Sundhedsprofil Kloakarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil Kloakarbejdere"

Transkript

1 BAR service og tjenesteydelser Sundhedsprofil Kloakarbejdere udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, april 2001

2 Indhold: Indhold: 2 Indledning 3 Beskrivelse af erhvervet 5 Sygdomsprofil baseret på nationale registre 6 Dødelighedsstatistik 6 Kræfthyppighed 7 Invaliditet og erhverv 9 Anmeldelser til Arbejdstilsynet 11 Ulykker 11 Arbejdsbetingede lidelser 11 Stikprøveundersøgelser 12 Symptomer og helbred 12 Infektioner 13 Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik 13 Sammenfatning og konklusion 14 Referencer: 16 Sundhedsprofil for kloakarbejdere 2

3 Indledning Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har ønsket at få udarbejdet en sundhedsprofil af en af rådets faggrupper, kloakarbejdere. Der er ikke nogen fælles definition af SUNDHEDSPROFIL. Dette kan skyldes, at der næppe heller er en definition af sundhed. Den bedste definition er vel den Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerede i 1970erne i forbindelse med programmet Sundhed for Alle år 2000 : Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og social velbefindende. Sundheden bliver herved et meget bredt begreb og derfor vil en beskrivelse af en gruppes sundhed kræve et bredt spektrum af oplysninger. Væsentligst er personernes egen opfattelse af deres sundhed, om lyst og evner til at føre en god tilværelse for sig selv og sin familie. Disse oplysninger kan kun fås ved at gennemføre undersøgelser herom, hvor faggrupperne sammenlignes med andre faggrupper eller befolkningen som helhed. En række undersøgelser af denne karakter er foretaget gennem tiderne, her skal nævnes de tidlige kloakarbejderrapporter (Andersen, 1984;Andersen, Egsmose et al., 1979) og den generelle lønmodtagerundersøgelse, hvor den seneste er gennemført i 1995 (Borg and Burr, 1997). I denne population optræder kloakarbejdere dog ikke som gruppe. En række hårde data om de forskellige faggruppers sundhed, for eksempel dødelighed og forekomst af specifikke sygdomme, kan findes i registre og give et billede af sundhedstilstanden. Ved sammenligning med andre faggrupper kan der fås oplysninger, som nok er upræcise og intet siger om årsager, men alligevel kan give ideer til sammenhænge mellem erhverv og sundhed. Sundheden i en faggruppe er bestemt af en række forhold og i diskussionen om forebyggelse og sundhedsfremme er det vigtigt at være opmærksom herpå. Både det egentlige arbejdsmiljø og de generelle sociale og adfærdsmæssige forhold for faggruppen har betydning. Den anden side er karakteristikken af de personer som kommer ind i faggruppen ved at finde et job i en kortere eller længere del af arbejdslivet. Et valg af fag er ikke en tilfældig proces men afhænger af personens indstilling og evner i forhold til jobkravene på den ene side og på den anden side tilbuddet om jobs på det givne tidspunkt og sted, altså de erhvervsmæssige og sociale forhold. Processen kaldes den primære selektion til et fag. I forbindelse med at en person arbejder i et fag, sker der en udvælgelse. Nogle personer forlader faget efter kort tid enten på grund af ønske om andet arbejde eller på grund af gener eller egentlige helbredsproblemer, mens andre fortsætter. Dette kaldes den sekundære selektion. Da det oftest er dem, som bedst kan klare faget, som fort-

4 sætter vil de være mere raske end dem som forlader faget. Dette kaldes derfor Healthy worker effect. Denne effekt kan være så udtalt, at undersøgelser kan vise, at jo længere man arbejder under selv de mest usunde forhold, jo sundere bliver man. I denne rapport har vi søgt at beskrive nogle mål for sundhedstilstanden hos kloakarbejdere ud fra dels den foreliggende litteratur om sundhed og arbejdsforhold i faggruppe og dels de oplysninger som kan skaffes gennem forskellige registre. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 4

5 Beskrivelse af erhvervet Kloakarbejdere er almindeligvis ansat i kommunerne eller i servicevirksomheder, som foretager slamsugning og kloakrensning etc. Set i forhold til arbejdsmarkedet som helhed er gruppen lille. Antallet af ansatte på renseanlæg og kloakvæsen opgøres til personer som gennemsnit for (2000). Kloakarbejdere er de personer som varetager drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg oftest fra udløbet fra private ejendomme eller institutioner, gennem ledningsnettet via rensningsanlæg til udløb i vandløb eller kystområder. De kan være ansatte enten i kommuner eller private firmaer Arbejdet består dels i overvågning og drift af installationerne, men også i stort omfang i indgreb med oprensning af slam og lignende ved stop i systemet og dermed tæt kontakt til spildevand både fra husholdninger og fra industri med indhold af både sygdomsfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer. Arbejdet foregår ofte under snævre forhold og der er en reel akut forgiftningsfare ved arbejde i ledninger og brønde. Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i de såkaldte kloakarbejderrapporter vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1976 og 1978(Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979;Jansson and Klausen, 1977). På grund af de velkendte sundhedsskadelige eksponeringer er der for kloak- og renseanlægsarbejdere specifikke regler for arbejdets udførelse, krav til velfærdsforanstaltninger samt obligatorisk tilbud om vaccinationer mod tetanus (stivkrampe), polio (børnelammelse). Velkendte risikofaktorer er Weill s sygdom, en infektionssygdom som smitter via rotter, hepatitis A, som kan smitte via munden, og hepatitis B, som smitter via blod, altså gennem rifter og lignende. Ud over disse specifikke, ofte alvorlige, sygdomme er der risiko for smitte med mere hyppigt forekommende tarmbakterier og virus, som fører til diarreer og lignende. Arbejdsmiljøproblemerne er detaljeret beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøguide. Gennem de sidste år er der gennemført en række forbedringer af arbejdsmiljøet på baggrund af en række lovmæssige krav om arbejdets udførelse og nødvendige velfærdsforanstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 5

6 Sygdomsprofil baseret på nationale registre Dødelighedsstatistik Som anført er det ikke muligt at lave nationale sygdoms og dødsårsagsanalyser på kloakarbejdere, idet der ikke er en samlet oversigt over deres antal igennem årene. Clausen og kolleger udgav i 2000 en registeranalyse af 591 personer, som havde været ansat i Københavns kommunes afløbsafdeling i perioden 1965 til 1996 (Klausen, Hansen et al., 2000). Der blev foretaget en sammenligning dels med danske mænd generelt og, for at få en gruppe som lignede kloakarbejderne mere, dels med ansatte i vandforsyningen. Grupperne blev fulgt til udgangen af I undersøgelsen er antallet af døde i de enkelte faggrupper sammenlignet med alle i erhverv af samme køn. Den aktuelle dødelighed i hver jobgruppe udtrykkes i en såkaldt Standardiseret Mortalitets Ratio (SMR), som angiver forholdet mellem det observerede antal døde i faggruppen og det antal døde som forventedes, såfremt faggruppen i hver enkelt aldersgruppe havde samme dødelighed som kontrolgruppen. Der beregnes altid separat for mænd og kvinder, idet kvinderne har væsentlig længere middellevealder end mænd og derfor mindre dødelighed i de enkelte aldersgrupper. En SMR på 100 angiver en dødelighed lig med kontrolgruppen, mens højere værdier betyder overdødelighed. Da det ofte drejer sig om et begrænset antal døde vil tallet være behæftet med usikkerhed. Derfor er der tillige beregnet sikkerhedsintervaller, som angiver den højeste og laveste værdi som den beregnede SMR med 95% sandsynlighed ligger indenfor. Konfidensintervallet vil selvfølgelig være smallere, jo større gruppen er og antallet af dødsfald i perioden. Rapporten illustrerer tydeligt problemerne med at lave epidemiologiske undersøgelser på en sådan gruppe. Problemet var at afgrænse populationen. Man ønskede at inddrage alle personer som havde været ansat i perioden 1965 til I alt 17 forskellige registre blev anvendt til at karakterisere gruppen af kloakarbejdere, hvorfor der fulgte et betydeligt oprensningsarbejde på grund af dobbeltregistrering etc. Figur 1 viser dødelighed samlet og i nogle af hovedårsagerne. Der er sammenlignet med alle danske mænd, og til sammenligning er dødeligheden hos vandværksarbejdere og ufaglærte københavnske mænd vist. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 6

7 Voldelig død Andre sygdomme Hjerte-karsygdomme Kræftsygdomme Samtlige dødsårsager SMR Kloakarbejdere Vandforsyningsarbejdere Ufaglærte i København Figur 1. SMR (Standardiseret mortalitets ratio) for de københavnske kloakarbejdere, vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd i København i forhold til alle danske mænd De tynde bjælker viser 95% sikkerhedsintervallet for kloakarbejdernes SMR. Det ses at kloakarbejderne i forhold til alle danske mænd havde en signifikant overdødelighed af alle sygdomme, bortset fra hjerte-karsygdomme. Mønstret følger hovedsageligt de ufaglærte københavnske mænd, men er måske lidt mere udtalt, mens vandforsyningsarbejderne lå lidt tættere på gennemsnittet. Kloakarbejdernes samlede dødelighed var signifikant højere end vandværksarbejderne. Resultaterne skal ses i lyset af at i relation til dødelighed er gruppen af kloakarbejdere meget lille og er opsamlet over en lang årrække hvor der er sket en betydelig udvikling. Det betyder, at der er stor usikkerhed på den beregnede dødelighed og fortolkningen er svær. Endelig har man ikke kunnet tage hensyn til hvor længe de enkelte havde været ansat i kloakvæsenet. Kræfthyppighed Nationale undersøgelser af kræfthyppigheden i gruppen findes ikke, mens Cla usen og kolleger har lavet en detaljeret analyse af kræfthyppigheden hos de københavnske kloakarbejdere i perioden 1965 til 1995(Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Undersøgelsen er sket ved at man ud fra CPR-numrene på kloak- og vandværksarbejdere har undersøgt, om der er foretaget anmeldelse til Cancerregistret under Kræftens bekæmpelse (fra 1997 Sundhedsstyrelsen) og kræfthyppigheder er beregnet som Standardiserede Incidens Rater (SIR) på samme måde som SMR i forhold til alle danske mænd. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 7

8 Kræfthyppighed københavnske kloakarbejdere Total Andre specificerede Blod og lymfe Andre hudtumorer Malignt melanom Hud Urinveje Kønsorganer Lunger Strube Luftveje Bugspytkirtel Lever/galdeveje Tyktarm Spiserør/mavesæk Fordøjelsesorganer mund og svælg Figur 1 Kræfthyppighed af kloakarbejdere sammenlignet med danske mænd. Bjælkerne viser SIR (Standardiseret Incidens Ratio) for de forskellige kræftformer. SIR for lever/galdeveje er 526. De tynde linjer viser 95% konfidensinterval. Resultaterne vises i Figur 2. De baseres på i alt 68 kræfttilfælde og viser en 50 % forøget kræfthyppighed totalt. Lungekræft betyder mest af de enkelte kræftformer med 20 tilfælde imod forventet 9,5. For de øvrige kræftformer er der en generel overhyppighed. Lever/galdevejskræft har en SIR på 526, idet der konstateredes 4 tilfælde mod forventet mindre end 1. SIR Sundhedsprofil for kloakarbejdere 8

9 Sammenfattede findes der en øget kræfthyppighed som også kan ses i dødsårsagerne. En stor del af overhyppigheden følger mønstret for ufaglærte mænd i København og kan skyldes generelle forhold. Leverkræft har generelt sammenhæng med hepatitis B og C og der er ikke oplyst om de pågældende personer havde haft en af disse sygdomme. De fire tilfælde er forskellige og fordelt over lang tid, men kan være relateret til arbejdet. En nærmere undersøgelse vil kræve et væsentligt større materiale som eventuelt vil kræve et internationalt samarbejde. Invaliditet og erhverv En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsmæssig førtidspensionering) og erhverv og stilling i den danske befolkning (1998). Undersøgelsen er baseret på oplysninger om førtidspension i midten og i sidste halvdel af 1980erne og tallene er således ikke helt aktuelle. Desværre findes ingen senere opgørelser. Når undersøgelsen alligevel refereres er det fordi faget grundlæggende ikke har forandret sig meget siden da, ligesom rekrutteringen til faget i store træk skønnes uændret. Undersøgelsens grundmateriale er opbygget i Danmarks Statistik ved samkørsel af tre registre: Befolkningsstatistikregisteret, Arbejdsklassifikationsmodulet og Førtidspensionsregisteret. Graden af invaliditet følger to grupperinger: 2/3 invaliditet og ½ invaliditet. Invalid i- tetsårsager følger WHO s sygdomsklassifikation som er samlet i 7 hovedgrupper af sygdomme. Erhverv opdeles i 57 grupper, hvoraf den sidste er uoplyst. Erhverv kloakvæsen mv. omfatter foruden kloakvæsen også renovation. Hvor mange der findes i hver erhvervsgruppe, vides ikke. For at få et samlet mål for de enkelte erhvervs invaliditet i forhold til alle erhverv er der for hvert erhverv udregnet et standardiseret mål, som betegnes SDR (Standard disability ratio) og kaldes invaliditetsindeks. Et tal over 100 betyder en overrisiko for invaliditet i det pågældende erhverv sammenlignet med alle erhverv og vice versa. Tabel 1. Invaliditetsindeks for kloakvæsen mv Mænd Kvinder 2/3 invaliditet 135 -* ½ invaliditet -* -* -* betyder færre end 20 invaliditeter Tabel 1 viser invaliditetsindeks for kloakvæsen mv. for perioden Antallet af mandlige kloakarbejdere med mere end 2/3 invaliditet ligger over alle erhverv, mens indeks for kvinder og ½ invaliditet ikke kunne beregnes p.g.a. få invaliditeter. I for- Sundhedsprofil for kloakarbejdere 9

10 hold til samtlige andre 56 erhverv er de mandlige ansatte i kloakvæsnet mv. placeret højt. Tabel 2. Tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Psykiske lidelser Åndedrætslidelser Kredsløbssygdomme Knogler og bevæge-apparat Læsioner mv. Øvrige sygdomme An-det, uoplyst Total Mænd 2/ invaliditet Kvinder 2/ invaliditet Mænd ½ invaliditet Kvinder ½ invaliditet I alt I alt % 19% 8% 16% 33% 5% 18% 0% 100% Alle brancher i % 27% 7% 14% 29% 3% 19% 2% 100% Tabel 2 viser tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Det ses, at de invaliditetsrelaterede sygdomme i kloakvæsen mv. ikke adskiller sig væsentligt fra alle erhverv hovedårsagerne til invaliditet er i begge tilfælde lidelser i bevægeapparatet, psykiske lidelser og andre sygdomme, en heterogen samlegruppe af vidt forskellige sygdomme. Undersøgelsen viser at for år siden blev mandlige personer i kloakvæsnet mv. førtidspensioneret i højere grad end forventet. Desværre findes ingen senere opgørelser, men der er næppe grund til at tro at resultaterne fra dengang ikke er repræsentative for faget som det ser ud i dag. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 10

11 Anmeldelser til Arbejdstilsynet Ulykker Anmeldelserne for årene med lønmodtagere tilknyttet branchen kloakvæsen og renseanlæg er opgjort i en specialkørsel fra arbejdstilsynet (2000) og det samlede antal var 624 hvilket med en gennemsnitbeskæftigelse på personer ifølge Danmarks statistik bliver 43,7 ulykker pr beskæftigede pr. år. Dette er væsentligt højere end gennemsnittet for lønmodtagere generelt, som er pr beskæftigede. Der var et dødsfald og 63 alvorlige ulykker (62 knoglebrud og en skade på omfattende større dele af legemet). Dødsulykken var en faldulykke. De fleste øvrige skader drejede sig om forstuvninger 40%, som dog i 38% af tilfældene drejede sig om rygskader. Sårskader er næsthyppigst, mens bløddelsskader (slag og tryk) udgjorde 11%. Forgiftningstilfældene udgjorde 55 skader (9 %) dog ingen karakteriseret som alvorlige. Tilfældene er registreret som sket ved udstrømmende kemiske stoffer eller dampe. Antallet af ulykker registreret i Arbejdstilsynet er relativt højt for branchen præget af både skader på grund af de fysiske forhold resulterende i knoglebrud og forstuvninger samt karakteristisk ulykker med kemiske påvirkninger. Problemet med ulykkesanmeldelse til Arbejdstilsynet er at dels er anmeldelserne summariske og primært beregnet på opfølgning på arbejdspladsen. Den sundhedsmæssige betydning, herunder senfølger fremgår derimod ikke. En nærmere opgørelse kunne ske i Arbejdsskadestyrelsens register, men også her kræves der specialkørsler idet faggruppen ikke er så stor at den registreres selvstændigt. Anmeldelse af rygskader er erfaringsmæssigt et gråzoneområde idet det ofte drejer sig om hændelser med pludselige rygsmerter i forbindelse med belastninger uden at der egentlig er en ulykke. I opgørelsen er der ikke lavet en særlig analyse af disse skader. Arbejdsbetingede lidelser Den eneste oplysning om arbejdsbetingede lidelser kommer fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens opgørelse hvor brancheopdelingen er relativt grov (2001). Kloakarbejdere er samlet under Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding. Gruppens størrelse er ikke nærmere defineret, og der opgives i gennemsnit i årene lidelser om året (mellem 32 og 44). I det almindeligt publicerede materiale er der ikke mere detaljerede oplysninger. Nærmere undersøgelser af antallet af arbejdsbetingede lidelser hso kloakarbejderne vil kræve specielle analyser af arbejdsskaderegistret fx på basis af DISCO koder ud fra jobtitel på anmelseblanketten. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 11

12 Stikprøveundersøgelser Symptomer og helbred Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i Kloakarbejderrapporterne vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1977 og 1979 (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979) (Jansson and Klausen, 1977). Rapporterne blev til på basis af henvendelse fra tillidsmænd fra daværende Vejvæsenets klub under Jord og Betonarbejdernes fagforening til rektor for Københavns Universitet om undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred, idet man fandt at der var nedsat levealder og hyppige infektioner, specielt maveinfektioner. Mistanken var rettet mod spildevandet og dets indhold af kemikalier, specielt fra hospitaler og større industrivirksomheder. I den førte rapport beskrives ud fra den dengang foreliggende viden risici, både kemisk, mikrobiologisk og ergonomiske (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979). Desuden beskrives en spørgeskemaundersøgelse af 73 ansatte vedrørende arbejdsmiljøforhold, herunder mulighed for personlig hygiejne i tilslutning til arbejdet. Rapporten indeholder desuden en analyse af sygefravær blandt de enkelte grupper og en dødelighedsstatistik baseret på 142 personer ansat fra 1959 til Endelig indeholder rapporten en række beskrivelser af arbejdsforhold i form af tilsynsbesøg og målinger af kemiske stoffer i spildevandet. Den anden rapport fra 1977 beskriver dele af en helbredsundersøgelse, som blev foretaget på baggrund af resultaterne af den første rapport. 82 ud af 97 mulige tidligere og aktuelt ansatte kloakarbejdere deltog i undersøgelsen, som bestod af et lægeinterview, en kort klinisk undersøgelse og blodprøver. Resultaterne af blodprøverne er dog ikke beskrevet i rapporten (Jansson and Klausen, 1977) Da undersøgelserne ikke indeholdt nogen kontrolgrupper blev resultaterne opgjort ud fra en opdeling af personerne i tre grupper efter hvor meget de var udsat for kloakvand og hvor længe. Der var en sammenhæng mellem aktuel udsættelse for kloakvand og symptomer som diarré og andre mavesymptomer, øjengener og tendens til flere psykiske symptomer. Desuden blev hyppigheden af forskellige symptomer og sygdomstegn opgjort for hele gruppen. Imidlertid betyder den manglende kontrolgruppe at andelen som skyldes arbejdet, ikke kan bedømmes. Undersøgelserne havde stor betydning for forbedring af arbejdsmiljøforholdene og det vides derfor ikke i hvor høj grad forholdene er de samme nu. Der er ikke fundet andre tilsvarende undersøgelser dækkende danske eller lignende forhold. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 12

13 Infektioner Ældre undersøgelser af forekomsten af hepatitis A i en gruppe af 77 københavnske kloakarbejdere, 81 gartnere og 79 kontoransatte fandt en vis overhyppighed af tegn på tidligere hepatitis A (81% mod henholdsvis 60 og 48% i de to andre grupper. Hyppigheden afhang af alder, men i mindre grad af anciennitet. Der var ingen forskel på lever funktionen i de tre grupper (Skinhøj, Hollinger et al., 1981) I forbindelse med den sidste undersøgelse af københavnske kloakarbejdere undersøgtes anmeldelser til Statens Serum institut i perioden fandtes to anmeldelser af hepatitis A, to kloakarbejdere og en vandforsyningsarbejdere. Der var ingen anmeldelse af den alvorlige smitsomme leversygdom, Weill s sygdom. Der fandtes to registreringer af infektiøse tarmsygdomme hos kloakarbejdere og fire hos vandværksarbejdere. De anmeldte tilfælde er almindeligvis kun de alvorlige tilfælde, og mange lettere tilfælde af både hepatitis og tarmsygdomme bliver aldrig registreret Alligevel tyder tyder anmeldelserne ikke på en væsentligt øget risiko for hepatitis eller sværere tarmsygdomme hos kloakarbejdere i denne periode (Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik Til illustration af anden sygelighed er der foretaget en opgørelse af patienter henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik med henblik på vurdering af, om de har pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse. Personerne henvises enten fra deres praktiserende læge, fra fagforening eller sikkerhedsorganisation til undersøgelse og rådgivning. Ved afslutning foretages der en kodning med det eller de fag (Dansk Fagkode) virksomheder og branche som er relevant for patientens problem. Endelig kodes patientens diagnose ud fra den internationale kodning (Internationale Codes of Diagnoses ICD version 8 frem til 1995 og version 10 herefter). I perioden er der årligt undersøgt ca. 700 personer fra Fyns amt som har ca in dbyggere. Der blev udtrukket personer med enten branchekode 50124, kloakmestre, eller kloakvæsen/renovation, eller fagkode kloakmestre, kloakarbejdere. Der fandtes i alt 64 patienter, men fagkode er uspecifik, så kun to patie n- ter var relevante, mens der samtidig fandtes to ud fra virksomhedsregistret. Af disse 4 patienter var 3 ansatte på renseanlæg, mens 1 var ansat hos kloakmester, de to blev undersøgt for følger efter akutte forgiftninger, mens de to andre var gravide, som blev rådgivet om risici i arbejdsmiljøet. En blev fraværsmeldt fra et fysisk tungt arbejde med risiko for svovlbrinteforgiftning, mens den anden var laborant og kunne fortsætte et laboratoriearbejde med håndtering af spildevandsprøver. Søgningen viser primært, at en så speciel gruppe ikke kan findes ud fra de almindelige fag- og branchekriterier. I et enkelt amt vil antallet af patienter være lille, men landsdækkende undersøgelser er aktuelt ikke muligt da de arbejdsmedicinske klinikkers registre ikke er samkørte. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 13

14 Sammenfatning og konklusion Kloakarbejdere er en lille gruppe med specielle arbejdsforhold. Brug af registre til vurdering af en lille faggruppes sundhedsforhold har betydelige begrænsninger. I de nationale sygdomsregistre er gruppen for lille til at den vises i de alment tilgængelige oversigter. Såfremt information fra disse registre skal anvendes skal der gennemføres specialkørsler og gruppen skal defineres ud fra fagforenings- eller virksomhedsregistre. Da gruppen af aktuelt ansatte kun er på ca personer vil antallet af tilfælde af de enkelte sygdomme eller udfald være små og derfor ofte være inkonklusive. Det væsentligste problem er at afgrænse de relevante personer hvilket den københavnske undersøgelse tydeligt illustrerer. En af de væsentligste oplysninger er den høje ulykkesfrekvens, to gange landsgennemsnittet. Årsagerne kan ikke bedømmes, men der vil være betydelige forebyggelsesmuligheder. De københavnske kloakarbejdere har en øget dødelighed i forhold til landsgennemsnittet som skyldes en række forskellige sygdomme. Mønstret følger andre ufaglærte københavnske mænd og kan for en stor dels skyldes levevaner i denne gruppe, mens specifikke arbejdsforhold kun giver en mindre del af forklaringen. En øget hyppighed af leverkræft, dog baseret på få tilfælde, kunne skyldes specifikke forhold, men vil kræve nærmere udredning. Der er kun gamle undersøgelser af de mere generelle helbredsforhold, herunder subjektive symptomer. Disse viste en række symptomer relateret til udsættelsen for de velkendte arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er siden sket en betydelig stramning af kravene til arbejdet og forbedring af velfærdsforanstaltningerne, så relevansen for de aktuelle forhold er uafklarede. Der er dog ingen tvivl om at den potentielle udsættelse for sygdomfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer fortsat er til stede, så en helbredsovervågning er fortsat relevant. Kloakarbejderne er en gruppe med mange arbejdsmiljøpåvirkninger og en helbredsprofil, hvor en forebyggelse kunne nytte. Det er dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger muligt at karakterisere en sundhedsprofil nærmere. Det er dog også væsentligt at både blandt københavnske og odensianske kloakarbejdere er ancienniteten væsentligt højere end for ufaglærte generelt hvilket tyder på en tilfredshed med arbejdet på trods af de mulige farer og helbredspåvirkninger. En nærmere beskrivelse vil kræve en landsdækkende undersøgelse af kloakarbejderne, dækkende både ansatte i kommunerne og hos private kloak- og entrepenørfirmaer. Afgrænsning af den relevante gruppe kan blive vanskelig, men er nødvendig for at give tilstrækkeligt detaljerede oplysninger med henblik på forebyggende foranstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 14

15 Der er dog ingen tvivl om at en betydelig del af helbredsproblemerne skyldes de generelle påvirkninger, herunder levevaner. Derfor bør en væsentlig del af indsatsen lægges her. Imidlertid er resultaterne af hidtidige indsatser for forbedring af levevaner som rygning, kost, motion blandt ufaglærte begrænsede. Aktuelt gennemføres et sundhedsfremmeprogram Sund Bus for buschauffører som på flere områder kan sammenlignes med kloakarbejdere. Erfaringer herfra kan eventuelt bruges. Et af de væsentligste er nok at indsatsen over for arbejdsmiljø og levevaner må integreres. En isoleret indsats over for arbejdsmiljøet vil nok have begrænset effekt og man kan ikke motivere en gruppe til at sætte ind over for livsstilsfaktorer hvis ik ke der tydeligt vises vilje til at forbedre arbejdsmiljøet. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 15

16 Referencer: Invaliditet og erhverv, - helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark Assurandør-Societetet, Danmarks Statistik Foreningen til bedømmelse af personforsikringsrisiko og Pensionskasserådet København, Forlaget Forsikring. Ulykker inden for kloakvæsen og rensningsanlæg Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser. Fællles arbejdsskadestatistik Arbejdstilsynet and Arbejdsskadestyrelsen København. Andersen JM (1984) Kloakarbejdernes arbejdsforhold, helbred, miljø, forebyggelse. Hygie jnisk Institut, København Andersen JM, Egsmose L, Egsmose T (1979) Kloakarbejderrapporten. FadL's forlag, København Borg V, Burr H (1997) Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred Arbejdsmiljøinstituttet, København Jansson, P and Klausen, H. Kloakarbejde og helbred København, eget forlag. Klausen H, Hansen ES, Rosdahl N (2000) Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand - En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst. BST Københavns Kommune, København Skinhøj P, Hollinger FB, Hovind-Hougen K, Lous P (1981) Infectious liver diseases in three groups of Copenhagen workers: Correlation of hepatits A infection to sewage exposure. Arch.Environ.Health 36: Sundhedsprofil for kloakarbejdere 16

Sundhedsprofil Rengøringsassistenter

Sundhedsprofil Rengøringsassistenter BAR service- og tjenesteydelser Sundhedsprofil Rengøringsassistenter udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, maj 2001 Indhold Indhold...2 Forord...3

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere