Nr. 3 April årgang

Transkript

1 Nr. 3 April årgang

2 REDDEREN udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør & Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændr ng kan foretages v a hjemmes den Redder.dk, e er ved henvende se t redaktøren. Redaktionssekretær: Ebbe Vang Kontor Mobil Mail: ebbe@redder.dk Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil kyster@frederiksen.mail.dk Indhold Leder Knud har oplevet RL's udvikling Den Danske Redningsberedskabspris En hilsen fra Nicaragua En historisk milepæl år på formandsposten RL som med- og modspiller Bedre med OPP end udbud Historien om BROF Fællesskab foran "Forligsen" Annoncer, sats & trykning: PE Offset A/S Tømrervej Varde Tlf Fax peoffset@peoffset.dk Oplag: stk. Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. ISSN nr

3 Leder Noter RL sætter markante fingeraftryk Bladet er denne gang tilegnet et bemærkelsesværdigt jubilæum. Der er nemlig al mulig grund til at kippe med flaget i disse dage, hvor det er 50 år siden, Reddernes Landsklub blev grundlagt. I et gammelt, hæderkronet firma, hvor det at være redder nærmest blev betragtet som et kald (hvorfor lønnen kom i anden række), var RL med til langsomt at ændre mentaliteten både på leder- og arbejdstagerside. Det var fint med uniformer, opofrelse og korpsånd men ingen af delene kunne betale købmandsregningen. RL samlede redderne med forbundet i ryggen og udvirkede store og helt nødvendige løft i løn- og arbejdsforhold. Især i de seneste par årtier har landsklubben sat adskillige store fingeraftryk (som det på forsiden). Det gælder blandt andet rollen som primus motor bag ambulancebekendtgørelsen i 1992, som for første gang satte rammer op for bemanding, uddannelse, udstyr, køretøjer med videre. Og som nogle af de eneste holdt RL skarpt fokus på paramedicinerne i det tomrum, der opstod, mens regionerne prøvede at finde deres egne ben. I dag ser fremtiden og udviklingsmulighederne for denne frontgruppe ubetinget godt ud. Også hvad angår overenskomst, samarbejdsaftaler, sikkerhedsorganisation, udvikling på autohjælp, ATV, brand, beklædning, uddannelse, udstyr på alle disse områder har RL haft repræsentanter til at sætte markante fingeraftryk til fordel for redderne. Det er tankevækkende, at uden RL og ikke mindst storebror 3F havde fremtiden for hundredvis af reddere været meget uvis henset til de famøse udbud. I det østjyske er der fortsat langt flere spørgsmålstegn, end ret og rimeligt er. Det bekræfter blot, at Reddernes Landsklub absolut stadig har en berettigelse. Kun ved at tale med én stemme uanset om man er ambulancemand, sværvognsmand eller noget tredje og ved at bevare den massive tilslutning til RL kan vi fortsat sætte markante fingeraftryk til fordel for redderne. Tillykke til RL. Der er fremtid i fællesskabet! Barnet var levedygtigt I april 1959 var en gruppe fremsynede reddere samlet i Bygningen i Vejle, hvor de stiftede Reddernes Landsklub. Forud var gået et møde i januar 1959, hvor syv udvalgte tillidsmænd og gruppeformand Ernst Borg diskuterede OK Det førte til drøftelser om opstart af en klub, hvor forbundet lovede, at klubformanden kunne være med ved fremtidige OKforhandlinger. Initiativet viste sig at være særdeles levedygtigt: Den 3. april fejrer RL 50 års jubilæum med en reception i netop Bygningen. Den første bestyrelse konstituerede sig således: Formand Rene Højland, Esbjerg, næstformand Willy Jensen, Vejle, kasserer Ove Rasmussen, Odense, sekretær S. Chr. Stenstrop, Aalborg. Samt fire bestyrelsesmedlemmer. 3

4 Knud har oplevet RL s udvikling 72-årige Knud Hansen var RL-medlem i 41 år Af Flemming F. Kyster Reddernes Landsklub fyldte ikke det store i bevidstheden hos Knud Edvard Hansen, da han i 1961 startede hos Falck i Kolding. På det tidspunkt havde landsklubben blot et par år på bagen. - Når vagtmesteren en gang om året var rundt og opkræve til kaffekasse, juletræsfond med videre, betalte man også til RL vist nok fire kroner årligt, husker Knud Edvard Hansen. Den nu 72-årige koldingenser nåede at være RL-medlem i 41 år inden han gik på pension, så han har i høj grad oplevet den udvikling, landsklubben har gennemgået gennem årtierne. I de første år var lejlighedsvise skrivelser på opslagstavlen noget af det eneste, Knud Hansen mærkede til RL. - Og det var karakteristisk, at alle opslagstavlens papirer med fuglen på kunne folk udenad, mens de ikke rigtigt registrerede skrivelser fra landsklubben, siger han. Interessen for RL blev ikke større af, at den daværende tillidsmand i Kolding var lidet synlig og ikke videre engageret i det faglige arbejde. - Kun én gang så jeg ham virkelig træde i karakter. Det var, da en redder via en nabo, der havde telefon blev kaldt tilbage ind på stationen, netop som han var kommet hjem fra vagt. Årsagen var, at han ikke havde redt sin køje! Det var alligevel for groft, mente tillidsmanden, husker Knud Hansen. Ikke i arbejdstiden Kolding-redderen begyndte ikke desto mindre at fatte interesse for det faglige arbejde, og i 1970 blev han valgt som tillidsmand i Kolding. Hvervet omfattede blandt andet kvartalsvise tillidsmandsmøder i Toftlund for område Syd- og Sønderjylland. Der Knud Edvard Hansen var en af kræfterne bag skabelsen af nærværende blad her viser han den allerførste udgave. blev ikke bevilget fri til fagligt arbejde, så Knud Hansen og de øvrige tillidsfolk måtte naturligvis selv sørge for at bytte vagter med kolleger, så de kunne deltage. Det var både fortolkninger af Falcks cirkulærer, overenskomstspørgsmål og små og større sager, der var på dagsordenen på disse møder. - Der var eksempelvis en beskeden sag, hvor reddere havde klaget over, at stationslederen tog avisen med hjem. I et andet tilfælde havde en stationsleder krævet af en ny medarbejder, at han bosatte sig nær stationen. Men det ville vedkommende ikke, og vi gjorde gældende, at der ikke stod noget om bopælspligt i overenskomsten. Lederen holdt dog på sit lige indtil han fik Mogens Falck i røret, beretter koldingenseren. En brydningstid Knud Hansen der blev valgt som fællestillidsmand i 1973 husker første halvdel af 1970 erne som en brydningstid. Falck var en ret autoritær organisation, hvor man holdt på formerne og

5 traditionerne, men den tilgang blev i stigende grad udfordret. - Det irriterede mig altid, at man skulle være uniformeret som en pansergeneral, selv når man slæbte døde dyr ud af stalden. Man var De s med chefen, og der var en hakkeorden, der var støbt i beton. Eksempelvis blev man jo som ung, grøn redder sendt om i bårerummet, selv om man ikke anede, hvad man skulle stille op med svært tilredte patienter. Hvis man spurgte, om det ikke var bedre, at den rutinerede mand sad der, blev det blankt afvist, for han var jo ÆLDST. Korpset siger... Også fremgangsmåder var præget af traditioner og vaner, oplevede Knud Hansen. Han lagde blandt andet mærke til, at han og kollegerne tre-fire gange i træk havde haft en tung og uhåndterlig tre-bens anordning med til flytning af dyr uden at få brug for den. Men hans opfordring til derfor at lade monstrummet blive hjemme, vandt ikke gehør. - På samme måde var det med arbejdskamp. Strejker eller aktioner var ikke rigtig et tema, for det plejede vi jo ikke. Og hvis man på tillidsmandsmødet kom med forslag, der var lidt for udfordrende, var der altid et par stykker, der sagde Ja ja, det er møj godt, men æ korps saier... Det kan nok være, du synes sådan, men KORPSET siger... Korpsånd? Der var nu, ifølge den tidligere Koldingredder, al mulig grund til at kæmpe for bedre arbejdsforhold dengang. - Jobbet var ikke ret godt betalt til gengæld havde vi lange arbejdsdage, som Knud Hansen formulerer det. Han mener, korpset lukrerede på, at folk var enormt pligtopfyldende. Byer og områder fik ofte bedre beredskaber, end de havde betalt for, fordi man kunne trække på reddere, der kunne og ville stille på stationen så hurtigt, at perlegruset fløj til alle sider. - Hvis man anfægtede alt dette, blev man bebrejdende spurgt, om man ikke havde korpsånd. Men jeg svarede som regel, at jeg ikke kunne købe mad eller tobak for korpsånd, siger Knud Hansen. Banebrydende sejr Midt i 1970 erne var der dog efterhånden god opbakning til RL og fagforeningens krav om bedre løn- og arbejdsforhold. Det kulminerede i november 1976, hvor mange af landets reddere gik i De røde biler har altid ligget Kolding-redderens hjerte nærmest, så han har ikke været så ked af den specialisering, der er sket i Falck. konflikt. I Kolding udmøntede det sig i, at tillidsmand Knud Hansen via radio bad kollegerne køre hjem til stationen, når de havde afsluttet deres igangværende opgaver. - Strejken var den helt store historie på Danmarks Radio dagen igennem, husker Knud Hansen. Cirka hver halve time gik han ned til telefonboksen han turde ikke bruge korpsets telefoner for at høre, om der var nyt fra forhandlingerne i København. 50 år er ingen alder Regionernes udbud af ambulancetjenesten har vist nødvendigheden af at kæmpe sammen. Det har været en fornøjelse at kæmpe sammen med RL om, at udbuddet ikke blev på bekostning af løn og arbejdsvilkår for ambulancefolkene. Det har vist, at ved sammenhold, kan man henvise useriøse bydere til der, hvor de hører hjemme. RL har været med til at sætte dagsordenen for udvikling af det præhospitale område, og dermed fået skabt den gode ambulanceuddannelse, vi har i dag. I fremtiden ser jeg det som en udfordring f.eks. at få skabt en faglært brandmandsuddannelse lige som alle vore nordiske venner har det. Der er nok af opgaver at tage fat på, og jeg ser frem til at være med til at løfte dem sammen med jer. Brandfolkenes klub København ønsker RL tillykke med dagen, og ser frem til også et fremtidigt samarbejde, hvor målet må være at finde en form hvor alle brand- og ambulancefolk kan stå sammen i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår i faget. Anders Villadsen næstformand Brandfolkenes klub København

6 - Hver gang jeg kom op igen, var kollegerne jo vildt spændte på, om der var nyt. På et tidspunkt spurgte jeg, om de havde nogle mønter til telefonen, for jeg var ved at løbe tør... BUM! så lå der omkring 200 kroner i mønter foran mig, husker Knud Hansen med et smil. Markant lønløft Efter cirka otte timers konflikt var der endelig nyt i telefonen godt nyt. - Vi havde fået 804 kroner pr. måned i lønforhøjelse. Jeg husker ikke, hvad det udgjorde i procent men det var et markant beløb, fastslår koldingenseren. - Jeg glemmer ikke kollegernes ansigtsudtryk, da jeg fortalte det. Så er der noget ved at være tillidsmand. - Jeg kan stadig mærke nakkehårene rejse sig ved tanken om det sammenhold, der blev demonstreret der. Det var usædvanligt, at Falckfolk stod sammen på den måde vi havde ikke tradition for at danne fælles front. Men nu var blandt andet landsklubben virkelig blevet noget, som man regnede med. Appel fra chefen Efter den markante lønstigning blev blandt andre de ledende figurer i RL kaldt til København, hvor en hændervridende direktør prøvede at prikke til en eventuel dårlig samvittighed ved at forklare, hvordan de øgede lønudgifter nærmest ville bringe Falck på fallittens rand. - En stationsleder fra en station, der ikke havde deltaget i konflikten, mente, at han og medarbejderne burde have en kontant belønning for at have holdt sig uden for al den ballade. Så tog jeg ordet og støttede forslaget, idet jeg naturligvis gik ud fra, at de samtidig fraskrev sig den lønstigning, vi havde opnået. Så hørte man ikke mere fra den kant, griner Knud Hansen. Slagkraftig organisation Koldingenseren nåede faktisk at være formand for RL et par år. Han trak sig imidlertid efter det, han oplevede som en ubehagelig og beskidt magtkamp, og vendte tilbage som almindelig tillidsmand i Kolding. Ifølge Knud Hansen skal man ikke undervurdere den effekt, Reddernes Landsklub har haft og forsat vil have. - Jeg har set RL forandre sig fra en kaffeklub til en slagkraftig organisation, som har haft afgørende indflydelse på reddernes løn- og arbejdsvilkår. - 3F, og hvad det har heddet tidligere, har kunnet trække på landsklubbens detailviden. Mange sager kunne være gået helt skævt, hvis ikke RL havde været til. - Tusindvis af tillidsfolk har gjort, at Reddernes Landsklub har kunnet sikre Tillidsmand Knud Hansen på talerstolen foran kollegerne i Kolding omtalt i den lokale avis i redderne ordentlige løn- og arbejdsforhold, og jeg er glad for at have gjort min lille del, slutter Knud Hansen. Knud Edvard Hansen (til højre med piben) i aktion i forbindelse med en trafikulykke. Stedet er Alminde ved Kolding og året er 1966.

7 Den Danske Redningsberedskabspris Indstilling og overrækkelse Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte. Den kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en skarp indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Baggrunden for stiftelsen af prisen er 2 formål: A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der uanset deres tilhørsforhold har gjort sig mest fortjent til det B. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold. Som et led i prisen følger en honorering på DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab. Som sponsor har Zenitel, ISS Facility Service og Perceptor foreløbigt meldt sig. Prisen vil årligt blive uddelt af forsvarsministeren den første fredag i oktober. Næste gang vil således være fredag den 2. oktober Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af repræsentanter for organisationerne bag prisen på et møde i efteråret. Sidste frist for indstilling er mandag d. 27. april 2009, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet. I 2007 modtog Mogens Christensen, Hjørring, prisen for en heltemodig indsats i november I 2008 blev prisen ikke uddelt, da der ikke var indsendt egnede kandidater. De involverede aktører og organisationer er: - Beredskabsforbundet - Centralforeningen for Stampersonel - Fag og Arbejde - Fagligt Fælles Forbund - Falck Danmark A/S - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark - Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk - Landstalsmandsudvalget for Menige i Beredskabskorpset - Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: , spw@beredskab.dk.

8 En hilsen fra Nicaragua Af Jens Harder Larsen, 3F, Nicaragua Hvordan synes du, vores (RL/3F/Falck, red.) deltagelse har påvirket din hverdag? - Jeg føler, at projektet og menneskerne er en fælles del, som hjælper os som statsvæsen, og også personligt har det hjulpet mig meget, fordi jeg har delt erfaringer sammen med dem (danskerne, red). Selv om det er mennesker langt væk fra, og som ikke snakker samme sprog som os, er de meget åbne og broderlige. Det er noget meget smukt, og jeg har været heldig, fordi jeg har kunnet rejse til Danmark og se så mange smukke ting, og møde så mange mennesker, som har behandlet os som gamle venner. Hvilke lande modtager I donationer/ køretøjer fra? - Inden Falck/3F ankom, modtog vi donationer fra blandt andet Spanien, USA og Tyskland. Men slet ikke i så stor skala som nu, hvor projektet stort set har opfyldt vores behov for ambulancer. Er der forskelle på landenes engagement? - Den er enorm. Det danske projekt har haft fokus på at finde ud af vores specifikke behov, de har sendt reddere Jorge Lister Viera og hans kolleger ønsker Reddernes Landsklub tillykke med 50 års jubilæet. (Foto: Jens Harder Larsen). Tætte bånd over Atlanten Brandbiler, ambulancer og udstyr det er nogle af de ting, som de seneste år er blevet transporteret til brand- og ambulancevæsenet i Nicaraguas hovedstad Managua i forbindelse med det unikke hjælpe- og udvekslingsprojekt, som Reddernes Landsklub, 3F og Falck er engageret i. Nok så vigtigt har et større antal danske reddere og en del nicaraguanske brandmænd siden 2005 besøgt hinanden, arbejdet sammen, lært af hinanden og samtidig på forskellig vis fået deres egen tilværelse sat i perspektiv. I anledning af RL s 50 års jubilæum har Jens Harder Larsen, 3F s medarbejder og tolk i Nicaragua, talt med den 31-årige brandmand på station Z1 i Managua, Jorge Lister Viera, om hvad projektet har betydet for ham og kollegerne. Vi bringer her et redigeret uddrag af interviewet. for at arbejde sammen med os, for at se vores behov, se hvordan vores vagtform er, hvor mange timer vi arbejder. Som kontrast til de andre donorer de andre donororganisationer sender simpelthen bare deres donationer, og holder derefter ikke øje med dem. Projektet har gjort noget ud af at holde øje med, om køretøjerne virker. Det er meget vigtigt, at der bliver fulgt op, og projektet HAR virket til fordel for brandvæsenet og især befolkningen. Hvad tænker du omkring dit ophold i Danmark? - Det var en vidunderlig oplevelse. Jeg lærte folk at kende, var sammen med dem, jeg var hjemme hos dem. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg nød at lære nye ting at kende, og det var en oplevelse at være sammen med dem i ambulancerne. Det er jo et af projektets fokuspunkter; den erfaringsudveksling, så vi kan se forskelle på, hvordan vi arbejder her, hvor vi er vant til at se blod, at se åbne benbrud. De er mere vant til at se sygdomme som blodpropper, sukkersyge, alt som hører ind under sygdomsture. Som mennesker er det nogle store mennesker. Vi oplevede at være en del af deres familie, vi følte os som en af dem, vi følte os ikke langt hjemmefra på noget tidspunkt. Vi savnede måske lidt vores land, men vi følte den varme hos familien, som vi havde brug for. De er meget venlige og værdifulde som mennesker. Jeg har altid gerne villet lære andre lande at kende, lære en anden verden at kende. Jeg nød at lære det vidunderlige land, som Danmark er, at kende, og hver dag fortæller jeg min familie om mine oplevelser under de to ophold, jeg har haft i Danmark. Hvad tænker du om forholdene på danske stationer kontra jeres? - Desværre er vi et fattigt land, men det betyder ikke, at vi ikke løser opgaverne. Men forskellen er kæmpestor. De har alle forholdene og alle mulighederne lige for, det har vi ikke. Jeg taler med kollegerne om, hvordan de danske stationer er, hvordan deres køretøjer er, hvordan de er organiseret, deres udkaldssystemer med videre. Det vil sige: En hel del ting som vi ville ønske, vi havde her og måske også får en eller anden dag. Er der noget specielt, du gerne vil sige til danskerne? - Der findes ikke ord nok til at takke. Tak for den indsats, den omsorg, de har haft. Deres vilje til at komme så langt fra, efterlade deres familie og være med til at give den hjælp, som er så nødvendig for vores befolkning. Så herfra en broderlig hilsen og tillykke. 8

9 CIVIL AMBULANCEASSISTENT / -BEHANDLER I FORSVARET SØG NU! FÅ EN PAUSE I HVERDAGEN OG EN OPLEVELSE FOR LIVET Er du uddannet ambulanceassistent eller -behandler og har du aftjent din værnepligt, har du nu mulighed for at tegne en korttidskontrakt på 5-9 måneder med Forsvaret, og blive udsendt sammen med de danske soldater, hvor der er BRUG for dine kompetencer. Uddannelsen tager ca. 2 måneder og herefter vil der være mulighed for at blive udsendt i ca. 3 til 6 måneder. Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste har allerede sammen med Falck og Københavns, Gentofte, Frederiksberg og Roskilde Brandvæsen udarbejdet og underskrevet en hensigtserklæring vedrørende orlov i forbindelse med udsendelsen. Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering på telefon eller klikke ind på og læse mere.

10 En historisk milepæl Vedtagelsen af en ambulancelov var en afgørende sejr for bla. RL Af Flemming F. Kyster Det kan næsten ikke overvurderes, hvor vigtig vedtagelsen af en ambulancelov i 1992 har været for redderfaget. Det siger Ebbe Vang, sekretær i Reddernes Landsklub og en af drivkræfterne bag den vigtige lov, eller rettere bekendtgørelse. Bekendtgørelsen der siden som bekendt er blevet udbygget satte langt om længe nationale rammer op for ambulancefolkenes uddannelse og kompetencer, samt udstak regler for mindstebemanding, udstyrsniveau med videre. - Det er uden tvivl en af de vigtigste milepæle i RL s historie, fastslår Ebbe Vang. - For første gang stod det sort på hvidt, hvad vi skulle kunne i ambulancetjenesten, og hvilken behandling patienterne kunne forvente. Tidligere var forholdene meget uensartede. Det var mere eller mindre tilfældige, lokale overlæger, der definerede uddannelsen for redderne, og ligeledes havde de forskellige undervisere på Landtransportskolen ikke nødvendigvis helt samme tilgang i deres kurser. - Helt op til midt i 1980 erne kunne det forekomme, at der kun var én redder med ambulancen ud. Det var ikke det normale billede, men det kunne forekomme, beretter Ebbe Vang. Fatalt uden Ifølge RL-sekretæren havde det sandsynligvis været fatalt, hvis ikke bekendtgørelsen var kommet til verden. - Efter salget af Falck i slutningen af 1980 erne så nogle ret kritisk på korpset. Politisk rumlede det med forslag om at gøre ambulancekørslen til en offentlig opgave der var sågar tanker om at inddrage Beredskabsstyrelsen og deres værnepligtige i ambulancestrukturen. - Samtidig sikrede bekendtgørelsen, at andre faggrupper ikke bare uden videre kunne sætte sig ud i ambulancerne. Så alt i alt mener jeg helt alvorligt, at redderfaget og faktisk også Falck kun havde været en skygge af sig selv i dag, hvis ikke nogen ildsjæle havde fået aftalen i hus, vurderer han. - Bekendtgørelsen cementerede, at vi var og er mere end blot dygtige førstehjælpere. Den var en anerkendelse af, at ambulancefolk er vigtige og at ambulancetjenesten er et kerneområde for samfundet. Det var også helt galt, at der var regler for eksempelvis transport af dyr, men ikke for patienter. Ildsjæle Blandt de omtalte ildsjæle nævner Ebbe Vang der dengang var formand for de københavnske reddere Harald Kortland (tidl. næstformand i RL), Lone Møller og Ingrid Rasmussen (hhv. nuværende og tidligere MF er for Socialdemokraterne ), Evan Wedell Petersen (Kbh. Brandvæsen/FOA) og korpslæge Sven Trautner. Desuden var Orla Petersen (daværen- Vedtagelsen af en formel ambulancebekendtgørelse var en skelsættende begivenhed, mener Ebbe Vang. 10

11 de formand for SiD s Transportgruppe) en uundværlig allieret også hvad angår økonomisk støtte til det udredningsarbejde, der gik forud for formuleringen af bekendtgørelsen. Endelig nævner Ebbe Vang de mange reddere, som gennem medlemskaber af politiske partier gjorde deres indflydelse gældende fra græsrodsniveau. Tog kontakt Folketingsmedlem Lone Møller udtrykker i dag stor tilfredshed med det samarbejde, der førte til gennembruddet på området, og hun er på borgernes vegne stolt af at være en af fadderne til den skelsættende bekendtgørelse, siger hun til Redderen. For RL var det daværende landsklubformand Søren Andersen (nu forhandlingssekretær i 3F), der tilbage i første halvdel af 1980 erne affyrede startskuddet til den lange march mod en ordentlig lovgivning på området. - Som tillidsmand på station Aalborg læste jeg i Aalborg Stiftstidende om en ung læge, der havde været i USA og fået en masse inspiration på det præhospitale område. Ham tog jeg kontakt til, og vi begyndte at arbejde med området. Lægen var Sven Trautner, som har spillet en stor og måske lidt overset rolle bag ambulancebekendtgørelsen, mener Søren Andersen. Egen fortjeneste Bortset fra Sven Trautner er det ifølge Ebbe Vang påfaldende, hvor lidt andre faggrupper så som læger og sygeplejersker har interesseret sig for at skabe udvikling på ambulanceområdet. - Det er redderne og de nævnte nøglepersoner, der har drevet udviklingen fremad. Det er betegnende, at daværende direktør for Sundhedsstyrelsen, Palle Juul-Jensen, havde en holdning om, at reddere næppe kunne betjene defibrillatorer. Falcks ledelse var ifølge RL-sekretæren også mange år om at se perspektivet i den opgradering af redderne, der var lagt op til, og Amtsrådsforeningen var heller ikke særlig imødekommende nok blandt andet fordi de kunne se, det ville koste penge. Der blev da også gennem årene fremsat hele tre beslutningsforslag i Folketinget, før det lykkedes at få udviklingen sat på skinner. er gået stærkt de senere år næsten FOR stærkt, vil nogle reddere måske føle. - Det er højst usædvanligt, at et fag udvikler sig så markant på så kort tid. Og det er klart, at nogle har døjet med at følge med, selv om vi sammen med Falck satte massivt ind med læsekurser og andet, som kunne hjælpe folk på vej. - Det har været svært for nogle. Men jeg er sgu stolt af kollegerne, for de gør det fantastisk godt. Det oplever jeg selv, og det hører jeg fra alle lejre, siger RLsekretæren. Må ikke gå i stå Fællesskab gør stærk Tidligere var kravene til en ambulancemand - groft sagt - at han kunne binde et slips og starte den 1. I dag er det et højt specialiseret fag. (Foto: Falck.com). Han betoner, at RL ikke skal hvile på laurbærrene. Ganske vist er den nyeste ambulancebekendtgørelse fint i tråd med reddernes ønsker, og paramedicinerne er ikke mindst takket være RL s stædige fokus på området godt i vej rundt om i regionerne. - Men hvis vi går i stå nu, bliver vi hægtet af. Vi skal bygge mere og mere uddannelse ind i faget. Og så skal vi netværke på kryds og tværs af landegrænserne. Det er ikke hensigtsmæssigt at koncentrere al opmærksomhed mod Folketinget, hvis det er i EU, at standarder for udstyr, uniformer, uddannelse, hviletid med mere bliver udstukket i fremtiden. - Og så skal vi have løftet vores paramedicinere yderligere måske med en overbygningsuddannelse. De skal kunne gøre fyldest på skadestuer, traumecentre, sundhedshuse, i forebyggende arbejde og som alternativ i tyndt befolkede egne, hvor det er svært at tiltrække praktiserende læger. Udviklingen er sat i gang, og den stopper ikke her. - Vi skal ikke tilbage til blot at kunne køre hurtigt og kunne løfte tunge byrder ikke nu, hvor vi har snuset til alt det sjove, konstaterer Ebbe Vang med et smil. Reddernes Faglige Klub København ønsker Reddernes Landsklub tillykke med 50 års jubilæet og tak for et godt samarbejde. RL er et godt bevis på, at fællesskab gør stærk og at det er der, fremtiden ligger. Kim Nielsen Fællestillidsmand RFK København Stolt af kollegerne Ebbe Vang konstaterer, at udviklingen 11

12 Spar penge med Falck Bonusværksted: Få bonus ved mekanikeren Du får rabat, uanset om bilen er brudt sammen, eller du bare skal have skiftet olie, hvis du benytter et af de 161 Falck Bonusværksteder. Der er høje krav til de værksteder, som vil være med i det gode selskab, og kontrollen er.ntmask et. Kunden får en bonus på mellem 5% og 10% af regningen, når bilen har været på værksted. Og man kan være sikker på, at værkstedet leverer god service, høj kvalitet og fair priser. Oveni får kunden ganske gratis et sikkerhedstjek af bremser, lygter, styretøj og andre af bilens vitale dele. Med et Falck Bilabonnement kan vore kunder opnå en række fordele ved at benytte ét af de 161 Falck Bonusværksteder, som findes landet over. Tilbuddet gælder, uanset om bilen er brudt sammen, skal have skiftet olie eller dæk eller skal til serviceeftersyn. Mange tror, at man kun kan bruge Bonusværkstederne, hvis man har haft et nedbrud. Men det er ikke tilfældet. Man kan benytte ordningen til alt. Det eneste, man skal gøre, er at kontakte vores vagtcentral først på , inden man kører bilen på værkstedet, siger segmentschef i Falck, René Bank Jørgensen. Et kvalitetsstempel Han understreger, at det er 100 procent frivilligt, om Falck Bilabonnenter ønsker at benytte et Bonusværksted. Hvis man hellere vil have bugseret sin bil hen til et værksted, der ikke er med i netværket, er der overhovedet ingen problemer i det. Falck får intet økonomisk ud af, at abonnenterne bruger et Bonusværksted, og bonussen ryger lige i lommen på bilejeren. Det er et frivilligt tilbud. Men vælger man et bonusværksted, kan man være sikker på, at værkstedet har orden i sagerne, siger René Bank Jørgensen. Vi har nøje udvalgt bonusværkstederne, og vi fører løbende kontrol 12

13 med dem. Falck Bonusværksted er et kvalitetsstempel, og hvis et værksted ikke lever op til vores krav, så ryger de ud af netværket, siger René Bank Jørgensen. Ingen ubehagelige overraskelser Bonusværkstedsbrugerne er også sikret mod ubehagelige overraskelser, når de modtager regningen for reparation af deres bil. Værkstederne skal nemlig udarbejde en aftaleseddel på pris og omfang af reparationen, inden de går i gang med svensknøgler og skrutrækkere. Hvis mekanikeren opdager andre problemer undervejs - så prisen kommer til at afvige med mere end 10 procent fra det aftalte - skal kunden kontaktes og godkende det ekstra arbejde. FAKTA: for abonnenter med Falck Bil Plus og Super. Bonussen modregnes i den årlige afregning af abonnement. Overstiger bonussen prisen på abonnementet, får kunden en check med det overskydende beløb. Sidste år optjente Super- og Plus-kunder med 10% i bonus i gennemsnit 314,95 kr. Ligeledes sidste år optjente Basiskunder med 5% bonus i gennemsnit 139,15 kr. Hver gang bilen er på værksted, får den et gratis sikkerhedstjek. Værkstedet kontrollerer bremser, dæk, støddæmpere, styretøj, udstødning, undervogn, motorrum, frontrude, lygter, motorgang og koblingsfunktion. René Bank Jørgensen Segmentschef Bonus på Bonusværkstederne Bonussen er 5% af regningen for abonnenter med Falck Bil basis og 10% 13

14 15 år på formandsposten Palle Thirstrup har sat sit store præg på Reddernes Landsklub Af Flemming F. Kyster juni i år forlader Palle Thirstrup posten I som formand for Reddernes Landsklub, forud for at han tiltræder en stilling som forhandlingssekretær i 3F. Men inden da, i maj, når han lige at runde 15 år som RL-formand, og dermed er han uden sammenligning den længst siddende formand i landsklubbens 50-årige historie. Den næstlængste formandsperiode var seks-syv år, og ellers har RL s frontpersoner gennem årtierne i reglen ikke siddet mere end to-tre år ad gangen. Tilmed har Palle Thirstrups periode indeholdt nogle af de største omvæltninger og udfordringer i det forgangne halve århundrede: Ambulancereddernes markante opkvalificering, paramedicinere, stigende specialisering (eksempelvis ATV) på assistanceområdet og på brand, faggrænse-tvister med blandt andet sygeplejersker og kommunale beredskaber - samt ikke mindst den seneste tids udbud. - Der har været mange bolde i luften. Men det har jo også været med til at gøre jobbet spændende, konstaterer Palle Thirstrup, der har base i Ringsted. Da han tiltrådte, var landsklubbens aktiviteter traditionelt meget præget af enkeltsager. Man tog problemer eller udfordringer op, efterhånden som de opstod. - Jeg arbejdede som ny formand for, at vi skulle have en mere langsigtet strategi at vi skulle sætte os nogle mål på den lange bane, i stedet for primært at fægte fra sag til sag, fortæller Palle Thirstrup. Noget til begge parter Hans filosofi gennem årene har været, at man kommer længere med kompromis er, diplomati og samarbejde end konfrontation og beton-holdninger. - Naturligvis er der situationer, hvor man er nødt til at sætte foden ned. Men jeg tror på, man kommer længst, hvis begge parter får noget med hjem. - Man kan kun tage røven på folk én gang og så har man samtidig skabt en modpart, der er optaget af at få revanche. Palle Thirstrup medgiver, at denne runde og pragmatiske stil ikke altid har præget ham. - Jeg har tidligere været en noget hidsig person. Men sådan var redningskulturen dengang, siger Palle Thirstrup og genkalder sig, hvordan en af Falck erne engang stillede sig op og hoppede på kølerhjelmen af en spritny bil i bar arrigskab. Ny stil Med Allan Søgaard Larsens indtog på scenen ændrede stilen sig radikalt, og det fik også RL-formanden til at slå ind på en mere forsonlig linje. - Allan Søgaard og jeg har tillid til hinanden og en god kemi. Vi kan være fuldstændig rygende uenige, men der er gensidig respekt, fastslår RL-formanden. Når der er udskiftninger på den ene eller anden side af bordet, sætter det uvægerligt samarbejdet et år eller to tilbage. Derfor er Palle Thirstrup overbevist om, at den mangeårige kontinuitet på både A- og B-side og det gælder også en stabil og erfaren RL-bestyrelse er blandt hovedårsagerne til RL s mange gode resultater: - Vi har en sikkerhedsorganisations- 14

15 aftale, en samarbejdsaftale og en personalepolitik, der hører til de bedste i landet. Vi har en overenskomst, som er så god og gennemarbejdet, at mange misunder os den. Vi har med en tålmodig og stædig indsats fået paramedicineruddannelsen på skinner. Vi har STOR indflydelse gennem vores repræsentation i diverse udvalg, og vi har etableret et Worldwide Works Council, som er unikt og som binder Falckansatte i alle lande sammen. Danmarks bedste landsklub - Desuden har vi Nicaragua-projektet samt eget blad, egen hjemmeside og diskussionsforum på nettet, nævner Palle Thirstrup, som ikke tøver med at betegne RL som Danmarks måske verdens bedste landsklub. Den afgående formand nævner, hvordan repræsentanter fra RL ofte sidder med ved bordet i råd, nævn og udvalg, som ellers har forbundsformænd og andre med mange stjerner på skuldrene som deltagere. Det gælder eksempelvis pensionsrådet, hvor RL s pensionsekspert, fællestillidsmand Jan Heine Lauvring, har sæde. Også i Dykkerrådet, NUPU, lokale uddannelsesudvalg og mange andre fora markerer landsklubben sig. I mange tilfælde tilhører posterne 3F. Men Forbundet har så megen respekt for RL s indsigt og indsats, at man lader RL-folk træde til. - Faren er selvfølgelig, at vi bliver FOR ambitiøse. For det er unægtelig en mere kompliceret butik, end da jeg trådte til. Vi skal hele tiden sikre os, at vi ikke gaber over mere, end vi kan magte, påpeger Palle Thirstrup. Koldt på toppen Trods de små og store sejre gennem årene vinder man ikke nødvendigvis popularitetspriser som formand for Reddernes Landsklub. - Der er koldt på toppen men også en god udsigt. Man har nogle gange en viden, der gør, at man handler på en måde som måske ser mærkelig ud set nedefra, men som ikke desto mindre er den mest frugtbare fremgangsmåde. Ofte er det jo sådan, at jo mindre man ved om et emne, jo mere skråsikre holdninger har man til det. - Som formand bliver man klemt mellem medlemmerne og Falck og mellem 3F og Falck, og det må man bare være indstillet på, siger Palle Thirstrup. Udfordringer forude Ifølge RL-formanden er den jubilerende redderen nr landsklub i fin form. Organisationsprocenten er nærmest uhørt høj, og også holdningen til 3F blandt redderne er ikke mindst efter udbudsopgøret mere positiv end nogensinde. Men der ligger bestemt udfordringer forude, påpeger han Det gælder blandt andet regionerne, som vil få stigende indfly delse på arbejdsforhol dene Regionernes embedsmænd ringer nok ikke for at høre vores holdning til auto matgear, klimaanlæg, båresystemer, løfte bære teknik med vide re. Der skal vi arbejde hårdt på at skabe dia log. Vi har allerede fået 2009 forklaret, at opholdsfaciliteter for en akutredder ikke er en stol i hjørnet af garagen, men der er meget andet, vi også skal have slået fast, siger Palle Thirstrup, som glæder sig til RL s fødselsdag den 3. april. F Redderonremænd i s Landsk lub Rene Højland, Esbjerg Willy Jensen, Vejle Harry Nielsen, Hillerød Børge Lundgreen, Roskilde Marcus Jensen, Esbjerg Erik Lørup, Herning Johannes Hansen Svend Åge Hansen, Næstved Poul Erik Jensen, Varde Lindgård Nielsen, Ålborg Ole Bakkendorf, Hillerød Knud Hansen, Kolding Søren Andersen, Ålborg Leon Andersen, Århus Paul Normand Petersen, Århus Palle Thirstrup, Ringsted Niels Gerlach, Frederiksværk Hjertelig tillykke med de første 50 år Kære venner i Reddernes Landsklub: Indrømmet. Jeg har ikke hukommelse til at skrive en større skål-hilsen om, hvor gode vi var i Eller andre af årene i de gode gamle dage, der efterhånden er blevet til 50 år og jubilæum. Til gengæld kan jeg i den grad tale med om de sidste 50 dage. De viser alt om, hvor vigtigt sammenhold og grundigt fagligt samarbejde kan være. Jeg tænker naturligvis på de udbud af redder-job og kørsel med ambulancer, som netop er afsluttet i regionerne. På kort sigt lykkedes det os i fællesskab at forhindre usikkerhed og lønnedgang for reddere. På lidt længere sigt har vi sammen sikret tryghed for borgerne. På den lange bane har vi forhåbentlig undgået, at politikerne får smadret redderfaget og den uddannelse, vi sammen har bygget op gennem årerne. Med andre ord. Der er virkelig noget at fejre. Reddernes Landsklub viser til fulde, at 50 år - det er ingen alder. Hjerteligt tillykke med jubilæet. Jeg ved, vi fortsat vil få et godt samarbejde fremover. Jan Villadsen Formand for 3F s Transportgruppe 15

16 RL som med- og modspiller Landsklubben er både besværlig og uundværlig, mener koncernchef Allan Søgaard Larsen Af Flemming F. Kyster Tilbage i 1990 behøvede Allan Søgaard Larsen ikke lang tid som nytiltrådt leder i det daværende Region Nord, før han vidste, at han havde ganske stærke kræfter over for sig på faglig side. Fællestillidsmændene var Kurt Hove, Sean Bisgaard og Paul Normand Petersen, og landsklubformand Leon Andersen sad også i Århus. Situationen var, at Falck stod med ryggen mod muren økonomisk, og især Region Nord der tegnede sig for 60 pct. af underskuddet blødte kraftigt, blandt andet på grund af galopperende overtidsbetalinger. - Jeg holdt et møde med de tre fællestillidsfolk, hvor jeg udtrykte frustration over, at det trods diverse tiltag ikke var lykkedes at nedbringe overtidsbetalingerne, som var ved at bringe firmaet i knæ. De kiggede på mig og sagde: Det ordner vi. Jeg troede, det var en joke men efter nogle uger var overtidsforbruget halveret, husker Allan Søgaard Larsen. Episoden illustrerede både RL s styrke og Falcks ledelsesmæssige vakuum på det tidspunkt. - Efter de interne stridigheder i Falckfamilien havde korpset opdagede jeg reelt været uden ledelse i flere år. Den ledelse der var, stod RL for. Så der var i høj grad brug for, at der kom styring og modspil på ledelsesside, for man kan trods alt ikke forlange af en faglig klub, at den skal lede en virksomhed, fastslår Allan Søgaard Larsen. Besværlig partner Koncernchef Allan Søgaard Larsen Han blev chef på landsplan, og i det følgende årti arbejdede han for at gøre Falck økonomisk bæredygtig og konkurrencedygtig. - I hele den proces oplevede jeg RL som en partner nogle gange en frygtelig besværlig partner i forhold til at bringe selskabet flot. Han betegner overenskomstforhandlingerne i 2000 som de absolut vigtigste i hans tid som chef for redningsdelen. - Der var problemstillinger omkring udkalderækkefølge for døgnvagter og effektive, afløserforhold, områdereddere med videre, som skulle løses. Også hvad angik autohjælp skulle vi have løsninger, så vi kunne matche Dansk Autohjælp. Fleksibilitet til gengæld for mener Allan Søgaard pæne lønstigninger, var overskriften for forhandlingerne set fra ledelsesside. Hvis redderne i den situation havde afvist alt, havde det sandsynligvis været fatalt, mener direktøren. Han vurderer, at en offentlig overtagelse af ambulan- 16

17 cetjenesten ville være kommet på tale, og han stod med en færdig plan for at udskille autohjælpen til underleverandører, hvis ikke ændringerne kom i hus. Dilemma - Som faglig organisation kan man stå i et dilemma mellem at hive mest muligt hjem til medlemmerne og samtidig sikre, at virksomheden kan overleve. RL og 3F gik til stålet, men valgte trods al en mere konstruktiv vej end eksempelvis typograferne, som sejrede i en grad, så det kostede dem livet. Selv om RL er en interesseorganisation, har den også en kærlighed til Falck og ønsker firmaet det bedste, mener Allan Søgaard Larsen. Gensidig tillid Ifølge koncernchefen har det tillidsforhold, der hersker og har hersket mellem ham, Lars Vester, Palle Thirstrup, Orla Petersen med flere været det middel, der har båret forhandlingerne og forbedringerne igennem i de forløbne år. - Selv om vi har råbt af hinanden under konflikter, har vi også vidst, at vi skulle sidde sammen og komme videre, når konflikten sluttede. Så vi har ikke stukket knive i hinanden kun ridset lidt, siger Allan Søgaard Larsen med et smil. - Nogle gange er en konflikt nødvendig, selv om ingen ønsker den. Den er nødvendig for at få parterne slidt ned, så nogle positioner flyttes og man nærmer sig hinanden. har været enige. Og nogle kan have svært ved at skelne mellem, hvad der er Falcks holdning og hvad der er en faglig organisations holdning. - Helt uheldigt var det en gang, hvor en fællestillidsmand iført uniform og foran en brandbil kom med politiske statements på tv, som vi bestemt ikke var enige i. Stor slagstyrke Men generelt har RL og Falck samme syn på mange ting. I en grad, så det kan virke lidt overvældende på omverdenen, mener Allan Søgaard. - Jeg har oplevet det, når jeg er sammen med embedsmænd rundt om i landet. Hvis jeg kommer med et oplæg til et emne, så kan de dagen efter tale med en faglig repræsentant, som siger fuldstændig det samme. Det er næsten for meget, synes de, griner Allan Søgaard. - Men den forståelse af hinandens positioner og enighed om, hvor vi skal hen, giver en enorm slagstyrke udadtil. Jeg har en bekendt, som er en erfaren journalist. Han siger, mange opfatter det som frygtindgydende, når Falck ruller frem. Handlekraftige folk Ifølge Søgaard Larsen er redderne handlekraftige folk, der fagligt, politisk og socialt ofte er dybt engagerede. Når Falck bliver angrebet, slår de ring om korpset og det i en grad, så det kan opfattes negativt af nogle. - Men det er en positiv udfordring, som vi må håndtere. Og hvis du spørger mig, om jeg ville undvære det engagement, er svaret ubetinget nej. Den mindre pæne side af loyaliteten har tidligere været en lille tendens til selvtilstrækkelighed, mener Falck-chefen. - I perioder har der været en vis selvfedme. En snigende opfattelse af, at vi er verdensmestre, at ingen andre end os kan løfte opgaven, og at der ikke sker os noget. Men hvis udbuddet har været godt for noget, så har det været ved at demonstrere, at det ikke er givet af Gud, at vi skal klare opgaverne. Vi er faktisk nødt til at kæmpe, for at bevare opgaverne vi er nødt til at holde os konkurrencedygtige. Håber på vækstlag Hvis Allan Søgaard Larsen skal pege på et par bekymringer vedrørende RL i fremtiden, er det, at mange af de faglige kræfter er i en moden alder. Spørgsmålet er, hvorvidt landsklubben fortsat kan rekruttere dygtige og kompetente folk i en tid, hvor familieliv og fritid hos mange vægtes højere end faglig aktivitet. - Man kunne tro, at et svækket RL var i Falcks interesse. Men sådan er det ikke, tværtimod. Så jeg håber, de unge generationer også vil involvere sig, så RL forbliver en stærk landsklub, slutter Allan Søgaard. Stor indsats Når det gælder RL s arbejde for blandt andet at styrke ambulanceområdet, er koncernchefen fuld af lovord. - Man skal ikke undervurdere landsklubbens indsats og betydning på ambulancefronten gennem årene. De har lavet et stærkt lobbyarbejde, mener Allan Søgaard Larsen. I det hele taget kan RL slippe afsted med at komme med nogle meldinger og initiativer, som det officielle Falck ikke kan. - Naturligvis synes vi godt om mange af de input, RL giver til omverdenen. Vi har jo i vid udstrækning samme interesse i eksempelvis at udvikle ambulancetjenesten. - Men det kan være et tveægget sværd. Der har været situationer, eksempelvis angående lægeambulancer og helikoptere, hvor vi bestemt ikke Til Jubilaren Branche 7, Chaufførernes Fagforening København, ønsker Reddernes Landsklub tillykke med de første 50 år. Vi takker for godt kammeratskab, og glæder os til fortsat frugtbart samarbejde i de næste mange år. Der er fremtid i fællesskabet! Ja! Reddernes Landsklub har sat sit tydelige fingeraftryk. Stort tillykke! På bestyrelsens vegne Hugo Hammel Brancheformand 17

18 Forhandlingssekretær Søren Andersen, 3F. (Arkivfoto). Bedre med OPP end udbud RL går styrket ind i de kommende års arbejde, mener Søren Andersen Af Flemming F. Kyster Det er en uhyre vigtig fight, som RL og 3F med held har udkæmpet vedrørende ambulanceudbuddene det seneste års tid. Resultatet vil få betydning flere år frem i tiden, vurderer Søren Andersen, forhandlingssekretær i 3F. - Det kan være fint med konkurrence, men det skal IKKE medføre ringere lønog arbejdsvilkår for redderne, fastslår han. Han henviser til de mange uheldige eksempler fra den siddende patienttransport, hvor politikere KUN er gået efter pris, og hvor aktører siden er gået konkurs eller der er kommet betydelige ekstra-regninger. - Katastrofen er, at politikere sjældent vil indrømme, når de tager fejl de vil hellere bruge skattekroner på at reparere skaden, mener Søren Andersen og peger på skræk-eksemplerne fra blandt andet Ringkøbing Amt og Nordsjælland. Samaritens tilbud i Region Sjælland hang heller ikke sammen, men her blev en fatal igangsætning heldigvis afværget. Amatører med bagtanker - Udbudsmaterialet i ambulanceudbuddene er lavet af amatører. De inddrager ikke arbejdsmiljø og andre centrale faktorer, og embedsmænd har med fuldt overlæg udformet materialet med henblik på at ødelægge strukturen bag 18

19 de nuværende løn- og arbejdsvilkår. Det er det billede, jeg har set, siger Søren Andersen. Han er fortaler for, at udbud på dette område afskaffes og erstattes af en form for OPP (Offentligt-Privat Partnerskab). - Ellers risikerer vi at ødelægge et område, som er velorganiseret og velordnet. Desuden ligger der jo en kæmpe ekspertise i en virksomhed som Falck. Hvorfor bare vende ryggen til den ekspertise, spørger Søren Andersen. Han opfordrer det offentlige til at engagere sig mere i og vise større interesse for det præhospitale område, selv om det budgetmæssigt kun fylder en brøkdel af omkostningerne på sundhedsområdet. Større betydning nu Søren Andersens forhold til den jubilerende landsklub er specielt derhen, at han selv for år tilbage har været fællestillidsmand og formand i RL-regi. - Der er ingen tvivl om, at RL s betydning og indflydelse er større end i min tid. Og landsklubben drives bedre og mere effektivt end dengang. - Jeg oplever, at RL er respekteret hele vejen rundt i 3F, hos Falck og i andre organisationer inden for dette område, siger den erfarne 3F er. Afgørende opbakning En væsentlig årsag til RL s succes er ifølge Søren Andersen den store opbakning fra medlemmerne. - Jo flere, der bakker op, jo mere effektiv bliver organisationen, og jo mere vægt får man bag. Der findes landsklubber, hvor medlemsprocenten er så lav, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om klubben overhovedet kan tale på medlemmernes vegne. Med RL s meget engagerede medlemmer rundt om på stationerne og med den usædvanligt høje medlemsprocent er der slet ingen tvivl om, at ja! landsklubben er repræsentativ, og det giver stor styrke, konstaterer Søren Andersen. Kommende udfordringer Styrken bliver der også brug for til de kommende års udfordringer, mener forhandlingssekretæren. Han peger på, at der er sket en enorm udvikling inden for autohjælp, inden for redning og inden for brand. Så det er en virksomhed i rivende udvikling, og det giver nogle udfordringer for redderne. Samtidig er det meget spændende, hvad ejerne agter at stille op med Falck, når det senest 2010 skal sælges. Vil man splitte selskabet op i to eller tre grene og sælge disse separat? Endelig skal parterne næste år atter til forhandlingsbordet med overenskomstforhandlingerne, og det kan også byde på et varmt forår om et års tid. - Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud på alle disse områder. Både Reddernes Landsklub og Falck er velfungerende organisationer, så jeg ser med fortrøstning på fremtiden. Ikke mindst i lyset af de skelsættende sejre, vi sammen har opnået det seneste år med hensyn til at sikre fundamentet for reddernes lønniveau og arbejdsmiljø, slutter Søren Andersen kroner til gadebørn Som tidligere omtalt har RL modtaget den såkaldte Ildsjæl-pris fra Faglige Fælles Lands- og Landsbrancheklubber. Begrundelsen er kampen for at bevare medlemmernes løn- og arbejdsforhold samt anerkendelse af den høje medlemsprocent. På billedet er det FTR Anders Sørensen, RL (til venstre) og gruppeformand Tina Møller Madsen, Privat service, Hotel og restauration, der modtager hver deres halvdel af prisen på 5000 kroner af Peter Jonassen, formand for Faglige Fælles Lands- og Landsbrancheklubber. RL s del af pris-pengene doneres til et gadebørns-projekt i Managua, Nicaragua. 19

20 Noter Pluk fra RL s protokol Døgnvagten så noget anderledes ud, da RL kom til verden. På stationer med flere end seks mand hed den: Døgn - fri - døgn - fri og så videre. Hver 7. uge ydes 1 vagtfritagelse fra På mindre stationer hed den fra 7.30 til næste dag kl , hvorefter der var fri til næste morgen 7.30 og så videre. Der skulle dog ydes 1 fuldt fridøgn pr. uge samt et ekstra pr. måned. 50-årig i fin form Både som tidligere amtsrådsmedlem i Frederiksborg Amt, som folketingsmedlem og som tidligere sundhedsordfører har jeg altid glædet mig over et godt og konstruktivt samarbejde med Reddernes Landsklub. Og jeg var glad for at være fadder til den første ambulancelov i Danmark. RL repræsenterer på bedste vis en lille faggruppe, der har stor betydning for befolkningens ve og vel. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, redderfaget har undergået de seneste år. Specielt på ambulanceområdet er det et kompetencemæssigt kvantespring, der er sket og det har Reddernes Landsklub en stor del af æren for. Både som borger og politiker hilser jeg det store, uddannelsesmæssige løft velkommen. Og jeg noterer mig med tilfredshed, at fortroppen i denne udvikling paramedicinerne i vid udstrækning er indtænkt i regionernes præhospitale planer. Det er derfor med stor fortrøstning for fremtiden, at jeg ønsker landsklubben et stort tillykke i anledning af jubilæet! Lone Møller MF for Socialdemokraterne Reddernes Landsklubs bestyrelse anno 2009: De tre herrer bagerst er fra venstre Morten Andersen, Per Aastrup og Vagn Flink Pedersen. I midten fra venstre Niels Gerlach, Palle Thirstrup, Jan Nielsen og Jan Berthelsen. Forrest: Ebbe Vang, Hans Friedrich Carstensen, Jan Heine Lauvring, Anders Sørensen og Kim Nielsen. John Jørgensen, John Larsen, Kenneth Jensen samt Hugo Hammel (tilforordnet) mangler. 20