.N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".N.1-14. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer"

Transkript

1 .N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Fem nye rammeorganisationer ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove 142,0 mio. kr (12 måneder) N/A Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) Rammeaftaler 500 Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen, hvorved større organisationer har kunnet få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. 13 organisationer har i dag en sådan ordning. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at få rammeaftaler. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar Efter gennemførelse af desk-reviews af tidligere kapacitetsundersøgelser af de seks første organisationer er konklusionen, at fem har den fornødne interesse, kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale med virkning fra En organisation ønsker at vente til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013, vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen.

2 Projektdokumentation Formål Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer, er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene som beskrevet i Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer i forhold til de fem nye rammeorganisationers tematiske og geografiske fokusområder. Baggrund Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem danske organisationer under Civilsamfundsbevillingen. Strategien følger de overordnede mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. En evaluering af den danske civilsamfundsstøtte er iværksat i oktober 2012, og forventes blandt andet at bidrage til etablering af en stærkere referenceramme ( baseline ) for fremtidig monitorering og evaluering på området. Rapportudkastet forventes at foreligge i marts Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten i Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojekt organisationer kunne få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer: AC International Børnehjælp, ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med ministeriet. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar I juli 2012 blev der igangsat et såkaldt desk-review med udgangspunkt i tidligere gennemførte kapacitetsundersøgelser af det første hold af i alt seks af de nuværende programorganisationer: ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove. Organisationerne blev vurderet på baggrund af de eksisterende kriterier for rammeorganisationer, og følgende områder blev særligt analyseret: 1) Organisationens administrative og faglige kapacitet, herunder organisationens arbejde med programmonitorering, 2) 2

3 Organisationens erfaringer med udviklingssamarbejde, herunder partnersamarbejde, 3) Organisationens arbejde med danske udviklingsstrategier, 4) Samarbejdslandenes kontekst, og 5) Egenfinansiering og folkelig forankring. Reviewet omfattede foruden en gennemgang af tidligere undersøgelser en dialog med organisationernes ledelser og ansatte i relation til bl.a. status for opfølgning af anbefalinger, men også perspektiverne for at rejse egenfinansiering. Hovedkonklusionen på reviewet var, at fem af de seks organisationer har den fornødne kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale. Caritas Danmark vurderes også at kunne overgå til en rammeaftale, men mangler fortsat at få nedskrevet og revideret en række strategier og retningslinjer. Der har været en dialog med Caritas Danmark, hvorefter organisationen selv har vurderet, at det vil være vanskeligt at opfylde alle de ovennævnte forbedringer på kort sigt. Caritas Danmark har derfor besluttet at vente med at indgive en rammeansøgning til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013 vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Organisationerne vil fra 2014 optræde på Finansloven med de indikative plantal, som fremgår af de nedenstående præsentationer. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. Udformning af retningslinjerne for egenfinansiering er sket i dialog med NGO Forum med repræsentation af såvel nuværende som kommende rammeorganisationer. Omlægningen på civilsamfundsområdet betyder, at Udenrigsministeriet med virkning fra 2013 kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens ansøgninger om enkeltprojekter fremover skal varetages af Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Dog vil afslutningen af igangværende enkeltprojekter og programmer fortsat blive håndteret af Udenrigsministeriet. Der muliggøres således over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med øgede krav til mål- og resultatstyring. I forhold til sidstnævnte er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe i Center for Global Udvikling og Samarbejde. En kortlægning af ligesindede donorers praksis og erfaringer i forhold til udvikling af et scorings- og rapporteringsinstrument til evt. justering af organisationernes rammeniveau er ligeledes iværksat som et bidrag til denne proces. Efter en indledende intern proces forudses en ekstern proces med inddragelse af rammeorganisationernes om udformningen af et sådant instrument. Herudover planlægges en fortsat dialog igangsat i 2010 om forbedring af resultatrapportering på rammeniveau. Resultatmåling og indikatorer blev drøftet indgående under rammekonsultationerne i erkendelse af behovet for styrkelse heraf. 3

4 ADRA Danmark ADRA Danmark blev etableret i 1987 som en international nødhjælps- og udviklingsorganisation og er del af et stort internationalt netværk bestående af mere en medarbejdere verden over fordelt på 120 lande. ADRA DK er adskilt fra Adventistkirken. Det er en ikkemissionerende organisation, som udfører udviklings- og nødhjælpsarbejde for at støtte mennesker i nød, uanset race, køn, politisk eller religiøs overbevisning. Organisationen modtager støtte fra Udenrigsministeriet til både udviklings- og humanitære indsatser. I 2009 gennemførtes en kapacitetsundersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at ADRA DK var kvalificeret til at blive programorganisation. Siden da har ADRA DK modtaget bevillinger til programmer i hhv. Uganda (22 mio. kr ), Rwanda (27 mio. kr ), og Malawi (30 mio. kr ). Herudover gennemføres aktuelt mindre projektindsatser i Sydsudan, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Med henblik på indgåelse af en humanitær partnerskabsaftale gennemførtes i 2011 en undersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at organisationen har tilstrækkelig kapacitet og erfaring til at få en humanitær partnerskabsaftale. Der lægges op til en rammebevilling på 37 mio. kr. pr. år fra og med 2013, svarende til den gennemsnitlige årlige bevilling de seneste år. Programudvikling ADRA DKs udviklingsindsatser ligger i Afrika. Alle ADRA DKs indsatser indgår i en fælles strategiske ramme Action for Social Change. Den overordnede målsætning herfor er udvikling af et stærkt civilsamfund gennem mobilisering og kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed, primært med afsæt i problemstillinger i relation til sundhed, uddannelse og landbrug og med særlig fokus på kvinder, unge samt marginaliserede grupper. ADRA DK rapporterer, at det er lykkedes at igangsætte en ændring af partnernes traditionelle fokus på opfyldelse af akutte humanitære behov med levering af serviceydelser til en vægtning af støtte til kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK vil videreføre de nuværende tre landeprogrammer udvidet med indsatser i Sydsudan og Burundi. Der blev tidligere på året indsendt en ny programansøgning for Uganda/Sydsudan, som er blevet forundersøgt, og dette program vil blive videreført i den kommende ramme. Kapacitetsundersøgelse Et desk review af tidligere kapacitetsundersøgelser gennemført i efteråret 2012 indeholdt anbefalinger til ADRA DKs opfølgning vedrørende den administrative og faglige kapacitet (risikohåndtering, organisationens faglighed under en ramme herunder hvad det betyder for partnersamarbejdet, videreudvikling af monitoreringssystem), partnerskaber (ejerskab og kapacitet hos partnere, exitstrategier), og kontekstanalyser (sammenhæng mellem landekontekst og aktiviteter, indsatser på tværs af landene). ADRA har efterfølgende udarbejdet en plan for opfølgning på anbefalingerne, og ministeriet vil følge løbende op på implementeringen heraf, herunder i forbindelse med en grundig statusrapportering fra ADRA på næste rammekonsultationsmøde. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den ansøgning ADRA DK havde indsendt for det kommende rammesamarbejde. Særlig vægt blev lagt på organisationens opfølgning på anbefalinger- 4

5 ne i det desk-review, der var blevet foretaget i efteråret Derudover omfattede hovedemnerne ADRA DKs partnerskaber, landeprogrammer og egenfinansiering. Partnerskaber ADRA DKs partnersamarbejde bygger på et særligt koncept, hvorefter alt samarbejde i et givet land skal gå gennem den nationale ADRA partner. Blandt styrkerne ved dette er det tætte værdifællesskab og kontinuiteten i partnerskabet. I mange tilfælde ligger imidlertid samtidig en udfordring i de nationale partneres tradition for primært at arbejde med serviceydelser. ADRA DK har i forbindelse med overgang til programtilgangen aktivt søgt at dreje partnerne over mod en mere udviklingsorienteret tilgang med større fokus på kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK opfordredes under konsultationerne til at få kortlagt relevante organisationer og netværk og fremme den lokale ADRA partners samarbejdsrelationer også uden for ADRA familien. Landeprogrammer Der foreligger opdaterede landestrategier for tre lande indenfor den kommende ramme (Rwanda, Burundi og Sydsudan), og strategier for Uganda, Malawi og Zimbabwe vil blive færdiggjort i løbet af Den nuværende mindre projektindsats i DRC forventes udfaset i løbet af den fire-års planlægningsperiode. Egenfinansiering ADRA forventer at kunne opfylde det fulde krav om 20 pct. egenfinansiering i Mens organisationen allerede fra 2013 vil kunne bidrage med 5 pct. af den samlede rammebevilling kontante midler rejst i Danmark er bidraget fra samfinansiering en større udfordring og vil kun stige gradvist fra 4 pct. i 2013 til 15 pct. i Det påtænkes at søge midler hertil fra bl.a. EU og fra ansøgninger om international finansiering i samarbejde med nationale ADRA partnere. ADRA vil ligeledes satse på en udvidelse af kredsen af faste bidragsydere i Danmark. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 37,0 37,0 37,0 37,0 Egenfinansiering 1 1,6 1,6 1,6 1,6 Samfinansiering 2 1,3 2,5 3,8 4,8 1 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 2 Hhv. 4 pct., 8 pct., 12 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 5

6 Danske Handicaporganisationer Danske Handicaporganisationer (DH) er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer med mere end mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark, hvilket giver en bred kontaktflade til det danske samfund. DH er en rettighedsbaseret organisation med stor erfaring inden for organisering, lobby- og fortalerarbejde i forhold til de danske aktører på handicapområdet. Det er ambitionen, at der løbende skabes kobling mellem det danske arbejde og den indsats, som DH og medlemsorganisationerne yder i udviklingslandene. Dette er blevet yderligere styrket i en fælles orientering mod gennemførelse af FNs Handicapkonvention (ikrafttrædelse 2008), som DH deltog aktivt i udarbejdelsen af. Organisationen har modtaget støtte til en række projekter, primært i Uganda, men har også i samarbejde med sekretariatet for det Afrikanske Handicap-tiår støttet Den Afrikanske Unions og ledende handicaporganisationers arbejde med at sikre inkorporering af handicap-hensyn i fattigdomsstrategier og sektorprogrammer i fem lande i Afrika. Der planlægges en rammebevilling til DH fra og med 2013 på 10 mio. kr., svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationens egne projektaktiviteter. Herudover administrerer DH en puljebevilling på 15 mio. kr. årligt til fordeling blandt de u-landsaktive medlemmer. Omlægningen af civilsamfundsstøtten medfører tillige, at DH fra 2013 får en udvidet pulje (2013: i alt 50 mio. kr.) til at varetage alle enkeltbevillinger til medlemsorganisationerne, der ikke fremover vil kunne søge Danida eller CISU herom. Kapacitetsundersøgelse Med baggrund i et ønske fra DH om at samle aktiviteterne i Uganda i ét program gennemgik organisationen i september 2011 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at DH var kvalificeret til at blive programorganisation. Analysen fremhævede DHs organisationskultur som professionel, ikke-hierarkisk, uformel og støttende. Analysen har været fulgt op med et såkaldt deskreview i september 2012 efter beslutning om omlægning af civilsamfundsstøtten. Konsulenterne anbefalede i lyset af de planlagte udvidede beføjelser og DHs egne overvejelser, at organisationen sætter øget fokus på monitorering og evaluering, herunder læring, vidensdeling og resultatmåling. Endvidere anbefaledes etablering af klarere strategiske rammer for programudvikling generelt og landevalg specifikt. Programudvikling Overordnet set vil DH fortsætte med at styrke sine internationale netværk og partnerskaber til fremme af intentionerne i FNs Handicapkonvention. DH vil i 2013 påbegynde et landeprogram i Uganda med en tre års horisont. Målsætningen er at arbejde for et inkluderende samfund, hvor personer med handicap kan leve et værdigt liv, udnytte deres rettigheder, bl.a. gennem bedre og mere effektiv repræsentation i de to handicapparaplyorganisationer, NUDIPU (National Union of Disabled People of Uganda) og NUWODU (National Union of Women with Disabilities of Uganda). Målgruppen omfatter ca personer med handicap, som nås med aktiviteter inden for indkomstskabelse, seksuelle og reproduktive rettigheder samt hiv og aids. DH påbegyndte sit samarbejde med handicapbevægelsen i Uganda i slutningen af 90erne og har medvirket til, at NUDIPU har styrket medlemsindflydelsen på distrikts-, provins- og nationalt niveau og dermed lever op til handicaprepræsentationen i folkevalgte forsamlinger som forudset i Ugandas grundlov. I programperioden vil der være øget fokus på partnernes organisatori- 6

7 ske bæredygtighed og en exitstrategi, herunder en vurdering af muligheden for at indgå i et regionalt samarbejde med handicapbevægelsen i Østafrika. I langt mindre skala vil der i den fire års planperiode blive arbejdet videre i Ghana med et fællesprojekt mellem Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund og Dansk Handicapforbund til kapacitetsopbygning af handicapbevægelsen. Endvidere vil DH i samarbejde med de nordiske paraplyorganisationer fortsætte kapacitetsopbygningen af den nyligt etablerede paraplyorganisation i Rwanda, bl.a. i form af udvikling af en fælles basket fund. Også i Nepal fortsætter støtten i skandinavisk regi til paraplyorganisationen med fokus på revision af landets handicaphandlingsplan. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den indsendte rammeansøgning med særlig vægt på opfølgning på anbefalingerne fra desk-reviewet og omstillingsprocessen i DH. Mødet omhandlede tillige afrapportering på DHs miniprogram for 2011 og oplæg til udvidet Handicappulje jf. ovenfor. Der afrapporteres herpå sammen med øvrige puljer og netværk i 1. kvartal Omstillingsproces De ændrede modaliteter giver handicapbevægelsen i Danmark en række nye muligheder, men stiller også fornyede krav til organisationernes evne og vilje til samarbejde og koordinering. DH og medlemsorganisationerne har arbejdet seriøst med omstillingen og bl.a. enedes om etablering af et Udviklingsstrategisk Forum i DH til sikring af fælles udvikling af nye strategier og forankring af det internationale arbejde blandt medlemmerne. I de kommende to år vil der blive arbejdet med en række udviklingsmål for at sikre, at DH styrker sin rolle som forvalter af puljen for medlemmerne og som en professionel rammeorganisation. Dette inkluderer styrkelse af bemandingen af den internationale afdeling. DH vil fra december 2012 have til huse i verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje Tåstrup, hvor 18 handicaporganisationer samles under samme tag. Dette åbner muligheder for nye og andre former for samarbejde på tværs af organisationerne, og DH forventer at skabe et aktivt og samarbejdende miljø også på ulandsområdet. Organisationerne ser det som en opgave at undgå at komme til at lukke sig om sig selv og vil have fokus på at sikre fortsat deltagelse i faglige netværk og indgåelse i strategiske partnerskaber med relevante aktører i Danmark og globalt. Egenfinansiering DH er ikke en indsamlingsorganisation med den konsekvens, at organisationen kun i begrænset omfang kan deltage i traditionelle indsamlingskampagner. DH forventer at kunne opfylde det overordnede krav om 20 pct. egenfinansiering fra Midler rejst i Danmark forudses genereret gennem samarbejde med fonde og virksomheder samt gennem oplysningskampagner i samarbejde med udvalgte medlemsorganisationer i kombination med midler fra DHs medlemskontingenter. Med hensyn til samfinansiering vil mulighederne ligge i fælles projektindsatser med Syd-partnere og skandinaviske eller internationale handicaporganisationer med fælles udvikling, finansiering og styring af aktiviteter. Rammebudget

8 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 10,0 10,0 10,0 10,0 Egenfinansiering 3 0,45 0,45 0,40 0,40 Samfinansiering 4 0,5 0,5 1,0 1,2 3 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 5,2 pct. og 5,3 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 4 Hhv. 5,8 pct., 5,8 pct., 13,3 pct. og 16 pct. af Program- og projektaktiviteterne 8

9 3F - Fagligt Fælles Forbund 3F er Danmarks største fagforbund, som blev dannet i 2005 ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som stod for 20 pct. af det nye forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), som stod for 80 pct. Målsætningen for 3Fs internationale arbejde er at bidrage til en mere retfærdig, social og bæredygtig udvikling i verden, fred og sikkerhed, sundhed og demokrati, hvor grundlæggende rettigheder (arbejdstageres, kvinders, børns og oprindelige folks rettigheder) respekteres. Organisationens kernekompetencer ligger inden for organisationsudvikling af fagforeninger, kapacitetsopbygning, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder samt fremme af erhvervsuddannelser. 3Fs forbund har været engageret i solidaritets- og udviklingssamarbejde siden 1980'erne og har modtaget støtte fra Udenrigsministeriet over en længere årrække. Siden 2002 er 3F overgået fra projektstøtte til mere sammenhængende regionale programmer. Det er Solidaritets- og Bistandsenheden i 3F, der er ansvarlig for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Dertil kommer en regional tilstedeværelse i Mozambique samt Nicaragua. 3F har ligeledes et landekontor i Palæstina og forventer at åbne endnu et kontor i Bangladesh. Der planlægges en rammebevilling til 3F på 35 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik 3F i 2009 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at 3F har en høj standard for forvaltning af programmer og projekter. Analysen konkluderede ligeledes, at den finansielle forvaltning udførtes på en velstruktureret og meget decentraliseret facon. Kapacitetsanalysen fra 2009 blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, hvor konklusionen blandt andet var, at 3F fremstod som en organisation med solide faglige og professionelle administrative kompetencer. Enkelte udviklingspunkter omfatter blandt andet arbejdet med partnervalg, hvor organisationen blev anbefalet at udvikle instrumenter til partneranalyse. Programudvikling 3Fs programmer vil fortsætte i det sydlige Afrika, Latinamerika, Sydasien, samt Palæstina. Hertil kommer en ny CSR-komponent. I det sydlige Afrika vil 3F fortsætte med kapacitetsopbygningen af fagforeninger i Zambia, Mozambique og Zimbabwe. 3F arbejder her med brancheorganisationer inden for landbrug, føde- og drikkevarer, byggeri, hotel og restauration for at styrke deres interne demokrati, samt kapacitet til at servicere medlemmerne for at opnå flere og bedre overenskomster, mere ligestilling og forbedret arbejdsmiljø. I det sydlige Afrika arbejder 3F ligeledes med at styrke den regionale forståelse af arbejdsmarkedet med opbygning af netværk. I Latinamerika har 3F branchepartnere i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Bolivia inden for landbrug, industri, byggeri, transport og servicefag. 3Fs programmål i denne region er en brancheorienteret, demokratisk og repræsentativ fagbevægelse, der bidrager til forbedring af arbejdstagernes vilkår gennem social dialog og politisk indflydelse vedr. respekt for arbejdstagerrettigheder, ligestilling, demokratisering og fattigdomsbekæmpelse. I Sydasien - Bangladesh, Nepal og Sri Lanka er målet, at fagforeninger i tekstil- og beklædningsindustrien spiller en aktiv rolle i nationalt og regionalt koordinerede fagforenings- og civilsamfundsaktiviteter, samt at de fremmer respekt for arbejdstagerrettigheder, social, etnisk og kastemæssig ligestilling, samt ligestilling mellem kønnene. Programmålet i Palæstina er at bygningsforbundet og landbrugs- 9

10 forbundet forøger deres kapacitet til at repræsentere medlemmerne og sikre beskyttelse af deres rettigheder, herunder flere og bedre overenskomster, samt forbedret arbejdsmiljø. Programmet har ligeledes til formål at bidrage til en forbedring af forbundenes interne demokrati. 3F vil i den kommende rammeperiode sætte øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar og sikringen af arbejdstagerrettigheder i en ny CSR-komponent. Målgruppen for denne indsats er virksomheder og fagforeninger. 3F vil søge at indgå aftaler med seks danske virksomheder omkring sikring af arbejdstagerrettigheder i udviklingslande, herunder hos underleverandører. Desuden vil man støtte lokale partnere i Asien i at indberette klagesager vedrørende internationale virksomheders brud på arbejdstagerrettigheder til nationale, regionale eller internationale myndigheder/instanser. Partnerskaber 3F arbejder med lokale og regionale fagforbund og fagforeninger primært inden for følgende brancher: Industri, transport, byggeri, landbrug, skovbrug og gartneri, privat service, hotel og restauration, samt den offentlige sektor. Partnerskaberne bygger på strategiske overvejelser i forhold til partnerorganisationernes behov og 3Fs komparative fordele. Exit-strategier for samarbejdet mellem 3F og lokale partnere er i videst muligt omfang knyttet an til Global Union Federations, hvor 3F er medlem af flere, og de lokale partneres medlemskab og tilknytning hertil, for at sikre erfaringsudveksling, koordination og bæredygtighed efter 3Fs indsats er afsluttet. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i 3Fs rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-review. Desuden blev 3Fs nye CSR-komponent samt en mulig udvidelse af aktiviteter i Mellemøsten drøftet. UM udtrykte forbehold i forhold til at søge at opbygge et mellemøstligt program med udgangspunkt i Palæstina henset til de store kontekstforskelle landene i mellem. 3F blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med Ulandssekretariatet hvor relevant. Egenfinansiering 3F vil i de kommende tre år indfase egenfinansieringskravet. 3F vil intensivere fundraisingaktiviteter over for 3F s medlemmer samt øge samfinansiering med andre donorer, eksempelvis EU. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 35,0 35,0 35,0 35,0 Egenfinansiering 5 0,7 1,5 1,5 1,5 Samfinansiering 6 2,2 3,3 4,3 4,4 5 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 2,5 pct., 5 pct., 5 pct., 5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 6 Hhv. 7,5 pct., 11 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 10

11 Ulandssekretariatet Ulandssekretariatet (ULS) er forankret i den danske fagbevægelse og blev etableret i 1987 af Danmarks to største hovedorganisationer, LO og FTF. I slutningen af 1997 blev ULS omdannet til en forening med LO og FTF som medlemmer og som led i den nye strategi for folkelig forankring blev forbundene i 2003 direkte medlemmer med henblik på at styrke ejerskabet af ULS aktiviteter blandt forbundenes tilsammen ca. 1,6 mio. medlemmer. ULS tager afsæt i fagbevægelsens værdigrundlag og dets nationale og globale netværk. ULS søger at fremme ILOs såkaldte Decent Work Agenda (DWA), hvis fire temaer er: 1) Jobskabelse, 2) Arbejdstagerrettigheder, 3) Sociale sikringsordninger, og 4) Social dialog. ULS har modtaget bevillinger gennem en lang årrække og i via en årlig ramme på finansloven. I 2004 blev ULS rammestøtte standset, da den daværende regering ikke ønskede at opretholde aftalen med fagbevægelsen, og siden har ULS modtaget midler fra enkeltbevillingen primært gennem programmodaliteten. Der planlægges en rammebevilling til Ulandssekretariatet på 45 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Dertil kommer det nyligt tiltrådte allianceprogram i Vestafrika med en bevilling på i alt godt 9 mio. kr. i Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik ULS i 2009 en kapacitetsanalyse, som vurderede at ULS var parat til programmodaliteten. Denne analyse blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, som kom frem til at ULS på baggrund af mange års erfaring med udviklingssamarbejde har solide kompetencer inden for fremme af rettigheder og fortalervirksomhed. Organisationen har et højt fagligt niveau samt veludviklede managementsystemer og administrative procedurer. Dog arbejder organisationen med et relativt tungt set-up med et stort antal medarbejdere i København samt på regionale kontorer i Nepal, Nicaragua, Mozambique, Philippinerne, Tanzania, Togo. Desk-reviewet anbefaler, at ULS løbende evaluerer kvaliteten af sin rådgiverindsats ude, samt partnervalg. Programudvikling ULS vil fortsætte sit arbejde i Asien, Latinamerika, Østafrika, Vestafrika og det Sydlige Afrika. I alle regioner vil ULS arbejde tage udgangspunkt i DWA, hvor ULS yder rådgivning og træning inden for blandt andet social dialog, forhandling, arbejdstagerrettigheder, udvikling af læseplaner for erhvervsuddannelser, administration og regnskabssystemer. I alle regionerne arbejder ULS både med nationale og regionale aktiviteter. I Asien arbejder ULS i Bangladesh, Cambodia, Nepal, Philippinerne og Pakistan. Programmålet for Asien er at skabe flere arbejdspladser og bedre arbejdsvilkår i den formelle og uformelle sektor gennem fortalervirksomhed, støtte til at etablere social dialog, støtte til politikudvikling vedr. sociale sikringsordninger, jobskabelsesinitiativer i fagbevægelsen med fokus på den uformelle sektor samt erhvervsuddannelser. I Asien vil man ligeledes søge fremme ligestilling i fagforeningerne samt arbejde med HIV/AIDS-problematikken gennem lokale komitéer. I Latinamerika arbejder ULS med følgende strategiske prioriteter: Fremme og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, forøgelse af antallet af arbejdere, der er omfattet af sociale sikringsordninger samt etablering af social dialog med det mål at flere arbejdstagere dækkes af overens- 11

12 komster. I Latinamerika har ULS aktiviteter i Bolivia, Guatemala, Honduras, Nicaragua, og Paraguay. Sidstnævnte udfases med udgangen af I Latinamerika arbejder ULS sammen med ILO om at beskytte og fremme oprindelige folks rettigheder. Andre særlige målgrupper omfatter kvindelige og unge arbejdstagere, samt migranter. I Østafrika, hvor ULS arbejder i Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda, er programmålet at fremme skabelsen af anstændigt arbejde for arbejdstagere primært i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af rettigheder på arbejdspladsen, bedre arbejdsmiljø og social dialog. I denne region vil der være specielt fokus på at øge organiseringen af arbejdstagere, samt på ligestilling og unge. ULS aktiviteter i Vestafrika finder sted i Benin, Ghana, Niger, Sierra Leone og Togo. Her ønsker ULS at fremme organiseringen af arbejdere i den uformelle økonomi, samt arbejde for at disse overgår til den formelle sektor. Dertil kommer jobskabelse specielt for kvinder og unge. Endelig i det sydlige Afrika Malawi, Mozambique, Zambia, Zimbabwe, Swaziland (udfases i 2013) - vil ULS over de kommende år sætte fokus på organisationsudvikling af lokale fagforeninger og de regionale fagforbund, fremme af anstændigt arbejde samt støtte til organiseringen af arbejdere specielt unge og kvinder - i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af arbejdstagerrettigheder i den offentlige og private sektor. Partnerskaber ULS partnere udgøres af både nationale, regionale og internationale fagforbund og netværk herunder Global Union Federations og International Trade Union Confederation. ULS lægger vægt på at støtte svage partnerstrukturer med et langvarigt træk, der kræver både kontinuitet og tilstedeværelse. ULS tillægsværdi og kernekompetencer vurderes at være strategisk og systematisk planlægning i forhold til specifikke mål inden for DWA. Rammekonsultation 2012 Konsultationen tog udgangspunkt i ULS rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i desk-review et. Ulandssekretariatet har et engagement i 25 lande, samt regionalt engagement i alle regioner. UM anbefalede, at ULS så på mulighederne for at fokusere aktiviteterne mere. Under konsultationen blev også ULS omfattende regionale tilstedeværelse drøftet, samt nødvendigheden af, at ULS i løbet af 2013 præsenterer en gennemarbejdet partnerskabstilgang med klare exitstrategier. Med den omfattende brug af rådgivningsbistand bør ULS vurdere sin tillægsværdi løbende. Ulandssekretariatet blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med 3F hvor relevant. Egenfinansiering Egenfinansieringskravet ses ikke som en udfordring for ULS, som forventer at kunne opfylde kravet om de 5 pct. i 2013, og de 15 pct. samfinansiering i Rammebudget

13 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 45,0 45,0 45,0 45,0 Egenfinansiering 7 1,9 1,9 1,9 1,9 Samfinansiering 8 0 3,8 5,7 5,7 7 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 8 Hhv. 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 13

14 Verdens Skove Verdens Skove (tidligere Nepenthes) er en miljø- og udviklingsorganisation, der har eksisteret siden Organisationen har i dag ca individuelle, private medlemmer. Verdens Skoves ønsker at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Målet er at finde nye måder at give den levende skov værdi for mennesker, bl.a. gennem konkrete projekter i regnskoven, der på bæredygtig vis forbedrer levevilkårene for folk i og omkring regnskoven, ved kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse og samarbejde. Verdens Skove arbejder således med fem overordnede mål: 1) Regnskovsbevarelse, 2) Skov & klima, 3) Vild dansk skovnatur, 4) Bæredygtigt træ, og 5) Organisationsudvikling. Verdens Skove har 20 års erfaring med udviklingssamarbejde i Latinamerika. Organisationen har til formål at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, i samarbejde med oprindelige folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Samtidig er det en del af arbejdet at påvirke den miljøpolitiske debat i Danmark og internationalt. De specifikke mål for udviklingsarbejdet er at udrydde fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Latinamerika og bevare skovarealet gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Verdens Skove har modtaget projektstøtte fra Danida siden starten af 1990erne. Efter en kapacitetsanalyse i 2009 blev en del af Verdens Skoves projektaktiviteter omlagt til et program i Latinamerika. Der planlægges en rammebevilling til Verdens Skove på 15 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Verdens Skoves kapacitet som programorganisation blev vurderet ved en kapacitetsanalyse i august 2009, som blev fulgt op af et desk-review i august/september Kapacitetsanalysen fra 2009 konkluderede, at Verdens Skove kombinerer en kvalificeret professionel projektafdeling med en engageret frivilligafdeling. Organisationen har en god ledelsesmæssig og faglig kapacitet til at administrere og implementere samarbejdet med Danida og partnere. Reviewet fra 2012 bekræfter disse konklusioner og tilføjer, at Verden Skove har en stærk faglig profil i forhold til miljø, fortalervirksomhed og organisationsudvikling. Organisationen formår at kombinere programimplementering og fortalervirksomhed baseret på et højt niveau af såvel faglig kompetence som frivilligt engagement i Danmark. Verdens Skove bør dog forøge sin egenkapital, og der skal arbejdes yderligere med økonomistyring, systemudvikling og procedurer. Programudvikling Verdens Skoves program i Latinamerika fortsætter i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. Verdens Skoves udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af individuelle og kollektive rettigheder samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer, reduktion af fattigdom samt skabelse af et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring de tropiske skove. Programmet omfatter også kommercialisering af skovprodukter, indkomstskabelse og fremme af bæredygtig turisme. I Bolivia vil organisationen søge at bevare skovområder med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis og bæredygtig udnyttelse af og sameksistens med den tropiske regnskov. De oprindelige folks rettigheder til at bevare skoven og til dens produkter og services søges forbedret på en måde, der samtidig respekterer andre, ikke-oprindelige folks rettigheder. Ende- 14

15 lig vil man arbejde med at forbedre de oprindelige folks kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer samt til at få indflydelse på forebyggelse af klimaforandringer på en bæredygtig måde. I Honduras er målet at bevare skovområder gennem bæredygtig brug og indkomstskabelse fra kommercialisering af skovprodukter og services. Man vil arbejde for, at myndighederne understøtter de lokale landsbygruppers ret til at forvalte naturressourcerne, og sætter aktivt ind overfor illegal rydning af landsbyforvaltede skove. Endelig vil organisationen arbejde for, at lokalbefolkningens produktion af produkter, fødevarer og services, er klimatilpasset. I Nicaragua vil man, udover skovbevarelse, arbejde med kapacitetsopbygning af organisationer til at forsvare og udøve kollektive og individuelle rettigheder gennem alliancer og fortalervirksomhed. I Panama, hvor målgruppen kun omfatter oprindelige folk, vil skovbevarelse ligeledes være på dagordenen med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis. Man vil arbejde for, at oprindelige folks rettigheder respekteres af Panamas regering, samt at de oprindelige folk har udviklet strategier for tilpasning til klimaforandringer. Partnerskaber Verdens Skoves direkte målgruppe er folk, der lever i og omkring regnskoven, primært oprindelige folk. Partnere udgøres af målgruppens egne interesseorganisationer, som f.eks. oprindelige folks organisationer, turismekomitéer, kvindegrupper, landsbyorganisationer, organiserede småskovejere og kooperativer. Verdens Skove arbejder ligeledes med civilsamfundsorganisationer, der udfører en støttefunktion til målgruppen. Samarbejdspartnerne skal nyde tillid og opbakning fra målgrupperne og arbejde ud fra demokratiske principper. De bør ligeledes respektere og arbejde for oprindelige folks og kvinders rettigheder, være miljøbevidste og have en lærende tilgang til arbejdet. Endelig kræver Verdens Skove, at partnerne har den nødvendige administrative kapacitet til at aflægge tilfredsstillende regnskab og rapportering. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i Verdens Skoves rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-reviewet i Desuden blev organisationens økonomi drøftet, da egenkapitalen er lav. Organisationen har et mål om at øge egenkapitalen med kr. pr. år, indtil den når en passende størrelse. Verdens Skoves exitstrategier samt arbejde med korruptionsbekæmpelse blev ligeledes drøftet. Egenfinansiering Verdens Skove regner med at kunne indfase fuld egenfinansiering allerede i 2014, hvor organisationen forventer at have øget indtægten via kontingenter samt ved indsamlinger herunder salg af regnskovscertifikater. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 15,0 15,0 15,0 15,0 Egenfinansiering 9 2,2 2,4 2,7 2,9 Samfinansiering ,4 0,5 0,5 9 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 15 pct., 16 pct., 17 pct. og 18 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 10 Hhv. 0 pct., 3 pct., 4 pct. og 4 pct. af Program- og projektaktiviteterne 15

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Generalforsamling 2012

Generalforsamling 2012 Til dagsordenens punkt 4 Forslag til politisk ramme og prioriteringer for Projektrådgivningens Bestyrelse 2012-13 (Vedtages af Projektrådgivningens Generalforsamling 28. april 2012) Forslagsstiller: Bestyrelsen

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 CARE Danmark J.nr. 104.N.1.f.Kvindepuljen. Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 1. Beskrivelse Formålet med projektet er at bidrage

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Nepenthes Programkoncept

Nepenthes Programkoncept Nepenthes Programkoncept I forbindelse med programansøgning til Danida Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika REVIDERET Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...3 2. Kontekst...3 3. Programmets

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013.

Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013. Strategi og principper for DHF s ulandsarbejde 2011 2013. 1. Målsætning for DHF s ulandsarbejde DHF arbejder for fuld ligestilling og integration af mennesker med handicap, så vi kan deltage i alle facetter

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010

Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010 Strategi for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde år 2008 til 2010 Indledning Dette er Dansk Handicap Forbunds (DHF) tredje ulandsstrategi. Den første ulandsstrategi dækkede perioden 2002-2004, den blev

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Forsidefotos: En pige har hentet vand fra landsbyens brønd i Entoto bjergene, Etiopien af Jørgen Schytte/Danida

Forsidefotos: En pige har hentet vand fra landsbyens brønd i Entoto bjergene, Etiopien af Jørgen Schytte/Danida DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2008 Forsidefotos: En pige har hentet vand fra landsbyens brønd i Entoto bjergene, Etiopien af Jørgen Schytte/Danida Oprindelig folk: Børn læser aviser, Guatamala af Jørgen Schytte/Danida

Læs mere

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005. Danida Udenrigsministeriet Maj 2006

DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005. Danida Udenrigsministeriet Maj 2006 DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2005 Forsidefotos: Esther Nakhumiza på 6 år undervises hjemme, Uganda af Mikkel Østergaard/Danida Bomuldshøst, Nicaragua af Jørgen Schytte /Danida Røde Kors uddeler fødevarehjælp

Læs mere

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10 Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien i 2009 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 1. Baggrund og formål... 6 2. Data...7 3. Metode

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde

Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde Strategi for LEV s internationale udviklingsarbejde - Inklusion, organisering og fortalervirksomhed 2014-19 1. Formål for LEV s ulandsarbejde Landsforeningen LEV s udviklingsarbejde baserer sig på FN s

Læs mere

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011 ERFARINGSOPSAMLINGSSEMINAR 2 14 JUNI 2011 Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Dagens program 09.00-09.20 Velkommen 09.20 10.15 Erfaringsopsamling

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen

Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Fremtiden for CISUs kapacitetsydelser og Projektpuljen Opsamling på medlemsmøder 18. og 19. sept. 2012 24. sept. 2012 / Tune Nyborg CISU står over for en række ændringer i vores aftale med Udenrigsministeriet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

8/06. Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden 8/06 Beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN

Læs mere

Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida

Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida DANIDAS NGO-SAMARBEJDE 2007 Forsidefotos: Sundhedsklinik i Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Danida træplantningsprojekt Utosi, Tanzania af Mikkel Østergaard/Danida Klasseundervisning i Tanzania

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet

Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Positionspapir nr. 4 Partnerskab og styrkelse af civilsamfundet Projektrådgivningen vil fremme: Partnerskaber mellem aktive eller potentielle civilsamfundsorganisationer i Nord og Syd, hvor: Fundamentet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14

Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14 .N.1-27. 9 Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Støtte til danske organisationers udviklingsaktiviteter Danske private organisationer 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger 2012-2016 8. juni

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016

Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016 Strategi og principper for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde 2014 til 2016 1. Målsætning for Dansk Handicap Forbunds ulandsarbejde Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder for fuld ligestilling og inklusion

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Fotograf: Søren Rud. Lokale fiskere holder møde på stranden i Mozambique. Udarbejdet af: Udenrigsministeriet - Layout: dristig.dk - Fotos: Jørgen Skytte Mikkel Østergaard

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr.

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr. Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag C: Godkendelse af støtte af mindre kapacitetsopbygningsinitiativer NGO FORUM modtog i marts 2014 fem ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer:

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Vi skaber en bedre fremtid

Vi skaber en bedre fremtid Vi skaber en bedre fremtid Strategi og fokusområder 2015 2020 INGENIØRER UDEN GRÆNSER IUG, partnermission Ghana Indhold Indledning 2 ----Hvorfor en strategi for IUG 2 ----IUG fra 2015 til 2020 2 Ingeniører

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16 vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN

Læs mere

Bilag 5.1. Programrapportering. Resume Maj - OktobeR 2 0 1 0

Bilag 5.1. Programrapportering. Resume Maj - OktobeR 2 0 1 0 Programrapportering Resume Maj - OktobeR 2 0 1 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Afrika... 3 1.1 Politiske, økonomiske og arbejdsrelaterede nyheder...3 1.2 Udvikling i program- og projektsamarbejdet

Læs mere

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr.

Maximum beløb der kan søges om er 200.000 kr. Ansøgningsskema 2012 - Mindre kapacitetsopbygningsinitiativer Enkeltstående aktiviteter eller afgrænsede initiativer, som normalt afvikles indenfor et år Ansøgning som word dokument på MAX 4½ SIDE (eksl.

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rammeorganisations kandidater

Rammeorganisations kandidater Udenrigsudvalget 2012-13 (Omtryk - 01-03-2013 - Manglende bilag) URU Alm.del Bilag 99 Offentligt Desk review af Rammeorganisations kandidater Caritas Danmark September 2012 Indholdsfortegnelse Liste over

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021 SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021 FORORD I 2012 vedtog Verdens Skove sin første samlede strategi for foreningens arbejde, der dækkede perioden fra 2012-2014. Her fokuserede

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere