Velfærdsteknologi er positivt

Transkript

1 Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål, at sikre øget livskvalitet hos borgerne, fx Øget selvbestemmelse, personlig autonomi, deltagelse i samfundet, tryghed, sikkerhed, mobilitet og bedre kommunikation Samt at frigøre ressourcer, så færre hænder kan sikre fortsat kvalitet i opgaveløsningen. Styrke interessen for at arbejde i området Via ny teknologi tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Vidensopsamling og dokumentation Vi skal vide, hvilken velfærdsteknologi, der virker bedst i vores område så vi kan løse velfærdsopgaverne bedst 1

2 LEV: Hvordan sikrer vi fokus på velfærdsteknologiens fritsættende og myndiggørende potentialer for borgerne? Herre i eget liv. Vigtigt at beboeren er Herre i eget liv.vt skal udvikles og implementeres i dialog med brugeren af den ny teknologi der skal være brugerinddragelse, hvis det er muligt, således at der tages udgangspunkt i den enkelte og tildelesvt efter en individuel konkret vurdering. Ingen bør "tvinges" til at bruge en vaske- eller en spiserobot. Hvis relationen er vigtigst for beboeren frem for at spise selv med en robot, skal dette vægtes frem for en umynddiggørende ressourcebesparelse. Først når det giver mening for beboeren, frigøres fritsættende og myndiggørende potentialer. Tema i brugerråd, pårørenderåd og på personalemøder Det er meget afgørende, at der arbejdes med holdninger både blandt beboere, pårørende og personale.vi har brug for udvikling og afprøvning ift. handicapgruppen, og her er det vigtigt at tingene sker nedefra, at fx medarbejderne er med i samarbejdet med leverandører. Hvis medarbejdere ikke kan se det hensigtsmæssige i anvendelsen af VT, kommer det ikke til at virke. Så de er et utrolig vigtigt omdrejningspunkt. Nyt fagligt område Måske tænkevt ind som et nyt fagligt område i grunduddannelsen. Det kræver faglighed at lære udviklingshæmmede at blive mere selvhjulpne via teknologien, og oplære den enkelte til at bruge sine hjælpemidler optimalt, ligesom det kræver viden om hjælpemidler og brugen af dem. Et underprioriteret tema i undervisningen i dag. Så her en opfordring til SL om at komme på banen og kæmpe for fagligheden. LEV: Har velfærdsteknologien både myndiggørende og umyndiggørende perspektiv? Myndiggørende perspektiv: I en række situationer vil beboeren kunne agere mere selvstændig vha. velfærdsteknologi. Man er ikke afhængig af, at hjælperen har tid eller lige er i nærheden, og man får større indflydelse på egen planlægning. Det vil give den enkelte mulighed for i højere grad at mestre eget liv. Umyndiggørende perspektiv: Der er et umyndiggørelsesperspektiv i at blive afhængig af sit hjælpemiddel. Man mister måske den personkontakt, der er nødvendig for at sætte sit eget liv i perspektiv. HvorVT bliver standardiseret som en fast del af hjælpen, hvor beboeren ikke har mulighed for at fastholde sit særpræg. men må finde sig ivt s indtog. Hvis beboeren imod sin vilje (pga. angst uvilje vil ikke manglende forståelse for eller for svag til at protestere) bliver tvunget til at bruge VT. HvorVT bliver trukket ned over hovedet på beboeren. 2

3 LEV: Risikerer velfærdsteknologien at gøre borgerens hjem mere institutionsagtig eller er det omvendt? Fra hjælpemiddel til husartikel Jeg tror udviklingen arbejder med os. Jo merevt ses i almindelige hjem, som en husartikel, frem for et hjælpemiddel, jo mindre institutionsagtigt bliver det. Fx køber mange i dag en robotstøvsuger, har centralstøvsuger i væggen eller en robotplæneklipper i haven. Kaffemaskine & vaskemaskine er jo også VT Forblive i eget hjem med velfærdsteknologi Jo mere borgere kan blive i eget hjem pga.vt, jo mere almindeligt et syn bliver det også, og virker hermed igen mindre institutionsagtigt. Vi må stille krav til udviklerne afvt, at den også er designmæssigt i orden. Jo smartere udvikletvt bliver, jo mere udbredt bliver den også i samfundet. Fx ses Smarthouse teknologi/ intelligente installationer til styring af alt i et hus (lys, varme, ventilation, døre- og vinduesåbnere, gardiner/persienner til og fra) i dag ikke blot i nyt institutionsbyggeri, men også i nye parcelhuse. For mig at se er det mindre institutionsagtigt, at der ikke skal komme en fremmed i ens hjem og hjælpe til. Man kan selv. LEV: Hvordan sikrer vi, at de ressourcer som frigøres via teknologien fastholdes på området? Argumentere for at beholde dem vi har Svært spørgsmål? Jeg tror helt sikkert ikke, at vi får flere midler, - tværtimod tror jeg, vi skal argumentere for at beholde dem, vi har, men til flere brugere. Så det afgørende er, at vi er effektive, så beboerne får den bedst mulige kvalitet, og hertil ervt en del af løsningen. Det er stadig vigtigt for mange, at der kommer et menneske, men måske kan man fremover nøjes med 1 frem for 2 medarbejdere til at starte en maskine eller yde personlig hjælp. VT kan frigive ressourcer både hos beboeren og hos medarbejderen, hvilket kan sikre, at der stadig med det samme antal hænder, men til flere - bliver plads til nærhed, indhold og sociale relationer. Pulje til udvikling & implementering af teknologi Meget vigtigt med dialog med politikerne. De må tage stilling til, hvad de vil ha afvt og lade midler følge med fx afsætte en pulje. I udviklings- og implementeringsfasen skal der bruges ekstra ressourcer/penge. 20% er indkøb, men 80% er implementering, viden, erfaring og udvikling. Jeg vil foreslå, at vi i Danmark, ligesom i Sverige og Norge, afsætter en pulje af offentlige midler til udvikling og vedligeholdelse afvt. 3

4 Politikeren: Hvad afgør, om I synes en teknologi er interessant? At den er brugbar på en værdig måde. Fordi den enkelte har gavn af den, og fordi den er ressourcebesparende. Formålet er at vælge det, der virker og det, der gør en forskel eller giver merværdi for både beboeren og medarbejderen. 1. Borgerperspektivet: at beboeren oplever en højere grad af selvhjulpenhed/ selvstændighed og frihed i eget liv.at beboerens kompetencer og livskvalitet øges. Når beboeren oplever et "kompetenceløft" så er det igen med til at udvikle beboeren og samspillet med omgivelserne. 2. Medarbejderperspektivet: at medarbejderens arbejdsopgaver lettes og man undgår tunge løft, nedslidning og arbejdsskader et forbedret arbejdsmiljø.velfærdsteknologi kan frisætte hænder, der så kan lave noget andet. Den kan frigive tid og ressourcer til at have højere fokus på den pædagogiske og omsorgsmæssige faglighed. 3. Samfundsperspektivet: at der frigives ressourcer til at løse mere for mindre. Fremtidens udfordring er, at der kommer flere og flere, der skal have ydelser af det offentlige og pengene bliver færre og færre. Med tiden blivervt billigere i udviklingen, mens hænder bliver færre og dyrere... Politikeren: Hvordan involverer I beboerne i implementering og afprøvning af velfærdsteknologi? Hvordan finder I ud af, hvad der er relevant for beboerne? Hvordan involveres beboerne? VT skal udvikles og implementeres i dialog med beboeren, som skal anvende den. Beboeren skal inddrages mest muligt ved samtaler, men ikke mindst ved afprøvning, og vi skal være forberedte på, at det ta r mere tid afhængig af den enkelte. Udfordringen er at mange teknologiske hjælpemidler kræver tilvænning og meget indstilling. Vejen går via medarbejderne/ pårørende, og handler derfor også om deres positive holdning tilvt. Ud fra deres faglige vurdering og kendskab til beboerne findes hvilke beboere, der kan være med til at implementere og afprøvevt. Hvad er relevant for beboeren? Viden om det teknologiske marked. Med udgangspunkt i beboerens behov og i samarbejde med leverandører finde de rigtige individuelle muligheder. Et fagligt skøn ud fra beboerens behov og medarbejderens kendskab til denne. Måske et punkt ved handleplanmøder at drøfte mulighederne for brug afvt. 4

5 Politikeren: Hvordan motiverer I medarbejderne ift. implementering af ny teknologi? Hvordan motiveres medarbejderne? Tilbage til, hvad der er formålet med at anvende velfærdsteknologi: Implementeringen afvt har to overordnede formål. Den skal sikre øget kvalitet for beboeren og sikre, at kerneopgaver kan blive løst på en smartere måde, så færre hænder kan sikre fortsat kvalitet i opgaveløsningen. Jeg tror, det er medvt som med alle andre forandringer. Medarbejderne skal kunne SE det hensigtsmæssige i forandringerne, at vi har brug for udviklingen og implementeringen af ny teknologi i vores område. Det er vigtigt, at de er medspillere, at de ta r ejerskab og positivt er med i samarbejdet med leverandører. Det er dem, der er tæt på i dagligdagen og ser beboernes og egne behov, ligesom det er dem, der skal implementere, afprøve og være med til at udvikle løsninger. De skal tage teknologien i brug i praksis og er således et afgørende omdrejningspunkt ift. succes. Medarbejderne skal motiveres gennem dialog, indflydelse/inddragelse, viden og erfaring om teknologien og hvordan den bedst bruges i samspil med beboeren, og igennem udvikling af ny faglig identitet og stolthed. 5