IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser"

Transkript

1 IKV ambassadører inden for Metalindustriens uddannelser Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1

2 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Rapporten er udarbejdet af: Lizzie Mærsk Nielsen, Mærsk Nielsen HR Mette Aastradsen, Mærsk Nielsen HR

3 1. INDLEDNING... 5 Formål... 5 Baggrund for projektet... 5 Projektdeltagere... 6 Projektstyring... 6 Projektrapport og praktisk vejledning til IKV i AMU PROJEKTETS FORSKELLIGE DELELEMENTER... 8 Netværksseminarer... 8 Udviklingsarbejde på skolerne PROJEKTRESULTATER IKV ambassadører på skolerne Intern organisering af IKV i AMU på skolen Modeller for gennemførelse af IKV i AMU Manglende viden om AMU og FKB strukturen Udvikling af materialer til IKV i AMU Kompetencevurderingsskemaer Markedsføring af IKV i AMU Videreudvikling af den praktiske vejledning Netværksmodel til lærerkvalificering EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET Opfyldelse af projektets mål Deltagernes evaluering af netværksprojektet Udfordringer i projektet FORMIDLING AF PROJEKTETS RESULTATER Side 3

4 6. BILAG Mål og handleplan IKV ambassadørernes rolle på skolerne IKV i forhold til en række beslægtede AMU mål Kompetencevurderingsskema AMU mål Kompetencevurderingsskema AMU mål Markedsføringsfolder Roskilde Tekniske Skole Markedsføringsfolder rettet mod virksomhederne Program for konference om IKV i AMU... 41

5 1. Indledning Formål Formålet med udviklingsprojektet har været at få AMU-udbyderne kvalificerede til at planlægge og gennemføre IKV i AMU inden for MI s uddannelser, så det giver det bedst mulige udbytte for den enkelte IKV-deltager. Kvalificeringen skulle foregå gennem AMU-læreres deltagelse i et lærernetværk, som kunne give viden om og erfaringer med IKV i AMU på tværs af skolerne. Netværket skulle mødes til en række netværksseminarer, hvor der ville være mulighed for den direkte dialog og tværinstitutionelle erfaringsudveksling med henblik på udvikling af gode metoder til IKV i AMU. I tiden mellem seminarerne skulle deltagerne skaffe sig erfaringer og arbejde videre med IKV i AMU hjemme på de respektive skoler. Formålet har således været at uddanne en række IKV-ambassadører, som efterfølgende kunne udbrede erfaringerne til kollegaer på egen skole. Baggrund for projektet Metalindustriens uddannelsesudvalg gennemførte i et udviklingsprojekt med fokus på udvikling af en praktisk vejledning til IKV i AMU inden for Metalindustriens Uddannelsesudvalg 1. Udvalget rede gennem projektet, at der efterfølgende ville være et stort behov for at kvalificere lærere til at føre IKV i AMU. En rapport fra Undervisningsministeriet fra 2007 vedrørende praksis i forhold til det tidligere IKAprogram (Individuel Kompetence Afklaring) viste, at aktiviteterne var koncentreret om ganske få skoler, og at gennemførelsen af IKA ikke på alle områder levede op til intentionerne. MI fandt det meget centralt at få kvalificeret flest muligt AMUlærere til at gennemføre IKV i AMU inden for metalindustrien Metalindustriens uddannelsesudvalg fandt det meget centralt at få kvalificeret flest muligt AMU-lærere til at gennemføre IKV i AMU inden for metalin- 1 Praktisk Vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU - Metalindustriens uddannelsesområde. Juli Side 5

6 dustrien, og derfor tog udvalget initiativ til etableringen af dette lærernetværk. Tilbuddet om at deltage i udviklingsprojektet blev givet til alle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser inden for Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Projektdeltagere I alt 14 skoler tog imod tilbuddet om at være med i udviklingsprojektet. Hver af skolerne har deltaget med én lærer. De 14 skoler er: Silkeborg Tekniske Skole EUC Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Metal College Aalborg Hansenberg Randers Tekniske Skole Holstebro Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole Aarhus Tekniske Skole VIA AMU SYD EUC Syd TEC CEU Herning Projektstyring Projektstyringsgruppen har bestået af projektledere fra Metalindustriens uddannelsesudvalg samt eksterne konsulenter fra Mærsk Nielsen HR. Netværksseminarerne er blevet til i et samarbejde mellem projektstyringsgruppen og de deltagende skoler. Projektstyringsgruppen har afholdt 5 møder i projektperioden. Et væsentligt redskab til projektstyringen har været en mål- og handleplan, som deltagerne har skullet ajourføre igennem hele projektperioden. Mål- og handleplanen har været konkretiseret i forhold til projektets formål, og deltagerne har løbende noteret deres skoleinterne målsætninger i forhold til afprøvning og implementering af IKV i AMU hjemme på skolerne. Se skabelon for mål- og handleplan i bilag 6.1. Side 6

7 har mål og handleplanerne været udgangspunkt for de to coachingseancer, som Undervisningsministeriet har tilbudt alle TUPprojekter Alle netværksmøder er således startet med, at deltagerne - ud fra deres mål- og handleplan - kort kunne berette om nye tiltag og erfaringer siden sidst. Mål- og handleplanen har været et redskab til at holde projektet i gang og styre det i forhold til projektbeskrivelsen og har således været medvirkende til at skabe et konkret og kontinuerligt projektforløb. På samme måde har mål- og handleplanerne været udgangspunkt for de to coachingseancer, som Undervisningsministeriet har tilbudt alle TUP-projekter. Coachingen har været varetaget af Steen Elsborg, som dels har haft møde med projektledelsen, og dels deltaget i et af netværksseminarerne, hvor deltagerne fik respons på deres handleplaner. Det har i begge tilfælde været godt at få friske øjne på projektets problemstillinger. Projektet har ligeledes været repræsenteret til Undervisningsministeriets erfa-møder sammen med de øvrige TUP-projekter. Møderne har på forskellig vis givet anledning og inspiration til justeringer og tiltag i projektet, og samtidig givet et interessant indblik i de øvrige projekter. Projektrapport og praktisk vejledning til IKV i AMU Projektrapporten er udarbejdet af Lizzie Mærsk Nielsen og Mette Aastradsen fra Mærsk Nielsen HR i samarbejde med Flemming Dan Andersen fra Metalindustriens uddannelsesudvalg. De involverede skoler har bidraget til rapporten med forskelligt bilagsmateriale. Projektets resultater danner grundlag for en justering af MI s praktiske vejledning til IKV i AMU. Projektrapporten og den reviderede praktiske vejledning vil kunne downloades fra websiden samt fra Side 7

8 2. Projektets forskellige delelementer Netværksseminarer Udviklingsforløbet har været organiseret omkring fire netværksseminarer. Skolerne har lagt hus til tre af møderne, som dermed har haft en god geografisk fordeling og samtidig har givet mulighed for en rundvisning på de forskellige skoler. Seminarerne har været heldagsmøder og har været planlagt og gennemført i et samarbejde mellem MI s konsulenter og de eksterne konsulenter samt deltagerne. Seminarerne har bestået af en vekslen mellem oplæg og gruppearbejde i forskellige modeller. Der er til seminarerne taget udgangspunkt i følgende: 1. netværksseminar 1. oktober 2008 i Industriens Uddannelser Undervisningsministeriets håndbog om IKV i AMU samt IF s brancherelaterede vejledning Skolernes nuværende erfaringer med IKV i AMU Netværk om IKV i AMU, metoder til videndeling herunder Bloggen Brainstorm på IKV-ambassadørernes rolle på skolerne Mål- og handleplaner 2. netværksseminar 18. november 2008 på EUC Lillebælt Handleplaner og erfaringer siden sidst FKB og uddannelsesmål som udgangspunkt for IKV i AMU Oplæg med et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med IKV i AMU Metoder og værktøjer til vurdering af kompetencer, oplæg og gruppearbejde 3. netværksseminar 3. februar 2009 på TEC Kompetencevurderingsskemaer og test/opgaver Videreudvikling af test/opgaver til forskellige AMU-mål Markedsføring af IKV i AMU internt og eksternt Handleplaner og coaching ved Steen Elsborg IKV i AMU hvordan kan det gøres? - Et godt eksempel fra TEC 4. netværksseminar 1. april 2009 på AMU SYD Forskellige modeller for, hvordan IKV i AMU kan organiseres Erfaringer siden sidst Testmetoder og opgaver MI s praktiske vejledning forslag til input og justeringer Faglærernes rolle som IKV-ambassadører intern organisering på skolerne Erfaringer med netværksdannelse Side 8

9 projektrapport og konference De første seminarer var indholdsmæssigt båret af reglerne og udfordringerne omkring IKV i AMU, mens de senere seminarer i højere grad har taget udgangspunkt i metodeudvikling samt udarbejdelse af forskellige redskaber, som kan lette arbejdet med IKV i AMU. Netværksseminarerne har strakt sig over en periode, hvor der er sket store ændringer på skolerne. Skolerne har i takt med den øvrige samfundsudvikling oplevet en stor tilgang af kursister, så der har været en usædvanlig stor aktivitet på de enkelte skoler. Dette har naturligvis smittet af på udviklingsprojektet. Både i form af pressede deltagere, som har haft svært ved at få den nødvendige opbakning til at deltage i seminarerne, men i høj grad også i forhold til skolernes parathed til at implementere IKV i AMU. Det har selvfølgelig sat sit præg på seminarerne både deltagermæssigt og indholdsmæssigt. Der har f.eks. været meget fokus på intern markedsføring og organisering; hvordan implementeres på skolerne? Hvad er IKVambassadørernes rolle, og hvordan kommer de igennem med de nye tiltag? Udviklingsarbejde på skolerne Imellem seminarerne har deltagerne dels skullet arbejde med opgaver omkring udvikling af materialer og dels skullet afprøve nogle af metoderne i praksis. De udviklede materialer er løbende blevet lagt på så der her igennem er sket en kontinuerlig erfaringsudveksling. Enkelte af skolerne har haft reelle IKV-forløb i perioden, mens andre har afprøvet metoderne på kursister, som var tilmeldt et AMU-kursus. Dette for at få erfaringer, som kunne inspirere til en videreudvikling af metoderne. Derudover er der arbejdet med at bearbejde kollegaer og ledelse i forhold til at få organiseret og fordelt roller og ansvar i forhold til processen omkring den individuelle kompetencevurdering. Side 9

10 3. Projektresultater IKV-ambassadører på skolerne Hovedformålet med udviklingsprojektet har været at få kvalificeret AMUudbyderne til at planlægge og gennemføre IKV i AMU, så det giver bedst muligt udbytte for den enkelte IKV-deltager. Kvalificeringen skulle foregå gennem deltagelse i et lærernetværk, hvor deltagerne kunne opnå og udvikle viden og metoder til IKV i AMU. På det første netværksseminar udarbejdede deltagerne en liste over de forskellige roller og opgaver, som de skulle kunne varetage som skolernes IKVambassadører. Rollerne fordeler sig primært på fire hovedpunkter: Viden- og erfaringsdeling på skolerne Gennemførelse af IKV i AMU Ekstern markedsføring af IKV i AMU Kvalitetssikring procedurer og evaluering Se deltagernes stikord til de under hver af de fire overskrifter i bilag 6.2. Deltagernes rolle er som IKV-ambassadører at udbrede erfaringerne fra projektet til kollegaer egen skole. Gennem udviklingsprojektet er der blevet sat fokus på og diskuteret de forskellige opgaver, som ambassadøren skulle varetage på skolen. IKV-ambassadørens roller på skolen IKV-ambassadøren skal for det første være positiv og fremadskuende. Han skal se det positive i, at deltageren dels får mulighed for at få vurderet sine kompetencer, og dels kan motiveres til mere uddannelse. Han skal kunne se mulighederne for, at skolen får fat på kursister, som den ellers ikke ville nå, f.eks. gennem udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan. Hvis IKV i AMU skal implementeres på en hensigtsmæssig måde, kræver det en intern organisering på skolen. Det er en god idé at få udviklet nogle faste procedurer, og her kan IKV-ambassadøren bidrage med en organiseringsplan. Hvis IKV i AMU skal implementeres på en hensigtsmæssig måde, kræver det en intern organisering på skolen. her kan IKV ambassadøren bidrage med en organiseringsplan. IKV-ambassadørerne skal have et solidt kendskab til regler og metoder, så de kan vejlede over for ledelse og kollegaer. Vedkommende skal være synlige på skolen, så alle ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål omkring IKV i AMU. IKV-ambassadøren skal informere om IKV, f.eks. i forbindelse med et fyraftensmøde eller personalemøde. Han skal holde sig opdateret og informere Side 10

11 om nye tiltag. IKV-ambassadøren skal desuden bruges som konsulent over for fagforeninger og virksomheder. Det er en stor fordel for IKV-ambassadøren at have et godt kendskab til FKB er og AMU-mål. Både i forhold til tilrettelæggelse af gode IKV-forløb, hvor der f.eks. kan laves en vurdering op imod flere beslægtede AMU-mål inden for en FKB. Og i forhold til rådgivningen over for fagforeninger og virksomheder, som tit kommer med en opfattelse af, at IKV-deltageren kan blive kompetencevurderet i alt på en gang. For at IKV-ambassadøren kan udføre ovenstående, kræver det opbakning fra ledelse og kollegaer. I dette projekt har der været fokus på faglærerensom IKV-ambassadør, men spørgsmålet er, om det ikke ville give bedre mening med en kombination af en faglærer og en konsulent. Erfaringer fra skoler, der er i gang med IKV i AMU, tyder på, at matchet mellem at alle på skolen har en generel indsigt i IKV i AMU, samt at udvælge en faglærer og en konsulent på skolen, der har et særligt fælles ansvar for IKV, kan have en god effekt. Det er vigtigt, at der - udover den faglige kompetence i IKV i AMU-forløbet - også er en konsulent på skolen, som kan støtte faglærerne, informere deltagere samt interne og eksterne samarbejdspartnere og kunder. Intern organisering af IKV i AMU på skolen En vigtig opgave for skolerne for at kunne implementere IKV i AMU er at få organiseret arbejdet med IKV i AMU på en hensigtsmæssig måde. Det kan være at få udviklet nogle faste procedurer for, hvordan man arbejder med IKV i AMU og få fordelt opgaverne mellem medarbejderne på skolen. Hvis intentionerne skal indfries, må IKV i AMU være et led i skolens strategi for at motivere flere kortuddannede til at deltage i efteruddannelse samt at bidrage til gennemførelse af uddannelsesforløb, der er rettet mod deltagernes aktuelle behov. Som et led i skolens strategi skal alle medarbejderne derfor som minimum være orienteret om, at IKV i AMU er et område, som skolen prioriterer, og som alle medarbejdergrupper på forskellig vis skal engagere sig i. Der skal defineres og uddelegeres ansvarsområder inden for skolens forskellige faggrupper. En af de skolerne, der har deltaget i udviklingsprojektet, har udarbejdet en oversigt over de forskellige faggruppers opgaver og ansvarsområder, hvilket eksemplificeres nedenfor med nogle mindre tilføjelser og justeringer. Skolens frontpersonale, altså receptionister og sekretærer, skal være orienteret om IKV i AMU og evt. videreformidle en henvendelse til den rigtige kontaktperson, som i første omgang kan være en kursussekretær eller Side 11

12 en uddannelseskonsulent eller evt. en faglærer, der er IKV-ambassadør, som der er blevet arbejdet med i dette udviklingsprojekt. Skolens kursussekretær skal kunne give den første indledende rådgivning om IKV i AMU, og hun skal derfor have kendskab til de elementer, der indgår i en IKV i AMU. Desuden skal kursussekretæren have kendskab til de forskellige fagligheder, der er i skolens forskellige afdelinger, således at hun kan henvise til den ansvarlige IKV-ambassadør, ledende faglærer eller faglærer. Kursussekretæren skal endvidere kunne udføre det tilhørende administrative arbejde, som f.eks. udarbejdelse af kompetence- og uddannelsesbevis samt deltagerbeviser, ligesom hun kan bidrage til planlægning af IKVforløbene ved at indkalde IKV-deltagerne. Konsulenter skal kunne rådgive og vejlede deltageren og skal endvidere have et solidt kendskab til regler, faser og metoder, så de også kan vejlede ledelse og kollegaer om processer, administrative rutiner, økonomi mv. IKVambassadøren/konsulenten vil ofte være den synlige kontaktperson på skolen, så alle ved, hvem der skal rettes henvendelse til vedrørende IKV i AMU. Konsulenten har endvidere den eksternt rettede kontakt til fagforeninger eller virksomheder og kender til relevante faglærerkompetencer på skolen. Vedkommende har et godt overblik og kendskab til FKB og AMU mål, sådan at han/hun altid er i stand til at videreformidle en IKV i AMU henvendelse til rette kontaktperson/faglærer/ikv-ambassadør. Konsulenten kan evt. selv fungere som en af skolens IKV-ambassadører. Uddannelsescheferne skal motivere faglærere til at foretage IKV i AMU, og de er overordnet ansvarlige for, at der på skolen er fokus på IKV i AMU. Det er samtidig uddannelsescheferne, der har til opgave at sikre, at de rette rammer er til stede for at kunne tilrettelægge og planlægge IKV i AMUaktiviteter. Faglærerne er centrale personer i IKV i AMU-forløbet, og de skal have kompetencer til at planlægge og gennemføre alle faser i IKV-processen. Det vil sige: At give generel information, vejlede deltageren i den indledende samtale, forberedelse og tilrettelæggelse af vurdering, udvælgelse af materiale til vurdering, gennemførelse af vurdering, samt den relevante opfølgning, herunder at udarbejde individuelle uddannelsesplaner til IKVdeltagere. Faglærerne kan fungere som IKV-ambassadører på skolen i forhold til kollegaer. Modeller for gennemførelse af IKV i AMU IKV I AMU kan gennemføres forskellige steder, f.eks. i et teorilokale eller værksted på skolen, eller den kan foregå i en virksomhed, hvor personen kan demonstrere sine praktiske færdigheder. Side 12

13 Hvordan vurderingen konkret skal organiseres afhænger af, hvorvidt der er tale om enkeltdeltagere, eller om der er tale om en gruppe deltagere, der gerne vil deltage i IKV i AMU. Det kan være en gruppe medarbejdere fra en virksomhed, eller det kan være en gruppe ledige, der er blevet opfordret til at blive kompetencevurderet af deres faglige organisation. Nogle af de spørgsmål skolen skal overveje er: Hvor skal kompetencevurderingen foregå, hvem skal gennemføre den, og hvordan vil man gennemføre den? Her præsenteres en række modeller, som der er blevet udviklet i projektet, og som kan være til inspiration for andre skoler. De første modeller tager udgangspunkt i enkeltdeltagere, der gerne vil kompetencevurderes, mens de øvrige modeller kan anvendes, når der er tale om en gruppe af deltagere, der skal kompetencevurderes. Kompetencevurdering af enkeltdeltagere Vurderingen foregår mellem én IKV-deltager og én lærer i et teorilokale og/eller i ét værksted Hele eller dele af vurderingen foregår på et allerede eksisterende AMU-hold i et teorilokale og/eller i et værksted Hele eller dele af vurderingen foregår på et EUD-hold i teorilokalet og/eller i et værksted. Hele eller dele af vurderingen kan foregå på deltagerens arbejdsplads. Kompetencevurdering af en gruppe af deltagere Skolen samler en gruppe af IKV i AMU-deltagere, som gerne vil vurderes i forhold til beslægtede AMU-mål (f.eks. inden for FKB en automatik- og procesteknik.) Deltagerne samles, fordi vurderingen kan foregå i det samme værksted og med deltagelse af én faglærer. En gruppe medarbejdere fra samme arbejdsplads vil gerne vurderes i forhold til beslægtede mål. Vurderingen kan forgå på arbejdspladsen eller på skolen. To eller flere skoler går sammen om at samle IKV-deltagere, der skal vurderes i forhold til beslægtede AMU-mål. Selvom kompetencevurderingen gennemføres for flere deltagere på en gang, er det en individuel vurdering, der gennemføres, da deltagerne f.eks. arbejder med forskellige teoretiske test og praktiske opgaver i værkstedet, og da varigheden af kompetencevurderingsforløbet altid vil være individuelt. Kompetencevurdering gennemført i åbent værksted Kompetencevurdering kan finde sted i åbent værksted f.eks. samtidig med at der gennemføres andre AMU-kurser, eller man kan have et IKV-værksted, der gennemfører kompetencevurderinger en gang om måneden, f.eks. den sidste fredag i måneden. IKV-deltagere kan komme til kompetencevurdering i relation til de specifikke AMU-mål, som de gerne vil vurderes i forhold til. Skolen og deltageren aftaler på forhånd, hvilke AMU-mål deltageren skal Side 13

14 kompetencevurderes i forhold til, og skolen sikrer, at de relevante faglærere er til stede i det åbne værksted. En af skolens uddannelseskonsulenter står til rådighed og kan eksempelvis hjælpe med at udarbejde uddannelsesplaner for deltagerne. Dette er især relevant i de tilfælde, hvor kompetencevurderingen og dialogen mellem deltageren og faglæreren har resulteret i, at deltageren er blevet opmærksom på kompetenceudviklingsbehov, der ligger ud over den faglighed, som kompetencevurderingsforløbet er rettet mod, og som faglæreren har kendskab til. En metode til kompetencevurdering På et af netværksseminarerne holdt en faglærer fra en af de deltagende skoler et oplæg om den metode, som han anvender ved kompetencevurderinger. Læreren har udarbejdet testmateriale til en række beslægtede AMUmål inden for automatikteknikerområdet, der kan føre til et supplerende uddannelsesbevis (jf. bilag 6.3). Der indkaldes max. 5 personer til kompetencevurdering på samme dag. Efter en kort introduktion til dagen får deltagerne udleveret en række teoretiske opgaver, som de skal løse. Efter behov taler læreren med de enkelte deltagere, samtidig med at de løser opgaverne, da det nogle gange giver et bedre indblik i deltagernes forståelse af de faglige opgaver. Samtidig giver det læreren mulighed for at vurdere, om deltagerne skal have opgaver på et højere eller lavere niveau samt hvornår det vil være relevant at afslutte den teoretiske afprøvning. Derefter går den praktiske afprøvning i gang i værkstedet. Efterhånden som læreren har vurderet deltagernes kompetence, afsluttes kompetencevurderingsforløbet med en samtale med deltagerne om deres kompetencer i relation til de forskellige AMU-mål, de er blevt vurderet i forhold til. Deltagerne får at vide, hvilke mål de kan få uddannelses- og/eller kompetencebeviser for, og de får udarbejdet en individuel uddannelsesplan. Kompetencevurderingen kan oftest gennemføres på én dag. Manglende viden om AMU og FKB-strukturen Udviklingsprojektet har vist, at der blandt nogle faglærere er en vis usikkerhed og manglende viden om, hvordan de Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB) indgår som grundlaget for udvikling af AMU-målene. Side 14

15 Den manglende viden om FKB erne og de AMU mål, der ligger under har vist sig at være en barriere i forhold til at tænke bredere i forbindelse med gennemførelse af IKV. Den manglende viden om FKB-erne og de AMU-mål, der ligger under de enkelte FKB er, har vist sig at være en barriere i forhold til at tænke bredere i forbindelse med gennemførelse af IKV i AMU. I starten af projektforløbet var der flere deltagere, der satte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige ved IKV i AMU, hvis skolen f.eks. skulle bruge én dag på at kompetencevurdere én IKV-deltager i forhold til ét AMU-mål af f.eks. tre dages varighed. Derfor har der i projektet været fokus på, at faglæreren i tilrettelæggelse af et IKV-forløb skal indkredse, hvilke forskellige AMU-mål og/eller enkeltfag optaget i en Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB) som det vil være relevant at gennemføre kompetencevurderingen i relation til. Ved at søge inspiration i en eller flere af de FKB er, der beskriver det eller de specifikke jobområder, som IKV-deltageren gerne vil kompetencevurderes i forhold til, kan læreren måske foreslå 3-4 forskellige AMU-mål, som kan indgå i kompetencevurderingen i stedet for det ene AMU-mål, som IKVdeltageren oprindeligt havde i tankerne. I justeringen af den praktiske vejledning til IKV i AMU vil FKB-strukturen blive beskrevet, så det kan være til inspiration for de faglærere, der skal gennemføre kompetencevurderingerne. Udvikling af materialer til IKV i AMU Deltagerne har både til netværksseminarerne og i tiden imellem arbejdet med at udvikle materialer til IKV i AMU. Materialerne har været en direkte udleder af de udfordringer, som deltagerne har oplevet at stå med. Både i forhold til den egentlige gennemførelse af kompetencevurderingerne, men også i forhold til både intern og ekstern markedsføring. Der er således arbejdet med markedsføringspjecer, som orienterer målgruppen med deres mulighed for at deltage i IKV i AMU. Desuden er der udarbejdet en skabelon til en markedsføringsfolder, der er rettet mod virksomhedernes ledere. Lederne kan bruge informationerne, når de skal videreformidle mulighederne for deltagelse i IKV i AMU til deres medarbejdere. Alle deltagere har arbejdet med metoder til selve kompetencevurderingen. Til dette har de brugt et kompetencevurderingsskema, hvor opgaven har været at udvælge et AMU-mål og dissekere det til del-mål, som der efterfølgende kunne knyttes teoretiske og praktiske opgaver til, for på den måde at kunne afprøve IKV-deltagerens kompetencer i forhold til det/de udvalgte AMU-mål. Projektdeltagerne fik således skabt et færdigt værktøj til en IKV i AMU, som efterfølgende kan indgå i MI s praktiske vejledning til IKV i AMU. Side 15

16 Alle materialer og bidrag til projektet er blevet lagt på udviklingsprojektets Blog for på den måde at gøre materialet tilgængeligt for alle. Se Kompetencevurderingsskemaer I projektet har deltagerne arbejdet med metoder til systematisk planlægning og gennemførelse af kompetencevurderingerne. Der har været lagt vægt på, at kompetencevurderingerne tager udgangspunkt i en nærmere analyse af de enkelte AMU-måls indhold. På netværksseminarerne er der derfor blevet arbejdet med et kompetencevurderingsskema, der starter med en opdeling af AMU-målet i delmål. Derefter har projektdeltagerne skullet analysere, hvilke kompetencer - viden og færdigheder - opfyldelse af de enkelte delmål kræver. Projektdeltagerne har også skullet tage stilling til, hvilke testmetoder der vil være bedst egnede til at afdække, om IKV-deltagerne har den nødvendige viden og færdigheder, f.eks. skriftlige opgaver, multiple choiche og/eller praktiske opgaver i værkstedet. I skemaet er der desuden en kolonne til lærerens vurdering og notater til, om IKV-deltageren har de beskrevne kompetencer. Endelig har projektdeltagerne skullet udarbejde teoretiske test og praktiske opgaver til de forskellige AMU-mål, som de har valgt at sætte fokus på. Typisk består opgaverne både i teoretiske og praktiske opgaver. Se eksempler på udfyldte kompetencevurderingsskemaer med tilhørende test og opgaver i bilag 6.4 og 6.5. Projektdeltagerne har været meget glade for at arbejde med kompetencevurderingsskemaerne, som har bidraget til at give et godt overblik over, hvordan der kan arbejdes systematisk med kompetencevurderingerne. De udarbejdede kompetencevurderingsskemaer med tilhørende AMU-mål, test og opgaver kan bidrage til en højere kvalitet i gennemførelse af IKV i AMU. Dette ikke mindst fordi, det er synligt, hvordan selve kompetencevurderingen gennemføres, og hvilke forventninger og krav der stilles for at kunne få et uddannelses- eller kompetencebevis på baggrund af en IKV i AMU. Derfor kan skemaet bidrage til en videndeling mellem faglærerne om mål og krav i IKV i AMU og derigennem også til en løbende kvalitetsudvikling. Markedsføring af IKV i AMU Side 16

17 Markedsføring af IKV i AMU har været ét af temaerne på flere af netværksseminarerne. Dette ikke mindst fordi, deltagerne kun i ringe grad har oplevet efterspørgsel fra målgruppen på IKV i AMU i projektperioden. På det første netværksseminar udarbejdede deltagerne en liste over ideer, ønsker og behov i forhold til markedsføring af IKV i AMU: Tilbud til virksomhederne om opkvalificering af medarbejdere Lokale fagforeninger Artikler i lokalbladet Når der reklameres for skolens kurser, skal IKV i AMU fremstå som en mulighed Info/folder til virksomheder Folder om IKV Markedsføringen skal kunne overbevise om, at IKV I AMU er rentabel Gå hjem møde. Temamøde på skolen Fremstilling af kortfattet brochure som konsulenterne kan tage med ud i virksomhederne, når de er i kontakt med dem både på EUD området og AMU området, Kort beskrivelse af IKV i AMU på skolens hjemmeside Alle afdelinger skal bidrage til udbredelse af IKV i AMU Annoncering i fagblade og lokalblade AMU-konsulenter tilknyttes, så de kan bidrage til markedsføringen Målrettet information til virksomheder Udvikling af kursusoversigt, der kan give anledning til at overveje behovet for IKV i AMU inden kursusdeltagelse I projektperioden har nogle af projektdeltagerne arbejdet med markedsføring af IKV i AMU på deres skole. Dette er oftest foregået i samarbejde med konsulenter på skolen og/eller med skolens markedsføringsafdeling, da markedsføring ikke er en opgave, som faglærere typisk tager sig af. På nogle af skolerne er markedsføringen gennemført i regi af et voksenvejledningscenter. nogle af projektdeltagerne har arbejdet med markedsføring af IKV i AMU på deres skole. Dette er oftest foregået i samarbejde med konsulenter på skolen En del af skolerne har udarbejdet markedsføringsfoldere om IKV i AMU, ligesom de fleste skoler omtaler det på deres websider. Se eksempel på en markedsføringsfolder fra Roskilde Tekniske Skole i bilag 6.6. Flere af projektdeltagerne har en klar oplevelse af, at der er ledere og kollegaer på deres skole, som ikke ønsker at arbejde aktivt for implementering af IKV i AMU. Dette skyldes både manglende viden og en oplevelse af, at økonomien ved at gennemføre IKV i AMU er dårlig sammenlignet med økonomien ved at gennemføre AMU-kurser. Side 17

18 På netværksseminarer har der været meget fokus på, at markedsføring af IKV i AMU altid skal være målrettet AMU s udviklingsmålgruppe altså faglærte og ufaglærte personer. Da projektdeltagerne har en oplevelse af, at skolen ikke i tilstrækkelig grad kan nå de potentielle IKV-deltagere gennem foldere henvendt direkte til målgruppen, er der i projektperioden blevet udviklet en skabelon for en folder om IKV i AMU, der søger at nå målgruppen via virksomhedernes ledelse. Se skabelonen i bilag 6.7. Videreudvikling af den praktiske vejledning Ét af projektets formål har været at kvalitetssikre og videreudvikle MI s praktiske vejledning til IKV i AMU. Den praktiske vejledning blev præsenteret på det første netværksseminar, og den er løbende blevet brugt og henvist til gennem projektet. Ved det 4. og sidste netværksseminar blev netværksdeltagerne bedt om at bidrage med forslag til videreudvikling af den praktiske vejledning. Deltagerne kom med følgende forslag: Flere, men kortere cases Ideer til intern markedsføring af IKV i AMU Intern ansvarsfordeling på skolerne i forhold til IKV i AMU Forskellige modeller til praktisk gennemførelse af IKV i AMU Argumenter for hvad der skal kunne motivere deltagerne til at deltage i IKV i AMU Flere eksempler på IKV-kompetencevurderingsskemaer Eksempler på markedsføringsmaterialer Indsigt og overblik i forhold til AMU-mål og FKB, der f.eks. kan danne grundlag for gruppering af forskellige beslægtede AMU-mål, der kan indgå i en kompetencevurdering Skema til dokumentation et alternativ til Min kompetencemappe Skabelon til uddannelsesplan Netværksdeltagernes forslag vil blive indarbejdet i forbindelse med videreudvikling af den praktiske vejledning. Den reviderede vejledning vil kunne findes på Side 18

19 Netværksmodel til lærerkvalificering Modellen for lærernetværk har været, at alle projektdeltagere skulle mødes til de fire netværksmøder, der skulle gennemføres med gennemsnitlig knap på måneders interval. Alle udbydere af MI s uddannelser blev tilbudt at deltage i lærerkvalificeringsnetværket. På et tidspunkt var der 16 skoler, der udtrykte interesse for at deltage i netværket, men der endte med at være 13 skoler, der i større eller mindre grad har deltaget aktivt i projektet. Skolerne skulle selv pege på, hvilken faglærer inden for MI s område, der skulle deltage i netværksmøderne. Allerede ved projektets start blev der fra projektlederen udmeldt forslag til dato for afholdelse af de fire netværksseminarer. Skolerne blev orienteret om, at det var en forudsætning for deltagelse i projektet, at skolens repræsentant kunne deltage i alle fire netværksmøder samt i den formidlingskonference, som Undervisningsministeriet stillede krav om, at der skulle gennemføres ved projektets afslutning. Inden det første netværksseminar blev der etableret en webside og en blog, som alle netværksdeltagere fik adgang til. Hensigten var, at websiden skulle fungere som et kommunikationsredskab mellem netværksdeltagerne samt mellem deltagerne og projektledelsen. Websiden/bloggen er løbende blevet brugt til udsendelse af programmer for netværksseminarerne, ligesom der er oprettet mapper på siden til f.eks. kompetencevurderingsskemaer, markedsføringsmaterialer samt andre relevante dokumenter, som netværksdeltagerne gerne har villet dele med hinanden. Det har været en stor udfordring for netværksmodellens succes, at de deltagende faglærere i projektperioden har haft meget vanskeligt ved at prioritere projektet i forhold til de undervisningsopgaver, som de også har skullet varetage. Dette har bl.a. betydet, at der ikke har været et særligt stabilt fremmøde til netværksseminarerne, selvom dette var en hel klar forudsætning ved projektets start, og at det ikke er alle netværksdeltagere/skoler, der aktivt har arbejdet med opgaverne mellem netværksseminarerne. Mere herom senere det kan her blot konstateres, at en succesfuld netværksmodel kræver, at alle deltager aktivt i netværket. Når det på trods af ovenstående er lykkedes at få netværket til at fungere og kunne levere nogle resultater, hænger det ifølge netværksdeltagerne tæt sammen med, at de eksterne konsulenter og MI har fungeret som netværkets tovholdere, oplægsholdere etc. Med hensyn til fastholdelse af netværket efter projektets afslutning, kan netværksdeltagerne ikke træffe beslutning om, at skolerne gerne vil fortsætte deres deltagelse i netværket efter projektets afslutning for egne midler, da de ikke har ledelseskompetence. Side 19

20 Netværksdeltagerne foreslår, at der etableres et netværk om IKV i AMU, der omfatter alle efteruddannelsesudvalgsområder. Netværksdeltagerne ønsker dog, at MI vil tage teten og indkalde til et statusmøde om IKV i AMU ½ år efter projektets afslutning. Projektdeltagerne håber, at der efter det halve år vil være komme lidt mere gang i IKVaktiviteterne ude på skolerne, og at der derfor vil være mulighed for en højere grad af erfaringsudveksling, end det har været tilfældet i projektperioden, da kun få skoler har erfaringer med IKV i AMU inden for MI s områder. MI s konsulent har indvilliget i dette. Det vil være oplagt at lade websiden/bloggen fortsætte efter projektets afslutning og håbe på, at netværksdeltagerne og andre interessenter har lyst til at forsætte med at bruge den. Netværksdeltagerne foreslår, at der etableres et netværk om IKV i AMU, der omfatter alle efteruddannelsesudvalgsområder. Omvendt synes de også, at det er vigtigt, at der er branchespecifikke netværk om IKV i AMU, så faglærere inden for samme branche kan udveksle erfaringer. Deltagerne i netværket peger på, at der er nogle overordnede udfordringer i forhold til IKV i AMU, og at det er nødvendigt, at skolelederforeningen og Undervisningsministeriet får en dialog om, hvordan der kan arbejdes for en bedre implementering af IKV i AMU på landsplan. Dette ikke mindst fordi, der er mange af de medarbejdere, der pt. bliver arbejdsløse, som ikke har papir på alle deres kompetencer, og dette kan de måske få med udgangspunkt i en IKV i AMU. Side 20

IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser

IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser IKV ambassadører inden for metalindustriens uddannelser Metalindustriens uddannelsesudvalg Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder

IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder IKV i AMU Lærerkvalificering inden for IF s uddannelsesområder Industriens Fællesudvalg for Erhvervs og Arbejdsmarkedsuddannelser Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1

STRUKTURERET IKV I AMU. Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014. Side 1 STRUKTURERET IKV I AMU Afrapportering fra et TUP-projekt Juni 2014 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-50-4

Læs mere

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 Task Force VEU- Center Vest VEU Center-Syd Kl. TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force august september 2014 Programpunkt 08.30 08.50 Velkomst v/karin

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Maj 2009 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Evaluering af IKV i AMU

Evaluering af IKV i AMU Evaluering af IKV i AMU inden for industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg for erhvervs og arbejdsmarkedsuddannelser og Metalindustriens uddannelsesudvalg Juli 2009 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser

Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Erfaringer fra udviklingsprojektet Innovation i industriens arbejdsmarkedsuddannelser Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen Om udviklingsprojektet Mål: Nytænke

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted

Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Fælles kvalitetsstandard og procedure for realkompetencevurdering i VEU-center Østjylland for navn på uddannelsessted Jævnfør udviklingskontrakten med Undervisningsministeriet for perioden 2014-2015 skal

Læs mere

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 0 Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 Selandia CEU, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse, store mødelokale Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Afbud:

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer

At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer Mærsk Nielsen HR Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet At stille gode spørgsmål til vurdering af kompetencer IKV-workshop Kursuscenter Knudshoved, Nyborg Den

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU TUP-11 projekt: Niels-Erik Stahl, Industriens Uddannelser. Claus Roth Nielsen, AMU- Syd i Ribe Udvikling af innovative kompetencer i AMU. Hønen eller

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Fælles Tværgående Dag

Fælles Tværgående Dag VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet Fælles Tværgående Dag VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force Fælles Tværgående dag 10. september 2014 Tidsrum Indhold Hvem

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Projektstyreplan for projektet: Renovationsbranchen i Øresundsregionen

Projektstyreplan for projektet: Renovationsbranchen i Øresundsregionen 1 Godkendt 31-08-05 Revideret 04.04.06 Projektstyreplan for projektet: Renovationsbranchen i Øresundsregionen År 2005 Uge 31-32 Fase 1: Projektforberedelse og udarbejdelse af de overordnede rammer for

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: Kompetencecenter Compass Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Kirsten Johannsen Dato: 26.11.2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den løbende opfølgning

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse

Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Faser i IKV i AMU Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Før-fase: Generel information og rådgivning Før-fasen: Generel information

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Metalindustriens uddannelsesområde Metalindustriens uddannelsesudvalg 2008 Metalindustriens uddannelsesudvalg 1.

Læs mere

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan Torben V. Jensen Konsulent, itai a/s Min baggrund Økonomi- og personalechef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD

Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU. Maj 2014 NORD Håndbog til VEU-center Nords arbejde med individuel kompetencevurdering i AMU Maj 2014 NORD Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Konsortium: KompetenceVækst Horsens Hedensted Udfyldt af Lead-Partner: VIA Erhvervsuddannelser Dato: 25-11-2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk

Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk Test og bedømmelse i kombination med Viskvalitet.dk - Et udviklingsprojekt om lærerinvolvering og anvendelse af resultater fra bl.a. Viskvalitet.dk i den pædagogiske praksis September 2007 Lene Wendelboe

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere