Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 0.4 MWh Fjernvarme, 1237 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rougsøvej 168 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: BRIX & KAMP A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1161 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/07/08-30/06/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af betondrager over vinduer. 11 MWh Fjernvarme 4330 kr kr. 3.4 år 2 Udskiftning af cirkulationspumper til det varme brugsvand. 0.4 MWh Fjernvarme, 1237 kwh el 2620 kr kr. 8.4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

2 SIDE 2 AF 10 Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 2500 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Udskiftning af belysningsanlæg. Almindelige pærer udskiftes til sparepærer, samt montering af bevægelsesmelder og dagslysstyring på eksisterende anlæg. -29 MWh Fjernvarme, kwh el kr. 4 Efterisolering af tagrum. 91 MWh Fjernvarme kr. 5 Installering af solvarme. 46 MWh Fjernvarme, kwh el kr. 6 Udskiftning af vinduer og døre m. et lag glas/termoruder. 132 MWh Fjernvarme kr. 7 Efterisolering at betonfacader på indvendig side. 19 MWh Fjernvarme 7530 kr. 8 Terrændæk opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny 104 MWh Fjernvarme kr.

3 SIDE 3 AF 10 gulvkonstruktion opbygges. 9 Dæk over uopvarmet kælder isoleres nedefra med 100 mm mineraluld. 4.7 MWh Fjernvarme 1840 kr. 10 Efterisolering af kælderydervæggen. 76 MWh Fjernvarme kr. 11 Let ydervæg under vinduer udskiftes. 0.1 MWh Fjernvarme 40 kr. 12 Kældergulv opbrydes og isoleres m. 300 mm polystyren. Ny gulvkonstruktion opbygges. 9.2 MWh Fjernvarme 3630 kr. 13 Let ydervæg under vinduer udskiftes. 0.1 MWh Fjernvarme 60 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. Konklusion: Bygningen er i mindre isoleringsmæssig stand. Det kan betale sig at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Det kan ligeledes betale sig, at efterisolere betondragerne. Øvrige forbedringer kan kun betale sig at gennemføre, hvis energiprisen stiger eller hvis dele af bygningen alligevel skal renoveres - fx hvis man ønsker at efterisolere taget. 2. Vedvarende energi: Der er taget stilling til installation af vedvarende energi på bygningen i form af jordvarme og solvarme. Vedr. jordvarme er forslaget ikke rentabelt, da anskaffelsesomkostningerne er meget høje. Samtidigt kræver det ca kvm., jord til jordvarmeslangerne. Vedr. solvarme er forslaget ligeledes ikke rentabelt pga. den relativ høje anskaffelsespris. Generelt for bygningen vurderes det, at være for stor en omkostning ift. den besparelse der følger med installationen. Grunden hertil er de fordelagtige priser på fjernvarme. 3. Bygningsbeskrivelse: Bygningen i energimærket anvendes til skole i Norddjurs kommune. Bygningen er opført i 1961 og er bygget i 5 fløje der går ud fra forhallen og administrationen, med forbindelsesgange imellem fløjene. Der er 2 gymnastiksale tilknyttet, og i er der lavet 2 tilbygninger, hvor der er SFO. Derudover er der i 2001 bygget 2 lokaler til hvor der er natur/teknik. Det opvarmede areal er opmålt til 8615 m2. Brugstiden er sat til 45 timer pr. uge. Bygningen vurderes normal tæt. 4. Forudsætninger: Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Bygningsdata er fremkommet ved besigtigelsen samt opmåling på rekvireret tegningsmateriale. Da bygningen er af ældre dato er konstruktionerne i høj grad vurderet ud fra besigtigelsen samt gældende bygningsreglementer fra tidspunkter hvor bygningen er renoveret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktionerne. Der var adgang til alle rum ved besigtigelsen. Dog ikke adgang til loftrum pga. fastskruet loftlemme. Isoleringstykkelsen er derfor skønnet ud fra

4 SIDE 4 AF 10 tegningsmaterialet. 5. Forbrug: Varme: Oplyst graddag korrigeret forbrug: Fjernvarme: 1161 MWh. Beregnet graddag korrigeret forbrug i energimærket: Fjernvarme: 991,5 MWh. Der er forskel på det beregnede forbrug og det faktiske forbrug, med forbehold for de faktiske oplysninger. Det vurderes forskellen bl.a. skyldes, at brugmønstret er lidt anderledes end forudsat i beregningen. Vand: Oplyst forbrug: Vand: 0,24 m3/m2/år. Vandforbruget for bygningen er ud fra det oplyste vandforbrug udregnet til 0,24 m3/m2/år, hvilket stemmer godt overens med de 0,26 m3/m2/år der er oplyst som landsgennemsnit i Håndbog for Energikonsulenter 2008, version Kommentar til BBR oplysningerne: Det samlede erhvervsareal er ifølge BBR oplysningerne 9015 m2. Det opvarmede areal er på tegningerne opmålt til i alt 8615 m2. Der regnes med det opmålte opvarmede areal i energimærket. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Taget er eternitskifer på lægter på sadeltag. Spærene er gitterspær. Ifølge tegningerne er der i den oprindelige del af skolen fra 1961, 100 mm mineraluld på loftet. I den tilbygget del fra 1975, er der 150 mm mineraluld, og i den renoverede del i fløj 3 og 4, er der 200 mm mineraluld. I SFO en er der 200 mm mineraluld på loftet, og i natur/teknik og fysik er der 250 mm mineraluld. Forslag 4: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum i fløj 1,2,3,4, mellemgang, støttecenter, administration, forhal, og drengenes gymnastiksal med 200 mm mineraluld kl. 37. På lærerværelset og hall'en efterisoleres med 150 mm mineraluld kl. 37. I fløj 3 og 4, i den renoveret afdeling, efterisoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Mineraluld udlægges på eksisterende isolering. Ydervægge De tunge ydervægge er udført som 350 mm hulmur med 110 mm teglsten som for og bagmur. Det er vurderet der er hulmurs isoleret.de lette ydervægge er opbygget som en træskelet konstruktion beklædt med eternit udvendigt. Det vurderes, at der er isoleret med 70 mm

5 SIDE 5 AF 10 mineraluld. Over vinduerne på fløjene er der bærende betonbjælker, og under er der 190 mm tyk beton som ydervæg. Disse er ikke isoleret. Forslag 1: Indvendig isolering af betondrager på bygningerne. De uisolerede betondragere isoleres med 100 mm, der efterfølgende beklædes med gips eller anden beklædning. Forslag 7: Betonfacader under vinduespartier efterisoleres med 100 mm mineraluld kl. 37. Radiator eller andre varmeinstallationer flyttes til indvendig side af ny let ydervæg. Forslag 11: Let ydervæg under vinduer i opholdsstue udskiftes med let ydervægskonstruktion isoleret med 200 mm mineraluld kl. 37. Radiator eller andre varmeinstallationer flyttes til indvendig side af ny let ydervæg. Forslag 13: Let ydervæg under vinduer i opholdsstue udskiftes med let ydervægskonstruktion isoleret med 200 mm mineraluld kl. 37. Radiator eller andre varmeinstallationer flyttes til indvendig side af ny let ydervæg. Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer og døre er primært udført som træelementer med termoruder, dog er der enkelte steder med træelementer med 1 lag glas. Enkelte døre og vinduer er udskiftet til nyere træ/alu elementer med energiruder. Udskiftningen er i fløj 5 på vestsiden, samt på sydsiden af pigernes gymnastiksal. I natur/teknik og fysik, er vinduerne træ/alu vinduer fra Derudover er der enkelte partier der er skiftet til energiruder. Forslag 6: Ovenlys med et lag glas/termoruder og vinduer og døre med et lag glas/termoruder udskiftes til nye elementer med lavenergiruder med varm kant. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Gulve og terrændæk I fløj 2, 3 og 4 samt støttecenteret, er gulvkonstruktionen er udført som betondæk med linoleum og flisebelægning. I fløj 1 samt forhal og administration er kældergulvet også udført sådan. I SFO er gulvkonstruktionen i bygningen fra 1993 udført som gulvspånpladegulv med 75 mm mineraluld, lagt ovenpå 230 mm lecablokke svummet i cementvælling. i tilbygningen fra 1996 består konstruktionen af linoleum ovenpå et 40 mm afretningslag, 100 mm beton, 100 mm mineraluld, og 230 mm gulvblokke. Gulvkonstruktionen i vurderes opbygget som beton på 200 mm letklinkernødder.

6 SIDE 6 AF 10 Forslag 8: Terrændækket demonteres og den eksisterende gulvkonstruktion bortskaffes. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Forslag 9: Dæk over kælderen efterisoleres nedefra med yderligere 100 mm mineraluld kl. 37. Mineralulden fastholdes og kælderloftet afsluttes med plademateriale som nyt loft. Kælder Der er kælder under fløj 1, forhal, administration, lærerværelse, musik, samt fløj 4. Der er desuden en uopvarmet kælder under drengenes gymnatiksal, som anvendes til cykelkælder. I kælderen under fløj 1 er der skolekøkken og kantine. Kælderen under forhal, administration anvendes til teknikrum 2 og 3, samt vaskerum og diverse depotrum. Kælderne under lærerværelse og musik anvendes til ungdomsskole, samt teknikrum 1. I kælderen under fløj 4 er der håndarbejde, formning og sløjd, samt diverse depotrum og teknikrum 4. I den resterende del af bygningskomplekset, er der krybekælder med støbte vægge og gulve. Krybekælderen anvendes til diverse rørtræk, og fremstår rene og tørre. Forslag 10: Kælderydervæggene isoleres med 200 mm polystyren drænplade kl. 38 udvendigt. Det anbefales at fugtbeskytte kælderydervæggene udvendigt inden isoleringen. Forslag 12: I kælder demonteres og bortskaffes eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges og isoleres med min. 300 mm terrænisolering kl. 38. Ventilation Ventilation Der er følgende udsugnings og ventilationsanlæg i bygningerne: Ventilationsanlæg 1: Ventilationsanlægget ventilere ungdomsklub og den nyere fløj i stueplan. Anlægget består af 2 anlæg, og er placeret i teknikrum 1 i kælderen. Anlægget er fra Nordisk Ventilator Co. (nu Novenco), og er af typen ZCB-712/R, det andet anlæg er også fra Nordjysk Ventilator, og er af typen ZCB-412/R. Ventilationsanlæg 2: Ventilationsanlægget ventilere lokale og 18. Anlægget er af typen Gold 15 B11/B. Ventilationsanlæg 3: Ventilationsanlægget ventilere sløjdlokalet. Anlægget består af 2 anlæg, og er placeret i teknikrum 4 i kælderen. Anlægget er fra Nordisk Ventilator Co. (nu Novenco), og er af typen

7 SIDE 7 AF 10 AM 100LS- 4/6, som indblæsning, og et af typen ZCB 66/R. Ventilationsanlæg 4: Ventilationsanlægget ventilere natur/teknik og fysik/kemi. Anlæggene består af et Gold 12/A/, som ventilere lokalerne. Et Isobox 125/160T, som varetager procesudsugning fra bordene af. Et Exhausto anlæg af typen BESB 3, som også er procesudsugning fra bordene af. 2 stk. Parlock ventilatorer af typen KC: 125/4, som suger fra 2 kemikalieskabe, og et Exhausto box ventilator af typen BESF 16041, som ventilere toiletterne ved natur/teknik. I gangarealerne er der naturlig ventilation. Varme Køling Der er ingen køling i bygningen. Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmeinstallationen er placeret i teknikrum 1 under musik. Varmt vand Det varme vand produceres af en veksler af mærket Viessmann med fjernvarme som varmekilde. Der er installeret en 300 l varmtvandsbeholder af typen Viessmann VertiCell. Veksleren er isoleret med 30 mm skumisolering. Der er monteret følgende cirkulationspumper på det varme brugsvand: 1 stk. Grundfos UPS , trinstyret med en max. effekt på 245 Watt. 1 stk. Grundfos UP N 150, trinstyret med en max. effekt på 115 Watt. 1 stk. Grundfos UP F, trinstyret med en max. effekt på 60 Watt. Forslag 2: Cirkulationspumperne til varmt brugsvand udskiftes til en ny temperatur- og urstyret pumpe. Termostatfunktionen skal overstyre ur - funktionen af hensyn til bakterie- og slimdannelse i beholder og rør. Fordelingssystem Varmen fordeles til rummene i et vandbåret 2 strengs væghængt radiatoranlæg. Der er følgende cirkulationspumper på varmefordelingsanlægget: 1 stk. trinstyret cirkulationspumpe af typen Grundfos UPE med en max. effekt på 80 Watt. 7 stk. trinstyret cirkulationspumper af typen Grundfos UPE med en max. effekt på 100 Watt. 4 stk. trinstyret cirkulationspumper af typen Grundfos Magna med en max. effekt på 180 Watt. Automatik

8 SIDE 8 AF 10 Der er installeret Trend styring med CTS og med motorventil, blandesløjfe og frem-, retur- og udeføler. Der er desuden monteret et gammelt styringssystem af mærket Satchwell CSC, der er koblet fra. El Belysning Belysningen består af følgende: Fløj 1: Belysningen i kælderen består af ældre 1 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer uden bevægelsesmeldere. I stueetagen består belysningen af 1 x 32 Watt lysstofarmaturer. Der er ikke dagslysstyring og bevægelsesmeldere. I de resterende områder af fløj 1 består belysningen af diverse loftpendler med sparepære. Der er ikke monteret dagslysstyring og bevægelsesmeldere. Fløj 2 og drengenes gymnastiksal: Belysningen i omklædning, baderum og gang, består af 11 Watts sparepærer. I de gamle omklædningsrum, hvor der nu er depot, er der installeret 60 Watts pærer. Ved gymnastiksalen er der i toiletterne monteret 60 Watts glødepærer, og 11 Watt sparepærer i redskabsrummet. I salen er der 40 Watts kompaktlysstofrør. Fløj 3, fløj 4: Belysningen i klasselokalerne i den ældre del, består af 1 x 32 Watt lysstorørsfarmaturer uden bevægelsesmelder og dagslysstyring. I den renoverede del er der 1 x 54 Watt lysstofrørsarmaturer. Belysningen i gangområderne samt forhallen, består af 14 Watt sparepærer. I den renoverede del er der monteret bevægelsesmelder, i resten er der ikke monteret dagslysstyring og bevægelsesmelder. Fløj 5: Belysningen i klasselokalerne består af 2 x 36 Watt lysstofarmaturer uden bevægelsesmelder. I gangområdet er der blandet belysning bestående af 1 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer, samt 11 Watts sparepærer. I hall en er der ligeledes 11 Watts sparepærer. I sløjd formning og håndarbejdslokalerne i kælderen består belysningen af 2 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer, og i gangarealet er der 11 Watts sparepærer. Der er ikke monteret bevægelsesmelder. Lærerværelse og musik: I gangarealet i både stueetagen og kælderen, er der monteret 11 Watt sparepærer. I musik og ungdomsskolen og motorik i kælderen, er der monteret 2 x 36 Watt lysstofrørsarmaturer. Der er ikke monteret dagslysstyring og bevægelsesmelder. Natur/teknik - Fysik/kemi: I klasselokalerne og opholdsrum er der monteret 2 x 58 Watt lysstofrørsarmaturer med HF daglysstyring og bevægelsesmelder. I depot er der 1 x 36 Watt lysstofrørsarmatur. På toiletterne er der 1 x 18 Watt armaturer med bevægelses melder, og i gangarealerne er der monteret 14 Watts sparepærer. Pigernes gymnastiksal: I salen er der monteret 2 x 36 Watt lysstofsrørarmaturer. I læreromklædning, bad og redskabsrum, er der 60 Watt glødepærer. I omklædningen er der 11 Watts sparepærer monteret. Der er ikke monteret dagslysstyring og bevægelsesmelder.

9 SIDE 9 AF 10 Mellemgang: I mellemgangen er der monteret 14 Watts sparepærer, uden bevægelsesmelder og dagslysstyring. SFO: I SFO en er der monteret 3 x 18 Watt lysstofrørsarmaturer, samt 2 x 36 Watt armaturer. Forslag 3: Udskiftning af glødepærer til elsparepærer og ældre belysningsanlæg til et-rørs armaturer med HF og dagslysregulering. Der skal tages hensyn til individuelle behov, hvorfor et tæt samarbejde med personalet er nødvendigt. Forslaget er kun rentabelt ved udskiftning pga. defekt, renovering eller stigende energipriser. Vedvarende energi Solvarme Forslag 5: Montering af solvarme på bygningerne til hjælp til opvarmning af det varme brugsvand. Anlægget tilkobles ny varmtvandsbeholder i teknikrummet. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1961 År for væsentlig renovering: 1997 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 9015 m² Opvarmet areal: 8615 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 395 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

10 SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej Aalborg Telefon: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.