Dimittendundersøgelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse 2011"

Transkript

1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen September 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord.3 Undersøgelsens hovedkonklusioner...4 Afvikling af spørgeskemaundersøgelse..7 Uddannelsen.12 Det første job 16 Ph.d.-studerende..20 Ansatte uden for forskningsområdet 23 Ledighed...27 Efter- og videreuddannelse

3 Forord LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Undersøgelserne har fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation og tilfredshed med deres uddannelsesforløb, for at afdække om dimittenderne opnår de rette kompetencer, eller om der er behov for ændringer af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne tilgår således studielederne med henblik på fortsat udvikling af uddannelserne. Jeg vil gerne takke alle de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af stud.scient.san.publ. Malene Bødker og stud.scient.soc. Kim Nørgaard Helmersen. Lotte Lynggaard-Johansen 3

4 Undersøgelsens hovedkonklusioner Dette indledende afsnit opsamler de væsentligste konklusioner i undersøgelsen og vil give et indblik i undersøgelsen for den almindeligt interesserede læser. Kandidatuddannelsen i human ernæring Der er udbredt tilfredshed med kandidatuddannelsen i human ernæring blandt dimittenderne. 86 % mener, at de gennem deres uddannelse, i høj eller nogen grad, er blevet rustet til arbejdslivet. Det er dog især de ph.d.-studerende, som er tilfredse. Lidt over hver tredje ph.d.- studerende mener, at uddannelsen i høj grad har rustet dem til deres arbejdsopgaver, mens blot 14 % af de, som søger job eller er i job, har denne holdning. Af uddannelsens faglige elementer er det især projektarbejdet, som dimittenderne forholder sig positivt til. Særligt det individuelle projektarbejde angiver ni tiendedele af dimittenderne, at de har haft glæde af. Der er dog også en udbredt grad af tilfredshed med andre af de grundlæggende elementer i uddannelsen. Forelæsningerne har næsten otte tiendedele haft glæde af, og tværfagligheden har godt to tredjedele haft glæde af. Udbuddet af valgfag på LIFE er til gengæld ikke noget dimittenderne har fundet tilfredsstillende. Blot hver tiende har i høj grad haft glæde af valgfag på LIFE, og næsten hver tredje har slet ikke haft glæde af valgfagene. Studiejob, praktik, projektorienterede forløb og studieophold i udlandet Projektsamarbejde er den erhvervsrelaterede aktivitet, som dimittenderne efter endt uddannelse mener, at de har haft størst glæde af. 86 % mener, at de i nogen eller i høj grad kan bruge erfaringerne derfra, mens volontørtjeneste modtager de mindst positive vurderinger med 58 % i de tilsvarende svarkategorier. Det er interessant til sammenligning, at netop volontørtjeneste har været den erhvervsrelaterede aktivitet, som har bidraget med de bedste muligheder for senere ansættelse. Hele 95 % af dem, der har gennemført volontørtjeneste, er senere blevet ansat i den pågældende virksomhed eller organisation. Dette gør sig kun gældende for ca. to tredjedele af dem, der har haft henholdsvis studiejob og projektsamarbejde. Det kan generelt konkluderes, at der er høj tilfredshed med erhvervsrelaterede aktiviteter og de muligheder for fremtidig ansættelse, som de bidrager til. Til gengæld er der en lav grad af tilfredshed med mulighederne for og udbyttet af studieophold i udlandet. Af de 36 dimittender, som har erfaringer med udlandsophold, er det kun 10, som i nogen eller høj grad er tilfredse med deres ophold. 22 mener slet ikke, at de har haft udbytte af deres udlandsophold. Det kan altså konkluderes, at det er vanskeligt at få de studerende til at tage ud overhovedet, men også at der er lav grad af tilfredshed blandt de studerende med deres udlandsophold. 4

5 Første job Over to tredjedele af dimittenderne finder deres første ansættelse på en offentlig institution, og over halvdelen angiver, at de primært beskæftigede sig med forskning, hvilket dermed er langt det mest udbredte. Også rådgivning/konsulentopgaver er hyppigt med 38 % i denne kategori. Ikke overraskende udgør sundhedsområdet (60 %) og fødevareområdet (20 %) de dominerende arbejdsområder i det første job. I tråd hermed vurderer over otte tiendedele, at der i nogen eller høj grad var sammenhæng mellem deres uddannelse og det første job. Der er mange forskellige veje til det første job, bl.a. projektsamarbejde, specialesamarbejde og volontørtjeneste. Den hyppigste vej går dog gennem annoncer i medierne, hvilket er tilfældet for 28 % af dimittenderne. Seneste job Af de dimittender, som er i arbejde, ph.d.-studerende undtaget, er størstedelen (57 %) ansat i det offentlige, hvor de arbejder med bl.a. forskning, forvaltning, produktion, produktudvikling og undervisning. Det mest almindelige er dog konsulentvirksomhed, hvilket 29 % af dimittenderne beskæftiger sig med. I det konkrete arbejde bruger dimittenderne især tid på administration, rådgivning/vejledning samt undervisning/formidling. Ikke overraskende arbejder dimittenderne primært inden for sundhedsområdet. Halvdelen er ansat inden for sundhedsområdet og hver femte inden for henholdsvist medicinalområdet og fødevareområdet, som samlet set udgør jobområderne for ni tiendedele af dimittenderne. I tråd med dette mener tre fjerdedele, at der i nogen eller høj grad er sammenhæng mellem deres kandidatuddannelse og deres nuværende job. For knap halvdelen af dimittendernes vedkommende er deres aktuelle job også deres første job. Halvdelen af disse fandt jobbet gennem annoncer i medier, mens en fjerdedel fandt jobbet gennem deres faglige netværk. Lige over to tredjedele fik deres nuværende job inden for et halvt år efter dimissionen, hver femte inden for et år og hver tiende inden for halvandet år. Ph.d.-studerende 27 % af dimittenderne fra human ernæring er i gang med at skrive en ph.d. Langt de fleste er indskrevet på LIFE og blot én enkelt som erhvervs-ph.d. Den jobfunktion, der bruges mest tid på blandt de ph.d.-studerende, er meget naturligt forskning, som 95 % bruger noget eller meget tid på. En anden udbredt jobfunktion er analyse/evaluering, som otte tiendedele bruger noget eller meget tid på. I forbindelse hermed mener 95 %, at der i nogen eller høj grad, er faglig sammenhæng mellem deres kandidatuddannelse i human ernæring og deres ph.d.-projekt 5

6 Ledighed Der er syv af dimittenderne, som er jobsøgende (10 %). Af disse har fire været ledige i 0-6 måneder, én i 6-12 måneder og én i mere end 12 måneder. To har ikke haft nogen tidligere ansættelser, mens tre har haft én tidligere ansættelse efter endt uddannelse. Én har haft to tidligere ansættelser, og én har haft fire eller flere ansættelser Hovedårsagen til ledighed er, ifølge dimittenderne, især, at der er mange ansøgere til de søgte stillinger, hvilket samtlige jobsøgende oplever. Derudover mener 86 %, at manglende erfaring forhindrer dem i at få et job, og at denne manglende erfaring kan betragtes som en ond cirkel. Andre hyppige årsager er, at der ikke bliver opslået relevante job, og at man ikke har det nødvendige netværk. Det er positivt, at ikke en eneste angiver manglende kompetencer fra uddannelsen som årsag til deres ledighed. Efter- og videreuddannelse 36 % af dimittenderne har deltaget i længerevarende efteruddannelseskurser, mens 77 % har deltaget i kurser af kortere varighed. Af disse dimittender har 54 % været motiveret af et ønske om personlig udvikling, halvdelen af et ønske om at opnå specifikke kompetencer og 42 % af muligheden for nye jobfunktioner inden for ansættelsesområdet. Lidt over halvdelen af dimittenderne svarer desuden, at de kan forestille sig at deltage i kurser af kortere eller længere varighed inden for de næste tre år. Især kurser inden for kommunikation/formidling samt ledelse/organisation er populære, henholdsvis 56 % og 46 % overvejer efter- eller videreuddannelse inden for disse områder. Kvalifikationer og faglig identitet Overordnet set synes dimittenderne fra human ernæring at have erhvervet sig kompetencer, der er brugbare på arbejdsmarkedet, og som også er efterspurgte i forbindelse med jobsøgning. Dimittenderne finder typisk ansættelse inden for sundhedsområdet, hvor de varetager funktioner, som kræver både specifikke kompetencer opnået i forbindelse med studiet og generelle akademiske kompetencer. Der er altså en tæt forbindelse mellem kandidatuddannelsen i human ernæring og erhvervslivet, og dimittenderne ser positivt tilbage på studiet, som i høj grad har bidraget til deres faglige kvalifikationer. 6

7 1. Afvikling af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen, som Dimittendundersøgelsee 2011 bygger på, tager udgangspunkt i et generisk spørgeskema, udviklet i af ph.d. Sara Korzen, til brug for kortlægning af dimittenders opfattelser og erfaringer med deres uddannelse. I 2010 gennemførte lektor Jesper Lassen i samarbejde med studentermedhjælp Caroline Skov-Carlsen et pilotprojekt med dimittender fra kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology med henblik på at udvikle spørgeskemaet til brug for nærværende og fremtidige dimittendundersøgelser. Spørgeskemaet anvendt i denne undersøgelse er med hjælp fra de respektive studieledere yderligere tilpasset de enkelte studieretninger. Dimittendundersøgelse 2011 er den første af sin slags, og det er hensigten, at der i fremtiden skal gennemføres dimittendundersøgelser hvert fjerde år. Udviklingen og gennemførelse af spørgeskemaet er foregået via internettet. Der blev rettet henvendelse til dimittenderne via almindelig post på baggrund af adresser udtrukket fra CPR-registret. Invitationsbrevet indeholdt internetadresse og individuel kode til udfyldelse af spørgeskemaet samt oplysninger om undersøgelsen, herunder anonymitet i besvarelserne. Både invitationsbrev og spørgeskema fandtes i en dansk og en engelsk version. Efter den oplyste frist for udfyldelse af spørgeskemaet blev der sendt påmindelsesbreve ud til de personer, der endnu ikke var registreret en besvarelse fra. Som incitament til at deltage i undersøgelsen blev der trukket lod om 10 gavekort à 300 kr. til Gavekortet.dk blandt respondenterne Population og svarprocent Der blev udsendt invitationsbreve til samtlige af de dimittender fra årene , som det var muligt at udtrække adresser på via CPR-registret. Således blev der udsendt invitationsbreve til 120 dimittender, hvoraf tre blev sendt retur med posten. 73 personer udfyldte en besvarelse, hvilket giver en svarprocent på 62 %. Dette tal er højt sammenlignet med dimittendundersøgelser på andre uddannelsesinstitutioner samt de sideløbende dimittendundersøgelser på andre studieretninger på LIFE. Den høje svarprocent er med til at styrke undersøgelsens validitet. Respondenterne fordeler sig lidt ujævnt mellem årgangene, hvilket fremgår af tabel : Tabel 1.1 Fordeling på årgange % (23) 24 % (17) 28 % (20) 17 % (12) Ud af respondenterne er der 90 % (66) kvinder og 10 % (7) mænd, hvilket svarer til kønsfordelingen på human ernæring. Respondenterne har alderen år og fordeler sig i øvrigt således: 1 En enkelt respondent havde svaret august 2011, men da denne dato ikke har fundet sted, og årgang 2011 ikke indgår i undersøgelsen, indgår svaret ikke i ovenstående opgørelse, som derfor kun summerer til 72. 7

8 Figur 1.1 Aldersfordeling Den geografiske spredning er både opgjort med hensyn til sted for ungdomsuddannelse og aktuel bopæl. Fordelingen for ungdomsuddannelser ses i figur 1.2. Størstedelen, 36 % (26), har taget ungdomsuddannelse i Region Hovedstaden, mens stort set lige mange har taget ungdomsuddannelse i hhv. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. Tre har taget ungdomsuddannelse hhv. i Region Nordjylland og i udlandet. Sidstnævnte har specificeret, at de tog ungdomsuddannelsen i hhv. Estland, Kroatien og Tyskland. Figur 1.2 Sted for ungdomsuddannelse Hvor tog du din ungdomsuddannelse? Med hensyn til den aktuelle bopæl, som fremgår af figur 1.3, ses det, at 81 % (59) bor i Region Hovedstaden. Derudover bor fem bor i Region Sjælland, fem i Region Midtjylland og tre i Region Syddanmark. En enkelt bor i Australien. Tilsyneladende bliver mange af 8

9 dem, der er flyttet til København for at læse på LIFE, således boende i København efter endt uddannelse. Figur 1.3 Aktuel bopæl Hvor bor du? Der er forholdsvis stor spredning i forhold til, hvilke adgangsgivende bacheloruddannelser dimittenderne har taget, hvilket fremgår af tabel 1.2. Den hyppigst forekommende er bacheloruddannelsen i human ernæring, som 25 % har taget. Tabel 1.2 Adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelser Adgangsgivende bachelor Andel (antal) Human ernæring (professionsbachelor) 25 % (18) Fødevarevidenskab (bachelor) 18 % (13) Biologi (bachelor) 13 % (9) Idræt(bachelor) 13 % (9) Idræt og Sundhed (professionsbachelor) 8 % (6) Sygeplejerske (professionsbachelor) 6 % (4) Ernæring og Fysisk Aktivitet (professionsbachelor) 3 % (2) Ernæring og Sundhed (professionsbachelor) 3 % (2) Bioanalytiker 1 % (1) Anden - specificér venligst 11 % (8) I alt 100 % (72) En enkelt har taget sin adgangsgivende uddannelse i Rusland, hvor vedkommende angiver at have læst Process-Ingeniør i Food Technology. Med hensyn til nuværende jobsituation er det positivt, at i alt 86 % (63) er i en eller anden form for beskæftigelse. 58 % (42) i arbejde, 27 % (20) er i gang med en ph.d., og én er selvstændig/freelance. Fordelingen ser ud som følger: 9

10 Figur 1.3 Nuværende jobsituation Hvad er din nuværende jobsituation? Hvis der ses på sammenhængen mellem typen af adgangsgivende uddannelse og jobsituation ses det, at 95 % af personerne med en professionsuddannelse er i en eller anden form for beskæftigelse, mens dette gør sig gældende for 85 % af personerne med en bacheloruddannelse. Af respondenterne er der således kun én person, der er selvstændig, én der er uden for arbejdsmarkedet samt to, der er under fuldtidsuddannelse. Dette gør det umuligt at sige noget generelt på baggrund af besvarelserne, hvorfor nærværende rapport afgrænses til at fokuserer på ph.d.-studerende, personer i arbejde samt jobsøgende i henholdsvis afsnit 4, 5 og 6. De øvrige afsnit omfatter alle respondenter. 10

11 2. Uddannelsen I dette afsnit beskrives dimittendernes generelle vurdering af deres kandidatuddannelse i human ernæring samt deres tilfredshed med specifikke aspekter af uddannelsen Vurdering af uddannelsen Der ses en stor generel tilfredshed med kandidatuddannelsen. Tilsammen er 86 % (58), at deres uddannelse i human ernæring i høj eller nogen grad har rustet dem til deres arbejdsliv, og ingen mener, at uddannelsen slet ikke har rustet dem til deres arbejdsliv. Figur 2.1 Generel tilfredshed med uddannelse I hvor høj grad mener du, at din kandidatuddannelse fra LIFE har rustet dig til dit arbejdsliv? Dimittendernes syn på, hvorvidt deres uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv, viser sig at hænge sammen med dimittendernes jobsituation. Særligt tilfredse er de ph.d.- studerende, hvor 35 %, mener, at uddannelsen i høj grad har rustet dem til arbejdslivet. Til sammenligning mener 14 % af både personer i arbejde og jobsøgende, at dette i høj grad er tilfældet. Der ses også en sammenhæng for dette spørgsmål med typen af adgangsgivende uddannelse. Mens 92 % af dem, der har en bacheloruddannelse, i nogen eller høj grad mener, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet, gør dette sig gældende for 88 % af dem, der har taget en professionsbacheloruddannelse. Udover den generelle tilfredshed med uddannelsen er der spurgt til, hvor stor glæde dimittenderne har haft af en række specifikke aspekter af deres uddannelse, siden de afsluttede uddannelsen. Besvarelserne på dette spørgsmål ses i tabel 2.1. Det fremgår, at dimittenderne har haft særlig stor glæde af alle former for projektarbejde. Der er størst tilfredshed med individuelt projektarbejde, som 89 % i nogen eller høj grad har haft glæde af. For gruppe- 11

12 arbejde/-projekter gør dette sig gældende for 81 %. Problemorienteret projektarbejde, som kan forekomme i både individuelle og gruppeprojekter, angiver 67 % at have haft glæde af det i nogen eller høj grad. Derudover er dimittenderne positive over for forelæsninger (78 %) og tværfagligheden (63 %), hvilket er positivt, idet disse aspekter udgør grundlæggende elementer af uddannelsen i human ernæring. De aspekter, som færrest studerende har oplevet i deres studieforløb, er volontørtjeneste/praktik, udlandsophold og feltarbejde. Af dem, der har oplevet disse aspekter, er vurderingerne desuden forholdsvis negative. Andre aspekter, der modtager negative vurderinger, er udbuddet af valgfag på LIFE samt valgfag på andre fakulteter eller universiteter i Danmark. Tabel 2.1 Glæde af forskellige aspekter af uddannelsen I hvor høj grad har du haft glæde af følgende aspekter ved dit uddannelsesforløb, siden du afsluttede din uddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Forekom ikke på uddannelsen 40 % (29) 27 % (20) 19 % (14) 1 % (1) 12 % (9) Forelæsninger 29 % (21) 49 % (36) 19 % (14) 1 % (1) 1 % (1) Gruppearbejde/-projekter 48 % (35) 41 % (30) 10 % (7) 1 % (1) 0 % (0) Individuelt projektarbejde 51 % (37) 30 % (22) 10 % (7) 0 % (0) 10 % (7) Problemorienteret projektarbejde Case-orienteret undervisning 22 % (16) 30 % (22) 27 % (20) 7 % (5) 14 % (10) Praktiske øvelser 19 % (14) 36 % (26) 34 % (25) 8 % (6) 3 % (2) Volontørtjeneste/praktik el. 8 % (6) 7 % (5) 11 % (8) 15 % (11) 59 % (43) lign. Fagenes dybde 23 % (17) 32 % (23) 33 % (24) 10 % (7) 3 % (2) Tværfagligheden 26 % (19) 37 % (27) 25 % (18) 4 % (3) 8 % (6) Metodekurser 18 % (13) 27 % (20) 30 % (22) 12 % (9) 12 % (9) Feltarbejde 8 % (6) 12 % (9) 15 % (11) 11 % (8) 53 % (39) Træning i faglig formidling 21 % (15) 25 % (18) 26 % (19) 7 % (5) 22 % (16) Selvstændigt laboratoriebaseret specialearbejde 14 % (10) 15 % (11) 14 % (10) 29 % (21) 29 % (21) Muligheden for at specialisere sig 18 % (13) 33 % (24) 32 % (23) 14 % (10) 4 % (3) Udbuddet af valgfag på LIFE 10 % (7) 18 % (13) 36 % (26) 32 % (23) 6 % (4) Valgfag på andre fakulteter eller universiteter i Danmark 6 % (4) 18 % (13) 15 % (11) 29 % (21) 33 % (24) Udlandsophold via udvekslingsaftale 8 % (6) 6 % (4) 6 % (4) 30 % (22) 51 % (37) Udlandsophold via selvstændigt arrangeret aftale 6 % (4) 4 % (3) 4 % (3) 30 % (22) 56 % (41) 12

13 2.2. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen En stor del af dimittenderne har haft erhvervsrelaterede aktiviteter i løbet af deres uddannelse på LIFE., hvilket fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2 Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen Har du under din uddannelse på LIFE: Ja - haft studierelevant arbejde? 63 % (46) - gennemført et projekt (fx speciale) i samarbejde med en virksomhed/organisation? 47 % (34) - været i volontørtjeneste/praktik el. lign.? 26 % (19) Studierelevant arbejde er den mest udbredte erhvervsaktivitet med 63 % (46) der har haft denne form for erhvervsrelaterede aktivitet. Figur 2.2 sammenligner dimittendernes vurdering af, i hvor høj grad de kan bruge deres erfaringer fra de respektive erhvervsrelaterede aktiviteter. Figur 2.2 Brug af erfaringer fra erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen I hvor høj grad vurderer du, at du i dit arbejdsliv kan bruge dine erfaringer fra - dit studiejob? 13

14 - dit projektsamarbejde? - din volontørtjeneste/praktik? Således er projektsamarbejde den erhvervsrelaterede aktivitet, som dimittenderne efter endt uddannelse har haft størst glæde af med 86 %, der i nogen eller høj grad mener, at de kan bruge erfaringerne derfra, mens volontørtjeneste/praktik modtager de mindst positive vurderinger med 58 % i de tilsvarende svarkategorier. Generelt er tilfredsheden med erhvervsrelaterede aktiviteter dog høj. Der er desuden spurgt til, hvorvidt dimittenderne efter endt uddannelse har været ansat i den/de virksomhed(er), som de har haft erhvervsrelaterede aktiviteter hos. Volontørtjeneste/praktik er klart den aktivitet, der indebærer de bedste muligheder for senere ansættelse, idet 95 % af dem, der har gennemført denne aktivitet, senere er blevet ansat i den pågældende virksomhed eller organisation. Til sammenligning gør dette sig gældende for 67 % og 65 % af dem, der har haft hhv. studiejob og projektsamarbejde. Generelt må det dermed konkluderes, at der er gode muligheder for senere ansættelse forbundet med erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen. 14

15 3. Det første job I dette afsnit beskrives erfaringer med det første job. Afsnittet inkluderer både personer, der aktuelt er i beskæftigelse og som har haft én eller flere tidligere beskæftigelse(r) samt personer, der aktuelt er jobsøgende, under fuldtidsuddannelse eller uden for arbejdsmarkedet, men som tidligere har været i beskæftigelse. Dette omfatter i alt 40 personer 3.1. Vejen til det første job Af tabel 3.1 fremgår det, at den hyppigste vej til det første job går gennem annoncer i medierne, hvilket er tilfældet for 28 %. For en stor del går vejen ligeledes gennem det private (20 %) eller faglige netværk (15 %). Yderligere specificerer tre ud dem, der har svaret Andet, at de har fået job gennem studiejob eller specialesamarbejde, hvilket hænger sammen med de mange, der angav at have fået job gennem erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen. Tabel 3.1 Vejen til det første job Hvordan fandt du dit første job? Andel (antal) Annoncer i medierne (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 28 % (11) Gennem mit private netværk 20 % (8) Gennem mit faglige netværk 15 % (6) Gennem uopfordret ansøgning 5 % (2) Arbejdsgiverne henvendte sig til mig 13 % (5) Via A-kassen 0 % (0) Via jobcenteret 3 % (1) Andet 18 % (7) I alt 100 % (40) 3.2. Ansættelsesområde Størstedelen af dimittenderne, 70 % (28), havde den første ansættelse på en offentlig institution. 23 % (9) havde første ansættelse i privat virksomhed og 8 % (3) i interesseorganisation. Flest dimittender, 35 % (14), havde det første job i en virksomhed med ansatte. De resterende fordeler sig således: 18 % (7) i en virksomhed med 1-20 ansatte, 15 % (6) med ansatte, 15 % (6) med ansatte og 18 % (7) med over ansatte. Over halvdelen, 53 %, angiver, at den virksomhed/institution/organisation, hvor de havde deres første job, primært beskæftigede sig med forskning, hvilket dermed er langt det mest udbredte. Også rådgivning/konsulentopgaver er hyppigt med 38 % i denne kategori. De fire der har svaret andet angiver, at det første job var inden for henholdsvis administration, forebyggelse, formidling og afsætning af producerede fødevarer. 15

16 Tabel 3.2 Virksomhedens opgavetyper i det første job Hvilke af type opgaver blev primært varetaget af den virksomhed/institution/organisation, hvor du var ansat i dit første job? Andel (antal) (Sæt op til 2 kryds) Forskning 53 % (21) Forvaltning 5 % (2) Klinisk praksis 3 % (1) Produktion 8 % (3) Produktudvikling 3 % (1) Rådgivning/konsulentopgaver 38 % (15) Undervisning 13 % (5) Andet 10 % (4) Som figur 3.1 viser, var 60 % (24) ansat på en virksomhed inden for sundhedsområdet i det første job, mens 20 % (8) var ansat inden for fødevareområdet. De øvrige var ansat inden for medicinalområdet og andre områder. Figur 3.1 Jobområde for det første job Inden for hvilket område vil du primært placere den virksomhed/institution/organisation, hvor du var ansat i dit første job? I tråd med ovenstående vurderer i alt 83 % (33), at der i nogen eller høj grad var sammenhæng mellem deres uddannelse og det første job, hvilket fremgår af figur % (11) angiver yderligere, at det første job lå i direkte forlængelse af specialet. Det lykkes således langt de fleste dimittender at finde et første job inden for området human ernæring. 16

17 Figur 3.2 Sammenhæng mellem uddannelse og det første job I hvor høj grad var der faglig sammenhæng mellem din kandidatuddannelse og dit første job? 3.3 Jobfunktioner og kompetencer Hvis der ses på, hvilke jobfunktioner dimittenderne har brugt tid på i deres første job, er der flest, der brugte noget eller meget tid på analyse/evaluering (70 %), forskning (53 %), administration (46 %) kommunikation/pr (43 %), samt undervisning/formidling (41 %). Tabel 3.3 Tidsforbrug på forskellige jobfunktioner i det første job Hvor meget tid bugte du på følgende jobfunktioner i din første Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid ansættelse? Administration 18 % (7) 28 % (11) 30 % (12) 25 % (10) Analyse/evaluering 35 % (14) 35 % (14) 15 % (6) 15 % (6) Forskning 38 % (15) 15 % (6) 5 % (2) 43 % (17) Kommunikation/PR 15 % (6) 28 % (11) 25 % (10) 33 % (13) Kontrol (fx af kvalitet og sikkerhed) 5 % (2) 13 % (5) 25 % (10) 58 % (23) Ledelse/organisation 3 % (1) 8 % (3) 5 % (2) 85 % (34) Naturforvaltning 3 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 98 % (39) Produktion 0 % (0) 0 % (0) 5 % (2) 95 % (38) Produktudvikling eller -innovation 0 % (0) 3 % (1) 15 % (6) 83 % (33) Projektansøgninger 8 % (3) 13 % (5) 5 % (2) 75 % (30) Rådgivning/vejledning 15 % (6) 23 % (9) 13 % (5) 50 % (20) Undervisning/formidling 28 % (11) 13 % (5) 33 % (13) 28 % (11) Kun én angiver at have haft personaleansvar i sin første stilling, hvilket var for 1-5 medarbejdere. Hvis de hyppigste jobfunktioner betragtes, ses der en sammenhæng med nuværende jobsituation. Den største forskel ses for forskning. Her er andelen, der brugte noget eller meget 17

18 tid på dette i det første job, 48 % blandt personer i arbejde, 60 % blandt de jobsøgende og 64 % blandt de ph.d.-studerende. I tabel 3.4 ses dimittendernes vurderinger af, hvilke uddannelseskompetencer der var medvirkende til, at de fik deres første jo. De hyppigst forekommende svar er praktisk viden inden for mit fagområde (70 %), evnen til at analysere (66 %) samt evnen til at løse et konkret problem (63 %) i nogen eller høj grad var medvirkende til, at de fik deres første job. Tabel 3.4 Brug af kompetencer i det første job I hvilken grad mener du, at følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse på LIFE, var medvirkende til, at du fik dit første job? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetence ikke tilegnet gennem uddannelse Evnen til at analysere 38 % (15) 28 % (11) 15 % (6) 18 % (7) 3 % (1) Evnen til at generalisere 20 % (8) 28 % (11) 20 % (8) 28 % (11) 5 % (2) Evnen til at definere relevante problemstillinger Evnen til at løse et konkret problem Evnen til at vælge den bedste metode Evnen til at planlægge og styre et projekt Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper Evnen til at samarbejde med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for mit fagområde 15 % (6) 43 % (17) 20 % (8) 20 % (8) 3 % (1) 23 % (9) 40 % (16) 15 % (6) 18 % (7) 5 % (2) 8 % (3) 33 % (13) 38 % (15) 20 % (8) 3 % (1) 18 % (7) 25 % (10) 20 % (8) 23 % (9) 15 % (6) 25 % (10) 35 % (14) 18 % (7) 20 % (8) 3 % (1) 33 % (13) 23 % (9) 23 % (9) 23 % (9) 0 % (0) 15 % (6) 30 % (12) 25 % (10) 18 % (7) 13 % (5) 43 % (17) 28 % (11) 10 % (4) 20 % (8) 0 % (0) 18

19 4. De ph.d.-studerende Som nævnt er der ud af den samlede undersøgelsespopulation 27 % (20), der er i gang med en ph.d. Heraf er 19 er i gang med en almindelig ph.d., mens en enkelt er i gang med en erhvervs-ph.d. I dette afsnit beskrives deres vej til ph.d.-ansættelse, deres ansættelsesområde samt deres jobfunktioner og brug af kompetencer fra uddannelsen i ph.d.-stillingen Vejen til ph.d.-ansættelse Ni af de ph.d.-studerende angiver, at deres aktuelle ph.d.-ansættelse er deres første ansættelse. Disse er spurgt, hvordan de fik deres ph.d.-stilling 2. Som det fremgår af tabel 4.1, søgte størstedelen, 44 %, et opslået stipendium, mens de resterende selv søgte midler eller fik midler stillet til rådighed af sin arbejdsplads. Én har svaret andet og specificeret, at vedkommende søgte stipendium på opfordring fra specialevejleder. Tabel 4.1 Vejen til ph.d.-stilling Hvordan fandt du dit nuværende job? Andel (antal) Jeg søgte et opslået stipendium 44 % (4) Jeg søgte selv midler (fx ved et forskningsråd eller en fond) 0 % (0) Jeg søgte midler i samarbejde med andre (fx ved et forskningsråd eller en fond) 22 % (2) Min arbejdsplads stillede midlerne til rådighed 22 % (2) Andet 11 % (1) I alt 100 % (9) 4.2. Ansættelsesområde 70 % (14) af de ph.d.-studerende indskrevet på Københavns Universitet, heraf 13 på Det Biovidenskabelige Fakultet og en på Det Naturvidenskabelige Fakultet. To er indskrevet på henholdsvis Århus og Syddansk Universitet, mens én er indskrevet på Aalborg Universitet og én på Danmarks Tekniske Universitet. Af dem, der er indskrevet på Københavns Universitet, skriver én en erhvervs-ph.d. Personen, der skiver en erhvervs-ph.d., angiver, at virksomheden, som ph.d.en skrives hos, ligger inden for sundhedsområdet, og at virksomheden ikke tidligere har haft ansatte med samme faglige baggrund som vedkommende. I tråd med ovenstående mener 95 % (19), at der i nogen eller høj grad, er faglig sammenhæng mellem deres kandidatuddannelse i human ernæring og deres ph.d.-projekt, hvilket ses i figur 4.1. Tre specificerer yderligere, at deres ph.d. ligger i direkte forlængelse af de- 2 Det er valgt kun at spørge dimittenderne om vejen til deres første stilling, hvorfor de ph.d.-studerende, der har haft andre stillinger end den nuværende, er spurgt om vejen til ansættelse i spørgeskemadelen omhandlende første job. 19

20 res speciale. En enkelt mener, at der slet ikke er sammenhæng mellem uddannelse og ph.d.-projekt. Figur 4.1 Sammenhæng mellem uddannelse og ph.d.-projekt I hvor høj grad er der faglig sammenhæng mellem din kandidatuddannelse og dit ph.d.-projekt? 4.3. Jobfunktioner og kompetencer Af tabel 4.2 ses det, ikke overraskende, at den jobfunktion, der bruges mest tid på blandt de ph.d.-studerende er forskning, som 95 % bruger noget eller meget tid på. En anden udbredt jobfunktion er analyse/evaluering, som 80 % angiver at bruge noget eller meget tid på. Desuden 55 % dette tidsforbrug på administration. Tabel 4.2 Tidsforbrug på forskellige jobfunktioner i nuværende ph.d.-stilling Hvor meget tid bruger du på følgende jobfunktioner i din ph.d.- Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid stilling? Administration 20 % (4) 35 % (7) 35 % (7) 10 % (2) Analyse/evaluering 30 % (6) 50 % (10) 20 % (4) 0 % (0) Forskning 55 % (11) 40 % (8) 5 % (1) 0 % (0) Kommunikation/PR 0 % (0) 30 % (6) 50 % (10) 20 % (4) Kontrol (fx af kvalitet og sikkerhed) 10 % (2) 20 % (4) 35 % (7) 35 % (7) Ledelse/organisation 15 % (3) 5 % (1) 35 % (7) 45 % (9) Naturforvaltning 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 100 % (0) Produktion 0 % (0) 0 % (0) 10 % (2) 90 % (18) Produktudvikling eller - innovation 0 % (0) 10 % (2) 20 % (4) 70 % (14) Projektansøgninger 10 % (2) 20 % (4) 25 % (5) 45 % (9) Rådgivning/vejledning 0 % (0) 30 % (6) 60 % (12) 10 % (2) Undervisning/formidling 5 % (1) 30 % (6) 60 % (12) 10 % (2) Brugen af kompetencer tilegnet gennem uddannelsen i nuværende ph.d.-stilling fremgår af tabel 4.3. De mest anvendte kompetencer, som 95 % angiver at anvende i nogen eller høj grad, er evnen til at definere er relevant problemstilling, evnen til at samarbejde med andre 20

21 med en anden faglig baggrund samt praktisk viden inden for mit fagområde. Ligeledes angiver 90 % at bruge kompetencerne evnen til at analysere, evnen til at løse et konkret problem samt evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund. For de resterende kompetencer svarer %, at de i nogen eller høj grad anvender kompetencen. Generelt må dimittenderne således siges at være meget positive over for tilegnelsen og anvendelsen af de nævnte kompetencer i deres ph.d.-stilling. Tabel 4.3 Brug af kompetencer tilegnet gennem uddannelsen i nuværende ph.d.-stilling I hvilken grad bruger du i din nuværende ph.d.-stilling følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse på LIFE? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetence ikke tilegnet gennem uddannelse Evnen til at analysere 60 % (12) 30 % (6) 5 % (1) 0 % (0) 5 % (1) Evnen til at generalisere 30 % (6) 50 % (10) 20 % (4) 0 % (0) 0 % (0) Evnen til at definere relevante problemstillinger Evnen til at løse et konkret problem Evnen til at vælge den bedste metode Evnen til at planlægge og styre et projekt Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper Evnen til at samarbejde med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for mit fagområde 60 % (12) 35 % (7) 0 % (0) 0 % (0) 5 % (1) 45 % (9) 35 % (7) 5 % (1) 0 % (0) 15 % (3) 30 % (6) 45 % (9) 15 % (3) 0 % (0) 10 % (2) 50 % (10) 25 % (5) 5 % (1) 0 % (0) 20 % (4) 20 % (4) 40 % (8) 35 % (7) 0 % (0) 5 % (1) 40 % (8) 55 % (11) 5 % (1) 0 % (0) 0 % (0) 20 % (4) 70 % (14) 0 % (0) 5 % (1) 5 % (1) 55 % (11) 40 % (8) 5 % (1) 0 % (0) 0 % (0) Fem personer har benyttet mulighed for at angive kompetencer, som de har brug for i deres nuværende ph.d.-stilling, men som der ikke var mulighed for at tilegne sig gennem deres kandidatuddannelse. Tre af disse angiver projektledelse, mens to efterlyser metodefærdigheder, henholdsvis kvalitative og kvantitative. 21

22 5. Ansatte uden for forskningsområdet I dette afsnit beskrives de 58 % (42) af dimittenderne, der er i arbejde, med hensyn til vejen til ansættelse, ansættelsesområde samt jobfunktioner og brug af kompetencer fra uddannelsen i jobbet Vejen til jobbet Af de arbejdende svarer knap halvdelen (20), at deres aktuelle jobs er deres første job. Disse er spurgt, hvordan de fik jobbet 3, og svarene på dette fremgår af tabel 5.1. Halvdelen fandt således jobbet gennem annoncer i medier, mens en fjerdel fandt jobbet gennem deres faglige netværk. Tabel 5.1 Vejen til det nuværende job Hvordan fandt du dit nuværende job? Andel (antal) Annoncer i medier (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 50 % (10) Gennem mit private netværk 5 % (1) Gennem mit faglige netværk 25 % (5) Gennem uopfordret ansøgning 10 % (2) Via A-kassen 0 % (0) Via jobcentret 5 % (1) Andet 5 % (1) Der er yderligere spurgt hvor lang tid, der gik fra afsluttet kandidatuddannelse til aktuelt job. For 70 % (14) gik der 0-6 måneder, for 20 % (4) gik der 7-12 måneder og for 10 % (2) gik der måneder Ansættelsesområde Størstedelen af dimittenderne, 57 % (24), arbejder i en offentlig institution, mens 36 % (15) arbejder i en privat virksomhed. De resterende 7 % (3) arbejder i en interesseorganisation. Størstedelen, 38 % (16), arbejder i store virksomheder/organisationer/institutioner med over ansatte. Resten fordeler sig således: 19 % (8) i virksomheder med , 10 % (4) med , 21 % (9) med og 12 % (5) med 1-20 ansatte. Der er spurgt til hvilke opgavetyper de virksomheder, dimittenderne er ansat i, primært varetager. Som det fremgår af tabel 5.2 er rådgivning/konsulentopgaver det mest udbredte, 3 Det er valgt kun at spørge dimittenderne om vejen til deres første stilling, hvorfor de arbejdende, der har haft andre stillinger end den nuværende, er spurgt om vejen til ansættelse i spørgeskemadelen omhandlende første job. 22

23 idet 29 % har angivet den som én af virksomhedens primære opgavetyper. 17 % har angivet henholdsvis forskning, produktudvikling og undervisning. Tabel 5.2 Virksomhedens opgavetyper i nuværende job Hvilke af følgende type opgaver varetages primært af den virksomhed/institution/organisation, hvor du er ansat? Andel (antal) (Sæt op til 2 kryds) Forskning 17 % (7) Forvaltning 14 % (6) Klinisk praksis 2 % (1) Planlægning 10 % (4) Produktion 14 % (6) Produktudvikling 17 % (7) Rådgivning/konsulentopgaver 29 % (12) Undervisning 17 % (7) Andet 29 % (12) Med hensyn til hvilket område virksomheden kan placeres i, svarer halvdelen (21) sundhedsområdet, hvilket fremgår af figur % (8) svarer henholdsvis medicinalområdet og fødevareområdet. Af dem, der har svaret andet, specificerer tre, at virksomheden beskæftiger sig med udannelse/undervisning, mens én specificerer finans og specificerer forbrug. Endelig arbejder én i vuggestue. Figur 5.1 Jobområde for nuværende job Inden for hvilket område vil du primært placere den virksomhed/institution/organisation, du er ansat ved? 23

24 I tråd med ovenstående viser figur 5.2, at 76 % (13) mener, at der i nogen eller høj grad er sammenhæng mellem deres kandidatuddannelse og deres nuværende job. To specificerer, at jobbet ligger i direkte forlængelse af deres speciale. Figur 5.2 Sammenhæng mellem uddannelse og nuværende job I hvor høj grad er der faglig sammenhæng mellem din kandidatuddannelse og dit nuværende job? 5.2. Jobfunktioner og kompetencer De jobfunktioner, som dimittenderne hyppigst bruger noget eller meget tid på, er administration (57 %), rådgivning/vejledning (55 %) samt undervisning/formidling (46 %). Den samlede fordeling ses i tabel 5.3: Tabel 5.3 Tidsforbrug på forskellige jobfunktioner i nuværende job Hvor meget tid bruger du på følgende jobfunktioner i dit nuværende Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid job? Administration 19 % (8) 38 % (16) 21 % (9) 21 % (9) Analyse/evaluering 12 % (5) 31 % (13) 33 % (14) 24 % (10) Forskning 7 % (3) 12 % (5) 17 % (7) 64 % (27) Kommunikation/PR 10 % (4) 19 % (8) 36 % (15) 36 % (15) Kontrol (fx af kvalitet og sikkerhed) 14 % (3) 10 % (4) 26 % (11) 50 % (21) Ledelse/organisation 2 % (1) 7 % (3) 24 % (10) 67 % (28) Naturforvaltning 0 % (0) 0 % (0) 2 % (1) 98 % (41) Produktion 0 % (0) 7 % (3) 5 % (2) 88 % (37) Produktudvikling eller innovation 2 % (1) 14 % (6) 21 % (9) 62 % (26) Projektansøgninger 5 % (2) 12 % (5) 21 % (9) 62 % (26) Rådgivning/vejledning 31 % (13) 24 % (10) 26 % (11) 19 % (8) Undervisning/formidling 29 % (12) 17 % (7) 33 % (14) 21 % (9) 24

25 Seks har angivet at bruge tid på andre jobfunktioner end de nævnte, og af disse specificerer fem, at de bruger tid på projektledelse/-koordinering. Yderligere angiver én at have personaleansvar, hvilket er for 1-5 medarbejdere. Ligesom det sås for de ph.d.-studerende er de dimittenderne, der er i arbejde er, overvejende positive vedrørende brugen samt tilegnelsen af uddannelseskompetencer. Den kompetence, som flest anvender, er evnen til at analysere, som 84 % anvender. Evnen til at definere relevante problemstillinger (76 %), evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig (76 %), evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper (74 %) samt praktisk viden inden for mit fagområde (72 %) bruges ligeledes i nogen eller høj grad. Tabel 5.4 Brug af kompetencer tilegnet gennem uddannelsen i nuværende job I hvilken grad bruger du i dit nuværende job følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse på LIFE? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetence ikke tilegnet gennem uddannelse Evnen til at analysere 24 % (10) 60 % (25) 7 % (3) 7 % (3) 2 % (1) Evnen til at generalisere 14 % (6) 52 % (22) 19 % (8) 12 % (5) 2 % (1) Evnen til at definere relevante problemstillinger Evnen til at løse et konkret problem Evnen til at vælge den bedste metode Evnen til at planlægge og styre et projekt Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper Evnen til at samarbejde med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for mit fagområde 26 % (11) 50 % (21) 10 % (4) 14 % (6) 0 % (0) 24 % (10) 45 % (19) 19 % (8) 7 % (3) 5 % (2) 21 % (9) 29 % (12) 31 % (13) 17 % (7) 2 % (1) 26 % (11) 24 % (10) 19 % (8) 19 % (8) 12 % (5) 26 % (11) 48 % (20) 19 % (8) 2 % (1) 5 % (2) 33 % (14) 31 % (13) 19 % (8) 14 % (6) 2 % (1) 38 % (16) 38 % (16) 10 % (4) 2 % (1) 12 % (5) 24 % (10) 48 % (20) 21 % (9) 5 % (2) 2 % (1) Desuden har 14 personer benyttet muligheden for at angive kompetencer, som de har brug for i deres nuværende job, mens som der ikke var mulighed for at tilegne sig på studiet. Disse angiver projektledelse (fem personer), praktisk erfaring (tre personer), kommunikation/(web)-formidling (tre personer), budgetstyring (to personer). 25

26 6. Ledighed I dette afsnit beskrives de 10 % (7) af dimittenderne, der er jobsøgende. Yderligere én person har angivet at være uden for arbejdsmarkedet. Denne har dog specificeret, at hun er på barsel, hvorfor hun burde have placeret sig i gruppen af arbejdende 4. Grundet sit svar, er hun ikke spurgt om sin situation som jobsøgende og indgår derfor ikke i det følgende. Af de jobsøgende har fire været ledige i 0-6 måneder, mens én har været det i 6-12 måneder og én i mere end 12 måneder. To har ingen tidligere ansættelser haft, mens tre har haft én tidligere ansættelse efter endt uddannelse. Én har haft to tidligere ansættelser, og én har haft 4 eller flere ansættelser. I tabel 6.1 ses dimittendernes syn på hovedårsagerne til deres ledighed. Den hyppigst opfattede grund til ledighed er, at der er mange ansøgere til de søgte stillinger, hvilket samtlige jobsøgende oplever. Derudover er det problematisk, at 86 % (6) mener, at manglende erfaring forhindrer dem i at få et job, da det kan betegnes som en ond cirkel. Andre hyppige årsager er, at der ikke bliver opslået relevante job (43 %), og at man ikke har det nødvendige netværk (43 %). Dem der svarer andet har specificeret henholdsvis nedskæringer i det offentlige, stilling som gymnasielærer samt udenlandsk baggrund. Det er positivt, at ikke en eneste angiver manglende kompetencer fra uddannelsen som årsag til deres ledighed. Tabel 6.1 Hovedårsager til ledighed Hvad mener du er hovedårsagerne til, at du er ledig? (Sæt gerne flere kryds) Andel (antal) Min uddannelse har ikke givet mig de nødvendige kompetencer 0 % (0) Der har ikke været jobs, jeg har været interesseret i at søge 14 % (3) Jeg mangler erhvervserfaring 86 % (6) Jeg ønsker ikke/har ikke mulighed for at flytte for at få arbejde 0 % (0) Der bliver ikke opslået job med relevans for ansøgere med min faglige profil 43 % (3) Jeg har ikke det nødvendige netværk 43 % (3) Der er mange ansøgere til de stillinger, jeg søger 100 % (7) Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger 14 % (3) Jeg er ikke god nok til at gå til ansættelsessamtale 14 % (3) Graviditet/barsel eller manglede børnepasningsmuligheder 0 % (0) Jeg ønsker ikke at få arbejde 0 % (0) Jeg står p.t. ikke til rådighed for arbejdsmarkedet pga. sygdom 0 % (0) Andet 43 % (3) 4 Den fulde ordlyd af svarkategorier er: Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelse o. lign.). 26

27 7. Efter- og videreuddannelse 36 % (26) af den samlede undersøgelsespopulation deltager eller har deltaget i efter- eller videreuddannelse. 77 % (20) tager/har taget andre korte kurser 5, 7 % (2) tager/har taget enkelte kurser på master-/diplom-/hd-uddannelse, og én tager/har taget en hel HD. Dem, der har svaret andet, specificerer henholdsvis, at efter- eller videreuddannelsen er/var inden for projektledelse, proceskonsulentuddannelse og akademi, hvilket formentlig kunne kategoriseres som hørende under andre korte kurser. 77 % (20) tog selv initiativ til efter- eller videreuddannelse, mens 12 % (3) henholdsvis svarer, at deres leder tog initiativet, og at de i fællesskab med lederen tog initiativet. Der viser sig et bredt spektrum af årsager til deltagelse i efter- og videreuddannelse. Dette fremgår af tabel 7.1: Tabel 7.1 Årsager til deltagelse i efter- eller videreuddannelse Hvorfor har du valgt at efter- eller videreuddanne dig? (Sæt gerne flere kryds) Andel (antal) Det giver mulighed for nye jobfunktioner inden for mit ansættelsesområde 42 % (11) Efteruddannelse giver bedre mulighed for at få højere løn 4 % (1) Krav/ønske fra arbejdsgiver 12 % (3) Ønske om at skifte ansættelsesområde (fx til anden branche) 4 % (1) Ønske om at få specifikke kompetencer (fx IT, sprog) 50 % (13) Ønske om at få færdigheder som ikke har direkte relevans for mit job 12 % (3) Ønske om personlig udvikling 54 % (14) Der lå ingen klare grunde bag 0 % (0) Andet 23 % (6) De hyppigste årsager er således ønske om personlig udvikling (54 %), ønske om at få specifikke kompetencer (50 %) og muligheden for nye jobfunktioner inden for ansættelsesområdet (42 %). Af dem, der har svaret andet, specificerer tre, at efter- eller videreuddannelsen har fundet sted i forbindelse med deres ledighed. Udover de 26, der har deltaget eller aktuelt deltager i efter- eller videreuddannelse, overvejer 56 % (41) at gøre det inden for de næste tre år. Her er andre korte kurser og enkelte kurser på master-/diplom-/hd-uddannelse mest populære, idet henholdsvis 61 % (25) og 54 % (22) foretrækker disse typer efter- eller videreuddannelse. Hvilke fagområder dimittenderne overvejer at tage efter- eller videreuddannelse indenfor fremgår af tabel 7.2. Kommunikation/formidling samt ledelse/organisation er mest populære med henholdsvis 56 % og 46 % der overvejer disse former for efter- eller videreuddannelse. Af de 13, der har svaret andet, har fem specificeret sundhedsområdet og tre projektledelse. 5 Andre henviser i denne sammenhæng til den svarkategori, der står ovenover, som er enkelte kurser på maser-/diplom-/hd-uddannelse. Andre korte kurser er således korte kurser, der ikke hører under denne kategori. 27

28 Tabel 7.2 Overvejer efter- eller videreuddannelsesområder inden for de næste 3 år Inden for hvilke områder overvejer du at efter- eller videreuddanne dig? (Sæt gerne flere kryds) Andel (antal) Fremmedsprog 15 % (6) Fødevareområdet 29 % (12) IT 2 % (1) Jura 0 % (0) Kommunikation/formidling 56 % (23) Landskabsforvaltning 0 % (0) Ledelse/organisation 46 % (19) Miljø og energi 0 % (0) Naturressourceområdet 0 % (0) Veterinærområdet 0 % (0) Økonomi 12 % (5) Andet, skriv hvilket 32 % (13) Ved ikke 5 % (2) 28

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012

Dimittendundersøgelse 2012 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi Caroline Skov-Carlsen Jesper Lassen Juli 2010 2

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I INFORMATION TECHNOLOGY AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke Odontologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS 6 2.4 Læsevejledning 8 3 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Folkesundhedsvidenskab 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 2011 er foretaget af Karrierecentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK

Dimittendundersøgelse 2015. - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Dimittendundersøgelse 2015 - diplomingeniøruddannelsen på DTU og IHK Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Undersøgelsens formål og opbygning... 5 1.2 Dimittendundersøgelsens gennemførelse... 5 1.3

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2008

Dimittendundersøgelse 2008 Dimittendundersøgelse 2008 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendundersøgelse 2008... 4 Hovedemnerne for undersøgelsen...4 Opsætning og gennemførelse...4 Udarbejdelse af spørgeskema...5 Svarprocenter...6 1.1

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Faktaark: Vejen til et internationalt job

Faktaark: Vejen til et internationalt job Faktaark: Vejen til et internationalt job Undersøgelsen viser at: Vejen til et job i udlandet er lige oplagt, hvad enten man er ansat i den offentlige eller den private Analyse og metode er væsentlige

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Institut for Antropologi Line Græsted Bjerring Februar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse 1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t

Fra studium til job. U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e d e t CENTRE OF AFRICAN STUDIES U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Fra studium til job U n d e r s ø g e l s e o m k a n d i d a t e r s s t u d i e t i d s a m t v e j t i l a r b e j d s m a r k e

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere