidrage til at skabe et egentligt europæisk offentligt rum. Borgerne får altså direkte mulighed for at blive involveret i formuleringen af EU s politik. Der udestår dog en række konkrete spørgsmål om, hvordan dette nye borgerinitiativ skal fungere i praksis. Det er for eksempel spørgsmål om, hvor mange EU-lande, borgerne skal komme fra, hvordan man tjekker, at underskrifterne er ægte, alderskrav til de borgere der står bag initiativet, hvordan et andragende skal se ud, og hvor lange tidsfristerne skal være. Kommissionen har dog sagt, at borgerne skal have adgang til at udnytte denne nye rettighed hurtigst muligt. Derfor er det også Kom missionens ambition at gøre det muligt at få vedtaget forordning om borgerinitiativet inden udgangen af år Foreløbig har Kommissionen udarbejdet en såkaldt grønbog, som beskriver de mulige scenarier for den konkrete udmøntning af borgerinitiativet. Alle interesserede parter blev opfordret til at indsende deres kommentarer inden ultimo januar Kommissionen har modtaget mange interessante bidrag og kommentarer, og der har været en betydelig interesse for det nye borgerinitiativ fra specielt NGO'ernes side både i Danmark og i Europa. Den Danske Europabevægelse har udnyttet muligheden for at komme med høringssvar til borgerinitiativet. Høringsvaret lagde vægt på, at Europabevægelsen ønsker, at det bliver muligt at underskrive borgerinitiativer med digital signatur. Det vil i lande som f.eks. Danmark gøre det lettere for borgerne at underskrive et forslag. Efter at Kommissionen har modtaget alle høringssvarene, vil de komme med et udspil i 2010 til en forordning, som Europa- Parlamentet og Ministerrådet senere skal vedtage. Herefter vil borgerinitiativet blive en ny realitet i det europæiske demokrati, og forhåbentlig vil det føre til at flere mennesker begynder at interessere sig for EU og deltage i den offentlige debat.

3 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 3 EU s fire vigtigste institutioner er Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union, Europa- Kommissionen og EF-Domstolen. Foto: Europa-Parlamentet Institutionerne i EU Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er den eneste af de fire EU-institutioner, hvor de europæiske borgere vælger deres repræsentanter direkte. Parlamentet er derfor borgernes talerør i EU. Parlamentet består af 736 europaparlamentarikere fra de 27 medlemslande, og Danmark har 13 pladser. Men danskerne sidder ikke sammen i Parlamentet. Medlemmerne arbejder nemlig ikke sammen i nationale delegationer, men i politiske grupper. Det vil sige, at socialdemokraterne fra Danmark sidder sammen med Socialdemokraterne fra alle de andre EUlande. Med andre ord så kæmper de danske socialdemokrater for et socialdemokratisk EU og de danske liberale for et liberalt EU sammen med deres kolleger fra de andre lande. Rådet for Den Europæiske Union Hovedopgaver: Vedtage europæiske love på de fleste områder i samarbejde med Rådet. Udøve demokratisk kontrol med alle EU-institutioner især Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentet skal godkende de indstillede kommissærer og kan afskedige hele Europa- Kommissionen. Budgetmyndighed Europa-Parlamentet har indflydelse på størrelsen og prioriteringen af EU's midler. Europa- Parlamentet kan vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed. I Rådet for Den Europæiske Union mødes EU-landenes ministre. Hvilke ministre der mødes kommer an på, hvilket emne der diskuteres. Hvis et økonomisk emne skal diskuteres, er det økonomiministrene, hvis det er klimaet, mødes klimaministrene osv. Rådet repræsenterer de enkelte medlemslande og består af en minister fra hvert medlemsland afhængigt af det pågældende emne samt en formand. Normalt er formanden for ministerrådet fra det medlemsland, der varetager EU formandskabet. Hvert medlemsland har for seks måneder ad gangen formandskabet i EU. I 2010 har Spanien formandskabet det første halve år og Belgien det sidste halve år. Lissabon-traktaten har medført at EU har fået en fast formand for Det Europæiske Råd. I Det Europæiske Råd mødes medlemslandenes Hovedopgaver: stats- og regeringschefer med formanden for Europa-Kommissionen og forhandler om de overordnede EU-målsætninger. Møderne ledes af Herman van Rompuy, som i slutningen af 2009 blev udnævnt til formand for Det Europæiske Råd. Med Lissabon-traktaten blev det også besluttet at have en fast udenrigsrepræsentant som udover at være næstformand i Kommissionen også skal lede møderne i ministerrådet, når medlemslandenes udenrigsministre mødes. I øjeblikket er baronesse Cathrine Ashton EU s udenrigsrepræsentant. Hovedopgaver: Hovedopgaver: Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, og EU s udenrigsrepræsentant, Cathrine Ashton Vedtage europæiske love ofte i samarbejde med Europa- Parlamentet. Rådet kan indgå internationale aftaler på EU s vegne disse aftaler kan være mellem EU og et eller flere tredjelande eller internationale organisationer. Budgetmyndighed Rådet godkender EU s budget sammen med Europa-Parlamentet.

4 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 4 EU i hverdagen 4 Connie Hedegaard er Danmarks kommissær i EU. Hun er EU s klimakommissær og har ansvaret for at føre en samlet klimapolitik for EU. Europa- Kommissionen Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne har hver sit politiske ansvarsområde herunder landbrug, klima og sundhed. Kommissærerne har aflagt ed på, at de arbejder for EU og ikke for deres hjemlande. De skal altså tænke på, hvad der er bedst for hele EU, når de fremlægger forslag, i stedet for at tænke på, hvad der vil være bedst for deres eget land. Kommissærerne indstilles af regeringen i deres hjemland og godkendes af Rådet og Europa- Parlamentet. Kommissionens vigtigste opgave er at fremlægge forslag til lovgivning, som Rådet og Parlamentet så kan vedtage eller forkaste. Desuden holder Kommissionen øje med, om medlemslandene overholder EU s love og lægger sag an, hvis de ikke gør. Eksempelvis har Kommissionen i 2007 lagt sag an mod den danske stat, fordi Danmark ikke overholder EU s ligestillingslovgivning. Hovedopgaver: Fremlægge lovforslag Kommissionen har initiativret til at udarbejde forslag til ny EU-lovgivning, som den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemførelse af EU s politikker og budget som EU s udøvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemføre EU s budget. Håndhævelse af EU s love Kommissionen er traktatens vogter. Det betyder, at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre, at EU s love anvendes i alle medlemsstater. Repræsentation af EU på den internationale scene via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med én stemme i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Lissabon-traktaten EU-Domstolen E EU-domstolens opgave er at sørge for, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-landene. Hermed sikres, at alle EU-borgere er lige for loven. Domstolen sørger også for, at medlemsstaterne og EU opfylder deres forpligtelser over for hinanden, over for borgere og over for virksomheder i medlemslandene. EU-domstolen består af 27 dommere og otte generaladvokater. Dommerne og generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genudnævnelse. Den danske dommer ved EU-domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar Dommerne skal ligesom Kommissærerne være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres eget lands interesser. Eftersom hvert medlemsland har sit eget sprog og særlige retssystem, er det nødvendigt, at EU-domstolen er en flersproget institution. Domstolen anvender derfor en sprogordning, som man ikke finder hos nogen anden retsinstans i verden. Der arbejdes nemlig på alle EU s 23 officielle sprog. Hovedopgaver: Legalitetskontrol med EUinstitutionernes retsakter. Kontrol med at medlemsstaterne overholder deres fællesskabs - retlige forpligtelser. Fortolkning af fællesskabsretten efter anmodning fra de nationale domstole. Grundlaget for samarbejdet i EU er skrevet ned i traktater. Når man har brug for at lovgive om noget nyt eller ændre noget, laver man en ny traktat. Men de gamle traktater gælder stadigvæk, undtagen på de punkter, hvor den nye traktat siger noget andet. Det er et meget kompliceret system. Derfor fremlagde stats- og regeringscheferne i 2004 en traktat, som samlede alle traktater i ét dokument. Denne traktat blev kaldt Forfatningstraktaten. Den nåede dog aldrig at træde i kraft, fordi hollænderne og franskmændene stemte nej til den ved nationale folkeafstemninger. Det betød, at man måtte lave en ny traktat Lissabon-traktaten hvor man ændrede nogle af de ting, som befolkningerne var utilfredse med. Denne traktat fungerer derfor på samme måde som de gamle traktater, dvs. den bygger ovenpå de gamle traktater. Derfor er de gamle traktater stadig gældende. Lissabon-traktaten trådte i kraft pr. 1. december 2009, og den betyder blandt andet, at retlig politik bliver overstatslig, at der kommer mere fælles udenrigspolitik, at de nationale parlamenter får mere indflydelse og at en million borgere kan få Kommissionen til at tage et emne op.

5 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 5 5 De europæiske partier Der er 736 medlemmer af Europa- Parlamentet, og de 707 af dem er organiserede i syv forskellige politiske grupper. To af disse grupper er oprettet efter valget til Europa- Parlamentet den 7. juni Der - udover findes der 27 medlemmer, som ikke tilhører en politisk gruppe. Disse medlemmer kaldes for løsgængere, som man også kender det fra Folketinget. Ingen af de 13 danske europa-parlamentarikere er løsgængere. Europa- Parlamentet består ligesom det danske Folketing af politiske grupper. Hvem, der hører til hvor, kan du få et overblik over her. Ofte bliver Danmarks indflydelse i EU gjort op i, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet vi har. De danske medlemmer af Europa- Parlamentet sidder imidlertid ikke sammen i en gruppe for sig. I stedet tilhører de forskellige europæiske partier eller grupper, som sidder sammen på tværs af nationalitet. Derfor bør man egentlig måle sin politiske indflydelse i Europa- Parlamentet på, hvor mange repræsentanter den politiske gruppe, man er mest enig med, har. Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (EPP-ED) Gruppen er med sine 265 medlemmer den største i Parlamentet. Bendt Bendtsen fra Det Konservative Folkeparti sidder med i gruppen. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) Fra Danmark er Socialdemokraterne repræsenteret i denne gruppe. Der er 184 medlemmer af gruppen i Europa- Parlamentet. Danmark er repræsenteret i gruppen med fire medlemmer: Christel Schaldemose, Dan Jørgensen, Ole Christensen og Britta Thomsen. Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) Venstre sidder i denne gruppe, som har 84 medlemmer. Fra partiet sidder Anne E. Jensen, Morten Løkkegaard og Jens Rhode. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Greens-EFA) Der er 55 medlemmer i denne gruppe. Af danske partier kan man finde SF her, og Danmark er repræsenteret med Margrete Auken og Emilie Turunen. De Europæiske Konservative og Reformister (ECR) Gruppen er oprettet efter det nylig overståede valg og har 54 medlemmer, heraf ingen danske. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE-NGL) Folkebevægelsen mod EU er repræsenteret i denne gruppe, som har 35 medlemmer. Søren Søndergaard er Folkebevægelsen mod EU s repræsentant i gruppen. Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) Gruppen er den anden af de to nye grupper, og er med sine 32 medlemmer Parlamentets mindste. Her er Dansk Folkeparti repræsenteret med Anne Rosbach og Morten Messerschmidt.

6 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 6 6

7 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 7 7

8 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 8 EU i hverdagen 8 Et stort økonomisk fællesskab betaler sig Danmark er en lille, åben økonomi. Det betyder, at vi lever af eksport, og er meget afhængige af at have adgang til et stort marked, hvor der er fælles regler og fri bevægelighed. Det har EU s indre marked og EU s fælles økonomiske politik. Danmark har dog ikke indført euro og mange eksperter mener, at det koster kroner. Men det er vel også en del af den danske identitet at have kroner og øre? Det økonomiske fællesskab For Danmark har det stor betydning at være medlem af det europæiske fællesskab ikke mindst økonomisk. I stedet for at have et marked på fem mio. danskere har danske virksomheder et marked på knap 500 mio. europæere. Danmark afsætter i dag 70 pct. af sin eksport i EU. Under den økonomiske krise mellem første og anden verdenskrig prøvede alle de europæiske lande at beskytte sig ved at bygge høje toldmure. Det betød, at landenes egne industrier blev favoriserede, og udenlandske virksomheder ikke havde mulighed for at komme ind på markedet. Det kunne ikke afværge krisen. Tusinder af mennesker døde af sult og arbejdsløsheden var høj. Efter anden verdenskrig prøvede man derfor noget andet. Man ville gøre det nemmere at handle over landegrænser i Europa. Håbet var, at det ville skabe vækst, og at nye krige mellem de europæiske lande kunne undgås, når landene var indbyrdes afhængige af samhandel. Den proces førte til skabelsen af EF, som Danmark blev medlem af i Det indre marked Med EF var et af de vigtigste formål oprettelsen af et indre marked, med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. I dag kan du derfor nemt sælge produkter i andre EU-lande, du kan sælge din arbejdskraft, flytte til et andet EU-land, eller du kan investere dine penge, hvor i Europa du vil. Det økonomiske samarbejde fuldendtes med indførelsen af den fælles valuta euroen. Der er 16 lande, der i dag har euroen, Slovakiet fik den 1. januar 2009 og flere er på vej. Euroen er blevet så stærk, at nogle eksperter vurderer, at den snart kommer til at overhale dollaren som verdens førende reservevaluta. Inden for det økonomiske samarbejde kan man sige at euroen er kronen på værket. Kroner eller euro? Alligevel er Danmark ikke fuldt ud med i det økonomiske samarbejde. Danmark har en undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet, og det betyder, at vi har den danske krone, indtil et flertal af den danske befolkning stemmer ja til at ophæve undtagelsen. De fleste økonomer mener, at det vil være en fordel, at få euroen som valuta i Danmark. Det ville gavne danske virksomheder, den danske vækst og danskerne generelt, for euroen gør det let at handle og sammenligne priser på tværs af landegrænser. Men valuta er mere end kolde kontanter. Mange mennesker synes, at det er en del af den danske identitet at have en særlig dansk valuta. På den anden side er danskhed et diffust begreb, som hele tiden ændrer sig. En dag tager vi måske for givet, at euroen er en del af den danske identitet?

9 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 9 Ligebehandling af mænd og kvinder var en af grundidéerne, da EU blev dannet, og princippet om lige løn blev indskrevet i Rom-traktaten allerede i Siden 1970'erne har lovgivningen både på europæisk og nationalt plan sikret kvinderne flere valg og forbedret deres livsvilkår. I Europa er andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steget støt, og siden 2000 er det kvinderne, der har besat tre fjerdedele af de mio. af nye job, der er blevet skabt i Europa. Herudover klarer pigerne sig faktisk bedre end drengene i skolen og udgør 59 pct. af dem, der tager en kandidatgrad fra et universitet. Alligevel tjener kvinder stadig 18 pct. mindre end mænd og udgør et mindretal i de politiske beslutningsprocesser og blandt toplederne i erhvervslivet. Derfor arbejder EU via lovgivning på at afskaffe diskriminering og skabe ligestilling mellem kønnene. Hovedmålsætningerne frem til 2010 er at nedbryde stereotyper og skaffe kvinderne økonomisk uafhængighed, så de kan arbejde, tjene deres egne penge og sikres lige adgang til social sikring. EU-programmer understøtter disse mål med finansiel støtte og etablering af netværk for kvinder, som skal øge kvinders adgang til magtpositioner. Derudover er et ligestillingsinstitut under etablering. Ligestilling i Danmark Danmark har formelt og juridisk set ligestilling mellem mænd og kvinder. Danmark var blandt de første lande, der gav kvinder stemmeret i 1915, og danskerne er sammen med de andre skandinaviske lande ofte overbeviste om, at vi er i front i ligestillingskampen. Men på nogle områder går det faktisk ikke særlig godt for ligestillingen i Danmark. Danmark ligger i en undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen på en 15. plads ud af de 27 EU-medlemslande, når det gælder ligeløn mellem mænd og kvinder. Den gennemsnitlige lønforskel i Danmark er på 18 pct., Skarpt fokus på ligestilling i EU og Danmark hvor f.eks. Italien og Polen er helt nede på en lønforskel på kun fire pct. EU arbejder fortsat for at ligestille kvinder og mænd. Hvis det ikke var for EU, havde Danmark ikke haft de ligestillingslove, der findes i dag. Den danske lov om ligeløn stammer fra 1976, og den blev indført pga. pres fra det daværende EF. Man fik imidlertid ikke formuleret loven tilstrækkeligt, så Kommissionen lagde sag an mod Danmark for traktatbrud i Danmark tabte sagen og var derfor efterfølgende nødt til at ændre loven. Europa-Kommissionen fremsatte i 2007 endvidere en række klager mod den danske stat, fordi Danmark fortsat på andre punkter ikke overholder EU-lovgivningen om ligestilling. Det drejer sig især om, at Danmark ikke har en uafhængig institution, som kan fremme ligestilling, dvs. et ligestillingsombud, som man bl.a. har i Norge og Sverige. Der findes et Ligestillingsnævn i Danmark, men det lever ikke op til EU s krav, eftersom det er ligestillingsministeren, der udpeger medlemmerne. Danmark ender derfor sandsynligvis for EU-domstolen igen, og det vil måske skubbe udviklingen i en positiv retning. EU fungerer altså som en slags vagthund, når det drejer sig om at få Danmark og de andre EU-lande til at forbedre ligestillingen, og da Danmark som nævnt ikke er helt i front på dette område, har EU s vedvarende indsats haft stor betydning for udviklingen af ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark. 9

10 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 10 EU i hverdagen 10 Med sine ca. 500 mio. indbyggere er EU verdens største marked. Den stigende handel på tværs af landegrænserne betyder, at EU s over - ordnede mål er, at sikre dine rettigheder som forbruger. EU spiller derfor en central rolle i de beslutningsprocesser, der har relevant betydning for danske forbrugere. En ambitiøs og tidssvarende forbrugerpolitik Som forbruger i EU har du dagligt adgang til en lang række varer og tjenesteydelser indenfor EU s grænser. Indførelsen af den fælles valuta i de 16 euro-lande, og den stigende brug af internettet og e-handel, har øget EU s fokus på forbrugerpolitik. Derfor tildelte man i 2007 forbrugerområdet sin helt egen Kommissær for forbrugerbeskyttelse. En post der i dag varetages af den maltesiske Kommissær John Dalli. Her er det EU s overordnede mål, at sikre dine rettigheder som forbruger, både når du handler lokalt og på tværs af EU s grænser. Således skal det være ligeså trygt at handle i udlandet som i ens eget hjemland. I Danmark vedtages en stor del af al forbrugerpolitik på EU-niveau. Her er det EU s prioritet at fremme forbrugernes interesser så man nemt og bekvemt kan handle på tværs af grænserne og samtidig nyde godt af det samme beskyttelsesniveau. Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1998 har EU taget adskillige initiativer til gavn for forbrugerne. F.eks har man indført et fælles sæt regler om forbrugerbeskyttelse, sundhed og sikkerhed, økonomiske og juridiske interesser, og indført regler for mærkningsbestemmelser. Det betyder, at du som forbruger kan være tryg ved, at de produkter du køber, ikke er sundhedsskadelige eller farlige for dig. F.eks. har EU forbudt en lang række skadelige stoffer i madvarer, legetøj, mobiltelefoner, hårshampoo og sminke, og indført mærkningsordningen for at sikre, at EU s forbrugere kan få adgang til fuldstændige oplysninger om varernes indhold og sammensætning. Visse fødevarer er desuden underlagt særlige regler. Det gælder f.eks. genmanipulerede fødevarer, allergifremkaldende fødevarer, fødevarer til spædbørn og diverse drikkevarer. Mærkning af visse nonfood-varer skal også indeholde særlige oplysninger som en garanti for, at de anvendes sikkert og gør det muligt for forbrugerne at foretage et reelt valg. Desuden skal emballeringen af fødevarer overholde visse regler for fremstilling, så varerne ikke bliver dårlige. Hvilke rettigheder sikrer EU de europæiske forbrugere? Som EU-borger er du sikret en høj grad af sikkerhed når du handler. Det betyder, at hvis du handler via en hjemmeside, hvor sælger er bosat i et EU-land, så har du med visse und - tagelser ret til at fortryde dit køb. Fortrydelsesretten gælder både for varer og tjenesteydelser og returfristen skal som minimum være 7 dage, når du handler indenfor Unionens grænser. Derudover har e-handel indenfor EU s grænser den fordel, at du ikke afkræves told og moms afgifter for fragt, som det kan være tilfældet med varer købt uden for EU. Endvidere har EU søgt at harmonisere priserne på en række ydelser indenfor EU. F.eks. greb Kommissionen i 2007 ind over for teleselskabernes høje roamingpriser, og fik nedsat priserne på mobilopkald, mobilsurfing og sms-beskeder i udlandet med op til 70 %. Det betyder, at man som mobilkunde i Danmark ikke kan blive afkrævet højere takster end eurotaksten på 3,20 kr. pr. minut, når man benytter sin mobiltelefon i udlandet.

11 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page EU er verdens grønne leder. EU har nogle af de strengeste miljøkrav i verden. De er blevet udviklet over lang tid og dækker mange forskellige områder. Miljø og klima Handel med udledningskvoter er et vigtigt led i EU's klimastrategi. Virksomheder, der udleder mindre CO2, belønnes, og virksomheder, der overskrider deres kvoter, straffes. De prioriterede indsatsområder er for tiden at øge indsatsen mod klimaændringerne, at bevare den biologiske mangfoldighed, begrænse sundhedsproblemerne som følge af forurening samt udnytte naturressourcerne mere ansvarligt. Ordningen indebærer, at EU-landene fastsætter kvoter for, hvor meget CO2 energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker må udlede. Hvis en virksomhed vil udlede mere end sin kvote, må den opkøbe ekstra kvoter. Ordningen blev indført i 2005 og omfatter ca fabrikker og anlæg, som står for godt halvdelen af EU's udslip af CO2, hovedårsagen til den globale opvarmning. Det overordnede mål er at beskytte miljøet, men indsatsen kan også bidrage til økonomisk vækst ved at styrke innovation og iværksætteri. Danske virksomheder står stærkt i konkurrencen på miljø- og klimaområdet inden for blandt andet vindmøller, termostater, vandløsninger, enzymer. Klimaændring Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi står overfor. EU arbejder på at få en global aftale om at begrænse udslippet af drivhusgasser senest i København i december 2009 og har selv taget store skridt for at vise vejen. I december 2008 godkendte EU's ledere en omfattende pakke af initiativer for at reducere udslippet af drivhusgasser. EU vil reducere sit udslip af drivhusgasser med mindst 20 procent frem til 2020 (sammenlignet med 1990). EU vil øge den vedvarende energis markedsandel til 20 procent i EU vil sænke det samlede energiforbrug med 20 procent frem til På transportområdet skal 10 procent af brændstofferne komme fra vedvarende energikilder som biobrændsel, el og brint i I fremtiden vil der også blive indført kvoter for andre virksomheder, blandt andet flyselskaber og den petrokemiske industri. Biodiversitet EU har påtaget sig at standse tilbagegangen i truede arter og levesteder. EU ønsker blandt andet flere Natura 2000-områder, som er særlige beskyttelsesområder for dyr, planter og deres levesteder. Der er allerede over sådanne områder i EU. Miljøets sundhed Støj, badevand, sjældne arter og katastrofeberedskab det er bare nogle af de områder, der er underlagt EU's omfattende miljøregler. Reglerne fastsætter først og fremmest sundhedsstandarder for forurenende stoffer og pålægger EU-landene at overvåge en lang række forurenende stoffer og gribe ind, hvis de fastsatte grænseværdier overskrides. EU-landene skal blandt andet mindske eksponeringen for fine partikler i byområder, der udledes af biler og lastbiler og som kan give luftvejssygdomme, med gennemsnitligt 20 procent frem til 2020 sammenlignet med Bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling har længe været et af EU's centrale mål. EU's ledere lancerede den første strategi for bæredygtig udvikling i 2001 og ajourførte den i 2006 for at afhjælpe mangler og tage hensyn til nye udfordringer. Strategien er nært koblet til klimaog energi-politikken. I 2009 foreslog Kommissionen en initiativpakke, der skal fremme miljøvenlige produkter, bl.a. gennem øget brug af energimærkning som den, der findes for vaskemaskiner.

12 EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/ Page 12 EU i hverdagen 12 Danmarks fire undtagelser Danmark har fire undtagelser fra EU-samarbejdet. Undtagelserne, som også kaldes forbehold, har vi fået, fordi et flertal af den danske befolkning stemte nej til Maastrichttraktaten den 2. juni Det var en traktat, som de andre lande gerne ville indføre. Løsningen blev, at danskerne stemte om traktaten igen den 18. maj 1993 denne gang med fire undtagelser: Euroundtagelsen, forsvarsundtagelsen, den ret - lige undtagelse og undtagelsen om unionsborgerskab. Det stemte danskerne ja til, og derfor er der fire områder, hvor Danmark ikke deltager i det europæiske samarbejde. Hvis en eller flere undtagelser skal ophæves, kræver det en folke - afstemning. - hvad betyder de? 1. Euroundtagelsen I Danmark bruger vi kroner og ikke euro. Dette er den mest håndgribelige del af euroundtagelsen. Egentlig er euroundtagelsen kun en undtagelse fra sidste fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU en). At Danmark ikke deltager fuldt ud i ØMU-samarbejdet betyder, som sagt, at vi ikke bruger euro, og at vi ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, som blandt andet beslutter, hvordan renten skal være. Derudover deltager Danmark heller ikke, når de 16 eurolande mødes forud for rådsmøder for EU's økonomi- og finansministre. Selvom Danmark ikke har euro, så er den danske krone bundet til euroen, og vi følger eurolandenes økonomiske beslutninger. 3. Den retlige undtagelse Den retlige undtagelse betyder, at Danmark ikke deltager i retligt samarbejde i EU, når beslutningerne foregår på overstatsligt plan. Det er især på områder som fælles indvandringspolitik, fælles asylpolitik og fælles visumpolitik, at undtagelsen kommer i brug. Til gengæld deltager Danmark fuldt ud på det retlige område, når beslutningerne bliver taget på mellemstatsligt plan. Når det er tilfældet, tager EU-landene en beslutning, som er bindende for medlemslandene, men som også skal vedtages i Folketinget som lov. I 2008 blev Danmarks undtagelse aktiveret 189 gange. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden er det retlige samarbejde blevet overstatsligt. Det betyder, at Danmark fremover kommer til at stå uden for alle beslutninger på det retlige område. 4. Unionsborgerskabsundtagelsen 2. Forsvarsundtagelsen Den danske undtagelse på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer, der er styret af EU. Det militære samarbejde i EU handler om at reagere på kriser og er opgaver af humanitær, fredsbevarende eller fredsskabende karakter. På grund af undtagelsen må Danmarks soldater tage hjem fra en militær operation, hvis styringen af den overgår fra NATO til EU. Vi kan derimod godt del - tage i civile operationer, der er styrede af EU. Undtagelsen blev aktiveret 19 gange i Grundlæggende giver unionsborgerskabet EU s borgere en række rettigheder og pligter. Nogle kritikere i Danmark frygtede, at unionsborgerskabet ville træde i stedet for det nationale borgerskab og var derfor meget skeptiske over for det. I 1997 blev det præciseret, at det gør det ikke, og da forsvandt baggrunden for den danske und - tagelse over for unionsborgerskabet.

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima...

Indholdsfortegnelse. Tour d Europa... 3. EU s historie... 4. EU s institutioner... 8. Danmarks fire undtagelser... 12. Energi og klima... Indholdsfortegnelse Tour d Europa... 3 EU s historie... 4 EU s institutioner... 8 Danmarks fire undtagelser... 12 Energi og klima... 14 EU i verden... 15 Immigration... 16 Interkulturel dialog... 17 Tour

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Parlamentet, Informationskontoret i Danmark Eftertryk tilladt med kildeangivelse FORORD I dagene 22.-25. maj 2014 går millioner af borgere fra EU's 28 medlemslande til stemmeurnerne for at vælge

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev oprettet i 1994 med henblik på at udvide Den Europæiske Unions bestemmelser for

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU

Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU Af adjunkt Mads Dagnis Jensen og professor Marlene Wind, begge Institut for Statskundskab, Københavns Universitet DEMOKRATI I EU 2 Demokrati i EU Forskellige demokratiopfattelser 3 Demokrati og EU er tæt

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Svar på 20 spørgsmål om EU

Svar på 20 spørgsmål om EU Svar på 20 spørgsmål om EU En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats Indhold 1. Hvad er EU egentlig? 3 2. Hvad går Lissabon-traktaten ud på? 4 3. Hvorfor stemmer så få ved EU-valgene? 5 4. Koster det

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere