Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Transkript

1 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Samarbejde mellem almen 0-klasse og special 0-klasse Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken fra skolestart kan indgå i et ugentligt undervisningsforløb i almenskolen. Herved udvikles og lærer specialklassebørnene af at se og gøre ting som alle andre, og de oplever at være en del af skolens fællesskab, og samtidig skabes der mere rummelighed i almenklasserne. Udover udvidelse af mulighederne for inklusion forventer vi rigtig mange sidegevinster ved vores læringsforsøg: Langt større muligheder for undervisningsdifferentiering (forskellige apps/forskellige indlæringsmetoder). Ved hjælp af ipad en får vi en ny indlæringsmetode, der vil give elever med (fin)motoriske problematikker, mulighed for at skrive tal/bogstaver og derved forcere og understøtte egen faglige udvikling. Det gælder både elever fra afdeling A og E. Samarbejdet mellem klasserne i de to afdelinger kan skabe grobund for yderligt samarbejde i eksempelvis emneuger. I denne forbindelse vil der også være potentiale for samlet kontakt i forhold til begge forældregrupper. Inklusion fra 0.klasse kan eller vil være givende og af stor værdi i skole og sfo tid, men såfremt der opstår legerelationer mellem børn fra de to afdelinger, er der også mulighed for, at det medfører legeaftaler i fritiden. Evalueringsdesign - Dag/ugebog i form af skema for hvert enkelt barn fra specialklasserækken samt for 0.a som samlet klasse og 0.b som samlet klasse. - Systematisk løbende evaluering i form af elevernes umiddelbare tilbagemeldinger (svært, kedeligt, sjov) samt lærernes vurderinger og overvejelser omkring de enkelte børn (tryghed, deltagelse, kontakt, interaktion, fordybelse, lyst og interesse). - Skema over årets fælles aktiviteter. - Børneinterview - Lærerens dagbog. Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udpluk fra lærerens dagbog: (med kursiv = samme som midtvejsevaluering) Børnene fra almenområdet glæder sig altid til mandag Børnene fra almenområdet viser ingen tegn på, at de opfatter børnene fra specialklasserækken som anderledes. Enkelte børn fra almenklasserne kopierer på godt og skidt -børn fra specialklassen. Flere af børnene fra specialklasserækken er begyndt at henvende

2 sig direkte til lærere og pædagoger fra almenklasserne = tryghedstegn Barn fra almenområdet omtaler barn fra specialområdet som en af mine bedste venner. Det er en stor motivationsfaktor, at de i slutningen af timen skal vise deres produkt på iwb. Flere af specialklasseeleverne glæder sig til ipad-timerne Strukturen, hvor børnene bliver på samme hold i samme lokale, mens lærerne flytter rundt, fungerer optimalt Vores største problemer skyldes samarbejde - eller mangel på samme - mellem personalet i de to afdelinger. Vi har ikke fået forventningsafstemt vores tilgang til projektet og til børnene, så vi er flere gange kommet med modstridende krav og forventninger, ligesom det er meget forskelligt, hvor stort et ejerskab vi har haft til projektet. Børnene fra almenområdet og specialområdet er tydeligt blevet mere trygge ved hinanden og ved de forskellige lokaler. I forbindelse med Shanes Verden (skrammelbyg) arbejdede et barn fra 0.a sammen med et barn fra E2 i samtlige de tre dage projektet kørte. En stor del af eleverne fra almen-området udtrykker selv, at de kender eleverne fra specialområdet. Eleverne fra almenområdet har været meget meget glade for at deltage i svømning sammen med eleverne fra specialområdet. Flertallet af elever i almenområdet giver udtryk for, at de er glade for ipad-timerne sammen med E.klasserne. Vi ser på børnene med forskellige øjne, alt efter om man som voksen arbejder i specialklasse, normalområdet eller overvejende det ene eller andet. Det har givet uventede udfordringer. Med undtagelse af en enkelt elev giver alle elever fra specialklasserne udtryk for, at de er rigtig glade for timerne sammen med 0.a og 0.b. Flere elever fra almenområdet mener godt, vi (a+b+e) kunne have anden undervisning sammen. Jeg har været skuffet over, hvor lidt læring der har været i de forskellige bogstavs og tal apps, vi har arbejdet med. Jeg mener, hvis ikke man sidder ved siden af det enkelte barn, bruger de fagspillene som skydespil. Hvis de eksempelvis skal finde den vokal, der mangler i ordet, prøver de sig tilfældigt frem i stedet for først at tænke over svaret. Summasumarum: den faglige læring har ikke været så stor, som jeg havde forventet. Det har været en meget lærerig proces. Til en anden gang tænker jeg, at endnu mere kommunikation mellem de voksne er vigtig. Da vi ikke tænker det samme om, hvordan man inkluderer og hvad der var fokus. Som jeg skrev tidligere er debatten om, hvad inklusion er vigtig. Er det at E går op, og er med på de præmisser, det almene normalt har eller er det, at det almene kan rumme, at der nogen gange gælder forskellige regler for den enkelte elev. Jeg synes, det undervejs blev uklart, hvad det vigtigste var. Jeg tænker, at resultatet kunne have været bedre, hvis vi havde holdt os til, at det ikke var et fagligt projekt, men det vigtige var at ipad'en som det fælles tredje gjorde, at man f.eks. via spil fik en kommunikation og hjælpen på tværs af klasser. At vi undervej havde justeret i grupperne, så grupperne var inddelt med forskellige antal elever. Så der f.eks. havde været grupper med flere, som XX kan klare, men også grupper med mindre

3 antal, som YY f.eks. kan føle sig tryg i. Vi var så mange voksne, at det kunne vi sagtens have gjort. E2 har klar haft en bedre oplevelse med projektet end E1, det kan skyldes flere ting. Da projektet startede, havde de allerede gået et år på skolen og var måske mere tryg, at de er ældre og dermed også mere modne og selvstændige, det kan også være at E1's diagnoser gør, at det er en sværere opgave for dem. Undervejs blev der i E1 blandt eleverne en rigtig dårlig stemning omkring projektet. De kunne ikke se nogen mening med det, de hadede det og ville ikke være med. Da jeg så skrev ud til personalet, at jeg gerne ville mødes, for at vi kunne ændre det, tænker jeg, til en anden gang, at det er vigtigt, at man så mødes, at folk byder ind. Jeg hørte intet fra det almene og var meget i tvivl om, hvordan det skulle tolkes. Jeg ved godt, at der ikke var længe til ferien, da jeg skrev, men jeg havde bare et stort ønske om, at E1 ændrede mening om 0. klasserne, så der var noget godt at bygge på efter ferien. Da vi ikke har haft snakken om, hvad inklusion er, er det svært sådan lige at sige, om projektet er lykkedes. Men hvis jeg ud fra E1 skal bedømme, føler de intet fællesskab med almen 0. som jeg havde håbet. Hvis man skal tænke i, om ipad gjorde forskellen som det fælles tredje, så jeg klart en fordel, når der var frit eller minecraft, men ikke når der blev arbejdet med faglige app's, så kunne de lige så godt have siddet med en bog. Ud fra, hvad jeg tænker inklusion er, er projektet lykkedes med nogle enkelte elever, men desværre ikke med nogen fra E1. Men jeg tænker, at projektet forsætter i 1. klasse, da det ville kunne give både almen og E noget vigtigt! Heldigvis er lærerne i kommende 1. klasse også med på det! I denne sidste periode (januar til juni) har eleverne været delt i tre grupper. En gruppe i 0.a lokale, en gruppe i 0.b lokale og en gruppe i E.klassernes lokale. De to førstnævnte grupper har fungeret rigtig godt, men den sidstnævnte gruppe har fungeret knap så godt. Specialklassernes lokaler er meget små, og det kan muligvis have påvirket grupperne, der har arbejdet her. En dreng fra almenområdet inviterede en dreng fra E til sin fødselsdag. Hjemme privat. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Vi vurderer, der er en positiv udvikling. Børnene bliver stadig mere kendt med hinanden og med de voksne. Trygheden giver overskud til at koncentrere sig om det faglige og om leg. ipad en har samlet børnene, så inklusionen er sket helt naturligt. Særligt når de har haft fri spilletid. Eksempelvis spillede en gruppe (blandede) børn Minecraft sammen på ipad, hvorefter de gik ud i skolegården og legede Minecraft sammen. Der er utallige eksempler på, at de viser hinanden ting på ipad en eller hjælper hinanden med spil eller indstillinger. Vores, de voksnes, tilgang til elever såvel som projektet, har været stærkt udfordret. Det fortsatte samarbejde kræver mere forberedelse. Herunder forventningsafstemning og en mere tydelig målsætning. Blandt andet en diskussion om, hvad vi i grunden forstår ved inklusion. Dette punkt har uden sammenligning været vores største hurdle. Udover børnenes tættere sammenhold, er den største udvikling i forhold til starten, at strukturen på hold såvel i selve undervisningen er blevet bedre tilpasset den gruppe elever, vi har. Der er dog stadig plads til forbedringer. Der gik jo lidt tid, inden vi fik ipad sene op at køre, så man kan sige, at ipad sene er kommet mere i centrum. Og samtidig at de er kommet mere væk fra centrum, da vi, som det ses i årshjulet, laver

4 tiltagende flere andre aktiviteter sammen. Der er dog ingen tvivl om, at det er ipad sene, der er omdrejningspunktet. Didaktiske erfaringer Vi ville oprindelig blande børnene så godt som muligt, så alle kunne lære alle at kende, og mente derfor det var hensigtsmæssigt, at de jævnligt kom i nye grupper. Det var et større logistikarbejde at få alle, børn og voksne, gelejdet rundt i forskellige grupper med forskelligt fagligt indhold. Og børnene blev skrubforvirrede af at skulle flytte rundt hele tiden. Ingen kunne huske, hvor de skulle være, og hvad de skulle lave. Absolut ikke hensigtsmæssigt. Hverken i forhold til normal eller specialklasser. Så efter et par forsøg og nogle diskussioner er vi nu landet på, at eleverne er i faste grupper. Blandede fra 0.a + 0.b + E1 + E2. Grupperne har fast tilhørssted, så alle elever nu ved, hvor de skal være. Lærere/pædagoger arbejder i små (faste) team. Hvert team har forskellig faglig dagsorden/værksted. Et team underviser en gruppe 2-4 mandage, hvorefter teamet rykker videre til næste gruppe. Det vil sige, det er de voksne, der flytter rundt. Det har afgjort været en udfordring, at vi kun har små lokaler, som oven i købet ligger langt fra hinanden. Så rammefaktorerne har som det ses fyldt meget i vores planlægningsarbejde. Som en lærer nævnte under dagbog, skulle vi måske have eksperimenteret mere med sammensætning af uhomogene grupper. Faglig/ kompetencemæssig udvikling Deltagelse og motivation Inklusions-potentiale Effektiviseringspotentiale Dette har ikke været vores overordnede mål. Se under punktet afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål. Det langt overvejende flertal af elever fra 0.a og 0.b er meget begejstrede for timerne sammen med E1 og E2 og mange af dem gør en indsats for rent faktisk at arbejde sammen med eller lege med eleverne fra E. Fra specialklasserne udtrykker deltagelse og motivation sig lidt mere mangfoldigt. En lærer skriver: Når jeg fortæller mandagens program, er der protester, når jeg fortæller at der er ipad timer. Protesterne bliver dog færre og færre, men XX har meget svært ved at komme igennem de to første timer mandag, da det flyder for ham, at der efterfølgende er ipad timer. Det, jeg umiddelbart har observeret, er at YY klarer det fint. Men jeg ser ham kun tale med de andre, når der er fri ipad-tid. Der kommer de andre til ham, så her kan man se at det fælles tredje giver noget positivt. A klarer det super flot og snakker fint med de andre. Når D vil, så klarer han det også godt. Når der er fri ipad-tid er der flere, der gerne vil have hjælp fra J. Igen er ipad'en det fælles tredje. Det der giver et fællesskab. Jeg har ikke set, at V og Q har nogen ting med de andre. Q kender dog navnet på en af børnene fra 0.b, hvilket måske i sig selv må siges at være fremgang. Det er jo for så vidt det, vi har besvaret i de andre bokse. Et kort svar er: vores læringsforsøg virker inklusionsunderstøttende, om end det er en langsommelig proces. Vi ser ipad en som et inklusionsværktøj, der har gjort samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet meget motiverende og spændende for børnene. Uden ipad ville det, efter vores vurdering, have kostet langt mere tid og langt flere voksenressourcer. Og vi ville måske alligevel ikke en gang være nået så langt med inklusionen, som vi føler, vi er nu er nået med de pågældende elever. Vi har været rigtig godt stillet med ipad i forbindelse med dette inklusionsprojekt. Som skrevet flere gange i denne evaluering, så har vores hæmsko været samarbejdet i personalegruppen.

5 Forældresamarbejde Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Anvendt software (herunder digitale læremidler) Praktiske udfordringer Forældrene til børn fra normalområdet har flere gange ytret sig positivt i forhold til ipad-inklusionsprojektet. Ved sidste forældremøde mødtes forældre til børn fra både normal og special-området til fælles oplæg omkring begynderlæsning. Tilsyneladende talte forældrene ikke sammen på tværs af klasser, men alligevel ser vi det som en succes, da det har en stor signalværdi, at vi inviterer dem sammen. Det er jo også meget nyt for forældrene, så vi tror og håber, at det på sigt, viser sig at være givet godt ud. Der har ikke umiddelbart været afvigelser i forhold til vores mål, men vores forventning om en sidegevinst i forhold til punktet: Ved hjælp af ipad en får vi en ny indlæringsmetode, der vil give elever med (fin)motoriske problematikker, mulighed for at skrive tal/bogstaver og derved forcere og understøtte egen faglige udvikling. Det gælder både elever fra afdeling A og E., er ikke blevet indfriet i nogen målbar udstrækning. Book creator, Puppet pals, mathboard, Pinguin math, matematikfessor, dragon box, lær klokken, geoboard, pickup sticks, quick math, matemaslik, lets tans, troldeliv, minecraft. Samme som sidst: Vi, de involverede lærere og pædagoger, har på grund af forskellige arbejdstider svært ved at mødes for at justere og evaluere. Det bliver derfor til en del skriveri, hvilket ikke altid er optimalt. Dels fordi det ikke er alle, der får ejerskab over projektet, når vores kommunikation foregår via mails. Dels fordi lærere og pædagoger fra henholdsvis normal og specialområdet kommer med meget forskellige forudsætninger, som ikke sådan altid lige kan klares over en mail. Altså en slags manglende forventningsafstemning. En anden udfordring er hvor skal vi være?. Vores undervisningslokaler er forholdsvis små. Det gælder 0.a og 0.bs lokaler, som dog er større end E1 og E2s lokaler. Så vi har ikke ét lokale, hvor vi kan have alle elever til eksempelvis fælles beskeder, introduktion eller leg. Rent praktisk har det været utroligt tidskrævende med opsætning ipads og måske især med opdatering af apps. Qua at børnene ikke selv kan gå på nettet, da de endnu ikke kan deres Unilogin (det kræver at man er sikker i oversættelse mellem store og små bogstaver samt tallene fra 1 til 9). Fortsættelse af læringsforsøg i 2014/2015 Vi har planlagt at splitte forsøget op : De klasser, 0.a + 0.b + E.1 + E.2, der i år har været målgruppe for forsøget, næste år vil fortsætte samarbejdet med ipad en som omdrejningspunkt. Samtidig vil de nye 0. klasser starte et nyt projekt op. Det vil højst sandsynligt sige, at de vil gentage projektet, men forhåbentlig med forbedringer. Hvordan dette helt præcist kommer til at tage sig ud afhænger af, hvor mange og hvilke elever der påbegynder 0.klasse i specialklasserækken. Dette vides ikke pt., da eleverne indskrives løbende over året.

6 Billeder

7

8

9

10

11 uge ipad mandage Samarbejde ud over ipad 34 Opstart. Velkommen. Grupper. 35 Tirsdag: fælles forældremøde. Præsentation af årgangen lærere og pædagoger. A+B+E Fredag: Legetøjsdag i afd. A 39 Torsdag: Tur til Skæggeskoven Torsdag: Tur til Skæggeskoven 43 minus ipad Skolens 50 års jubilæum minus ipad Mandag: Legetøjsdag Torsdag: Nisser 48 Emneuge om kroppen Torsdag: fælles optog ifm Janes afslutning Torsdag: fælles forældremøde. + læsevejleder 5 minus ipad Åben Uge på skolen/skolefest Mandag: fælles optog /flagning ifm velkomst for Kim 11 Emneuge: Otto er et næsehorn Onsdag: svømning. Børnene fra 0.a + 0.b deltager sammen med E. klasserne. Turnusordning. 12 hver gang. 14 Tirsdag: Legetøjsdag Onsdag : svømning. 15 Påskematematikemneuge SK + KR Onsdag: svømning. 17 minus ipad pga påske Onsdag: svømning. 18 Onsdag: svømning. 19 Onsdag: svømning minus ipad Åben Uge på hele skolen SHANES VERDEN a la skrammelbyg i 0.a + 0.b lokaler Fredag: svømning. 24 -mandag pga pinse Fredag: svømning. 25 Torsdag = Legetøjsdag 26 fri spilletid