Arbejdsmarkedspension i arbejds- og forsikringsretligt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedspension i arbejds- og forsikringsretligt perspektiv"

Transkript

1 Arbejdsmarkedspension i arbejds- og forsikringsretligt NFT 4/2005 perspektiv Arbejdsmarkedspension i arbejds- og forsikringsretligt perspektiv af Jens Kristiansen Jens Kristiansen Artiklen 1 belyser de obligatoriske pensionsordninger, som knytter sig til ansættelsesforholdet (arbejdsmarkedspension). Den inddrager både de generelle arbejdsmarkedspensioner for brede erhvervsgrupper og de virksomhedsspecifikke pensionsordninger. Indgangsvinklen er arbejdsretlig, men artiklen belyser også arbejdsmarkedspensionens forsikringsretlige aspekter. Der er tale om et ganske kompliceret samspil mellem de arbejds- og forsikringsretlige regelsæt, og arbejdsmarkedspensionens særegne retlige konstruktion giver derfor også anledning til usikkerhed på en række punkter. I praksis knytter der sig ikke mindst en betydelig usikkerhed til retstilstanden i forbindelse med ændringer i pensionsordninger. Artiklen er tidligere publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, bogsektionen side U2005,B271 ff. På trods af arbejdsmarkedspensionens store betydning for både den enkelte lønmodtager og samfundsøkonomien er det ganske småt med teoretisk behandling af de retlige spørgsmål, som knytter sig til ordninger af denne karakter. En fremtrædende grund hertil er formentlig, at arbejdsmarkedspension modsat almindelig privat pension og forsikring befinder sig i et krydsfelt mellem arbejds- og forsikringsretlige regler. Ud fra både en arbejds- og forsikringsretlig synsvinkel har arbejdsmarkedspensionen således en særegen karakter. 2 Artiklens formål er at belyse en række af de centrale retlige spørgsmål i forbindelse med arbejdsmarkedspension, herunder ved ændringer i eksisterende pensionsordninger. Min indgangsvinkel til arbejdsmarkedspensionen er af arbejdsretlig karakter, selv om jeg løbende inddrager forsikringsretlige aspekter. De behandlede spørgsmål er generelt præget af betydelig usikkerhed, og jeg vil derfor heller ikke udelukke, at navnlig teoretikere med en mere forsikringsretligt orienteret indgangsvinkel vil besvare nogle af spørgsmålene anderledes. I fokus for artiklen er de bidragsfinansierede pensionsordninger, som har obligatorisk karakter for de deltagende lønmodtagere. De Jens Kristiansen er professor, dr.jur. ved Københavns Universitet. 315

2 frivillige pensionsordninger falder således udenfor, også de frivillige ordninger, som enkeltlønmodtagere etablerer i et pensionsinstitut efter samme retningslinjer som en obligatorisk ordning. Jeg indleder med en oversigt over de forskellige pensionsordninger og deres retsgrundlag (1). Derefter behandles først de generelle arbejdsmarkedspensioner for erhvervsgrupper på tværs af virksomheder (2) og dernæst de virksomhedsspecifikke pensionsordninger (3). Artiklen rundes af med nogle sammenfattende bemærkninger om arbejdsmarkedspensioner og behovet for et mere grundlæggende analysearbejde (4). 1. Forskellige hovedtyper af arbejdsmarkedspensioner I dag er det normale, at lønmodtagere har en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold. Det skønsmæssige antal af pensionsdækkede lønmodtagere udgør ifølge en nyere opgørelse 1,8 mio. personer. 3 Der er ikke tale om én fælles pensionsordning, men om en række spredte ordninger for større eller mindre lønmodtagergrupper. På et overordnet plan er det formentlig hensigtsmæssigt at sondre mellem de lovbaserede tjenestemandspensioner på den ene side og de aftalebaserede arbejdsmarkedspensioner for andre erhvervsgrupper og ansatte på enkeltvirksomheder på den anden side. Tjenestemandspensionen er karakteriseret ved at være baseret på en tilsagnsordning, hvor tjenestemanden er garanteret en vis andel af sin slutløn afhængig af anciennitet. De nærmere pensionsvilkår er fastlagt ved lov for statsansatte og ved regulativ for kommunalt ansatte. Der er efterhånden kun godt tjenestemandsansatte, og denne ansættelsesform anvendes stort set ikke længere ved nyansættelser i det offentlige, bortset fra retsog politisektoren. Tjenestemandspension spiller derfor ikke længere en væsentlig rolle i det samlede arbejdsmarkedspensionssystem og vil heller ikke blive berørt i denne artikel. 4 Ved siden af tjenestemandspensionen har der gennem en række år eksisteret kollektive pensionsordninger på enkeltstående områder. På især det akademiske område blev der etableret en række pensionsordninger i de offentlige overenskomster i forbindelse med overenskomstansættelsens løbende afløsning af tjenestemandsansættelsen i 1950 erne og 1960 erne. Spørgsmålet om arbejdsmarkedspension var mere generelt oppe at vende i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 1961 og LO var interesseret i at udligne den markante pensionsmæssige forskel mellem lønmodtagere med henholdsvis den almene folkepension og den særlige tjenestemandspension eller anden tilsvarende pension i kraft af ansættelsesforholdet. Forhandlingerne resulterede ikke i nogen aftale, men i et udvalgsarbejde, som førte til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i 1964, der indførte en obligatorisk tillægspension for alle lønmodtagere finansieret af parterne selv. 5 Med ATP-loven blev der lagt et spor ud for én fælles pensionsordning for alle lønmodtagere, men ordningen har ikke udviklet sig til en reel arbejdsmarkedspension, da dens bidrags- og ydelsesniveau altid har været af ganske behersket karakter. I 1980 erne blev pensionsspørgsmålet imidlertid på ny aktuelt med et socialdemokratisk beslutningsforslag om en arbejdsmarkedspensionsreform med det sigte bl.a. at etablere en ny selvstændig arbejdsmarkedspensionsordning. Forslaget mødte bred politisk opbakning, men de borgerlige partier foretrak at lade arbejdsmarkedets parter knytte ordningerne til overenskomsterne. Derved kunne det sikres, at pensionen blev finansieret af parterne og dermed også lønmodtagerne selv. 6 For den enkelte lønmodtager stod etablering af pensionsordninger imidlertid ikke højt på listen over ønsker til overenskomstfor- 316

3 handlingerne. Lønforhøjelser og andre umiddelbart anvendelige goder var langt mere foretrukne end egenfinansierede pensionsydelser mange år ude i fremtiden. Som følge af det markante politiske ønske om pensionsaftaler valgte en række faglige organisationer alligevel at rejse pensionskrav som led i overenskomstforhandlingerne. Og allerede i 1989 blev der etableret pensionsordninger på det offentlige område og i 1991 og 1993 på de fleste private områder. 7 På linje med Arbejdsmarkedets Tillægspension baserer arbejdsmarkedspensionen sig på et selvfinansieringsprincip. Ved at overlade arbejdsmarkedspensionen fuldt ud til overenskomsterne har den til gengæld ikke fået samme almene karakter som ATP-ordningen. De enkelte pensionsordninger omfatter (på linje med overenskomsterne selv) en afgrænset gruppe af lønmodtagere med en bestemt uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund på tværs af virksomheder. Overenskomsterne omfatter ikke alle arbejdsgivere og lønmodtagere inden for området, og visse lønmodtagergrupper er der stort set ikke indgået overenskomster for, f.eks. privatansatte akademikere. En virksomhed er ikke afskåret fra selv at etablere en pensionsordning for sine ansatte, medmindre den er omfattet af en overenskomst, som afskærer den mulighed. Tidligere var selvstændige firmapensionskasser (med tilsagn til de ansatte om en vis procentdel af lønnen i pension efter tjenestemandsmodellen) almindelige, men de spiller en stadig mindre rolle. I dag etablerer virksomheder udelukkende firmapensionsordninger via de almindelige pensionsinstitutter. En overenskomstdækket virksomhed skal overholde de vilkår, overenskomsten sætter for firmapensionsordninger, mens andre virksomheder frit kan indgå pensionsaftale med et pensionsinstitut. 2. De tværgående pensionsordninger 2.1 Arbejdsgiverens pligt til at etablere pensionsordning for de ansatte En kollektiv overenskomst er både en aftale mellem dens parter og en bindende retsforskrift for de berørte arbejdsgivere og lønmodtagere. En arbejdsgiver bliver forpligtet af overenskomsten ved at indmelde sig i arbejdsgiverforeningen (eller selv indgå overenskomst med den faglige organisation). Arbejdsgiveren bliver forpligtet af en eventuel pensionsordning på samme måde som andre arbejdsvilkår og kan alene frigøre sig fra pensionspligten ved at frigøre sig fra overenskomsten. Det normale er, at en overenskomst tidligst kan opsiges til ét bestemt tidspunkt, og at dens bortfald ydermere er betinget af en ny overenskomst (som omfatter samme parter) eller i- værksættelse af en såkaldt frigørelseskonflikt. Arbejdsgiveren er forpligtet til at anvende overenskomsten for alle lønmodtagere, som arbejder inden for dens faglige område, medmindre andet følger af dens indhold. Som altovervejende regel skal arbejdsgiveren derfor etablere pensionsordninger for alle medarbejdere, der arbejder inden for området, uafhængig af om de er medlemmer af den overenskomstbærende faglige organisation. Arbejdsgiveren kan ikke frigøre sig for pligten ved aftale med de(n) ansatte, heller ikke når de(n) pågældende selv fremsætter ønske om mere i løn frem for pension, jf. Arbejdsrettens dom af 17. november 2000 (sag ). Det forekommer ganske hyppigt i praksis, at især uorganiserede arbejdsgivere tilsidesætter pligten til at etablere pensionsordning og indbetale pensionsbidrag. De faglige organisationer fører en ganske konsekvent praksis med hensyn til at påtale manglende indbetalinger, herunder indbringe arbejdsgivere for Arbejdsretten med påstand om efterbetaling af manglende ydelser og bod for det begåede overenskomstbrud, jf. herved arbejdsretslov- 317

4 ens 12. Et meget stort antal af Arbejdsrettens sager vedrører uorganiserede arbejdsgiveres manglende pensionsindbetalinger, og der er en ganske fast praksis for, hvordan overenskomstbrud af denne karakter sanktioneres. Ved siden af efterbetalingspligten vil arbejdsgiveren blive pålagt en bod på kr. første gang, kr. anden gang og kr. tredje gang. Er de skyldige pensionsbeløb opgjort, vil boden eventuelt blive udmålt under hensyn til størrelsen af det manglende beløb og kan derfor være væsentligt større. Arbejdsgiverens manglende etablering af pensionsordning kan skyldes usikkerhed om, hvorvidt en bestemt person er omfattet af pensionspligten. Arbejdsgiveren kan i medfør af sit fortolkningsfortrin foreløbig bestemme, at der ikke skal indbetales pension til den berørte medarbejder. Men det kan have betydelige konsekvenser for arbejdsgiveren, hvis det efterfølgende viser sig, at der skulle være etableret pensionsordning, jf. f.eks. Arbejdsrettens dom af 5. oktober 2004 (sag ). Her havde en tandlægeklinik ikke etableret pensionsordning for en medarbejder, som døde. Det viste sig efterfølgende, at lønmodtageren var omfattet af overenskomstens regler om pensionsordning, men pensionsinstituttet var ikke forpligtet over for lønmodtageren og dennes efterladte. Klinikkens indehavere blev i stedet dømt ved de civile domstole til at betale den dødsfaldssum på kr., som ægtefællen ville have fået udbetalt ved korrekt etableret pensionsordning. Ved Arbejdsretten blev klinikken efterfølgende dømt til dels at efterbetale skyldige pensionsbidrag i størrelsesordenen kr, dels at betale en bod på kr. En arbejdsgiver har altovervejende pligt til at indbetale et pensionsbidrag, der fordeler sig med 2/3 til arbejdsgiveren og 1/3 til medarbejderen. Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan ikke aftale en anden fordeling, medmindre det har støtte i overenskomsten. Parterne kan således ikke gyldigt aftale, at arbejdsgiveren udbetaler en bruttoløn, som lønmodtageren selv må sørge for at indbetale det fornødne pensionsbidrag fra. De kan heller ikke aftale, at arbejdsgiverens andel overvæltes på lønmodtageren gennem tilsvarende reduktioner i lønnen, jf. f.eks. Arbejdsrettens dom af 20. september 2001 (sag ). Her havde en virksomhed gennem en række år modregnet pensionsindbetalinger i de ansattes personlige lønninger (reduktioner). Det samlede uretmæssigt tilbageholdte lønbeløb var anslået til ca. 4,5 millioner kr., som virksomheden blev dømt til at efterbetale sammen med en bod til den faglige overenskomstpart på kr. Arbejdsgiveren har pligt til at drage omsorg for, at det samlede pensionsbidrag indbetales, og hæfter således for manglende indbetaling af lønmodtagerens bidrag. Det gælder også i tilfælde, hvor lønmodtageren i stedet har fået pensionsbidraget udbetalt som almindelig løn. Arbejdsgiveren kan ikke søge det fejlagtigt udbetalte lønbeløb tilbage fra lønmodtageren, hvis denne har været i god tro, jf. f.eks. kendelse af 12. august 1999 i en faglig voldgift mellem Specialarbejderforbundet og Landog Skovbrugets Arbejdsgivere. I kendelsen fastslog opmanden, at bidragspligten over for pensionskassen var ubetinget og uafhængig af, om virksomheden ved en fejl havde undladt at indbetale lønmodtagerens andel. Over for den godtroende lønmodtager fandt opmanden det dernæst mest rimeligt at lade virksomheden bære risikoen for den begåede fejl. Der opstår særlige spørgsmål i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren er forpligtet af flere overenskomster for samme arbejde (personalegruppe). I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren ikke oprette flere pensionsordninger for samme medarbejder, men efter reglerne i den overenskomst, som generelt nyder fortrin. Arbejdsgiveren skal som hovedregel anvende den overenskomst, som ud fra en helhedsbedømmelse stiller medarbejderne bedst, men det udgangspunkt kan bl.a. fraviges, når der er konkret støtte for det, jf. f.eks. Arbejdsrettens 318

5 dom af 1. marts 2005 ( ), hvor Arbejdsretten lagde til grund, at Specialarbejderforbundet (SID) havde accepteret, at en tiltrædelsesoverenskomst alene skulle gælde for egne medlemmer, mens de øvrige ansatte skulle følge den allerede indgåede tiltrædelsesoverenskomst med Kristelig Fagforening. 2.2 Lønmodtagerens pensionsret i forhold til pensionsinstituttet Arbejdsgiveren har pligt til at etablere og løbende indbetale præmier til en pensionsordning for hver medarbejder, så længe ansættelsesforholdet består. Pensionsordningens nærmere indhold er til gengæld ikke et anliggende mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren på linje med andre løn- og arbejdsvilkår. Lønmodtagerens pensionsydelser realiseres altid via et selvstændigt pensionsinstitut, som kan være en pensionskasse (som lønmodtagerne ejer i fællesskab) eller et forsikringsselskab (som overenskomstparterne ejer). Ifølge overenskomsten kan den enkelte lønmodtager ikke modsætte sig at blive omfattet af pensionsordningen i det foreskrevne pensionsinstitut. Overenskomstparterne har disponeret med bindende virkning for både arbejdsgiveren og lønmodtageren i overensstemmelse med arbejdsretslovens 12, 13 og 21. Ved dom af 17. november 2000 (sag ) har Arbejdsretten på linje hermed fastslået, at der er tale om»en obligatorisk ordning, som ikke kan fravælges hverken af arbejdsgiver eller arbejdstager, der derfor er forpligtet til at deltage i ordningen«. Ifølge dommen strider den obligatoriske pensionsordning, herunder pligtmæssige anvendelse af ét bestemt pensionsinstitut, heller ikke mod konkurrenceretlige regler, hvilket er i overensstemmelse med EF-domstolens afgørelser i tilsvarende sager. 8 Ved jobskifte giver overenskomsterne dog lønmodtageren adgang til at overføre pensionsordningen til et andet pensionsinstitut, som der skal etableres pensionsordning i efter overenskomsten hos den ny arbejdsgiver. 9 Selv om pensionsordningen har obligatorisk karakter, er lønmodtageren først omfattet af en pensionsordning, når arbejdsgiveren har foretaget den fornødne indberetning til pensionsinstituttet. Det er således arbejdsgiverens pligt løbende at sikre, at ansatte bliver indberettet til pensionsinstituttet, når de er omfattet af overenskomstens pensionsordning. Arbejdsgiveren optræder ikke som grupperepræsentant for de ansatte og dermed aftalepart i forhold til pensionsinstituttet. Som altovervejende regel består arbejdsgiverens opgave blot i at meddele pensionsinstituttet, at en specifik lønmodtager via sin ansættelse i virksomheden har accepteret at indtræde i pensionsordningen på de generelle vilkår for ordningen. Aftaleretligt set vil arbejdsgiverens rolle derfor normalt være begrænset til at fungere som bud på lønmodtagerens og overenskomstparternes vegne. 10 Så snart arbejdsgiveren har foretaget den fornødne indberetning, indtræder lønmodtageren i en direkte aftalerelation til pensionsinstituttet. Kommunikationen mellem pensionsinstituttet og lønmodtageren går ikke (længere) via arbejdsgiveren, men direkte mellem parterne, f.eks. modtager lønmodtageren et pensionsbevis fra pensionsinstituttet. Lønmodtageren ejer sin egen pension i den forstand, at vedkommende selv kan håndhæve ordningen, herunder påtale manglende udbetaling af ydelser ved Ankenævnet for Forsikring eller domstolene. Aftalerelationen mellem lønmodtageren og pensionsinstituttet er som udgangspunkt omfattet af de generelle forsikringsretlige regler. Der er imidlertid tale om en kollektiv forsikring (trepartsforhold), som giver den en særlig karakter sammenlignet med de traditionelle private forsikringer, jf. herved også forsikringsaftalelovens 97 a om fortrydelsesret ved tegning af livsforsikringer inden for en nærmere fastsat frist. Reglen gælder ifølge stk. 4 ikke for»livsforsikring, der tegnes som 319

6 gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren«. Bestemmelsen forudsætter således, at aftalerelationen i kollektive forsikringer befinder sig mellem selskabet og en grupperepræsentant (her overenskomstparterne). 11 En arbejdsmarkedspension har ikke blot kollektiv karakter, men den er tillige forankret i en kollektiv overenskomstrelation mellem en arbejdsgiver- og lønmodtagerforening. Hverken pensionsinstituttet eller den enkelte lønmodtager er direkte deltagere i overenskomstrelationen. Overenskomsten fastlægger de overordnede vilkår for pensionsordningens indhold, og der foretages ofte en yderligere specificering af vilkårene i en aftale mellem overenskomstparterne og det selskab, der administrerer pensionsordningen på deres vegne. Pensionsinstituttet fastlægger de detaljerede vilkår i de generelle betingelser for optagelse i pensionsordningen i overensstemmelse med overenskomsten og den indgåede rammeaftale med overenskomstparterne. En tværgående pensionskasse indgår dog typisk ikke en rammeaftale med overenskomstparterne, men dens kompetente organer (generalforsamling og bestyrelse) fastlægger selv pensionsordningens nærmere indhold inden for overenskomstens rammer. Lønmodtageren er bundet af det overenskomstfastlagte eller overenskomstafledte ydelsesmønster, selv om vedkommende ikke har nogen personlig interesse i en eller flere af ydelserne. En enlig uden børn er således omfattet af ægtefælle- og børnesikringen. Den enkelte lønmodtager kan til gengæld optages i pensionsordningen uden helbredserklæring, hvilket indebærer, at personer med øget dødsog invaliditetsrisiko kan optages på samme vilkår som andre. En høj døds- eller invaliditetsrisiko blandt medlemmerne i den pågældende pensionsordning vil derimod påvirke de generelle ydelser, f.eks. at der bliver mindre til alderspension. Udviklingen går i retning af at indbygge en vis valgfrihed for den enkelte i pensionsordningerne inden for nogle overordnede rammer. Som påpeget af det såkaldte Bremerudvalg kan ønsket om større individuel indflydelse på valg af pensionsinstitut og sammensætning af pensionsydelser imidlertid være vanskelig at forene med det kollektive element og de hermed forbundne lavere administrationsomkostninger. Udvalget peger derfor også meget fornuftigt på, at det i første række må være op til overenskomstparterne og det enkelte pensionsinstitut at gennemføre en øget valgfrihed for den enkelte. En lovmæssig gennemførelse af en øget valgfrihed for den enkelte vil heller ikke harmonere særlig godt med, at det politiske system udtrykkeligt overlod det til organisationerne at etablere og udvikle rammerne for arbejdsmarkedspensionen Ændringer i pensionsordningen Pensionsordningen er en integreret del af overenskomsten på linje med andre løn- og arbejdsvilkår. Overenskomsten er et meget dynamisk reguleringsinstrument, fordi den forudsættesgenforhandlet (fornyet) med jævne mellemrum i lyset af de ændrede forhold og behov på arbejdsmarkedet. Parterne kan ændre i arbejdsforholdene med bindende virkning for de enkelte arbejdsgivere og lønmodtagere, hvilket normalt også sker med jævne mellemrum i forbindelse med de koordinerede overenskomstforhandlinger (overenskomstfornyelse). Overenskomsterne forhandles i princippet frit, og nye vilkår kan derfor også være til skade for de ansatte, f.eks. en fjernelse eller forringelse af særlige tillæg for overarbejde, selv om overarbejdspligten består uændret. De nye overenskomstmæssige vilkår forpligter som altovervejende regel uden videre parterne i ansættelsesforholdet. 13 Det arbejdsretlige udgangspunkt er derfor, at overenskomstparterne frit kan aftale ændringer i en pensionsordning med virkning for 320

7 fremtiden. Overenskomstparterne kan derimod næppe ændre med tilbagevirkende kraft ved størrelsen af allerede indbetalte pensionsbidrag og de rentetilskrivninger, som er tilført den enkeltes konto. Overenskomstparterne kan bl.a. ændre de fremtidige bidragssatser, på samme måde som de f.eks. kan forhøje eller nedsætte særlige løntillæg. De vil også kunne ændre i beregningsgrundlaget, herunder grundlagsrenten, for alle fremtidige pensionsbidrag. Nedsættelse af grundlagsrenten kan være aktuel i en situation med meget lave renter med deraffølgende pres på pensionsinstituttets solvensmæssige stilling og investeringsmuligheder. Overenskomstparterne kan ligeledes ændre i pensionsordningens fremtidige indhold, herunder sammensætningen af ydelser. Der kan f.eks. have vist sig et behov for at styrke alderspensionen ved at nedsætte nogle af de andre ydelser. De ændringer, som overenskomstparterne foretager i en pensionsordning, retter sig ikke mod ansættelsesforholdet (som de fleste andre ændringer), men mod arbejdsgiveres betalingspligt til henholdsvis lønmodtageres pensionsydelser fra pensionsinstituttet. I en række tilfælde vil pensionsinstituttet derfor formelt skulle vedtage ændringerne efter sine egne regler, f.eks. efter vedtægten i en pensionskasse. Teoretisk kunne der godt opstå problemer i nogle tilfælde (især i pensionskasser), men i praksis vil initiativet til ændringerne normalt udgå fra pensionsinstituttet selv. Overenskomstparterne har imidlertid altid den mulighed at lade fremtidige pensionsbidrag indbetale til et andet (nyt) pensionsinstitut, hvis de ønskede ændringer ikke lader sig gennemføre i det eksisterende pensionsinstitut. Ud fra en praktisk betragtning er spørgsmålet i første række, om den enkelte lønmodtager uden videre er forpligtet af de ændringer, som pensionsinstituttet og overenskomstparterne har vedtaget. Når spørgsmålet giver anledning til tvivl, skyldes det navnlig, at pensionsinstituttet har status af livsforsikringsselskab, og at det derfor ikke uden videre kan ændre i afgivne pensionsløfter til skade for den forsikrede. Ud fra en klassisk forsikringsretlig synsvinkel vil ændringer i en række tilfælde kræve samtykke fra den forsikrede i hvert fald hvis adgangen til den specifikke ændring ikke har klar støtte i aftalegrundlaget mellem lønmodtageren og pensionsinstituttet. 14 Der er ikke nogen enkel løsning på, hvorledes dette sammenstød mellem klassiske arbejds- og forsikringsretlige principper skal håndteres for arbejdsmarkedspensioners vedkommende. Forsikringsaftaleloven indeholder ikke en udtrykkelig stillingtagen til spørgsmålet, og ved det seneste udvalgsarbejde om forsikringsaftaleloven faldt en mere principiel analyse af arbejdsmarkedspensionens forsikringsretlige status uden for udvalgets opgave. 15 I modsætning hertil er der i forbindelse med gennemførelsen af den nye svenske forsikringsaftalelov kodificeret en række uskrevne regler om arbejdsmarkedspension i et selvstændigt kapitel. En af de kodificerede regler er, at forsikringsselskabet kan ændre i forsikringsordningen, dog således at ændringer til skade for den forsikrede skal godkendes af overenskomstparterne. I det omfang et forsikringsvilkår hviler på en særskilt aftale mellem selskabet og den forsikrede, kan vilkåret alene ændres med sidstnævntes samtykke. 16 I dansk ret må sammenstødsproblemet løses konkret i det enkelte tilfælde med vægt på de berettigede forventninger, som den enkelte lønmodtager kan have til en overenskomstbaseret kollektiv pensionsordning af den pågældende karakter. Det er sædvanlig praksis, at overenskomstparterne løbende tilpasser overenskomstfastsatte vilkår til de forandrede forhold i arbejdslivet og samfundet, og arbejdsmarkedspensionen indtager ikke en særposition i den henseende. En lønmodtager kan derfor ikke med rette forudsætte, at enhver væsentlig ændring, som overenskomstparterne 321

8 ønsker at gennemføre i pensionsordningen, forudsætter samtykke fra den enkelte. Derimod kan den enkelte lønmodtager med en vis ret forvente, at væsentlige ændringer ikke gennemføres alene af pensionsinstituttet, medmindre det har klar støtte i aftalegrundlaget. Det er herefter nærliggende, at der også med et forsikringsretligt udgangspunkt må være en forholdsvis vid adgang til at foretage ændringer (uden individuelt samtykke), når ændringerne gennemføres af de parter, som råder over pensionsordningens nærmere indhold i kraft af dens overenskomstmæssige forankring. Den enkelte lønmodtager kan ikke have en berettiget forventning om, at det overenskomstafledte pensionsløfte er beskyttet mod partsaftalte eller partsgodkendte ændringer for så vidt angår fremtidige pensionsbidrag. Den enkelte må formentlig også acceptere, at sammensætningen af pensionsydelser kan ændre sig for allerede indbetalte bidrag, hvis det er sagligt begrundet og ikke medfører urimelige forringelser i den samlede forsikringsmæssige dækning Det offentlige tilsyn med pensionsinstitutter Det enkelte pensionsinstitut er omfattet af den generelle offentligretlige lovgivning om finansiel virksomhed. 18 Loven opstiller i første række krav til det enkelte selskabs solvens med det formål at sikre, at selskaberne har betryggende økonomiske forhold til løbende opfyldelse af de pensionsmæssige forpligtelser. Der er derfor klare grænser for den måde, som pensionsinstitutter må investere opsparede midler på. Både de tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede forsikringsselskaber har karakter af livsforsikringsselskaber i lovens terminologi, om end deres særlige karakter er understreget. En tværgående pensionskasse er således ifølge 304 en forening, som har til formål som led i ansættelsesvilkårene at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne. Og et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab er ifølge 307 et livsforsikringsaktieselskab, der ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, etableret som følge af overenskomstmæssig aftale, og som ikke udbetaler udbytte til ejerne. I lighed med andre livsforsikringsselskaber skal både tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber anmelde deres tekniske grundlag og senere ændringer heri til Finanstilsynet efter lovens 20. De anmeldte forhold skal være»betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne«, jf. 21, stk. 1. Hvis det anmeldte grundlag ikke opfylder disse krav, kan Finanstilsynet pålægge pensionsinstituttet at foretage de fornødne ændringer, jf. 21, stk.6. Både pensionsinstituttet og overenskomstparterne skal respektere de almene krav til livsforsikringsvirksomhed, når de udformer og ændrer i en pensionsordning. De kan derfor f.eks. ikke aftale et andet fordelingsprincip mellem fællesformuen og den enkelte, end lovens 21 og kontributionsbekendtgørelsen tillader. Finanstilsynet har ganske vide skønsmæssige beføjelser i forbindelse med sit rimelighedstilsyn. I princippet berører tilsynet ikke selskabets aftalemæssige forhold med de forsikrede, men i praksis får det sammen med bl.a.»god skik-reglen«i 43 grænserne mellem det offentligretlige tilsyn og det aftaleretlige forhold til at flyde. Finanstilsynet skal i et vist omfang varetage forbrugerbeskyttelsesmæssige hensyn i forhold til selskaberne, og tilsynet vil derfor i en række tilfælde berøre selskabets aftalemæssige relationer med kunderne. Der er den (processuelle) grænse, at tilsynet alene kan behandle de aftalemæssige relationer som led i det almindelige tilsyn med selskabet. Hvis der udelukkende foreligger et spørgsmål af aftaleretlig karakter, må Finanstilsynet henvise de berørte lønmodtagere til at 322

9 indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring eller domstolene, jf. f.eks. Erhvervsankenævnets kendelse af ( ). Her havde Finanstilsynet ifølge Ankenævnet med rette afvist at tage stilling til, om et selskabs nedsættelse af et pensionisttillæg var i strid med aftalegrundlaget. Den enkelte lønmodtager er ikke part i tilsynssagen og kan dermed ikke anfægte Finanstilsynets afgørelse i forhold til pensionsinstituttet, jf. f.eks. Erhvervsankenævnets kendelse af ( ). Her havde en klage fra en faglig organisation på vegne af en række medlemmer over reduktion af risikobonus foranlediget Finanstilsynet til at undersøge, om reduktionen var i strid med det anmeldte grundlag, herunder bonusregulativet, og meddelt klagerne resultatet af sin undersøgelse. Klagerne havde ikke herved opnået partstatus i sagen, men måtte i givet fald forfølge kravet ved domstolene. Efter Finanstilsynets praksis sætter loven mere snærende grænser for de ændringer, som kan gennemføres i bestående pensionsordninger til skade for lønmodtagerne, end det, der følger af de arbejdsretlige regler. Tilsynet har således statueret, at nedsættelse af en pensionsordnings grundlagsrente og (garanterede) pensionsydelser ikke udelukkende kan gennemføres med overenskomstparternes godkendelse, men kræver samtykke fra den enkelte lønmodtager, jf. f.eks. Erhvervsankenævnets kendelse af (j.nr ). I sagen havde en pensionskasse vedtaget en række ændringer i sit beregningsgrundlag for alle fremtidige pensionsbidrag (nedsættelse af grundlagsrenten). Det ændrede grundlag indeholdt også nye forsikringsdækninger og nedsættelse af eksisterende forsikringsdækninger. Finanstilsynet accepterede i første omgang, at ændringerne var gennemført efter de vedtægtsmæssige regler og med overenskomstparternes godkendelse, selv om det nye tekniske grundlag medførte forringelse af eksisterende pensionstilsagn. Efter henvendelse fra en række medlemmer genovervejede Finanstilsynet sin praksis og nåede nu i lyset af bekendtgørelsen om livsforsikringsselskabers informationspligt frem til, at nedsættelse af afgivne garanterede pensionstilsagn fremover alene kan ske med samtykke fra hvert enkelt medlem. I den konkrete sag skulle pensionskassen dog ikke opfylde kravet om individuelt samtykke, hvilket et medlem klagede over til Erhvervsankenævnet. Ankenævnet udtalte, at Finanstilsynet havde behandlet sagen som tilsynsmyndighed i forhold til pensionskassen, at klageren ikke var part i sagen, og at Finanstilsynet derfor ikke (tillige) burde have behandlet sagen som en konkret klagesag. Medlemmet måtte i stedet anlægge sag mod pensionskassen ved domstolene. Det forekommer ganske vidtgående at støtte kravet om individuelt samtykke på den offentligretlige (bødesanktionerede) pligt for selskabet til at informere den enkelte lønmodtager om indholdet af pensionsordningen. Pensionsoplysningerne har ikke været afgørende for forsikringstegningen, da den udelukkende er betinget af ansættelsen på en virksomhed med en bestemt overenskomstfunderet pensionsordning. At der gør sig særlige forhold gældende for sådanne obligatoriske, kollektive ordninger, er anerkendt i informationsbekendtgørelsens 9 og 10 om orientering af de sikrede om pensionsordningens indhold. 19 Det er ikke umiddelbart til at se ud af Ankenævnets gengivelse af sagen, om Finanstilsynet har lagt vægt på, at initiativet til ændringerne udgik fra pensionskassen, og at overenskomstparterne derfor kun har haft en godkendende rolle. Arbejdsretligt gør det imidlertid næppe en forskel, om ændringerne i pensionsordningen gennemføres efter direkte forhandlinger mellem overenskomstparterne eller som en godkendelse af en vedtagelse fra pensionsinstituttets kompetente organer. Overenskomstparterne kan i almindelighed disponere med bindende virkning for de be- 323

10 rørte lønmodtagere, så længe parterne holder sig inden for de generelle rammer for ændringer i overenskomstmæssige forhold, jf. herom i afsnit 2.3. Det er ydermere et udtrykkeligt krav fra overenskomstparterne selv, at væsentlige ændringer i pensionsordninger skal godkendes af dem, inden de sættes i værk. 20 Der er efter min opfattelse gode grunde til en varsom anvendelse af rimelighedsprincippet, når et ændret beregningsgrundlag er aftalt mellem eller godkendt af overenskomstparterne. De forbrugerbeskyttelsesmæssige hensyn er i dette tilfælde ikke nær de samme som ved private (individuelle) livsforsikringer, da ændringerne er aftalt mellem eller godkendt af de ligeværdige parter, som har etableret og råder over pensionsordningen i arbejdsretlig henseende. En varsom anvendelse af rimelighedsprincippet vil ikke afskære en utilfreds lønmodtager fra at få domstolene til at prøve ændringernes forsikringsaftaleretlige fundament, herunder om de gennemførte ændringer helt eller delvist kræver personligt samtykke fra de berørte, jf. nærmere herom i afsnit De virksomhedsspecifikke pensionsordninger De tværgående pensionsordninger, som er behandlet i afsnit 2, suppleres af pensionsordninger for alle eller visse grupper af medarbejdere i én virksomhed eller virksomheder i samme koncern (firmapension). Det er nødvendigt at sondre mellem firmapensioner, som er etableret på et rent ansættelsesretligt grundlag (3.1), og dem, der er forankret i en kollektiv overenskomst (3.2). 3.1 Selvstændige firmapensionsordninger Den enkelte arbejdsgiver og de ansatte kan frit beslutte at etablere en firmapensionsordning, hvis den ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst (med begrænsninger i adgangen hertil). Private virksomheder skal afdække pensionstilsagn til medarbejdere i en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Parterne kan således ikke aftale, at arbejdsgiveren selv udbetaler den ansatte pension ved en bestemt alder. Derimod er der ikke noget problem i, at arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler, at der er taget højde for pensionen i lønnen, og at medarbejderen selv sørger for at etablere pensionsordning, jf. i det hele pensionskasselovens 1, stk. 1. Private virksomheder etablerer i dag normalt firmapensioner i et af de almindelige forsikringsselskaber. Sådanne firmapensioner er ikke omfattet af de særlige regler i firmapensionskasseloven, men de almene regler i loven om finansiel virksomhed. Arbejdsgiveren indgår aftalen med forsikringsselskabet og har dermed en helt anderledes indflydelse på den konkrete udformning af en firmapension end de tværgående pensionsordninger. Forsikringsselskaberne har normalt et fast koncept for firmapensioner. Ved en typisk ordning indbetaler arbejdsgiveren et samlet pensionsbidrag på 15 % af den enkelte sikredes løn, som fordeler sig med 10 % til arbejdsgiveren og 5 % til medarbejderen. Medarbejderen bliver uden videre omfattet af en obligatorisk gruppeforsikring ved dødsfald og invaliditet samt en alderspension, mens det er muligt for den enkelte at få yderligere forsikringsdækning eller andre forsikringsydelser mod at opspare mindre til alderspensionen. Forsikringsretligt set har arbejdsgiveren formentlig status af forsikringstager og aftalepart i forhold til forsikringsselskabet, mens de ansatte er de sikrede, jf. forsikringsaftalelovens 2, stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren optræder dermed som aftalepart på vegne af alle sikrede og råder i fællesskab med pensionsinstituttet over pensionsordningen. Forsikringsretligt behøver arbejdsgiveren næppe samtykke fra hver enkelt medarbejder for at skifte pensionsleverandør eller foretage ændringer i den bestående ordning

11 Arbejdsretligt set vil en firmapension være et led i ansættelsesforholdet, og arbejdsgiveren kan derfor foretage ændringer i pensionsordningen efter de almindelige regler om vilkårsændringer i ansættelsesforholdet. Det er dog en betingelse, at ændringerne ikke er i konflikt med lovgivning eller overenskomster, jf. om overenskomstmæssige begrænsninger i afsnit 3.2. Der sondres i hovedsagen mellem to forskellige fremgangsmåder ved vilkårsændringer. Arbejdsgiveren kan i medfør af ledelsesretten foretage uvæsentlige ændringer uden varsel eller med et passende varsel. Ved væsentlige ændringer må arbejdsgiveren derimod følge den individuelle fratrædelsesprocedure, således at der skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel, og medarbejderen må vælge mellem at samtykke til de nye ansættelsesvilkår eller fratræde med en retsstilling som en opsagt medarbejder. 22 Ansættelseskontrakten danner udgangspunkt for vurderingen for, om den foretagne ændring har væsentlig karakter. Er pensionsordningen nærmere fastlagt i ansættelsesaftalen, vil ændringer i de aftalte vilkår som udgangspunkt have væsentlig karakter. Som regel indskrænker ansættelseskontrakten sig imidlertid blot til at nævne, at medarbejderen er omfattet af en pensionsordning, og at pensionsbidraget udgør en vis andel af lønnen med en nærmere bestemt fordeling mellem parterne. I så fald vil arbejdsgiveren have en videre adgang til at foretage sagligt begrundede ændringer i pensionsordningen i medfør af ledelsesretten. Pensionsordninger er i dag normale i ansættelsesforhold, og både arbejdsgiverens og lønmodtagerens pensionsbidrag må anses for en del af det samlede arbejdsvederlag, jf. U /2 H om arbejdsgiverbetalte bidrag til en individuel pensionsopsparing. Tilsvarende må gælde de obligatoriske pensionsordninger, selv om parterne ikke har mulighed for at råde over pensionsbidraget på samme måde som i de individuelle pensionsordninger. 23 En nedsættelse af både arbejdsgiverens og lønmodtagerens pensionsbidrag vil som udgangspunkt være en væsentlig vilkårsændring, selv om pensionsbidragenes størrelse ikke er nævnt i ansættelseskontrakten. Det udgangspunkt må dog kunne fraviges, hvis medarbejderen får anden økonomisk kompensation, f.eks. højere løn. Ved skifte af pensionsleverandør er situationen noget mere usikker. Det er vist ganske udbredt i praksis, at virksomheder uden videre skifter pensionsleverandør i hvert fald hvis det nyder bred støtte i medarbejdergruppen. Som regel er hverken ledelsen eller medarbejderne formentlig bekendt med de (mulige) retlige begrænsninger i et skifte af pensionsleverandør. Og forsikringsmæglerne som spiller en betydelig rolle på dette område gør vist heller ikke nogen dyd ud af få klarlagt eventuelle retlige bindinger. En arbejdsgiver kan formentlig skifte pensionsleverandør i medfør af ledelsesretten, hvis den ny pensionsordning samlet set stiller lønmodtagerne lige så godt som den gamle ordning. Er lønmodtagerne generelt stillet ringere i den ny ordning, vil det efter omstændighederne være en væsentlig vilkårsændring, som må varsles efter den individuelle opsigelsesprocedure. Vælger lønmodtageren at fratræde i forbindelse med en sådan varsling, kan pensionsordningen videreføres i det eksisterende selskab som en privat ordning. En overførsel af lønmodtagernes pensionsmidler fra den hidtidige til den ny ordning kan alene ske i medfør af ledelsesretten, hvis den er uden omkostninger af nogen art for den enkelte lønmodtager. I modsat fald er der tale om en væsentlig vilkårsændring, som må varsles efter den individuelle opsigelsesprocedure, hvor lønmodtageren kan vælge at fratræde og fastholde sin pensionsordning i det eksisterende selskab som en privat ordning. Hvis det eksisterende selskab kan kræve overflytnings- 325

12 gebyr, må arbejdsgiveren derfor selv betale gebyret, hvis man vil undgå at skulle anvende opsigelsesproceduren. En række forsikringsselskaber har som vilkår for firmapensioner, at virksomheden alene kan få overført den opsparede værdi med samtykke fra medarbejderne. I så fald vil det være nødvendigt for arbejdsgiveren at indhente den enkelte medarbejders samtykke i forbindelse med overførsel af opsparingen til en ny pensionsleverandør. I praksis kan det være nødvendigt for arbejdsgiveren at anvende den individuelle opsigelsesprocedure, således at den ansatte kan vælge at samtykke til overførslen (fortsætte ansættelsen på de ny vilkår) eller fratræde og bevare pensionsordningen i det eksisterende selskab som en privat ordning. Ved skifte af pensionsleverandør bliver pensionsordningen indpasset i et eksisterende pensionsgrundlag i et andet forsikringsselskab. Der bliver derfor ikke tale om at ændre det tekniske grundlag og dermed anmelde et nyt grundlag til Finanstilsynet i medfør af 20 i loven om finansiel virksomhed. Pensionsordningen skal blot overholde det allerede anmeldte grundlag i det ny forsikringsselskab. 3.2 Overenskomstforankrede firmapensionsordninger En arbejdsgiver kan som nævnt i det foregående afsnit opnå en større handlefrihed ved at benytte firmapension, dels fordi arbejdsgiveren selv optræder som aftalepart i forhold til pensionsinstituttet, dels fordi pensionsaftalen i højere grad kan skræddersys til virksomhedens og de ansattes behov. Også for overenskomstforpligtede arbejdsgivere kan der derfor være interesse for at kunne benytte firmapension frem for at deltage i den generelle pensionsordning på området. Overenskomsten sætter imidlertid en ganske fast retlig ramme for anvendelsen af firmapensioner. Det generelle udgangspunkt er, at overenskomstforpligtede arbejdsgivere skal anvende den generelle pensionsordning på området. Arbejdsgiveren begår overenskomstbrud ved at indbetale bidrag til en firmapension frem for den foreskrevne generelle pension og kan ydermere være forpligtet til at efterbetale den fulde bidragsrestance til ordningen. I en række tilfælde bemyndiger overenskomstparterne imidlertid arbejdsgiveren til at anvende firmapension frem for at indberette de ansatte til den generelle ordning. Men der er betydelige forskelle på arbejdsgiverens handlefrihed i de enkelte overenskomster. En række overenskomster giver f.eks. kun arbejdsgiveren mulighed for at fortsætte med en eksisterende firmapension, mens andre tillige giver mulighed for at etablere en firmapension frem for at deltage i den generelle ordning. Som en generel rettesnor er fleksibiliteten for den enkelte virksomhed større i overenskomster for funktionærer end for faglærte og ufaglærte arbejdere. Det illustreres af de to overenskomster på industriens område mellem Dansk Industri og CO-Industri. Ifølge industriens overenskomst (for faglærte og ufaglærte arbejdere) er det klare udgangspunkt, at virksomheden skal anvende Industriens Pension. Det kan betyde, at virksomheden må afvikle eksisterende firmapensionsordninger. Det et dog muligt at opretholde en eksisterende firmapension for de medarbejdere, som var ansat på optagelsestidspunktet, mens senere ansatte skal følge Industriens Pension, jf. overenskomstens 48. I industriens funktionæroverenskomst kan arbejdsgiveren derimod vælge at etablere en firmapension frem for at anvende en af de tværgående pensionsordninger. Her er bevægelsesfriheden således betydelig større for den enkelte virksomhed, men en firmapension skal dog overholde en lang række detaljerede krav, som er opregnet i overenskomstens 17, stk. 4. Ordningen skal være obligatorisk for alle medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, og bidragene skal mindst 326

13 svare til de overenskomstfastsatte. Der må ikke stilles krav om helbredserklæring, og der er en række krav til sammensætningen af pensionsydelser. En overenskomst kan også have stor praktisk betydning for virksomhedens adgang til at skifte pensionsleverandør. I de første år gav overenskomsterne som regel kun arbejdsgiveren adgang til at fastholde eller etablere en firmapension frem for at deltage i den generelle ordning. En virksomhed kunne derimod ikke skifte pensionsleverandør, heller ikke selv om det var et fælles ønske fra ledelsen og medarbejderne. Udviklingen er imidlertid gået i retning af at give virksomhederne adgang til at skifte pensionsleverandør på nærmere fastsatte vilkår, som varierer fra overenskomst til overenskomst. Ifølge industriens funktionæroverenskomst kan ledelsen selvstændigt beslutte at skifte pensionsleverandør, men det skal foregå uden omkostninger for de sikrede lønmodtagere, jf. 17, stk. 8. Den ny ordning skal ydermere honorere overenskomstens krav til firmapension, og skiftet skal varsles 12 måneder i forvejen, medmindre de lokale parter er enige om et kortere varsel, dog ikke under 6 måneder. Bestemmelsen giver tillige den enkelte lønmodtager mulighed for i stedet at lade sig overflytte til en af de generelle pensionsordninger. I en række overenskomster på Dansk Handel & Services område er der ligeledes indført en adgang til at skifte pensionsleverandør i medfør af et særligt protokollat til overenskomsterne. Her kan ledelsen ikke ensidigt beslutte at skifte pensionsleverandør, men skal have tilslutning fra et flertal af de berørte medarbejdere efter forudgående information om indholdet af og konsekvenserne ved et skifte. Den enkelte medarbejder kan til gengæld ikke kræve sig overflyttet til en af de generelle pensionsordninger i stedet for den ny firmapension. De overenskomstmæssigt fastsatte betingelser skal også være opfyldt i den ny ordning, og overførsel af medarbejdernes depoter skal ske uden omkostninger for den enkelte. 4. Afsluttende bemærkninger Som det fremgår af det foregående, må både de generelle pensionsordninger og de specifikke firmapensioner anskues i et samspil mellem de arbejds- og forsikringsretlige regelsæt. Samspillet kompliceres generelt af, at hverken den arbejdsretlige eller forsikringsretlige lovgivning indeholder udtrykkelige regler om arbejdsmarkedspension. Det beror til dels på det bevidste politiske valg, at arbejdsmarkedspensionen skal være forankret i overenskomstsystemet, jf. også Bremerudvalgets bemærkninger herom. Det fremtrædende overenskomstmæssige element giver arbejdsmarkedspensionen en ganske særegen karakter i forsikringsretlig henseende. Man kan derfor ikke håndtere det forsikringsretlige mellemværende mellem den enkelte lønmodtager og pensionsinstituttet på samme måde som en almindelig privat forsikringsaftale. Den specielle retlige konstruktion, der er benyttet i arbejdsmarkedspensionen, trænger til et mere grundlæggende analysearbejde. Som led i et sådant analysearbejde og bedømmelsen af konkrete tvister er det efter min opfattelse af central betydning at være opmærksom på pensionsordningens overenskomstmæssige fundament. Det er ikke mindst ganske vigtigt, at de organisationer, som politikerne har betroet ansvaret for arbejdsmarkedspensionerne, også bevarer muligheden for løbende at tilpasse ordningerne til ændrede forhold i arbejdslivet. Indtil det tidspunkt, hvor der måtte blive gennemført specifikke lovregler om arbejdsmarkedspensioner, er de kollektive overenskomster det centrale (privatretlige) retsgrundlag for pensionsordningen og dermed for mellemværendet mellem den enkelte lønmodtager og pensionsinstituttet. 327

14 Noter 1 Artiklen er en stærkt bearbejdet version af et foredrag i Det Danske Selskab for Forsikringsret den 29. marts 2005 om»hvem ejer egentlig arbejdsmarkeds- og firmapensionerne og hvad vedkommer det egentlig medlemmerne?«2 Man skal stadig tilbage til Bernhard Gomard, Privat pension og social sikring, 1968, for at finde en mere grundlæggende analyse af pensionsordningernes retlige karakter. 3 Se Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., Større valgfrihed i pensionsopsparingen, 2003, s. 43 ff. 4 Se i øvrigt nærmere herom hos bl.a. Jørgen Mathiassen, Forvaltningspersonellet, Tjenestemænd og overenskomstansatte, 2. udg. 2000, s. 108 ff, og Oluf Emborg og Peer Schaumburg- Müller, Offentlig personaleret, 1998, s. 175 ff. 5 Se mere udførligt om ATP-ordningen og dens baggrund i betænkning nr. 341/1963 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 6 FT 1985/86, tillæg A, sp. 6321ff, og Forhandlingerne sp ff. 7 Se for en detaljeret beskrivelse af forløbet Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, Fra magtkamp til konsensus, Arbejdsmarkedspensionerne og den danske model, Se nærmere om de konkurrenceretlige spørgsmål Ruth Nielsen, Kollektive overenskomster og konkurrenceretten, U 2001.B27-32, Niklas Bruun & Jari Hellsten (eds.), Collective Agreement and Competition in the EU, 2001, og Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 2004, s. 51 ff. 9 De nærmere vilkår ved skifte af pensionsinstitut er reguleret ved en frivillig aftale i regi af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser (jobskifteaftalen), som en række pensionsinstitutter har tilsluttet sig. 10 Se nærmere om budfunktionen Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 2. udg. 2002, s. 263 ff. 11 Se også om den særlige trepartsstruktur Henning Jønsson & Lisbeth Kjærgaard, 2003, s. 32 f, og betænkning 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, s. 319 ff. 12 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., Betænkning om større valgfrihed i pensionsopsparingen, 2003, s. 233 ff. 13 Se f.eks. Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udg. 2001, s. 35 ff og 504 f, og Jens Kristiansen, Grundlæggende arbejdsret, 2005, s. 327 f. 14 Se f.eks. Henning Jønsson & Lisbeth Kjærgaard, Dansk forsikringsret, 8. udg. 2003, s. 82 ff, 149 og 175 f. 15 Betænkning 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, navnlig s. 319 ff. 16 Försäkringsavtalslag (2005:104), kap. 20 om kollektivavtalsgrundad personförsäkring, 9. Loven hviler på et omfattende udredningsarbejde, jf. navnlig SOU 1986:56 om personförsäkringslag, se særligt s. 175 ff og 447 ff om de overenskomstbaserede forsikringsordninger. Loven er nærmere omtalt hos Bertil Bengtsson, Nyheter i 2005 års försäkringsavtalslag; en översikt, i Nordisk Forsikringstidsskrift 2005, s Se for lignende synspunkt Bernhard Gomard, 1968, s. 114 ff. 18 Lovbkg. nr. 90 af om finansiel virksomhed. 19 Bekendtgørelse nr. 609 af om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgåelse af en livsforsikringsaftale. 20 Se for så vidt angår statsansatte nu Personalestyrelsens cirkulære af om generelle krav til indhold af bidragsfinansierede pensionsordninger i staten. 21 Se Henning Jønsson & Lisbeth Kjærgaard, Dansk forsikringsret, 8. udg. 2003, s. 33, og Mads Bryde Andersen, Aftaleretlige konsekvenser af førtidspensionsreformen på private livs- og pensionsforsikringer, Nordisk Forsikringstidsskrift 2001, s (s. 389 f). 22 Se generelt herom Ole Hasselbalch, s. 501 ff. 23 Se tilsvarende Lars Svenning Andersen, Funktionærret, 3. udg. 2004, s. 253, og Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udg. 2001, s

Arbejdsmarkedspension 2009

Arbejdsmarkedspension 2009 Arbejdsmarkedspension 2009 1 This page intentionally left blank 2 Mads Bryde Andersen & Jens Kristiansen Arbejdsmarkedspension 2009 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 Arbejdsmarkedspension 1. udgave,

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e : 893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold.

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold. N O TAT Individuelle og kollektive rettigheder efter virksomhedsoverdragelseslovens 2 Dette notat redegør for afgrænsningen af individuelle og kollektive rettigheder i forhold til virksomhedsoverdragelseslovens

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508.

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Side 1 af 6 Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Et medlem af en pensionskasse var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

Læs mere

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension NFT 3/1996 Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension af konsulent, cand. jur. Hans Jørgen Steffensen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Hans Jørgen Steffensen De seneste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Er der behov for regler om gruppeforsikring i den danske forsikringsaftalelov?

Er der behov for regler om gruppeforsikring i den danske forsikringsaftalelov? Nordisk försäkringstidskrift 3/2011 Er der behov for regler om gruppeforsikring i den danske forsikringsaftalelov? Af Henning Jønsson, Direktør i Ankenævnet for Forsikring. Artiklen gennemgår nogle retsafgørelser

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod

OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift ( ) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod OPMANDSKENDELSE i faglig voldgift (2011.0058) CO-industri for Dansk Metal for A, B, C og D (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/ DI for Styropack A/S (advokat Karsten Almosetoft) afsagt

Læs mere

Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1

Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1 Aftale af 1. december 2011 Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelse m.v. Virksomhedsomdannelsesaftalen 1 Anvendelsesområde 1.1. For selskaber, der har tilsluttet sig denne aftale, finder

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.

UDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne. 888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 13. december 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri mod DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S ------------------------------------- Mellem klager, CO-industri,

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 24. september 2001. 00-155.134. Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Ellen Andersen, Holger Dock, Lise Høgh

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Af vedtægterne for Investeringen B, således som de fremtræder den 19. oktober 2000, fremgår blandt andet:

Af vedtægterne for Investeringen B, således som de fremtræder den 19. oktober 2000, fremgår blandt andet: Kendelse af 28. februar 2001. 00-176.277. 87 i lov om forsikringsvirksomhed om anbringelse af blandt andet pensionskassers kapital ikke til hinder for investering i investeringsforeningsandele, hvor forsikringstagernes

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Generelle vilkår for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 4 Afsnit C Tilmelding og indbetaling

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret. Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.

Læs mere

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter:

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter: Kendelse af 21. november 2001. 00-224.386. Ikke hjemmel til at undlade forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Lise Høgh, Ellen Andersen og Jan

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet. Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale om fornyelse af Vikaroverenskomst mellem DI Overenskomst II og 3F Fagligt Fælles Forbund for en 2-årig periode. Aftalen indgår i et samlet

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantien

Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantien Sampension Att.: direktionen Tuborg Havnevej 14 2900 Hellerup 29. november 2010 Sampensions afskaffelse af ydelsesgarantien 1. Afgørelse På baggrund af en samlet vurdering, er det Finanstilsynets vurdering,

Læs mere

Pension og livsforsikring

Pension og livsforsikring Pension og livsforsikring Forsikringsbetingelser gældende fra den 1. juni 2013 Nr. 06 13 Indhold 1. Om pension og livsforsikring... 2 1.1. Om udbetaling... 2 1.2. Skat og afgifter... 2 1.3. Forrentning...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 23/2014 (1. afdeling) A Registrerede Revisorer A/S (selv ved advokat Klaus Henrik Lindblad, jf. rpl. 260, stk. 3, nr. 4) mod HK/Danmark som mandatar

Læs mere

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat Orientering nr. 12/2012 Løn og arbejdsforhold 17. april 2012 Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat Gennemgang af de vigtigste ændringer i Den Grafiske Overenskomst med HK/Privat

Læs mere

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur. Pension behøver ikke være svært Pensionsinfo.dk er en god hjælp til dig, der gerne vil have et nemt overblik over din pension uden at skulle finde gamle breve frem eller klikke rundt mellem forskellige

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:

1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd: N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

50.02 O.13 29/2013 Side 1. Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning

50.02 O.13 29/2013 Side 1. Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning Side 1 Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension 90 01.01.2015 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring Pension 90 1. Forsikringen Forsikringen er tegnet som gruppeforsikring i klasse I

Læs mere

Ved "selskaber" forstås livs- og pensionsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser.

Ved selskaber forstås livs- og pensionsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser. Aftale af 1. januar 2013 Aftale om overførsel af pensionsmidler mellem selskaber i forbindelse med forsikredes overgang til anden ansættelse (obligatoriske og frivillige ordninger) Jobskifteaftalen 1 1

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv 2 1 Forsikringsaftalen Forsikringen tegnes i henhold til aftale om gruppelivsforsikring mellem FOA Fag og Arbejde (FOA), kaldet forsikringstager - og PenSam Liv

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

07.72 O.13 19/2014 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Sundhedskartellet Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Formål... 3 Kapitel 2. Aftaler om

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Bilag ALM703 Almindelige forsikringsbetingelser (nr. 703) Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Bilag ALM703 Almindelige forsikringsbetingelser (nr. 703) Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Forsikringsbetingelserne

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Landsoverenskomsten for butik Indgåelse af aftale på butiksområdet Den 28. februar 2010 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten

Læs mere

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder. Orientering Landsoverenskomsten for kontor og lager Kontor og lageroverenskomstens fornyelse Den 26. marts 2010 er der fremsat mæglingsforslag, hvor kontor og lageroverenskomsten optages med et særskilt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014 Sag 99/2013 (1. afdeling) Advokatfirmaet A A/S (advokat Svend Harbo) mod HK/Danmark som mandatar for B (advokat Michael Møllegaard Jessen) I tidligere

Læs mere

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge) Dansk Arbejdsgiverforening 1 Vester Voldgade 113 1790 København V Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: da@da.dk

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION

Læs mere

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

23.10 O.15 Side 1. Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 1 Rammeaftale om supplerende pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Formål... 3 1... 3 Kapitel 2. Aftaler om supplerende pensionsordning...

Læs mere

Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension

Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension Rammeaftale om Supplerende Pension til tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 0.0.0.0 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Aftale om

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Danica Pensions information om beregning af kompensation i forbindelse med tilbud om omvalg

Danica Pensions information om beregning af kompensation i forbindelse med tilbud om omvalg Danica Pension Att.: Direktionen Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby 28. oktober 2013 Ref. ubp J.nr. 6073-0071 Danica Pensions information om beregning af kompensation i forbindelse med tilbud om omvalg Påtale

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Opmandskendelse. i faglig voldgiftssag 2015.0021. Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod. TEKNIQ for.

Opmandskendelse. i faglig voldgiftssag 2015.0021. Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod. TEKNIQ for. Opmandskendelse i faglig voldgiftssag 2015.0021 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod TEKNIQ for Enco A/S VVS (advokat Susanne Oldenburg) Afsagt den 25. juni 2015. Tvisten drejer sig

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0030 Den Til Folketingets Skatteudvalg L130 - Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 27, 30 og 56 af 7. december

Læs mere

Opmandskendelse. 12. oktober 2011. faglig voldgift (FV 2011.0083) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod

Opmandskendelse. 12. oktober 2011. faglig voldgift (FV 2011.0083) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Opmandskendelse af 12. oktober 2011 i faglig voldgift (FV 2011.0083) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for Graff

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2011 Sagerne 149/2008 og 196/2008 (1. afdeling) Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (advokat Jørgen Vinding for begge) mod FOA Fag og Arbejde som mandatar

Læs mere