Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser. Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning

Transkript

1 »Byens træer Beskæringsvejledning«, er udarbejdet som hjælp og støtte for medarbejdere, der henholdsvis bestiller, kontrollerer og udfører træbeskæringsopgaver for Københavns Kommune. Derudover vil beskæringsvejledningen være til inspiration for de, der planlægger og projekterer træplantninger i København. Vejledningen er udarbejdet på grundlag af de specielle forhold, der gælder for træer i Københavns Kommune. Vejledningen er 2. udgave, der i vid udstrækning baserer sig på 1. udgave fra I 2. udgave indgår»beskæring af træer«2. udgave september 2002, der efter aftale med Dansk Træplejeforening er gengivet i sin helhed.»beskæring af træer«er den danske udgave af»european Tree Pruning Guide«udgivet af European Arboricultural Council. Til støtte for udarbejdelsen af Byens træer Beskæringsvejledning, har været en styregruppe bestående af: Forstkandidat Ove Løbner Skov- og Landskabsingeniør Jens J. Knudsen Landskabsarkitekt Dennis Næser Rapportens titel Byens træer Beskæringsvejledning Forfatter Palle Kristoffersen, Skov & Landskab Udgiver Københavns Kommune, Vej & Park Layout og dtp Jette Alsing Larsen, Skov & Landskab Oplag 1000 eks. Fotos Palle Kristoffersen og Paul Plettinx Illustrationer Side 13: Landskabsarkitekt Niels Mansa 2 BESKAE~1.PMD , 09:55

2 Forord Byens træer har meget stor betydning for det grønne København. Det er derfor vigtigt, at beskæringen af træerne bliver udført korrekt således, at træerne såres mindst muligt, at borgerne er sikret mest muligt mod stormfald og ikke mindst, at træerne har en smuk og harmonisk grenbygning. Byens træer Beskæringsvejledning skal medvirke til at styrke kvaliteten af bytræerne i Københavns Kommune. Vejledningen skal bl.a. bruges ved uddannelse af træplejere i Kommune Teknik København og af de medarbejdere i Vej & Park, der beskæftiger sig med projektering og drift af træer i byen. Vejledningen skal endvidere i sammenhæng med Vej & Parks Gadetræsregistrering, Driftsmanual og Drifts- og Plejeplaner, der beskriver målsætningen for de enkelte træplantninger, kunne danne grundlag for udbud, prisfastsættelse, udførelse og kontrol af træbeskæringsopgaver. Jon Pape, Vicedirektør 3 BESKAE~1.PMD , 09:55

3 Beskrivelse af træer Beskrivelse af Københavns Kommunes træer er nødvendig for at kunne definere træernes ønskede udvikling og hvilken pleje, herunder beskæring, træerne skal udsættes for. Definitionerne i beskrivelsen af træer kan desuden være anvendelige ved planlægning og projektering af træplantninger og til at kommunikere internt i kommunen samt eksternt med f.eks. borgerne. I København har Kommunen valgt at beskrive træer og træplantninger ved hjælp af begreber inden for kategorierne: Placering, type og udtryk. Ved at kombinere et begreb fra hver kategori kan alle træer og træplantninger beskrives entydigt, som eksemplerne viser. Solitært fuldkronet torvetræ Platanen på Gråbrødre Torv kan betegnes som et solitært (type) fuldkronet (udtryk) torvetræ (placering). 4 BESKAE~1.PMD , 09:55

4 Række formklippede torvetræer Lindetræerne ved Mindeankret i Nyhavn kan beskrives som en række (type) formklippede (udtryk) torvetræer (placering). Række fuldkronede gadetræer Platantræerne på Frederiksborgvej kan beskrives som en række (type) fuldkronede (udtryk) gadetræer (placering). 5 BESKAE~1.PMD , 09:55

5 Placering Træer kan være placeret under fire forskellige forhold, der hver stiller specielle krav til, hvordan de er etableret, og hvordan de kan udvikles og skal plejes. Gadetræer Træer plantet i gaderummet og langs veje er oftest præget af de begrænsede pladsforhold og er tilpasset de krav, trafikken stiller. Torvetræer For træer plantet på torve og pladser stilles normalt ikke krav om, at der skal være færdsel med høje biler under kronerne. 6 BESKAE~1.PMD , 09:55

6 Parktræer Træer i parkerne skal afpasses efter de æstetiske forventninger og krav brugen og driften af parken stiller. Naturtræer I naturområder stilles ingen krav til det enkelte træs form eller udtryk. Træerne skal udvikles naturligt og normalt uden anden indblanding end regulering af afstanden mellem træerne. 7 BESKAE~1.PMD , 09:55

7 Beplantningstyper Træer står alene eller flere sammen i grupper eller rækker. Beplantningstypen har betydning for, hvordan de enkelte træer kan og skal udvikle sig og til den ønskede grad af ensartethed. Beplantningstypen afspejler sig i valget af træer, og i den pleje de udsættes for. Solitærtræer Solitærtræer er træer, der står alene og kan udvikle sig frit. Et solitærtræ kan derved stå markant og skulpturelt i gaderummet. Der accepteres store variationer og karakteristiske kronebygninger hos solitærtræer. En eventuelt afvigende kroneform må ikke medføre stabilitetsproblemer eller medføre forringet sikkerhed. Trægrupper Trægrupper kan bestå af træer af samme art, klon og alder, eller gruppen kan bestå af træer af forskellig art og alder. Afhængig af disse forudsætninger kan trægrupper være ensartede eller varierede i deres udtryk. Begge dele kan opfattes som smukt og kan bidrage med oplevelser i byen. Trægrupper findes især i parker, men også i gaderum. Plejen af træerne kan enten forstærke ensartetheden eller variationen. 8 BESKAE~1.PMD , 09:55

8 Trærækker og alléer Trærækker og alléer er de mest markante beplantningstyper i byen. I en trærække kan afstanden mellem træerne variere, hvor en allé har ensartet planteafstand. Træer i rækker og alléer er af samme art og klon og er smukkest, når de ligner hinanden. Der kan være en vis aldersvariation på grund af udskiftninger. Træer i rækker og alléer skal plejes sådan, at ensartetheden forstærkes. 9 BESKAE~1.PMD , 09:55

9 Træernes udtryk Træer kan være fuldkronede med et fritvoksende udtryk eller være mere eller mindre formet. Det ønskede udtryk bestemmer, hvordan træerne skal beskæres. Træer, der beskæres til en ønsket form og udtryk, er smukkest efter, de om vinteren er blevet beskåret. Efterårsbeskæring er derfor at foretrække. Fuldkronede træer Fuldkronede træer har fået lov at udvikle en arts- og sortskarakteristisk krone tilpasset de overordnede krav om frihøjde og fritrumsprofil. I byen vil fuldkronede træer kræve beskæring for at udvikle sig efter hensigten. Korrekt udvikling kræver regelmæssigt udførte beskæringsindgreb af begrænset omfang. Beskæringsindgrebene må ikke påvirke træets form og udseende. Formklippede træer Formklippede træer fremstår i en stram regelmæssig facon, der kan være firkantet, pyramidal cylindrisk, kugleformet eller kegleformet. Ved projektering af formklippede træer skal der tages stilling til størrelse og facon, og der skal oplyses eksakte mål for plejen. Plejen af formklippede træer starter, når træerne er små. Formklipning af træer er ikke en nødløsning, når fuldkronde træer skygger eller er blevet for store. 10 BESKAE~1.PMD , 09:56

10 Knudebeskårne træer På træer, hvis grene skæres tilbage til samme punkt en gang om året, vil der dannes knuder for enden af grenene. Knudebeskårne træer fremstår ligesom formede træer i en stram facon, der kan være firkantet, pyramidal cylindrisk, kugleformet eller kegleformet. Ved projektering af knudebeskårne træer skal der tages stilling til størrelse og facon, og der skal oplyses eksakte mål for plejen. Knudebeskæring skal forberedes, mens træerne er unge, hvor fordeling og afstand mellem de knudebærende grene besluttes. Kronereducerede træer Kronereducerede træer har på et tidspunkt været udsat for en markant reduktion af kronen, måske i form af en styning. Kronereduktion var især tidligere knyttet til de nu forsvundne elmetræer og findes nu kun i begrænset omgang. Metoden bør ikke fremover anvendes på nye træer, idet de mister deres naturlige stabilitet og skønhed. Eksisterende kronereducerede træer skal med års mellemrum kronereduceres igen for at sikre deres stabilitet. 11 BESKAE~1.PMD , 09:56

11 Funktionskrav til træer For at sikre træerne en vækstmæssig forsvarlig udvikling og samtidig tilpasse dem til byens funktioner er der nogle regler, der skal overholdes dels af hensyn til træerne og dels af hensyn til funktionerne. Krone-stamme forhold For at træerne kan bevare et vækstmæssigt optimalt forhold mellem stamme og krone, må dette forhold ikke være over 1:2. Dette betyder, at kronens højde skal være det dobbelte af stammehøjden. Træerne må derfor ikke stammes højere op end til 1 / 3 af træets totalhøjde. Når denne regel overholdes sikres, at træerne ikke stammes for hurtigt op, hvilket kan reducere deres tilvækst og sundhed. Træer der har dette stamme-kroneforhold er normalt også harmoniske at se på. Gennemgående stamme Træer der har én gennemgående stamme fra roden og op gennem kronen er normalt mere stabile og mere sikre, end træer hvor stammen i lav højde forgrener sig i flere stammer eller sidegrene. Træer med én gennemgående stamme er typisk mere fleksible og kan bedre tilpasses de krav, som en placering i byen kræver. For gade- og torvetræer i København kræves det, at der er én gennemgående stamme op til 2 / 3 af træernes forventede totalhøjde. Over 2 / 3 af den forventede totalhøjde tillades solitær kronedannelse og opbygningsbeskæring ophører typisk, når træet når denne højde. Den gennemgående stamme skal ikke nødvendigvis være ret, men skal tydeligt kunne erkendes op gennem kronen. Lokale målsætinger Foruden de generelle beskrivelser af træplantninger vil driftsplaner med lokale målsætninger for træplantninger typisk indeholde beskrivelser af træernes forventede totalhøjde på lokaliteten samt krav om fritrumsprofiler. Et 50-årigt lindetræ vil under byforhold typisk blive ca. 15 m højt og skal dermed beskæres, så det udvikler gennemgående stamme op til max. 10 m s højde og kan samtidig være stammet op til 5 m s højde. Gadetræer i København forventes ikke fremover at blive over 20 m høje, hvilket betyder, at de maksimalt behøver at have udviklet gennemgående stamme op til ca. 14 m s højde. Gadetræer Der er ofte ikke meget plads til gadetræer, og for at de kan tilpasses de funktioner, der er i gaderummet skal de have en gennemgående stamme. Den gennemgående stamme muliggør opstamning til min. 4,5 m s frihøjde over kørebanen, som er et lovkrav. Over fortov og cykelsti gælder et krav om min. 2,7 m frihøjde. Det skal undgås, at træerne for at opfylde kravet om maksimal opstamning til 1 / 3 af totalhøjden bliver skæve med lav krone over cykelsti eller fortov og høj krone over kørebanen. Indtil træerne kan stammes op til de krævede 4,5 m, kan deres kroner holdes smalle så det sikres at der ikke sker afrivning af grene. 12 BESKAE~1.PMD , 09:56

12 x 4,5 m x 4,5 m x 4,5 m x 2 m x x 2 m x x 2 m x År Det nyplantede træ har en smal krone, der ikke rækker ud over kørebanen. Færdsel under træerne kræver stor sikkerhed. Der må ikke være risiko for nedfald af grene. Torvetræer På torve og pladser kræves, at træerne skal være opstammet til min. 2,7 m s højde og højere såfremt, det er foreskrevet i driftsplanen. Træerne skal have udviklet en gennemgående stamme og en grenopbygningen, der kan sikre, at træerne til enhver tid vil kunne opstammes yderligere, hvis en ændring af funktionerne omkring dem kræver det. Færdsel og ophold på torve og pladser stiller meget stor sikkerhedskrav til træerne. Der må År Træet stammes op og udvikler en bredere krone, der op til 4,5 m s højde afpasses færdslen. ikke være risiko for nedfald af grene. Parktræer Træer i parker kan have grene helt til jorden, eller de kan være mere eller mindre opstammede. Selv store fuldkronede træer, der på afstand ikke virker opstammede, har typisk de laveste grene siddende i flere meters højde. Når træerne bliver ældre, vil de nederste grene komme til at hænge og danner dermed en krone helt til jorden. Selvom der ønskes fritvoksende træer kan det for at fremme en artskarakterisk udvikling være nødvendigt at foretage enkelte korrigerende beskæringer nogle År Træet er stammet op til 4,5 m s højde og kronen kan udvikles frit over kørebanen. år efter plantning eller efter fritstilling af træer i bevoksninger. Langs stier, ved opholdspladser og på legepladser kræver færdsel og ophold stor sikkerhed. Der må ikke være risiko for nedfald af grene eller ustabile træer. Øvrige steder i parken stilles mindre krav til sikkerheden. Naturtræer I naturområder skal træerne som hovedregel udvikle sin naturlige form og udtryk. Langs stier og ved opholdspladser stiller færdsel og ophold dog et vist krav om sikkerhed og fritrumsprofil for publikum. Dette opfyldes ved fældning og rydninger og kun undtagelsesvist ved enkelttræ pleje. 13 BESKAE~1.PMD , 09:56

13 Indgang til beskæringsopgave Når en beskæringsopgave skal udføres, bør man altid starte med en grundig vurdering, der tager udgangspunkt i denne Beskæringsvejledning samt driftsplaner med lokale målsætninger. Ved vurderingen skal man, i henhold til guiden»beskæring af træer«, placere træet i en aldersgruppe og dets udviklingstrin skal samtidig vurderes. Når træets alder og udviklingstrin er fastlagt, er der en række tilhørende beskæringsmetoder, der kan anvendes. I figuren er angivet, hvilke beskæringsindgreb der indgår i beskæring af henholdsvis et træ på 15 år, der kategoriseres som ungt, og et træ på over 50 år der kategoriseres som gammelt. Der ses her en forskel mellem det unge træ der via beskæring skal udvikle sig for at tilpasses byens krav og det gamle træ, der skal fastholdes i en sund og sikkerhedsmæssig forsvarlig tilstand. Træ Træ Besigtigelse Vurdering af alder Placering i kategori Besigtigelse Vurdering af alder Placering i kategori Ungt træ ca. 15 år Modent træ over 50 år Opbygningsbeskæring Opstamning Opstamning Kronepleje Kronetynding Kronetynding Kronereduktion Ungt træ på 15 år. Modent træ over 50 år. 14 BESKAE~1.PMD , 09:56

14 Beskæring af træer De følgende afsnit stammer fra guiden Beskæring af Træer, 2. udgave 2002 udgivet af Dansk Træplejeforening. Tilladelse til gengivelsen er givet til Københavns Kommune på specificerede vilkår. Dansk Træplejeforening BESKAE~1.PMD , 09:56

15 1 Beskæring af træer 1.1 Omfang Guiden skal harmonisere træbeskæringspraksis i Europa. Guiden beskriver beskæringsmetoder for løvfældende og stedsegrønne træer med hovedvægt på gade- og vejtræer. Den forholder sig ikke til skovbrug, juletræer, frugttræer, buske, hække eller rodbeskæring, selvom nogle af principperne også vil være gældende her. Guiden indeholder desuden et afsnit om Værktøj og klatreteknik. Jura og forsikring er udeladt. 1.2 Formål Guiden er oprindeligt skrevet på engelsk i regi af European Arboricultural Council (Det Europæiske Træplejeråd) og er herefter oversat til dansk. Det er et ønske at få guiden ophøjet til en Dansk Standard. Guiden skal justeres hvert 5. år af Træplejerådet. 1.3 Anvendelse Denne guide er tilegnet alle, som planlægger, bestiller og udfører træbeskæring. Træbeskæring er potentielt farlig for de der udfører det, såvel som for mennesker og ejendomme i nærheden. European Arboricultural Council har udarbejdet en anvisning:»work Operations. A guide to safe work practice«, der er udkommet i en dansk udgave»arbejde i Træer«som behandler de sikkerhedsmæsssige forhold ved træbeskæring, og som dermed supplerer denne guide. 16 BESKAE~1.PMD , 09:56

16 2 Træbiologi Træbiologi er læren om de levende processer. For at forstå hvordan og hvorfor træbeskæring udføres er det nødvendigt at kende til træbiologi. 2.1 Grenens fastgørelse til stammen 1 Træer gentager den samme vækstproces hvert år. I forår og tidlig sommer er det fortrinsvis grenen, der producerer ved rundt om og under grenens tilhæftning på stammen. Figur 1. Senere på sommeren vokser stammeved hen over grenveddet. På denne måde låses grenen fast til stammen. Figur 1 og figur 2 viser tydeligt forskellen mellem grenved og stammeved. Der må kun skæres i grenveddet. 2 2 Barken mellem stamme og gren presses på de fleste arter opad og udad og danner derved grenbarksporet. Figur 3. Der findes undtagelser fra denne regel, og i disse tilfælde vil grenen ikke være fastlåst til stammen. Indvokset bark findes da som regel mellem stamme og gren. Grene med indvokset bark har ofte en»v«formet fordybning som figur 4, dog ikke alle. 2.2 Grenveds forsvarssystem 3 Træer har et naturligt forsvarssystem mod angreb af nedbrydende organismer. I denne proces danner det levende væv en biologisk reaktionszone for at modstå spredning af råd ind i træet. Når grene afskæres, skal dette naturlige forsvarssystem efterlades ubeskadiget BESKAE~1.PMD , 09:56

17 3 Beskæringssnit Vægten af grenen skal reduceres ved afskæring i sektioner eller ved at bruge tre snit som vist på figur 5. Snit 3 kaldes det endelige snit. 3.1 Endeligt snit Diameteren af det endelige snit skal være mindre end 1 / 3 af diameteren på den stamme eller gren den afskæres fra Levende gren med grenkrave Stammeved udvikler ofte en grenkrave ved basis af grenen. Forekomsten af grenkrave varierer fra art til art. Kraven består for det meste af stammeved, og derfor skal grenen afskæres uden for kraven. Figur Levende gren uden grenkrave Snittet skal begynde uden for barksporet og følge stammen nedad. Ændringen fra det kendte udadskrånende snit er besluttet, fordi der som regel dannes et dødt område under såret et kort stykke ned ad stammen. Området overvokses meget langsomt. Figur Død eller døende gren Der dannes normalt en grenkrave ved basis af en død eller døende gren. Snittet skal lægges lige uden for grenkraven. Figur Gren med indvokset bark Snittet skal lægges tæt ind mod stammen uden at såre denne. Figur Tvejesnit 8 Tvejer opstår, når en stamme deler sig i to eller flere stammer. Tvejen kan være stærk, når barken er presset op i barksporet, eller kan være svag, når barken er indvokset mellem de to stammer. Enkeltstammede træer foretrækkes normalt, dog afhængig af art og funktion. 18 BESKAE~1.PMD , 09:56

18 Når en konkurrerende stamme skal bortskæres lægges snittet tæt på den tilbageblivende stamme og uden for barksporet. Figur 10. Placeringen af barksporet bestemmer vinklen på snittet. Beskæringen skal foretages mens træet er ungt Reduktionssnit Reduktionssnit anvendes, når en gren eller krone skal reduceres i størrelse. Snittet skal bruges i stedet for topkapningssnittet (se 3.4). Diameteren af den tilbageværende gren skal mindst være 1 / 3 af diameteren på den afskårne gren. Snittet skal lægges tæt på den tilbageværende gren og på den anden side af barksporet. Figur Store sår vil udvikle råd, og vanris vil fremkomme nær ved såret. Disse uønskede bivirkninger skal tages med i overvejelserne før tilbageskæring udføres. 3.4 Topkapningssnit 11 Topkapningssnit er et snit mellem sidegrene. Snittet giver alvorlige rådproblemer for træet og må ikke benyttes. Figur BESKAE~1.PMD , 09:56

19 4 Træbeskæring Træer har normalt ikke fordel af at blive beskåret. Beskæring skal først udføres efter overvejelser med formålet og efter en grundig inspektion af træet. Inspektion af træet skal inkludere en gennemgang af træets sundhedstilstand, vækstform, stabilitet og struktur. Resultatet af denne inspektion danner grundlag for at udføre en korrekt beskæring. Fjernelse af en konkurrerende stamme eller en stor gren bør gøres i to eller flere etaper med års mellemrum. Når man fjerner en del af en konkurrerende stamme eller en uønsket gren år før den endelige afskæring, vil den tilbageværende stamme blive dominerende. Størrelsen af beskæringssnittet vil proportionalt blive mindre. En bivirkning af beskæring er risikoen for, at der udvikles råd i stammen bag ved snittet. Nogle slægter som Aesculus, Betula og Populus har et svagt forsvarssystem, og derfor skal snittene være små. Andre slægter som Platanus, Quercus og Tilia har stærkere forsvarssystemer og tåler derfor større snit. Træbeskæreren skal kende og respektere disse forskelle. 4.1 Ved plantning Træer skal modtages fra planteskolen med en velformet krone og uden friske sår. Grene knækket under transport og håndtering skal beskæres. Korrigerende beskæring kan foretages på årsskud, men ikke ved afskæring på stammen. Træer skal normalt ikke beskæres for at afbalancere rod/top forholdet, efter at træerne har mistet rødder ved optagning i planteskolen Formål At fjerne knækkede grene og justere kroneformen hvis plantekvaliteten er dårlig. Af hensyn til træets struktur kan lave sidegrenes årsskud reduceres til 1 / BESKAE~1.PMD , 09:56

20 4.1.2 Anvendte metoder Kronepleje (5.3) og let opbygningsbeskæring (5.1). 4.2 Det unge træ Tidlig start med beskæring af unge træer i god vækst er vigtigt for deres fremtidige udvikling og funktion. Specielt gadetræer betragtes som unge, indtil de er blevet opstammet til den af trafikhensyn krævede frihøjde Formål Formålet med at beskære unge træer er at fortsætte det arbejde, der er begyndt i planteskolen. Beskæringen har til hensigt at udvikle en stærk, velafbalanceret grenstruktur på en enkelt stamme og sikre, at træet kan opstammes til en forudbestemt højde. Blivende sidegrene skal have afstand imellem sig i overensstemmelse med artens karakteristika. Blivende sidegrene skal ikke være mere end ½ af diameteren af stammen målt umiddelbart over grenen. Grene må ikke afskæres ved stammen før træet har opnået fuld vækstkraft efter plantning. Mindre sidegrene kan midlertidigt lades tilbage mellem de blivende sidegrene for at øge stammens tilvækst og træets vitalitet. Diameteren af midlertidige grene må ikke overstige 1 / 3 af stammens diameter Anvendte metoder Opbygningsbeskæring (5.1), opstamning (5.2) og kronetynding (5.4). 4.3 Det modne træ Det modne træ har nået dets endelige stammehøjde eller er godt forberedt for yderligere opstamning og har en god grenstruktur. Efterhånden som træet bliver ældre skal færre grene fjernes. 21 BESKAE~1.PMD , 09:56

21 På modne træer er det ofte for sent at ændre kroneformen eller fjerne konkurrerende stammer og store grene Formål At opretholde eller forbedre sikkerhed, sundhed, struktur og fremtoning Anvendte metoder Opstamning (5.2), kronepleje (5.3), kronetynding (5.4) og kronereduktion (5.5). 4.4 Det gamle træ Under byforhold skal gamle træer beskæres, så længe beskæring kan forbedre træets stabilitet og sikkerhed. Specielt døde og døende grene skal fjernes. Efterhånden som træet bliver gammelt, skal kun ganske få levende grene fjernes Formål At bevare det gamle træ sikkerhedsmæssigt forsvarligt med behørig respekt for den naturlige kroneform og skønhed. Træer kan bevares alene af historiske årsager Anvendte metoder Kronepleje (5.3), kronereduktion (5.5) og kronerestaurering (5.6). 22 BESKAE~1.PMD , 09:56

22 5 Beskæringsmetoder Træbeskæring kan opdeles i en række metoder, der ofte kombineres. Ubeskåret Opbygningsbeskæring Formålet med opbygningsbeskæring er at hjælpe det unge træ med at udvikle sig til et stærkt og velformet træ. Strukturen i træet kan forbedres ved bortskæring af grene, så der opnås en ensartethed i deres indbyrdes afstand. Figur 13 og 14. Svage grene med indvokset bark skal fjernes eller reduceres. 5.2 Opstamning Der er mange årsager til opstamning, for eksempel at give mere lys og give plads for trafik. Minimumsfrihøjden over kørebaner i Danmark er generelt 4,5 m og over cykelsti og fortove 2,7 m. Der kan lokalt være fastsat andre højdekrav. 14 Opbygningsbeskåret Opstamning omfatter bortskæring af de laveste grene og forberedelse af lave grene for fremtidig bortskæring. Figur 15 og 20. For at opnå et harmonisk træ ved opstamning skal kronen udgøre mindst 2 / 3 af træets totalhøjde. Figur Kronepleje Formålet med kronepleje er at bevare træet i en sikker og sund tilstand. Ved kronepleje forstås bortskæring af døde, døende, syge, krydsende, svagt tilhæftede grene og undertiden grene i svag vækst. 15 Krone/stammeforhold 23 BESKAE~1.PMD , 09:57

23 5.4 Kronetynding Kronetynding kan anvendes for at give mere lys under træet, for at reducere vindmodstanden eller for at fjerne vægt fra tunge grene. Figur 17 og 21. Ubeskåret 16 Ved kronetynding forstås bortskæring af en lille andel af sekundære og mindre kronegrene. Ofte er 5 % eller 10 % tilstrækkeligt. Tyndingen må ikke overstige 15 %. Kronetynding skal medføre en ensartet løvmængde på en jævnt fordelt grenstruktur. Kronetynding anvendes normalt kun på løvfældende træer. (I Danmark anvendes kronetynding undertiden på f.eks. Pinus). Kronetynding inkluderer altid kronepleje, og ændrer ikke størrelsen eller formen på træet. Hos nogle arter vil overdreven kronetynding stimulere uønsket produktion af vanris. Kronetyndet Kronereduktion Kronereduktion kan anvendes for at reducere omfanget af kronen, idet det samtidig tilstræbes at bevare dens naturlige form. Kronereduktion bør være en undtagelse, og træbeskæreren skal være opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre på alle arter. Grene reduceres i længde ved bortskæring over en sidegren eller sideskud. Topkapningssnit må ikke anvendes. Se også pkt Når der anvendes reduktionssnit skal diameteren af den tilbageværende gren være mindst 1 / 3 af diameteren af den gren der afskæres. Der må fjernes op til 1 / 3 af den totale løvmasse. Figur 18 og 22. Kronereduceret Delvis kronereduktion Det kan være nødvendigt at anvende en delvis kronereduktion, hvis bygninger er i konflikt med en trækrone, eller hvor nye bygninger er opført tæt ved eksisterende træer. I tilfælde, hvor træer 24 BESKAE~1.PMD , 09:57

24 står tæt ved skel, og de er til gene for naboer, kan det komme på tale at anvende en delvis kronereduktion. Anbefalingerne nævnt under pkt. 5.5 skal følges. Ubeskåret Opstammet Kronerestaurering Formålet med kronerestaurering er at bygge en ny krone på sunde og stabile grene. Beskadigede eller døde grene skæres tilbage til sundt ved. Kronerestaurering anvendes på værdifulde gamle træer, der har mistet deres naturlige form og struktur ved stormskade, topkapning, toptørhed eller sygdom. Kronerestaurering kan udføres på mange slægter. Nogle slægter (f.eks. Fagus) er ikke mulige at restaurere. Kronerestaurering på gamle træer kan gøres i flere etaper med intervaller på nogle år. Dette vil give træets forsvarssystemer optimal mulighed for at blive aktiveret, inden det endelige beskæringssnit udføres. Et kronerestaureret træ skal observeres, så længe det lever. Kronetyndet 21 Hvis et træ bliver beskadiget eller skåret kraftigt tilbage, vil der som regel dannes mange vanris. Da disse vanris kan have dårlig tilhæftning til gammelt ved, skal vanris generelt reduceres til deres basis hvert år. Hvis træet er vækstkraftigt, kan der udvælges et antal vanris til at forme en ny krone. I nogle tilfælde kan montering af et kronestabiliseringssystem hjælpe til at bevare kronen. Kronereduceret BESKAE~1.PMD , 09:57

25 6 Beskæringstidspunkter Generelt kan træer beskæres hele året. Fastlæggelse af beskæringstidspunkter baseres derfor på afvejning af forskellige hensyn. Sæsonmæssige ekstremer og lokale forhold kan ændre på de generelle anbefalinger. Kronepleje (5.3) kan generelt udføres når som helst på året. 6.1 Biologiske hensyn Det anbefales at beskære om sommeren, når træerne er biologisk aktive og hurtigt kan reagere på beskæringsindgrebet. Beskæring bør undgås omkring løvspring og igen omkring løvfald, når bladenes energi skal oplagres i træet. Træer i prunusslægten bør beskæres efter blomstring for at mindske risikoen for bakteriel infektion. 6.2 Æstetiske hensyn Acer, Betula, Juglans og enkelte andre slægter bør beskæres lige efter løvfald for at undgå generende»blødning«fra beskæringsstederne, hvilket dog generelt ikke anses for at skade træerne. 6.3 Praktiske hensyn Træbeskæring udføres ofte om vinteren, hvor kronens form og struktur bedre ses, når træet står uden blade. Det foretrækkes ofte, at træerne beskæres om vinteren, hvor omfanget af andre udendørs opgaver er mindst. 26 BESKAE~1.PMD , 09:57

26 7 Beskæringsintervaller For at sikre den bedste udvikling og skabe sunde og sikre træer, bør de inspiceres regelmæssigt og om nødvendigt beskæres. Denne rutine er speciel vigtig for gade- og vejtræer. Den følgende tabel kan anvendes som rettesnor, men træer skal plejes og forvaltes efter deres individuelle behov. Der vil være variationer afhængig af art, vitalitet, placering og andre udefra kommende påvirkninger. Kategori År efter plantning Beskæringsinterval Nyplantede træer Mindre end 2 Ingen beskæring Unge træer 3 til 10 2 år Unge træer 10 til 30 4 til 5 år Modne træer 30 til 50 6 til 8 år Gamle træer Mere end år 27 BESKAE~1.PMD , 09:57

27 8 Formning af træer Træer kan beskæres af hensyn til arkitektoniske ønsker, og kronen kan formes på mange måder. Træer reagerer forskelligt på denne form for beskæring, og det er derfor vigtigt at vælge de rigtige arter til hvert formål og kroneform. Kroneformning skal starte, når træerne er unge. Før beskæring Knudebeskæring Knudebeskæring er en metode, hvor grene skæres tilbage til samme punkt en gang om året, eventuelt hvert andet eller hvert tredje år. Dermed dannes knuder for enden af alle grene. Da træet oplagrer energi i disse knuder må de ikke såres eller bortskæres. Figur 23 og Formål Knudebeskårne træer giver en helt speciel ornamental effekt. Gennemført knudebeskæring kan skabe og bevare træer i forudbestemt højde og form. Efter beskæring 24 Knuderne skabes og udvikles ved gentagen beskæring ved samme punkt Metoder For at forme en knude skal grenen være 2-5 cm tyk før den beskæres første gang. Grenene skal være jævnt fordelt på stammen med passende indbyrdes afstand. Årsskuddene på knuderne skal skæres af med rene snit, og der må ikke efterlades stubbe. Figur 24. Et til tre årsskud på hver knude kan efter afkortning bevares som safttrækkere. 28 BESKAE~1.PMD , 09:57

28 8.2 Espaliertræer Espaliertræer bruges til at dække mure eller tremmer. Espaliertræer indrammer formelle haver eller former lave grønne, tætte vægge i parker og på gader Formål Espalierbeskæring er en kombination af beskæring og tilbinding af grene, så de vokser i ét plan Metoder Espaliertræer er normalt forberedt i planteskolen. Rækker af espaliertræer behøver speciel støtte for at udvikle det ønskede mønster af grene. Beskæring og tilbinding skal udføres hvert år. Tilbindingsbånd skal kontrolleres regelmæssigt i løbet af året. 8.3 Formede træer Træer kan klippes (runde, firkantede, pyramidale) så de fremstår med en stram regelmæssig form. Formede træer kan være enkeltstående såvel som flere samlet til f.eks. stammehække. Formede træer anvendes til at indramme eller møblere torve, parker og haver Formål Kronen beskæres (klippes) til en stabil og velafbalanceret form. Den forudbestemte form skal overholdes. Normalt skal formede træers kroner være lidt bredere forneden end i toppen Metoder Formede træer skal beskæres, når det er nødvendigt, hvilket kan være én til flere gange årligt. 29 BESKAE~1.PMD , 09:57

29 9 Nåletræer Når nåletræer gror solitært eller i grupper skal beskæring begrænses til opbygningsbeskæring (5.1). Den bedste form hos nåletræer sikres ved at fremme en enkelt gennemgående stamme med sidegrene, så længe det er muligt. Nogle nåletræer, specielt Pinus, mister deres laveste grene ret tidligt i deres udviking og en fortsat fjernelse af lave døde grene vil forbedre deres udseende og sundhed. Nogle nåletræer som f.eks. Chamaecyparis tåler at blive beskåret som hække, når grendiameteren er lille. De fleste nåletræer tåler kun let beskæring. 9.1 Beskæringstidspunkter Generelt for beskæringstidspunkter; se kap. 6. Nåletræer brugt som hække og lignende skal beskæres fra slutningen af maj til slutningen af september. Hvis der kun udføres en klipning er juli eller august at foretrække, da dette normalt vil resultere i mindre nyvækst frem til næste klipning. 10 Sårbehandling Udvikling af råd kan forebygges ved anvendelse af korrekte beskæringsmetoder. Sårmaling skal kun bruges, hvis det forlanges. De tilgængelige sårbehandlingsmidler forebygger ikke angreb af råd i det lange løb og kan endda forværre et rådangreb. 30 BESKAE~1.PMD , 09:57

30 11 Værktøj og klatreteknik En grundig inspektion af træets struktur skal foretages af træklatreren, før han starter, for at sikre at træet er tilstrækkeligt sikkert at klatre i. Sikkerhedsbestemmelser og -instruktioner skal respekteres. Udstyr og arbejdsmetoder, der skader træets bark, skal undgås. Klatresporer må ikke anvendes, da sårene kan forårsage rådangreb. For at undgå overførsel af sygdomme som elmesyge og bakteriekræft til sundt ved skal beskæringsværktøj desinficeres, før det endelige snit foretages. Effekten af desinficering er ikke garanteret. Håndsave foretrækkes fremfor motorsave. Syge træer skal beskæres sidst, hvis det er muligt. Beskæring af sunde træer stiller ikke krav om desinficering af beskæringsværktøj. 12 Jura og forsikring 12.1 Forsikring At arbejde i træer er potentielt farligt og skal kun udføres af trænet, erfarent og korrekt udstyret mandskab. Personer, der udfører arbejde med beskæring af træer skal have deres forsikringsforhold i orden både i forhold til dem selv, deres kunder og tredjemand Beskyttelse af træer Træejeren og træbeskæreren skal sikre sig, at træerne ikke er omfattet af fredninger, lokalplansbestemmelser eller lignende før beskæring udføres. 31 BESKAE~1.PMD , 09:57