Sundhedsprofil Kloakarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil Kloakarbejdere"

Transkript

1 BAR service og tjenesteydelser Sundhedsprofil Kloakarbejdere udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, april 2001

2 Indhold: Indhold: 2 Indledning 3 Beskrivelse af erhvervet 5 Sygdomsprofil baseret på nationale registre 6 Dødelighedsstatistik 6 Kræfthyppighed 7 Invaliditet og erhverv 9 Anmeldelser til Arbejdstilsynet 11 Ulykker 11 Arbejdsbetingede lidelser 11 Stikprøveundersøgelser 12 Symptomer og helbred 12 Infektioner 13 Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik 13 Sammenfatning og konklusion 14 Referencer: 16 Sundhedsprofil for kloakarbejdere 2

3 Indledning Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har ønsket at få udarbejdet en sundhedsprofil af en af rådets faggrupper, kloakarbejdere. Der er ikke nogen fælles definition af SUNDHEDSPROFIL. Dette kan skyldes, at der næppe heller er en definition af sundhed. Den bedste definition er vel den Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerede i 1970erne i forbindelse med programmet Sundhed for Alle år 2000 : Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og social velbefindende. Sundheden bliver herved et meget bredt begreb og derfor vil en beskrivelse af en gruppes sundhed kræve et bredt spektrum af oplysninger. Væsentligst er personernes egen opfattelse af deres sundhed, om lyst og evner til at føre en god tilværelse for sig selv og sin familie. Disse oplysninger kan kun fås ved at gennemføre undersøgelser herom, hvor faggrupperne sammenlignes med andre faggrupper eller befolkningen som helhed. En række undersøgelser af denne karakter er foretaget gennem tiderne, her skal nævnes de tidlige kloakarbejderrapporter (Andersen, 1984;Andersen, Egsmose et al., 1979) og den generelle lønmodtagerundersøgelse, hvor den seneste er gennemført i 1995 (Borg and Burr, 1997). I denne population optræder kloakarbejdere dog ikke som gruppe. En række hårde data om de forskellige faggruppers sundhed, for eksempel dødelighed og forekomst af specifikke sygdomme, kan findes i registre og give et billede af sundhedstilstanden. Ved sammenligning med andre faggrupper kan der fås oplysninger, som nok er upræcise og intet siger om årsager, men alligevel kan give ideer til sammenhænge mellem erhverv og sundhed. Sundheden i en faggruppe er bestemt af en række forhold og i diskussionen om forebyggelse og sundhedsfremme er det vigtigt at være opmærksom herpå. Både det egentlige arbejdsmiljø og de generelle sociale og adfærdsmæssige forhold for faggruppen har betydning. Den anden side er karakteristikken af de personer som kommer ind i faggruppen ved at finde et job i en kortere eller længere del af arbejdslivet. Et valg af fag er ikke en tilfældig proces men afhænger af personens indstilling og evner i forhold til jobkravene på den ene side og på den anden side tilbuddet om jobs på det givne tidspunkt og sted, altså de erhvervsmæssige og sociale forhold. Processen kaldes den primære selektion til et fag. I forbindelse med at en person arbejder i et fag, sker der en udvælgelse. Nogle personer forlader faget efter kort tid enten på grund af ønske om andet arbejde eller på grund af gener eller egentlige helbredsproblemer, mens andre fortsætter. Dette kaldes den sekundære selektion. Da det oftest er dem, som bedst kan klare faget, som fort-

4 sætter vil de være mere raske end dem som forlader faget. Dette kaldes derfor Healthy worker effect. Denne effekt kan være så udtalt, at undersøgelser kan vise, at jo længere man arbejder under selv de mest usunde forhold, jo sundere bliver man. I denne rapport har vi søgt at beskrive nogle mål for sundhedstilstanden hos kloakarbejdere ud fra dels den foreliggende litteratur om sundhed og arbejdsforhold i faggruppe og dels de oplysninger som kan skaffes gennem forskellige registre. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 4

5 Beskrivelse af erhvervet Kloakarbejdere er almindeligvis ansat i kommunerne eller i servicevirksomheder, som foretager slamsugning og kloakrensning etc. Set i forhold til arbejdsmarkedet som helhed er gruppen lille. Antallet af ansatte på renseanlæg og kloakvæsen opgøres til personer som gennemsnit for (2000). Kloakarbejdere er de personer som varetager drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg oftest fra udløbet fra private ejendomme eller institutioner, gennem ledningsnettet via rensningsanlæg til udløb i vandløb eller kystområder. De kan være ansatte enten i kommuner eller private firmaer Arbejdet består dels i overvågning og drift af installationerne, men også i stort omfang i indgreb med oprensning af slam og lignende ved stop i systemet og dermed tæt kontakt til spildevand både fra husholdninger og fra industri med indhold af både sygdomsfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer. Arbejdet foregår ofte under snævre forhold og der er en reel akut forgiftningsfare ved arbejde i ledninger og brønde. Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i de såkaldte kloakarbejderrapporter vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1976 og 1978(Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979;Jansson and Klausen, 1977). På grund af de velkendte sundhedsskadelige eksponeringer er der for kloak- og renseanlægsarbejdere specifikke regler for arbejdets udførelse, krav til velfærdsforanstaltninger samt obligatorisk tilbud om vaccinationer mod tetanus (stivkrampe), polio (børnelammelse). Velkendte risikofaktorer er Weill s sygdom, en infektionssygdom som smitter via rotter, hepatitis A, som kan smitte via munden, og hepatitis B, som smitter via blod, altså gennem rifter og lignende. Ud over disse specifikke, ofte alvorlige, sygdomme er der risiko for smitte med mere hyppigt forekommende tarmbakterier og virus, som fører til diarreer og lignende. Arbejdsmiljøproblemerne er detaljeret beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøguide. Gennem de sidste år er der gennemført en række forbedringer af arbejdsmiljøet på baggrund af en række lovmæssige krav om arbejdets udførelse og nødvendige velfærdsforanstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 5

6 Sygdomsprofil baseret på nationale registre Dødelighedsstatistik Som anført er det ikke muligt at lave nationale sygdoms og dødsårsagsanalyser på kloakarbejdere, idet der ikke er en samlet oversigt over deres antal igennem årene. Clausen og kolleger udgav i 2000 en registeranalyse af 591 personer, som havde været ansat i Københavns kommunes afløbsafdeling i perioden 1965 til 1996 (Klausen, Hansen et al., 2000). Der blev foretaget en sammenligning dels med danske mænd generelt og, for at få en gruppe som lignede kloakarbejderne mere, dels med ansatte i vandforsyningen. Grupperne blev fulgt til udgangen af I undersøgelsen er antallet af døde i de enkelte faggrupper sammenlignet med alle i erhverv af samme køn. Den aktuelle dødelighed i hver jobgruppe udtrykkes i en såkaldt Standardiseret Mortalitets Ratio (SMR), som angiver forholdet mellem det observerede antal døde i faggruppen og det antal døde som forventedes, såfremt faggruppen i hver enkelt aldersgruppe havde samme dødelighed som kontrolgruppen. Der beregnes altid separat for mænd og kvinder, idet kvinderne har væsentlig længere middellevealder end mænd og derfor mindre dødelighed i de enkelte aldersgrupper. En SMR på 100 angiver en dødelighed lig med kontrolgruppen, mens højere værdier betyder overdødelighed. Da det ofte drejer sig om et begrænset antal døde vil tallet være behæftet med usikkerhed. Derfor er der tillige beregnet sikkerhedsintervaller, som angiver den højeste og laveste værdi som den beregnede SMR med 95% sandsynlighed ligger indenfor. Konfidensintervallet vil selvfølgelig være smallere, jo større gruppen er og antallet af dødsfald i perioden. Rapporten illustrerer tydeligt problemerne med at lave epidemiologiske undersøgelser på en sådan gruppe. Problemet var at afgrænse populationen. Man ønskede at inddrage alle personer som havde været ansat i perioden 1965 til I alt 17 forskellige registre blev anvendt til at karakterisere gruppen af kloakarbejdere, hvorfor der fulgte et betydeligt oprensningsarbejde på grund af dobbeltregistrering etc. Figur 1 viser dødelighed samlet og i nogle af hovedårsagerne. Der er sammenlignet med alle danske mænd, og til sammenligning er dødeligheden hos vandværksarbejdere og ufaglærte københavnske mænd vist. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 6

7 Voldelig død Andre sygdomme Hjerte-karsygdomme Kræftsygdomme Samtlige dødsårsager SMR Kloakarbejdere Vandforsyningsarbejdere Ufaglærte i København Figur 1. SMR (Standardiseret mortalitets ratio) for de københavnske kloakarbejdere, vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd i København i forhold til alle danske mænd De tynde bjælker viser 95% sikkerhedsintervallet for kloakarbejdernes SMR. Det ses at kloakarbejderne i forhold til alle danske mænd havde en signifikant overdødelighed af alle sygdomme, bortset fra hjerte-karsygdomme. Mønstret følger hovedsageligt de ufaglærte københavnske mænd, men er måske lidt mere udtalt, mens vandforsyningsarbejderne lå lidt tættere på gennemsnittet. Kloakarbejdernes samlede dødelighed var signifikant højere end vandværksarbejderne. Resultaterne skal ses i lyset af at i relation til dødelighed er gruppen af kloakarbejdere meget lille og er opsamlet over en lang årrække hvor der er sket en betydelig udvikling. Det betyder, at der er stor usikkerhed på den beregnede dødelighed og fortolkningen er svær. Endelig har man ikke kunnet tage hensyn til hvor længe de enkelte havde været ansat i kloakvæsenet. Kræfthyppighed Nationale undersøgelser af kræfthyppigheden i gruppen findes ikke, mens Cla usen og kolleger har lavet en detaljeret analyse af kræfthyppigheden hos de københavnske kloakarbejdere i perioden 1965 til 1995(Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Undersøgelsen er sket ved at man ud fra CPR-numrene på kloak- og vandværksarbejdere har undersøgt, om der er foretaget anmeldelse til Cancerregistret under Kræftens bekæmpelse (fra 1997 Sundhedsstyrelsen) og kræfthyppigheder er beregnet som Standardiserede Incidens Rater (SIR) på samme måde som SMR i forhold til alle danske mænd. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 7

8 Kræfthyppighed københavnske kloakarbejdere Total Andre specificerede Blod og lymfe Andre hudtumorer Malignt melanom Hud Urinveje Kønsorganer Lunger Strube Luftveje Bugspytkirtel Lever/galdeveje Tyktarm Spiserør/mavesæk Fordøjelsesorganer mund og svælg Figur 1 Kræfthyppighed af kloakarbejdere sammenlignet med danske mænd. Bjælkerne viser SIR (Standardiseret Incidens Ratio) for de forskellige kræftformer. SIR for lever/galdeveje er 526. De tynde linjer viser 95% konfidensinterval. Resultaterne vises i Figur 2. De baseres på i alt 68 kræfttilfælde og viser en 50 % forøget kræfthyppighed totalt. Lungekræft betyder mest af de enkelte kræftformer med 20 tilfælde imod forventet 9,5. For de øvrige kræftformer er der en generel overhyppighed. Lever/galdevejskræft har en SIR på 526, idet der konstateredes 4 tilfælde mod forventet mindre end 1. SIR Sundhedsprofil for kloakarbejdere 8

9 Sammenfattede findes der en øget kræfthyppighed som også kan ses i dødsårsagerne. En stor del af overhyppigheden følger mønstret for ufaglærte mænd i København og kan skyldes generelle forhold. Leverkræft har generelt sammenhæng med hepatitis B og C og der er ikke oplyst om de pågældende personer havde haft en af disse sygdomme. De fire tilfælde er forskellige og fordelt over lang tid, men kan være relateret til arbejdet. En nærmere undersøgelse vil kræve et væsentligt større materiale som eventuelt vil kræve et internationalt samarbejde. Invaliditet og erhverv En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsmæssig førtidspensionering) og erhverv og stilling i den danske befolkning (1998). Undersøgelsen er baseret på oplysninger om førtidspension i midten og i sidste halvdel af 1980erne og tallene er således ikke helt aktuelle. Desværre findes ingen senere opgørelser. Når undersøgelsen alligevel refereres er det fordi faget grundlæggende ikke har forandret sig meget siden da, ligesom rekrutteringen til faget i store træk skønnes uændret. Undersøgelsens grundmateriale er opbygget i Danmarks Statistik ved samkørsel af tre registre: Befolkningsstatistikregisteret, Arbejdsklassifikationsmodulet og Førtidspensionsregisteret. Graden af invaliditet følger to grupperinger: 2/3 invaliditet og ½ invaliditet. Invalid i- tetsårsager følger WHO s sygdomsklassifikation som er samlet i 7 hovedgrupper af sygdomme. Erhverv opdeles i 57 grupper, hvoraf den sidste er uoplyst. Erhverv kloakvæsen mv. omfatter foruden kloakvæsen også renovation. Hvor mange der findes i hver erhvervsgruppe, vides ikke. For at få et samlet mål for de enkelte erhvervs invaliditet i forhold til alle erhverv er der for hvert erhverv udregnet et standardiseret mål, som betegnes SDR (Standard disability ratio) og kaldes invaliditetsindeks. Et tal over 100 betyder en overrisiko for invaliditet i det pågældende erhverv sammenlignet med alle erhverv og vice versa. Tabel 1. Invaliditetsindeks for kloakvæsen mv Mænd Kvinder 2/3 invaliditet 135 -* ½ invaliditet -* -* -* betyder færre end 20 invaliditeter Tabel 1 viser invaliditetsindeks for kloakvæsen mv. for perioden Antallet af mandlige kloakarbejdere med mere end 2/3 invaliditet ligger over alle erhverv, mens indeks for kvinder og ½ invaliditet ikke kunne beregnes p.g.a. få invaliditeter. I for- Sundhedsprofil for kloakarbejdere 9

10 hold til samtlige andre 56 erhverv er de mandlige ansatte i kloakvæsnet mv. placeret højt. Tabel 2. Tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Psykiske lidelser Åndedrætslidelser Kredsløbssygdomme Knogler og bevæge-apparat Læsioner mv. Øvrige sygdomme An-det, uoplyst Total Mænd 2/ invaliditet Kvinder 2/ invaliditet Mænd ½ invaliditet Kvinder ½ invaliditet I alt I alt % 19% 8% 16% 33% 5% 18% 0% 100% Alle brancher i % 27% 7% 14% 29% 3% 19% 2% 100% Tabel 2 viser tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Det ses, at de invaliditetsrelaterede sygdomme i kloakvæsen mv. ikke adskiller sig væsentligt fra alle erhverv hovedårsagerne til invaliditet er i begge tilfælde lidelser i bevægeapparatet, psykiske lidelser og andre sygdomme, en heterogen samlegruppe af vidt forskellige sygdomme. Undersøgelsen viser at for år siden blev mandlige personer i kloakvæsnet mv. førtidspensioneret i højere grad end forventet. Desværre findes ingen senere opgørelser, men der er næppe grund til at tro at resultaterne fra dengang ikke er repræsentative for faget som det ser ud i dag. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 10

11 Anmeldelser til Arbejdstilsynet Ulykker Anmeldelserne for årene med lønmodtagere tilknyttet branchen kloakvæsen og renseanlæg er opgjort i en specialkørsel fra arbejdstilsynet (2000) og det samlede antal var 624 hvilket med en gennemsnitbeskæftigelse på personer ifølge Danmarks statistik bliver 43,7 ulykker pr beskæftigede pr. år. Dette er væsentligt højere end gennemsnittet for lønmodtagere generelt, som er pr beskæftigede. Der var et dødsfald og 63 alvorlige ulykker (62 knoglebrud og en skade på omfattende større dele af legemet). Dødsulykken var en faldulykke. De fleste øvrige skader drejede sig om forstuvninger 40%, som dog i 38% af tilfældene drejede sig om rygskader. Sårskader er næsthyppigst, mens bløddelsskader (slag og tryk) udgjorde 11%. Forgiftningstilfældene udgjorde 55 skader (9 %) dog ingen karakteriseret som alvorlige. Tilfældene er registreret som sket ved udstrømmende kemiske stoffer eller dampe. Antallet af ulykker registreret i Arbejdstilsynet er relativt højt for branchen præget af både skader på grund af de fysiske forhold resulterende i knoglebrud og forstuvninger samt karakteristisk ulykker med kemiske påvirkninger. Problemet med ulykkesanmeldelse til Arbejdstilsynet er at dels er anmeldelserne summariske og primært beregnet på opfølgning på arbejdspladsen. Den sundhedsmæssige betydning, herunder senfølger fremgår derimod ikke. En nærmere opgørelse kunne ske i Arbejdsskadestyrelsens register, men også her kræves der specialkørsler idet faggruppen ikke er så stor at den registreres selvstændigt. Anmeldelse af rygskader er erfaringsmæssigt et gråzoneområde idet det ofte drejer sig om hændelser med pludselige rygsmerter i forbindelse med belastninger uden at der egentlig er en ulykke. I opgørelsen er der ikke lavet en særlig analyse af disse skader. Arbejdsbetingede lidelser Den eneste oplysning om arbejdsbetingede lidelser kommer fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens opgørelse hvor brancheopdelingen er relativt grov (2001). Kloakarbejdere er samlet under Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding. Gruppens størrelse er ikke nærmere defineret, og der opgives i gennemsnit i årene lidelser om året (mellem 32 og 44). I det almindeligt publicerede materiale er der ikke mere detaljerede oplysninger. Nærmere undersøgelser af antallet af arbejdsbetingede lidelser hso kloakarbejderne vil kræve specielle analyser af arbejdsskaderegistret fx på basis af DISCO koder ud fra jobtitel på anmelseblanketten. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 11

12 Stikprøveundersøgelser Symptomer og helbred Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i Kloakarbejderrapporterne vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1977 og 1979 (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979) (Jansson and Klausen, 1977). Rapporterne blev til på basis af henvendelse fra tillidsmænd fra daværende Vejvæsenets klub under Jord og Betonarbejdernes fagforening til rektor for Københavns Universitet om undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred, idet man fandt at der var nedsat levealder og hyppige infektioner, specielt maveinfektioner. Mistanken var rettet mod spildevandet og dets indhold af kemikalier, specielt fra hospitaler og større industrivirksomheder. I den førte rapport beskrives ud fra den dengang foreliggende viden risici, både kemisk, mikrobiologisk og ergonomiske (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979). Desuden beskrives en spørgeskemaundersøgelse af 73 ansatte vedrørende arbejdsmiljøforhold, herunder mulighed for personlig hygiejne i tilslutning til arbejdet. Rapporten indeholder desuden en analyse af sygefravær blandt de enkelte grupper og en dødelighedsstatistik baseret på 142 personer ansat fra 1959 til Endelig indeholder rapporten en række beskrivelser af arbejdsforhold i form af tilsynsbesøg og målinger af kemiske stoffer i spildevandet. Den anden rapport fra 1977 beskriver dele af en helbredsundersøgelse, som blev foretaget på baggrund af resultaterne af den første rapport. 82 ud af 97 mulige tidligere og aktuelt ansatte kloakarbejdere deltog i undersøgelsen, som bestod af et lægeinterview, en kort klinisk undersøgelse og blodprøver. Resultaterne af blodprøverne er dog ikke beskrevet i rapporten (Jansson and Klausen, 1977) Da undersøgelserne ikke indeholdt nogen kontrolgrupper blev resultaterne opgjort ud fra en opdeling af personerne i tre grupper efter hvor meget de var udsat for kloakvand og hvor længe. Der var en sammenhæng mellem aktuel udsættelse for kloakvand og symptomer som diarré og andre mavesymptomer, øjengener og tendens til flere psykiske symptomer. Desuden blev hyppigheden af forskellige symptomer og sygdomstegn opgjort for hele gruppen. Imidlertid betyder den manglende kontrolgruppe at andelen som skyldes arbejdet, ikke kan bedømmes. Undersøgelserne havde stor betydning for forbedring af arbejdsmiljøforholdene og det vides derfor ikke i hvor høj grad forholdene er de samme nu. Der er ikke fundet andre tilsvarende undersøgelser dækkende danske eller lignende forhold. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 12

13 Infektioner Ældre undersøgelser af forekomsten af hepatitis A i en gruppe af 77 københavnske kloakarbejdere, 81 gartnere og 79 kontoransatte fandt en vis overhyppighed af tegn på tidligere hepatitis A (81% mod henholdsvis 60 og 48% i de to andre grupper. Hyppigheden afhang af alder, men i mindre grad af anciennitet. Der var ingen forskel på lever funktionen i de tre grupper (Skinhøj, Hollinger et al., 1981) I forbindelse med den sidste undersøgelse af københavnske kloakarbejdere undersøgtes anmeldelser til Statens Serum institut i perioden fandtes to anmeldelser af hepatitis A, to kloakarbejdere og en vandforsyningsarbejdere. Der var ingen anmeldelse af den alvorlige smitsomme leversygdom, Weill s sygdom. Der fandtes to registreringer af infektiøse tarmsygdomme hos kloakarbejdere og fire hos vandværksarbejdere. De anmeldte tilfælde er almindeligvis kun de alvorlige tilfælde, og mange lettere tilfælde af både hepatitis og tarmsygdomme bliver aldrig registreret Alligevel tyder tyder anmeldelserne ikke på en væsentligt øget risiko for hepatitis eller sværere tarmsygdomme hos kloakarbejdere i denne periode (Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik Til illustration af anden sygelighed er der foretaget en opgørelse af patienter henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik med henblik på vurdering af, om de har pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse. Personerne henvises enten fra deres praktiserende læge, fra fagforening eller sikkerhedsorganisation til undersøgelse og rådgivning. Ved afslutning foretages der en kodning med det eller de fag (Dansk Fagkode) virksomheder og branche som er relevant for patientens problem. Endelig kodes patientens diagnose ud fra den internationale kodning (Internationale Codes of Diagnoses ICD version 8 frem til 1995 og version 10 herefter). I perioden er der årligt undersøgt ca. 700 personer fra Fyns amt som har ca in dbyggere. Der blev udtrukket personer med enten branchekode 50124, kloakmestre, eller kloakvæsen/renovation, eller fagkode kloakmestre, kloakarbejdere. Der fandtes i alt 64 patienter, men fagkode er uspecifik, så kun to patie n- ter var relevante, mens der samtidig fandtes to ud fra virksomhedsregistret. Af disse 4 patienter var 3 ansatte på renseanlæg, mens 1 var ansat hos kloakmester, de to blev undersøgt for følger efter akutte forgiftninger, mens de to andre var gravide, som blev rådgivet om risici i arbejdsmiljøet. En blev fraværsmeldt fra et fysisk tungt arbejde med risiko for svovlbrinteforgiftning, mens den anden var laborant og kunne fortsætte et laboratoriearbejde med håndtering af spildevandsprøver. Søgningen viser primært, at en så speciel gruppe ikke kan findes ud fra de almindelige fag- og branchekriterier. I et enkelt amt vil antallet af patienter være lille, men landsdækkende undersøgelser er aktuelt ikke muligt da de arbejdsmedicinske klinikkers registre ikke er samkørte. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 13

14 Sammenfatning og konklusion Kloakarbejdere er en lille gruppe med specielle arbejdsforhold. Brug af registre til vurdering af en lille faggruppes sundhedsforhold har betydelige begrænsninger. I de nationale sygdomsregistre er gruppen for lille til at den vises i de alment tilgængelige oversigter. Såfremt information fra disse registre skal anvendes skal der gennemføres specialkørsler og gruppen skal defineres ud fra fagforenings- eller virksomhedsregistre. Da gruppen af aktuelt ansatte kun er på ca personer vil antallet af tilfælde af de enkelte sygdomme eller udfald være små og derfor ofte være inkonklusive. Det væsentligste problem er at afgrænse de relevante personer hvilket den københavnske undersøgelse tydeligt illustrerer. En af de væsentligste oplysninger er den høje ulykkesfrekvens, to gange landsgennemsnittet. Årsagerne kan ikke bedømmes, men der vil være betydelige forebyggelsesmuligheder. De københavnske kloakarbejdere har en øget dødelighed i forhold til landsgennemsnittet som skyldes en række forskellige sygdomme. Mønstret følger andre ufaglærte københavnske mænd og kan for en stor dels skyldes levevaner i denne gruppe, mens specifikke arbejdsforhold kun giver en mindre del af forklaringen. En øget hyppighed af leverkræft, dog baseret på få tilfælde, kunne skyldes specifikke forhold, men vil kræve nærmere udredning. Der er kun gamle undersøgelser af de mere generelle helbredsforhold, herunder subjektive symptomer. Disse viste en række symptomer relateret til udsættelsen for de velkendte arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er siden sket en betydelig stramning af kravene til arbejdet og forbedring af velfærdsforanstaltningerne, så relevansen for de aktuelle forhold er uafklarede. Der er dog ingen tvivl om at den potentielle udsættelse for sygdomfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer fortsat er til stede, så en helbredsovervågning er fortsat relevant. Kloakarbejderne er en gruppe med mange arbejdsmiljøpåvirkninger og en helbredsprofil, hvor en forebyggelse kunne nytte. Det er dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger muligt at karakterisere en sundhedsprofil nærmere. Det er dog også væsentligt at både blandt københavnske og odensianske kloakarbejdere er ancienniteten væsentligt højere end for ufaglærte generelt hvilket tyder på en tilfredshed med arbejdet på trods af de mulige farer og helbredspåvirkninger. En nærmere beskrivelse vil kræve en landsdækkende undersøgelse af kloakarbejderne, dækkende både ansatte i kommunerne og hos private kloak- og entrepenørfirmaer. Afgrænsning af den relevante gruppe kan blive vanskelig, men er nødvendig for at give tilstrækkeligt detaljerede oplysninger med henblik på forebyggende foranstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 14

15 Der er dog ingen tvivl om at en betydelig del af helbredsproblemerne skyldes de generelle påvirkninger, herunder levevaner. Derfor bør en væsentlig del af indsatsen lægges her. Imidlertid er resultaterne af hidtidige indsatser for forbedring af levevaner som rygning, kost, motion blandt ufaglærte begrænsede. Aktuelt gennemføres et sundhedsfremmeprogram Sund Bus for buschauffører som på flere områder kan sammenlignes med kloakarbejdere. Erfaringer herfra kan eventuelt bruges. Et af de væsentligste er nok at indsatsen over for arbejdsmiljø og levevaner må integreres. En isoleret indsats over for arbejdsmiljøet vil nok have begrænset effekt og man kan ikke motivere en gruppe til at sætte ind over for livsstilsfaktorer hvis ik ke der tydeligt vises vilje til at forbedre arbejdsmiljøet. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 15

16 Referencer: Invaliditet og erhverv, - helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark Assurandør-Societetet, Danmarks Statistik Foreningen til bedømmelse af personforsikringsrisiko og Pensionskasserådet København, Forlaget Forsikring. Ulykker inden for kloakvæsen og rensningsanlæg Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser. Fællles arbejdsskadestatistik Arbejdstilsynet and Arbejdsskadestyrelsen København. Andersen JM (1984) Kloakarbejdernes arbejdsforhold, helbred, miljø, forebyggelse. Hygie jnisk Institut, København Andersen JM, Egsmose L, Egsmose T (1979) Kloakarbejderrapporten. FadL's forlag, København Borg V, Burr H (1997) Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred Arbejdsmiljøinstituttet, København Jansson, P and Klausen, H. Kloakarbejde og helbred København, eget forlag. Klausen H, Hansen ES, Rosdahl N (2000) Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand - En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst. BST Københavns Kommune, København Skinhøj P, Hollinger FB, Hovind-Hougen K, Lous P (1981) Infectious liver diseases in three groups of Copenhagen workers: Correlation of hepatits A infection to sewage exposure. Arch.Environ.Health 36: Sundhedsprofil for kloakarbejdere 16

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat 6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og 4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Sundhedsprofil Rengøringsassistenter

Sundhedsprofil Rengøringsassistenter BAR service- og tjenesteydelser Sundhedsprofil Rengøringsassistenter udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, maj 2001 Indhold Indhold...2 Forord...3

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier 3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Notat om status over arbejdsulykker 2014

Notat om status over arbejdsulykker 2014 Notat om status over arbejdsulykker 214 A.1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal ulykker i 214 er opgjort til 1.982, heraf 43 ulykker med fravær. 1 De tilsvarende tal for 213 var 1.877 ulykker og 428

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.

Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige 7 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Øvrige service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Læs mere

Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014

Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 2014 Område: Human Resources Afdeling: Personaleudvikling Journal nr.: 13/21174 Dato: 6. oktober 214 Udarbejdet af: HR Personaleudvikling Notat Afrapportering om arbejdsmiljødata 1. halvår 214 Baggrund Som

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget Notat Vedrørende: Anmeldte arbejdsskader på socialområdet i 2015 i forhold til 2014 Sagsnavn: Arbejdsmiljøarbejdet Social og Arbejdsmarked 2015 + 2016 Sagsnummer: 87.00.00-A00-4-15 Skrevet af: Dorthe Undall-Behrend

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere