Sundhedsprofil Kloakarbejdere
|
|
- Edith Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAR service og tjenesteydelser Sundhedsprofil Kloakarbejdere udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, april 2001
2 Indhold: Indhold: 2 Indledning 3 Beskrivelse af erhvervet 5 Sygdomsprofil baseret på nationale registre 6 Dødelighedsstatistik 6 Kræfthyppighed 7 Invaliditet og erhverv 9 Anmeldelser til Arbejdstilsynet 11 Ulykker 11 Arbejdsbetingede lidelser 11 Stikprøveundersøgelser 12 Symptomer og helbred 12 Infektioner 13 Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik 13 Sammenfatning og konklusion 14 Referencer: 16 Sundhedsprofil for kloakarbejdere 2
3 Indledning Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har ønsket at få udarbejdet en sundhedsprofil af en af rådets faggrupper, kloakarbejdere. Der er ikke nogen fælles definition af SUNDHEDSPROFIL. Dette kan skyldes, at der næppe heller er en definition af sundhed. Den bedste definition er vel den Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerede i 1970erne i forbindelse med programmet Sundhed for Alle år 2000 : Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og social velbefindende. Sundheden bliver herved et meget bredt begreb og derfor vil en beskrivelse af en gruppes sundhed kræve et bredt spektrum af oplysninger. Væsentligst er personernes egen opfattelse af deres sundhed, om lyst og evner til at føre en god tilværelse for sig selv og sin familie. Disse oplysninger kan kun fås ved at gennemføre undersøgelser herom, hvor faggrupperne sammenlignes med andre faggrupper eller befolkningen som helhed. En række undersøgelser af denne karakter er foretaget gennem tiderne, her skal nævnes de tidlige kloakarbejderrapporter (Andersen, 1984;Andersen, Egsmose et al., 1979) og den generelle lønmodtagerundersøgelse, hvor den seneste er gennemført i 1995 (Borg and Burr, 1997). I denne population optræder kloakarbejdere dog ikke som gruppe. En række hårde data om de forskellige faggruppers sundhed, for eksempel dødelighed og forekomst af specifikke sygdomme, kan findes i registre og give et billede af sundhedstilstanden. Ved sammenligning med andre faggrupper kan der fås oplysninger, som nok er upræcise og intet siger om årsager, men alligevel kan give ideer til sammenhænge mellem erhverv og sundhed. Sundheden i en faggruppe er bestemt af en række forhold og i diskussionen om forebyggelse og sundhedsfremme er det vigtigt at være opmærksom herpå. Både det egentlige arbejdsmiljø og de generelle sociale og adfærdsmæssige forhold for faggruppen har betydning. Den anden side er karakteristikken af de personer som kommer ind i faggruppen ved at finde et job i en kortere eller længere del af arbejdslivet. Et valg af fag er ikke en tilfældig proces men afhænger af personens indstilling og evner i forhold til jobkravene på den ene side og på den anden side tilbuddet om jobs på det givne tidspunkt og sted, altså de erhvervsmæssige og sociale forhold. Processen kaldes den primære selektion til et fag. I forbindelse med at en person arbejder i et fag, sker der en udvælgelse. Nogle personer forlader faget efter kort tid enten på grund af ønske om andet arbejde eller på grund af gener eller egentlige helbredsproblemer, mens andre fortsætter. Dette kaldes den sekundære selektion. Da det oftest er dem, som bedst kan klare faget, som fort-
4 sætter vil de være mere raske end dem som forlader faget. Dette kaldes derfor Healthy worker effect. Denne effekt kan være så udtalt, at undersøgelser kan vise, at jo længere man arbejder under selv de mest usunde forhold, jo sundere bliver man. I denne rapport har vi søgt at beskrive nogle mål for sundhedstilstanden hos kloakarbejdere ud fra dels den foreliggende litteratur om sundhed og arbejdsforhold i faggruppe og dels de oplysninger som kan skaffes gennem forskellige registre. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 4
5 Beskrivelse af erhvervet Kloakarbejdere er almindeligvis ansat i kommunerne eller i servicevirksomheder, som foretager slamsugning og kloakrensning etc. Set i forhold til arbejdsmarkedet som helhed er gruppen lille. Antallet af ansatte på renseanlæg og kloakvæsen opgøres til personer som gennemsnit for (2000). Kloakarbejdere er de personer som varetager drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg oftest fra udløbet fra private ejendomme eller institutioner, gennem ledningsnettet via rensningsanlæg til udløb i vandløb eller kystområder. De kan være ansatte enten i kommuner eller private firmaer Arbejdet består dels i overvågning og drift af installationerne, men også i stort omfang i indgreb med oprensning af slam og lignende ved stop i systemet og dermed tæt kontakt til spildevand både fra husholdninger og fra industri med indhold af både sygdomsfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer. Arbejdet foregår ofte under snævre forhold og der er en reel akut forgiftningsfare ved arbejde i ledninger og brønde. Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i de såkaldte kloakarbejderrapporter vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1976 og 1978(Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979;Jansson and Klausen, 1977). På grund af de velkendte sundhedsskadelige eksponeringer er der for kloak- og renseanlægsarbejdere specifikke regler for arbejdets udførelse, krav til velfærdsforanstaltninger samt obligatorisk tilbud om vaccinationer mod tetanus (stivkrampe), polio (børnelammelse). Velkendte risikofaktorer er Weill s sygdom, en infektionssygdom som smitter via rotter, hepatitis A, som kan smitte via munden, og hepatitis B, som smitter via blod, altså gennem rifter og lignende. Ud over disse specifikke, ofte alvorlige, sygdomme er der risiko for smitte med mere hyppigt forekommende tarmbakterier og virus, som fører til diarreer og lignende. Arbejdsmiljøproblemerne er detaljeret beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøguide. Gennem de sidste år er der gennemført en række forbedringer af arbejdsmiljøet på baggrund af en række lovmæssige krav om arbejdets udførelse og nødvendige velfærdsforanstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 5
6 Sygdomsprofil baseret på nationale registre Dødelighedsstatistik Som anført er det ikke muligt at lave nationale sygdoms og dødsårsagsanalyser på kloakarbejdere, idet der ikke er en samlet oversigt over deres antal igennem årene. Clausen og kolleger udgav i 2000 en registeranalyse af 591 personer, som havde været ansat i Københavns kommunes afløbsafdeling i perioden 1965 til 1996 (Klausen, Hansen et al., 2000). Der blev foretaget en sammenligning dels med danske mænd generelt og, for at få en gruppe som lignede kloakarbejderne mere, dels med ansatte i vandforsyningen. Grupperne blev fulgt til udgangen af I undersøgelsen er antallet af døde i de enkelte faggrupper sammenlignet med alle i erhverv af samme køn. Den aktuelle dødelighed i hver jobgruppe udtrykkes i en såkaldt Standardiseret Mortalitets Ratio (SMR), som angiver forholdet mellem det observerede antal døde i faggruppen og det antal døde som forventedes, såfremt faggruppen i hver enkelt aldersgruppe havde samme dødelighed som kontrolgruppen. Der beregnes altid separat for mænd og kvinder, idet kvinderne har væsentlig længere middellevealder end mænd og derfor mindre dødelighed i de enkelte aldersgrupper. En SMR på 100 angiver en dødelighed lig med kontrolgruppen, mens højere værdier betyder overdødelighed. Da det ofte drejer sig om et begrænset antal døde vil tallet være behæftet med usikkerhed. Derfor er der tillige beregnet sikkerhedsintervaller, som angiver den højeste og laveste værdi som den beregnede SMR med 95% sandsynlighed ligger indenfor. Konfidensintervallet vil selvfølgelig være smallere, jo større gruppen er og antallet af dødsfald i perioden. Rapporten illustrerer tydeligt problemerne med at lave epidemiologiske undersøgelser på en sådan gruppe. Problemet var at afgrænse populationen. Man ønskede at inddrage alle personer som havde været ansat i perioden 1965 til I alt 17 forskellige registre blev anvendt til at karakterisere gruppen af kloakarbejdere, hvorfor der fulgte et betydeligt oprensningsarbejde på grund af dobbeltregistrering etc. Figur 1 viser dødelighed samlet og i nogle af hovedårsagerne. Der er sammenlignet med alle danske mænd, og til sammenligning er dødeligheden hos vandværksarbejdere og ufaglærte københavnske mænd vist. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 6
7 Voldelig død Andre sygdomme Hjerte-karsygdomme Kræftsygdomme Samtlige dødsårsager SMR Kloakarbejdere Vandforsyningsarbejdere Ufaglærte i København Figur 1. SMR (Standardiseret mortalitets ratio) for de københavnske kloakarbejdere, vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd i København i forhold til alle danske mænd De tynde bjælker viser 95% sikkerhedsintervallet for kloakarbejdernes SMR. Det ses at kloakarbejderne i forhold til alle danske mænd havde en signifikant overdødelighed af alle sygdomme, bortset fra hjerte-karsygdomme. Mønstret følger hovedsageligt de ufaglærte københavnske mænd, men er måske lidt mere udtalt, mens vandforsyningsarbejderne lå lidt tættere på gennemsnittet. Kloakarbejdernes samlede dødelighed var signifikant højere end vandværksarbejderne. Resultaterne skal ses i lyset af at i relation til dødelighed er gruppen af kloakarbejdere meget lille og er opsamlet over en lang årrække hvor der er sket en betydelig udvikling. Det betyder, at der er stor usikkerhed på den beregnede dødelighed og fortolkningen er svær. Endelig har man ikke kunnet tage hensyn til hvor længe de enkelte havde været ansat i kloakvæsenet. Kræfthyppighed Nationale undersøgelser af kræfthyppigheden i gruppen findes ikke, mens Cla usen og kolleger har lavet en detaljeret analyse af kræfthyppigheden hos de københavnske kloakarbejdere i perioden 1965 til 1995(Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Undersøgelsen er sket ved at man ud fra CPR-numrene på kloak- og vandværksarbejdere har undersøgt, om der er foretaget anmeldelse til Cancerregistret under Kræftens bekæmpelse (fra 1997 Sundhedsstyrelsen) og kræfthyppigheder er beregnet som Standardiserede Incidens Rater (SIR) på samme måde som SMR i forhold til alle danske mænd. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 7
8 Kræfthyppighed københavnske kloakarbejdere Total Andre specificerede Blod og lymfe Andre hudtumorer Malignt melanom Hud Urinveje Kønsorganer Lunger Strube Luftveje Bugspytkirtel Lever/galdeveje Tyktarm Spiserør/mavesæk Fordøjelsesorganer mund og svælg Figur 1 Kræfthyppighed af kloakarbejdere sammenlignet med danske mænd. Bjælkerne viser SIR (Standardiseret Incidens Ratio) for de forskellige kræftformer. SIR for lever/galdeveje er 526. De tynde linjer viser 95% konfidensinterval. Resultaterne vises i Figur 2. De baseres på i alt 68 kræfttilfælde og viser en 50 % forøget kræfthyppighed totalt. Lungekræft betyder mest af de enkelte kræftformer med 20 tilfælde imod forventet 9,5. For de øvrige kræftformer er der en generel overhyppighed. Lever/galdevejskræft har en SIR på 526, idet der konstateredes 4 tilfælde mod forventet mindre end 1. SIR Sundhedsprofil for kloakarbejdere 8
9 Sammenfattede findes der en øget kræfthyppighed som også kan ses i dødsårsagerne. En stor del af overhyppigheden følger mønstret for ufaglærte mænd i København og kan skyldes generelle forhold. Leverkræft har generelt sammenhæng med hepatitis B og C og der er ikke oplyst om de pågældende personer havde haft en af disse sygdomme. De fire tilfælde er forskellige og fordelt over lang tid, men kan være relateret til arbejdet. En nærmere undersøgelse vil kræve et væsentligt større materiale som eventuelt vil kræve et internationalt samarbejde. Invaliditet og erhverv En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsmæssig førtidspensionering) og erhverv og stilling i den danske befolkning (1998). Undersøgelsen er baseret på oplysninger om førtidspension i midten og i sidste halvdel af 1980erne og tallene er således ikke helt aktuelle. Desværre findes ingen senere opgørelser. Når undersøgelsen alligevel refereres er det fordi faget grundlæggende ikke har forandret sig meget siden da, ligesom rekrutteringen til faget i store træk skønnes uændret. Undersøgelsens grundmateriale er opbygget i Danmarks Statistik ved samkørsel af tre registre: Befolkningsstatistikregisteret, Arbejdsklassifikationsmodulet og Førtidspensionsregisteret. Graden af invaliditet følger to grupperinger: 2/3 invaliditet og ½ invaliditet. Invalid i- tetsårsager følger WHO s sygdomsklassifikation som er samlet i 7 hovedgrupper af sygdomme. Erhverv opdeles i 57 grupper, hvoraf den sidste er uoplyst. Erhverv kloakvæsen mv. omfatter foruden kloakvæsen også renovation. Hvor mange der findes i hver erhvervsgruppe, vides ikke. For at få et samlet mål for de enkelte erhvervs invaliditet i forhold til alle erhverv er der for hvert erhverv udregnet et standardiseret mål, som betegnes SDR (Standard disability ratio) og kaldes invaliditetsindeks. Et tal over 100 betyder en overrisiko for invaliditet i det pågældende erhverv sammenlignet med alle erhverv og vice versa. Tabel 1. Invaliditetsindeks for kloakvæsen mv Mænd Kvinder 2/3 invaliditet 135 -* ½ invaliditet -* -* -* betyder færre end 20 invaliditeter Tabel 1 viser invaliditetsindeks for kloakvæsen mv. for perioden Antallet af mandlige kloakarbejdere med mere end 2/3 invaliditet ligger over alle erhverv, mens indeks for kvinder og ½ invaliditet ikke kunne beregnes p.g.a. få invaliditeter. I for- Sundhedsprofil for kloakarbejdere 9
10 hold til samtlige andre 56 erhverv er de mandlige ansatte i kloakvæsnet mv. placeret højt. Tabel 2. Tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Psykiske lidelser Åndedrætslidelser Kredsløbssygdomme Knogler og bevæge-apparat Læsioner mv. Øvrige sygdomme An-det, uoplyst Total Mænd 2/ invaliditet Kvinder 2/ invaliditet Mænd ½ invaliditet Kvinder ½ invaliditet I alt I alt % 19% 8% 16% 33% 5% 18% 0% 100% Alle brancher i % 27% 7% 14% 29% 3% 19% 2% 100% Tabel 2 viser tildelte invalidepensioner i perioden fordelt på hoveddiagnoser for kloakvæsen mv. og alle erhverv. Det ses, at de invaliditetsrelaterede sygdomme i kloakvæsen mv. ikke adskiller sig væsentligt fra alle erhverv hovedårsagerne til invaliditet er i begge tilfælde lidelser i bevægeapparatet, psykiske lidelser og andre sygdomme, en heterogen samlegruppe af vidt forskellige sygdomme. Undersøgelsen viser at for år siden blev mandlige personer i kloakvæsnet mv. førtidspensioneret i højere grad end forventet. Desværre findes ingen senere opgørelser, men der er næppe grund til at tro at resultaterne fra dengang ikke er repræsentative for faget som det ser ud i dag. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 10
11 Anmeldelser til Arbejdstilsynet Ulykker Anmeldelserne for årene med lønmodtagere tilknyttet branchen kloakvæsen og renseanlæg er opgjort i en specialkørsel fra arbejdstilsynet (2000) og det samlede antal var 624 hvilket med en gennemsnitbeskæftigelse på personer ifølge Danmarks statistik bliver 43,7 ulykker pr beskæftigede pr. år. Dette er væsentligt højere end gennemsnittet for lønmodtagere generelt, som er pr beskæftigede. Der var et dødsfald og 63 alvorlige ulykker (62 knoglebrud og en skade på omfattende større dele af legemet). Dødsulykken var en faldulykke. De fleste øvrige skader drejede sig om forstuvninger 40%, som dog i 38% af tilfældene drejede sig om rygskader. Sårskader er næsthyppigst, mens bløddelsskader (slag og tryk) udgjorde 11%. Forgiftningstilfældene udgjorde 55 skader (9 %) dog ingen karakteriseret som alvorlige. Tilfældene er registreret som sket ved udstrømmende kemiske stoffer eller dampe. Antallet af ulykker registreret i Arbejdstilsynet er relativt højt for branchen præget af både skader på grund af de fysiske forhold resulterende i knoglebrud og forstuvninger samt karakteristisk ulykker med kemiske påvirkninger. Problemet med ulykkesanmeldelse til Arbejdstilsynet er at dels er anmeldelserne summariske og primært beregnet på opfølgning på arbejdspladsen. Den sundhedsmæssige betydning, herunder senfølger fremgår derimod ikke. En nærmere opgørelse kunne ske i Arbejdsskadestyrelsens register, men også her kræves der specialkørsler idet faggruppen ikke er så stor at den registreres selvstændigt. Anmeldelse af rygskader er erfaringsmæssigt et gråzoneområde idet det ofte drejer sig om hændelser med pludselige rygsmerter i forbindelse med belastninger uden at der egentlig er en ulykke. I opgørelsen er der ikke lavet en særlig analyse af disse skader. Arbejdsbetingede lidelser Den eneste oplysning om arbejdsbetingede lidelser kommer fra Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens opgørelse hvor brancheopdelingen er relativt grov (2001). Kloakarbejdere er samlet under Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding. Gruppens størrelse er ikke nærmere defineret, og der opgives i gennemsnit i årene lidelser om året (mellem 32 og 44). I det almindeligt publicerede materiale er der ikke mere detaljerede oplysninger. Nærmere undersøgelser af antallet af arbejdsbetingede lidelser hso kloakarbejderne vil kræve specielle analyser af arbejdsskaderegistret fx på basis af DISCO koder ud fra jobtitel på anmelseblanketten. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 11
12 Stikprøveundersøgelser Symptomer og helbred Problemer med arbejdsmiljø og helbred tilbage i tiden er beskrevet i Kloakarbejderrapporterne vedrørende forholdene i Københavns kommune fra 1977 og 1979 (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979) (Jansson and Klausen, 1977). Rapporterne blev til på basis af henvendelse fra tillidsmænd fra daværende Vejvæsenets klub under Jord og Betonarbejdernes fagforening til rektor for Københavns Universitet om undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred, idet man fandt at der var nedsat levealder og hyppige infektioner, specielt maveinfektioner. Mistanken var rettet mod spildevandet og dets indhold af kemikalier, specielt fra hospitaler og større industrivirksomheder. I den førte rapport beskrives ud fra den dengang foreliggende viden risici, både kemisk, mikrobiologisk og ergonomiske (Andersen, Egsmose, and Egsmose, 1979). Desuden beskrives en spørgeskemaundersøgelse af 73 ansatte vedrørende arbejdsmiljøforhold, herunder mulighed for personlig hygiejne i tilslutning til arbejdet. Rapporten indeholder desuden en analyse af sygefravær blandt de enkelte grupper og en dødelighedsstatistik baseret på 142 personer ansat fra 1959 til Endelig indeholder rapporten en række beskrivelser af arbejdsforhold i form af tilsynsbesøg og målinger af kemiske stoffer i spildevandet. Den anden rapport fra 1977 beskriver dele af en helbredsundersøgelse, som blev foretaget på baggrund af resultaterne af den første rapport. 82 ud af 97 mulige tidligere og aktuelt ansatte kloakarbejdere deltog i undersøgelsen, som bestod af et lægeinterview, en kort klinisk undersøgelse og blodprøver. Resultaterne af blodprøverne er dog ikke beskrevet i rapporten (Jansson and Klausen, 1977) Da undersøgelserne ikke indeholdt nogen kontrolgrupper blev resultaterne opgjort ud fra en opdeling af personerne i tre grupper efter hvor meget de var udsat for kloakvand og hvor længe. Der var en sammenhæng mellem aktuel udsættelse for kloakvand og symptomer som diarré og andre mavesymptomer, øjengener og tendens til flere psykiske symptomer. Desuden blev hyppigheden af forskellige symptomer og sygdomstegn opgjort for hele gruppen. Imidlertid betyder den manglende kontrolgruppe at andelen som skyldes arbejdet, ikke kan bedømmes. Undersøgelserne havde stor betydning for forbedring af arbejdsmiljøforholdene og det vides derfor ikke i hvor høj grad forholdene er de samme nu. Der er ikke fundet andre tilsvarende undersøgelser dækkende danske eller lignende forhold. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 12
13 Infektioner Ældre undersøgelser af forekomsten af hepatitis A i en gruppe af 77 københavnske kloakarbejdere, 81 gartnere og 79 kontoransatte fandt en vis overhyppighed af tegn på tidligere hepatitis A (81% mod henholdsvis 60 og 48% i de to andre grupper. Hyppigheden afhang af alder, men i mindre grad af anciennitet. Der var ingen forskel på lever funktionen i de tre grupper (Skinhøj, Hollinger et al., 1981) I forbindelse med den sidste undersøgelse af københavnske kloakarbejdere undersøgtes anmeldelser til Statens Serum institut i perioden fandtes to anmeldelser af hepatitis A, to kloakarbejdere og en vandforsyningsarbejdere. Der var ingen anmeldelse af den alvorlige smitsomme leversygdom, Weill s sygdom. Der fandtes to registreringer af infektiøse tarmsygdomme hos kloakarbejdere og fire hos vandværksarbejdere. De anmeldte tilfælde er almindeligvis kun de alvorlige tilfælde, og mange lettere tilfælde af både hepatitis og tarmsygdomme bliver aldrig registreret Alligevel tyder tyder anmeldelserne ikke på en væsentligt øget risiko for hepatitis eller sværere tarmsygdomme hos kloakarbejdere i denne periode (Klausen, Hansen, and Rosdahl, 2000). Henvisninger til en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik Til illustration af anden sygelighed er der foretaget en opgørelse af patienter henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik med henblik på vurdering af, om de har pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse. Personerne henvises enten fra deres praktiserende læge, fra fagforening eller sikkerhedsorganisation til undersøgelse og rådgivning. Ved afslutning foretages der en kodning med det eller de fag (Dansk Fagkode) virksomheder og branche som er relevant for patientens problem. Endelig kodes patientens diagnose ud fra den internationale kodning (Internationale Codes of Diagnoses ICD version 8 frem til 1995 og version 10 herefter). I perioden er der årligt undersøgt ca. 700 personer fra Fyns amt som har ca in dbyggere. Der blev udtrukket personer med enten branchekode 50124, kloakmestre, eller kloakvæsen/renovation, eller fagkode kloakmestre, kloakarbejdere. Der fandtes i alt 64 patienter, men fagkode er uspecifik, så kun to patie n- ter var relevante, mens der samtidig fandtes to ud fra virksomhedsregistret. Af disse 4 patienter var 3 ansatte på renseanlæg, mens 1 var ansat hos kloakmester, de to blev undersøgt for følger efter akutte forgiftninger, mens de to andre var gravide, som blev rådgivet om risici i arbejdsmiljøet. En blev fraværsmeldt fra et fysisk tungt arbejde med risiko for svovlbrinteforgiftning, mens den anden var laborant og kunne fortsætte et laboratoriearbejde med håndtering af spildevandsprøver. Søgningen viser primært, at en så speciel gruppe ikke kan findes ud fra de almindelige fag- og branchekriterier. I et enkelt amt vil antallet af patienter være lille, men landsdækkende undersøgelser er aktuelt ikke muligt da de arbejdsmedicinske klinikkers registre ikke er samkørte. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 13
14 Sammenfatning og konklusion Kloakarbejdere er en lille gruppe med specielle arbejdsforhold. Brug af registre til vurdering af en lille faggruppes sundhedsforhold har betydelige begrænsninger. I de nationale sygdomsregistre er gruppen for lille til at den vises i de alment tilgængelige oversigter. Såfremt information fra disse registre skal anvendes skal der gennemføres specialkørsler og gruppen skal defineres ud fra fagforenings- eller virksomhedsregistre. Da gruppen af aktuelt ansatte kun er på ca personer vil antallet af tilfælde af de enkelte sygdomme eller udfald være små og derfor ofte være inkonklusive. Det væsentligste problem er at afgrænse de relevante personer hvilket den københavnske undersøgelse tydeligt illustrerer. En af de væsentligste oplysninger er den høje ulykkesfrekvens, to gange landsgennemsnittet. Årsagerne kan ikke bedømmes, men der vil være betydelige forebyggelsesmuligheder. De københavnske kloakarbejdere har en øget dødelighed i forhold til landsgennemsnittet som skyldes en række forskellige sygdomme. Mønstret følger andre ufaglærte københavnske mænd og kan for en stor dels skyldes levevaner i denne gruppe, mens specifikke arbejdsforhold kun giver en mindre del af forklaringen. En øget hyppighed af leverkræft, dog baseret på få tilfælde, kunne skyldes specifikke forhold, men vil kræve nærmere udredning. Der er kun gamle undersøgelser af de mere generelle helbredsforhold, herunder subjektive symptomer. Disse viste en række symptomer relateret til udsættelsen for de velkendte arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er siden sket en betydelig stramning af kravene til arbejdet og forbedring af velfærdsforanstaltningerne, så relevansen for de aktuelle forhold er uafklarede. Der er dog ingen tvivl om at den potentielle udsættelse for sygdomfremkaldende mikroorganismer og kemiske stoffer fortsat er til stede, så en helbredsovervågning er fortsat relevant. Kloakarbejderne er en gruppe med mange arbejdsmiljøpåvirkninger og en helbredsprofil, hvor en forebyggelse kunne nytte. Det er dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger muligt at karakterisere en sundhedsprofil nærmere. Det er dog også væsentligt at både blandt københavnske og odensianske kloakarbejdere er ancienniteten væsentligt højere end for ufaglærte generelt hvilket tyder på en tilfredshed med arbejdet på trods af de mulige farer og helbredspåvirkninger. En nærmere beskrivelse vil kræve en landsdækkende undersøgelse af kloakarbejderne, dækkende både ansatte i kommunerne og hos private kloak- og entrepenørfirmaer. Afgrænsning af den relevante gruppe kan blive vanskelig, men er nødvendig for at give tilstrækkeligt detaljerede oplysninger med henblik på forebyggende foranstaltninger. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 14
15 Der er dog ingen tvivl om at en betydelig del af helbredsproblemerne skyldes de generelle påvirkninger, herunder levevaner. Derfor bør en væsentlig del af indsatsen lægges her. Imidlertid er resultaterne af hidtidige indsatser for forbedring af levevaner som rygning, kost, motion blandt ufaglærte begrænsede. Aktuelt gennemføres et sundhedsfremmeprogram Sund Bus for buschauffører som på flere områder kan sammenlignes med kloakarbejdere. Erfaringer herfra kan eventuelt bruges. Et af de væsentligste er nok at indsatsen over for arbejdsmiljø og levevaner må integreres. En isoleret indsats over for arbejdsmiljøet vil nok have begrænset effekt og man kan ikke motivere en gruppe til at sætte ind over for livsstilsfaktorer hvis ik ke der tydeligt vises vilje til at forbedre arbejdsmiljøet. Sundhedsprofil for kloakarbejdere 15
16 Referencer: Invaliditet og erhverv, - helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark Assurandør-Societetet, Danmarks Statistik Foreningen til bedømmelse af personforsikringsrisiko og Pensionskasserådet København, Forlaget Forsikring. Ulykker inden for kloakvæsen og rensningsanlæg Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser. Fællles arbejdsskadestatistik Arbejdstilsynet and Arbejdsskadestyrelsen København. Andersen JM (1984) Kloakarbejdernes arbejdsforhold, helbred, miljø, forebyggelse. Hygie jnisk Institut, København Andersen JM, Egsmose L, Egsmose T (1979) Kloakarbejderrapporten. FadL's forlag, København Borg V, Burr H (1997) Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred Arbejdsmiljøinstituttet, København Jansson, P and Klausen, H. Kloakarbejde og helbred København, eget forlag. Klausen H, Hansen ES, Rosdahl N (2000) Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand - En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst. BST Københavns Kommune, København Skinhøj P, Hollinger FB, Hovind-Hougen K, Lous P (1981) Infectious liver diseases in three groups of Copenhagen workers: Correlation of hepatits A infection to sewage exposure. Arch.Environ.Health 36: Sundhedsprofil for kloakarbejdere 16
HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereUdviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,
4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs merePenSam's førtidspensioner
2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat
6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og
4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereSundhedsprofil Rengøringsassistenter
BAR service- og tjenesteydelser Sundhedsprofil Rengøringsassistenter udarbejdet af Speciallæge, dr. med. Jesper Bælum og Speciallæge, Ph.D. Flemming Lander Odense, maj 2001 Indhold Indhold...2 Forord...3
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereBliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereNotat om status over arbejdsulykker 2014
Notat om status over arbejdsulykker 214 A.1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal ulykker i 214 er opgjort til 1.982, heraf 43 ulykker med fravær. 1 De tilsvarende tal for 213 var 1.877 ulykker og 428
Læs mereArbejdsmiljøopgørelse halvår Personale / HR
Arbejdsmiljøopgørelse 2013 1. halvår Personale / HR 1 1. Indledning Arbejdsmiljøopgørelsen udarbejdes hvert kvartal og indeholder en status over de arbejdsulykker, der er anmeldt og registreret, samt en
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePenSam's førtidspensioner 2013
PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24
Læs mereDer har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.
8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereArbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010
ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs merePenSam's førtidspensioner
2 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa
ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereArbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt
Læs mereTema om arbejdsulykker på kontorområdet
Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige
Læs mereBaggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier
3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier
Læs mereaf anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler
8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereTemadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer
Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret
Læs mereDødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark
Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August
Læs mereARBEJDSMILJØSTATISTIK 2017 ÅRSRAPPORT FAMU FSU
ARBEJDSMILJØSTATISTIK 2017 ÅRSRAPPORT FAMU FSU ARBEJDSMILJØSTATISTIK 2017 Opsummering : Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær er steget i perioden 2015-2017. Fraværet er uændret fra 2016 til 2017. Lidt
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs mereForum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013
Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko
Læs mereDårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.
Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mere