Børnehuset Elverhøj Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan

Transkript

1 Børnehuset Elverhøj Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan Kontaktoplysninger Børnehuset Elverhøj Område Roskilde Nordøst Telefon: Mail:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området:... 4 Hver afdeling beskriver:... 4 Sprogudvikling... 5 Kreativitet og leg... 7 Social inklusion... 7 Styrkelse af forældresamarbejdet... 8 Digitale kompetencer... 9 Roskilde kommunes børne- og læringssyn... 9 Børnesyn... 9 Læringssyn Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Personlig udvikling Krop og bevægelse Sprog Kulturelle udtryksformer Børn med særlige behov Evaluering og dokumentation... 19

3 Indledning Denne pædagogiske udviklingsplan er lavet i et bredt samarbejde, hvor både medarbejdere, det lokale MED -udvalg, bestyrelsen og ledelsen i område Roskilde Nordøst har bidraget til udfærdigelsen. Roskilde Nordøst består af seks afdelinger Gundsømagle børnehus, Elverhøj børnehus, Storkereden, Veddelev børnehus, Egegårdens børnehus og Børnehuset Freja. Vi mener at det er vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs og arbejder derfor målrettet med blandede ad. hoc udvalg og med netværksledelse(netværksledelse beskrives under de politiske mål). Vi vægter høj faglighed i hverdagen, kompetenceudvikling, trivsel og læring. Det vil vi uddybe nærmere i denne udviklingsplan. Geografisk ligger vi relativt langt fra hinanden, hvilket gør det sværere for os at mødes i hverdagene og lave pædagogiske udviklingsprojekter sammen. Bestyrelsen og afdelingernes forældrekontaktudvalg har fulgt udviklingen af denne pædagogiske udviklingsplan fra sidelinjen og har bidraget med konstruktive input på de respektive møder. Konceptet er udviklet af Roskilde kommunes dagtilbud/velfærd i foråret Processen har udviklet sig over ca. 1.5 år og det færdige resultat blev offentliggjort i december-13. Denne pædagogiske udviklingsplan er område Roskilde Nordøsts første og gældende i perioden Udviklingsplanen er primært et arbejdsredskab for ansatte i Område Nordøst. Forældre og andre interessenter kan også have stort udbytte af at læse udviklingsplanen, som overordnet giver et samlet billede af det pædagogiske udviklingsarbejde i området. Formålet er dels at give personalet en målrettet og overskuelig plan for deres arbejde og dels at give forældregruppen mulighed for at få indflydelse på og se hvilke planer, personalet har for deres arbejde og hvordan vi arbejder med udvikling af børne- og læringsmiljøet. Den er altså tænkt som information til alle brugere i området.

4 Læsevejledning Planen henvender sig til læseren på to niveauer. Der er beskrivelser generelt for området og beskrivelser specifikt for den enkelte afdeling. Det betyder at områdets pædagogiske udviklingsplaner ikke er identiske og at den enkelte plan henvender sig direkte til en afdeling. Eks. Udviklingsplan for storkereden indeholder det generelle for hele området samt specifikt om Storkereden. Følgende er generelle beskrivelser og fælles for hele området: Indledning Læsevejledning Arbejdet med de politiske mål Pædagogiske og ledelsesmæssige værdier Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Hver afdeling beskriver: Praksishistorier om det pædagogiske arbejde Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Evaluering og dokumentation Har du spørgsmål til indholdet, kommentarer m.m. henvend dig venligst til din pædagogiske leder. Rigtig god læselyst!

5 Politiske mål I Roskilde kommune arbejdes der i med følgende politiske mål: Sprogudvikling Kreativitet og leg Social inklusion Styrkelse af forældresamarbejdet Digitale kompetencer Vi vil nu beskrive, hvordan vi har arbejdet med de politiske mål i hele området. Sprogudvikling I Nord øst området skal vi via daglige aktiviteter understøtte og stimulere barnets lyst til at bruge sproget og dets mange facetter. Det er vores mål at barnet: Får mulighed for gennem leg og tilrettelagte aktiviteter at udvikle deres sprogforståelse og ordforråd. Får en legende tilgang til sproget. Kan gøre sig forståelig i relationer til andre, sætte ord på sine handlinger og følelser. Med sit sprog / kropssprog kan fortælle andre om dets egen behov og ønsker samt lytte til andre og aflæse deres kropssprog. Lærer at bliver opmærksomt på, hvordan de har det lige nu - er ked, glad, sur, vred og hvorfor blev det ked. Det betyder at vores læringsmiljø skal give rum til: At alle børn kan komme til orde, sikre at der er tid og ro til at udtrykke sig, samt lytte til hinanden. At børn som ikke siger meget, opfordres og får mulighed for at sige noget, hvis de ønsker det. At barnet får mulighed for og redskaber til at løse konflikter ved hjælp af sproget. At barnet får oplevelser med sproget som f.eks. højtlæsning, sang, rim og remser, og fortælling. At der skal gives adgang til mange forskellige slags bøger, så deres nysgerrighed for sproget stimuleres. At barnet får adgang til at beskæftige sig med materialer, der pirrer deres sproglige nysgerrighed. Tilbyde legetøj af meget forskellig art, der stimulerer deres nysgerrighed, undren, leg parallel som rolle leg. At barnet får mulighed for at opleve og udforske skriftsproget ved f.eks. at have bogstaver hængende, digte egne historier og sange.

6 Det betyder at vi voksne skal: Planlægge hverdagen så sproget stimuleres. Være tydelige, lyttende, anerkendende og tillidsvækkende og derved tale et sprog, barnet forstår. Være tydelige i vores kropssprog. Tale stille og roligt til hinanden. Hjælpe barnet med at sætte ord på handlinger og følelser og derved spørge ind til, hvad barnet tænker og føler og hjælpe det med at udtrykke sig. Stimulerer børnene via meningsfyldt kommunikation. Vise at sprog og tale er sjovt og kan bruges på mange måder. Sætte ord på det vi gør. Sætte ord på det børnene gør Vi har succes, når barnet: Er i dialog med andre og kan magte dialogen - uden voksen styring. Selv er i stand til at udtrykke sig og har tillid til at kunne formulerer sig. Kan aflæse andres kropssprog. Når børnene udvikler et alderssvarende sprog Når børnene kommer med bøger og gerne vil have læst historie eller lege med ord. Når børnene rimer og remser og finder fjolle ord. Når børnene fortæller uopfordret. Når børnene synger eller vil høre musik uopfordret. Når børnene sætter ord på deres følelser. Når børnene leger/ laver rytmik eller danser. Når børnene selv prøver at løse deres konflikter via sproget. Når børnene viser nysgerrighed og øver sig på skriftsproget, tegn og symboler. Opmærksomheds felt for sprogudvikling for særlig udsatte børn: Hvis fællesskabet i sprog udvikling er defineret af dansk identitet, ekskluderer det dem, der ikke føler sig inkluderet i denne kategori. Særlig opmærksomhed på børn der har sproglige vanskeligheder, der kan ekskludere dem fra fællesskaber. Netværksgruppen blev etableret på baggrund af servicestyrelsens tiltag i 2010 sprogpakken.dk. Nøgleperson og tovholdere har deltaget i servicestyrelsens kursus vedr. sprogstimulering og sprogvurdering. I denne netværksgruppe deltager der ligeledes 2 dagpleje pædagoger. Vi samles 2 gange om året i netværksgruppen og 1 gang om året i tovholder hvor repræsentanter fra de øvrige områder også deltager. Vi har i netværksgruppen drøftet egne erfaringer i praksis, vi har drøftet erfaringer vedr. sprog screening bl.a. de nye tiltag, der skal implementeres i Der er blevet udarbejdet et skema, for at registrere antal sprogs screenede til udarbejdelse af et statistisk materiale for Roskilde kommune.

7 Vi har haft fokus på bl.a. dialogisk læsning og dens betydning, en evt. bog kanon, samt betydningen af babysprog som et understøttende middel for sprogudviklingen for vuggestue børnene. Vi har hentet inspiration fra oplægget med Pia Thomsen Barnets narrative udvikling i vuggestue og børnehave. I 2014 skal vi have større fokus på Roskilde kommunes hjemmeside siden - klog på sprog. Kreativitet og leg Kreativitet og innovation er nøglebegreber i vores samfund i dag. Roskilde Kommune ønsker at udvikle kreative og innovative medborgere. I dagtilbuddene skal der arbejdes på at styrke både børn og voksnes muligheder for at indgå i kreative processer i den pædagogiske hverdag, ved at skabe en kultur med plads til at nye ideer kan udvikle sig. Med legen i centrum, skal børnene have mulighed for at indgå i kreative processer og aktiviteter i den pædagogiske hverdag. Udvikling af kreativiteten er afhængig af at børn / voksne indgår i pædagogiske miljøer som er inspirerende og rige på muligheder, for hele tiden at kunne producere og afprøve nye ideer og tanker til alt her & nu givne. Vi skal som ledelse i Roskilde Nordøst være med til at sikre, at områdets afdelinger sørger for fysiske miljøer & skabe rum til kreativitet. Være nysgerrige, inspirere og gå på opdagelse sammen med børnene. Slippe kreativiteten og legen løs, huske at børn og voksne inspirerer hinanden og går på opdagelse sammen. Hvordan kan børnene bruge stuerne? At turde tage nogle chancer, være modig ledelsesmæssigt og lave små tilpasse forstyrrelser i hverdagen. Vi er hele tiden i en udvikling og skal huske at tale om tingene på nye måder. Pædagoger/ andet fagpersonale skaber rum for leg, skaber rammer for børns socialisering og læring, skaber historier og fortællinger i dialog med børnene og skaber udviklingsmiljøer, integrationsmuligheder. Pædagoger handler ikke bare, de skaber. Kreativitet er en proces hvor eksisterende elementer i form af ideer, forestillinger, tanker, materialer, genstande, verbale og kropslige udtryk mv. sættes sammen på nye, ukonventionelle måder og danner noget nyt og alternativt til det allerede eksisterende og givne. Social inklusion I området er der fælles arbejdet med social inklusion ved at de pædagogiske ledere i samarbejde med personalet har gennem gået afdelingerne og for at få tjekket op på læringsmiljøet med fokus på at børnene skal kunne se hvad de forskellige rum kan bruges til. Så det ikke er læringsmiljøet der er den ekskluderende faktor. Dette arbejde er dokumenteret og delt mellem afdelingerne til inspiration. Områdelederen har holdt oplæg og med efterfølgende refleksion på afdelingspersonalemøderne. Formålet er at skabe fælles teoretisk forståelse for social inklusion, som grundlag for at arbejde med social inklusion i den daglige praksis. Og som fundament til den kommende kompetence udviklingsforløb Trivsel og Læring vi bygger fremtidens dagtilbud.

8 Styrkelse af forældresamarbejdet Vores vision i område nordøst: Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med vores forældre i hverdagen, omkring børnenes trivsel, læring og udviklingen. Vi vil inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde og bruge dem som sparringpartnere. Vores mål er at styrke barnets læring og udvikling og sammen med forældrene skabe trivsel i et godt og inkluderende dagtilbud. Det vil vi gøre ved at: Være nysgerrige på forældrenes krav og forventninger til os Inviterer dem ind i et samarbejde omkring deres børn Bruge de kompetencer der er til rådighed hos forældrene Indtænke børnenes hjemmelæringsmiljø Inddrage forældrene i pædagogiske aktiviteter Turde udfordre vores faglige stolthed og lytte til og reflekterer over forældrenes holdninger Vores mål er nået når: Det er synligt for forældrene, at de inddrages i det pædagogiske arbejde Vi har defineret en klar forventningsaftale med vores forældre Personalet bruger forældrene som samarbejds- og sparringspartnere Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøets betydning for barnets læring er politisk vældig omdiskuteret på landsplan. Roskilde kommune har en arbejdsgruppe, der sammen med øvrige kommuner i hele landet, sætter fokus på fornyelse af forældresamarbejdet. I denne arbejdsgruppe har ledelse i området Roskilde Nordøst, to repræsentanter. Det har styrket og kvalificeret vores arbejde med fornyelse af forældresamarbejdet. Vi har inddraget området bestyrelse som har arbejdet med mål og visioner, vi har i alle forældrekontaktudvalg haft konstruktive diskussioner om forældresamarbejdet, vi har afholdt et område forældre/ personalemøde med oplæg om betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø og om hvordan forældre kan understøtte barnets læring. Her var også et oplæg af en forælder i området, omkring det gode forældresamarbejde med en praksisfortælling der tog afsæt i en ganske almindelig hverdagssituation. Vi har i alle områdets afdelinger haft fokus på hvordan vi gør lige nu, samt hvordan vi videreudvikler samarbejdet med forældrene. Nogle har arbejdet med en forældresamarbejdsplan, der ved barnets opstart skal udfyldes i fællesskab mellem forældre og pædagoger andre har arbejdet med dialogmøder, hvor forældre kan få indflydelse på den pædagogiske praksis. Her har på baggrund af filmen JAGTEN, været drøftet hvordan vi som personale interagere med børn og i starten af 2014 vil dialogmødet handle om forældres erfaringer med overgangen mellem vuggestue og børnehave. Lige nu arbejder vi, i en områdevuggestuegruppe på at videreudvikle skabelonen for en forældresamarbejdsplan, til samtlige afdelinger i området. Målet er, at alle forældre i en opstartfase, vil blive bedt om at udfylde en sådan i samarbejde med personalet.

9 Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, T dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. (Roskilde Kommunes dagtilbudspolitik ) Vores vision i område Nordøst: Digitale medier skal være en naturlig del af barnets hverdag på linje med andre pædagogiske aktiviteter. Barnet har kendskab til digitale medier ved skolestart. Mål: Vores mål er, at børnene lærer at eksperimentere med nogle digitale medier. Det vil vi gøre ved at: Inddrage børnene i digitale processer. Have dialog om hvad de digitale medier skal bruges til og hvordan. Have dialog om hvordan vi sikrer, at børnene har IT kendskab ved skolestart. Skabe læringsmiljøer der stimulerer børnenes nysgerrighed. Vores mål er nået når: Børnene er blevet medproducenter og ikke kun konsumenter. Når børnene bruger de digitale medier på linje med andre pædagogiske aktiviteter. I netværket arbejdes der med: Område Nordøst har fået stillet to IT kasser med forskellige digitale medier til rådighed. På netværksmøder har tovholderne fra hver afdeling haft mulighed for at låne de digitale ting med hjem til den enkelte afdeling, eksperimentere med dem med en børnegruppe og derefter erfaringsudveksle med hinanden. Vi har haft en underviser i digitale medier fra Professionshøjskolen UCC på besøg, som underviste i ipads og apps, som kunne stimulere børns nysgerrighed og læring. Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære

10 relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) Områdets pædagogiske arbejde Ledelsesmæssige værdier Arbejdet i ledelsesteamet tager udgangspunkt i værdierne: Tillid, åbenhed og sårbarhed. Holdspiller og fællesskab Høj ledelses faglighed. Værdierne er fremkommet via en proces, og er efter følgende ved at blive implementeret. For at styrke implementeringen bruges gruppecoaching som værktøj i teamet. Ledelsesteamet i området arbejder hen i mod at være ledelsen af området. I forhold til de politiske kvalitets mål er den enkelte leder i teamet netværksleder for at kvalitetsmål. Det udmønter sig så den pædagogiske leder der f.eks. har det politiske kvalitets mål Sprog, er netværksleder for de tovholdere fra de enkelte afdelingermålet. Det netværk, der ledes er de tovholdere fra de enkelte afdelinger, der har sprog. Den organisering af arbejdet med de politiske kvalitetsmål i området tilskriver at ledelsesteamet har fælles ledelsesværdier, da den enkelte pædagogiske leder udøver ledelse af medarbejdere fra alle afdelinger.

11 Forældresamarbejde hvad lægger vi vægt på Bestyrelsen folder princippet Innovativt fokus på den ramme vi har ud til forældreinddragelse. Der har i alle afdelinger været fokus på forældre inddragelse, set i forhold til børns udvikling og læring. Det er blandet andet sket ved fælles inspiration af forældre, FKU, bestyrelse og personale, siden bestyrelsen beslutte af folde værdien ud til forældreinddragelse Denne inspiration har været i form af møder, hvor professor i børns sprog Dorthe Bleses har holdt oplæg om børn sprog tilegnelse og kommet med værktøjer hvor forældre og personale kan arbejde sammen omkring børns udvikling og læring. I de efterfølgende refleksioner har det vist sig at både forældre og personale skal have fokus på kommunikationen,. Lokalt arbejder børnehuset Egegården, som pilotprojekt, med samarbejdsaftaler mellem forældre, vuggestue og børnehave. Efter følgende vil aftalerne blive evalueret og blive model for området. FKU har en vigtig funktion i forhold til bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde, med at sikre at der bliver arbejde med principperne, og støtte op omkring dem, i dette tilfælde forældresamarbejde Herudover har der været oplæg fra en forælder på fælles personalemøde i området med fokus på det positive forældresamarbejde. Her komme mange gode input til det fremadrettede forældresamarbejde. Bestyrelsens principper for det pædagogiske arbejde Efter en længere proces besluttede bestyrelsen I 2012 følgende værdier og principper for det pædagogiske arbejde i området. Værdier: Udvikling Nærvær Trivsel Inklusion Principperne: Innovativt fokus på den ramme vi har Styrkelse af lærings og børnemiljøet Social inklusion I Elverhøj reflekterer vi med vores værdier for område Roskilde nordøst på følgende måde i vores hverdag. Alle børn og voksne skal føle sig anerkendt. Vi skal omgå hinanden med respekt og drage omsorg for hinanden, og vi skal alle have mulighed for at udvikle os. Børnehuset Elverhøj skal udstråle glæde, trivsel og tryghed, vi skal have en positiv omgangstone, være imødekommende, inkluderende og nærværende, så alle føler sig velkomne og ligeværdige.

12 Med udvikle sig mener vi: at skabe nogle rammer der tager udgangspunkt i det enkelte barns eller børnegruppens behov, så børnene kan tilegne sig nye færdigheder og kompetencer gennem udfordringer i dagligdagen. Børnene opdeles ofte i mindre grupper. De voksne griber børnenes fordybelse i nuet. Vi peger, viser, forklarer og fortæller. Vi er fleksible. Der udvises stor rummelighed overfor hinanden, så der bliver plads til Retten til fordybelse. I fordybelsen vægtes processen frem for produktet. Børnenes leg vægtes højt, da den er en berigelse af det daglige liv for børn, og en livsvigtig proces, der er stærkt forbundet med læring. Der skal gives plads til barnets skabende leg. Der skal gives plads til, at børn iagttager andre børns leg. Med nærværende mener vi: at være interesseret og koncentreret, og kunne fordybe sig sammen med børnene. Nærvær det at være tilsted i nuet, det at være i øjenhøjde med børnene, være tryg i egen faglighed og at være rolig og tålmodig. Med ordet nærvær taler vi hovedsageligt om nærværende voksne. Voksne, som ikke kun fysisk er til stede, men voksne, der også er lyttende, anerkendende og opmærksomme på børnene og hinanden. Når vi taler om nærvær/nærhed, taler vi om måden, hvorpå vi voksne er sammen med barnet og det, at vi giver mulighed for, at børnene oplever nærvær og nærhed med hinanden. Det er os som voksne, der har ansvar for, at der skabes rammer og omstændigheder, hvor oplevelsen af nærvær børnene imellem er mulig, såvel som at vi selv er nærværende rollemodeller i børnenes dagligdag. Egentlig hænger begreberne nærvær og omsorg tæt sammen, da det er nødvendigt at være nærværende for at kunne yde den rette omsorg. Med inkluderende mener vi: at grundlæggende betyder det, at alle børn skal have mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber. Børn har det godt, når de er en del af et børnefællesskab. Børn har det godt, når de har en legekammerat. Børn har det godt, når de har en god relation til de voksne. Vores er mål er, at alle børn skal have mulighed for at udvikle sig og have en oplevelse af at være en værdifuld deltager i fællesskabet. Måden vi taler med hinanden på og om hinanden har betydning for fælles skabet. Måden vi vælger at tale om hinanden på har betydning for, hvordan vi omgås hinanden. Når ansatte og forældre taler positivt om andre, vil barnet selvfølgelig opfatte det. Det samme vil naturligt gælde, hvis vi taler negativt. Alle børn har ret til at være forskellige/ anderledes. Personalet er bevidst om hvilken støtte man giver barnet - er den inkluderende eller ekskluderende? Skaber struktur gennem planlægning af fælles aktiviteter. Anerkender af barnets handlinger og følelser. Med trivsel mener vi: at vi skal vise at Børnehuset Elverhøj er et indbydende og dejligt sted at være. Personalet er forpligtet til sikre børnenes trivsel. Det sker blandt andet i samspil med hjemmet, da mange af vores børn ofte tilbringer flere af deres vågne timer i Elverhøj end i hjemmet. En god kontakt er derfor af største betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Børn kommer med forskellige forudsætninger hjemmefra, familier har forskellige måder at indrette og leve deres liv på og det skal vi have respekt for. Vi skal

13 møde forældrene, der hvor de er, understøtte og udnytte de ressourcer som ligger i familien i samarbejdet om deres barn. Forældrene har krav til os om at tage os godt af deres barn og sikre at deres barn trives, lærer og udvikler sig til et helt menneske. Vi stiller også krav til forældrene bl.a. om mange praktiske ting, som skal være i orden, men også et krav om samarbejde om deres barn. Vi skal lytte til den viden og erfaring som forældrene har. Vi skal ikke være de kloge på forældrenes børn, men sammen skal vi gøre det bedste for barnet med støtte og vejledning. Er der brug for det, skal vi trække andre faggrupper ind i arbejdet omkring barnet Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Da der er kommet en ny leder i Vores børnehus. Er der ikke lave en evaluering af den tidligere pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan Sociale kompetencer. Som personale mener vi, at glade og trygge børn lærer bedst. De voksne skal være engagerede og se muligheder frem for begrænsninger. Vi skal være rummelige og udvise empati og situationsfornemmelse for det enkelte barn. Det er vores mål, at barnet Lære børnene at respektere det enkelte barns personlighed, skabe venskaber børnene imellem, lære børnene at forhandle, f.eks. i konfliktsituationer, at kunne tage og give, lære at lytte til hinanden, gøre børnene skoleklar, lære børnene, at ærlighed er vigtig, lære børnene at hjælpe hinanden, lære børnene at tage hensyn til hinanden, store og små, lære børnene at kunne løse konflikter, børnene skal kunne forestille sig noget, som ikke er der (fantasi i legen). Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: Skabe rum til fri leg uden indblanding fra de voksne Give plads til venskaber på tværs af stuerne Øge den daglige dialog med barnet og børnene imellem Respektere det enkelte barns personlighed Implementere den røde tråd (sammenhæng mellem vuggestue, børnehave) Lære børnene at aflæse hinandens signaler

14 Det betyder, at vi som voksne skal: fællesspisning og maddage, tilberede rulleborde sammen, besøg på andre institutioner, bedsteforældredag, dimissionsfest for de børn, som starter i skole, tur med offentlige transportmidler, indkøb i lokalområdet, samling hver dag, tilbud af alderssvarende aktiviteter,. Vi har succes, når barnet: Børnene er i stand til at danne venskaber. Børnene er godt rustet til at skifte miljø (skoleskift). Gamle børn kommer på besøg. Vi oplever nogle fortællende børn. Personlig udvikling Vi vægter børnenes personlige udvikling som selvstændige individer meget højt. Vi respekterer barnets personlighed og forskellighed, men arbejder hen imod at lære dem at indgå under samfundets normer og sociale fællesskab. Det er vores mål, at barnet At give barnet selvværd, øge barnets selvstændighed og gøre det selvhjulpent, barnet skal kunne indgå i sociale sammenhænge, lære barnet at håndtere konfliktsituationer på en konstruktiv måde, kunne udvise næstekærlighed, kunne mestre omsorg for sine medmennesker, give dem selvstændig styrke, at kunne føle sig selv, kunne acceptere hinandens forskelligheder, kunne tage vare på sig selv (eks. at man selv kan tage tøj på efter årstiden), lære barnet at man ikke må det samme alle steder, skal kunne begå sig i forskellige kulturer, opmuntre barnet til at prøve grænser og udfordre sig selv, kunne håndtere nederlag. Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: Vi lærer børnene at føle og mærke livet på egen krop og hvordan normerne i vores samfund er. Vi taler med barnet og stiller relevante krav i forhold til det enkelte barn. Vi møder barnet hvor det er, både aldersmæssigt og udviklingsmæssigt. Som personale skal vi have empati for barnet og dets udviklings- og alderstrin. Gennem aktiviteter giver vi børnene mulighed for at lære sociale spilleregler.

15 Børnene inddrages i daglige ting såsom at dække bord, rydde op, hjælpe hinanden i garderoberne, yde omsorg og forståelse for sine kammerater og lign. Det betyder, at vi som voksne skal Spille (kort, ludo og lign). Børnene lærer, at man ikke altid kan vinde, men at det handler om at være med og være en del af et fællesskab. Via ture ud af huset, lærer vi dem sociale spilleregler, at begå sig i verden. Børnene lærer at passe på hinanden uden for institutionens rammer Vi laver lege og sanglege. Vi lader børnene deltage i institutionens almindelige daglige gøremål. Vi har succes, når barnet Krop og bevægelse Når personale og forældre kan se en positiv udvikling i forbindelse med de nedskrevne mål, så vi opnår succeskriterier. Børnene viser og fortæller, at de har lært noget gennem aktiviteter, så vi kan se, om målet er nået. Når vi kan se at barnet er parat til at mestre livet i forhold til, at skulle videre i skolesystemet /samfundet, er målet nået Når barnet kan fungere som ene mand, men også i fællesskab med andre Når barnet er trygt og harmonisk og hviler i sig selv Krop og bevægelse er vigtige redskaber til børnenes udvikling. Ved at styrke børnenes motoriske færdigheder og give dem kendskab til deres krop, støtter vi deres udvikling. Krop og bevægelse skal ikke kun ses rent fysiologisk, men også som en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner vejen for nysgerrighed og mulighed for at udforske sig selv og sin omverden. Den er også vigtig for sundhed og trivsel for den enkelte. Ved at få kendskab til sin egen krop, og hvordan den fungerer, får børnene indsigt i sig selv og andre mennesker. Det er vores mål, at barnet Børnene får et kendskab til deres krop. Børnene får en glæde ved at bevæge sig. Børnene lærer at acceptere egen og hinandens kroppe. At vi ser forskellige ud og har forskellige evner. Vi vil arbejde med sundhed og have fokus på ernæring og hygiejne (f.eks. vaske hænder) Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: Vi vil skabe rum, der lægger op til bevægelse. Her tænkes først og fremmest på legepladsen. Vi vil indrette legepladsen, så den giver fysiske udfordringer, men også gode muligheder for almindelig leg, da leg giver bevægelse. På vores legeplads er der mulighed for stillelege og lege der kræver mere fysisk udfoldelse. Vi har legehuse, sandkasser, buske, hvor man kan gemme sig, gyngestativer, klatretårn, rutschebane, cykelbane, en græsplæne til fodbold og leg, en høj, hvor der kan klatres og kælkes, samt træer hvor man kan klatre og gemme sig. Vi er opmærksomme på, hvad vi

16 giver børnene at spise om morgenen (ikke for meget sukker og hvidt brød). Med hygiejnen lægger vi meget vægt på, at børnene lærer de mest elementære regler som at vaske hænder, før vi spiser, efter toiletbesøg osv. Det betyder, at vi som voksne skal: Leg på legepladsen, ture ud af huset, rytmik, støtte / hjælp til hygiejne, lege, snak om kroppen til samling, sanser osv., udfordre kroppen i forskelligt terræn, plads til vilde lege ud og inde. Vi har succes, når barnet Et succeskriterie er at børnene er glade for at bevæge sig, og at de har kendskab til deres egen krop, at de accepter sig selv og andre. Når børnene når skolealderen, skal de have en fornemmelse for, hvor vigtigt kost og motion er for deres velfærd. Sprog Sprogudvikling er den vigtige og unikke proces, hvor barnet i samspil med sine omgivelser udvikler et sprog. Samspillet med omgivelserne og de nærmeste omsorgspersoner har afgørende betydning for sprogtilegnelsen. Det sproglige forhold danner grundlag for den senere udvikling af skriftsproget. Det er vores mål, at barnet tilegne sig et tydeligt og varieret sprog, udvikle sit sprog og begrebsverden, opleve glæden ved at kunne lege med sproget, udvikle en evne og lyst til at fortælle og kommunikere med andre, udtrykke sig sprogligt på mange forskellige måder, udvikle evnen til gennem sproget at udtrykke følelser/stemninger, meninger, holdninger og løse konflikter. Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: skabe et stimulerende sprogmiljø med de voksne som rollemodeller, tale tydeligt og alderssvarende til børnene og i korte sætninger, tale med barnet og ikke til barnet, skabe en fortællekultur, have en kultur, hvor der lyttes opmærksomt, støtte det nonverbale sprog, sætte ord på barnets handlinger og følelser, være opmærksomme på ikke at hæmme barnets lyst til at kommunikere i kravet om korrekt sprog

17 Det betyder, at vi som voksne skal: Uformel omgang mellem børn og voksne i hverdagen Højtlæsning Leg med rim og remser Sanglege Spille spil Spille teater Mundmotorik Sprogstimulering Sprogkuffert Vi har succes, når barnet Børnene bruger sproget Børnene fortæller Børnene er opmærksomme og lytter til hinanden Natur og naturfænomener Naturen er en vigtig del af vores daglige arbejde. Der er her mulighed for at komme omkring hele barnets udvikling. Naturen stimulerer fantasi og kreativitet og er en god tumleplads til fysiske aktiviteter. Naturen giver anledning til udforskning og forundring, der oftest resulterer i en større forståelse og viden. Viden giver naturoplevelsen en ekstra dimension. Det er vores mål, at barnet Kendskab til de forskellige årstider. Udvikle mod og evne til at bevæge sig i farligt terræn. Mærke/sanse vejret: vind, regn, sol. Evnen til at undre sig og fordybe sig. Udvikle en forståelse og respekt for naturen. Behandle planter og dyr ordentligt. Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: Vi planlægger så vidt muligt at børnene kan komme på tur en gang om ugen. Vi udfordrer barnet mentalt og fysisk, ved at opsøge spændende og udfordrende steder, i krævende terræn. Vi tager udgangspunkt i børns oplevelser og undren. De voksne opsøger viden og formidler den videre til børnene (forskellige opslagsbøger) Det betyder, at vi som voksne skal: Ture til skov og strand Finde ting og give rum til at kunne undersøge og undres Samle årstiden, og f.eks. lave plancher Lave legetøj af naturmaterialer Finde på lege og fortællinger Cykelture Studere farver, hoppe i vand Klæde sig på efter årstiden Vi har succes, når barnet

18 Børnene viser glæde ved at være i naturen. De finder ting og undres over naturfænomener. Børnene viser respekt over for naturen og behandler dyr og planter ordentligt. Vi dokumenterer bl.a. ved produkter fotos, børnenes tegnemapper og lign. Kulturelle udtryksformer Det er vigtigt, at børn får kendskab til flere forskellige udtryksformer, da kulturelle udtryksformer hjælper barnet til at få styr på sig selv og sin omverden. Ser man tilbage i tiden, har mennesket altid beskrevet sit liv gennem kreative aktiviteter som malerier, musik, fortællinger osv. Det er vores mål, at barnet Give barnet kendskab til forskellige udtryksformer. Lade barnet møde og afprøve sig selv, med kreative aktiviteter. Give barnet mulighed for at få kendskab til og færdigheder i, at bruge forskellige redskaber og materialer. Have respekt for hinanden og det man som barn får ud af det. Give børnene lejlighed til at deltage i, og få viden om kultur, kulturhistoriske traditioner og kunstneriske tilbud. Det betyder, at vores læringsmiljø skal arbejde for at: Vi vil skabe rum til fordybelse. Der skal være let adgang til forskellige redskaber, og det er tilladt at grise. Vi skaber et miljø, som er præget af åbenhed og nysgerrighed, hvor de produkter, man laver, har en værdi. Det betyder, at vi som voksne skal: Traditioner (mærkedage) Højtider Ture i nærmiljøet Kulturelle ture (museumsbesøg, teater, biblioteker osv.) Højtlæsning Sang og sanglege Købt underholdning ude eller i huset (forskellige forestillinger) Bedstedag Rytmik Arbejde med forskellige materialer Bruge I-pad Vi har succes, når barnet Elverhøjs succeskriterie er, at børnene har kendskab til og færdigheder i forskellige udtryksformer. At de viser glæde og nysgerrighed, samt lyst til at eksperimentere med sig selv og forskellige materialer. De respekterer hinanden, og hinandens produkter. Vi vil dokumentere med fotos, udstillinger, fremstille produkter, som hænges op på væggene og i loftet på stuen og i resten af huset samt via børnenes tegnemapper osv.

19 Børn med særlige behov Børn med særlige behov definerer vi som de børn, der har behov for en særlig pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Det kan fx være børn med sociale, fysiske eller sproglige problemer, eller flerkulturelle børn. Alle børn kan i periode være sårbare eller i en udsat position. Det kan vise sig ved, at barnet har svært ved at komme i leg, føler sig usikker eller det kan være svært at blive storesøster/bror eller andre forhold. Elverhøj har tilgodeset disse børns behov ved generel inklusion, men også ved: Tæt voksen kontakt; den voksne har støttet barnet i at skabe sociale relationer til de andre børn og voksne. Opdeling i mindre grupper, i aktiviteter hvor barnet skal fastholdes. Det giver mere ro og den voksne kan bedre vise barnet hvad der skal ske. At den voksne har været tydelig i sin fremtoning. og givet forklaringer og gentaget disse, evt. ved hjælp af tegn. Inddragelse af talepædagog, fysioterapeut, psykolog, specielpædagogisk team der alle har givet inspiration til det daglige arbejde med barnet i institutionen og hjemmet. Vi er i tæt samarbejde og dialog med forældrene. Så vidt muligt deltager alle børn i aktiviteterne. Vi støtter og er opmærksomme på børn med særlige behov. Vi skaber en tryg, genkendelig atmosfære og giver rum for mindre grupper med en voksen tæt på. Vi tager udgangspunkt i det der optager barnet og bruger dets styrkesider. Vi motiverer, opmuntrer og støtter op om barnet. Vi planlægger aktiviteter for at støtte op om problemerne, det kan f.eks. være at lære at cykle, klatre eller andre særlige aktiviteter. Det er tydeligt, at børnene har profiteret af disse tiltag. Vi ser at børnene er en naturlig del af den store gruppe og udvikler sig tilfredsstillende efter omstændighederne. De andre børn accepterer dem og vi undgår mobning Evaluering og dokumentation Målet for evaluering er af den pædagogiske praksis foregår på personalemøder. Efter hvert projekt tages evalueringen af projektets mål og delmål op til diskussion efter den skriftlige evaluering, så der kan dannes et overblik og justeres, så alle kompetencer udvikles i løbet af året. Justeringen nedskrives og læreplanen tilrettes. Pædagogen og pædagogmedhjælperen er de professionelle, hvilket indebærer, at de sammen med børnene hver eneste dag skaber et læringsmiljø, der åbner mulighed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Dokumentation skal bygge på børnelivet i institutionen. Gennem dokumentationen skabes et fælles grundlag for refleksionen og evalueringen, så personalet ser på samme situation men ud fra egen synsvinkel. På den måde bredes refleksionen ud og der kommer mange forskellige synsvinkler på. Dokumentationen kan indfange en enkelt situation, derfor skal der flere til for at belyse forskellige aspekter indenfor det givne læringsmål. I hverdagen dokumenterer vi vores arbejde ved: At skrive informationer til forældrene på stuens tavle sammen dagens billeder

20 At fortælle forældrene ved afhentning om barnets dag i børnehaven. At tage digitale billeder af hverdagen, som vises daglig i form af udprintet billeder og efter følgende lagt på hjemmesiden. At hænge plancher op. Hænger børnenes tegninger op. Lave små udstillinger. At huset emmer af børnene og deres leg og læring. Analyse & refleksionsskemaer til hvert større tema, hvori al planlægning og evaluering findes. Ligger tilgængelig for alle. Dokumentationen skal bruges til at reflektere og evaluere praksis.