Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar"

Transkript

1 Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal vi have et uddannelsessystem i international topklasse. Det er nødvendigt, så vi kan give vores børn de bedste muligheder for at få succes og kunne klare sig selv også i den internationale konkurrence. For at nå målet om en bedre folkeskole, er det nødvendigt at inddrage og lytte til de parter, der dagligt færdes på de danske skoler. Vi skal naturligvis altid stræbe efter at blive bedre. Vi skal konstant stille krav om faglighed og dannelse, og herunder skal vi særligt forbedre de danske elevers læse- og regnefærdigheder væsentligt. Seneste PISA undersøgelse fra 2009, viser, at de danske elever placerede sig på en skuffende 18. plads på læsefærdigheder, og var de dårligste i Norden til at læse. Selvom det ser lidt bedre ud når det gælder matematik, er en 12. plads langt fra tilfredsstillende. Det konservative Folkeparti mener, at der er behov for nytænkning i hele uddannelsessystemet. For elevernes, de studerendes, familiernes, lærernes og for samfundets skyld. Derfor sætter Det Konservative Folkeparti ekstra fokus på fagligheden og dannelse, men vel at mærke ikke på bekostning af udvikling af samarbejdsevner, sunde vaner og sociale kompetencer. Vi mener, at der er brug for et sammenhængende uddannelsesforløb med vægt på at styrke elevernes faglige kompetencer. Det er der brug for i en tid, hvor kravet om effektivitet og global konkurrencekraft bliver skærpet. Derfor bør også fag som iværksætteri integreres i undervisningen.

2 Fælles problemer fælles løsninger Folkeskolen skal blive endnu bedre, men det er ikke nok med lovændringer og politiske beslutninger. Det er vigtigt, at elever, forældre, lærere og skoleledere er med for ellers bliver ændringerne blot ord på et stykke papir. Vi skal sikre, at vores børn bliver bedre fagligt og vi skal løse udfordringerne sammen. Lærerne, eleverne, forældrene og lederne skal mødes med krav, men også med ansvar for at indfri målsætningerne om, at vi skal blive bedre. Politikere bør sikre de overordnede rammer for at give folkeskolen mulighed for at udvikle sig, men vi skal også give plads til og mulighed for, at folkeskolen i højere grad får frihed til at udfylde rammen heriblandt ved at eliminere bureaukrati og tidsspilde. Med frihed følger ansvar det er en nødvendig fælles opgave Lærerne og øvrigt fagpersonale på de danske skoler må i samarbejde med forældre og elever bidrage med løsninger til, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt, og forbedrer mulighederne for, at vi kan frikøbe mere tid til undervisning. Øget ansvar betyder samtidig, at man ikke kan løbe fra de dårlige resultater og skyde skylden på regler. Alle tæt på grundskolen bør bidrage konstruktivt i samarbejde med det politiske niveau om at udvikle fremtidens folkeskole, herunder påpege, hvis unødigt bureaukrati stjæler kostbar tid og ressourcer fra undervisningen. Vores overordnede målsætning for folkeskolen er: Frihed til skolerne Et alt for detaljeret regelsæt forhindrer skolerne og lærerne i at give og tilbyde eleverne den bedste undervisning. Det kan f.eks. være reglen om, hvordan man må danne hold, hvor mange timer børnene må være på skolen, og hvem der må inddrages i undervisningen. Lærernes arbejdstidsaftaler kan også være en barriere for de enkelte skoler, når undervisningen skal tilrettelægges. Skolerne skal have frihed til at danne hold. I dag er der en del barrierer, når det drejer sig om holddeling. Især den såkaldte 50 pct. regel, som betyder, at eleverne skal have halvdelen af deres undervisning i deres stamklasse. Den eneste begrænsning, der bør være i forhold til at danne hold, er at eleverne ikke må deles op i permanente hold, så man får en A- og B-skole. Ud over det skal det stå den enkelte skole frit at danne hold på alle klassetrin og i den andel af undervisningen, som skolen finder hensigtsmæssig. Skolerne skal have frihed til at lave særlige faglige linjer i udskolingen, som f.eks. en international linje med fokus på sprog, en naturfaglig linje eller en iværksætterlinje. Det vil give eleverne mulighed for at dyrke særlige områder hvor de har en interesse. Skolerne skal have frihed til at ansætte andre end læreruddannede til at bidrage til undervisningen. Læreruddannede er eksperter i undervisning, og undervisningsforløb bør derfor altid være ledet af en lærer. Men der er mange sammenhænge, hvor skoler oplagt kunne inddrage andre kompetencer og medarbejdergrupper, som eksempelvis pædagoger, undervisningsassistenter, ingeniører eller andre med uddannelse og erfaring fra andre erhverv. Desuden skal der være frihed til at inddrage for eksempel undervisere på erhvervs- og ungdomsuddannelser i folkeskolen, således at der er bedre sammenhæng mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Skolerne og kommunerne skal have frihed til at udvide skolens åbnings- og undervisningstid, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til skolens elevgruppe. Heldagsskolen må aldrig blive en national ambition, men der skal være frihed i de enkelte lokalsamfund til at oprette heldagsskoler, hvis det giver mening f.eks. af sociale hensyn.

3 At kunne læse, skrive og regne er basale færdigheder, som alle har brug for. Men i dag halter de danske elever bagefter. De seneste PISA tal var skuffende når det gælder læsning, naturfag og matematik. Det skal vi gøre bedre. Det konservative Folkepartis ambition og målsætning er, at de danske elever befinder sig i top ti i PISA undersøgelser indenfor matematik, læsning, og naturfag inden Alle elever skal kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør dem i stand til videre uddannelse. I dag er det ikke muligt for en interesseret forælder at undersøge, hvad man præcis kan forvente, at en 8- eller 12-årige bør kunne i de forskellige fag. Ganske vist eksisterer der i dag målsætninger for det faglige indhold kaldet Fælles Mål men målene er meget brede og vage. Der er tale om en lang liste over områder, eleverne skal stræbe mod at mestre, og som kan være svære at forholde sig til. Det bør være langt mere klart, hvad man kan forvente, at en 8-årig skal kunne i fagene dansk og matematik, og hvad den 8-årige selv kan forvente at kunne. Hvad skal en 12-årig kunne i engelsk? Det skal være muligt for både forældre, men ligeledes også lærerne på en nem måde at undersøge det. Folkeskolens mål og indhold skal moderniseres og prioriteres, så læsningen og matematikken styrkes gennem hele skoleforløbet, og der skal være præcise trin- og slutmål for elevernes faglige udvikling. For at styrke elevernes kompetencer i dansk og matematik, skal timetallet i dansk og matematik hæves gennem hele skoleforløbet. De nationale test skal styrkes og udvikles, så eleverne og lærerne i samarbejde kan skabe en øget indsats for hver enkelt elev, hvis der måtte være et behov. Elevplaner skal udvikles, så lærere, elever og forældre sammen har et overblik over elevens faglige og personlige udvikling. Der er behov for at nytænke elevplanerne, så fagets størrelse afspejler de krav, som er i elevplanerne. Sidst men ikke mindst skal skolerne offentliggøre skolens karaktergennemsnit, så vi sikrer, at der er åbenhed om skolernes præstationer. Vi går ind for åbenhed. Faglighed skal være i fokus, og hver elev skal have de bedste muligheder for at realisere sit potentiale. Det kræver, at de bliver udfordret gennem deres skolegang. Det gælder både den fagligt stærke elev og den elev, som har lidt sværere ved f.eks. at lære at læse eller regne. Folkeskolens opgave er ikke at gøre alle lige gode til alt, men at gøre alle gode. Vi kan ikke være bekendt, at den dygtige elev ikke bliver udfordret i sin skolegang, ligesom vi heller ikke kan være det bekendt, at vi taber de elever, der har svært ved at læse og stave, fordi de ikke kan få tilstrækkelig hjælp og støtte. Derfor skal der være mulighed for at indrette undervisningen, så alle elever bliver udfordret, og alle dermed kan realisere sit potentiale. Vi ønsker en skole, der i højere grad kan udfordre eleven på det niveau, som eleven befinder sig på. Vi skal have flere undervisningstimer, derfor skal det vejledende timetal være minimumstimetallet. I dag er minimumstimetallet på 6960 timer[1] og det vejledende timetal på 7470 timer. Det betyder en forskel på 510 timer, eller hvad der svarer til næsten et helt skoleår. De nuværende vejledende timetal skal gøres til minimumstimetal på alle klassetrin. Folkeskolelærerne skal undervise mere. Lærerne bruger kun omkring en tredjedel af deres arbejdstid på at undervise. Resten af tiden bruges på møder, forberedelse, faglig ajourføring, forældrehenvendelser,

4 lærersamarbejde, kurser, pauser og meget andet. Afgangseksamen skal have en større betydning. I dag er eksamen symbolsk, og eleverne får deres erklæringer om egnethed til en ungdomsuddannelse inden de går til eksamen. Dermed bliver den afgangseksamen lidt ligegyldig. Det Konservative Folkeparti ønsker, at afgangseksamenen skal vægte i forhold til, hvorvidt man erklæres egnet. På den måde har eleverne også en mulighed for at forbedre sig og selv tage ansvar for egen uddannelse inden de starter på en ungdomsuddannelse Folkeskolen er et fundament i vores dannelse, og er en væsentlig medspiller i at gøre vores børn til dannede medborgere. Folkeskolen spiller derfor en central rolle for samfundet og fællesskabet. Denne opgave stiller ikke bare krav til folkeskolen, men også krav til lærerne og til indretningen af læreruddannelsen. Undervisning i demokratiopfattelse i folkeskolen er fortsat højt prioriteret for Det Konservative Folkeparti. Dannelse er en hjørnesten i udviklingen af skolebørnene, så de klædes på til at blive fremtidens ansvarlige samfundsborgere i vores demokrati. Vi kan kun udvikle vores land, hvis også de kommende generationer kender og forstår den historie, der har skabt Danmark. Vi kan kun bevare det Danmark, vi kender, hvis vi værner om fællesskabet. For udover at støtte elevernes personlige udvikling, samt deres viden og faglighed, så spiller fremtidens skole en vigtig rolle i kampen for at bryde den negative sociale arv. Folkeskolen er med andre ord et vigtigt møde med det fællesskab, som vi alle er en del af, og som vi alle bør tage ansvar for. Dannelse handler også om, at børnene kommer i skole med en forståelse af, at man skal respektere hinanden og at man skal være stille i timerne, høre efter og være motiveret for at lære. Der skal være respekt for læreren og for de andre elever. Det har både at gøre med dannelse og med at have et undervisningsmiljø, der stimulerer fagligheden. Lærerne skal respektere den pædagogiske opgave og eleverne skal respektere læreren. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og forberede dem på ansvar og pligter i et folkestyre. Skolen skal derudover gennem sin undervisning fremme elevernes kendskab til andre kulturer, deres respekt for andres frihed og forståelse af naturen. Trods vi lever i en global verden, må vi ikke glemme danskheden. Undervisning i de forfatterskaber og historiske begivenheder, der er medtaget i kulturkanonen. Fortsat undervisning i kristendomskundskab i skolen Takt, tone og respekt i højere grad integreres i undervisningen Folkeskolen som fremtidens vækstdynamo undervisning, der udfordrer og giver mening Danmark står over for historiske udfordringer vi har mistet mange arbejdspladser på grund af krisen. Der er derfor et stort behov for, at vi skaber nye arbejdspladser og vækst i Danmark. Det kan vi kun, hvis endnu flere har lyst til at være iværksættere og hvis fremtidens medarbejder er uddannet og kan være med til at omsætte ideer til konkrete produkter. I stedet for kun at spørge vores børn, hvad de vil være, når de bliver voksne, skal vi i højere grad spørge dem, hvad de vil skabe. Kreativitet, iværksætteri og entreprenørskab er ikke genetisk bundet til enkelte personer, som er født under en heldig stjerne, men er derimod egenskaber, som kan udvikles hos alle gennem uddannelse. I EU betragter man i dag entreprenørskab som en kernekompetence på lige fod med f.eks. matematiske og kommunikative kompetencer. Det skal vi også i Danmark.

5 Derfor skal iværksætteri integreres i undervisningen, så vores børn gennem skoleforløbet får erfaring med at kunne strukturere og udføre reelle projekter og innovationsforløb, som skaber værdi for dem selv og andre. Det kan være konkrete projekter, hvor man kombinere matematikundervisningen med sløjdundervisningen. Det handler om, at man styrker elevernes evner til at kunne arbejde såvel selvstændigt som i fællesskab om konkrete handlinger og projekter. Derfor vil vi opfordre folkeskolens parter, i samarbejde med eksperter, til at udvikle konkrete redskaber og måder, hvorpå man kan integrere iværksætteri, og måske på sigt oprette et selvstændigt fag. Verden forandrer sig og er blevet mindre. Der er et udtalt behov for, at vores børn kan begå sig på flere sprog end dansk. Derfor skal undervisning i engelsk begynde fra 1. klasse, så børnene kan lege med sproget og føle sig trygge med et andet sprog tidligt. Nogle få skoler er begyndt med undervisning i engelsk fra 1. klasse, men Det Konservative Folkeparti vil gerne have dette udbredt til hele landet. Undervisningen i andet fremmedsprog skal starte allerede fra femte klasse så børnene får en bedre fortrolighed med sproget inden de forlader grundskolen. Undervisningen skal give mening, og eleverne skal kunne forstå, hvorfor de skal lære de ting, de lærer. Der er mange lærere, der er gode til at gøre undervisningen utraditionelt og tænder elevernes nysgerrighed. Matematikundervisningen bliver langt mere håndgribelig, hvis man skal lære om privatøkonomi, tyskundervisningen kan blive mere forståelig, hvis man kombinerer historieundervisningen om 2. Verdenskrig med Anne Franks dagbog på tysk. Og endelig kan fysik og idræt kan blive endnu sjovere, hvis man måler, hvordan ilten og chokoladebaren bliver til energi. Partnerskab med frihed og ansvar Vejen til en fremtidens folkeskole skal i højere grad være båret af et partnerskab og et samarbejde mellem alle tæt på folkeskolen og naturligvis også politikere. Lovgivning uden medindflydelse skaber i værste fald blot bunker af bureaukratisk arbejde, der i sidste ende fjerner vigtig tid fra klasselokalet. Det konservative Folkeparti har længe kæmpet for fagligheden i folkeskolen, og har været bannerførere for den høje kvalitet af undervisning. Med den rette dialog og de helt rigtige tidssvarende faglige og pædagogiske rammer, så har vi tillid til, at folkeskolen forbliver folkets skole, og hvor vi kan være sikre på, at alle børn får den samme gode kvalitetsundervisning uanset hvor i landet skolen ligger. Faglighed og dannelse vil altid være hjørnestenene i den konservative skolepolitik. Det konservativ Folkeparti har mange ambitioner for folkeskolen, og oplægget her er ikke et udtryk for en udtømmende liste, men derimod hvor Det konservative Folkeparti mener, at der bør være fokus. Faglighed og grundlæggende dannelse er de vigtigste sten i fundamentet for skolen, men derudover har vi også fokus på idræt og motion, styrket ledelse og universitetsuddannelse af lærere. [1] lovgivningens minimumstimetal måles i klokketimer

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever

Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Fremtidens elev(er) V/ Maria Ladegaard, Danske Skoleelever Hej! Jeg hedder Maria, er 15 år gammel og afsluttede før sommerferien 9. klasse på Hørsholm skole. Jeg arbejder til dagligt frivilligt på fuld

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Tilsyns rapport for Hedegård Friskole 2013/2014

Tilsyns rapport for Hedegård Friskole 2013/2014 Tilsyns rapport for Hedegård Friskole 2013/2014 Skolens navn: Hedegård friskole Skole kode: 611011 Tilsynsførende: Brian Andersen (Certificeret tilsynsførende) Tilsyns besøg: 03.05.13 Matematik 8. kl.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Tilsyn med privatskoler

Tilsyn med privatskoler KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og ungeforvaltningen Område Nørrebro Griffeldtsgade 44, opg. 2, 2. Sal 2200 København N Tilsyn med privatskoler 1. Oplysninger om skolen A. Skolens navn og adresse: Iqra Privatskole

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse 10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011 Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen I evalueringen indgår en vurdering

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk

Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene

Kommunalvalg 2009. Handling bag ordene Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere