Udvalget om Eksklusivbestemmelser. Betænkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget om Eksklusivbestemmelser. Betænkning"

Transkript

1 Udvalget om Eksklusivbestemmelser Betænkning Betænkning nr Beskæftigelsesministeriet, juni 2002

2 Publikationen kan bestilles hos: Danmarks.dk's netboghandel Telefon: kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ISBN ISBN (Internet) Tryk: Schultz Grafisk

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Kapitel 1 Indledning Baggrunden for nedsættelsen af udvalget Udvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning og udvalgets varighed Høring og konsultation med organisationer, foreninger m.v 10 Kapitel 2 Udvalgets opgaver - afgrænsningen af udvalgets arbejde Udvalgets opgaver Den nærmere afgrænsning af udvalgets opgave 12 Konsekvenserne af den positive foreningsret 14 A-kasser 15 Bedriftssundhedstjeneste (BST) 15 Klassifikations- og mærkningsordninger i privat regi 16 Ikke-erhvervsmæssige foreninger 16 Bevillinger, autorisation, koncession m.v 16 Konkurrenceretlige problemstillinger 17 Kapitel 3 Foreningsret Generelt om foreninger som retlige størrelser Foreningsfrihedsbegreberne Den positive foreningsfrihed Den negative foreningsfrihed De retlige rammer for foreningsfrihed Grundlovens Foreningsfrihedsloven Funktionærlovens Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Arbejdstagere og eksklusivaftaler i relation til EMRK's art Art. 1 l's ordlyd og forarbejder Domstolens praksis og udvalgets vurdering af praksis Verserende klagesager mod Danmark vedrørende EMRK's art Liberale erhverv og pligtmæssigt medlemskab af faglige organisationer i relation til EMRK's art Foreningsbegrebet i EMRK's art Praksis vedrørende foreninger eller offentligretlige organer Sammenfatning vedrørende pligtmæssigt medlemskab af foreninger på offentligretlig grundlag 42 Kapitel 4 Internationale bestemmelser om foreningsfrihed Indledende bemærkninger om forpligtelser som følge af internationale

4 4 forpligtelser Den Europæiske Socialpagts art Indhold Forholdet til dansk ret og praksis (fortolkninger) ILO konventioner Indhold Forholdet til dansk ret og praksis (fortolkninger) Fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder EU's charter om grundlæggende rettigheder FN-instrumenter om foreningsfrihed Art. 20 i FN's menneskerettighedserklæring (1948) Art. 22 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder Art. 8 i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder...50 Kapitel 5 Begrænsninger i foreningsfriheden Generelt Aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtager- og arbejdsgiverparter Udbredelse og form Udbredelse af eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet Forskellige former for eksklusivbestemmelser 56 A. Rene eksklusivbestemmelser 56 B. Fortrinsklausuler 58 C. Gensidighedsbestemmelser 60 D. Fortrinsbestemmelse om a-kassemedlemskab Baggrunden for og formålet med eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet Betydning Udvalgets overvejelser Lovbaserede eksklusivbestemmelser Retsplejeloven (advokater) Udbredelse og form Baggrund og formål Betydning Udvalgets overvejelser Eksklusivaftaler afledt af lovgivningen (sundhedssektoren) Udbredelse og form Baggrund og formål Betydning Udvalgets overvejelser 79

5 Anden forskelsbehandling på grund af foreningsforhold Gebyr for deltagelse i svendeprøver Udvalgets overvejelser Særlige forhold inden for landbrug og fiskeri m.v Konsulentordninger inden for landbrug og fiskeri EU's regler om producentorganisationer og tilbagetagelsesordninger 85 A. Producentorganisationer inden for frugt- og grøntområdet 85 B. Driftsfonde/driftsprogrammer inden for frugt- og grøntområdet 87 C. Producentorganisationer på fiskeriområdet Udvalgets overvejelser Lønforhandling på det offentlige overenskomstområde Beskrivelse af lønforhandlingssystemet Udvalgets overvejelser 92 Kapitel 6 Retsstillingen i andre lande Generelt Norge Regulering af foreningsfriheden Aftalebaserede eksklusivbestemmelser Pligtmæssigt medlemskab Sverige Regulering af foreningsfriheden Aftalebaserede eksklusivbestemmelser Pligtmæssigt medlemskab Finland Tyskland Regulering af foreningsfriheden Pligtmæssigt medlemskab Storbritannien Regulering af foreningsfriheden Aftalebaserede eksklusivaftaler Pligtmæssigt/lovbaseret medlemskab 101 Sundhedssektoren 102 Retsvæsen 102 Regnskabsvæsen, arkitektur og landmåling 102 Byggeri, anlæg og gartneri Eksklusivforhold i forhold til konkurrenceretten Frankrig Regulering af foreningsfriheden Aftalebaserede eksklusivbestemmelser Pligtmæssigt medlemskab af foreninger 105

6 6 Kapitel 7 Resume af udvalgets overvejelser og konklusioner Aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtager- og arbejdsgiverparter Lovbaseret krav om foreningsmedlemskab for advokater Eksklusivaftaler afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren Anden forskelsbehandling som følge af foreningsforhold Gebyr for deltagelse i svendeprøver til faglige udvalg Særlige forhold inden for landbrug og fiskeri Betydning af foreningsmedlemskab i relation til det offentlige lønforhandlingssystem 113 Bilag Høringsliste og konsultationsliste 114 Bilag Konsultationer i udvalget Konsultation med LO Konsultation med FTF Konsultation med AC, herunder de 3 AC-organisationer: DJØF, Landinspektørforeningen og Dansk Farmaceutforening Konsultation med Den Kristelige Fagbevægelse Konsultation med DA Konsultation med SALA, herunder Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening og Danske Anlægsgartneres Arbejdsgiverforening Konsultation med Kristelig Arbejdsgiverforening Konsultation med Håndværksrådet, herunder Danmarks Frisørmesterforening og Danmarks Smedemesterforening Konsultation med Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) Konsultation med Den Alm. Danske Lægeforening (DADL), herunder Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Konsultation med Den Danske Tandlægeforening Konsultation med Advokatsamfundet Konsultation med Landbrugsraadet, herunder Landboforeningerne og Landbrugets Rådgivningscenter/Dansk Kvæg Konsultation med Dansk Dambrugerforening Konsultation med Danmarks Fiskeriforening Konsultation med Uddannelsesstyrelsen 133

7 7 Kapitel 1 Indledning 1.1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget Efter valget den 20. november 2001 fremlagde regeringen sit regeringsgrundlag med titlen "Vækst, velfærd og fornyelse". Det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skulle nedsættes et udvalgsarbejde med det formål at sikre, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke forhindrer nogen i at udøve deres erhverv. Baggrunden for at nedsætte et udvalg var et ønske fra regeringen om at sikre større frihed i forbindelse med retten til at være eller ikke at være medlem af en forening, hvad enten denne relaterer sig til arbejdsmarkedet eller er af mere erhvervsmæssig karakter. Til brug for kommende initiativer ønskede regeringen at få afdækket omfanget og betydningen af bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af en bestemt forening som forudsætning for at kunne få arbejde eller udøve et bestemt erhverv. Nedsættelsen af udvalget skal også ses på baggrund af den mangeårige diskussion, som har været ført i forskellige sammenhænge, med hensyn til beskyttelsen afretten til frit at kunne vælge at stå uden for en forening (den negative foreningsfrihed). Det er spørgsmålet om beskyttelsen af den negative foreningsfrihed, som gennem årene har givet anledning til diskussion både i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, og som en ideologisk diskussion mellem dem der mener, at eksklusivbestemmelser er berettigede, fx som en del af den danske aftaletradition på arbejdsmarkedet, og dem der mener, at eksklusivbestemmelser er tvang og et angreb på den individuelle frihed. Regeringen har tilkendegivet, at personer på det danske arbejdsmarked som hidtil frit skal kunne slutte sig sammen og oprette foreninger efter eget valg til varetagelse af deres økonomiske og sociale interesser, men samtidig er det regeringens målsætning, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke må forhindre eller begrænse nogen i at opnå eller bevare ansættelse eller i at udøve deres erhverv. Regeringen har ligeledes tilkendegivet at være modstander af eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet og inden for erhvervslivet, idet regeringen finder, at de er utidsvarende og reelt begrænser den personlige frihed til frit at kunne vælge, om man ønsker at være medlem af en bestemt forening som betingelse for ansættelse eller erhvervsudøvelse. Udvalget skal komme med forslag til initiativer, som kan sikre friheden til at kunne vælge at stå uden for en bestemt forening. Regeringen vil på baggrund af udvalgets betænkning beslutte, hvilke initiativer som skal fremmes via lovændringer.

8 Udvalgets kommissorium "Det er regeringens opfattelse, at personer på det danske arbejdsmarked frit skal kunne slutte sig sammen og oprette foreninger efter eget valg til varetagelse af deres økonomiske og sociale interesser. Samtidig er det regeringens opfattelse, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke må forhindre eller begrænse nogen i at opnå eller bevare ansættelse eller i at udøve deres erhverv. Særligt de aftalebaserede eksklusivbestemmelser, dvs. bestemmelser i kollektive overenskomster, som stiller krav om medlemskab af bestemte fagforeninger som betingelse for ansættelse, opleves af regeringen som et indgreb i den personlige frihed, da de forhindrer den enkelte person i at have reel valgfrihed til at stå uden for en bestemt fagforening. Ud fra regeringens ønske om større personlig frihed har den derfor besluttet at iværksætte et udvalgsarbejde om eksklusivbestemmelser i bred forstand i det danske samfund. Udvalget har til formål bredt at afdække og redegøre for de områder i samfundet, hvor der stilles krav om medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer, herunder navnlig de aftalebaserede eksklusivbestemmelser på arbejdsmarkedet, som forudsætning for at opnå eller bevare ansættelse. Udvalget skal imidlertid også se på andre områder, hvor der stilles krav om medlemskab af en bestemt forening som forudsætning for frit at kunne udøve et erhverv. Der vil i den forbindelse være behov for at gennemgå retstilstanden inden for en række ministeriers områder og redegøre for baggrunden for den gældende retstilstand. Udvalget skal belyse sådanne krav i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget skal vurdere et eventuelt behov for helt eller delvist at opretholde krav om medlemskab af bestemte foreninger. Udvalget skal samtidig vurdere konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget skal udarbejde forslag til initiativer, som kan give den enkelte reel mulighed for at stå uden for bestemte foreninger eller organisationer, uden at det forhindrer eller begrænser den enkeltes mulighed for at opnå eller bevare ansættelse hos en bestemt arbejdsgiver eller at udøve et bestemt erhverv." 1.3. Udvalgets sammensætning og udvalgets varighed Det fremgår endvidere af kommissoriet, at:

9 9 "Udvalget består af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Trafikministeriet. Udvalget kan undervejs konsultere de berørte parter. Beskæftigelsesministeren udpeger formanden og Beskæftigelsesministeriet varetager sekretariatsfunktionen. Udvalget skal afslutte sit arbejde i april 2002." Blandt andet på grund af en meget omfattende høringsrunde, samt konsultationer med udvalgte organisationer og foreninger er udvalgets arbejde blevet forsinket og afslutningen af udvalgets arbejde er derfor blevet udskudt til juni Udvalgets sammensætning: Formand for udvalget fra Beskæftigelsesministeriet Arbejdsretschef Einar Edelberg Fra Justitsministeriet Kommitteret Nina Holst-Christensen Fra Finansministeriet Fuldmægtig Anne Honoré Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontorchef Søren H. Thomsen Fra Fødevareministeriet Kontorchef Susan Bramsen Fra Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Janus Krarup Endvidere har følgende deltaget i udvalgsarbejdet: Fra Justitsministeriet konsulent Jon Kjølbro; fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fuldmægtig Ulla Kallestrup og fuldmægtig Mads Hyldgaard Olsen; fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fuldmægtig Signe Schmidt og fuldmægtig Lena Hygum Dam; fra Fødevareministeriet specialkonsulent Susie Hosainzadeh.

10 10 Udvalgets sekretariat Fuldmægtig Trine Hougaard Fuldmægtig Kirsten Weber Olsen Overassistent Anita Søs Rask Trafikministeriet har afstået fra at deltage i udvalget. Udvalget har afholdt 8 møder Høring og konsultation med organisationer, foreninger m.v. For at få et så bredt billede som muligt af eksistensen af bestemmelser og forhold i det danske samfund, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger, som forudsætning for at få arbejde eller udøve sit erhverv (i det følgende omtalt som eksklusivbestemmelser og eksklusivlignende forhold), har udvalget sendt høring ud til samtlige ministerier, samt til mere end 180 foreninger og organisationer. Udvalget har valgt at høre de organisationer og foreninger, som er relevant i en arbejdsmarkedsmæssig- eller erhvervsmæssig sammenhæng (fx fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, erhvervsorganisationer) og som eventuelt kunne være berørt eller have kendskab til eksklusivbestemmelser og eksklusivlignende forhold. En liste over de hørte organisationer og foreninger fremgår af bilag 1. Udvalget har modtaget svar fra knap halvdelen af de mere end 180 hørte organisationer og foreninger. Ca.1/4 af de hørte organisationer og foreninger har kunnet bidrage med oplysninger til brug for udvalgets udredning vedrørende omfanget af diverse former for eksklusivbestemmelser og eksklusivlignende forhold. På baggrund af høringsrunden tegner der sig følgende helt generelle billede af eksklusivforhold i det danske samfund: I Danmark findes eksklusivbestemmelser først og fremmest i en række overenskomster på det private arbejdsmarked. Eksklusivbestemmelser findes inden for visse brancher, typisk byggeri-, anlæg-, og gartneri. Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening. Knap 10 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked skønnes at være omfattet af eksklusivbestemmelser. Et andet område, hvor eksklusivbestemmelser forekommer, er i forhold til de liberale erhverv inden for sundhedssektoren (praktiserende læger, tandlæger m.v.), hvor det fremgår af de landsdækkende sygesikringsoverenskomster, at man skal være medlem af den aftaleberettigede organisation for at være omfattet af overenskomsterne med den

11 11 offentlige sygesikring. Sygesikringsloven foreskriver indgåelse af overenskomster med centrale faglige organisationer. Endvidere er der et enkelt sted i lovgivningen krav om obligatorisk medlemskab af en bestemt forening, nemlig i Retsplejelovens 143, hvorefter advokater skal være medlem af Advokatsamfundet. Derudover har udvalget holdt konsultationer med et udsnit af de organisationer og foreninger, som er berørt af eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold, og hvor der har været behov for at fa uddybet høringssvaret. En liste over de konsulterede organisationer fremgår ligeledes af bilag 1. I forbindelse med hørings- og konsultationsrunden er der fremkommet oplysninger om forskellige forhold, hvor der direkte eller indirekte er krav om bestemte foreningsforhold, eller hvor det i et eller andet omfang kan have en betydning for erhvervsudøvelsen, at man ikke af medlem af en bestemt forening. En mere detaljeret gennemgang af de indkomne høringssvar er indeholdt i kapitel 5 og en mere detaljeret afgrænsning af udvalget arbejdsområde er indeholdt i kapitel 2.

12 12 Kapitel 2 Udvalgets opgaver - afgrænsningen af udvalgets arbejde 2.1. Udvalgets opgaver Det fremgår af regeringsgrundlaget, at udvalget om eksklusivbestemmelser har til formål at belyse, hvor i det danske samfund der som følge af eksistensen af eksklusivbestemmelser er hindringer for erhvervsdeltagelsen og erhvervsudøvelsen. Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget bredt skal afdække og redegøre for de områder i samfundet, hvor der stilles krav om medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer, som forudsætning for at opnå eller bevare ansættelse. Udvalget skal imidlertid også se på andre områder, hvor der stilles krav om medlemskab af en bestemt forening som forudsætning for frit at kunne udøve sit erhverv. Udvalget skal vurdere behovet for helt eller delvist at opretholde krav om medlemskab af bestemte foreninger og vurdere behovet for og konsekvenserne af at ændre retstilstanden omkring eksklusivbestemmelser, herunder argumenterne for og imod at ændre retstilstanden. Udvalget skal belyse krav om foreningsmedlemskab og eksklusivbestemmelser i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Endelig skal udvalget komme med anbefalinger og forslag til initiativer, som kan sikre retten til frit at kunne vælge at stå uden for en bestemt forening. Udvalget har ikke til opgave at udarbejde lovforslag. Regeringen vil på baggrund af udvalgets betænkning have et grundlag til at kunne beslutte, hvilke initiativer som skal fremmes via lovændringer. Det vil være de relevante ministerier, som vil skulle udarbejde lovforslag Den nærmere afgrænsning af udvalgets opgave Udvalgets opgave består først og fremmest i at afdække, hvor der i henhold til lovgivning, offentlig regulering, aftaler (herunder kollektive overenskomster), vedtægter, eller praksis eksisterer bestemmelser eller en praksis, hvor der stilles krav om eller hvor det forudsættes, at en person eller en virksomhed er medlem af en bestemt forening som forudsætning for at kunne opnå ansættelse, bevare ansætte eller på anden måde udøve sit erhverv og hvor konsekvensen af manglende medlemskab er, at en person ikke kan få ansættelse på en bestemt virksomhed, eller inden for en bestemt branche, ikke kan udføre sit erhverv inden for et bestemt område eller ikke kan drive virksomhed. Bestemmelser eller forhold,

13 13 som har en sådan virkning vil i betænkningen generelt blive betegnet som eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold. Generelt kan det udtrykkes således, at det afgørende for, om noget kan karakteriseres som en eksklusivbestemmelse eller et eksklusivlignende forhold er, om manglende opfyldelse af et krav om medlemskab af en bestemt forening reelt virker erhvervsbegrænsende med hensyn til at kunne få eller bevare ansættelse på en bestemt virksomhed, eller med hensyn til at kunne udøve sit erhverv eller drive virksomhed. Det kan være vanskeligt præcist at afgrænse området for udvalgets arbejde, herunder særligt at definere, hvornår manglende medlemskab af en bestemt forening hindrer eller begrænser en person i at få ansættelse på en bestemt virksomhed, eller inden for en bestemt branche, eller i at kunne udføre sit erhverv eller i at drive virksomhed. Der kan ofte være tale om en glidende overgang mellem, hvornår manglende medlemskab af en bestemt forening kan siges reelt at virke begrænsende/hindrende for erhvervsudøvelsen, og hvornår manglende medlemskab har betydning for erhvervsudøvelsen, men hvor det reelt ikke hindrer ikke-medlemmet fra at kunne udføre sit erhverv, hvis tilsvarende arbejde kan fås på virksomheder uden eksklusivbestemmelser, eller hvis erhvervet godt kan udøves, selvom man ikke har det "rigtige" foreningsmedlemskab, og selvom erhvervsudøvelsen eventuelt bliver på andre vilkår. På baggrund afhørings- og konsultationsrunden tegner der sig et generelt billede af eksklusivforholdene her i landet. Først og fremmest er der eksklusivbestemmelser i overenskomster på det private arbejdsmarked, i sygesikringens landsoverenskomster som omfatter liberale erhverv inden for sundhedssektoren (praktiserende læger, tandlæger m.fl.), samt i retsplejelovens bestemmelser vedrørende advokater. Derudover er der i forbindelse med hørings- og konsultationsrunden kommet oplysninger frem om forskellige forhold, hvor der direkte eller indirekte er krav om bestemte foreningsforhold eller hvor det i et eller andet omfang kan have en betydning for erhvervsudøvelsen, at man ikke er medlem af en bestemt forening. Det drejer sig fx i forhold til vedtægtsbestemmelser i foreninger, som begrænser retten til at være medlem af andre foreninger forhold omkring autorisationer, enerettigheder, koncessioner, beskikkelser og bevillinger klassifikations- og mærkningsordninger EU-regulerede tilskudsordninger konkurrenceretlige forhold og

14 14 eksklusivlignende forhold i form af indirekte eller direkte forskelsbehandling på grund af foreningsforhold På baggrund af kommissoriet og oplysningerne fra hørings- og konsultationsrunden har udvalget vurderet, at der er en række forhold, som udvalget generelt anser for at falde uden for det område, som udvalget skal beskæftige sig med og foreslå initiativer i forhold til. Disse områder kan negativt afgrænses som følger: Konsekvenserne af den positive foren ingsret Det danske samfund er karakteriseret ved et rigt og varieret foreningsliv, hvor selve retten til at danne foreninger er en grundlovssikret rettighed, og hvor retten til at kunne være medlem af en forening også er sikret, jf. den nærmere beskrivelse i kapitel 3. Det er derfor vigtigt at fremhæve, at udvalget ikke har til opgave at sætte spørgsmål ved de grundlæggende rettigheder omkring retten til at slutte sig sammen og danne foreninger og retten til at være medlem (den positive foreningsfrihed). Udvalget skal således ikke problematisere og stille spørgsmålstegn ved selve det forhold, at en forening selv fastsætter sine vedtægter, og at medlemskab af en forening kan give nogle rettigheder og fordele, som ikke-medlemmer ikke kan opnå. En forening skal virke inden for sit formål. For så vidt angår de erhvervs- og arbejdsmarkedsmæssige foreninger er formålet med medlemskab af foreningen, at foreningen varetager de økonomiske- og erhvervsmæssige interesser for medlemmerne. Foreningen virker for, at medlemmerne får nogle bedre vilkår end man ellers ville kunne opnå, hvis ikke man havde dannet foreningen eller var medlem af denne. Således ligger det i sagens natur, at det har en betydning at være medlem til forskel fra ikke at være medlem fx i relation til særlige medlemsfordele fx i forbindelse bistand i afskedigelsessager. Foreningsmedlemskabet kan derfor godt indebære en forskelsbehandling i forhold til ikke-medlemmer af en forening. Er foreningsydelsen imidlertid monopoliseret, kan det dog være relevant i den sammenhæng at diskutere spørgsmålet om respekt af henholdsvis den positive og negative foreningsfrihed, idet et sådant monopol kan være hindrende for erhvervsudøvelsen for de personer eller virksomheder, som ikke er medlem af den pågældende forening. I de situationer, hvor en forening har monopol på sine ydelser eller hvor der er tale om en dominerende stilling, er der først og fremmest tale om konkurrenceretlige problemstillin-

15 15 ger, som falder uden for udvalgets område, jf. afsnittet nedenfor om konkurrenceretlige problemstillinger. Imidlertid er der en række områder, som udvalget er blevet gjort opmærksom på, hvor foreningsmedlemskab er af så væsentlig betydning, at der reelt kan være tale om krav om bestemte foreningsforhold, som forudsætning for erhvervsudøvelse. Disse områder er nærmere beskrevet i kapitel 5, afsnit 5.4. A-kasser Der er i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen bestemmelser, som stiller krav om medlemskab af en a-kasse som forudsætning for at kunne opnå visse rettigheder i forbindelse med offentlig ydelse eller aktivering. Udvalget vurderer generelt, at sådanne bestemmelser falder uden for udvalgets område, idet bestemmelserne ikke stiller krav om medlemskab som forudsætning eller betingelse for ansættelse eller erhvervsudøvelse, men alene er en betingelse for opnåelse af visse offentlige goder. Arbejdsløshedsforsikringslovgivningens krav om medlemskab af en a-kasse kan således ikke siges at være erhvervsbegrænsende. Der er i visse overenskomster på det offentlige område bestemmelser, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til fortrinsvis at ansætte personer, som er medlem af en statsanerkendt a-kasse. Dette forhold er nærmere beskrevet i kapitel 5. Bedriftssundhedstjeneste (BST) Ifølge arbejdsmiljølovens 13 er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en BST. Det fremgår endvidere, at en BST skal godkendes efter regler fastsat af ministeren. Bestemmelsen er udmøntet ved en bekendtgørelse om BST, der fastlægger reglerne for BST's opbygning, opgaver, funktion, finansiering og godkendelse. Alle, der opfylder bekendtgørelsens krav, kan oprette en BST. Formålet med BST er, gennem rådgivning af virksomhederne, at forebygge arbejdsskader og fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. I dag er ca personer omfattet af BST-ordningen. De er fordelt på virksomheder inden for de BST-pligtige brancher, som omfatter størstedelen af industrien, bygge- og anlægsbranchen, grafisk industri, dele af social- og sundhedssektoren og dele af brancher inden for hotel- og restauration og dele af følgeindustrien for landbruget. Man har valgt de brancher ud, der har det mest belastende arbejdsmiljø. Afgørende har særligt været antallet af anmeldte arbejdsskader og arbejdsulykker.

16 16 Virksomhederne kan selv beslutte, hvilken BST de vil være medlem af. Virksomheder kan også vælge at gå sammen og oprette en BST eller en enkelt virksomhed kan vælge at oprette sin egen BST. Styringen af BST sker gennem en ledelse, der repræsenterer de virksomheder, der er tilsluttet den pågældende BST. Bestyrelsen er paritetisk sammensat, således at der er ligelig repræsentation fra ledelsen og medarbejdere i de tilsluttede virksomheder. Prisen for et medlemskab af en BST varierer fra enhed til enhed. Inden for den enkelte BST skal prisen pr. ansat pr. år imidlertid være den samme. Det er udvalgets opfattelse, at den tilslutningspligt til BST, der eksisterer for visse arbejdsmiljøbelastede brancher, ligger uden for udvalgets område, da tilslutningspligten ikke kan betragtes som erhvervsbegrænsende, og da pligten som nævnt gælder alle virksomheder inden for de tilslutningspligtige brancher. Endvidere finder udvalget, at der må lægges vægt på, at tilslutningspligten er saglig og proportional, og at der er fuld frihed til at vælge hvilken BST, man ønsker at tilslutte sig. Klassifikations- og mærkningsordninger i privat regi Det forhold, at man inden for et bestemt erhverv etablerer ordninger, hvor man nyder fordele af at være medlem af en bestemt brancheforening fx til at kunne opnå klassifikation, falder generelt uden for udvalgets arbejdsområde, så længe manglende medlemskab ikke forhindrer ikke-medlemmer i at udøve deres erhverv, jf. i øvrigt afsnittet nedenfor om konkurrenceretlige problemstillinger. Sådanne ordninger kendes fx inden for turisterhvervet. Ikke-erh vervsmæss ige foren inger Krav om medlemskab af foreninger, som ikke har et erhvervsmæssigt formål, er ikke relevant for udvalgets undersøgelse, medmindre sådanne krav har betydning for erhvervsudøvelsen. De bestemmelser og den praksis, som eventuelt måtte findes om medlemskab af fx grundejerforeninger, boligforeninger, antenneforeninger, vandværksforeninger eller andre ideelle foreninger, falder således uden for udvalgets kommissorium. Bevillinger, autorisation, koncession m. v. Der er en række områder, hvor en virksomhed eller et erhverv alene kan udøves, hvis man har fået bevilling, autorisation eller koncession. Sålænge en bevilling, autorisation eller koncession ikke samtidig er betinget af medlemskab af en bestemt forening, ligger det også uden for udvalgets arbejdsområde.

17 17 Konkurrencestyrelsen undersøgte i 1997 hvilke erhverv, hvor erhvervsudøvelsen begrænses af offentlig lovgivning. Det gælder erhverv, hvor der kræves særlig autorisation, erhverv hvor adgangen er antalsmæssigt begrænset, og erhverv der udøves efter en enerets/koncessionsbevilling. Konkurrencestyrelsen har opdateret resultaterne af denne undersøgelse for udvalget. Undersøgelsen er opdelt i følgende hovedgrupper: Forsyning/transport, medico/sundhed og serviceerhverv/fritid. Inden for området med eneretsbevilling er der endvidere tale om undergruppen: kommunikation. Udvalget har endvidere hørt samtlige ministerier om den eksisterende lovgivning, og om der i forbindelse med tildeling af bevillinger, autorisationer, koncessioner m.v. lovgivningsmæssigt stilles krav om foreningsmedlemskab eller bestemt foreningsmedlemskab som betingelse for opnåelse af den fornødne bevilling, autorisation eller koncession. På baggrund af de indkomne besvarelser har udvalget konstateret, at der ikke stilles krav om medlemskab eller bestemt foreningsmedlemskab som forudsætning for meddelelse af de nødvendige bevillinger, autorisationer m.v. Dog bemærkes, at advokater i forbindelse med tildeling af beskikkelsen automatisk indmeldes i advokatsamfundet, jf. nærmere kapitel 5.3. Konknrrenceretlige problemstillinger Konkurrenceloven finder ikke anvendelse på løn- og arbejdsforhold, jf. lovens 3. Baggrunden herfor er især, at aftaler på arbejdsmarkedet primært indgås med socialpolitiske målsætninger for øje, som i princippet er konkurrenceretten uvedkommende. Eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet er som hovedregel omfattet af undtagelsen i konkurrencelovens 3, da der typisk vil være tale om, at selve indholdet af sådanne aftaler vedrører løn- og arbejdsforhold. Eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, som er omfattet af undtagelsen i konkurrencelovens 3, er således omfattet af udvalgets arbejde. Når der ikke er tale om løn- og arbejdsforhold, som er omfattet af undtagelsen i konkurrencelovens 3, finder konkurrenceloven fuldt ud anvendelse på eksklusivaftaler mellem virksomheder m.v., som fx indgår aftaler om pligtmæssigt medlemskab af en bestemt brancheforening eller lignende som betingelse for udøvelse af et bestemt erhverv. Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet har flere gange grebet ind over for bestemmelser om pligtmæssigt medlemskab af foreninger m.v. og har som hovedregel fundet, at sådanne bestemmelser er i strid med konkurrenceloven, da de begrænser konkurrencen ved at forhindre adgangen til markedet for ikke-medlemmer. 1 april 2000 greb Konkurrencerådet således ind over for bogbranchens eksklusivaftale mellem Den Danske Forlæggerforening og Den Danske Boghandlerforening, da aftalen betød, at parterne ikke måtte handle med andre virksomheder end medlemmer af de to foreninger med den effekt, at supermarkeder m.v. ikke kunne sælge bøger.

18 18 Aftaler med bestemmelser om pligtmæssigt medlemskab af bestemte foreninger som betingelse for erhvervsudøvelse er således allerede omfattet af konkurrencelovens anvendelsesområde og er som hovedregel forbudte, hvis de mærkbart begrænser konkurrencen. Disse bestemmelser er derfor ikke omfattet af udvalgets arbejde.

19 19 Kapitel 3 Foreningsret 3.1. Generelt om foreninger som retlige størrelser Udvalget har fundet det hensigtsmæssigt i nogle indledende betragtninger at gøre rede for de hovedtræk, der gør sig gældende med hensyn til foreninger og rammerne for disses virke, idet det efter udvalgets opfattelse er vigtigt for forståelsen af diskussionerne omkring foreningsmedlemskab. Foreningsbegrebet er ikke defineret generelt i dansk ret. I almindelighed forstår man ved en forening en mere varig sammenslutning med en vekslende medlemskreds, som har fælles formål, og hvis virke er baseret på en aftale om fælles virksomhed, typisk i form af vedtægter. Fra det øjeblik foreningen er dannet, fremstår den som et nyt selvstændigt retssubjekt med egne rettigheder og forpligtelser. Forholdet er som regel endvidere det, at foreningsaftalen skaber et retsforhold mellem foreningen som sådan på den ene side og de enkelte medlemmer på den anden side. Dette gør sig særligt gældende, når der er tale om foreninger med et økonomisk og/eller erhvervsmæssigt formål, hvorimod det med hensyn til ikke-erhvervsmæssige foreninger ikke i almindelighed kan antages, at foreningsaftalen afføder rettigheder og forpligtelser afretligt bindende karakter. 1 De foreninger, som har betydning i forhold til arbejdsmarkedet og erhvervsudøvelsen, har typisk et økonomisk og erhvervsmæssigt formål. Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger betragtes traditionelt som foreninger, der har et økonomisk og erhvervsmæssigt formål. Når man vurderer karakteren af forskellige foreninger, er det endvidere vigtigt at sondre mellem foreninger, som alene hviler på privatretligt grundlag i form af aftaler og vedtægter, og foreninger, som i et eller andet omfang hviler på offentligretligt grundlag, fx hvis de ved lov er tillagt opgaver som led i den offentlige forvaltning. Vedtægterne er det centrale element, når der tales om foreninger og foreningsret. Gennem vedtægterne bliver foreningen til en slags "selvstyrende samfund", hvis forhold statsmagten ikke blander sig i, så længe landets love respekteres (foreningens autonomi). Det er karakteristisk, at der i henhold til foreningens vedtægter er etableret organer (generalforsamling, bestyrelse m.v.), som har særlige beføjelser fx myndighed til at handle på foreningens vegne. Det er endvidere karakteristisk, at foreningen i et vist omfang er bemyndiget til at handle på medlemmernes vegne, og at medlemmerne er underlagt foreningens beslutninger. ' Knud Illum, Kollektiv arbejdsret, 3. udg., s. 28

20 20 Som nævnt ovenfor indebærer foreningsmedlemskabet en række forpligtelser og rettigheder. Også medlemsprivilegier er væsentlige aspekter af foreningsmedlemskabet. Medlemsforpligtelserne kan følge af udtrykkelige vedtægtsbestemmelser eller af foreningens formålsparagraf. Forpligtelsernes karakter varierer alt afhængig af foreningens art og den virksomhed der drives, og lader sig vanskeligt definere eksakt. Generelt vil der være tale om en pligt til at leve op til formålsbestemmelsen og en almindelig pligt til loyalitet over for foreningsformålet, hvilket vil hvile på foreningsaftalens forudsætninger. Krav til medlemmer kan også være beskrevet mere direkte i foreningsvedtægterne eller kan følge af fx kollegiale regler eller af de aftaler, foreningen indgår til opfyldelse af foreningsformålet (dette er fx tilfældet ved kollektive overenskomster, prisaftaler og aftaler med konkurrencebegrænsende sigte). Sådanne aftaler skal respekteres af medlemmet, når aftalen er et naturligt led i foreningens virke. Yderligere er medlemmet forpligtet til at leve op til de krav der stilles for at fa foreningen til at virke rent praktisk. Dette indebærer blandt andet betaling af kontingent samt overholdelse af forskifter om almindelig foreningsdisciplin. Tilsvarende vil medlemsrettigheder kunne udløses af foreningsvedtægten og dennes forudsætninger, samt af de aftaler foreningen indgår. Medlemskab af en forening indebærer endvidere indflydelse på foreningens ledelse samt adgang til den information om foreningens egne forhold, der er relevant for varetagelsen af medlemmets interesser. Formålet med deltagelsen i foreningen for det enkelte medlem vil normalt være de fordele som foreningsmedlemskabet tilbyder, og medlemskab af foreninger er ofte forbundet med privilegier for medlemmerne i forhold til ikke-medlemmer. Motivationen for medlemskabet er således ofte de fordele, man kan nyde som følge af medlemskabet i form af fx serviceydelser, eventuel økonomisk bistand, og bistand til medlemmer i konkrete sager, hvorved man stilles bedre end ikke-medlemmer. Medlemsfordele vil også kunne være lavere pris for levering af ydelser, i forhold til den pris, der betales af ikke-medlemmer for den samme ydelse. Dette ligger i selve foreningsforholdets natur. Det er kollektiviteten der skaber disse muligheder, og det er det enkelte medlem, der som del af kollektiviteten nyder godt af disse muligheder. Det positive foreningsmedlemskab kan derfor godt indebære en forskelsbehandling i forhold til ikke-medlemmer af en forening. Er foreningsydelsen imidlertid monopoliseret, er det relevant i den sammenhæng at diskutere spørgsmålet om respekt af henholdsvis den positive og negative foreningsfrihed. Det nærmere indhold af disse begreber beskrives nedenfor under 3.2. Generelt om foreningsretten kan endvidere siges, at den i en vis grad hviler på almindelige retsgrundsætninger.

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100 ABAF NYT Februar 2006, nr. 1. Kære ABAF-medlem! Dette er ABAFs første nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder de aktuelle nyder fra ABAF og fra ABAFs hjemmeside. Nyhedsbrevet vil udkomme efter behov, men så

Læs mere

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer 2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. august 2002 i sag j.nr. 02-43.017 Danmarks Restauranter og Caféer (selv v/sekretariatsleder Kirsten Hauge)

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.98-178.943, Restaurationsog Bryggeriarbejder Forbundet

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15 Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Noter til arbejdsret 2018/2019

Noter til arbejdsret 2018/2019 Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...

Læs mere

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk rnh@star.dk sfn@star.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Aftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale

Aftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale Aftale om understøttelsesordning for ikke-pensionssikret telefonistpersonale Udtalt, at jeg måtte være af den opfattelse, at finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, ikke lovligt kunne tilbageholde

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet Fremsat den x. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger) Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2018-19 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

UDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer:

UDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer: Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 413 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold (Udvidelse af aftalefriheden

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1)

Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder 1) LBK nr 899 af 05/09/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., JAIC, j.nr. 2008-0000952 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret

Læs mere

2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger) 2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2018-4014 Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks)

Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks) Tilkendegivelse og forlig af 24. november 2017 i faglig voldgiftssag FV2017.0088: Dansk Magisterforening som mandatar for A (advokat Frederik Brocks) mod Moderniseringsstyrelsen for Institution B (Kammeradvokaten

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Att.: og Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Att.: cki@bm.dk og mpm@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K DK-1403 C O P E N H A G E N K T E L E F O N + 4 5 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark forvaltningsretskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L

Læs mere

Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016

Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016 Forslag til ændring af vedtægter for DDD pr. 01.01.2016 Foreningens opbygning Nuværende Forslag Bemærkninger 2 Den Danske Dyrlægeforening består af: et antal faglige og fagpolitiske foreninger herefter

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen)

eijilli Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) eijilli PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og C010 - Centralorganisationen af 2010 (LC/C010-hovedaftalen) 2011 Cirkulære

Læs mere

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION

5.1. Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION 1994 Cirkulære om HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION/ OVERENSKOMSTANSATTES CENTRALORGANISATION INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger...1 Bemærkninger til hovedaftalens

Læs mere

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen 1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N

F O R R E T N I N G S O R D E N F O R R E T N I N G S O R D E N for det i henhold til 4, stk. 3 i Hovedaftalen af 1974 med senere ændringer nedsatte permanente nævn Afskedigelsesnævnet for Landbrugsområdet August 2006 Pkt. 1 Afskedigelsesnævnet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger 13. marts 2017 FM2017/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fra

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 26.03.2015 HØJESTERET NEDSÆTTER SAS-PILOTERS GODTGØRELSE TIL 6 MÅNEDERS LØN 26.3.2015 Højesteret var ikke enig i den godtgørelse, som landsretten havde fastsat for

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden

Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 253 Offentligt Finanstilsynet 8. juni 2007 Redegørelse vedrørende Finanstilsynets notat om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden Den 20. april 2007 offentliggjorde

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2

ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Deltidsansættelse. Ved advokat Signe Juulskov Poulsen. Deltidsansættelse

Deltidsansættelse. Ved advokat Signe Juulskov Poulsen. Deltidsansættelse Deltidsansættelse Ved advokat Signe Juulskov Poulsen 34 Deltidsansættelse 1 35 Deltidsloven og EU-rammeaftalen Direktiv 1997/81 bygger på en EU-rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, som har til formål

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0438 Klager: Det Danske Advokatsamfund Kronprinsessegade 28 1306 København K Indklagede: Dr.jur. Hans Boserup Søndre Landevej 20 6400 Sønderborg Parternes påstande:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere

Vedr.: Forbud mod diskrimination på grund af alder - orientering om de gældende regler i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Vedr.: Forbud mod diskrimination på grund af alder - orientering om de gældende regler i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Medlemsudsendelse 21. august 2007 Organisationsudsendelse Til KTO's medlemsorganisationer Sagsnr.: 732.12 HKB Direkte tlf.nr.: 3347 0621 20. august 2007 Vedr.: Forbud mod diskrimination på grund af alder

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet 2006-11-01: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 1. november 2006 i sag

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp

VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp VEJLEDNING TIL KOMMUNER: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private leverandører af hjemmehjælp Titel: Vejledning til kommuner: Reglerne om virksomhedsoverdragelse og konkurser hos private

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Indhold. 1. Indledning

Indhold. 1. Indledning Tillæg til redegørelsen for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015 justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen Indhold 1. Indledning... 1 2. Den konkrete sag,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere