SNOGEBÆK MARITIME MULTIHUS

Transkript

1 SNOGEBÆK MARITIME MULTIHUS

2

3 INDHOLD 1 PROJEKTRESUMÉ 2 DEN GODE IDÉ - VISION, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 3 SNOGEBÆK FISKERLEJE 4 DE 4 FORENINGER I SNOGEBÆK 5 MÅLGRUPPE, OG BRUGERE 6 - SNOGEBÆKS REDNINGSTJENESTE OG REDNINGSBÅD 7 AKTIVITETER OG FORMIDLING 8 PROCES, TIDSPLAN OG MILEPÆLE 9 PROJEKTORGANISATION OG PARTNERSKABER 10 OMRÅDEFORNYELSEN 11 HELHEDSGREB FOR OMRÅDET 12 BYGGEFELTER 13 LOKALITET - DET UDVALGTE OMRÅDE 14 MARITIMT MULTIHUS FUNKTIONER 15 LOKALITET MULIGHEDSSTUDIE 1 OG 2 16 OPLEVELSESLANDSKAB MED AKTIVITETER 17 BYGNINGSUDTRYK OG MATERIALER 18 EKSISTERENDE FORHOLD 19 BYGNINGENS ARKITEKTUR OG ARKITEKTKONKURRENCE 20 VOLUMENSTUDIER 21 ANLÆGSØKONOMI OG FINANSIERING 22 DRIFTSØKONOMI OG DRIFTSORGANISATION Ansøger: Bornholms Regionskommune i samarbejde med Snogebæks foreninger Kontaktperson: Gugga Zakariasdottir gugga.zakariasdottir@brk.dk tlf. nr Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge områdeanalyser - ASITE/GWITT volumenstudier - tegnerummet anlægsøkonomi - Steenbergs tegnestue redningstjenesten - Ann Vibeke Knudsen fotografier - ASITE/GWITT, BrazakDesign histoiske fotografier - Snogebæks lokalhistorisk arkiv opsætning - BrazakDesign kort - Bornholms Regionskommune

4

5 1 PROJEKTRESUMÉ Snogebæks Maritime Multihus er både borgernes samlingssted for friluftsaktiviteter og stedet, hvor fiskerlejets historie om livet på havet og Snogebæks redningstjeneste fortælles. Nyt og gammelt samles på samme sted, både i bygningen og i det omkringliggende landskab. Her mødes generationer - de yngre, dem der bruger havet som en legeplads, og de ældre, dem der har brugt havet som levebrød. Og her mødes borgere i Snogebæk med byens gæster i fælles aktiviteter. Snogebæk har nogle stærke, stedbundne ressourcer i kraft af sin naturskønne beliggenhed ved vandet med hvide sandstrande, hyggelig og aktiv havn, sit stærke foreningsliv og det gode sammenhold blandt borgere og foreninger. Trods sin beskedne størrelse er der et aktivt foreningsliv i byen med 4 foreninger, som står sammen om udvikling af byen, herunder projektet Maritimt Multihus og Oplevelseslandskab. Foreningerne ønsker at udvikle Snogebæk til at være et aktivt lokalsamfund, et autentisk fiskerleje og en base for flere arbejdspladser end i dag. Projektet består af 3 indsatsområder: bygning, formidling og oplevelseslandskab. Projektet indgår i større sammenhæng - i en for nylig opstartet områdefornyelse i Snogebæk. Bygningen placeres på havneområdet, tæt ved kysten og havnen. Bygningen skal indeholde et fleksibelt lokale, som kan bruges til forskellige formål, og som kan være et samlingssted for friluftsudøvere, både Snogebæks borgere og gæster i byen. Desuden etableres et værksted og faciliteter, så som sauna, bad og omklædning, samt mulighed for opbevaring af udstyr. Formidlingen - En meget vigtig del af projektet er fortællingen om livet på havet, det byen er vokset ud af, og om den legendariske redningstjeneste, som opererede i perioden Formidlingen skal tænkes ind i de nye rammer, helt fra starten i selve arkitektkonkurrencen, og være en integreret del af bygningen og det omkringliggende landskab. Snogebæk Fiske- og Salgsforening Oplevelseslandskabet - Den grusbelagte parkeringsplads omdannes til et rekreativt område, hvor der også sikres plads til fiskerirelaterede aktiviteter. Det maritime miljø med den lidt rodede klondykeagtige charme skal bevares. Ønsket er desuden at genopbygge en gammel sandstensmole, øge ømrådets tilgænglighed med trapper og ramper og etablere terrasser og aktivitetspladser. Kystbyer på Bornholm tiltrækker sommergæster og her etableres butikker og restauranter, der henvender sig til turisterne. Men det er også vigtigt, at de fastboende og gæsterne har mulighed for at mødes og udføre aktiviteter sammen, at der ikke dannes 2 parallelle liv i byerne et der er borgernes og et der er turisternes. Lige så vigtigt er, at byernes historie ikke går i glemmebogen, eller kun bliver en støvet udstilling på et museum fortællingen skal være levende og inddragende. Kommunalbestyrelsens målsætning for de bornholmske byer - Kommunalbestyrelsen vil sætte fokus på byernes roller og bykvaliteter med henblik på at udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer. Kommunalbestyrelen vil styrke de bevaringsværdige bymiljøer og forbedre kvaliteten af byernes rekreative områder (fra kommuneplanen). Snogebæk Fiskerleje i dag Dette projektets samlede budget er kr. ekskl. moms. Projektet har medfinansiering fra områdefornyelsen. Lokale og Anlægsfonden har besøgt Snogebæk og drøftet projektet, og er positivt indstillet på et eventuelt samarbejde om udvikling af projektet Maritimt Multihus og Oplevelseslandskab. Der vil desuden blive ansøgt om støtte fra lokale fonde. Anlægsøkonomien er i udvikingsprocessen blevet 1,4 mil. kr. mere end i den oprindelige ansøgning. Det skyldes, at der er behov for flere kvadratmetre, der afsat flere midler til rådgivning og indberegnet fondsmoms,. Projektet ansøger således Realdanina om kr. støtte til projektet.

6

7 2 DEN GODE IDÉ - VISION, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER Vision Snogebæk er en hyggelig by at bo i og et attraktivt fiskerleje, der tiltrækker gæster fra palmesøndag til og med efterårsferien. Aktiviteter, oplevelser og handelsliv udvikles hvert år og fremmer visionen om et fiskerleje, som er kendt for kvalitet og værdier som fisk, havn og autentisk miljø. Det overordnede formål - I samspil med områdefornyelsen er projektets overordnede formål at styrke bosætning og kystturisme i Snogebæk. Hvis flere relativt små projekter ses i strategisk sammenhæng kan de skabe en merværdi udover summen af de enkelte projekter. Samlet skal projekterne bidrage til opbygning af fælles identitet. Snogebæks identitet er fiskerlejet med sin ø-havn, kyststrækning, redskabshytter og røgeriskorstene. Denne identitet skal styrkes og fortællinger om livet på havet og Snogebæks Redningstjeneste skal samles og formidles. Delmål 1 - Formålet med det Maritime Multihus og Oplevelseslandskabet er at styrke foreningslivet og sammenholdet i byen og fremme det sunde, aktive liv ved at udvikle aktiviteter og styrke eksisterende friluftsgrupper, så som strandløberne, stavgængerne, vinterbaderne mv., men også at tilføre nye outdoor aktiviteter, især indenfor vandsport. Naturressourcerne er til stede kyst, strand og vand men der mangler infrastruktur og forbedrede forhold, såsom bade- og saunafaciliteter, opbevaring af udstyr/grej, samt bedre tilgængelighed. Nogle borgere i byen dyrker forskellige former for vandsport, men opbevarer deres udstyr andre steder på øen og er medlemmer af klubber udenfor Snogebæk. De påpeger, at hvis der eksisterede faciliteter i Snogebæk, ville de flytte deres base til byen og blive inspiration for andre, især de unge. Delmål 2 - Formålet med formidlingen af Snogebæks Redningstjeneste er at synliggøre redningstjenestens historie og kulturarv, samt dens betydning for byen. Materiale fra redningstjenestens tid, så som redningsbåd og diverse udstyr, samt film og interviews rmed redningsmandskabet findes stadigvæk. Det vigtigste er dog, at om nogle år forsvinder erindringen om, hvordan rednings- aktionerne foregik. Sønner og døtre af redningtjenestens folk bor stadigvæk i Snogebæk og kan levende fortælle og vise, hvad der skete under redningsaktioner og hvordan mandskabet jævnligt trænede og øvede redningsaktioner. Mange gode historier ligger ufortalt i landskabet, de skal iscenesættes og fortælles på levende og interessent måde. Succeskriterier: Indenfor 2 år: bygning er etableret og taget i brug, et koncept for formidling af redningstjenesten udviklet og synliggjort, oplevelseslandskab med trapper, ramper, cykelstation, aktivitet- og opholdsarealer etableret og taget i brug, udgifter og indtægter i balance. Indenfor 3 år: mindst 2 nye outdoor aktiviteter startet op, flere vinterbadere, strandløbere, stavgængere, kajakroere mindst 100 brugere om ugen, afholdt et par årlige arrangement/event. Indenfor 5 år: turistsæsonen udvidet, befolkningstallet stabilt, flere brugere af Maritimt Multihus og oplevelseslandskab.

8 På Balka strand 1920 Havnebro, fiskerhytter og redningsstationen i 1930 Snogebæk Fiskerleje 1955 Sildepladsen hvor redningstjenestens øvelser med redningsstolen blev foretaget Havnebro, hytter og tørrestang med garn 1921

9 3 SNOGEBÆK FISKERLEJE Snogebæk er et lille fiskerleje, beliggende på det sydøstlige hjørne af Bornholm omgivet af vand, hvide strande og sommerhusområder. Fiskerlejet omtales første gang i 1555, men menes at have været beboet tilbage i middelalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en ret spredt bebyggelse, og beboerne har levet af landbrug og fiskeri. Snogebæk adskiller sig fra øens øvrige fiskerlejer ved ikke at bestå af nogen egentlig bydannelse. Byen er først begyndt at vokse op engang i 1930 erne, ved at nybyggeri har fyldt pladsen ud mellem de små avlsbrug, der dengang lå frit med deres jorde omkring sig. Flere huse i den lidt tættere bebyggelse langs Hovedgaden er efterhånden blevet ombygget og anvendt til forskellige turistorienterede formål, som i kombination med kyst- og havneområdet, har gjort byen til et spændende opholdssted for såvel fastboende som områdets turister. Snogebæk er de seneste årtier udbygget med flere nye parcelhusområder mod vest, så byen i dag har godt 700 faste indbyggere. Siden 1930-erne er der opstået store sommerhusområder både nord og syd for byen, så indbyggertallet i området er markant større i nogle måneder hvert år. Det første egentlige havneanlæg blev etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid suppleret med jollehavn og dækmole. Det lille fiskerleje har tidligere haft et aktivt fiskeri, men nedgangen i Østersøfiskeriet har gjort, at byen nu i høj grad lever af turismen. I dag er der kun et par erhvervsfiskere tilbage, og havnen bruges mest af fritidsfiskere og små jolleejere. Snogebæk er anlagt på strandvolde aflejret på sandsten. Det ufrugtbare kystlandskab er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Mellem Balka og Snogebæk og syd for Snogebæk ligger store kystnære sommerhusområder. Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Kort fra 1930 Fiskerlejet har et aktivt erhvervsliv om sommeren, hvor byen summer af byens borgere og turister, men om vinteren er her øde og stille. Snogebæk står overfor strukturelle udfordringer påvirket af faldende indbyggertal på Bornholm og dermed offentlig og privat centralisering. Der har været tilbagegang i arbejdspladser, både kommunale som private i løbet af de seneste 10 år. Der er således mindre liv i det offentlige rum udenfor højsæsonen. Udfordringen er at kende og anerkende byens vilkår og agere på dette. Det kan ikke forventes at byen får en større befolkningstilvækst eller at befolkningssammensætningen ændres radikalt. Udfordringen er at planlægge for dette, og skabe en velfungerende by på trods af dårlige odds. Snogebæk må nødvendigvis satse på arbejdspladser tilknyttet turisme og oplevelsesøkonomien. Der skal både skabes mere varieret udbud af arbejdspladser og sæsonen skal udvides. Byens identitet skal udvikles og styrkes i samarbejde med byens borgere og erhvervsliv. Når man kommer til Snogebæk, fornemmer man straks den særlige stemning af en by, der er vokset op med havet som omdrejningspunkt. Her har havnen, det åbne hav og jagten efter fisken defineret byens puls. De mange små redskabshytter langs Hovedgaden, røgerierne, den tidligere levertranfabrik og legepladsen, med gynger lavet af kasserede bøjer, er synlige tegn på det erhverv, der har skabt en af Bornholms sydligst beliggende byer. Molerne og de mange små både har udgjort livlinen i fiskerlejet, der er bygget op helt ude i klitterne. Kort fra 1950

10 4 DE 4 FORENINGER I SNOGEBÆK Snogebæk er organiseret i 4 foreninger, nemlig Snogebæk Borgerforening, Snogebæk Havn, Handelstandsforeningen og Poulsker Idrætsforening. Repræsentanter fra disse mødtes i gennem perioden for at skabe en positiv udvikling for Snogebæk. Der blev afholdt fremtidsworkshops og borgermøder, samt diverse arrangementer. Processen har blandt andet resulteret i igangsætning af et områdefornyelsesprojekt og ansøgning til Stedet Tæller kampagnen. Borgerforeningens formål er, at arbejde for borgerinddragelse og varetage alle fælles interesser i Snogebæk, såsom bevarelse af Snogebæks miljø og egenart samt deltage i arbejdet omkring kulturelle anliggender. På denne måde sikres et godt klima, fællesskab og sammenhold beboerne imellem. Alle fastboende myndige beboere med postadresse i Snogebæk er automatisk medlemmer af foreningen, som ejer og driver medborgerhuset Folkets Hus på frivillig basis. Snogebæk Havn er en foreningsejet havn. Snogebæk havn ejer desuden et knap 4 hektar stort område og 6 bygninger, som til dels udlejes. Havnens faste brugere er hovedsagelig fritidsfiskere med mindre både og joller. Foreningen sørger for daglig drift og vedligeholdelse af havnen og havneområdet, og har en fast havnefoged på stedet. Handelsstandsforeningen er en sammenslutning af de fleste af byens virksomheder. Foreningen vil medvirke til, i samspil med byens øvrige interesser, at gøre Snogebæk og omegn til et spændende, attraktivt og dynamisk sted at besøge, bo i og handle i. Foreningen ønsker at tiltrække nye virksomheder, som vil medvirke til byens positive udvikling. Poulsker Idrætsforening har cirka 500 medlemmer fordelt på 8 afdelinger: Gymnastik, badminton, fodbold, bordtennis, volley, motionsløb, petanque, gangture og stavgang. Foreningens aktiviteter foregår i Poulsker Hallen, på Poulsker Stadion og i Snogebæk. Generelt har interessen for organiseret hold-idræt, så som fodbold og håndbold, været dalende. Det er derfor ønskeligt for idrætsforeningen at udvide foreningens aktiviteter med flere friluftsaktiviteter og nye former for sport og idræt. Foreningerne arrangerer forskellige aktiviteter, hver for sig eller i fællesskab. Der er således tilbagevendende aktiviteter såsom fælles spisning, kræmmermarked, fiskekonkurrencer, idrætsaktiviteter og de populære havnefester. Havnefest nr. 42 er netop afholdt, som en 4-dages event med musik, leg og sjove aktiviteter. Overskuddet går til finansiering af idrætsforeningens aktiviteter. Frivillig indsats - Der er tradition for at udføre frivilligt arbejde i Snogebæk. Folket Hus drives på frivillig basis, de mange arrangementer kræver indsats fra mange mennesker, og Snogebæk Havn bygges op og vedligeholdes af havnens brugere. Redningsbådens venner - Det har ligget mange folk på sinde at sikre det udstyr, der tilhørte redningstjenesten i Snogebæk. Der blev derfor i begyndelsen af 2014 taget initiativ til dannelse af en forening, som har hentet redningsbåd og udstyr hjem til Snogebæk og igangsat en restaurering.

11 5 MÅLGRUPPER OG BRUGERE Det Maritime Multihus målgrupper er havnens brugere, forskellige sportsudøvere voksne som børn, byens institutioner og byens gæster. Herunder et blik ind i 2017: Havnens brugere er jolleejere og fiskere. Efter en tur på havet eller ude på bølgebryderen kommer de ind for at varme sig i opholdsrummet med en kop kaffe og en snak om dagens oplevelser. Efter kaffen skal grejet smårepareres i værkstedet. Et par nysgerrige turister kommer forbi. De får øje på en større båd i Multihuset. Det er den sagnomspundne redningsbåd fra redningstjenestens tid. Man kan bl.a. læse om nogle gamle redningsaktioner og høre lydene fra havet. En af fiskerne i opholdsrummet er med i Redningsbådens venner og kan se turisternes interesse. Han begynder at fortælle historier om, da hans far var med i redningsarbejdet, det gør turisternes oplevelse helt speciel. De betaler gladelig en mønt for at komme helt ind til båden. Inden fiskerne er færdige med kaffen, kommer børnehaven forbi, de har samlet sten på stranden og skal ind i varmen og fortære deres medbragte frugt. Bagefter går det hjemad mod børnehaven. De forskellige sportsudøvere er løbere, stavgængere, kajakroere, stand up padle surfing, vinterbadere mv. Disse er enten organiseret i Poulsker Idrætsforening og har medlemskort til husets badefaciliteter eller betaler for en enkelt gangs brug af faciliteterne. Efter at have været ude at løbe, er der nogle stykker som afslutter med en lille snak og et glas koldt vand, mens andre suser ind i badet. Kajakroerne er blevet lidt kolde og trækker ind i saunaen, hvor de støder til vinterbaderne, som har siddet i saunaen et stykke tid. Vinterbaderne er på vej ud på den gamle stenbro Hammeren, som ligger nærmest lige ude foran saunaens vindue. Ude for enden af Hammeren dypper de sig i det kolde havvand. Udenfor står et par kite-surfere, som lige har afsluttet deres tur på bølgerne for i dag, de er ved at pakke deres udstyr sammen og låse det ind i deres lejede aflukke, således at det er nemt at bruge igen om et par dage. Når de har fået pakket sammen, skal det blive godt at komme under den varme bruser. Et hold dykkere kommer tilbage efter en tur på havet. De har været ude og søge efter et strandet skib. Der var ikke noget at hente denne gang, men de fik nogle gode historier fra de lokale fiskere, som sejlede dem ud til de strandinger, der var markeret på et kort. Om en uge er det efterårsferie, så har en gruppe lejet sig ind, de afholder et to dages begynder windsurfer-kursus. De tilmeldte er alle unge, de skal både varme sig indenfor og have en sandwich og varm kakao i løbet af kursusdagen. Sandwichene leveres af byens røgeri og kakaoen kan trækkes i automaten. I efterårsferien er der altid lidt flere løbere med Strandløberne (som løbeafdelingen i Poulsker Idrætsforening kaldes). Der er træning tirsdag, torsdag og søndag. Specielt tirsdag og torsdag møder nogle turister og et par sommerhusejere op og deltager i træningen. Der bliver snakket på løbeturen, der er mange ting gæsterne lige vil spørge om, når de nu har lejlighed til det. Løberne mødes i multihuset og flere af dem afslutter løbeturen med et bad og en tur i saunaen. En lille flok cyklister kommer forbi, den ene cykel trænger til luft. De stopper op, får pumpet cyklen under halvtaget og får lyst til en kop kaffe. Indenfor trækker de kaffen i automaten, det bliver en kort pause inden de cykler videre. Om aftenen kommer tre medlemmer fra Poulsker Idrætsforening, de arbejder på at oprette et nyt tiltag med vandpolo. Nu skal de lægge budget for køb af udstyr til denne aktivitet og bruger opholdsrummet til dette møde.

12

13 6 SNOGEBÆKS REDNINGSTJENESTE OG REDNINGSBÅD Et stykke til søs gik en skude, der så helt medtaget ud og var i vejrets vold den havde retning efter det søndre rev det var en lappeskude, sagde fiskerne. Det var et ganske forfærdeligt uvejr og redningsfolkene gik i arbejde: Og nu kom de rullende med redningsapparaterne i susende fart, hestenes manker føg for vinden På stranden havde de travlt; de drev pæle i sandet til at holde spillet, og ordnede tov og trosser for at det hele kunne gå glat Hu-y-y-y-uh! Den tynde line stod som en sitrende orm i luften, med sit løbske hoved borende ude i tykningen over søen Men skudens besætning forstod ikke at trække raketlinen til sig for at få trossen til redningsstolen ud. I løbet af kort tid ville skibet blive slået til vrag og mandskabet drukne. På trods af det alvorlige uvejr gik to meget unge fiskere ud i en robåd. Den ene af dem nåede aldrig frem, han druknede. Den anden kom om bord på skuden, fik redningsstolen ud og reddede de fem ombord værende og sig selv. En Stranding, uddrag af Marti Andersen Nexø s Pelle Erobreren. Lov om oprettelse af et redningsvæsen ved de danske kyster Kommissionen, der skulle undersøge behovet for oprettelse af et redningsvæsen i Danmark, skrev i en betænkning i 1850: Due Odde anses som det farligste punkt på øen, karakteren af kysten er her aldeles forskellig fra de øvriges, idet det her er flyvesand, som danner rev ud på flere steder, og på grund af kviksand synker de grundløbne skibe i meget kort tid. Salthammer og Broens Rev ved Snogebæk er meget farlige punkter. Da strandingerne på disse rev sker i længere afstand fra selve kysten, vil, foruden raketapparatet, et redningsfartøj her finde god anvendelse for at komme de skibbrudne til hjælp. Langt de fleste strandinger ved bornholmske kyster indtraf da også på strækningen mellem Dueodde (som nogle lokale kalder Dawaudinj de dødes odde) og Snogebæk. Derfor forærede konsul Jeppe Hansen fra Svaneke en redningsbåd til Snogebæk i 1822; tilmed deponerede han et beløb til vedligeholdelse af båden og bådstationen i Nexø havnekasse. Båden var med i omkring 50 redningsforsøg. Men den var ikke god nok, den kunne ikke lænse sig selv som et redningsfartøj skulle kunne. Derfor var fem af bådens mandskab da også forulykket under et redningsforsøg i Stranding - Orion af Bremerhafen 2. feb Kort over Bornholm med markering af de antal strandinger, der skete ved Bornholm og Christiansø fra Fra Erik Pedersen: Bornholmske samlinger I-II, Rønne 1987.

14

15 SNOGEBÆKS REDNINGSTJENESTE OG REDNINGSBÅD I loven af 1852 om etablering af et redningsvæsen i Danmark, havde man i første omgang glemt Bornholm. Men lokale embedsmænd, der selv i 1846 havde overværet en forfærdelig stranding med ni druknede ud for Svaneke Havn, gjorde en aktiv indsats for, at Bornholm også kunne blive en del af loven. Det lykkedes, som det fremgår af kommissionens betænkning, og i 1852 oprettede man fem stationer på Bornholm, en i Snogebæk, med såvel redningsbåd som raketapparat, men kun raketapparater i Rønne, Allinge, Gudhjem og Svaneke. (I 1863 fik Rønne også redningsbåd). Senere oprettede man redningsstationer i Hasle og på Christiansø samt en bistation med redningsbåd ved Boderne. Man etablerede redningstier langs kysterne, hvor redningsmandskabet patruljerede i dårligt vejr, og da det blev teknisk muligt byggede man særlige telefonstationer. I Danmark blev der oprettet i alt 63 redningsstationer. Snogebæk redningsstation var altså både båd- og raketredningsstation, og den var fra starten den største af de bornholmske stationer og den eneste, der også havde redningsbåd.stationen varetog redningstjenesten fra Nexø i nord til Sose i syd. Man nåede at deltage i 65 alvorlige redningsaktioner, 51 med båd og 14 med raketapparat. 361 mennesker blev bjerget i land. Ved stationen var ansat en opsynsmand, en bådformand og 11 bådmænd. Fra det danske redningsvæsens start i 1852 og indtil 1914 anvendte man kun 10-årers robåde i redningsvæsenet. (Fra da af begyndte man også at anvende motorbåde). Bådene var synkefrie (forsynede med lufttætte kasser) og selvlænsende (forsynede med ventiler i bund og på sider). Bådene måtte heller ikke være særlig tunge, idet de skulle kunne trækkes på en vogn af heste gennem vanskeligt terræn. De første danske redningsbåde blev bygget af skibsbygmester Bonnesen, København. Fra 1882 blev der fremstillet redningsbåde af skibsbygger Frørup på Orlogsværftet. Redningsbåden i Snogebæk fra 1852 blev først udskiftet i Og det var så den båd, der blev anvendt lige til stationen blev nedlagt i 1964, og som er bevaret og nu ønskes udstillet i Snogebæk. Den svarer i princippet til de både, Frørup på orlogsværftet fremstillede. Visioner om redningsbådens fremtid og en fortælleudstilling i Snogebæk Redningsbåden har gennem mange år været udstillet på Nexø Museum. I de seneste år har den været opbevaret i en lagerbygning i Nexø, desværre under dårlige forhold. Det har i mange år været et ønske fra borgerne at få båden tilbage til Snogebæk, men der har manglet et sted, hvor den kunne fremvises for offentligheden. I begyndelsen af 2014 blev der stiftet en forening i Snogebæk, Redningsbådens Venner, og det lykkedes at flytte båden til en bedre staldbygning i Snogebæk, en midlertidig placering, hvor foreningen vil restaurere båden. Ønsket er at udstille redningsbåden med tilhørende udstyr. I det Maritime Multihus og det omkringliggende område vil der blive fortalt om redningsvæsenet i Snogebæk; om naturforholdene, redningsstierne, stationen, dens indsatser, redningsaktioner, mandskaber, materiel mv. Der vil blive fortalt om strandinger, både de gode og de tragiske strandingshistorier, og der vil blive fokuseret på enkelte personer, der især har gjort sig bemærket i Snogebæk. For at nå publikum, vil man fokusere på nogle særlige gode historier historier der fortælles af lokale snogebækfiskere selvfølgelig i den bornholmske dialekt. Det er ambitionen, at udstillinger og fortællinger skal føre læseren/tilskueren rundt til forskellige destinationer i Snogebæk, både de særlige naturforhold (farlige rev, skær, mv), såvel som bygninger, mindesmærker og lignende. Redningsbåden Venner ønsker som en årlig begivenhed at vise, hvordan redningstjenesten arbejdede, hvordan båden blev trukket til stranden af et spand heste, hvordan man manøvrerede båden og hvordan raketapparaterne fungerede.

16 7 AKTIVITETER OG FORMIDLING Ved de afholdte workshops for interesserede borgere har vi identificeret flere aktivitetsspor: Fiskeri og sejlads - Der er en erhvervsfisker i Snogebæk og rigtig mange jolleejere, som fisker. Nogle jolleejere sætter garn hver morgen, som de henter ind senere på formiddagen. Andre jolleejere bruger jollen til at sejle lidt ture om aftenen, i sær om sommeren er der gang i disse joller. Enkelte stangfiskere benytter sig af fiskepladserne ude på bølgebryderen. Redningstjeneste - Historien om Snogebæks Redningstjeneste fortælles via lyd og billeder. Redningsbåden er synlig både udefra og fra opholdsrummet. Om sommeren er der jævnligt en event, hvor Redningsbådens venner iscensætter redningsaktionerne for det tilstrømmende publikum. I løbet af ugen kan man for en mønt få adgang til redningsbåden og se den på lidt tættere hold. Base for sports-udøvning - De forskellige sportsgrene foregår omkring huset. Dette gælder fx stavgang, løb, udendørs cross gym., vinterbadning, surfing, kajakroning, open water svømning, stand up paddling og sejlsport med fx optimistjoller. Nogle af disse sportsgrene eksisterer allerede, mens andre er nye for lokalområdet. Nogle af de nye, fx stand up paddling kan bruges som en del af træningen i eksisterende sportsgrene, fx i fodboldtræningen som normalt foregår på Poulsker stadion. Husets faciliteter bruges som mødested inden eller som varmestue/badning efter. Fællesskab - I opholdsrummet mødes man, uanset om man er fisker, sportsudøver eller en udenbys gæst. Her går snakken og man lærer nye mennesker at kende. Det er også her, man mødes med dem, man har interessefællesskab med. Udlejning - Der er udlejning af opbevaringspladser til udstyr, såsom kajakker, surf.udstyr og boards. Desuden kan grupper og kommercielle udbydere leje sig ind i lokalerne fx til teambuilding kurser, kurser i forbindelse med undervising i dykning, kite-surfing mv. Reparationer - På værkstedet foregår mindre reparationer af joller, kajakker og andet udstyr. Døgnrytme: Om morgenen er det mest havbaderne, som året rundt mødes til dagens dukkert. Men de første fiskere kommer også forholdsvis tidligt, hen på formiddagen kommer der flere fiskere til. Sidst på formiddagen er det børnehaven, som benytter lokalerne. Om eftermiddagen kommer fiskerne tilbage inden sportsfolkene begynder at dukke op ved 16-tiden. Forskellige sportsfolk kommer og går, om vinteren ebber det ud ved 18-tiden og om sommeren først ved 21-tiden. Om aftenen afholdes nogle gange et enkelt møde, hvis man altså ikke vil forstyrres af et par saunabrugere. I påske- og efterårsferie samt fra midt maj til hen i september er der noget mere aktivitet i dagtimerne. Der er flere aktive jolleejere og sportsfolkene spreder sig over flere af dagens timer. I samme periode kommer interesserede turister, som vil opleve historien om redningstjenesten. Man kan altid se redningsbåden, om eftermiddagen vil der i nogle timer være åbent for publikum.

17 8 PROCES, TIDSPLAN OG MILEPÆLE FASE AKTIVITET MILEPÆLE 01 Planlægning og projektudvikling 2014 nov. - dec Forundersøgelser Fundraising Lokalplanlægning igangsættes Forundersøgelser gennemført 02 Valg af rådgivere jan. - feb. Udarbejdelse af konkurenceprogram 2 Konkurrenceprogram godkendt Proces for udvælgelse af arkitekter 3 Rådgivere valgt marts - april 4 Finansiering på plads Indbudt arkitektkonkurrence 5 Konkurrence igangsat Lokalplan i høring maj Bedømmelse af konkurrenceforslag 6 Dommerkommiteen afgørelse Eventuelle ændringer og justeringer 7 Projekt godkendt 03 Projekteringsfase juni - sept. Rådgiverkontrakt underskrives Udvikling af formidlingskoncept Projektering okt. - nov. Udbudsmateriale udarbejdes 8 Byggetilladelse Anlægsfase jan. - feb. Projekt i udbud 9 Licitation Kontrakt med entreprenør marts Anlægsarbejde igangsættes 10 Første spadestik marts - okt. Anlægsarbejde maj Bygning under tag 11 Rejsegilde juni - juli Indvendigt anlægsarbejde august - okt. Anlægsarbejde fortsætter 05 Afslutningsfase nov. - dec. Indretning 12 Indvielse Regnskaber og rapporter 13 Projekt overdrages til Snogebæk Indvielse af områdefornyelsens første projekt - udvidelse af havnebroen med bænke - juli 2014

18 9 PROJEKTORGANISATION OG PARTNERSKABER Styregruppen er sammenfaldende med den eksisterende koordineringsgruppe for områdefornyelsen. Gruppen består af 2 repræsentanter fra hver af de 4 foreninger og kommunen, samt den lokale projekt-supporter. De overordnede beslutninger træffes i projektgruppen og projektgruppen har ansvar for projektets kvalitet, tidsplan og budgetter i udviklings- og anlægsfasen. Der afholdes møder ca. hver anden måned. Den lokale projekt-supporter vil løbende holde følgegruppen informeret om projektets udvikling. Projektgruppen består af en repræsentant fra Snogebæk Havn og en fra Poulsker Idrætsforening, formanden for Redningsbådens venner, den lokale projekt-supporter og kommunens repræsentant, som ligeledes er projektleder. Bornholms Regionskommune er bygherre. I anlægsperioden tilknyttes en bygherrerådgiver til styringsgruppen. Styregruppen har det daglige ansvar for projektets fremdrift, for anlægsarbejdet og byggestyring, samt projektøkonomien. Styregruppen refererer til projektgruppen efter behov og projektlederen orienterer Teknik- & Miljøudvalget i forbindelse med milepæle. Brobissernes frivillige arbejde på Snogebæk havn Følgegruppen blev dannet i forbindelse med udvikling af projektideen. Følgegruppen består af borgere fra Snogebæk med interesse for de forskellige aktiviteter, der er planlagt i det Maritime Multihus og området omkring. Der afholdes møder og workshops i følgegruppen i forbindelse med udvalgte milepæle. Følgegruppen drøfter projektets udvikling, eventuelle ændringer, nye input etc. Partnerskaber - Der laves partnerskabsaftale mellem de 4 foreninger og Bornholms Regionskommune Interesseorganisationer - Der er allerede taget/vil blive taget kontakt til interesseorganisationer så som Redningsbådens venner, Nexø museumsforening, den lokal afdeling af DNF, Destination Bornholm m.fl. og disse inddrages løbende i projetforløbet.

19 10 OMRÅDEFORNYELSEN Bornholms Regionskommune har fået tildelt en ramme til områdefornyelse i Snogebæk og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i maj 2014 godkendt det fremsendte byfornyelsesprogram. I forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet blev der lagt vægt på en aktiv borgerinddragelse. Skitser og ideer fra workshops har dannet udgangspunkt for arbejdet. Den for nylig dannede koordineringsgruppe består af repræsentanter fra borger- og erhvervsforeninger i Snogebæk og medarbejdere i Bornholms Regionskommune. Byfornyelsesprogrammet bygger på et helhedsgreb for byfornyelsesområdet. Helhedsplanen deler området op i 3 zoner: Kystlandskabet - styrkes som attraktivt bynært naturområde, Aktivitetslandskabet - styrkes som rekreativt område, Bylandskabet - funktionsforbedres. Strategien er at løfte de 3 forskellige zoner ved at styrke de eksisterende kvaliteter og tilføre nye funktioner og aktiviteter, der understøtter Snogebæks lidt rodede charme, og inddrager områder, der ligger lidt øde og slidte hen. Det Maritime Multihus og fortællingen om Snogebæks Redningstjeneste er ligeledes ønsker fra workshops og møder med borgere i Snogebæk. Realiseringen kan medfinansieres med midler fra områdefornyelsenfornyelsen. Workshop i 2013 Workshop med de unge fra Snogebæk

20 11 HELHEDSGREB FOR OMRÅDET Helhedsplan for Snogebæk havneområde er udarbejdet i forbindelse med områdefornyelsen. Helhedsplanen fokuserer på havnen, havneområdet og den gamle by, hvor potentialerne findes. Helhedsgrebet tager udgangspunkt i byens eksisterende struktur med Hovedgaden som den langsgående forbindelse, hvor hovedparten af offentligt tilgængelige funktioner findes. Helhedsplanen deler området op i 3 zoner: Kystlandskabet Aktivitetslandskabet Bylandskabet Kystlandskabet Det eksisterende kystlandskab bevares og styrkes som attraktivt bynært naturområde med hav, strand, skanser, træbevoksning, stiforløb og en masse fugleliv. Aktivitetslandskabet I området mellem kysten og det bebyggede areal findes i dag ganske få rekreative muligheder. Aktivitetslandskabet er i områdefornyelsen det område, hvor der bliver etableret rammer for kulturelle og rekreative aktiviteter, hvor bevægelse og oplevelser vil finde sted. Bylandskabet Intentionen med denne opdeling er bl.a. at bevare og styrke områdernes karakter og koncentrere de forskellige aktiviteter indenfor de afgrænsede områder. Forbindelser mellem disse 3 zoner vil blive styrket fysisk og visuelt. Bylandskabet Her er der i dag koncentration af bymæssige funktioner, veje og parkeringspladser mm. I områdefornyelsen vil der i dette område blive foretaget funktionsforbedringer, trafikreguleringer og forskønnelse. Aktivitetslandskabet Kystlandskabet

21 Nord HELHEDSGREB FOR OMRÅDET Landskabszone Aktivitetszone Byzone

22 12 BYGGEFELTER Studie af forskellige muligheder for placering af det Maritime Multihus i området øst for Hovedgaden. I lokalplan nr. 0025, fra 1988, for det samlede havneområde i Snogebæk, er angivet 3 byggefelter mod syd i nærhed til havnen, samt et byggefelt ud mod Hovedgaden overfor røgeriet. (felt A, B og C) Det er derudover vurderet om en mulig placering af byggeri kunne være i forbindelse med byens aktivitetsplads, indenfor det fredede batteri (felt D). Butik Isforretning Røgeri Butik A Café Lagerbygning D I den nordlige del af området, ved det tidligere rensningsanlæg samt nord herfor er det vurderet at det ikke er muligt at få tilladelse til byggeri af multihuset. Området er en vigtig raste lokalitet for højnordiske vade- og andefugle på deres træk fra ynglepladserne ved Ishavet til vinteropholdssteder syd for Bornholm. Redskabshytter Hovedgade Lagerbygning Redskabshytter Røgeri skorstene Restaurant Folkets hus Grillbar Butik Butik Restaurant Busstop Redskabshytter C B Havnekontor Diagram der markerer byggefelter Nord

23 BYGGEFELTER Studie af forskellige muligheder for placering af det Maritime Multihus i området øst for Hovedgaden. A Byggefeltet ved Hovedgaden ligger langt fra vand, havn og strand og er derfor ikke oplagt til en bygning med maritime funktioner. Det er bedre egnet til erhvervsmæssige formål. Placering af bygningsvolumen i byggefelt A B Byggefeltet nord for adgangsvej til havnen er lille på ca. 150 m2 og bygningen vil udfylde hele feltet. Bygningen vil her opleves massiv og blokerer skalamæssigt for den fine samling af små redskabshytter. C Placering syd for adgangsvejen til havnen, ved havnekontor og fiskerskure giver en fin adgang til hav og strand, en god tilknytning til kystlandskabet samt mulighed for at opgradere mødet med byen når man ankommer til byen fra syd langs vandet. Placeringen giver mulighed for et godt samspil med de maritime aktiviteter, samt stadig mulighed for tilknytning til byen. D Placeringen ved byens aktivitetsplads, inden for det fredede batteri, forstærker rumdannelsen omkring pladsen som foreslået i helhedsplanen udarbejdet i forbindelse med områdefornyelsen, men også her savnes nærhed til hav og strand, som er vigtig i forhold til det Maritime Multihus funktioner, samt i forbindelse med formidling af redningstjenesten. A Placering af bygningsvolumen i byggefelt B B Placering af bygningsvolumen i forbindelse med byens aktivitetsplads Placering af bygningsvolumen i byggefelt C C D

24 13 LOKALITET - DET VALGTE OMRÅDE Areal, afgrænsninger og forbindelser HOVEDGADE Restaurant Landskabssti Havnekontor Adgangsvej til havn Tilkørsel til rampe Redskabsbygning Redskabshytter grusareal Bro til Snogebæk Havn Tilkørsel til området grusareal Lavvandet område med særlige geologiske forekomster Sti til stranden På baggrund af forudgående analyser udpeges området syd for adgangsvejen til havnen til placering af det Maritime Multihus og Snogebæks historiske redningsbåd. Området er på ca m2 og det bebyggede areal udgør ca. 550 m2. Området afgrænses af Hovedgade mod nord-vest, adgangsvej og bro til Snogebæk Havn mod nord-øst og af Østersøen og Snogebæk Strand mod syd og syd-øst. Der er tilkørsel til området fra Hovedgaden og området forbindes til Kystlandskabet via en natursti/trampesti på nordsiden af havnebroen. Placeringen forholder sig til områdefornyelsesprojektets helhedsgreb hvor området ligger i Aktivitetslandskabet, grænsende op til Bylandskabet og Kystlandskabet. Stensætning Hammeren N Byggefelt Tilkørsel Trampesti

25 LOKALITET - DET VALGTE OMRÅDE Tilknytning til byens rum og kystlandskabet Kobling til kystlandskabet Kobling til kystlandskabet Udsigt Kobling til byens rum Udsigt Styrke kobling til byens rum Styrke kobling til kystlandskab og udsigt Parkering langs kanten skaber en bariere mod kystlandskab og udsigt Udsigt mod Snogebæk havn Udsigt mod syd med stensætningen Hammeren

26 LOKALITET - DET VALGTE OMRÅDE Placering af bygning i forhold til byggefelt Studie af muligheder for placering af det Maritime Multihus, samt bygning til udstilling af Snogebæks historiske redningsbåd, i forhold til gældende lokalplan. Folkets Hus Placering af bygning i byggefelt. Bygningen relaterer sig til den eksisterende bebyggelse. Tilkørsel til området og rampe bibeholdes foran bygningerne. Placering som medfører at den røde redskabsbygning i gasbeton må rives ned. Bygningen relaterer sig til den eksisterende bebyggelse. Tilkørsel til området og rampe bibeholdes foran bygningerne. Tilkørsel foran bygningen Rød gasbeton bygning Havnekontor Maritimt Multihus og redningsbåd 3. Placering udenfor eller delvist udenfor byggefelt - som medfører at der skal udarbejdes ny lokalplan. Bygningen relaterer sig både til den eksisterende bebyggelse samtidig med at den trækkes ud i landskabet. Placeringen giver mulighed for at føre tilkørsel til området bagom den nye bygning og dermed skabe en bedre overgang til kystlandskabet, da parkering og køreareal kan trækkes væk fra kystlinien. 1 Folkets Hus Folkets Hus Havnekontor Redskabshytter Havnekontor Tilkørsel foran bygningen Alternativ placering Maritimt Multihus og redningsbåd Tilkørsel bagom bygningen Maritimt Multihus og redningsbåd Alternativ placering Multihus 2 3

27 14 MARITIMT MULTIHUS - FUNKTIONER PROGRAM FOR MARITIMT MULTIHUS Fælles opholds-/multirum med tekøkken 60 m2 Værksted til reparation af joller, garn, kajakker m.m. 40 m2 Sauna 10 m2 Badefaciliteter, toilet og HC toilet 15 m2 Herreomklædning med bruser Dameomklædning med bruser Teknikrum + depot 5 m2 Opbevaring af kajakker eller andet sportsudstyr 20 m2 Bygning til udstilling af redningsbåd 50 m2 I ALT BYGNING OVERDÆKKET TERRASSE MED UDSIGT PROGRAM FOR OPLEVELSESLANDSKAB Udendørs samligspunkt med maritime aktiviteter. Vaskeplads til småbåde, kajakker, cykler mm. -vand, afløb, evt. betonbelægning Hammeren genetableres Vinterbadning fra Hammeren - med god forbindelse til multihuset Fodskyl/udendørs bruser Trædæk/trappe terrasser til ophold Cykel rasteplads med cykelstativer + luft Parkeringspladser ca. 10 stk. 200 m2 80 m2 FUNKTIONSBESKRIVELSE FÆLLES OPHOLDS-/MULTIRUM For at opnå et større samlingssted bør muligheden for at åbne op imellem opholdsrum og værksted overvejes. Fælles opholdsrum skal være åbent og invitere folk indenfor. SAUNA OG BADEFACILITETER Sauna med udsigt til Hammeren og vandet. Der bør måske overvejes flere brusere - forventning om flere brugere. OPBEVARING AF UDSYR Kræver ikke et opbevarmet rum. Kan overvejes som en form for udvendigt ophæng på bygningen eller en mindre selvstændig bygning. BYGNING TIL UDSTILLING AF REDNINGSBÅDEN Båden er 10 meter lang og 3 meter bred. Kræver ikke et opbevarmet rum. Redningsbåden skal være synlig udenfor åbningstider. Redningsbåden ønskes placeret i forbindelse med eller i nærheden af Multihuset Redningsbåden på sin vogn kunne eventuelt være nedsænket for at kunne se ned i båden. OPLEVELSESLANDSKABET Området skal både anvendes til havnerelaterede og rekreative funktioner. Desuden findes der ved kysten kulturminder (tidligere havneanlæg) og geologiske seværdigheder. M.h.t. de geologiske seværdigheder mener den lokale afdeling af DNF, at afrømning af mest muligt af alt det skrammel, som er fyldt ud i havet ved parkeringspladsen, vil være en forbedring og der må under ingen omstændigheder ske nogen som helst forlægning af kystlinjen i forbindelse med et evt. byggeri.

28 15 MULIGHEDSSTUDIE 1 Bygning synlig fra Hovedgaden Parkering bag om bygningen trukket tilbage fra kysten Skaber et nyt byrum afgrænset af de små redskabsskure Udsigt fra bagvedliggende bygninger forringes. Overdækket redningsbåd placeres sammen med bygning Tilkørsel til området og rampe bag om bygningen Udsigt til havn, kyst og Snogbæk Havn Fin tilknytning til kystlandskabet Beliggenhed tæt på Hammeren Mulighed for at beholde en del af den røde gasbetonbygning til fiskeredskaber (skal i så fald forskønnes ) Langt fra strand hvor kajakker og surferbræt søsættes Maritimt Multihus og redningsbåden Hovedgaden Pladsdannelse tilkørsel til rampen Parkering Havnekontor Redskabsbygning delvist bevaret højt græs græs grus Parkering højt græs Promenade Siddetrapper Rampe Bro til Snogebæk Havn græs højt græs Trappe og rampeforløb Promenade Stensætningen Hammeren Vinterbadning N

29 MULIGHEDSSTUDIE 2 Bygning synlig fra Hovedgaden Parkering op mod adgangsvej til havnen, samt mindre antal pladser foran bygningen væk fra kysten Tilkørsel til området og rampe bagom bygningen Fin tilknytning til kystlandskabet Overdækket redningsbåd placeres så der skabes et uderum imellem bygningerne Udsigt til havn, kyst og Snogbæk Havn Beliggenhed længere væk fra Hammeren end placering 1 Terrassering foran bygningen orienterer sig mod geologiske forekomster. Tættere på strand, hvor kajakker og surferbræt søsættes Hovedgaden Tilkørsel grus Parkering Havnekontor tilkørsel til rampen Promenade græs Maritimt Multihus og redningsbåden Siddetrapper Rampe Bro til Snogebæk Havn Placeringen på kanten mellem byens rum og naturens rum. Både i samspil med den eksisterende bebyggelse, men også løsrevet derfra, giver mulighed for at arbejde med en anderledes og mere åben arkitektur, i forhold til den eksisterende bebyggelses mere massive og lukkede karakter. Parkering højt græs græs Trappe De 2 mulighedsstudier er kun 2 ud af flere muligheder. Det vurderes at mulighedsstudie 2 (eller noget der er tæt på denne placering) er den mest realistiske og den ønskelige mulighed. højt græs Promenade græs Rampe med adgang til Hammeren Realistisk fordi den gældende lokalplan skal ændres, og da området ligger i kystnærhedszonen, skal udvidelse af lokalplanens byggefelter argumenteres og visualiseres. Det vurderes, at det udlagte byggefelt i den gældende lokalplan kan udvides tæt på den eksisterende bebyggelse. I mulighedsstudie 1 ligger placering mere løsrevet fra den eksisterende begyggelse og det udlagte byggefelt i den gældende lokalplan. Stensætningen Hammeren Vinterbadning Nord Ønskelig fordi denne placering ligger tættere på det sted, hvor kajakker og andet søsportudstyr søsættes, og bygningen opdeler udendørsarealer, således, at havnerelaterede aktiviteter kan afgrænses og sikres på området mellem havnebroen og bygningen. Den endelige placering aftales med Stedet tæller/realdania i forbindelse med udformning af konkurrenceprogrammet.

30 16 OPLEVELSESLANDSKAB OG AKTIVITETER Picnic ved vendepladsen Overnatning i skoven Fugleudkiks platform Siddepladser med aftensol Pause med udsigt og ly Formidling Salthammer Odde Strand hvor kajakker o.lign. søsættes Trapper til ophold Maritimt Multihus & Snogebæk redningsbåd Det Maritime Multihus tænkes placeret i tilknytning til den foreslåede promenade/sti i forbindelse med områdefornyelsesprojektet. Projektet foreslår forskellige aktiviteter og oplevelser i tilknytning til promenaden. De forskellige fysiske elementer nord for havnen er ikke en del af nærværende projekt, men en del af områdefornyelsen. Der vil blive dannet en arbejdsgruppe i efteråret 2014, som skal planlægge og prioritære for de diverse tiltag. Siddeelementer i sandet Vinterbadning fra Hammeren

31 17 BYGNINGSUDTRYK OG MATERIALER Området øst for Hovedgaden er i hovedtræk bebygget med 3 bygningstypologier: Små fiskerhytter, i forskellige byggematerialer, træ, tegl og natursten, med saddeltag, samt redskabsskure af nyere dato med enkeltsidig taghældning. Længebygninger med saddeltag: tidl. levertranfabrik, chokoladbutikken, havnekontor, fiskerskur i gasbeton ved siden af havnekontoret. Røgerier, skorstene Det er karakteristisk for bebyggelsen at de små fiskerhytter er strøet rundt omkring og placeret meget tæt indtil hinanden i klynger. Karakteristiske farver og materialer: Bygningers vægge træ, murede pudsede eller berappede, og natursten Bygningers tage cementsten, røde vingetegl, pap, eternit eller panneplader Vægge er malede, kalkede eller tjærede dominerende farver er rød og sort Døre og vinduer hvide og grønne Det vurderes væsentligt i det videre arbejde med udviklingen af det Maritime Multihus, at forholde sig bevidst til den eksisterende bygningsmasse hvad angår volumen, materialer og farveholdning.

32 Bredbanerne hvor fiskerne plejede at tørre deres garn

33 18 EKSISTERENDE FORHOLD Det udvalgte område for placering af et Maritimt Multihus ligger syd for Snogebæk Havn og øst for Hovedgaden. Området tilhører Snogebæk Havn. På området ligger nogle ældre, små redskabshytter, bygget i tegl eller træ med tage af tagpap, cementteglsten eller pandeplader, samt et spisested/værtshus. Desuden findes her havnekontoret, servicefaciliteter for gæstesejlere (bad og toilet) og en lidt større værksteds- og redskabsbygning en rød gasbetonbygning. Disse bygninger er bygget i 1980 erne med anden bygningsstil og i andre materialer. Det ubebyggede grusareal, som tidligere har været anvendt til bredbaner, hvor fiskerne bredte deres net ud til tørrign hver dag, anvendes i dag hovedsagelig til parkering. Ud fra kysten mod syd findes en tidligere anlægsmole for små både - Hammeren. Den er forfalden og har ikke været brugt til erhvervsfiskeri så længe tilbage man kan huske. Den har været anvendt inden ø-havnen blev bygget og det er her redningsbåden blev søsat. Længere mod nord findes en geologisk værdifuld lokalitet - grå stærkt hærdende sandsten har dannet for 525 millioner år siden. Snogebæk med Salthammer er i geologisk henseende et nationalt klenodie, idet man i sandstenen finder spor efter datidens dyreliv, ja populært sagt øens første bornholmere, og i sagens natur også Danmarks første! Lokaliteten er videnskabelig vigtig, fordi det er den eneste lokalitet med gravegange i Hardeberga Formationen. Området er en del af matrikel nr. 194d og er omfattet af lokalplan nr for Snogebæk havn. Området ligger delvis i byzone og delvis i landzone. Området er omfattet af kommuneplanramme 306.E.01 for Snogebæk havn et område udlagt til erhvervs- og fritidsformål samt mindre service- og turistformål. Sandstensmolen Hammeren I Lokalplanen er der udlagt byggefelter for nybyggeri. Byggefelterne er begrænset, både hvad angår placering og størrelse og det vurderes, at lokalplan skal ændres, således at lokalplanens byggefelt udvides. Lokalplanændring er allerede planlagt igangsat i efteråret 2014 i forbindelse med områdefornyelsens projekter. Rampen Sti til strand

34 19 BYGNINGENS ARKITEKTUR OG ARKITEKTKONKURRENCE De eksisterende bygninger på havneområdet er alle af ældre dato - de nyeste er havnekontoret og en gasbetonbygning, som blev bygget i slutningen af 1970 erne. Siden er der ikke opført bygninger på området. Alle bygninger på området er bygget i tunge materialer og fremstår ret tunge og lukkede. Deres anvendelse har udelukkende været af erhvervsmæssig karakter, fiskefabrikker, fiskesalgsteder og redskabshytter. Deres volumen og bygningsmæssige udtryk varierer fra de små hytter på ganske få kvadratmeter til de tidligere lager- og fabriksbygninger med et areal på kvadratmeter. hver Alle bygninger er opført i en etage og hovedparten af bygningerne har saddeltag,. noget anderledes er de hvidkalkede røgeriskorstene, der stræber op i himlen og giver området en markant karakter. Bygningens arkitektur - Det arkitektoniske greb for det Maritime Multihus skal bidrage til udviklingen af Snogebæk, et varetegn der kan markedsføre byen. Det skal tilføre området en ny arkitektur, som i skala skal forsøges tilpasset områdets bygningsmasse. Bygningens arkitektur ønskes mere åben og imødekommende end de eksisterende bygninger. Bæredygtighed - Der anvendes i så vid udstrækning som muligt lokale materialer, både af hensyn til bæredygtighed, men også for at understrege bygningens lokale forankring, som et kultur- og forsamlingshus med tæt tilknytning til det lokale samfund i Snogebæk. Udover at materialerne så vidt muligt skal være lokalt forekommende materialer, ønsker man også at fokusere på at vælge materialer som, efter bygningens levetid, let kan genbruges og/eller nedbrydes uden at påvirke miljøet, og materialer der kræver minimum af vedligeholdelse. Varmeforsyning - Snogebæk er tilknyttet fjernvarmeværket i Nexø. Multihuset skal i det daglige drives af lokale kræfter. Derfor tænkes huset opvarmet med fjernvarme. Dette er valgt, da det giver både lave anlægs- og driftsomkostninger og kræver et minimum af opsyn i det daglige. En anden fordel ved en fælles forsyning er, at fremtidige investeringer i optimering af varmeværket, vil komme mange brugere til gode. For eksempel vil evt. nye og bedre opvarmningskilder let kunne implementeres hos mange slutbrugere. Arkitektkonkurrencen - Der afholdes en indbudt arkitektkonkurrence, hvor 3 4 tegnestuer indbydes til at deltage og byde ind med forslag til udformningen af det Maritimt Multihus og Oplevelseslandskabet,. Det er ønskeligt at formidlingen om redningstjenesten indarbejdes i konkurrenceprogrammet, således at formidlingskonceptet bliver indtænkt fra begyndelsen. Formidling bør så vidt muligt være en del af arkitekturen - inddragende og interessent. Den endelige placering af det Maritime Multihus aftales med Stedet tæller/realdania i forbindelse med udformning af konkurrenceprogrammet.