Interviews om første halvdel af det 20. årh. Danmarkshistorie genfortalt på dvd af nogle af dem, som gennemlevede den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviews om første halvdel af det 20. årh. Danmarkshistorie genfortalt på dvd af nogle af dem, som gennemlevede den"

Transkript

1 Interviews om første halvdel af det 20. årh. Danmarkshistorie genfortalt på dvd af nogle af dem, som gennemlevede den I 1982 gik jeg i gang med at optage videosamtaler med personer, som på grundlag af egne erindringer kunne fortælle om væsentlige personlige eller samfundsmæssige begivenheder i den første halvdel af det 20. årh. dramatiske Danmarkshistorie, nærmere betegnet fra September-forliget mellem DA og LO i grundlaget for Den danske model - og Systemskiftet i grundlaget for indførelsen af det parlamentariske demokrati - til og med Nazi-Tysklands besættelse af Danmark Dvd erne kan erhverves for kr. 50 på e-postadressen på tlf eller på adressen Ellebakken 29, 3460 Birkerød. Hermed følger en oversigt over de indtil nu redigerede dvd er. Storlockouten og Septemberforliget 1899 Danmark er et fredeligt land. Men i 1899 var der drama i luften. Dansk Arbejdsgiverforening, DA lockoutede i godt tre måneder først ca , siden ca og til sidst næsten af De samvirkende Fagforbunds - nu LO s - dengang godt medlemmer. Anledningen var, at de danske arbejdere som de formentlig bedst organiserede i verden - den engelske fagbevægelses formand måtte ligefrem en tur til København for at se, hvordan arbejderne i dette lille bondeland havde båret sig ad - havde presset lønningerne i vejret, så 'jernbaronerne følte sig truede på deres konkurrenceevne. Pianosnedker Balduin Poulsen - opkaldt efter den dirigent i Tivoli, som uropførte Carl Nielsens smukke opus 1, Lille Suite for Strygere, Balduin Dahl - var 10 år, da hans far blev lockoutet. I københavnske arbejderkredse fik Lockouten navnet Hungerkrigen. Forklaring: Børnedødeligheden var i sommeren 1899 den hidtil højest registrerede. Kristelige arbejdsgivere og arbejdere i Jylland - hvor ellers - kunne ikke udholde denne klassekamp. Derfor stiftede de midt under kampen deres Kristelige Fællesforbund, som ikke havde noget imod at sende strejkebrydere og løntrykkere ud. Børnearbejdet i fabrikkerne I 1873 blev der gennemført et forbud mod fabriks-arbejde for børn under 10 år. Først i 1913 indførtes der også et forbud mod fabriks-arbejde for børn mellem år. For andet børnearbejde f.eks. i landbruget blev der aldrig gennemført nogen begrænsninger. Fra sit 10. år havde Balduin Poulsen i lighed med mange andre drenge i kvarteret på Nørrebro i Kbh. arbejde på en fabrik fra kl. 6 til kl. 12 for derefter at falde i søvn i skolen om eftermiddagen mellem kl. 13 til 18. Nogle lærere slog drengene, fordi de faldt i søvn - andre lod dem sove. Peter Sabroe - børnenes ven og de fattiges beskytter I årene op til 1. verdenskrig var Peter Sabroe vel landets mest kendte - og i visse kredse mest forhadte - politiker. Som journalist og siden hen som politiker kritiserede han med stor agitatorisk kraft de elendige sociale forhold, som dengang prægede vort samfund. På båndet interviewes bl.a. redaktør Sven Sabroe - en af Peter Sabroes to sønner - og redaktør Holger Eriksen - en af Peter Sabroes efterfølgere som redaktør på avisen Demokraten i Aarhus og hans efterfølger som socialdemokratisk MF er for Nordre Kreds i byen. Hulda Grubau fortæller om sit ophold på det missionske pigehjem Hebron ved Struer, hvor behandlingen var alt andet end næstekærlig. Det var hende som i 1904 lukkede Sabroe ind på pigehjemmet. Hermed påbegyndtes hans opgør med de barske vilkår på datidens børnehjem. 1

2 Hans opgør gjaldt også de elendige forhold for tjenestedrengene rundt på bøndergårdene og forholdene for det kvindelige tyende og enkerne. Det lykkedes Sabroe at få gennemført en Enkebørnslov i noget af det sidste han nåede. Først i 1959 fik enkerne en pensionslov. De var virkelig ilde stedt i mange år. Viola Nørlevs mor blev i 1903 enke med syv børn. På båndet udstøder hun et dybt suk, da jeg spørger hende, hvordan hendes mor klarede denne situation. Også de sindssyge eller evnesvage, de fattige, gamle og de fængslede havde Sabroes opmærksomhed tillige med de værnepligtige efter en række dødsfald pga. ihærdige rekrutplagere. Også dengang foranledigede polske gæstearbejdere social dumping, samtidig med at de levede under elendige forhold, hvad Sabroe påpegede. Den danske syndikalisme 1899-Septemberforliget lagde klassekampen i lidt for faste rammer - iflg. fagbevægelsens venstrefløj: Syndikalisterne. Maskinarbejder Holger Jensen - gm. en søster til den ledende syndikalist Chr. Christensen, forfatteren til erindringsbøgerne En rabarberdreng vokser op og Bondeknold og rabarberdreng - fortæller. Endvidere medvirker formanden for Smedeforbundet Hans Rasmussen. Kampen mod krigen. 1. verdenskrig og Den tyske Novemberrevolution 1918 I marts 1918 blev tyske soldater sat ind på den nordlige del af Vestfronten over en 75 km. lang strækning efter en 200 m. bred 'ildlinje' foranlediget af kanoner. Teglværksarbejder Asmus Schmidt fra Gråsten var med i denne Martsoffensiv. Han beretter om krigens helvede støttet af film fra massemyrderierne på slagmarkerne. Holger Eriksen fortæller om Socialdemokratisk Ungdomsforbunds og Holger Jensen fortæller om syndikalisternes kamp mod militarismen og krigen. Selv gik han i sultestrejke. Af politiske grunde måtte han søge til Tyskland for at få arbejde. Her kunne han til sin store forbløffelse konstatere, at krigsbegejstringen herskede selv blandt hans venstreorienterede arbejdskammerater. Men hvordan skulle den socialisme, der først i slutningen af 1800-tallet fik en vis politisk indflydelse, dog kunne magte at sætte et flertal af folket op imod en massiv borgerlig krigs-indoktrinering? En senere flygtning fra nazismen - Frits Gelbard, jødisk socialdemokrat - husker ikke bare, hvordan han (sammen med sin far og en vis A. Hitler) på Slotspladsen i Berlin hørte kejser Wilhelm II erklære Rusland og Frankrig krig. Han husker også, hvordan den tyske November-revolution - der i 1918 gjorde en ende på 1. verdenskrig og kejserriget - førte til en blodig kamp mellem parlamentarisk indstillede socialdemokrater og sovjet-kommunistisk indstillede Spartakister. Pga. borgerlig fransk hævngerrighed - nederlaget til Preussen i udmøntet i krav om at Tyskland skulle helt på knæ efter 1. verdenskrig - og pga. af den tyske højrefløjs indbildt frygt på for et kommunistisk Tyskland, blev dette store land - Europas økonomisk stærkeste op til krigen - ikke en socialdemokratisk velfærdsstat, men et nazistisk diktatur. Indførelsen af 8 timers arbejdsdagen En af de københavnske bygningsarbejdere - Bernhard Hansen - som var med til at aktionere denne sociale landvinding igennem, fortæller om kampen for at sikre dette gode. Bernhards diktion minder ikke så lidt om Ebbe Rodes Storm P ske. 2

3 Kong Chr. X.s Påskekup støttet ikke bare af de Konservative, men også af Venstre Allerede i marts 1920 søgte de kommende nazi er i Tyskland at tage magten. Det skete ved det såkaldte Kapp-kup. Den SPD-ledede regering fik imidlertid gennemført en landsdækkende generalstrejke, som efter kun fem dage fik undergravet kuppet. Men derefter fortsatte den tragiske strid mellem socialdemokraterne og kommunisterne, som fastholdt deres beundring for sovjet- diktaturet. Ledende danske erhvervsfolk ØK s grundlægger H. N. Andersen, F. L. Smidth-dir. Alexander Foss, Carlsberg-dir. Vagn Jacobsen, skibsreder A. P. Møller m.fl. - følte sig tilsyneladende inspireret af Kappkuppet. I hvert fald overtalte de kong Chr. X. til at fjerne regeringen Zahle, skønt den havde et SR-flertal bag sig. Parlamentarismen blev først grundlovsfæstet i Men de facto var denne styreform blevet indført med Systemskiftet i 1901, hvad majestæten da også erkendte under Statslånskrisen i Derfor trak han i sidste øjeblik sin plan om at udnævne en regering uden et flertal bag sig tilbage. Venstrelederen J. C. Christensen havde accepteret lederskabet af denne regering. Kun et år efter lod kong Chr. X. sig så overtale til at se væk fra parlamentarismen. Under dække af ønsket om at få så meget af Sydslesvig tilbage til Danmark som muligt fik de ledende erhvervsfolk ikke bare deres venner hos de Konservative, estrupianske efterfølgere, men også Forfatningskampens parti Venstre med på at fjerne Zahle-regeringen. Erhvervsfolkenes egl. hensigt var ikke at støtte Den slesvigske sag'. Deres og Venstres egl. hensigt var at hindre en videreudvikling af den velfærdsstat, som så småt var under opbygning i kraft af det siden 1913 eksisterende SR-flertal. De første velfærdsstats-skridt var blevet taget i begyndelsen af 1890 erne, mens der kun sad tre socialdemokrater i Folketinget. Men den 3. af disse S-folk var blevet valgt i en landkreds. Én ting var, at Socialdemokratiet var på fremmarch i byerne, men 'socialisternes' fremtrængen på landet - hvor de fleste dengang boede - skulle for enhver pris hindres. Med Bismarck som forbillede søgte VK-partierne derfor at gennemføre sociallovgivning - i den hensigt at tage vinden ud af sejlene på S. SR førte socialpolitik af andre grunde end de borgerlige. Og i 1920 var det blevet for meget for VK og erhvervslivet med en forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, 8-timers arbejdsdag og trusler om, at arbejderne i kraft af såkaldte bedriftsråd ville gøre indhug i arbejdsgivernes Septemberforligs-rettigheder til at "lede og fordele arbejdet". Derfor ønskede erhvervslederne at få kongen til at fjerne Zahle-regeringen, Og derfor fik han støtte af VKpartierne med den ledende V-politikker J. C. Christensen - af mange hyldet som en af vore store parlamentarikere - som en "nøgleskikkelse iflg. prof. Tage Kaarsted, der i 1968 skrev disputats om kong Chr. X.s Påskekup. Jeg taler bl.a. med ham på dette bånd. Mens vi forberedte samtalen, spurgte han mig pludselig: "Hvor har du egl. din animositet mod Venstre fra?". I fuld overensstemmelse med sandheden kunne jeg efter læsningen af hans disputats - og fortsat læsning om Venstre på egen hånd - svare: "Fra dig". V fik i 1920 opfyldt sit formål med støtten til kongens Påskekup: SR-flertallet siden 1913 forsvandt. og V dannede regering bl.a., fordi VK under valgkampen efter kuppet i 1920 for første gang kunne skræmme danske midter-vælgere med, at en fortsat regeringsdannelse baseret på S ville føre til et Sovjet- Danmark. Det var en ligeså løgnagtig påstand som de tyske borgerliges om en tilsvarende sovjet- risiko i deres land. De socialdemokratiske partier tog jo umiddelbart i 1918 afstand fra sovjet- kommunismen - en 3

4 afstandtagen, som de siden fastholdt uafkortet. Men mange hjemlige borgerlige havde meget svært ved at skelne mellem Stalin og Stauning. Generalstrejken i Randers 1922 I de fire år efter Påskekuppet i 1920, hvor V regerede, udfoldede partiet sammen med DA visse initiativer for at svække S og fagbevægelsen. Bl.a. støttede V-regeringen et af DA i 1920 oprettet landsdækkende strejkebryderkorps - Samfundshjælpen - med både politi og militær og det i en sådan grad, at aktionerne på arbejdsmarkedet blev umuliggjort, skønt lønpresset fra DA var massivt. I 1922 kunne politiet og dragonerne ikke holde styr på aktionerende arbejdere i Randers. I den situation sendte V-regeringen befalingsmandselever fra Aarhus og Viborg til byen - de menige turde man ikke lide på. Det skete med en ordre fra V-justitsministeren om i givet fald straks at gøre brug af våbnet. Det var således ikke V-regeringens skyld, at det ikke kom til et dansk Ådalen i Randers i På denne svenske lokalitet dræbte militæret i 1931 fem personer i en arbejderdemonstration (jf. Bo Widerbergs film om denne barske hændelse). Jeg taler på båndet med en af befalingsmandseleverne, Peter Schön. Han er uden nogen som helst skyldfølelse over i givet fald at skulle skyde på landsmænd. "Jeg handlede efter ordre", lyder hans svar på mit spørgsmål. Jeg taler også med en af Randers-arbejderne, maskinarbejder Viggo Dyreborg, der fortæller mig hvordan hans fagforeningsformand ved generalstrejkens indledning formanede: Man kan vinde en strejke - men man kan også tabe den - og det gjorde arbejderne efter en måneds udholdenhed. To arbejderkvinder fortæller Viola Nørlevs mor blev som nævnt enke i 1903 med syv børn - kun 38 år gammel. I alt fødte hun tolv børn, men næsten halvdelen af dem døde kort efter fødslen. Dengang var der ikke noget, der hed enkepension. En sådan gennemførtes først i 1959 (dog med en foreløbig ordning i 1933-Socialreformens Forsorgslovs revision i 1941) Violas mor måtte derfor tage forefaldende arbejde. Fattighjælp - nu kontanthjælp - ville hun ikke acceptere. Hun ønskede f.eks. ikke, at hendes børn skulle have brød, hvorpå der var stemplet FATTIGVÆSNET - så modtagerne ikke var i tvivl om, at de spiste Naadsensbrød. Det lykkedes for moderen at holde sammen på sin store familie - i en periode for kun 33 øre om dagen. For at undgå de værste kriser stampede (udlånte) hun af og til noget af hjemmets beskedne bohave til Onkel (pantelåneren). Moderen skiftede ofte bolig. På den måde kunne familien bo gratis et par måneder, hvorefter man i nattens mulm og mørke drog af til en anden lejlighed med det beskedne bohave på en trækvogn. Via Menighedsplejen modtog moderen på et tidspunkt et favorabelt tilbud mhp. imødegåelsen af familiens fattigdom: Fjernelse af børnene fra hjemmet. Maria Thomsen - tekstilarbejderske fra Vejle - blev gift kun 17 år gammel, fordi hun blev gravid. Hun fortæller om elendige boligforhold og om de meget vanskelige økonomiske kår for mange arbejderfamilier under DA-lockouterne i 1921 og 1922 (den sidstnævnte var den Randers-arbejderne reagerede på) i den - velgennemførte - arbejdsgiverhensigt at presse lønningerne ned og om pasningen af den førstefødte samtidigt med hendes natarbejde. De fleste af sine erhvervsaktive år arbejdede hun på bomuldsspinderier i Vejle. Det var før, der blev taget selv de mindste arbejdsmiljømæssige hensyn. Arbejdet var præget af støj, støv og træk, hårde fysiske 4

5 belastninger og af arbejdsulykker. Hun beretter om en sådan meget dramatisk ulykke, hvor en af hendes kolleger ved håret blev trukket ind i en spinderimaskine og kastet ned på gulvet med døden til følge, mens Maria stod ved siden af. De tjente bønder. Tjenestedrengene på landet Alle landarbejder- og husmands-børn tjente bønder i sommerhalvåret maj - oktober fra de var 8-10 år og til de som 14-årige ved konfirmationen blev udskrevet af skolen. Arbejdsdagen begyndte ved 4-5 tiden om morgenen og kunne vare til kl om aftenen. Der var ingen kontrol med behandlingen af tjenestedrengene (eller tjenestepigerne) og ingen bestemmelser om arbejdstidens længde eller arbejdets belastninger. Sovestedet var i det uopvarmede karlekammer - nabo til hestestalden - og i samme alkove som karlen, uden at der foreligger undersøgelser af, hvad det har medført af tilnærmelser. Men hvorfor skulle antallet af homofile have været mindre dengang end i dag? På dette videobånd fortæller tækkemand Hans Andersen om sin tid som tjenestedreng på landet bl.a. - som Carl Nielsen gør det i hans smukke erindringsbog Min fynske barndom - hvordan han under de drivende skyer lå og drømte sig væk til gode materielle kår. Indledningen til sidste satsen af det 20. århs. største symfoni - Carl Nielsens 5. - forestiller jeg mig er et minde om dette hyrdedrømmeri. Derfor bruger jeg den som indlednings-strofe til denne samtale med Hans Andersen. Tjenestepigerne på landet Hvad der er skrevet om børnearbejdet på landet har væsentligst drejet sig om drengenes lange ensomme dage som vogterdrenge ude på markerne, hvor køer og får gik uden indhegning, det hårde slid, de mange tæsk, den dårlige kost, de elendige sovekamre osv. Men også pigerne havde et slidsomt arbejde. Indendørs skulle der sørges for madlavning, vask af køkkengrej, pudsning af komfur, vask, stopning, syning, lapning af tøj, oprydning, sengeredning, rengøring, og pasning af de små børn. Udendørs gik pigerne til hånde i køkkenhaven og passede de mindre dyr f.eks. høns, ænder og gæs. Pigerne hjalp også til i spidsbelastningsperioder i marken f.eks. i forbindelse med rensning og optagning af roer et meget anstrengende arbejde og i forbindelse med høsten. Endelig deltog de i den årlige slagtning og den efterfølgende saltning af kødet. Det var før dybfrysernes tid. Og hvor drengene dvs. de drenge, der ikke var vogterdrenge og mændene dog kunne tage sig en middagslur, var pigerne i gang uafbrudt fra tidlig morgen til sen aften uden et middagshvil. På båndet fortæller Karen Andersen - senere formand for Husligt Arbejderforbund i Odense - hvordan en dag forløb for en tjenestepige på en gård i 1920 erne. Tjenestepigerne i byerne I årene 1936 til 1966 var Nina Andersen medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Hun fortæller om det store arbejde, som hun udførte for at bedre tjenestepigernes eller som de kom til at hedde i byerne husassistenternes vilkår. Og hun fortæller om pioneren på området Marie Kristensen, der ved et utrætteligt arbejde fik skabt bedre vilkår for det unge kvindelige tyende. Det var ligeså besværligt at organisere husassistenterne som at organisere karlene på landet, fordi de som regel var ansat enkeltvis. På den måde kunne principalen holde sig velorienteret om alt, hvad de foretog sig. 5

6 1899 oprettede Marie Kristensen Kjøbenhavns Tjenestepigeforening. I 1904 blev denne forening gjort landsdækkende under navnet De samvirkende danske Tjenestepigeforeninger. I 1913 ændrede den navn til Husassistenternes Fagforbund og i 1946 til Husligt Arbejderforbund. I 1992 blev dette forbund sammensluttet med Kommunalarbejderforbundet til Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA. Mælkedrengenes arbejde Mens landarbejdernes og husmændenes sønner og døtre fra deres år arbejdede som tjenestedrenge og tjenestepiger på fremmede gårde, så havde arbejder-sønnerne i byerne ofte plads som bude eller mælkedrenge. På dette bånd fortæller min mangeårige kollega i LO, tobaksarbejder Leif Nielsen, hvordan han i 1930 erne hver dag mødte kl. 6 i et ismejeri på Amager for at gå rundt i kvarterets opgange med mælk, sodavand og hvidtøl - dengang i tunge flasker, ikke i pap - smør eller margarine og brød, til 200 lejligheder ad ofte smalle og stejle bagtrapper - inden, han skulle i skole kl. 8. Derefter mødte han atter fra kl. 16 til kl. 18 i ismejeriet. Om fredagen og lørdagen fortsatte arbejdet til kl. 21. Også om søndagen var han på arbejde fra kl. 6 til kl. 12. Der var således ikke megen tid til at læse lektier, og som i Balduin Poulsens tilfælde havde langt fra alle lærere forståelse for, at det ikke skyldtes dovenskab, når mælkedrengene - eller de drenge, der havde andre former for budpladser - ofte havde svært ved at følge med i timerne, hvis de da ikke ligefrem faldt i søvn. Men hvor Balduin ikke fik nogen som helst hjælp fra sin far i tilfælde af klager over bryske lærere - hvis du får spanskrør (først afskaffet med S, SF-flertallet i 1966) har du vel fortjent det - mødte Leifs far af til op og skældte hans lærere ud. Landarbejdernes historie Helt frem til tiden omkring 1. verdenskrig var gruppen af landarbejdere den største erhvervsgruppe i vort samfund. Landarbejderne havde lavere løn og længere arbejdstid end byarbejderne, og gårdejerne og godsejerne var som oftest langt mere afvisende over for deres arbejderes ønske om at være medlem af en fagforening end mestrene og fabrikanterne i byerne. Men selv her var der modvilje fra arbejdsgiverside overfor fagforeningerne, skønt danske borgere - siden vor første grundlov i havde ret til at danne foreninger, også fagforeninger. Hvor de første fagforeninger for byarbejdere blev dannet i 1870erne, blev fagforeningerne for landarbejdere først dannet knapt et halvt århundrede senere. Og fagforeningerne på landet blev aldrig særligt stærke - i det omfang, de overhovedet blev oprettede. Mange steder - f.eks. i Jylland - var modstanden mod fagbevægelsen så stærk, at det var umuligt for landarbejderne at grundlægge fagforeninger. Når jeg i mine 27 år som konsulent i LO foredrog i de mindre byers SiD(nu 3F)afdelinger, spurgte jeg altid ved kaffebordet, om medlemmernes fædre havde været organiserede som landarbejdere. Det fik jeg aldrig noget positivt svar på. Helt frem til 1929 fik Venstre hindret ratificeringen af en ILOkonvention om landarbejderes ret til at danne fagforening. (International Labour (arbejds ikke arbejder) Organisation blev den eneste af Folkeforbundets organisationer, som levede videre under FN efter 2. verdenskrig). Den fhv. sjællandske landarbejder Axel Olsen genfortæller på dette bånd de danske landarbejderes historie. 6

7 Han fortæller bl.a. om Kolindsundsagen. I slutningen af 1800-tallet gennemførtes en tørlægning af Kolindsund, der strakte sig fra Grenå til Randers fjord. Arealet blev opdyrket af et aktieselskab, som indgik en overenskomst med de landarbejdere, som blev beskæftiget på det nu tørlagte sund. Men i 1921 opløstes aktieselskabet, og det ejerlaug, som overtog gårdene, ønskede ikke at videreføre overenskomsterne. Arbejdere måtte gerne organisere sig - på den måde respekterede ejerlauget Grundlovens ord om retten til at danne foreninger. Men fagforeningens deltagelse i forhandlinger om løn og arbejdsvilkår blev afvist. Man indrømmer os ret til at stå i en organisation - men man nægter os retten til at bruge den - som en af arbejderne udtrykte sig. Landarbejderforbundet aftalte et møde med ejerlaugets formand. Han udeblev imidlertid og begrundede det med, at han ikke havde noget at forhandle om. I protest undlod arbejderne også at møde frem på flere af gårdene. Det kneb imidlertid med sammenholdet. Der var ikke meget arbejde at få på Djursland. Derfor henvendte Landarbejderforbundet sig til Dansk Arbejdsmandsforbund - i dag en del af 3F - og De samvirkede Fagforbund - i dag LO - med et ønske om, at disse organisationer iværksatte en blokade af gårdene i ejerlauget, så de ikke kunne afsætte deres produkter. I den situation blandede Landbrugsrådets præsident, gårdejeren og Venstre-Folketingsmanden P. P. Pinstrup sig i sagen. Han ønskede erhvervslivet befriet for - som han kaldte det - organisationsvældet. Han gik således både til angreb på Dansk Arbejdsgiverforening - hvorved han kom i strid med de Konservative - og på De samvirkende Fagforbund, altså LO, hvorved han kom i strid med Socialdemokratiet. Axel Olsen fortæller også om Tugthusloven. I foråret 1925 fremsatte Venstre i forlængelse af Kolindsundsagen et forslag, som skulle beskytte Erhvervs- og Arbejdsfriheden - i daglig tale Tugthusloven, fordi indgåelse af overenskomster og brug af blokade iflg. dette Venstre-forslag ikke bare kunne medføre bøder sv.t kr. (sv. t. 2 mio. i dagens mønt), men også fængselsstraf. Enhver art af økonomisk eller personlig forfølgelse derunder boykotning, som tilsigter på uberettiget måde at begrænse den enkeltes frie adgang til erhverv eller arbejde eller hans (hendes) ret til at være medlem af eller stå uden for en organisation, er ulovlig og pådrager foruden erstatning bøder af indtil kr. eller simpelt fængsel. Her i 1925 blev Danmark imidlertid styret af den første socialdemokratiske regering under ledelse af Thorvald Stauning. Forslaget om Tugthusloven blev derfor afvist. I stedet prøvede Pinstrup og Venstre så at få domstolenes hjælp til at undgå eksklusivaftaler - til sikring af, at kun organiserede får adgang til arbejdspladserne - og blokaderne. Men Landsretten afviste i juni 1925, at fagbevægelsen havde gjort sig skyld i retsstridige handlinger ved at anvende blokade overfor gårdejerne i Kolindsund for på den måde at få afsluttet en overenskomst. Landsretten fik støtte i sin frifindelse både af Arbejdsgiverforeningen og af Den faste Voldgiftsret, nu Arbejdsretten. Man henviste til, at der ikke blev givet en definition af udtrykket på uberettiget måde. Otto Liebe - advokat for kongehuset - blev herefter af Venstre bedt om at føre sagen for Højesteret. I 1920 havde Liebe stillet sig til rådighed som statsminister for kong Chr. X. i forbindelse med hans fjernelse af regeringen Zahle. Her seks år senere vandt Liebe så ved Højesteret Kolindsund-sagen for Venstre - efter at Fagbevægelsen som nævnt året før med støtte både af Arbejdsretten og Arbejdsgiverforeningen havde 7

8 vundet sagen ved Landsretten. Fagbevægelsen blev dømt til at yde Kolindsund-gårdejerne en stor erstatning pga. den blokade, som de havde fået Landsrettens tilladelse til. Landbrugernes Sammenslutning, LS. Der eksisterede i Mellemkrigstiden en stærk splittelse mellem Landboforeningerne - dvs. gårdejerne - og Husmandsforeningerne og mellem mejeriernes og slagteriernes organisationer. Derfor ønskede nogle bønder på Randers-kanten - under ledelse af en lokal V- gårdejer Knud Bach - at danne én stor organisation, sådan som der var dannet én stor organisation for arbejderne De samvirkende Fagforbund (nu LO) og én stor organisation for arbejdsgiverne, Dansk Arbejdsgiverforening, DA. I nov dannedes da Landbrugerens Sammenslutning, LS. Opbakningen bag denne organisation viste sig at være stor. I løbet af kort tid var over halvdelen af de danske landbrugere organiserede i LS - iflg. denne forenings egne næppe helt korrekte oplysninger. Men mange landbrugere var med - og ikke kun de større bønder. LS krævede bl.a. kronen devalueret, renten nedsat og ejendomsskatterne reduceret til 2/3 af niveauet fra før 1. verdenskrig. I forbindelse med det berømte Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet, de Radikale og Venstre i jan blev der faktisk gennemført en devaluering Men da LS ikke fik alle sine ønsker opfyldt, truede Sammenslutningen med en leveringsstrejke. Det lykkedes dog ikke at skaffe enighed om en sådan aktion - det måtte vente til 1961, hvor Landbrugsrådets præsident Anders Andersen - V-medlem af Folketinget og minister flere gange - dekreterede en sådan strejke som efter en kort forhandling sikrede det frie og selvhjulpne danske landbrug en ligeså stor statsstøtte, som den fagbevægelsen havde været et halvt århundrede om at sikre a-kasserne. En af de ledende LS'ere, den fynske godsejer og overbeviste nazist, hofjægermester Jørgen Sehested til Broholm foreslog i 1935 et Bondetog til Kongen. Det fandt sted den 29. juli Ca vrede bønder strømmede denne sommersøndag til Hovedstaden. LS formanden Knud Bach kom i audiens hos kong Chr. X, som imidlertid henviste ham til at tale med statsminister Stauning, der i LS-bladet Landboværnet blev betegnet som Danmarks skiddenrøde diktator. Det gav anledning til uro på Slotspladsen, da Knud Bach vendte tilbage til sine sympatisører med besked om, at han var blevet henvist til at tale med Stauning. Vi er ikke kommet for at lave revolution - råbte Knud Bach til mængden. Men vi vil gå ud i landet og skabe endnu større tilslutning til endnu kraftigere fremgangsmåder. Det blev ved ordene. Men LS havde i en del år - også et stykke tid ind i Besættelsesperioden - en stor indflydelse. Den danske kommunisme På dette bånd fortæller to ledende danske kommunister - fhv. landarbejder Villy Fuglsang, mangeårigt kommunistisk medlem af Folketinget og cand.mag., dr.phil. Elias Bredsdorff, bl.a. dansk lektor ved universitetet i Cambridge - om deres tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti, DKP. Medvirkende på båndet er også socialdemokraterne fhv. redaktør, folketingsmand Holger Eriksen, og fhv. forbundsformand Hans Rasmussen, der begge fortæller erindringer om typografen og senere vice-udenrigsminister Ernst Christiansens dannelse af Danmarks venstresocialistiske Parti i 1919, det senere DKP. Socialdemokraterne fhv. finansminister Henry Grünbaum og Frihedsrådets grundlægger, fhv. folketingsmand Frode Jakobsen, fortæller om kommunisternes voldsomme udfald mod socialdemokraterne i 1930 erne. 8

9 I nov blev DKP for første gang repræsenteret i Folketinget - ganske vist kun med to mand: Støberiarbejder Aksel Larsen og cand. mag. Arne Munch-Petersen. Kommunisternes Hovedfjende ved dette valg var hverken det minimalstats-liberalistiske og fagforeningsfjendske Madsen-Mygdal-Venstre, den nazi-orienterede organisation Landbrugernes Sammenslutning, LS, Venstres højreafskalning Det frie Folkeparti/Bondepartiet - LS talerør på Rigsdagen - det danske naziparti DNSAP eller de fascistoide kræfter i det Konservative parti. Hovedfjenden for DKP var - Socialdemokratiet. Al vor kraft skal koncentreres om at splitte dette socialfascistiske parti, hed det i DKPs valgoplæg i Det danske folkestyre blev af DKP karakteriseret som et humbugdemokrati, ligesom S blev kritiseret for at have skabt en parlamentarisk forgiftet arbejderklasse. På den kommunistiske internationales, Kominterns 7. kongres i Moskva i 1935 påstod DKP-formanden gennem tre årtier Aksel Larsen - den i 1960 erne som SFs grundlægger så beundrede politiske vejleder for den venstreorienterede ungdom - at hele Socialdemokratiets virksomhed har været og er ensbetydende med en skridtvis likvidering af folkets demokratiske friheder og rettigheder overhovedet. Socialdemokratiets regeringsvirksomhed (dvs. Stauning-Munch regeringen ) hjælper med til at skabe det ideologiske grundlag for fascismen og gennem dens (dvs. SR-regeringens) anti-demokratiske forholdsregler jævner den yderligere fascismen vejen Den danske nazisme Grundlæggeren af det første danske naziparti, historikeren cand. mag. Ejnar Vaaben - nær ven af Göring, Himmler, Alfred Rosenberg m.fl. topnazister - fortæller, hvordan man i hans omgangskredse opfattede nazismen som en mulighed for en grundtvigsk renæssance. Vaaben blev af Haustrup(Danmarks)-Kredsen - en organisation af ledende fynske og jyske erhvervsfolk, godsejere og militærpersoner - to gange sendt til Berlin, for at han ved samtaler med sine højt placerede nazivenner kunne få sikkerhed for, at man ikke fra Reichregierungs side ville skride ind, hvis Haustrup-kredsen prøvede at overtage magten i Danmark. Konservativ Ungdom, KU har ofte måttet bære hovedbyrden af den på dansk grund udformede nazisme eller fascisme. I midten af 1930 erne voksede KU fra at udgøre ca medlemmer til at udgøre KU blev på denne måde landets langt største ungdomsorganisation - og det på et tidspunkt, hvor denne forenings ledelse var stærkt højreorienteret. En af de KU ere, der som en af de første stillede spørgsmålet, om man kunne lære af nazismen og besvarede det positivt, var den senere mangeårige chefred. ved Fyens Stiftstidende Knud Secher. Han fortæller bl.a. om sin tid i KU og hans relationer til de Konservatives formand i 1930 erne, Christmas Møller, som med held bekæmpede de fascistisk, nazistiske tendenser i KU - og Ole Bjørn Kraft, udenrigsminister i VK-regeringen , der i 1932 hos Gyldendal udsendte bogen Fascisme - historie, lære, lov, hvor han nok afviste at man kunne overføre den italienske fascistiske diktator siden 1922 Mussolinis tanker til Danmark. Men Kraft mente nu, at fascismen ville kunne inspirere endogså gamle demokratiske folkestyrede samfund til nyttige og tidssvarende reformer. DsU eren Egon Højland - senere folketingskandidat for Erhard Jacobsens parti CD - deltog i kampene mod KU erne, der ikke kun foregik verbalt. Højland fik kontakt med tyske socialdemokratiske flygtninge fra 9

10 Hitlers Tyskland. KU erne drog den modsatte vej, for at modbevise anklagerne mod det nazisitiske styre og de barske forhold i KZ-lejrene. Landets ledende kulturperson på den borgerlige fløj, pastor Kaj Munk lagde ikke skjul på sine sympatier for Mussolinis og Hitlers styre - selv ikke efter den nazi-tyske besættelse af Danmark. Det gjorde to af landets ledende borgerlige aviser Berlingske Tidende og Jyllands-Posten heller ikke. Selv højskoleverdenen - især forstanderen for Ollerup Gymnastikhøjskole Niels Bukh og for Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord Aage Møller og i et vist omfang forstander J. Th. Arnfred på Askov og en af denne skoles lærere, historikeren cand. mag. Hans Haarder - var præget af positive holdninger overfor dele af nazismen. Ejnar Vaaben meldte sig i 1943 ind i det Schalburg-korps, som stod for hævnaktioner overfor Modstandsbevægelsen og for sabotage - schalburtage - af mange bygninger. Han blev korpsets ideologiske vejleder. I 1944 meldte han sig også til Waffen SS og deltog i nogle af de afsluttende kampe på Vestfronten under 2. verdenskrig. Efter Besættelsen idømtes han fem års fængsel. Tørve- og briketarbejderne i Kaas Rundt om i Danmark ligger der mange tørvemoser. Lundergaards Mose er en af de større. Den ligger vest for hovedvejen mellem Aalborg og Løkken ud mod Jammerbugten. Her har der som i mange af de øvrige danske moser været gravet tørv i århundreder. I begyndelsen af 1900-tallet blev der påbegyndt en industriel udnyttelse af Lundergaards Mose, og en snes år senere blev der opført en briketfabrik. I mange år holdt jeg med min familie sommerferie i Dansk Folkeferies pragtfulde ferieby Rødhus Klit ved Jammerbugten. Når man kører de ti km. fra hovedvejen mellem Aalborg og Løkken ud til Vesterhavet, passerer man på nogle km.s afstand en stor fabrik, som da jeg første gang beskuede den i 1969 stod nogenlunde hel efter at være lukket fire år forinden. I dag er den en ruin. Jeg kontaktede arbejdsmændenes fagforeningsformand på stedet og bad ham sætte mig i forbindelse med de gamle tørveog briketarbejdere - hvilket skete. På dette bånd fortæller en række af disse gamle arbejdere om det hårde slid, om lange arbejdsdage, om polske løntrykkere, om vanskelighederne i forbindelse med dannelsen af den første fagforening på egnen og om den første overenskomst mellem Arbejdsmændenes Fagforening for Pandrup-Kaas og Lundergaards Mosebrug. En af arbejderne fortæller, hvordan han cyklede til biblioteket i Nr. Sundby for at studere Marx og Engels Manifest - med tryk på Mani. Men Kapitaaalen - den var for svær. Også kvinderne arbejdede i mosen bl.a. med at stakke tørv i lange rækker med 1000 i hver. Fortjenesten var 10 øre pr. række. I alt kunne en enkelt tørvekone nå at stakke ca. 20 rækker om dagen. Børnepasning var der ingen mulighed for, så de små måtte med i mosen. Mosebrugets leder kunne end ikke afse penge til et skur eller bare et halvtag, hvor de små kunne blive puslet og få bryst i tilfælde af dårligt vejr. Kvinderne arbejdede også på briketfabrikken - med pakning af briketterne. Kaas Briketfabrik var bygget efter en tysk model, skønt flere af disse tyske fabrikker var sprunget i luften pga. såkaldt forpufning - en eksplosion foranlediget af temperaturstigninger. Alligevel blev Kaas Briketfabrik opført efter denne tyske model. En hed sommerdag den 1. juni 1933 kom turen til denne danske fabrik. To mand blev dræbt. 10

11 Rentabiliteten for Kaas Briketfabrik blev aldrig god. Fabrikken måtte have statsstøtte i 1930 erne - og endda kneb det. Men med den tyske besættelse af Danmark kunne Lundergaards Mosebrug afsætte alle de tørv og briketter, som blev produceret uden, at de først skulle ligge på lager. Efter Besættelsen blev olien imidlertid en så hård konkurrent til tørvene og briketterne, at Lundergaards Mosebrug og Kaas Briketfabrik måtte lukke i Barn og ung i 30 ernes kriseår En Århusdreng fortæller Walter Rasmussen - født i boede hele sin barndom i arbejderkvarteret Trøjborg i det nordlige Aarhus og i sin ungdom på forskellige værelser i byen - det ene mere fugtigt, koldt og usselt end det andet. Han kom som udlært svend som så mange andre i 1930 erne til at mærke arbejdsløsheden under den alvorlige økonomiske krise, hvor 1/3 af de arbejdsløsheds-forsikrede var uden beskæftigelse. I stedet for at drive om på gaden og på havnen meldte han sig ind i Dansk socialdemokratisk Ungdom, DsU. Hermed begyndte en epoke i hans liv. En ny verden åbnede sig for ham: Bogens. Walter blev et ligeså læsende menneske som faderen var det. Og i DsUs lokale i Mørchsgade kunne han sidde og læse eller snakke med gode venner i et opvarmet lokale. De bøger, som han læste, var både de skønlitterære og de politiske. I lighed med andre unge socialdemokrater fandt han, at der skete for få fremskridt under Stauning-Munch regeringen i 1930 erne. Men verdenskrise lagde jo snævre rammer for de økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder. Og helt frem til 1936 havde VK flertallet i Landstinget, hvorved de kunne holde den reformlovgivning mht. bolig- skole-, lærlinge-, arbejderbeskyttelses-, social-, sundheds- og ældrelovgivning tilbage, som S og fagbevægelsen ønskede, og som der i mange tilfælde var flertal for med R i Folketinget. I modsætning til spejderbevægelsen og FDF kom der både drenge og piger i DsU. Pigerne gjorde dog ikke meget væsen af sig i de politiske debatter. De koncentrerede sig iflg. Walter om deres sytøj. Nogle af pigerne fik i øvrigt forbud af deres fædre mod at komme i DsU. Som voksen fik han en smuk karriere i fagbevægelsen. Walter Rasmussen afsluttede den som en meget respekteret og vellidt formand for Træindustriarbejderforbundet, nu en del af 3F 38 år i Jernet. Elly Lassen mangeårig tillidskvinde på Glud & Marstrands fabrik i København I 1930 fik den 19-årige Elly arbejde hos Glud & Marstrand, der bl.a. producerede gryder, potter, pander, spande m.v. - og kaffekander. Hun nåede at lave 3/4 af de kaffekander - den kendte Madam Blaa - som hele Danmark samledes om ved kaffetide. Hun beretter om de barske år i 1930 erne, hvor arbejdsløsheden på et tidspunkt omfattede 1/3 af de organiserede - hvad virksomhederne udnyttede til at disciplinere arbejdskraften yderligere. Men netop dette årti var også forelskelsens tid for Elly. Hun giftede sig og fik datteren Alice. Så gjorde det ikke så meget, at det var mere end småt med pengene og, at boligforholdene var elendige. Vi var så forelskede. I mange år var Elly Lassen tillidsrepræsentant for de kvindelige arbejdere på Glud & Marstrand. I denne egenskab havde hun ikke blot sammenstød med arbejdslederne, men også med sin fagforeningsformand, 11

12 Inger Gamburg - en af de kendteste københavnske fagforeningsrepræsentanter og hertil glødende kommunist. De sidste år, hvor Elly Lassen arbejdede på Glud & Marstrand - dvs. i 196O erne - blev præget af den kraftige velstandsudvikling. Nu blev det de materielle goder - hus, bil, udlandsrejser eller sommerhus - der gav livet indhold. Ingen havde længere råd til at deltage i strejker. Solidariteten svækkedes. Kun få mødte frem ved fagforeningsmøderne. Den enkelte fik nok i sig selv. Ellys datter blev så begejstret for denne samtale, at hun sled tre dvd er op ved foredrag rundt i hovedstaden og på Sjælland. 12

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Henning Tjørnehøj. RIGETS.bedste MÆND. Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen.

Henning Tjørnehøj. RIGETS.bedste MÆND. Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen. Henning Tjørnehøj RIGETS.bedste MÆND Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen Gyldendal Indholdsfortegnelse FORORD 15 Noter til: Forord 27 I. AFSNIT HØJGAARDKREDSEN

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor:

Niels J. Gimsing fortsatte i samme logiske spor: Gimsings manifest Længe før nogen overhovedet havde nærmet sig vandkanten i Storebælt med skovl og en flaske god startskudschampagne, stod det klart, at projektet drejede sig om langt mere end blot økonomi,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Morfar Svend Brix Min morfar blev født på Falster. Han var søn af en polsk roeplukker og en daglejer fra Randers.

Morfar Svend Brix Min morfar blev født på Falster. Han var søn af en polsk roeplukker og en daglejer fra Randers. Stine Brix, Enhedslisten 1. maj 2015 Tak for invitationen. 1. Maj er en vigtig dag. Den er vigtig, fordi vi fejrer vores værdier om fællesskab, lighed og frihed. Og den er vigtig, fordi den minder os om

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling

6.1. Fra utæt gruppe til et værelse på Hotel Europa. 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1965: Stærke spændinger. Fra Erik Eriksen til Poul Hartling 1 Beslutninger flyttede på hotel. Kurt Sørensen og jeg danner regering som test. Ove Guldberg. Jens Tang. Axel Kristensens fødselsdag fik følger.

Læs mere

Fra Septemberforliget til Vejlegårds-blokaden

Fra Septemberforliget til Vejlegårds-blokaden Fra Septemberforliget til Vejlegårds-blokaden Henning Tjørnhøj skriver om Venstre, De kristelige og arbejdsmarkeds-politikken Lagt på avisen-b.dk den 18. august 2012 Slutningen af 1800-tallet bød på gode

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere