førtidspensionisten MØDE OM FLEXJOB NÅR KOMMUNEN SPÆNDER BEN SPØRGSMÅL TIL & SVAR FRA MINISTEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "førtidspensionisten MØDE OM FLEXJOB NÅR KOMMUNEN SPÆNDER BEN SPØRGSMÅL TIL & SVAR FRA MINISTEREN"

Transkript

1 førtidspensionisten Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere udgives af Landsforeningen for førtidspensionister NR. 1 JANUAR 2005 MØDE OM FLEXJOB NÅR KOMMUNEN SPÆNDER BEN SPØRGSMÅL TIL & SVAR FRA MINISTEREN

2

3 Godt Nytår.. Forsidefoto: Byretten i København og LF kursusdeltagere Indhold Leder Med et ønske til alle om et GODT NYTÅR og en stor tak til alle vores frivillige ude i landet for den store indsats de har ydet for at hjælpe andre, som har haft behov for hjælp og støtte i året der gik. I det forgangne år har vi fået en ny lokalforening i Vejle, velkommen til dem. Landsforeningen har i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde afholdt et bisidderinstruktørkursus, så vi fremover bliver i stand til selv, internt at uddanne vores egne bisiddere. I februar vil der blive afholdt et kursus i lovgivningen på det sociale område, så vi er i stand til at give vores medlemmer en bedre vejledning. Der har det sidste halve år været sat fokus på Lægekonsulenternes rolle i kommunerne, som det kan læses i bladet er der sendt mange sager til Socialministeren, både fra Landsforeningen og mange andre, det gennemgående svar fra Socialministeren har været at vi har et godt ankesystem som man kan benytte hvis man er utilfreds med den kommunale sagsbehandling og at Ministeren ikke kan gå ind i selve sagerne. Socialministeren mener også at retssikkerheden er i orden, da borgeren har medindflydelse på sin Egen sag,det ville være rigtigt hvis det ikke var Har socialministeren ikke pligt til at påse, at kommunerne følger lovgivningen Mærkesager Når kommunen spænder ben Hvis man bliver syg eller rammmes af ulykke, hva så? sådan at kommunen kan vælge helt at se bort fra de ting som borgeren finder væsentlige for sin sag samt at selve sagsbehandlingstiden ofte er så lang ( årevis ) at borgeren bliver psykisk syg og familien og økonomien ofte falder fra hinanden. Det er min opfattelse at mange af problemerne omkring Lægekonsulenterne kunne være løst ved at gennemføre Landsforeningens forslag om uvildige arbejdsevnevuderingeinstutioner. Men man kan også spørge både sig selv og kommunerne om det er en unødig udgift at bruge lægekonsulenterne til at udføre det som lovgivningen giver dem ret til, nemlig at oversætte hvad der kommer fra speciallægerne. Hvis en sagsbehandler ikke forstår hvad en speciallæge skriver, ville det vel være logisk at man spørger den speciallæge som har lavet udtalelsen eller borgerens egen læge, hvilket også må være langt billigere. De dermed sparede penge kunne så bruges på en bedre uddannelse af sagsbehandlerne eller nedsættelse af sagsbehandlingstiden. Carl-Erik Nielsen Landsformand Bliv centermedarbejder på RevalideringsCenter Aalborg Lægekonsulenter under lup Spørgsmål til & svar fra ministeren Møde om Flexjob Det sker Bestyrelse og landsforeninger førtidspensionisten Årgang 2 - Nr. 1/2005 UDGIVET AF: Landsforeningen for Førtidspensionister v/ Carl-Erik Nielsen, Landsformand Grønagervej Rønne Tlf REDAKTION: Carl-Erik Nielsen, ansvarshavende ANNONCER: førtidspensionisten Skovkildeparken 23,Virring 8660 Skanderborg Tlf LAYOUT: FL Reklame Tlf TRYK: Alpha Print,Tlf EFTERTRYK: Artikler kan eftertrykkes/citeres mod tydelig kildeangivelse, jvf. ophavsloven. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale HJEMMESIDE: Blad nr.1 kan ses på landsforeningens hjemmeside: FOTO: Hvor intet andet er anført, er billederne taget af Landsformanden. førtidspensionisten 1/2005 3

4 Har socialministeren ikke pligt til at påse, at kommunerne følger lovgivningen? tekst Alvilda Nielsen Måske er jeg naiv, men jeg havde den opfattelse, at hvis ikke Det sociale nævn eller Ankestyrelsen greb ind i sager, hvor det er åbenlyst, at kommunerne ikke har overholdt loven, i dette tilfælde brug af lægekonsulenter, var det ministeren, der skulle gribe ind. Derfor havde vi indsendt de 2 nedennævnte sager, så ministeren kunne se, at beføjelserne var overskredet.vi havde ikke bedt ministeren om at se på sagerne som sådan, kun brugt dem som eksempel. Men af svarene fremgår det, at min opfattelse har været forkert. Det ser heldigvis ud til, at Folketingets Socialudvalg nu har formået, at få ministeren i tale og vi venter med spænding på resultatet. Socialminister fr. Henriette Kjær Socialministeriet Holmens Kanal København K Dragstrup, den Vedr. lægekonsulenter Det er med stor beklagelse, at vi den kunne læse i Jyllandsposten, at socialministeren ikke agtede at undersøge mere om lægekonsulenter i København, idet vi var af den opfattelse, at der var tale om en landsdækkende undersøgelse, men vi må formode, at artiklen fortæller, at undersøgelsen som sådan er slut. Vi vil derfor fra Landsforeningen for Førtidspensionister, der dagligt i vort frivillige ulønnede arbejde, ser mange eksempler på, at lægekonsulenterne overskrider deres kompetencer, fremsende 2 sager, der handler om lægekonsulenten i Vejle Kommune.Vi undrer os meget over, at en lægekonsulent, der aldrig har mødt borgeren, føler sig kompetent til at vide bedre end speciallægerne, der dog har undersøgt borgeren. Samtidig ser vi her, som mange andre steder, at det er lægekonsulenten, der suverænt træffer afgørelse i de pågældende sager. Som dokumentation vedlægges 2 sager, nemlig: Marianne Paarsgaard Jørgensen og Pernille S Frederiksen Vi vil meget gerne høre hvad socialministerens kommentar til disse sager og vil gerne fremsende flere eksempler, hvis dette måtte ønskes. Med venlig hilsen Alvilda Nielsen Kasserer Landsforeningen for Førtidspensionister 4 førtidspensionisten 1/2005

5 Socialminister, fr. Eva Kjær Hansen Socialministeriet Holmens Kanal København K Dragstrup, den I brev af (Bilag 1) blev der, til din forgænger socialminister Henriette Kjær, fremsendt en klage over lægekonsulent Else Lund, Vejle Kommune. Der var vedlagt 2 sæt sagsakter, for at underbygge klagen. Klagen blev videresendt til socialministeriets kontantydelseskontor, hvor den blev besvaret at Niels-Henrik Dam. Besvarelse vedlagt som Bilag 2. Som det tydeligt fremgår i klagen, sendt til daværende socialminister Henriette Kjær, bliver social-ministeriet ikke bedt om at gribe ind i kommunens sagsbehandling af de vedlagte enkeltsager. Socialministeren blev bedt om at gribe ind over for en lægekonsulent, der ikke kun er til fare for borgernes ve og vel, men også disses retssikkerhed. Det er på høje tid at Socialministeriet laver sin fokus på læger og lægekonsulenters rolle i sociale anliggenderne,om til handling. Socialministeriets skrivelse til kommunerne af , som Niels-Henrik Dam henviser til, har tilsyneladende ikke haft den ønskede virkning Vi beder derfor nok engang socialministeriet om at foranstalte en gennemgribende undersøgelse af lægekonsulent Else Lunds arbejde. For at underbygge vores klage vedlægges kopi af artikel i SID s medlemsblad fra juni 2004 (Bilag 3) og vi henviser til, at foreningen Mine Rettigheder for nylig har fremsendt 7 sager med samme ærinde. Vedr. Brev fra kontantydelseskontoret: Det må i fremtiden kunne forventes, at hvis man i socialministeriet ønsker at bruge enkeltsager som eksempel, bør man, som minimum, sætte sig grundigt ind i sagsforløbet. Socialministeriet gøres samtidig opmærksom på, at man har tilsynspligt med kommunernes arbejde, og at man er forpligtet til at gribe ind over for uregelmæssigheder. (Et sådanne tilsyn kan vel kun finde sted ved, at man gennemgår enkeltsager!) Med venlig hilsen Alvilda Nielsen Kasserer Landsforeningen for Førtidspensionister førtidspensionisten 1/2005 5

6 6 førtidspensionisten 1/2005

7 førtidspensionisten 1/2005 7

8 Mærkesager 1. Fokus på lægekonsulenternes rolle. 2. Midlertidig førtidspension til borgeren, når det er besluttet, at det enten er fleksjob eller førtidspension borgeren skal have. 3. Oprettelse af arbejdsvurderingsinstitutioner geografisk, svarende til kommuner eller amter, hvor man skal have ansat alle de specialister, som er nødvendige for at kunne vurdere borgerens funktionsevne i forhold til alle erhverv. (Dette burde kunne gøres på 1-2 uger). Dette for at borgeren ikke som nu bliver mere syg, jo længere tid sagen er uafklaret. Det medfører ofte mange flere udgifter for det offentlige i form af flere lægebesøg og hospitalsophold. 4. Social domstol under landsretten. Derved hurtigere afgørelse. 5. Oprettelse af sociale bruger- og klagenævn. Dette kunne være sammensat af repræsentanter fra brugerorganisationer, jurister og socialrådgivere. 6. Udbredelse af folderen "Hvis man bliver syg eller rammes af en ulykke, hvad så?" 7. Få afklaret, hvor man skal sætte den nedre grænse for, hvor mange timer man kan sende borgeren ud i fleksjob. Hvis det kun er 2 timer om dagen, burde det så være frivilligt om man vil i fleksjob, eller om man ønsker førtidspension. 8. Få afskaffet den økonomiske ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. Rettelse! I det første nummer af Førtidspensionisten bragte vi nedennævnte notat. Der var des-værre indsneget sig en fejl, idet det er personer, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, der er omfattet af overgangs-reglen og ikke som anført før 1. januar 2003.Vi beklager fejlen. Alvilda Nielsen Hvornår går førtidspensionister på folkepension Når man fylder 65 år, har man ret til folkepension, hvis man er født den 1. juli 1939 eller senere. Er man født før den 1. juli 1939, kan man først få folkepension, når man fylder 67 år. Man skal desuden have dansk indfødsret og opfylde bopælskriteriet. Socialforvaltningen i bopælskommunen udsender ansøgningsskema, inden man fylder 67/65 år. Er ansøgningsskemaet ikke modtaget senest 2 måneder før, man bliver folkepensionist, bør man rette henvendelse til bopælskommunen. Overgangsregel: Personer, født den 1. juli 1939 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden overgang til folkepensionen har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse særlige beløb som 65- og 66-årige. Alvilda Nielsen Vær på vagt, hvis du modtager pension fra udlandet! Tekst: Alvilda Nielsen I forbindelse forskudsopgørelsen for 2005 er vi blevet opmærksomme på, at der er sket en ændring i beregning arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra udlandet. Dette har bevirket, at personer, der får en delpension fra et andet land, bliver krævet for arbejdsmarkedsbidrag at dette i lighed med en arbejdsindkomst fra udlandet. Da der ikke skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af en pension fra udlandet, vil vi anbe-fale, at man henvender sig på det lokale skattekontor for at undersøge, hvad der er gæl-dende i det enkelte tilfælde. Hvis der opstår problemer hermed, er man velkommen til at kontakte foreningen, og vi vil så hjælpe med at løse problemet. Landsmøde Der afholdes ordinært Landsmøde mandag d. 2 maj 2005 kl , Vindmøllen, Vendersgade 63, 7000 Fredericia Nye satser DE NYE SATSER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE ER OPDATERET PÅ LANDSFORENINGENS HJEMMESIDE BLAD NR. 1. KAN HENTES PÅ HJEMMESIDEN 8 førtidspensionisten 1/2005

9 Når kommunen spænder ben... Fortsættelse af Førtidspensionisten af 1.juli.04 I sidste nummer af Førtidspensionisten beskrev vi vores arbejde med Fladså-sagen, som vi havde bedt foreningens advokat tage sig af. Men det fik vi desværre ikke ret meget ud af. Desuden har vort medlem skrevet borgmesteren, kommunaldirektøren og socialudvalget i Fladså Kommune, samt til juristen i Det Sociale Nævn. Endelig blev kommunens afslag anket til Det Sociale Nævn. Anken kom retur med besked om, at kommunen skal fremsende den. Det havde vi bedt kommunen om to gange, men sagsbehandleren ignorerede vores anmodning. Det er ulovligt, og derfor bad vi om at få et møde med borgmesteren, men det var der ikke mulighed for. Desuden opdagede vi, at sagsbehandleren havde ringet til de implicerede i sagen bl.a. advokaten. Samtalerne blev ikke optaget på bånd eller dokumenteret skriftligt, så der er tale om en klar over-skridelse af Loven om Retssikkerhed og reglerne for god sagsbehandling. Denne dybt kritisable sagsbehandling omtalte vi over for kommunen. Herefter kom der skred i sagen. Der blev sat en anden sagsbehandler på sagen, og denne ringede til vort medlem og beklagede alle de fejl, der var sket i sagsbehandlingen. Hun har nu fået sit fleksjob på sin gamle arbejdsplads, hvor arbejdsprøvningen var foregået for et år siden, men kommunen ville ikke dengang acceptere arbejdsprøvningens resultat - at M s arbejdsevne var varigt nedsat med mindst 50 %. Hun havde på det tidspunkt faktisk 20 timers arbejde ugentlig, og har arbejdet under 28 i al den tid, sagen her været under behandling. Sagsbehandlerens argument var, at et arbejde i lokalområdet ville spare M for to timers transporttid hver dag. Disse to timer ville hun derfor kunne bruge på arbejdet, så hendes arbejdstid kunne være 30 timer ugentlig. Men ifølge reglerne skal transporttiden ikke medregnes i vurderingen af ar-bejdsevnen. Med sagens lykkelige udgang, tillader vi os i foreningen at være stolte af vores egen indsats, for vi har ikke fået meget hjælp hverken fra advokaten eller fra fagforeningen, HK. Advokaten burde ikke have involveret sig i en telefonisk samtale med kommunens sagsbehandler om sagen, og hun har i øvrigt ikke fulgt sagen op efterfølgende. En repræsentant fra HK arrangerede et møde med arbejdsgiveren, vort medlem og os, men herefter hørte vi ikke mere fra HK. Vort medlem er desværre blevet så bange for myndighederne, at hun ikke tør deltage i en offentlig debat om sagen, så læserne må nøjes med vores referat af sagsforløbet. Det sker desværre mange gange i sådanne sager, så alle sagens aspekter ikke bliver offentliggjort. Historien viser, hvor svært det kan være at trænge igennem med berettigede krav, og hvor sjusket sagsbehandlingen kan være. Der er ikke noget at sige til, at mange syge mennesker går ned med flaget i sådan en situation. Derfor er læsere, der kommer i en lignende situation, velkomne til at ringe til mig på telefon eller sende en mail på Kurt Wuldum Larsen 60 år, på fleksjob eller ledighedsydelse, hvad så! Tekst :Alvilda Nielsen I forbindelse med den nye pensionsreform fra , skete der nogle ændringer for folk i fleksjob, nemlig at de fik ret til en efterlønslignende ordning, så de kunne komme på efterløn i lighed med andre på arbejdsmarkedet. Dette er også godt nok for de mennesker, der har optjent ret til efterløn ved at have været medlem af en anerkendt a-kasse i 25 år inden for de sidste 30 år og ligeledes har indbetalt efterlønsbidrag fra Men mange, der har fået bevilget fleksjob, har haft en periode på kontanthjælp, i forbindelse med den ofte alt for lange sagsgang i sygdomsperioden og derfor er kommet ud af a-kassen fordi de har været for raske til fleksjob men for syge til at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse mennesker skal arbejde til de er 65 år, da de ellers mister deres forsørgelse. Endnu værre ser det ud for de mennesker, der er bevilget fleksjob, men som endnu ikke er kommet i arbejde eller er ledige og derfor går på ledighedsydelse. De mister deres ledighedsydelse 6 mdr. efter, at de er fyldt 60 år, så hvis det ikke lykkes at få et fleksjob, har de overhovedet ingen forsørgelse ud over kontanthjælp, hvilket de færreste har ret til, da mange i den alder har en ægtefælle og derfor ikke kan får kontanthjælp. Da vi kan se, at disse ting kan give meget store problemer for mange, vil lade spørgsmålet gå videre til beskæftigelsesministeren og vi håber at kunne offentliggøre hans svar i næste nummer af Førtidspensionister. førtidspensionisten 1/2005 9

10 Forsikringsselskaber vil undgå erstatning til fleksjobbere! tekst Alvilda Nielsen I december 2003 afsagde Højesteret en dom, der siger, at en fleksjobber, der pådrager sig en arbejdsskade, skal vurderes uden hensyntagen til fleksjobbet. Dette har medført, at der kan udbetales større erstatninger. For at undgå dette, har nogle forsikringsselskaber ændret forsikringsbetingelserne. Dette kan man ikke, uden det godkendes af forsikringstager. Derfor fremsendes en ændring, som forsikringstager godkender, hvis de ikke gør indsigelse. Ændringen godkendes blot ved betaling af næste præmie. Hvis du har fået et sådant brev fra dit forsikringsselskab, så meddel selskabet, at du ikke vil godkende dette, men at forsikringen skal fortsætte uændret. Hvis der er spørgsmål, så kontakt os. Helbredstillæg!! Med vedtagelsen af lovforslag L 102 sker der en række ændringer af lov om offentlig sygesikring. En af disse ændringer består i, at der alene ydes sygesikringstilskud i forhold til prisen på det billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste synonyme lægemiddel. Reglerne om helbredstillæg i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er ændret som en konsekvens af de ændrede regler om medicintilskud efter sygesikringsloven for at sikre, at intentionerne bag det nye tilskudssystem kommer til at virke ensartet for alle. Pensionister, der modtager helbredstillæg, tilskyndes i lighed med andre borgere til at omlægge deres forbrug til de billigste synonyme lægemidler. Konkret består ændringen i, at hvor helbredstillæg tidligere alene var betinget af, at lægemidlet var tilskudsberettiget, så skal helbredstillæg efter de nye regler beregnes i forhold til den af Lægemiddelstyrelsen udmeldte tilskudspris på det konkrete lægemiddel. Helbredstillæg beregnes herefter i forhold til pensionistens egen andel af udgiften til det billigste synonyme lægemiddel. Pensionister, som vælger det billigste lægemiddel, vil fortsat have mulighed for at få dækket op til 85 % af sin egen andel af udgiften til det nødvendige lægemiddel. I det omfang prisen bliver lavere end efter de hidtil gældende regler, vil pensionisten få en lavere egenbetaling end i dag.vælger pensionisten derimod selv et dyrere lægemiddel, betyder de ændrede regler, at pensionisten får en øget egenbetaling. Det bemærkes, at pensionister, som har behov for et dyrere lægemiddel og som hidtil efter Lægemiddelstyrelsens afgørelse modtager tilskud hertil (forhøjet tilskud efter sygesikringsloven), også efter de nye regler vil kunne få dækket op til 85 % af deres egne udgifter til det dyrere lægemiddel. Som efter de gældende regler vil der blive foretaget en nettoafregning over for pensionisten ved køb af medicin på apoteket. Det bemærkes, at der fortsat ydes helbredstillæg til de udgifter til medicin, som ligger inden for egenbetalingsgrænsen i det behovsafhængige medicintilskudssystem. Loven træder i kraft den 1. april 2005 HJÆLP! For at kunne udbygge vort netværk for nuværende og kommende førtidspensionister, mangler vi kontaktpersoner over hele landet, så vi ad denne vej kan få oprettet flere lokalforeninger. Ring til os eller send en , så vi kan snakke om det. 10 førtidspensionisten 1/2005

11 Hvis man bliver syg eller rammes af en ulykke, hvad så? Hvis man er uarbejdsdygtig af helbredsmæssige årsager, modtager man sygedagpenge fra kommunen elle arbejdsgiveren. Kommunen er forpligtet til hver 8. uge, at undersøge, om der er mulighed for raskmelding evt. på deltid, ligesom kommunen skal udarbejde en helhedsvurdering, for at undersøge, om der fortsat er grundlag for at udbetale dagpenge, eller der er behov for behandling, optræning, revalidering, fleksjob, pension eller andre former for bistand til den sygemeldte eller dennes familie. Hvis vurderingen viser, at der er behov for revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal der laves en beskrivelse og vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne. Dette foregår ved, at sagsbehandleren og borgeren i fællesskab laver en ressourceprofil, hvilket vil sige, at man beskriver borgerens muligheder og begrænsninger. En ressourceprofil indeholder følgende 12 punkter: Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser Sociale kompetencer * Omstillingsevne Indlæringsevne Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventninger Arbejdsidentitet ** Bolig og økonomi Socialt netværk Helbred *) Evne til at omgås kolleger på en arbejdsplads. **) Dette betyder om borgeren og dennes familie føler det naturligt at have et arbejde. I vurderingen kan borgeren også inddrage andre parter, f.eks. virksomhed, faglige organisationer og læger. Kommunen er forpligtet til at give skriftlig besked om vurderingen samt grundlaget herfor. Ved revalidering skal der udarbejdes en erhvervsplan over uddannelsesforløbet, og der udbetales en revalideringsydelse på kr ,- pr. måned. For personer under 25 år er ydelsen det halve, hvis man ikke er dagpengeberettiget eller er forsørger. Beløbssatserne er for 2003 og reguleres hvert år i januar. Ved fleksjob skal følgende være opfyldt: 1. Have en varig begrænsning i arbejdsevnen. 2. Ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. 3. Være under 65 år (dog under 67 år, hvis du er født den 1. Juli 1939 eller tidligere). 4. Ikke modtage social pension. Ofte vil det være nødvendig at afprøve om arbejdsevnen er varig nedsat, før der bevilges fleksjob, dette kan ske enten på en arbejdsplads eller på en amtslig revalideringsinstitution. Det er vigtigt, at borgeren medvirker, da en evt. afbrydelse af arbejdsprøvningen kan betyde, at kommunen afslutter sagen. Ved sygdom under arbejdsprøvningen, skal arbejdsprøvningsstedet, kommunen og egen læge underrettes. Ved ansættelse i fleksjob udbetales der som udgangspunkt løn i henhold til gældende overenskomst på området. Kommunen har pligt til at anvise et fleksjob, og man er berettiget til ledighedsydelse, som udgør 91 % af højeste dagpengesats indtil der anvises et fleksjob. Når arbejdstiden tilrettelægges, skal der tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Der kan f.eks. være behov for ekstra hvilepauser eller fravær. Måske kan man arbejde på fuld tid, men ikke fuldt effektivt. Eller man kan arbejde fuldt effektivt, men kun på nedsat tid. Der er ingen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. I praksis betyder det dog som regel mindst timer, ellers kan det ikke accepteres af arbejdsgiveren. Det er en helhedsvurdering, der skal lægges til grund for vurdering af restarbejdsevnen. Det vil sige, at man ved fastsættelse af arbejdstiden også skal tage hensyn til evt. transport til og fra arbejde, samt hvordan borgeren fungerer socialt (hjemme). Hvis man selv ønsker det, kan man ansættes på deltid. Hvis man har afprøvet alle muligheder, og det viser sig, at der ikke er mulighed for selvforsørgelse, skal kommunen iværksætte ansøgning om førtidspension. Efter den nye pensionsreform har man også mulighed for selv at ansøge om førtidspension, men dette skal man være forsigtig med, da kommunen så behandler sagen på det foreliggende grundlag. Dette vil sige med baggrund i de oplysninger, kommunen har på ansøgningstidspunktet. Dette indebærer, at kommunen f.eks. ikke indhenter relevante speciallægeerklæringer eller andre oplysninger, der kan have betydning for afgørelsen, og derfor ofte resulterer i et afslag. Borgerens rettigheder: Fuld aktindsigt i sin sag. Ret til at have en bisidder med (hvilket anbefales) Jvf. 20 i lov om social pension skal kommunen give dig tilbud om et møde, således du får mulighed for at udtale dig overfor de personer, der skal træffe afgørelse. Deltage i partshøringer (når der træffes afgørelse i sagen) Skriftlig svar med begrundelse på alt og det er kommunens pligt at oplyse om ankemuligheder. Borgerens pligt: At medvirke positivt til behandling af sagen, da det modsatte ellers medfører, at kommunen stopper udbetaling af den tilkendte ydelse og man er derefter overladt til at søge kontanthjælp. Yderligere oplysninger kan findes her: (Beskæftigelsesministeriet) - (Arbejdsmarkedsstyrelsen) - (Landsforeningen for førtidspensionister tlf ) førtidspensionisten 1/

12 Bliv centermedarbejder på RevalideringsCenter Aalborg Centermedarbejdernes opgaver og arbejdstid tilpasses den enkelte medarbejder og de arbejder på alle centrets værksteder, i administrationen og i kantinen. Værksteder RevalideringsCenter Aalborgs værksteder bliver brugt til afprøvning af kursister og centermedarbejderne spiller en central rolle i den daglige produktion. RevalideringsCenter Aalborg råder over følgende værksteder: Montageværksted, Projektværksted, Knallertværksted, Maskin- og svejseværksted, og Køkken/kantine. Det færdige produkt fra ét af RevalideringsCenter Aalborgs værksteder, TRILET LC 50 Klejnsmed Ole Thomsen har arbejdet som centermedarbejder på RevalideringsCenter Aalborg i over 30 år. Han sidder i kørestol efter en trafikulykke, og er meget glad for jobbet. Jeg tænker ikke på mig selv som handicappet hverken på arbejdet eller i fritiden. siger han og fortsætter Jeg er utrolig glad for at kunne bruge min uddannelse og være på en arbejdsplads som er indrettet til alle. Det er med til at give et øget selvværd Ole Thomsen er meget engageret, har en stor faglig stolthed og er glad for at der bliver stillet høje kvalitetskrav. Et af hans ansvarsområder er svejsning af dele til handicapknallerten Trilet. Beskyttet beskæftigelse RevalideringsCenter Aalborg har for tiden 50 beskyttede pladser, men forventer løbende at udvide antallet til 53 i I daglig tale kaldes de beskyttede medarbejdere på RevalideringsCenter Aalborg for centermedarbejdere. En beskyttet beskæftigelse er en varig beskæftigelse på beskyttede vilkår for personer der modtager førtidspension. Lønnen tager udgangspunkt i den enkeltes indsats, men kan dog max udgøre 1/3 af fagets mindsteløn.ved ansættelse i beskyttet beskæftigelse bibeholdes førtidspensionen. På Montageværkstedet udføres mange forskellige typer af opgaver, såsom samling af lamper, syning af babyartikler, pakning af forskellige produkter samt forarbejdning af printplader og skilte til opklæbning. I Projektværkstedet laves der bl.a. udstillingsmontre, træ-river og over 100 forskellige slags koste og børster.værkstedet er udstyret med snedkerimaskiner, malekabine, montagestationer og pakkeborde. På Knallertværkstedet har de i næsten 40 år produceret den populære handicapknallert TRILET. Knallerten laves i tre modeller:trilet 2000 M,TRILET LC 50 og TRILET LC 50 cabriolet. RevalideringsCenter Aalborg fremstiller selv ca. 70 % af alle komponenterne til knallerterne, og heraf bliver de fleste lavet på centrets store og moderne Maskin- og svejseværksted. Maskin- og svejseværkstedet udfører også underleverandørarbejder for mange større og mindre virksomheder. Endelig er der kantinen som dagligt bespiser omkring 100 personer. Maden tilberedes fra bunden og der anvendes altid friske og gode råvarer. Interesseret Hvis du bor i nærheden af Aalborg, modtager førtidspension og synes at det lyder spændende med et job som centermedarbejder, er du velkommen til at kontakte RevalideringsCenter Aalborg for en snak og en rundvisning. Hvis du efter besøget stadig er interesseret, skal du kontakte kommunen. Pt. er der 10 ledige pladser og først til mølle princippet er gældende. RevalideringsCenter Aalborg har tlf.nr Se mere om RevalideringsCenter Aalborg på eller 12 førtidspensionisten 1/2005

13 Lægekonsulenter under lup tekst Asgar Westh Artikel fra Jyllands-Posten d. 29/ Folketingets socialudvalg har fået nok af de mange problemer og klager over lægekonsulenter. Eksperter fra lægestanden, Den Sociale Ankestyrelse og ministerier vil blive indkaldt til et møde, der skal klarlægge, om der er behov for nye initiativer og regler på området Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er under pres i den fortsatte strid om lægekonsulenternes arbejde i landets kommuner. Folketingets socialudvalg vil til bunds i de mange klager over lægekonsulenter og have klarhed over, om der er behov for at ændre rammerne for deres arbejde, eller om problemerne skyldes, at kommunerne ikke er gode nok til at efterleve de nuværende retningslinjer.»der lander stadig mange sager om lægekonsulenter på vores bord, og nu vil vi til bunds i tingene. Hver gang en lægekonsulent overtræder sine beføjelser, er der en borger, som kommer i klemme,«siger Tove Videbæk (KD), formand for socialudvalget i Folketinget. Medlem af socialudvalget Line Barfod (EL) mener, at tværfaglige enheder, hvor borgerne møder alle de personer, der er inde over deres sag, kan være vejen frem.»set fra borgernes synspunkt er det fuldstændigt urimeligt, at de skal sendes rundt i systemet fra Herodes til Pilatus, og at der i sidste ende sidder en lægekonsulent, som de slet ikke har mødt, og er med til at vurdere deres sag,«siger hun. Line Barfod mener, at det vil være naturligt at gennemføre eventuelle ændringer på området i forbindelse med den kommende strukturreform. Minister positiv Det er intet krav om, at kommunerne skal benytte lægekonsulenter, men socialminister Eva Kjer Hansen understreger, at retningslinjerne skal overholdes de steder, hvor man gør det.»men det er ikke min opgave at blande mig i, hvem kommunerne ansætter til at løse opgaverne, og jeg har ikke mulighed for at gribe ind i enkeltsager,«siger hun. Eva Kjer Hansen mener, at en høring blandt eksperter er en god anledning til at få drøftet lægekonsulenternes arbejde og klagesagerne.»det kunne være, at de gode eksempler, som der også findes, kunne give anledning til, at andre kommuner skelede til, hvordan man gør tingene de steder, hvor der ikke er problemer,«siger hun. Mange kommuner gør brug af lægekonsulenter i sager om sociale ydelse som f.eks. førtidspension. Lægekonsulenternes opgave er ifølge Socialministeriets retningslinjer primært at redegøre for sagsbehandlerne, hvad der ligger af oplysninger i en sag fra borgerens egen læge, en speciallæge eller andre. Det har de tidligere socialministre Karen Jespersen og Henriette Kjær (K) indskærpet over for kommunerne, men problemerne er fortsat. Lukket samråd Derfor ønsker socialudvalget en redegørelse fra Eva Kjer Hansen om, hvordan lægekonsulenternes arbejde organiseres i kommunerne samt en oversigt over samtlige kommuner og navngivne læger, der er klaget over. Socialudvalget vil desuden hurtigst muligt indkalde repræsentanter fra blandt andet lægestanden, Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Den Sociale Ankestyrelse til et ekspertmøde, hvor alle erfaringer med lægekonsulenter og bud på, hvordan man sikrer, at deres arbejde ikke går ud over borgernes retssikkerhed, skal kulegraves. Herefter vil udvalget indkalde socialministeren til et lukket samråd om, hvad der konkret skal gøres for at komme problemerne til livs én gang for alle. førtidspensionisten Spastikeren nr. 2 1/

14 14 førtidspensionisten 1/2005

15 Spørgsmål til & svar fra ministeren Landsforeningen havde i oktober foretræde for Folketingets socialudvalg, hvor vi fik lejlighed til at fremlægge Landsforeningens mærkesager, dette fik efterfølgende socialudvalget til at stille et spørgsmål til socialministeren, som er gengivet med svar herunder. førtidspensionisten 1/

16 16 førtidspensionisten 1/2005

17 Spørgsmål til & svar fra ministeren Eksempel på et spørgsmål fra et Folketingsmedlem, til Socialministeren. Hvis man er interesseret kan man finde meget mere på under 20 spørgsmål eller man kan tegne et gratis abonnement hvor man kan få tilsendt nyhedsmail Spm. nr. S 5030 Til socialministeren (16/8 04) af: Line Barfod (EL):»Vil ministeren følge sin forgængers løfte om at gå ind i alle sager om lægekonsulenter, hvor der klages over, at lægekonsulenten er gået ud over sin opgave som beskrevet i retningslinjerne fra Socialministeriet, og hvor lægekonsulenten f.eks. er fremkommet med en vurdering af, hvorvidt en borger skal have en bestemt ydelse?«begrundelse Den tidligere socialminister har både på et åbent samråd i Folketingets Socialudvalg og overfor pressen lovet at gå ind i sager om klager over lægekonsulenter. Spørgeren ønsker at vide, om den nye minister også vil gå ind i disse sager og dermed forhåbentlig medvirke til at få ændret praksis på et område af afgørende betydning for mange mennesker, der er fuldstændig afhængige af offentlig hjælp. Der er adskillige eksempler på, at lægekonsulenters vurderinger f.eks. har ført til afslag på førtidspension og handicapydelser. Svar (25/8 04) Socialministeren (Eva Kjer Hansen): Jeg er helt enig med den tidligere socialminister i, at der skal skrides ind overfor kommuner, som generelt administrerer i strid med reglerne. Det betyder imidlertid ikke, at jeg som socialminister kan gribe ind i enkeltsager, hvor borgeren mener, at lægekonsulenten har haft en forkert rolle. Jeg har jo heller ikke mulighed for at gribe ind i en konkret sag, hvor f.eks. en sagsbehandler har handlet forkert eller truffet en forkert afgørelse. I sådanne tilfælde må borgeren udnytte den almindelige adgang til at anke afgørelsen til det sociale nævn. Det sociale nævn er ikke bundet af undersøgende lægers eller andres vurdering af arbejdsevnen, idet nævnet foretager en selvstændig vurdering af sagen. Når der ses eksempler på, at lægekonsulenter udtaler sig, ud over det de er ansat til, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at sagsbehandlingen og den efterfølgende afgørelse bliver forkert. Socialministeriet har i forbindelse med de tidligere orienteringsskrivelser om dette emne understreget, at det alene er kommunen, som er kompetent til at træffe afgørelser, og at der derfor skal ses bort fra eventuelle udtalelser og vurderinger om f.eks. berettigelsen til førtidspension fra lægekonsulenten. Ofte ses det også, at den undersøgende speciallæge eller borgerens egen praktiserende læge udtaler sig om berettigelsen til førtidspension. Kommunen kan henstille til, at sådanne udtalelser ikke fremsættes, men kommunen har jo reelt ingen indflydelse herpå.til gengæld kan kommunen se bort fra udsagnet, når der skal træffes en samlet socialfaglig vurdering på grundlag af det indhentede dokumentationsgrundlag. Når det drejer som om en lægekonsulent, der er ansat af kommunen, har kommunen indflydelse på, at lægekonsulenten som medarbejder udfører sit arbejde i overensstemmelse med de gældende retningslinier. Det er derfor kommunen som arbejdsgiver, der bør gribe ind, hvis en lægekonsulent ikke udfører arbejdet i overensstemmelse med jobfunktionen. På denne måde er der ingen forskel mellem f.eks. sagsbehandlere og lægekonsulenter. Samtidig skal det understreges, at det helt afgørende er, at kommunen træffer en afgørelse, der er i overensstemmelse med og begrundet i det dokumentationsgrundlag, der er indhentet. Det forhold, at der er overensstemmelse mellem lægekonsulentens udtalelse og kommunens efterfølgende afgørelse, betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag. Jeg opfordrer derfor borgere, som mener, at speciallægen eller lægekonsulenten har haft en forkert rolle, til at anke afgørelsen til det sociale nævn. Det sociale nævn vil enten hjemvise eller omgøre en afgørelse om førtidspension, hvis afgørelsen er baseret på en vurdering fra en lægekonsulent, som er i strid med den dokumentation, der foreligger i sagen. Endelig vil jeg fortsat følge området nøje og gøre mit til at sikre, at kommunernes anvendelse af lægekonsulenter fortsætter med at gå i den rigtige retning. Er der i stedet tale om, at en kommune generelt udviser en adfærd, der tyder på, at kommunen enten har misforstået reglerne eller direkte handler i strid hermed, har jeg naturligvis mulighed for at bede kommunen om en redegørelse og for efterfølgende at bede kommunen om at rette op på eventuelle fejl. førtidspensionisten 1/

18 18 førtidspensionisten 1/2005

19 Møde om Flexjob Hvad sker der hvis jeg ønsker at flytte til den kommune hvor mit fleksjob bor? En del fleksjobbere ønsker at flytte tættere på deres arbejdsplads og derved ofte til en ny kommune. Årsagen hertil er ofte folks forringede kørselsmuligheder, en lang afstand kan ikke altid forliges med en rimelig livskvalitet hvis arbejdspladsen er beliggende langt fra ens hjem. Her er det en god ide inden man tager det endelige skridt til flytning at kontakte den nye kommune for at undersøge om også den vurderer at man er berettiget til et fleksjob. Torsdag den havde lokalforeningen for Førtidspensionister og Fleksjobbere i Storstrøms området Merete Hornecker fra Lafs ( Landsforeningen af Fleks og skånejobbere ) som foredragsholder i Futura centeret. Merete er en meget vidende person og gør det tunge lovstof omkring Fleksjob loven levende og interessant. Hele 27 interesserede mennesker var mødt op for at høre Meretes og lokal foreningens foredrag samt deres erfaringer med kommunerne omkring fleksjob. Flere af tilhørerne havde en sag kørende med deres kommune omkring emnet. Tilbage i marts måned 2004 havde vores Lokalforening arrangeret første foredrag med Merete i Nykøbing Falster og her var over 60 personer mødt op og ligeledes her var de fremmødte for største delen mennesker der sad mere eller mindre fast i systemet. Gennemgående er det tilsyneladende igen en for dårlig uddannelse af Sagsbehandlerne i de enkelte kommuner der presser sig på samt desuden også mistanken om kassetænkning i kommunerne der spøger. Nu om dage har en Sagsbehandler så mange muligheder for at undersøge eventuelle tvivlsspørgsmål, blandt andet via Det Sociale skuffedarium, Schultz lovpakke på cd-rom samt Socialministeriets hjemmeside, at fejl og mangler kun er at betragte som dårlige undskyldninger for en utilstrækkelig sagsbehandling. På de 2 møder med Merete har der selvfølgelig været et hav af spørgsmål men en del går igen og her følger et par typiske af disse: Hvorfor kontanthjælp når jeg er visiteret til fleksjob? Utrolig mange er efter visitering til fleksjob kommet på kontanthjælp. Uheldigvis for de fleste af spørgerne var disse gift og de har derfor en forsørger. Denne forsørger har så til gengæld døgnets 24 timer til at tjene penge ind til hele familien. Her har mange sagsbehandlere et utroligt hukommelsessvigt omkring udbetaling af Særlig ydelse 74 i. Det er nemlig således at hvis ens kontanthjælp bliver skåret fuldstændigt væk på grund af at forsørgeren tjener for meget (og det skal der som bekendt ikke ret meget til) så gives der en særlig ydelse på cirka 8.300,00 kroner. Dog må vi tilføje at også i denne paragraf er der nogle undtagelsesregler, intet skal jo være logisk i denne verden. Hvilke løn - og arbejdsforhold kan jeg forvente / forlange? Endelig var der mange spørgsmål om løn og arbejdsvilkår. Det er forståeligt at mange føler sig bange og usikre på den nye arbejdsplads, de ønsker ikke at være til besvær, de føler sig udstødt og ofte udpeget. Her var Merete inde på hvor vigtigt det er at få arbejdspladsens leder til at forklare de øvrige medarbejdere hvorfor man har ansat en fleksjobber og hvad det indebærer at være ansat som fleksjobber. Og her kunne man godt nogle gange appellere lidt til den faglige stolthed samt fællesskabet da alle jo kan komme ud for at skulle være nødt til at acceptere et fleksjob. Samfundet har mere ud af at fastholde mennesker med al deres optjente erfaring og ekspertise på arbejdsmarkedet end bare at spise dem af med en pension. Alt i alt var disse 2 møder lige så berigende for os som det forhåbentlig også var for de fremmødte. Fra begge foreninger havde vi en masse pjecer og foldere med og hvis man ikke lige fik det man skulle bruge omkring fleksjob, kan vi anbefale en pjece fra Det Centrale Handicapråd, Bredgade 25, opg. F, Kbh. K,Tlf og endelig en mailadresse: og hjemmesiden Arne førtidspensionisten 1/

20 20 førtidspensionisten 1/2005

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING Inden du søger om førtidspension Der kan tilkendes førtidspension til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. En ansøgning om førtidspension vil blive behandlet i forhold

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

førtidspensionisten Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere udgives af Landsforeningen for førtidspensionister

førtidspensionisten Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere udgives af Landsforeningen for førtidspensionister førtidspensionisten Bladet for langtidssyge, flex- og skånejobbere udgives af Landsforeningen for førtidspensionister NR. 2 JUNI 2005 URETFÆRDIG ÆGTEFÆLLEAFHÆNGIGHED SÆRLIGE YDELSER TIL FLEKSJOBBERE UDEN

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstiden gælder fra sagen er fuldt oplyst, til du modtager en afgørelse på sagen. Alle sager skal behandles så hurtigt som muligt. Når Jammerbugt

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Henstillet til amtsankenævnet for Ribe amt at tage en sag om medicintilskud op til fornyet behandling og meddele ansøgeren en ny afgørelse, hvorved

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016

Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Oplæg om DUKH ALFA-1 Danmark 13. Januar 2016 Aftenens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål og grundlag Målgruppe Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed.

HVORFOR HAR VI NOTATPLIGT? Der er tre hensyn bag bestemmelserne om notatpligt, der alle er med til at sikre borgernes retssikkerhed. NOTATPLIGT Som medarbejdere i kommunen er vi omfattet af reglerne om notatpligt. Det betyder, at vi har pligt til at notere mundtlige oplysninger i en sag, hvis de har betydning for den afgørelse, vi efterfølgende

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Grundejerforeningen Tornerosebugten

Grundejerforeningen Tornerosebugten Grundejerforeningen Tornerosebugten Ordinær generalforsamling søndag den 10-06-2012 i Odden Forsamlingshus Antal deltagere: ca. 20 (19 stemmeberettigede var repræsenteret, heraf 4 ved fuldmagt) Dagsorden

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING 1 of 15 08-01-2013 08:46 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelse truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension)

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om at borgeren ikke havde ret til sygedagpenge.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om at borgeren ikke havde ret til sygedagpenge. 2011 1-3 Vejledning om sygedagpenge under sag om afklaring af førtidspension Under en sag om afklaring af førtidspension fik en kommune oplyst at en sygemeldt borgers arbejdsgiver var grønlandsk, og at

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet.

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt Tak for ordet. Jeg har valgt at besvare spørgsmålene samlet. Men før jeg gør det, vil jeg gerne lige starte med at slå fast

Læs mere

Vejledning. ved. sygefravær.

Vejledning. ved. sygefravær. Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Oplæg om DUKH og retssikkerhed Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Lov Område Nuværende sagsbehandlingstider Lovbestemt frist Bemærkninger Serviceloven 12 Gratis rådgivning til personer med 2-3 dage Nej nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET. den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 02.11.2010 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Orientering om behandling af sager om førtidspension... 4 3 Information, forespørgsler

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere