Naturparkens geologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturparkens geologi"

Transkript

1 Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan tunnel- og smeltevandsdalene gennemskærer Nordsjælland på netop dette sted. Naturparkens geologiske fortid er omdiskuteret blandt geologer, og teorierne har ændret sig gennem tiderne. Denne populære gengivelse med tilføjede eksempler indledes med det forenklede billede, der stammer fra den udflugtsvejledning, som geologerne i Naturparkens arbejdsudvalg udarbejdede i 1947 (genoptrykt i 1977), da det giver en enkel forståelse for tilblivelsens grundlæggende elementer. Bagefter redegøres der for nogle af de senere teorier. Morænen Morænefladerne og tunneldalene er opstået for til år siden. En vældig indlandsis havde bredt sig fra Skandinavien og dækket hele den Figur 1. Reliefkort for Nordsjælland med Naturparken markeret. Skandinaviske Halvø, Østersøen og Kattegat med tilgrænsede områder, herunder hele Danmark med undtagelse af det sydvestlige Jylland, der var isfrit. Bræen var adskilligt større en den, der i nutiden dækker Grønland og havde muligvis ligeledes en tykkelse på flere kilometer. Denne vældige bræ var imidlertid på det tidspunkt, da landskabet ved Farum blev udformet, allerede ved at smelte bort. Det meste af Danmark var dengang befriet for isen; kun Sjællands sydøstlige halvdel var endnu dækket af bræen, der gennem Østersøen og det sydlige Øresunds lavninger langsomt gled frem, først mod syd, senere mod nordvest. Isranden har en tid ligget vest for Slangerup. Isen var ikke ren, men fyldt med sten, grus, sand og ler, der, efterhånden som den smeltede, blev aflejret. Men isen har dog stadig været i bevægelse og har glattet, hvad der lå under den. Et sådant jævnt terræn kaldes en moræneflade. Ved en moræne forstår man alt det materiale, som gletsjeren har aflejret. Store og små sten, grus, sand og ler ligger her blandet mellem hinanden og viser ingen sortering eller lagdeling. Hvis der blot er så meget ler, at det udgør 1/6 eller 1/5 af hele blandingen, er morænen fast sammenhængende og hård i tør tilstand og kan i våd tilstand æltes som en dej. Den kaldes da trods det ringe lerindhold for moræneler. Hvis mindre end 1/6 af blandingen er ler, falder det i tør tilstand fra hinanden og kaldes morænesand. Tunneldalene Hvis vi skal forstå tunneldalenes tilblivelse, må vi være klar over, at gletsjerisen var gennemstrøet af sprækker. Nogle steder nåede disse sprækker måske fra isens overflade helt ned til bunden flere hundrede meter nede. I sprækkerne har der navnlig om sommeren samlet sig vand, men det meste af smeltevandet samlede sig ved bunden af gletsjeren og strømmede udad mod isranden, hvor det væltede ud i det åbne land gennem en gletsjerport. Inde under isen har det været under stærkt tryk fra det smeltevand, der stod helt op i sprækkerne. Derfor har det med stor kraft kunnet strømme både ned ad bakke og opad bakke, indesluttet som

2 Figur 2. Principskitse for tunneldal (Turvejledning I, 1947) smeltede, blev de dybeste, langstrakte huller i tunneldalen fyldt med vand, der dannede søer, de såkaldte langsøer. [Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø] det var mellem isen og dens underlag, ligesom i vandrørene. Nogle steder har smeltevandet løbet i en tunnel i selve isen, andre steder har det gravet sig dybt ned i morænen. Derfor er en tunneldal meget uregelmæssig i sin form; snart er den meget dyb, og på nogle strækninger kan den være helt udvisket. Det sidste er tilfældet, hvor smeltevandet har dannet sit tunnelrør helt oppe i isen, for der har det naturligvis ikke kunnet grave nogen dal i underlaget. Af samme grund er bredden af en tunneldal snart stor, og snart er den ganske ringe. Da isen Åsene Først har en smeltevandsflod i en bred tunnel under isen gravet tunneldalen ud. På et senere tidspunkt har isen mistet sin evne til at bevæge sig, meget af den er smeltet bort, og resten har, fyldt med moræne, som dødis, hvilet over landskabet og navnlig fyldt op i de dale, der forud var dannet af smeltevandet. I disse dale har der stadig været tunneller, gennem hvilke smeltevandet strømmede, men de har været smallere, end de, der fandtes, da tunneldalene blev udgravet mængden af smeltevand har været ringere end forud, og smeltevandet har indeholdt store, opslemmede mængder af ler, sand og sten. Tidligere gravede smeltevandet en bred dal ud da både vandmængden og farten blev mindre, var det ikke i stand til at transportere så meget materiale, men måtte aflejre det i den smalle tunnels bund. [Ses ved Farum Sø, Lang-åsen og Uggeløse Skov] Figur 3. Åsdannelse (Turvejledning I, 1947). Åsen kan også dannes i en sprække i isen. Tilgroningen Efterhånden som isen smeltede, dukkede åsen frem, og tunneldalen med alle dens huller kom for dagens lys. Tunneldalen, der omgiver åsen, var i begyndelsen meget ujævn med mange små søer. Efterhånden groede søerne til med plantevækst de blev til moser med jævn overflade. 2

3 En dynamisk udvikling Så vidt arbejdsudvalgets traditionelle beskrivelse i Bl.a. geologerne Arne V. Nielsen og Nick Svendsen har siden i henholdsvis Naturparken mellem Farum og Slangerup fra 1967 og Geologisk Nyt / FuresøHistorien fra 2012 modificeret dette forenklede billede. Nick Svendsen nævner 6 istider og skriver om istiden: Landskabet i Danmark blev dannet under sidste istid, Weichel Istiden, som varede fra år siden til år siden. Danmark var dækket af store gletsjere som kom glidende ned fra de norske fjelde og vestpå gennem Østersøen. De sidste gletsjere dækkede landet i perioden til år siden. Tre gletsjere skred hen over landet i denne periode og smeltede delvist tilbage imellem fremstødende. Nick Svendsen betragtede Naturparkens landskab som dannet af det sidste gletsjerfremstød, Bælthavsgletsjeren, og det er antageligt primært de sidste gletsjerfremstød, man skal se på. Arne V. Nielsen har imidlertid gjort opmærksom på, at landskabet ikke må ses som en samlet helhed dvs. billedet af et landskab dannet på et bestemt tidspunkt men at det er mange forskellige rester af en dynamisk udvikling, som kan have strakt sig over flere isfremstød med flere iskantlinjer. Figur 4. Svinget ved Gedevasen på Mølleåens tunneldal, som ses tydeligt nedgravet i morænefladerne i Ganløse Orned og Farum Denne historie fortælles bl.a. af ledeblokkene, dvs. de sten, som er gledet med isen fra Nordens fjelde og aflejret her. De kommer meget forskellige steder fra og viser sammen med skurestriber på større sten flere isretninger. Mange større sten er blevet brugt i byggeri og til skærver, så de fleste ledeblokke er i dag småsten. De taler for isstrømme fra nordøst og sydøst. Mange er Østersø-kvartsporfyr, mens en mindre optælling i Farum Grusgrav ifølge Arne V. Nielsen viste en overvægt af svenske Dalar-blokke. Ikke alle sten er ledeblokke. Den kendte Myresten i Ganløse Eged er en såkaldt vandreblok, da man ikke kan fastslå oprindelsen af stenens gnejs, der stammer fra et ukendt sted i det skandinaviske grundfjeld. 3

4 Figur 5. Nick Svendsens forklaring på istunneler, tunneldale og jøkelløb. Tunneldalsmodeller baseret på flere publikationer. Model 1: Istunnellen bliver holdt åben af vandtrykket. Vandet eroderer i bunden af tunnellen og fører det bløde sediment med sig, hvorved tunnelen eroderer sig ned i underlaget. Der dannes derved en erosions dal i underlaget. Model 2: Smeltevandet samler sig i subglaciale søer (eks. Lake vodstok i Antarktis). Da underlaget er frosset fast til gletsjeren kan vandet ikke trænge ud. Når trykket er stort nok vil det dog overkomme modstanden og dræne ud af søen som et jøkelløb. Model 3: Denne model kaldes også den tidstransgressive model. Først dannes en tunnel i isen. Når tunnelen er tilstrækkelig stor falder loftet ned. Vandet eroderer sig ned i underlaget. Erosionen er specielt kraftigt der hvor det kommer ud af gletsjeren, hvor der dannes en fordybning (plungepool). Kanalen bliver derefter fyldt med sand og grus. Grafik: NS. 4

5 Nyere teorier De oprindelige teorier kunne give indtryk af lange og store floder inde under isen. Man ved ikke, om det var tilfældet, men det må være klart, at floderne i alt fald ikke var lige så brede som nutidens dale, da det ville kræve urealistiske vandmængder. I nutidens arktiske egne kendes sådanne tunneler ikke i meget over 20 til 30 meters bredde, men både Langåsen og Gedevasens åse er bredere, selv om man ser bort fra den udskridende fod. Teoretisk kan vandløb være bredere, da man kender den 50 kilometer brede Lake Vostok og har konstateret subglaciale floder Figur 6. Jordartskort med relief for Naturparken. Rødt=Morænesand, Brunt=Moræneler og Grønt=Ferskvandsaflejringer/Gytje. i den forbindelse under Antarktis. Men Lake Vostok ligger langt inde under isen, hvor man ved de sidste danske gletsjere lå nær iskanten, så søerne oftere blev tømt ud. Den præcise bredde er næppe afgørende for forståelsen af princippet, da dalenes bredde kan skyldes senere skurende is eller vekslende flodløb, som det også kendes i nutidens smeltevandsdale. Medvirkende årsag til de vekslende løb kan bl.a. have været tunnelkollaps, når vandtrykket faldt ved ophøret af snesmeltningen om vinteren, så vandet ofte måtte finde en lidt anden tunnel næste år. Det kan være skyld i de uregelmæssige og parallelle dale i Naturparken. Tunneldalene ville som hovedregel dannes vinkelret på en smeltende iskant, da vandet ville søge mod det faldende tryk, når isen blev tyndere og tyndere frem mod kanten. Nick Svendsen viser i Figur 7 et billede af en tilbagesmeltende canadisk gletsjer med ås og parallelle tunneldale opstået ved kollaps efter hver erosionsfase et eksempel, som på mange måder kan minde om Naturparken i mindre målestok. Kollaps og udtømninger kan tillige bevirke de jøkelløb, der kendes fra Island og Grønland, som Nick Svendsen bringer på bane som forklaring på en del af dalene i Naturparken. Nick Svendsen har beskrevet både tunneldalsudvikling og jøkelløb i Figur 5. Figur 7. Billede fra Canada der viser en gletsjer, som er smeltet tilbage. Foran ligger tunneldals komplekset, åsen og smeltevands sletten. Eksemplet giver ingen tvivl om sammenhængen mellem gletsjeren og tunneldalene. Geologisk Nyt nr Eksempler på formationer, der kan tolkes som jøkelløb, kan være den ubeskadigede gletsjerport for enden af Mølleåens tunneldal ved Stenesknold i Jørlunde og gletsjerporten for enden af sidedalen Sækken ved Ryethøj (Figur 10). De kan 5

6 være opstået som pludselige jøkelløb fra vandophobninger nær isranden f.eks. de senere Farum Sø og Buresø. Begge steder er der nemlig en normal tunneldal nord for gletsjerportene med et sædvanligt videre forløb, som imidlertid kan have været blokeret af gletsjeren eller dødis, så jøkelløbet blev den letteste vej. Nick Svendsens artikel er skrevet om Furesø Kommune, men han nævner den interessante observation, at arktiske smeltevandsdale foran iskanten kan danne fletværk, som svarer til de store dales netværk i Naturparken. Skal vi bruge denne korrekte observation på Naturparken, fordrer det dog, at dalene hælder mod vest væk fra iskanten da området ellers fyldes op af søer, som næppe vil erodere overfladen som smeltevandsslettens floder. I Naturparken hælder de lange dale imidlertid mod isen indtil ude bag vandskellene omkring Ganløse Eged og Slagslunde Skov og de hældninger kan næppe være opstået senere. Andre årsagsforklaringer kan være et tilsvarende fletværk af forskellige tunneldale eller tunneldale fra forskellige isretninger i istidens sene faser. Når man leder efter årsagsforklaringer på profilerne i Naturparken, er det helt oplagte spørgsmål: Hvorfor er disse usædvanligt markante profiler koncentreret til Naturparken og Mølleådalen, som det fremgår af Figur 1 og 8? Der skete jo issmeltning over hele Sjælland, men smeltevandsdalene satte sig ikke nær så markante spor andre steder, og morænen i Naturparken er ikke specielt blød. Spørgsmålet ses desværre ikke behandlet af forskningen. Her skal man huske på, at tunneldalsvand fra en tyk iskappe på grund af det høje tryk (9 atmosfærer pr. 100 m. is) eroderer væsentligt kraftigere end smeltedalsvand. Det giver en god forklaring på forskellen i dybde, men rejser til gengæld spørgsmålet, hvorfor der så netop dannes tunneldale her? Her falder det i øjnene, at tunneldalsområdet er parallelt med Søndersødalen. Denne dal er omtalt af Nick Svendsen som en stor erosionsdal i kalken under Furesø, Søndersø og Værebro Ådal. Den går igen som en sænkning i overfladeterrænet i forhold til Naturparkens høje moræneflade især fra Søndersø og ned langs Værebro Å, hvorimod højdeforskellen er mindre østpå. Har gletsjerne, hvor de sidste kom fra sydøst, fået flere sprækker end normalt, når isen skulle passere denne stejle 30 meters tærskel fra Lille Værløse til Veksø, så usædvanlige mængder af smeltevand i kraftige issmeltningsperioder trængte ned Figur 8. Beliggenheden af tunneldalsområdet i forhold til Søndersødalen. Der er ikke tilsvarende højdeforskel fra Nørreskoven og østpå. til bunden og dannede tunneldale lige netop her nordvest for denne tærskel? Åsene og de små afbrudte dale, der forsvinder opad som f.eks. Almagerdalen og dens senere forlængelse ved Ganløse harmonerer også med sådanne tunneldale eller jøkelløb ikke med smeltevandsdale. Disse vurderinger må dog overlades til geologerne. Arne V. Nielsen og Nick Svendsen har under alle omstændigheder bragt nogle nødvendige forklaringer med ind i spillet, for sandsynligvis bliver der i Naturparken brug for både jøkelløb, tunneldale og smeltevandsdale som årsagsforklaring nogle dale var måske endda i forskellig kategori på forskellige tidspunkter. 6

7 De nye teorier ændrer principielt ikke på de grundlæggende fænomener, som er omtalt i indledningen, da forløbet af disse fænomener er gældende, ligegyldigt om vandstrømmene er korte eller lange, smalle eller brede de gælder endda også for jøkelløb. En nøjere sammenhængende redegørelse for Naturparkens mange dale eksisterer imidlertid endnu ikke og den vil ifølge Arne V. Nielsen blive meget kompliceret. Eksempel på fortolkning Det spændende for publikum er, at isens og vandets kræfter spores så tydeligt, at man kan forestille sig istidens landskab. Den nøjagtige sammenhæng må man imidlertid gisne om. Det er nok mest et spørgsmål om kombinatorik, da de fleste fysiske og geologiske elementer antageligt er forklaret ovenfor som processens byggeklodser, der kan opleves enkeltvis i Naturparken. Her er et gisningsforsøg for almindeligt publikum med et eksempel fra slutfasen, som giver de letteste fortolkningseksempler, da formationerne ikke er udtværet af nyere is. Her fremstår Langåsen som en dannelse, der ikke synes påvirket væsentligt af efterfølgende skurende is og vand i store mængder i Figur 9. Udsnit af Geostyrelsens skyggekort for Ganløse Eged og Langåsen. de lange ældre dale. Især på skyggefotos (Figur 9) ses de første 2,6 kilometer meget tydeligt, kun afbrudt af enkelte lavninger og huller bl.a. hvor vandet fra Småsøerne senere brød igennem til Damvad Å. Åsen synes at fortsætte yderligere 3 kilometer ud ad Slangerup Ås (Fig 10). Det tyder på, at et dalsystem er blevet gen- Figur 10. Naturparkens tunneldale. Åsene er markeret med sort. Den mest markante er Langåsen, som også er vist i Figur 5. Den synes dannet i isen af en vandstrøm, som løb fra Oremosen over Buresø til Græse Å, hvor den udnyttede flere parallelle dale, som var dannet tidligere. Med rødt er markeret vandskellene efter åsdannelsen og de vandstrømme, der blev følgen heraf, mens isen lå øst for Sortemosen. De gælder stadig, bortset fra det orange overløb ved Skovhavevej. Tallene er højden i dag. Fra Naturparken mellem Farum og Slangerup, modificeret af Steen Andersen og Troels Brandt. 7

8 nemløbet af en relativt sen vandstrøm, mens der endnu lå is i området. Den gik ad Oremosedalen og vest om Ganløse Eged over i Mølleådalens Buresø og videre ud via Græse Ådal skiftet mellem de tre lange dalstrøg tyder på, at det må være tidligere dale. Men formen, som skabte åsen, er forsvundet bagefter formen var simpelthen is, som smeltede væk. Det skal bemærkes, at dannelsen ikke behøver at være sket i en tunnel, som i det oprindelige eksempel ovenfor, da en vandførende sprække vil have samme effekt (kanalås). De to længste dale steg jævnt mod vest med vandskel i meters højde ved Småsøerne og Gulbjerg Mose, og nu opstod der endda to endnu højere vandskel ved åsen og muligvis også andre vandskel af dødis. Det er måske i den fase, at ophobet smeltevand foran gletsjerranden, der rykkede tilbage mod øst, brød igennem ned til Værebro Å ad Bundså og Damvad Å. Her er slugten ved Bundsbro eroderet ned til 14 meters højde i dag, men barrieren her synes oprindeligt at have været nær 25 meter. Nutidens vandstrømme og vandskel er vist med rødt på kortet. Noget lignende kan være sket i Damvad Å ved Toppevad. To korte dalforløb i 25 meters højde ind over hovedvandskellet mellem Sortemosen og Oremosen lavere end dalens vestlige vandskel tyder på, at også vandet i Mølleådalen fra en eventuel sø i Sortemosen og Farum Kildeenge foran gletsjerranden er løbet ud ad denne vej et overløb indtil vandstrømmen i Mølleåen vendte, fordi isen forsvandt fra Øresunds-regionen. Bundsåen og Damvad Å løber stadig i dag til Værebro Å, som var et vestvendt smeltevandsløb i Søndersø-dalen. Hele dette forløb er naturligvis en hypotese, som vil kunne anfægtes, men rekonstruktionen er forholdsvis simpel, fordi billedet er sent. Det er sværere at finde rækkefølge og system i det øvrige virvar af tunnel- og smeltevandsdale fra forskellige tider, da Naturparkens landskab som sagt ikke er et statisk billede. Alle kan forsøge sig med denne udfordring, som om ikke andet giver en anderledes måde at opleve landskabet på. Råstofforekomsternes baggrund Arne V. Nielsen og Nick Svendsen behandler flere emner i deres beskrivelse af områdets geologi herunder undergrunden men vi skal her koncentrere os om de fænomener, som kan ses af publikum eller har haft velkendte kulturgeografiske konsekvenser. Arne V. Nielsen fortæller: I Terkelskov-området vest for Farum findes i det kvartære sand- og gruslag så store mængder af løse kalkblokke, at disse tidligere gav grundlag for kalkbrydning i stor målestok (jfr. Kalkgården) og fra den tid har fået sit navn: Terkelskovkalk. Materialet er rullede, op til ½ meter store blokke af danskekalk (Saltholms-kalk), som istidens gletsjere har pløjet op fra undergrunden øst herfor. Aflejringen er koncentreret omkring Terkelskov og videre Figur 11. Nick Svendsens illustration af Farum-sandet. Nymølle og Lynge Grusgrav, profil. Fotoet (til venstre) af syd skrænten og profilet (i midten) er justeret så de har samme størrelses forhold. Billederne til højre er detaljer fra profilet, som er fotograferet inde mellem træerne (som vist på billedet til venstre). Till = Usorterede gletsjersedimenter. Grafik: NS. 8

9 langs åen til Klevad Eng, samt sydvest for Nymølle-grusgraven, hvor Farum Kalkværk tidligere lå. I hele området fra Hestetang til Klevad Eng er tunneldalens sider derfor ændret ved gravning. Mellem Farum og Hillerød ligger et stort ensartet sandlag dækket af et relativt tyndt lag moræne Farumsandet. Nick Svendsen har foreslået det som en særlig erosionsfordybning i en tidligere fase af istiderne, der blev fyldt med smeltevandssand. Det har bl.a. resulteret i Farum Sten og Grus de store grusgrave ved Nymølle. Over sandet ophører tunneldals-området i Farum Lillevang og går over i et højtliggende, fladt issøområde nord for Slangerupvej. I smeltevandssøer i dødisen aflejredes her et meget fint ler, som senere lagde sig som ½ til 5 meter høje fladbakker oven på morænefladen. Disse aflejringer resulterede både i pottemager- og teglovnene i Bothelstorp fra 1300-tallet og senere i Farum, Blovstrød og Allerød teglværker, hvor førstnævnte lå ved siden af Farum Kalkværk, som Bjerget nu ligger ovenpå. Også nord for Ganløse lå en mindre aflejring, som blev brugt til et teglværk. Grus-, kalk og lerudvindingen har vendt op og ned på istidslandskabet i Naturparkens nordvestlige grænseområder, som bogstaveligt talt er skrællet af. Som nævnt endte tunneldalene mange steder som søer og derefter moser, når tilgroningen blev til gytje. Naturparkens område har derfor været et vigtigt tørveområde med en stor indvinding så sent som under 2. verdenskrig. Tørven var af særdeles god kvalitet og blev solgt i København. Især i Farum nævnes tørven som en meget vigtig indtægtskilde i 1838 måske fordi der blev lagt et ekstra lag på tørven i Sortemosen og Farum Kildeenge af mølledæmningens vandstandshævning i Farum Sø i o O o Dannelsen af Naturparkens spændende landskab er stadig genstand for videnskabelig debat men det er et sted, hvor alle kan se, at isen og vandet har arbejdet med landskabsdannelsen, når man har fået lidt kendskab til baggrunden. Naturparken er således stadig interessant som uafklaret arbejdsmark for forskerne og som objekt for den anskuelses-undervisning, stifterne ønskede. Det gør stadig udpegningen som Naturpark og nationalt geologisk interesseområde særdeles relevant. Troels Brandt, februar 2015 Figur 12. Nymølle mellem grusgrav og teglværk i Grusgraven til venstre er siden opfyldt. Man er begyndt at lægge Bjerget ind over teglværket. Kilder: Arbejdsudvalget (Sigurd Hansen m.fl.): Naturparken ved Farum Sø, 1947/1977 Arne V. Nielsen: Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1967 Nick Svendsen: Furesøhistorien I, 2012 (også i Geologisk Nyt) Steen Andersen: Farum Sø og landskabet omkring søen, 2014 I øvrigt tak for hjælp til Nick Svendsen, Steen Andersen og Dan Rosbjerg 9

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1 1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse 1.1 Inledning Furesø Kommune dækker et areal på 56 km2 og strækker sig fra Furesøen i øst til Jonstrup og Kirke Værløse i vest, ca. 7 km i lige

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Sødalens endeligt -12000 år april 2008

Sødalens endeligt -12000 år april 2008 Sødalens endeligt -12000 år april 2008 Billede taget slut marts 2008 Ejendommen Tjele Møllevej 29 er fra i år blevet solgt til Kvægbonde Leif K. Pedersen fra Ingstrup. På ejendommens jord lå den naturskønne

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S

Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Bilag 1 Grave- og efterbehandlingsplan Damolin A/S Beskrivelse af grave- og efterbehandlingsplan for Stærhøj Molerindvindingens forløb og efterbehandling af molergravene: Før indvindingen påbegyndes plantes

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Naturparken mellem Farum og Slangerup. Foreningen Naturparkens Venner

Naturparken mellem Farum og Slangerup. Foreningen Naturparkens Venner Naturparken mellem Farum og Slangerup Foreningen Naturparkens Venner 50 km2 uden skæmmende anlæg eller tæt trafik Hvorfor her? Naturparken er Danmarks ældste større naturpark fra 1942. Hvorfor her? Den

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orienteringsløb Københavner Cup 1. etape

Orienteringsløb Københavner Cup 1. etape Arrangør: PI-København Orienteringsløb Københavner Cup 1. etape Tirsdag d. 20. marts 2012 i Farum Lillevang Dansk Politiidrætsforbund Kære orienteringsløbere Velkommen til sæsonens første politiløb og

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Drejebog. til. Jagtstien rundt

Drejebog. til. Jagtstien rundt Drejebog til Jagtstien rundt Booking af de mange tilbud i "Børn, natur og bevægelse" sker til Fælleskontoret på Myrthuegård. Læs mere om dine muligheder for booking på hjemmesiden www.bnb.esbjergkommune.sk

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:

SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8. Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej *

Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej * Notat om Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej * Uarbejdet af Kulturøkologisk Forening i Albertslund i samarbejde med DN-Albertslund Efter Friluftsrådets møde på Roskilde Kro den 22.9.2010

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere