.N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".N.1-14. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer"

Transkript

1 .N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Fem nye rammeorganisationer ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove 142,0 mio. kr (12 måneder) N/A Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) Rammeaftaler 500 Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen, hvorved større organisationer har kunnet få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. 13 organisationer har i dag en sådan ordning. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at få rammeaftaler. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar Efter gennemførelse af desk-reviews af tidligere kapacitetsundersøgelser af de seks første organisationer er konklusionen, at fem har den fornødne interesse, kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale med virkning fra En organisation ønsker at vente til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013, vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen.

2 Projektdokumentation Formål Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer, er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene som beskrevet i Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer i forhold til de fem nye rammeorganisationers tematiske og geografiske fokusområder. Baggrund Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem danske organisationer under Civilsamfundsbevillingen. Strategien følger de overordnede mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. En evaluering af den danske civilsamfundsstøtte er iværksat i oktober 2012, og forventes blandt andet at bidrage til etablering af en stærkere referenceramme ( baseline ) for fremtidig monitorering og evaluering på området. Rapportudkastet forventes at foreligge i marts Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten i Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojekt organisationer kunne få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer: AC International Børnehjælp, ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med ministeriet. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar I juli 2012 blev der igangsat et såkaldt desk-review med udgangspunkt i tidligere gennemførte kapacitetsundersøgelser af det første hold af i alt seks af de nuværende programorganisationer: ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove. Organisationerne blev vurderet på baggrund af de eksisterende kriterier for rammeorganisationer, og følgende områder blev særligt analyseret: 1) Organisationens administrative og faglige kapacitet, herunder organisationens arbejde med programmonitorering, 2) 2

3 Organisationens erfaringer med udviklingssamarbejde, herunder partnersamarbejde, 3) Organisationens arbejde med danske udviklingsstrategier, 4) Samarbejdslandenes kontekst, og 5) Egenfinansiering og folkelig forankring. Reviewet omfattede foruden en gennemgang af tidligere undersøgelser en dialog med organisationernes ledelser og ansatte i relation til bl.a. status for opfølgning af anbefalinger, men også perspektiverne for at rejse egenfinansiering. Hovedkonklusionen på reviewet var, at fem af de seks organisationer har den fornødne kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale. Caritas Danmark vurderes også at kunne overgå til en rammeaftale, men mangler fortsat at få nedskrevet og revideret en række strategier og retningslinjer. Der har været en dialog med Caritas Danmark, hvorefter organisationen selv har vurderet, at det vil være vanskeligt at opfylde alle de ovennævnte forbedringer på kort sigt. Caritas Danmark har derfor besluttet at vente med at indgive en rammeansøgning til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013 vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Organisationerne vil fra 2014 optræde på Finansloven med de indikative plantal, som fremgår af de nedenstående præsentationer. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. Udformning af retningslinjerne for egenfinansiering er sket i dialog med NGO Forum med repræsentation af såvel nuværende som kommende rammeorganisationer. Omlægningen på civilsamfundsområdet betyder, at Udenrigsministeriet med virkning fra 2013 kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens ansøgninger om enkeltprojekter fremover skal varetages af Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Dog vil afslutningen af igangværende enkeltprojekter og programmer fortsat blive håndteret af Udenrigsministeriet. Der muliggøres således over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med øgede krav til mål- og resultatstyring. I forhold til sidstnævnte er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe i Center for Global Udvikling og Samarbejde. En kortlægning af ligesindede donorers praksis og erfaringer i forhold til udvikling af et scorings- og rapporteringsinstrument til evt. justering af organisationernes rammeniveau er ligeledes iværksat som et bidrag til denne proces. Efter en indledende intern proces forudses en ekstern proces med inddragelse af rammeorganisationernes om udformningen af et sådant instrument. Herudover planlægges en fortsat dialog igangsat i 2010 om forbedring af resultatrapportering på rammeniveau. Resultatmåling og indikatorer blev drøftet indgående under rammekonsultationerne i erkendelse af behovet for styrkelse heraf. 3

4 ADRA Danmark ADRA Danmark blev etableret i 1987 som en international nødhjælps- og udviklingsorganisation og er del af et stort internationalt netværk bestående af mere en medarbejdere verden over fordelt på 120 lande. ADRA DK er adskilt fra Adventistkirken. Det er en ikkemissionerende organisation, som udfører udviklings- og nødhjælpsarbejde for at støtte mennesker i nød, uanset race, køn, politisk eller religiøs overbevisning. Organisationen modtager støtte fra Udenrigsministeriet til både udviklings- og humanitære indsatser. I 2009 gennemførtes en kapacitetsundersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at ADRA DK var kvalificeret til at blive programorganisation. Siden da har ADRA DK modtaget bevillinger til programmer i hhv. Uganda (22 mio. kr ), Rwanda (27 mio. kr ), og Malawi (30 mio. kr ). Herudover gennemføres aktuelt mindre projektindsatser i Sydsudan, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Med henblik på indgåelse af en humanitær partnerskabsaftale gennemførtes i 2011 en undersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at organisationen har tilstrækkelig kapacitet og erfaring til at få en humanitær partnerskabsaftale. Der lægges op til en rammebevilling på 37 mio. kr. pr. år fra og med 2013, svarende til den gennemsnitlige årlige bevilling de seneste år. Programudvikling ADRA DKs udviklingsindsatser ligger i Afrika. Alle ADRA DKs indsatser indgår i en fælles strategiske ramme Action for Social Change. Den overordnede målsætning herfor er udvikling af et stærkt civilsamfund gennem mobilisering og kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed, primært med afsæt i problemstillinger i relation til sundhed, uddannelse og landbrug og med særlig fokus på kvinder, unge samt marginaliserede grupper. ADRA DK rapporterer, at det er lykkedes at igangsætte en ændring af partnernes traditionelle fokus på opfyldelse af akutte humanitære behov med levering af serviceydelser til en vægtning af støtte til kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK vil videreføre de nuværende tre landeprogrammer udvidet med indsatser i Sydsudan og Burundi. Der blev tidligere på året indsendt en ny programansøgning for Uganda/Sydsudan, som er blevet forundersøgt, og dette program vil blive videreført i den kommende ramme. Kapacitetsundersøgelse Et desk review af tidligere kapacitetsundersøgelser gennemført i efteråret 2012 indeholdt anbefalinger til ADRA DKs opfølgning vedrørende den administrative og faglige kapacitet (risikohåndtering, organisationens faglighed under en ramme herunder hvad det betyder for partnersamarbejdet, videreudvikling af monitoreringssystem), partnerskaber (ejerskab og kapacitet hos partnere, exitstrategier), og kontekstanalyser (sammenhæng mellem landekontekst og aktiviteter, indsatser på tværs af landene). ADRA har efterfølgende udarbejdet en plan for opfølgning på anbefalingerne, og ministeriet vil følge løbende op på implementeringen heraf, herunder i forbindelse med en grundig statusrapportering fra ADRA på næste rammekonsultationsmøde. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den ansøgning ADRA DK havde indsendt for det kommende rammesamarbejde. Særlig vægt blev lagt på organisationens opfølgning på anbefalinger- 4

5 ne i det desk-review, der var blevet foretaget i efteråret Derudover omfattede hovedemnerne ADRA DKs partnerskaber, landeprogrammer og egenfinansiering. Partnerskaber ADRA DKs partnersamarbejde bygger på et særligt koncept, hvorefter alt samarbejde i et givet land skal gå gennem den nationale ADRA partner. Blandt styrkerne ved dette er det tætte værdifællesskab og kontinuiteten i partnerskabet. I mange tilfælde ligger imidlertid samtidig en udfordring i de nationale partneres tradition for primært at arbejde med serviceydelser. ADRA DK har i forbindelse med overgang til programtilgangen aktivt søgt at dreje partnerne over mod en mere udviklingsorienteret tilgang med større fokus på kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK opfordredes under konsultationerne til at få kortlagt relevante organisationer og netværk og fremme den lokale ADRA partners samarbejdsrelationer også uden for ADRA familien. Landeprogrammer Der foreligger opdaterede landestrategier for tre lande indenfor den kommende ramme (Rwanda, Burundi og Sydsudan), og strategier for Uganda, Malawi og Zimbabwe vil blive færdiggjort i løbet af Den nuværende mindre projektindsats i DRC forventes udfaset i løbet af den fire-års planlægningsperiode. Egenfinansiering ADRA forventer at kunne opfylde det fulde krav om 20 pct. egenfinansiering i Mens organisationen allerede fra 2013 vil kunne bidrage med 5 pct. af den samlede rammebevilling kontante midler rejst i Danmark er bidraget fra samfinansiering en større udfordring og vil kun stige gradvist fra 4 pct. i 2013 til 15 pct. i Det påtænkes at søge midler hertil fra bl.a. EU og fra ansøgninger om international finansiering i samarbejde med nationale ADRA partnere. ADRA vil ligeledes satse på en udvidelse af kredsen af faste bidragsydere i Danmark. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 37,0 37,0 37,0 37,0 Egenfinansiering 1 1,6 1,6 1,6 1,6 Samfinansiering 2 1,3 2,5 3,8 4,8 1 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 2 Hhv. 4 pct., 8 pct., 12 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 5

6 Danske Handicaporganisationer Danske Handicaporganisationer (DH) er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer med mere end mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark, hvilket giver en bred kontaktflade til det danske samfund. DH er en rettighedsbaseret organisation med stor erfaring inden for organisering, lobby- og fortalerarbejde i forhold til de danske aktører på handicapområdet. Det er ambitionen, at der løbende skabes kobling mellem det danske arbejde og den indsats, som DH og medlemsorganisationerne yder i udviklingslandene. Dette er blevet yderligere styrket i en fælles orientering mod gennemførelse af FNs Handicapkonvention (ikrafttrædelse 2008), som DH deltog aktivt i udarbejdelsen af. Organisationen har modtaget støtte til en række projekter, primært i Uganda, men har også i samarbejde med sekretariatet for det Afrikanske Handicap-tiår støttet Den Afrikanske Unions og ledende handicaporganisationers arbejde med at sikre inkorporering af handicap-hensyn i fattigdomsstrategier og sektorprogrammer i fem lande i Afrika. Der planlægges en rammebevilling til DH fra og med 2013 på 10 mio. kr., svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationens egne projektaktiviteter. Herudover administrerer DH en puljebevilling på 15 mio. kr. årligt til fordeling blandt de u-landsaktive medlemmer. Omlægningen af civilsamfundsstøtten medfører tillige, at DH fra 2013 får en udvidet pulje (2013: i alt 50 mio. kr.) til at varetage alle enkeltbevillinger til medlemsorganisationerne, der ikke fremover vil kunne søge Danida eller CISU herom. Kapacitetsundersøgelse Med baggrund i et ønske fra DH om at samle aktiviteterne i Uganda i ét program gennemgik organisationen i september 2011 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at DH var kvalificeret til at blive programorganisation. Analysen fremhævede DHs organisationskultur som professionel, ikke-hierarkisk, uformel og støttende. Analysen har været fulgt op med et såkaldt deskreview i september 2012 efter beslutning om omlægning af civilsamfundsstøtten. Konsulenterne anbefalede i lyset af de planlagte udvidede beføjelser og DHs egne overvejelser, at organisationen sætter øget fokus på monitorering og evaluering, herunder læring, vidensdeling og resultatmåling. Endvidere anbefaledes etablering af klarere strategiske rammer for programudvikling generelt og landevalg specifikt. Programudvikling Overordnet set vil DH fortsætte med at styrke sine internationale netværk og partnerskaber til fremme af intentionerne i FNs Handicapkonvention. DH vil i 2013 påbegynde et landeprogram i Uganda med en tre års horisont. Målsætningen er at arbejde for et inkluderende samfund, hvor personer med handicap kan leve et værdigt liv, udnytte deres rettigheder, bl.a. gennem bedre og mere effektiv repræsentation i de to handicapparaplyorganisationer, NUDIPU (National Union of Disabled People of Uganda) og NUWODU (National Union of Women with Disabilities of Uganda). Målgruppen omfatter ca personer med handicap, som nås med aktiviteter inden for indkomstskabelse, seksuelle og reproduktive rettigheder samt hiv og aids. DH påbegyndte sit samarbejde med handicapbevægelsen i Uganda i slutningen af 90erne og har medvirket til, at NUDIPU har styrket medlemsindflydelsen på distrikts-, provins- og nationalt niveau og dermed lever op til handicaprepræsentationen i folkevalgte forsamlinger som forudset i Ugandas grundlov. I programperioden vil der være øget fokus på partnernes organisatori- 6

7 ske bæredygtighed og en exitstrategi, herunder en vurdering af muligheden for at indgå i et regionalt samarbejde med handicapbevægelsen i Østafrika. I langt mindre skala vil der i den fire års planperiode blive arbejdet videre i Ghana med et fællesprojekt mellem Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund og Dansk Handicapforbund til kapacitetsopbygning af handicapbevægelsen. Endvidere vil DH i samarbejde med de nordiske paraplyorganisationer fortsætte kapacitetsopbygningen af den nyligt etablerede paraplyorganisation i Rwanda, bl.a. i form af udvikling af en fælles basket fund. Også i Nepal fortsætter støtten i skandinavisk regi til paraplyorganisationen med fokus på revision af landets handicaphandlingsplan. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den indsendte rammeansøgning med særlig vægt på opfølgning på anbefalingerne fra desk-reviewet og omstillingsprocessen i DH. Mødet omhandlede tillige afrapportering på DHs miniprogram for 2011 og oplæg til udvidet Handicappulje jf. ovenfor. Der afrapporteres herpå sammen med øvrige puljer og netværk i 1. kvartal Omstillingsproces De ændrede modaliteter giver handicapbevægelsen i Danmark en række nye muligheder, men stiller også fornyede krav til organisationernes evne og vilje til samarbejde og koordinering. DH og medlemsorganisationerne har arbejdet seriøst med omstillingen og bl.a. enedes om etablering af et Udviklingsstrategisk Forum i DH til sikring af fælles udvikling af nye strategier og forankring af det internationale arbejde blandt medlemmerne. I de kommende to år vil der blive arbejdet med en række udviklingsmål for at sikre, at DH styrker sin rolle som forvalter af puljen for medlemmerne og som en professionel rammeorganisation. Dette inkluderer styrkelse af bemandingen af den internationale afdeling. DH vil fra december 2012 have til huse i verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje Tåstrup, hvor 18 handicaporganisationer samles under samme tag. Dette åbner muligheder for nye og andre former for samarbejde på tværs af organisationerne, og DH forventer at skabe et aktivt og samarbejdende miljø også på ulandsområdet. Organisationerne ser det som en opgave at undgå at komme til at lukke sig om sig selv og vil have fokus på at sikre fortsat deltagelse i faglige netværk og indgåelse i strategiske partnerskaber med relevante aktører i Danmark og globalt. Egenfinansiering DH er ikke en indsamlingsorganisation med den konsekvens, at organisationen kun i begrænset omfang kan deltage i traditionelle indsamlingskampagner. DH forventer at kunne opfylde det overordnede krav om 20 pct. egenfinansiering fra Midler rejst i Danmark forudses genereret gennem samarbejde med fonde og virksomheder samt gennem oplysningskampagner i samarbejde med udvalgte medlemsorganisationer i kombination med midler fra DHs medlemskontingenter. Med hensyn til samfinansiering vil mulighederne ligge i fælles projektindsatser med Syd-partnere og skandinaviske eller internationale handicaporganisationer med fælles udvikling, finansiering og styring af aktiviteter. Rammebudget

8 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 10,0 10,0 10,0 10,0 Egenfinansiering 3 0,45 0,45 0,40 0,40 Samfinansiering 4 0,5 0,5 1,0 1,2 3 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 5,2 pct. og 5,3 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 4 Hhv. 5,8 pct., 5,8 pct., 13,3 pct. og 16 pct. af Program- og projektaktiviteterne 8

9 3F - Fagligt Fælles Forbund 3F er Danmarks største fagforbund, som blev dannet i 2005 ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som stod for 20 pct. af det nye forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), som stod for 80 pct. Målsætningen for 3Fs internationale arbejde er at bidrage til en mere retfærdig, social og bæredygtig udvikling i verden, fred og sikkerhed, sundhed og demokrati, hvor grundlæggende rettigheder (arbejdstageres, kvinders, børns og oprindelige folks rettigheder) respekteres. Organisationens kernekompetencer ligger inden for organisationsudvikling af fagforeninger, kapacitetsopbygning, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder samt fremme af erhvervsuddannelser. 3Fs forbund har været engageret i solidaritets- og udviklingssamarbejde siden 1980'erne og har modtaget støtte fra Udenrigsministeriet over en længere årrække. Siden 2002 er 3F overgået fra projektstøtte til mere sammenhængende regionale programmer. Det er Solidaritets- og Bistandsenheden i 3F, der er ansvarlig for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Dertil kommer en regional tilstedeværelse i Mozambique samt Nicaragua. 3F har ligeledes et landekontor i Palæstina og forventer at åbne endnu et kontor i Bangladesh. Der planlægges en rammebevilling til 3F på 35 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik 3F i 2009 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at 3F har en høj standard for forvaltning af programmer og projekter. Analysen konkluderede ligeledes, at den finansielle forvaltning udførtes på en velstruktureret og meget decentraliseret facon. Kapacitetsanalysen fra 2009 blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, hvor konklusionen blandt andet var, at 3F fremstod som en organisation med solide faglige og professionelle administrative kompetencer. Enkelte udviklingspunkter omfatter blandt andet arbejdet med partnervalg, hvor organisationen blev anbefalet at udvikle instrumenter til partneranalyse. Programudvikling 3Fs programmer vil fortsætte i det sydlige Afrika, Latinamerika, Sydasien, samt Palæstina. Hertil kommer en ny CSR-komponent. I det sydlige Afrika vil 3F fortsætte med kapacitetsopbygningen af fagforeninger i Zambia, Mozambique og Zimbabwe. 3F arbejder her med brancheorganisationer inden for landbrug, føde- og drikkevarer, byggeri, hotel og restauration for at styrke deres interne demokrati, samt kapacitet til at servicere medlemmerne for at opnå flere og bedre overenskomster, mere ligestilling og forbedret arbejdsmiljø. I det sydlige Afrika arbejder 3F ligeledes med at styrke den regionale forståelse af arbejdsmarkedet med opbygning af netværk. I Latinamerika har 3F branchepartnere i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Bolivia inden for landbrug, industri, byggeri, transport og servicefag. 3Fs programmål i denne region er en brancheorienteret, demokratisk og repræsentativ fagbevægelse, der bidrager til forbedring af arbejdstagernes vilkår gennem social dialog og politisk indflydelse vedr. respekt for arbejdstagerrettigheder, ligestilling, demokratisering og fattigdomsbekæmpelse. I Sydasien - Bangladesh, Nepal og Sri Lanka er målet, at fagforeninger i tekstil- og beklædningsindustrien spiller en aktiv rolle i nationalt og regionalt koordinerede fagforenings- og civilsamfundsaktiviteter, samt at de fremmer respekt for arbejdstagerrettigheder, social, etnisk og kastemæssig ligestilling, samt ligestilling mellem kønnene. Programmålet i Palæstina er at bygningsforbundet og landbrugs- 9

10 forbundet forøger deres kapacitet til at repræsentere medlemmerne og sikre beskyttelse af deres rettigheder, herunder flere og bedre overenskomster, samt forbedret arbejdsmiljø. Programmet har ligeledes til formål at bidrage til en forbedring af forbundenes interne demokrati. 3F vil i den kommende rammeperiode sætte øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar og sikringen af arbejdstagerrettigheder i en ny CSR-komponent. Målgruppen for denne indsats er virksomheder og fagforeninger. 3F vil søge at indgå aftaler med seks danske virksomheder omkring sikring af arbejdstagerrettigheder i udviklingslande, herunder hos underleverandører. Desuden vil man støtte lokale partnere i Asien i at indberette klagesager vedrørende internationale virksomheders brud på arbejdstagerrettigheder til nationale, regionale eller internationale myndigheder/instanser. Partnerskaber 3F arbejder med lokale og regionale fagforbund og fagforeninger primært inden for følgende brancher: Industri, transport, byggeri, landbrug, skovbrug og gartneri, privat service, hotel og restauration, samt den offentlige sektor. Partnerskaberne bygger på strategiske overvejelser i forhold til partnerorganisationernes behov og 3Fs komparative fordele. Exit-strategier for samarbejdet mellem 3F og lokale partnere er i videst muligt omfang knyttet an til Global Union Federations, hvor 3F er medlem af flere, og de lokale partneres medlemskab og tilknytning hertil, for at sikre erfaringsudveksling, koordination og bæredygtighed efter 3Fs indsats er afsluttet. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i 3Fs rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-review. Desuden blev 3Fs nye CSR-komponent samt en mulig udvidelse af aktiviteter i Mellemøsten drøftet. UM udtrykte forbehold i forhold til at søge at opbygge et mellemøstligt program med udgangspunkt i Palæstina henset til de store kontekstforskelle landene i mellem. 3F blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med Ulandssekretariatet hvor relevant. Egenfinansiering 3F vil i de kommende tre år indfase egenfinansieringskravet. 3F vil intensivere fundraisingaktiviteter over for 3F s medlemmer samt øge samfinansiering med andre donorer, eksempelvis EU. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 35,0 35,0 35,0 35,0 Egenfinansiering 5 0,7 1,5 1,5 1,5 Samfinansiering 6 2,2 3,3 4,3 4,4 5 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 2,5 pct., 5 pct., 5 pct., 5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 6 Hhv. 7,5 pct., 11 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 10

11 Ulandssekretariatet Ulandssekretariatet (ULS) er forankret i den danske fagbevægelse og blev etableret i 1987 af Danmarks to største hovedorganisationer, LO og FTF. I slutningen af 1997 blev ULS omdannet til en forening med LO og FTF som medlemmer og som led i den nye strategi for folkelig forankring blev forbundene i 2003 direkte medlemmer med henblik på at styrke ejerskabet af ULS aktiviteter blandt forbundenes tilsammen ca. 1,6 mio. medlemmer. ULS tager afsæt i fagbevægelsens værdigrundlag og dets nationale og globale netværk. ULS søger at fremme ILOs såkaldte Decent Work Agenda (DWA), hvis fire temaer er: 1) Jobskabelse, 2) Arbejdstagerrettigheder, 3) Sociale sikringsordninger, og 4) Social dialog. ULS har modtaget bevillinger gennem en lang årrække og i via en årlig ramme på finansloven. I 2004 blev ULS rammestøtte standset, da den daværende regering ikke ønskede at opretholde aftalen med fagbevægelsen, og siden har ULS modtaget midler fra enkeltbevillingen primært gennem programmodaliteten. Der planlægges en rammebevilling til Ulandssekretariatet på 45 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Dertil kommer det nyligt tiltrådte allianceprogram i Vestafrika med en bevilling på i alt godt 9 mio. kr. i Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik ULS i 2009 en kapacitetsanalyse, som vurderede at ULS var parat til programmodaliteten. Denne analyse blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, som kom frem til at ULS på baggrund af mange års erfaring med udviklingssamarbejde har solide kompetencer inden for fremme af rettigheder og fortalervirksomhed. Organisationen har et højt fagligt niveau samt veludviklede managementsystemer og administrative procedurer. Dog arbejder organisationen med et relativt tungt set-up med et stort antal medarbejdere i København samt på regionale kontorer i Nepal, Nicaragua, Mozambique, Philippinerne, Tanzania, Togo. Desk-reviewet anbefaler, at ULS løbende evaluerer kvaliteten af sin rådgiverindsats ude, samt partnervalg. Programudvikling ULS vil fortsætte sit arbejde i Asien, Latinamerika, Østafrika, Vestafrika og det Sydlige Afrika. I alle regioner vil ULS arbejde tage udgangspunkt i DWA, hvor ULS yder rådgivning og træning inden for blandt andet social dialog, forhandling, arbejdstagerrettigheder, udvikling af læseplaner for erhvervsuddannelser, administration og regnskabssystemer. I alle regionerne arbejder ULS både med nationale og regionale aktiviteter. I Asien arbejder ULS i Bangladesh, Cambodia, Nepal, Philippinerne og Pakistan. Programmålet for Asien er at skabe flere arbejdspladser og bedre arbejdsvilkår i den formelle og uformelle sektor gennem fortalervirksomhed, støtte til at etablere social dialog, støtte til politikudvikling vedr. sociale sikringsordninger, jobskabelsesinitiativer i fagbevægelsen med fokus på den uformelle sektor samt erhvervsuddannelser. I Asien vil man ligeledes søge fremme ligestilling i fagforeningerne samt arbejde med HIV/AIDS-problematikken gennem lokale komitéer. I Latinamerika arbejder ULS med følgende strategiske prioriteter: Fremme og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, forøgelse af antallet af arbejdere, der er omfattet af sociale sikringsordninger samt etablering af social dialog med det mål at flere arbejdstagere dækkes af overens- 11

12 komster. I Latinamerika har ULS aktiviteter i Bolivia, Guatemala, Honduras, Nicaragua, og Paraguay. Sidstnævnte udfases med udgangen af I Latinamerika arbejder ULS sammen med ILO om at beskytte og fremme oprindelige folks rettigheder. Andre særlige målgrupper omfatter kvindelige og unge arbejdstagere, samt migranter. I Østafrika, hvor ULS arbejder i Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda, er programmålet at fremme skabelsen af anstændigt arbejde for arbejdstagere primært i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af rettigheder på arbejdspladsen, bedre arbejdsmiljø og social dialog. I denne region vil der være specielt fokus på at øge organiseringen af arbejdstagere, samt på ligestilling og unge. ULS aktiviteter i Vestafrika finder sted i Benin, Ghana, Niger, Sierra Leone og Togo. Her ønsker ULS at fremme organiseringen af arbejdere i den uformelle økonomi, samt arbejde for at disse overgår til den formelle sektor. Dertil kommer jobskabelse specielt for kvinder og unge. Endelig i det sydlige Afrika Malawi, Mozambique, Zambia, Zimbabwe, Swaziland (udfases i 2013) - vil ULS over de kommende år sætte fokus på organisationsudvikling af lokale fagforeninger og de regionale fagforbund, fremme af anstændigt arbejde samt støtte til organiseringen af arbejdere specielt unge og kvinder - i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af arbejdstagerrettigheder i den offentlige og private sektor. Partnerskaber ULS partnere udgøres af både nationale, regionale og internationale fagforbund og netværk herunder Global Union Federations og International Trade Union Confederation. ULS lægger vægt på at støtte svage partnerstrukturer med et langvarigt træk, der kræver både kontinuitet og tilstedeværelse. ULS tillægsværdi og kernekompetencer vurderes at være strategisk og systematisk planlægning i forhold til specifikke mål inden for DWA. Rammekonsultation 2012 Konsultationen tog udgangspunkt i ULS rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i desk-review et. Ulandssekretariatet har et engagement i 25 lande, samt regionalt engagement i alle regioner. UM anbefalede, at ULS så på mulighederne for at fokusere aktiviteterne mere. Under konsultationen blev også ULS omfattende regionale tilstedeværelse drøftet, samt nødvendigheden af, at ULS i løbet af 2013 præsenterer en gennemarbejdet partnerskabstilgang med klare exitstrategier. Med den omfattende brug af rådgivningsbistand bør ULS vurdere sin tillægsværdi løbende. Ulandssekretariatet blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med 3F hvor relevant. Egenfinansiering Egenfinansieringskravet ses ikke som en udfordring for ULS, som forventer at kunne opfylde kravet om de 5 pct. i 2013, og de 15 pct. samfinansiering i Rammebudget

13 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 45,0 45,0 45,0 45,0 Egenfinansiering 7 1,9 1,9 1,9 1,9 Samfinansiering 8 0 3,8 5,7 5,7 7 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 8 Hhv. 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 13

14 Verdens Skove Verdens Skove (tidligere Nepenthes) er en miljø- og udviklingsorganisation, der har eksisteret siden Organisationen har i dag ca individuelle, private medlemmer. Verdens Skoves ønsker at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Målet er at finde nye måder at give den levende skov værdi for mennesker, bl.a. gennem konkrete projekter i regnskoven, der på bæredygtig vis forbedrer levevilkårene for folk i og omkring regnskoven, ved kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse og samarbejde. Verdens Skove arbejder således med fem overordnede mål: 1) Regnskovsbevarelse, 2) Skov & klima, 3) Vild dansk skovnatur, 4) Bæredygtigt træ, og 5) Organisationsudvikling. Verdens Skove har 20 års erfaring med udviklingssamarbejde i Latinamerika. Organisationen har til formål at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, i samarbejde med oprindelige folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Samtidig er det en del af arbejdet at påvirke den miljøpolitiske debat i Danmark og internationalt. De specifikke mål for udviklingsarbejdet er at udrydde fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Latinamerika og bevare skovarealet gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Verdens Skove har modtaget projektstøtte fra Danida siden starten af 1990erne. Efter en kapacitetsanalyse i 2009 blev en del af Verdens Skoves projektaktiviteter omlagt til et program i Latinamerika. Der planlægges en rammebevilling til Verdens Skove på 15 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Verdens Skoves kapacitet som programorganisation blev vurderet ved en kapacitetsanalyse i august 2009, som blev fulgt op af et desk-review i august/september Kapacitetsanalysen fra 2009 konkluderede, at Verdens Skove kombinerer en kvalificeret professionel projektafdeling med en engageret frivilligafdeling. Organisationen har en god ledelsesmæssig og faglig kapacitet til at administrere og implementere samarbejdet med Danida og partnere. Reviewet fra 2012 bekræfter disse konklusioner og tilføjer, at Verden Skove har en stærk faglig profil i forhold til miljø, fortalervirksomhed og organisationsudvikling. Organisationen formår at kombinere programimplementering og fortalervirksomhed baseret på et højt niveau af såvel faglig kompetence som frivilligt engagement i Danmark. Verdens Skove bør dog forøge sin egenkapital, og der skal arbejdes yderligere med økonomistyring, systemudvikling og procedurer. Programudvikling Verdens Skoves program i Latinamerika fortsætter i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. Verdens Skoves udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af individuelle og kollektive rettigheder samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer, reduktion af fattigdom samt skabelse af et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring de tropiske skove. Programmet omfatter også kommercialisering af skovprodukter, indkomstskabelse og fremme af bæredygtig turisme. I Bolivia vil organisationen søge at bevare skovområder med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis og bæredygtig udnyttelse af og sameksistens med den tropiske regnskov. De oprindelige folks rettigheder til at bevare skoven og til dens produkter og services søges forbedret på en måde, der samtidig respekterer andre, ikke-oprindelige folks rettigheder. Ende- 14

15 lig vil man arbejde med at forbedre de oprindelige folks kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer samt til at få indflydelse på forebyggelse af klimaforandringer på en bæredygtig måde. I Honduras er målet at bevare skovområder gennem bæredygtig brug og indkomstskabelse fra kommercialisering af skovprodukter og services. Man vil arbejde for, at myndighederne understøtter de lokale landsbygruppers ret til at forvalte naturressourcerne, og sætter aktivt ind overfor illegal rydning af landsbyforvaltede skove. Endelig vil organisationen arbejde for, at lokalbefolkningens produktion af produkter, fødevarer og services, er klimatilpasset. I Nicaragua vil man, udover skovbevarelse, arbejde med kapacitetsopbygning af organisationer til at forsvare og udøve kollektive og individuelle rettigheder gennem alliancer og fortalervirksomhed. I Panama, hvor målgruppen kun omfatter oprindelige folk, vil skovbevarelse ligeledes være på dagordenen med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis. Man vil arbejde for, at oprindelige folks rettigheder respekteres af Panamas regering, samt at de oprindelige folk har udviklet strategier for tilpasning til klimaforandringer. Partnerskaber Verdens Skoves direkte målgruppe er folk, der lever i og omkring regnskoven, primært oprindelige folk. Partnere udgøres af målgruppens egne interesseorganisationer, som f.eks. oprindelige folks organisationer, turismekomitéer, kvindegrupper, landsbyorganisationer, organiserede småskovejere og kooperativer. Verdens Skove arbejder ligeledes med civilsamfundsorganisationer, der udfører en støttefunktion til målgruppen. Samarbejdspartnerne skal nyde tillid og opbakning fra målgrupperne og arbejde ud fra demokratiske principper. De bør ligeledes respektere og arbejde for oprindelige folks og kvinders rettigheder, være miljøbevidste og have en lærende tilgang til arbejdet. Endelig kræver Verdens Skove, at partnerne har den nødvendige administrative kapacitet til at aflægge tilfredsstillende regnskab og rapportering. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i Verdens Skoves rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-reviewet i Desuden blev organisationens økonomi drøftet, da egenkapitalen er lav. Organisationen har et mål om at øge egenkapitalen med kr. pr. år, indtil den når en passende størrelse. Verdens Skoves exitstrategier samt arbejde med korruptionsbekæmpelse blev ligeledes drøftet. Egenfinansiering Verdens Skove regner med at kunne indfase fuld egenfinansiering allerede i 2014, hvor organisationen forventer at have øget indtægten via kontingenter samt ved indsamlinger herunder salg af regnskovscertifikater. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 15,0 15,0 15,0 15,0 Egenfinansiering 9 2,2 2,4 2,7 2,9 Samfinansiering ,4 0,5 0,5 9 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 15 pct., 16 pct., 17 pct. og 18 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 10 Hhv. 0 pct., 3 pct., 4 pct. og 4 pct. af Program- og projektaktiviteterne 15

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14

Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14 .N.1-27. 9 Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Støtte til danske organisationers udviklingsaktiviteter Danske private organisationer 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger 2012-2016 8. juni

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 1 Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær

Læs mere

Rammeorganisations kandidater

Rammeorganisations kandidater Udenrigsudvalget 2012-13 (Omtryk - 01-03-2013 - Manglende bilag) URU Alm.del Bilag 99 Offentligt Desk review af Rammeorganisations kandidater Caritas Danmark September 2012 Indholdsfortegnelse Liste over

Læs mere

De danske NGO ers folkelige forankring 2004

De danske NGO ers folkelige forankring 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004 2 Indhold Første del 1. Baggrund...7 1.1. Rapportens Indhold...7

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

For information. Information about outcome of consultations with Danish organisations receiving pool funding, incl. networks N/A

For information. Information about outcome of consultations with Danish organisations receiving pool funding, incl. networks N/A For information Information about outcome of consultations with Danish organisations receiving pool funding, incl. networks N/A A system of pooled funds has been established to support cooperation between

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Referat fra møde i det stående udvalg Tirsdag den 8. juni, kl. 13.00 15.30 på IBIS

Referat fra møde i det stående udvalg Tirsdag den 8. juni, kl. 13.00 15.30 på IBIS Referat fra møde i det stående udvalg Tirsdag den 8. juni, kl. 13.00 15.30 på IBIS Møde referat Til stede Lehnart Falk (ADRA Danmark), Frank Lausten (CARE), Jann Sjursen (Caritas Denmark), Karen Reiff

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Organisatorisk Årsberetning 2013

Organisatorisk Årsberetning 2013 Organisatorisk Årsberetning 2013 Indledning 2013 blev endnu et travlt år for DMRU. En kapacitetsundersøgelse iværksat af udenrigsministeriet konkluderede, at vi har den fornødne faglige, organisatoriske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure

Læs mere

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 NGO FORUM modtog den 20. april 2012 seks ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Internationale projekter og partnerskaber

Internationale projekter og partnerskaber Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen Internationale projekter og partnerskaber Retningslinjer for Projektpuljen og Mena puljen Om DUF Hvad er DUF? DUF

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Personlige data. Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972

Personlige data. Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972 CV Peter Sigsgaard Revideret september 2014 Personlige data Uddannelse: Nationalitet: Mag. Art. Kultursociologi (Københavns Universitet) 1972 Dansk Født: 25-12-1942 Civilstand: Nuværende stilling: Gift

Læs mere

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)

Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder) GRV 46.C.1-11. Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet

Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet Kontoret for Humanitær Bistand, Udviklingspolitik og Civilsamfund Generelle retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet Senest revideret Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

2013 Afsluttet (måned og år)

2013 Afsluttet (måned og år) 2013 Afsluttet (måned December 1207 Verdensbanken - CGIAR CGIAR - Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning December 1236 Kenya Solidarity for Women Living in Distress (SOLWODI) Uregelmæssigheder

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr.

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr. Udenrigsministeriet Humanitær bistand og NGO-samarbejde Asiatisk Plads 2 1448 København K Email: hum@um.dk Indeholder denne statusrapport nogen oplysninger, som kræver specifik stillingtagen fra Udenrigsministeriet

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Nuværende status i det Stående Udv.

Nuværende status i det Stående Udv. NGO FORUMs årsmøde 16. maj 2013 Der vil på årsmødet stilles forslag om vedtægtsændringer i forhold til valg til NGO FORUMs Stående Udvalg. Hvis forslaget bliver godkendt, vil alle NGO FORUMs medlemsorganisationer

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere