Aalborg Universitet. Industriarbejdere mellem tradition og forandring Caraker, Emmett. Publication date: 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Industriarbejdere mellem tradition og forandring Caraker, Emmett. Publication date: 2008"

Transkript

1 Aalborg Universitet Industriarbejdere mellem tradition og forandring Caraker, Emmett Publication date: 2008 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Caraker, E. (2008). Industriarbejdere mellem tradition og forandring: om interesser og læreprocesser blandt danske industriarbejdere. (2. udg.) Aalborg: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. (Ph.d.-serien ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet; Nr. 4). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 26, 2015

2 Industriarbejdere mellem tradition og forandring - om interesser og læreprocesser blandt danske industriarbejdere Ph.d. afhandling Emmett Caraker December 2006 Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for Økonomi, Politik & Forvaltning, Aalborg Universitet

3 2

4 Forord Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke en række personer, som har været inspirerende og berigende for arbejdet med afhandlingen. En ph.d. afhandling fremstår som et meget individuelt produkt, men manges meninger og hjælpsomhed er af betydning undervejs, for at projektet lykkes. Mine to vejledere Morten Lassen og Tage Bild vil jeg takke for at give inspiration til projektet, insistere på, at teoretiske udflugter og tangenter blev bortrationaliseret, og for i øvrigt have tillid til, at det spor jeg var slået ind på, ville lykkes. Ligeledes en tak til de øvrige forskere i projektgruppen Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv, Rasmus Juul Møberg, Thomas Bay, Henning Jørgensen og Steen Scheuer, for vores diskussioner om lønmodtagernes holdninger og værdier i arbejdslivet. Faglige diskussioner i CARMA har været vigtige, og CARMA s direktør, Per Kongshøj Madsen, skal have tak for tålmodigt at afvente afhandlingens færdiggørelse. Lektor Henrik Lolle og forskningsassistent Bjarne Madsen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, vil jeg takke for deres hjælp i forbindelse med statistisk dataanalyse i den indledende fase af mit arbejde som forskningsassistent på instituttet. Jeg vil også rette en tak til lektor Finn Sommer og lektor Christian Helms Jørgensen ved Roskilde Universitetscenter, for deltagelse i forberedende diskussioner om afholdelsen af en erfaringskonference for tillidsvalgte i den ene case virksomhed, og til lektor Adam Johansen ved Den Sociale Højskole for forberedelse og deltagelse i konferencen, samt ligeledes for deres indspil om fagpolitiske læreprocesser ved udarbejdelse af kapitlet ud fra denne begivenhed. Også en tak til Ivan Nygaard for hjælp med computergrafikken. Min familie, Rasmus, Kasper og Dorte, har været mig en stor støtte. Jeg vil gerne rette en tak til min søn Kasper Steenberg, stud. soc. ved Aalborg Universitet, for at være behjælpelig med det store arbejde, det var at skrive interviewene ud. De faglige sekretærer og formænd i de respektive SID-fagforeninger og -distrikter skal have tak for deres imødekommenhed og hjælp i den indledende fase, hvor kontakten til virksomhederne blev etableret. En særskilt tak til ledelsesrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter i de to virksomheder, som gav mig adgang til virksomhederne og brugte tid på at arrangere alt om undersøgelsens praktiske forløb. Endelig vil jeg gerne takke de industriarbejdere, som har stillet deres tid, personlige engagement, erfaringer og indsigter til min rådighed gennem interview og møder i deres bolig eller på deres arbejdsplads. Emmett Caraker, december

5 4

6 1. Indledning Samfundsmæssig kontekst Arbejderkollektivet Holdninger til individ og fællesskab Forskningsspørgsmålene Afhandlingens afgrænsning Afhandlingens opbygning...14 I Teori Teorien om arbejderkollektivet som læreproces Individuelle og kollektive interesser Arbejde og subjektivitet Forandringsprocesserne og de kollektive interesser Sammenfattende omkring det teoretiske fundament Model Forskningsdesign og metodiske tilgange APL II industriarbejderserien Case studiet Case designet Det kvalitative forskningsinterview Tolkning og fremstilling Observation Validitet og generalisering Undersøgelsens data...98 II Analyse Arbejderkollektivet og forandringsprocesserne Profil af virksomheden Strukturelle og institutionelle rammebetingelser Fagpolitisk strategi I forholdet mellem konflikt og samarbejde Faglig strategi II - interessegrundlaget Industri og interesser i et forandringsperspektiv Fleksibilitet som interessespørgsmål Funktionel fleksibilitet et konflikttema Lean-konceptet og interesserne Arbejderkulturen i forandring Talspersonrollen modsætninger og perspektiver Portræt af Birthe: Jeg er for fanden da stadigvæk en kollega Personlig biografi Ambivalenser i arbejdet Talspersonen mellem kollegaerne og ledelsen Fællesskabsopfattelsen Portræt af Steen: Da jeg startede, var der nærmest en slags klassekamp i gang Personlig biografi Uenigheder i udvalgsstrukturen Uenigheder mellem kollegaer Forholdet til ledelsen Kollektivitetens betydning Talspersonen som fagpolitisk figur Sammenfatning virksomhed A

7 8. Kollektivitet som læreproces Indledning Profil af virksomheden Den fagpolitiske linje og praksis Fagpolitisk grundlag og organisation Koncernliggørelsen af samarbejds- og forhandlingssystemet Refleksioner over samarbejdsrelationen Det fagpolitiske dilemma Tillidsrepræsentantnetværket Sammenfatning Interessevaretagelsen Karens case Karens case i forhold til undersøgelsen Jans case Jans case i forhold til undersøgelsen Effektivitetsmålsætning og produktionsorganisering Produktionsregulering i arbejdsfællesskaber Sammenfatning og perspektivering Organisationsspørgsmålet Indledning SID erne og organisationsspørgsmålet Fagpolitiske initiativer på organisationsspørgsmålet Alternative fagforeningsopfattelser Henrik, 32 år, medlem af Metal Poul, 53 år, medlem af Metal Anni, 37 år, medlem af Kristelig A-kasse Christian, 57 år, medlem af Kristelig A-kasse, sikkerhedsrepræsentant Sammenfatning og perspektivering Interessevaretagelse og læreprocesser Indledning Realitetsmagtsbegrebet Realitetsmagt og bevidsthedsformer Tillidsrepræsentanternes tema-horisont skemaer Erfaringskonferencen for tillidsvalgte Metode for konferencen Konferencens diskussioner Kollektive læringssammenhænge Tolkningsprocedurer Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning virksomhed B Tema 1: Samarbejdsformer og forandringsprocesser Tema 2: DUA og selvstyreformerne Tema 3: Fagpolitiske læreprocesser Tema 4: APL II undersøgelsen Tema 5: De kollektive orienteringer Kollektivinteresser - fællesinteresser De kollektive orienteringer Virksomhedseksterne kollektivformer Kollektive orienteringer ambivalente og kritiske positioner

8 13.5 Lysgaards teori Konklusioner Problemstilling Teorigrundlag og analytiske koblinger Design Generalisering Afhandlingens empiriske resultater Arbejderkollektivet interessemæssigt og kulturelt Arbejderkollektivet i forandringsprocesser Arbejderkollektivet og free rider fænomenet Fagpolitiske læreprocesser Hvad forklarer arbejderkollektivet? Afhandlingens teoretiske bidrag Afhandlingens praksisrelevans Abstract Litteratur

9 8

10 1. Indledning Denne afhandling drejer sig om industriarbejdernes interesser og interessernes indhold, form og vilkår. Interesserne formuleres af en gruppe i arbejderklassen med en historisk stærk udbredelse af kollektivitet under ændrede vilkår på baggrund af nye arbejdsgiverstrategier og aftalesystemets decentralisering. Det er intentionen at skabe viden om, hvordan industriarbejdernes interessevaretagelse foregår i virksomhederne. Hvordan oplever industriarbejderne deres vilkår, og hvordan tænkes og handles i forhold til interesser? Anledningen for undersøgelsen er, at det danske overenskomst- og aftalesystem decentraliseres, og afgørelse om løn og arbejdsvilkår lægges ud til forhandlinger på det lokale niveau. Virksomhedsledelserne arbejder for øget adgang til fleksibilitet, der indføres nye produktionskoncepter, og arbejdsvilkårene i virksomhederne ændrer karakter. Afhandlingens fokus er den arbejdspladsnære kontekst. Intentionen søges indfriet ved, at undersøgelsen skal handle om de sociale, kulturelle og fagpolitiske bestemmelser af interessevaretagelsen i den virksomhedskontekst, hvori de produceres. Interesserne og interessevaretagelsen skal undersøges både ud fra den enkelte industriarbejders holdninger og praksis og de kollektive sammenhænge, industriarbejderne indgår i, og i samspil med de strukturelle og institutionelle vilkår. Den forskningsstrategiske interesse er at undersøge, hvordan den kollektive interessevaretagelse påvirker og påvirkes af forandringsprocesserne, og hvilken nyformulering af de kollektive interesser, der kan finde sted. 1.1 Samfundsmæssig kontekst Denne industriarbejderkontekst forstår jeg på baggrund af nogle overordnede samfundsmæssige forandringsprocesser. Industriarbejderne befinder sig i en eksportorienteret branche, og udviklingen på verdensmarkedet slår tydeligt igennem i danske industrivirksomheder som følge af integrationen i den globale økonomi. Forandringsprocesserne udgår fra fremvæksten af en international fleksibel netværkskapitalisme, der søger at ophæve industriproduktionens bindinger i sted, tid og rum. Den er kendetegnet ved stor forandringshastighed i ejerforhold, teknologi og produktionsformer, og med krav fra arbejdsgiversiden om tilpasning af institutionerne, aftalesystemerne og lønmodtagervilkårene for at frisætte og udvikle denne nye produktionsmåde. De nye udviklingstendenser bliver i forskningslitteraturen forstået som globaliseringens skærpede konkurrence og et pres på industriarbejderne for udflytning eller outsourcing af arbejdspladser, hastige og hyppige omstillinger i arbejdsopgaver og -organisation, deregulering og udkobling af den kollektive repræsentation og decentralisering af aftalesystemet med øget adgang til fleksibilitet og individuelt aftalte arbejdsvilkår. Denne udvikling ledsages af advarende undertoner om, at individualiseringen og fleksibiliteten vil undergrave eller udviske fællesskaberne og deres betydning. Fra fx Ulrich Beck om en brasilianise- 9

11 ring af arbejdsmarkederne, hvor kollektive institutioner og kollektive vilkår er forsvundet, arbejdsfællesskaberne opløst og arbejdsrelationerne individualiserede. Fra fx Richard Sennett om, at den fleksible kapitalismes mobilitet og fleksibilitet medfører et arbejdsliv uden kontinuitet, erfaringsdannelse og stabil identitetsudvikling i menneskers liv. Og fra Jesper Due og Jørgens Steen Madsen om et muligt omfattende magttab for fagforeningerne på internationalt plan gennem deregulering. Det vil få konsekvenser for fagforeningerne som bærende institutioner, og for de nationale aftalesystemer. 1 Hermed er der rejst spørgsmål til feltet om, hvordan forandringsprocesserne viser sig på det konkrete niveau og hvilke konsekvenser, de har for industriarbejderne og den kollektive interessevaretagelse. Udviskes fællesskaberne og kollektiviteten, eller kan det tænkes, at det ikke er et enteneller? De advarende scenarier kan være vigtige opmærksomhedspunkter for undersøgelsen, mens generaliseringerne synes vanskelige at overføre direkte til en dansk (industriarbejder)kontekst. Det danske arbejdsmarked er gennemreguleret af interesseorganisationer, kollektive aftaler, medlemskab af kollektive organisationer som normen og fremviser stadig kollektive træk. De advarende scenarier skal derfor ikke absolutteres, men medtænkes, som mulige udviklingstendenser. 1.2 Arbejderkollektivet Undersøgelsens forhåndsantagelse dømmer således de kollektive interesser inde på en nuanceret måde. Det klassiske arbejderkollektiv havde sine former for forsvar og beskyttelse gennem begrænsninger af produktion og afgrænsninger til overordnede. Sverre Lysgaard udforskede i en norsk kontekst i 1950 erne de underordnedes forskansning over for ledelsen i industrivirksomheden, forstået som et ubønhørligt teknisk-økonomisk system, med arbejderkollektivets grænsedragning mellem de og vi i en interessemodsætning til virksomhedsledelsen. Gennem bearbejdning af vilkårene i en fortløbende problemtolknings- og læreproces udvikledes arbejderkollektivet som et både kulturelt og interessemæssigt fællesskab. Dette arbejderkollektiv antager forskningslitteraturen som værende forsvundet eller sat under pres fra forandringsprocesserne i industrien og allerhøjst eksisterende som subkultur. Der er indtruffet en svækkelse, og en nydefinering af interesserne finder sted. Den forskningsstrategiske interesse og undersøgelsens ambition er at bidrage til viden om, hvordan denne udvikling konkret finder sted og kan forstås. Den gennemgående interesse i undersøgelsen er således: Hvad er der blevet af det klassiske arbejderkollektiv, og hvordan nyudvikles kollektivismen i lyset af forandringsprocesserne? 1 Ulrich Beck: Fagre ny arbejdsverden Richard Sennett: Det fleksible menneske Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nikolaj Lubanski: Kan virksomheder overleve uden fagforeninger? Indtryk fra IIRA s 10. verdenskongres FAOS

12 1.3 Holdninger til individ og fællesskab Forskellige undersøgelser af lønmodtagernes interesser, værdier og magt i arbejdsrelationerne peger på udviklingstendenser fra kollektivistiske og solidariske tænkemåder og orienteringer til individualistiske orienteringer. Det drejer sig om: 1) den interessemæssige solidaritet, som fagforeningerne står for, har ikke klangbund hos medlemmerne og adskiller sig fra medlemmernes hverdagspraksis og hverdagssolidaritet i de nære relationer, 2) fagbevægelsens politiske og ideologiske grundlag og samfundsopfattelse er i uoverensstemmelse med den enkeltes livspraksis og politiske holdninger, 3) fagforeningerne anses i et stigende omfang ikke som nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser, 4) virksomhedskulturen er under forandring fra en modsætningskultur til en samarbejdskultur, hvor modsætninger til ledelsen er trådt i baggrunden til fordel for et interessefællesskab sammen med virksomhedsledelsen med markedet som den fælles modpart. 2 Disse holdningsundersøgelser leverer vigtig viden om fagforeningsmedlemmernes opfattelser af interesserne samt virksomhed og fagforeninger som institutioner. Hvad enten de bevidsthedsmæssige udviklinger alene er udtryk for hverdagserfaringer eller er udtryk for, at fagforeningsmedlemmerne er påvirket af den dominerende samfundsmæssige diskurs om, at fagbevægelsen er overflødig som interesseorganisation, så rummer disse holdningsundersøgelser vigtig viden om det subjektivt erkendte. Imidlertid er arbejdsorienteringer og sociale orienteringer ikke konsistente eller rationelle, og der kan være andre meningssammenhænge end dem, der kan analyseres ud fra svar afgivet i et spørgeskema. Hermed er ikke konkluderet, at individualisering og egoisering blandt fagforeningsmedlemmerne ikke finder sted. Undersøgelserne peger i retning mod, at kollektiv interessevaretagelse som værdi er svækket, samt at rummet for kollektiv identitetsdannelse kan være blevet smallere. Og en række konkrete udviklinger i lønmodtagernes valg synes at understøtte en sådan antagelse. På organisationsspørgsmålet foregår en udvikling, hvor den etablerede fagbevægelse taber medlemmer til nye, konkurrerende foreninger. Den Kristelige Fagbevægelse o.a. tilbyder et lavere medlemskontingent og er ikke bundet til den traditionelle fagbevægelses idegrundlag og tilhørsforhold til den socialdemokratiske bevægelse. De konkurrerende foreninger vokser sig store, og diskussionen i den offentlige debat drejer sig om legitimitetsproblemerne for fagbevægelsen. Denne undersøgelse interesserer sig for, som et delaspekt, hvad medlemskaber af forskellige fagforeninger samt uorganiserede på den samme arbejdsplads betyder for arbejdspladsens faglige sammenhold. En anden side af organisationsspørgsmålet er tendensen til, at de unge i et stigende omfang ikke melder sig ind i en fagforening. Dette er blevet set i forskningen som en aftraditionalisering af arbejderbevægelsen som dominerende kultur, der organiserede menneskers liv. Den tidligere 2 Der henvises til Tage Bild mfl.: Arbejdsliv og Politik set i Lønmodtagerperspektiv, publiceret i Medlemmer og meninger, Sikke nogen typer og Fællesskab og forskelle (her efter APL undersøgelsen 1992). APL undersøgelsen gennemførtes i 1992 som en spørgeskemaundersøgelse blandt 3360 medlemmer af LO og 32 kvalitative interview. Desuden henvises til Thomas Bay mfl.: Lønmodtagerne i tiåret (APL II undersøgelsens sammenlignende del). Endvidere for særligt problematikken om unges fagforeningsorientering: Jens Christian Nielsen: Ungdom, demokrati og fagbevægelse - ny (arbejder)ungdom og demokratiske læreprocesser, 2002, samt Jørgen Goul Andersen, Lars Torpe & Johannes Andersen: Hvad folket magter

13 stærkere sammenhæng mellem en fagforeningsmæssig socialisation i en lønarbejderfamilie og de politiske, ideologiske og fagpolitiske orienteringer, er aftaget. Der foregår ikke på baggrund af tradition et selvforståeligt valgt tilhørsforhold til arbejderbevægelsen. Denne undersøgelse interesserer sig for, som et delaspekt, hvad denne udvikling blandt de unge betyder for interessevaretagelsen i virksomheden. Et flertal af industriarbejderne stemmer i dag på borgerlige partier, og individualistiske og liberalistiske værdier og præstationsprincipper synes at være i vækst. Undersøgelsen interesser sig for, som et delaspekt, hvordan arbejdspladsens sammenhold og interessevaretagelse påvirkes af en sådan bevidsthedsmæssig udvikling. Det senmoderne samfund er ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens kendetegnet ved en højere grad af refleksivitet og åbenhed opad i samfundet. Refleksiviteten om, hvem man er, og hvad man skal hen til, bliver et grundvilkår for individerne. Diskursen om samfundet er således præget af de dispositive muligheder for at præge sit eget liv og skrive sin egen livsbiografi: Tilværelsen er blevet et individuelt projekt. Diskursen om det senmoderne arbejdsliv bliver således også en diskurs om, hvordan individerne kan vælge livsbane og forme deres liv. Denne indskrivning af arbejdet i den senmoderne diskurs kan have konsekvenser for, hvordan interesserne ud fra arbejdet tænkes. De senmoderne teorier om arbejdslivets udvikling og udviklingsmuligheder leverer vigtige opfattelser af, hvad der kan være på spil for lønmodtagernes bevidsthed i forhold til arbejdet. Teorierne bevæger sig imidlertid på et højt generaliseringsniveau. Man kan stille modspørgsmålet ud fra fx Pierre Bourdieu, om samfundet er blevet mere åbent opad, og endvidere, at refleksivitet som grundvilkår vil være afhængig af de udviklingsmuligheder, individet ser ud fra det konkret foreliggende arbejde. Disse perspektiver om lønmodtagernes individualisering og virksomhedsorientering skal sættes i forhold til den faktiske udbredelse af de kollektive træk. Kollektive organiseringer er fortsat fremherskende på det danske arbejdsmarked, med et gennemregulerende overenskomst- og aftalesystem, en høj organisationsprocent og kollektive træk i form af regulerede interessekonflikter. På denne baggrund kan man antage, at der fortsat foregår en vedvarende produktion af fælles erfaringer og vurderinger på arbejdspladserne. Men hvordan interesserne bliver til ud fra industriarbejdernes hverdagspraksis og erfaringer under de nye aftalemæssige og produktionsmæssige vilkår, er der behov for viden om. Herunder især, hvordan den igangværende decentraliseringsproces, de nye produktionskoncepter samt fleksibiliteten påvirker den kollektive interessevaretagelse. Undersøgelsen håber at bidrage med viden om disse processer. Den forskningsstrategiske interesse er at kombinere en subjektivitetsanalyse af danske industriarbejdere med en Industriel Relations analyse af det lokale aftalesystem med virksomheden som case. I feltet forventes at være en flerhed af interesser blandt industriarbejderne. Det er intentionen, at disse flerheder skal være synlige og gennemsigtige. Både de kollektive og individuelle interesser skal belyses, men det er de kollektive interessers fornyelse, der er undersøgelsens underliggende tema. 12

14 Min forforståelse indrammes af, at jeg ser feltet styret af forskellige intentioner, rationaler og underliggende konfliktmuligheder. Industriarbejdet er underlagt det virksomhedsøkonomiske rationale, hvor ekspansion og effektivitet er grundlaget for virksomhedernes drift. Der antages at være et spændingsfelt mellem det virksomhedsøkonomiske rationale og den kollektive interessevaretagelse, hvor vilkår og forandringsprocesser kan opleves både som chancer og risici. 1.4 Forskningsspørgsmålene Hovedspørgsmålet i afhandlingen er: Hvad kendetegner industriarbejdernes interesser og læreprocesser? Der fokuseres på interessernes grundlag, sociale og kulturelle normer, den fagpolitiske strategi og de læreprocesser, der finder sted. Undersøgelsen inddrager de strukturelle og institutionelle forhold og betingelser, den sociale og kulturelle kontekst og den subjektive livserfaring. Det er intentionen, at undersøgelsen særligt skal vise, hvordan interesserne påvirker og påvirkes af forandringsprocesserne. Hovedspørgsmålet deles op i en række undersøgelsesspørgsmål: Hvilken problemtolkning finder sted, og hvilke interesser formuleres og handles? Der er fokus både på interessevaretagelse selvstændigt og gennem den kollektive repræsentation. Hvilke sociale og kulturelle normer og forståelser findes der blandt industriarbejderne? Og kan disse sociale og kulturelle normer tolkes ind i en kollektiv interessevaretagelse? Hvilke fagpolitiske strategier er der udviklet kollektivt, og hvordan indgår tillidsrepræsentanterne i arbejdet for de kollektive interesser? Hvilke kollektive fora eksisterer for erfaringsopsamling, og hvilke læreprocesser finder sted? Hvilke begrundelser har industriarbejderne for henh. at stå uden for en fagforening og at være medlem af en fagforening, og hvordan indgår de uorganiserede i den kollektive proces? 1.5 Afhandlingens afgrænsning Undersøgelsens er foretaget i , og omhandler de ufaglærte industriarbejdere med medlemskab af SID, men også industriarbejdere med medlemskab af andre LO-fagforeninger og Den Kristelige Fagbevægelse o.a. er med i undersøgelsen. Industriarbejderne er analyseret som lønarbejdere med virksomheden som case, og i konstruktionen af forskningsobjektet er der truffet en række valg. Forskningsstrategien er at udforske de sociale processer kontekstafhængigt. Forhold udenfor virksomheden inddrages alene i det omfang, det er nødvendigt for at forstå og fortolke industriarbejderne i konteksten. Forhold, der ikke er udforsket systematisk eller i dybden, og som ikke inddrages i fremstillingen, er den sociale reproduktions betydning for industriarbejdernes arbejdsliv og arbejdsorientering, og industriarbejdernes holdnin- 13

15 ger til bredere samfundsmæssige spørgsmål, undtaget herfra industriarbejdernes holdning til fagbevægelsen. Her søges eftersporet holdninger til fagbevægelsen i et interesseperspektiv og som generel identifikation, mens industriarbejdernes holdninger til organisationsapparatet og demokratispørgsmålet i fagbevægelsen ikke har været en del af undersøgelsens spørgsmål. Det er kun taget op i det omfang, industriarbejderne selv formulerede interesse herfor. De teoretiske valg er afgrænset således, at der ikke er taget afsæt i teori om overordnede samfundsmæssige udviklingstræk, som forstår samfundsudviklingen som en overordnet social transformationsproces med radikale organisatoriske samt bevidsthedsmæssige brud med industrisamfundets institutioner til et postindustrielt klasseløst videnssamfund. I stedet anvendes teori om det sociale interaktionsniveau og de bevidsthedsmæssige processer blandt industriarbejderne, samt teori og forskningsbidrag om forandringsprocesserne. Dette fravalg betyder, at industriarbejdernes bevidsthed og interesser ikke analyseres ud fra en objektiverende ramme, der udtrykker social reproduktion versus senmodernitet, men hvor den eksplorative tilgang åbner for at indfange konkrete udtryk for senmodernitet. 1.6 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er opdelt i 3 dele. I første del præsenteres teorien og forskningsdesignet. I anden del præsenteres hovedparten af undersøgelsens materiale. Materialet består af 4 datasæt: case studie i 2 industrivirksomheder, interviews med fællestillidsrepræsentanten i een industrivirksomhed, og en interviewundersøgelse med industriarbejdere fra APL II projektet. Case studierne præsenteres i analysedelen, mens de to øvrige datasæt anvendes i afhandlingens tredje del. Den tredje del er en tematisk fremlæggelse og diskussion på tværs af hele materialet. Første del af afhandlingen består af 5 kapitler. Kapitel 2, 3, 4 og 5 præsenterer den anvendte teori, som er et produkt af den første forforståelse og den senere analytiske bearbejdning af materialet. Fænomener og problemstillinger er tematiseret ud fra ønsket om at kombinere en Industriel Relations analyse på virksomhedsniveau af interessevaretagelsen med en subjektivitetsanalyse af industriarbejderne. Teorien lægger hovedvægten på at fremstille teori og begreber. Der gøres en undtagelse i kapitel 3 om individuel og kollektiv handlen. Kapitlet tager udgangspunkt i Mancur Olsons free rider teori og inddrager efterfølgende nogle af de synspunkter, der har været rejst i debatten om Olsons teori. Kapitel 2 præsenterer teori på det sociale interaktionsniveau, om de kollektive processer, der finder sted mellem industriarbejdere i en virksomhed. Udgangspunktet er her Sverre Lysgaards teori om arbejderkollektivet. Vigtige aspekter ved Lysgaards teori belyses, og der foretages yderligere begrebsbestemmelser ved at inddrage anden teori om kollektive læreprocesser, magtbegrebet og bestemmelse af arbejderkulturen. Kapitel 3 præsenterer teori om individuel og kollektiv handlen. Mancur Olsons nyttehandlingsteori om at se individet som et kalkulerende og nyttemaksimerende individ præsenteres. Der inddrages nogle af de indvendinger, der har været rejst mod Olsons teori. Diskussionen leverer et indspil til det konkrete fænomen, undersøgelsen også interesserer sig for, at være free rider. At være free 14

16 rider betyder, at et individ nyder et kollektivt gode uden at være bidragsyder til den organisation, der har tilvejebragt det. Dette spørgsmål er især relevant i den ene case virksomhed. Endvidere søger jeg ud fra diskussionen med Olsons position at indkredse, hvordan individet indgår i det sociale. Kapitel 4 præsenterer teori på det subjektive niveau. Undersøgelsens forståelse af subjektivitet sker ud fra den kritiske teori, med vægt på teorien om hverdagsbevidstheden af Thomas Leithäuser og Birgit Volmerg og teorien om ambivalens ved Regina Becker-Schmidt. Traditionens tilgang er socialpsykologisk, med vægt på de indre psykiske processer hos individet, i sammenhæng med den sociale kontekst og interaktion, individet indgår i. Endvidere præsenteres Oscar Negts erfaringsteori om erfaringens mulighed under henh. magtmæssige forhold og i det relative frirum. Kapitel 5 er en gennemgang af teori om det samfundsmæssige niveau, operationaliseret til de forandringsprocesser af strukturel og institutionel karakter, der foregår på arbejdsmarkedet generelt og konkret i industrien. Kapitlets intention er at præsentere den viden, der kendetegner produktionsforholdene og de rammer, der er for arbejderkollektivet. Kapitlet starter på et højt abstraktionsniveau, med udgangspunkt i en skelnen mellem den fordistiske og postfordistiske produktionsmåde ud fra reguleringsteorien, for herefter at inddrage teori og forskningsundersøgelser om produktionskoncepter og fleksibilitetsformer. Fagbevægelsens strategi om Det Udviklende Arbejde inddrages ved at diskutere den forskningstradition om DUA, der er udviklet sideløbende med fagbevægelsesstrategien. Herefter ses på de institutionelle rammebetingelser for den lokale interessevaretagelse. Dette foretages med udgangspunkt i Industriel Relations traditionens bidrag om den centraliserede decentraliseringsproces af overenskomstsystemet og de øgede kompetencer til aftaleindgåelse på virksomhedsniveauet. Kapitlet slutter med en gennemgang af Den Kristelige Fagbevægelse ud fra Steen Scheuers organisationsanalyse og Niels Dahl Sørensen mfl.s medlemsundersøgelse. Formålet er at oparbejde en baggrundsviden forud for præsentationen af materialet fra den ene case virksomhed. Teorifremstillingen samles kortfattet op, og der præsenteres en model, der har fungeret som en hjælp i feltarbejdet og i analysen. Kapitel 6 præsenterer forskningsdesignet og de metodiske tilgange. Inspirationen er hentet hos kritisk teori og kritik realisme, samt Bent Flyvbjergs typologi i forhold til case studiet. Hovedvægten i kapitlet ligger på gennemgangen af case studiet og forskningsinterviewet som metode. Der redegøres for de forskellige metodiske valg, der er truffet undervejs, som undersøgelsen er skredet frem, og der bringes en oversigt over datamaterialet. I afhandlingens andel del, analyse-delen, kapitel 7 og 8, fremlægges hovedparten af undersøgelsens empiriske materiale. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg præsenterer materialet fra de to case virksomheder. Der lægges vægt på tætte beskrivelser af de sociale interaktionsformer og af subjektiviteten i kontekst. Da de to case virksomheder præsenterer to meget forskellige arbejderkollektiver og forskellige problemstillinger, er case kapitlerne ikke rapporteret efter den samme disponering. Gennemgangen er holdt tæt til udvalgte problemstillinger, der bidrager særligt til forståelsen i forhold til forskningsspørgsmålene. 15

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1.

Citation for pulished version (APA): Brink, T. (2012). Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011: Tænker din virksomhed nyt?. Innovation, 1. Syddansk Universitet Innovation - Nykredit Ejerlederanalyse 2011 Brink, Tove Published in: Innovation Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fagforeningernes krise har i over et årti

Fagforeningernes krise har i over et årti 26 ARBEJDERHISTORIE NR. 2 2011 SOLIDARITET OG INDIVI- DUALISME Fællesskabsformer blandt danske lønmodtagere 1 Af Emmett Caraker Solidariske fællesskaber på arbejdspladserne er grundlaget for fagbevægelsen.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere