HJORTEJAGT PAA HITTEREN.
|
|
- Rikke Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Da ligger her baat ved baat og dupper, bodene ^gjenlyder av snakken og støi, og dampen fra ram tobak blander sig med den vaate, stramme fiskelugt til en ubeskrivelig atmosfære, som ikke virker tiltalende paa bymenneskers næser. Sommerens idyl ombyttes i fisketiden med sæsonarbeidets voldsomme jag. For os blev det hele bare et kort indtryk. Vi laa ikke længe paa havnen; vor tid var knapt tilmaalt, og vi maatte videre ut, hvor arbeidet vinket. Snart lukket havneindløpet sig igjen bak os; foran os laa Bispeøenes lave, truende række av holmer som en mørknende stripe i horisonten, og ytterst ute tilhøire gik himmel og hav i et. Saa snart næsen stikkes ut av havneindløpet paa Titran, tar det aapne hav imot med utbredte armer i sommeraftnen likesaa forlokkende vakkert i solnedgangen, som det vinterdagen er mørkt og truende, naar stormen farer frem over det. Og op over stranden strækker baarene sine lange, hvite armer ut mot det lille fyrhus, som staar der saa trygt utenfor deres rækkevidde. Det suser og sukker vemodig i taren, naar baarene igjen maa trække sig ned i sit gaatefulde ophav. Aftensolen lægger sit gyldne skjær over øen, og Titran synker igjen fredelig tilbake i sommerdisen, mens vi skjærer vor vei indover Frøifjorden, tilbake til byens evindehge mylder. HJORTEJAGT PAA HITTEREN. AF OLAF LØCHEN. Paa Hitteren, en af Norges største øer, findes som bekjendt en betydelig hjortebestand. Man antager, at denne for tiden bestaar af et par tusen dyr, og efter det kjendskab jeg har dertil efter i 18 aar at have drevet jagten, finder jeg dette sandsynligt. I de første aar jeg var der, anslog man bestanden til omkring 500, og at den siden den tid har tiltaget betydeligt, er sikkert nok. Grunden hertil maa søges i de senere aars milde og snebare vintre, den mere rationelt drevne jagt, og vel fornemmelig i den i 1894 skeede forandring i fredningsbestemmelserne, hvorefter det nu er forbudt at skyde koller (hunhjorte) og kalve, idet loven kun tillader at fælde 2 hanhjorte paa hver særskilt martrikuleret eiendom, hvilken ret kun tilkommer grundeieren. Øens beliggenhed ud mod havet, hvor sneen sjelden bliver liggende længere tid ad gangen, og dens tætte skoge, hvor der ikke findes andet rovdyr end ørnen, gjør den til et særligt skikket opholdssted for hjorten. Alle mere værdifulde jagtfelter er derfor ogsaa bortforpagtet til professionelle jægere, fornemmelig engelskmænd. Den direkte forpagtningsafgift, som aarlig laetales til øen for jagten, andrager til 12 å 15 tusen kroner. Paa frastand gjør øen ikke noget særligt tiltalende
2 9 indti-yk, men er man først kommet iland og n^aet over de store ensformige myrstrækninger med sine hundreder af smaa vand, vil man i de dybe furuskoge med det kuperede og stadig vexlende terræn finde partier af eiendommelig natui-skjønhed. Og omtrent midt paa øen, V4 mil fra havet ligger vor jagthytte ind under et berg med mægtige furutræer som baggrund og de store myrstrækninger med skinnende smaa vand som forgrurid. Veien Fra Indhitteren. did er besværlig, og vor proviant maa føres paa en slæde, men 3 timers marsch lønner strævet, og den gamle hjortejæger Gabriel med finhunden»løve«modtager os der i en peisestue, ved hvis arne vi glemmer al verdens strid og sorger! Den gang jeg her skal fortælle om, var jeg kommet did alene, da mine jagtkamerater,»skipperen* og»russeren» skulde komme efter næste dag.»skipperen* kaldes saa, fdrdi han paa sine jagtture altid fører med sig en»sydvest«, som han endnu aldrig har havt paa hovedet, men ikke destomindre anser for at være en uundværlig faktor i sin bagage. Nogen nærmere forklaring hertil giver han aldrig, sandsynligvis fordi det er umuligt. Naar hertil kommer, at han er en passioneret fisker, har jeg anført alt, som kan berettige ham til ovennævnte tittel. Er begrundelsen noget svag, saa er konklusionen god, thi baade han selv og vi andre synes, at han er som skabt for tittelen. Hans rifle har faaet navnet»moses«, fordi han engang for flere aar siden sammen med sin broder generalmajor K. en aften, da de vendte hjem fra jagten og havde benyttet baadskyds for at forkorte yeien, kulseilede, saa at de begge maatte redde sig ved svømning, og riflen næste dag fiskes op fra havets hund.»skipperen«er i vor dagbog bl. a. beskrevet saaledes: Den ene er skipper og tyk som to, hans rifle bær navnet»moses«; med sydvest, briller og lauparsko som skytter han evig skal roses!»russeren* har sit navn fra at han er russisk konsul, hvorfor han paastaar sig mere berettiget til denne tittel end»skipperen* til sin. Forresten nærer han en suveræn foragt for al jagtekvipering, som ikke er engelsk, lige fra riflen til levnetsmidlerne. Naar han opholder sig i vor jagthytte, tilbringer han al sin ledige tid i kjøkkenet, optaget med at komponere desserter, fornemmelig paier, hvilket sker under de mest mystiske manøvrer og manipulationer. Herunder afstænger han omhyggeligt kjøkkenet, saa at vi ikke har nogen anelse om beskaffenheden af hans fabrikat, førend det serveres paa middagsbordet altid under navn af den eller den slags pai. Han bereder os altid overraskelser, og der skal ofte uforfærdethed og øvelse til for at spise noget af den, men som det staar i vor dagbog:
3 10 Dog faar vi ved hjælp af drammer den pai forhaabentlig ned, thi akvavit borttager jammer som solen fugtighed. Men tilbage til jagten! Jeg var som sagt kommet alene til vor jagthytte, hvor gamle Gabriel allerede var mødt frem med finhunden»løve«i haand, og jeg med riflen paa skulderen. Gabriel vair i daarligt humør, foi^di det ikke var nogen vind, og udsigten til at komme hjorten paa skudhold mindre i det klare, stille veir. Efter en times marsch over en stor myr naaede vi skogen under fjeldet, hvis øverste høidedrag er bar. Over myren havde vi et ganske lidet drag af østlig vind, men da vi kom ind under skogen, var det blikstille. Selv»Løve«, som under marschen over myren af og til havde løftet næsen mod den svage bris, lagde mismodig hovedet ned mellem labberne, da vi nu satte os ned, dækket af en mosgroet stenrab. Her laa vi længe og speidede med vore kikkerter op mod skogen og de enkelte aabne partier i samme. Men alt var dødsstille. Ikke et ord vexledes. Løve løftede af og til hovedet og spidsede øren op mod furuskogens blaagrønne kroner, mellem hvilke saaes mørkere eller lysere partier, alt ettersom den var mere eller mindre tæt, medens Gabriel laa som forstenet med kikkerten for øinene. Af og til maatte jeg se mig tilbage over de skinnende myrsletter, som strakte sig lige ud mod havet og de blaanende fjelde i Romsdalen som baggrund. Endelig rørte Gabriel paa sig, rystede paa hovedet og pegede fremover. Vi sneg os over en liden bæk og ind i skogen. Her var den saa tæt, at vi ikke vilde kunne opdage noget dyr paa længere afstand end ca. 100 skridt, og det var saaledes liden udsigt til ubemærket at komme det paa skudhold, hvis Løve ikke varslede itide. ^ 11 Lydløst tråk vi os op over fjeldet mod øst, hvorfra luftdraget stod, da vi var nede paa sletten. Lange stunder stod vi stille, dækkede af en bergknaus eller furustamme, medens Løve undersøgte jordbunden, og af og til satte næsen iveiret for at opfange luftdraget. Her inde i skogen var stilheden næsten ængstelig, og jeg syntes at mit aandedræt maatte skræmme dyrene. Knækkede en kvist under vore fødder, eller skrabede foden mod en sten, lød det som toi^denbrag, og vi standsede øiebhkkelig og kastede bebreidende blikke paa hverandre, medens Løve lynsnart løftede hovedet og stirrede frem mellem træerne. Her havde den af ælde graanede furustamme lagt sig til hvile, dækket af en yngre generation ligesom for at værge den mod vore profane skridt. Og vi gled ærbødig tilside for den gamle, over hvem fortidens ørne havde kredset, og i hvis ly de stolteste kronhjorte havde søgt hvile. Længere borte laa et vældigt khppestykke, fra en af naturens hemmelighedsfulde revolutioner slynget ned i den evige stilhed, og nu kjærlig dækket af grønsvær og pragtfuld mose. Et øiebliks tvivl hvorfor forstyrre al denne skjønhed og fred? Men Løve trækker atter i sit haand og minder jægeren om det kongehge vildt! Og fremad gaar det igjen, forsigtig op bag den gamle revolutionsmand, over hvis legeme vi strækker vore hoveder og speider fremad. Saaledes gaar det, stadig opover, stadige variationer, men intet vildt. Solen nærmer sig hoiuzonten og kaster enkelte lysstreif frem foran os i den glimrende farverigdom. Endelig er vi ved trægrændsen. Gamle Gabriel sætter sig ned, ryster mismodig paa hovedet og erklærer, at vi nu intet andet har at gjøre, end ligge i ro og bruge vore kikkerter. Selv her oppe er det ikke et vindpust at mærke. Solen er lige i horizonten og kaster sit rødlige skin over det nøgne fjeld og skoven længere bort, hvorhen vore kikker-
4 12 ter nu er rettet. Jo! Der løfter pludseligj. en hjoii sit kronede hoved lige i grændsen af skoven og fjeldet, 3 å 4000 skridt fra os. Solen lyser paa de grenede horn, og dyrets hoved er rettet lige mod os ligesom for at opfange den skjulte fjendes aandedræt. Gabriel trykker langsomt Løve ned under sig, og et minut ligger vi som naglet til jorden. Dog, hjorten har intet mærket, den bøier atter hovedet og forsvinder langsomt mellem træerne. Nu gjaldt det at komme dyret paa skudhold. Paa alle fit^e tråk vi os tilbage og nedover i skogen, for atter at komme op igjen paa det høidedrag, hvor hjorten maatte antages at befinde sig. Vi krøb og gik afvexlende, og uagtet Løve hverken havde seet eller faaet veir af hjorten, forstod den dog situationen og voldte os meget bryderi ved sin iver for at komme hurtig frem. Efter V2 times forløb var vi kommet saa langt, at vi maatte være i nærheden av dyret, hvis det ikke var skræmt under vor fremtrængen. Krybende avancerede vi frem og speidede forsigtig over enhver sten eller bag hver træstamme eller forhøining i terrænet. Løve havde nu faaet fod af hjorten, og vi forstod saaledes, at vi var paa ret vei. Foran os var der en liden aabning mellem træerne, og dækket af en stor mosgroet sten krøb jeg lidt frem, medens Gabriel med Løve laa igjen et stykke bag mig. Idet jeg løftede hovedet op bag stenen, fik jeg øie paa hjorten, som gik og græssede rolig i 200 skridts afstand. Uheldigvis var dens bryst dækket af et par træstammer, og at skyde efter hovedet var haabløst paa grund af afstanden og det nu allerede vigende dagslys. Jeg skyder aldrig paa et dyr uden at føle mig sikker paa at træfife dødeligt. Efter nogle pinlige sekunder rettede hjorten pludselig hovedet op, og stod et øieblik stille med opmærksomheden skarpt rettet paa det sted, hvor vi laa. Men bry- 13 stet var fuldstændig dækket af de to fatale træstammer, og jeg saa kun halsen og hovedet. Et skridt til siden og hjorten skulde have været min, men istedet derfor kastede den voldsomt helt omkring og forsvandt uden et eneste øieblik at have blottet sig for skud! Idet jeg ærgerlig saa mig tilbage, opdagede jeg gamle Gabriels næve hævet over Løve, som fik ørefik paa ørefik, snart paa den ene og snart paa den anden side, akkurat som en skolegut som afåtraffes. Trods ærgrelsen virkede dette syn ubetinget paa mine lattermuskler, og mage til skoggerlatter har jeg sjælden præsteret. Gabriel fandt den imidlertid høist umotiveret. Da hans vrede havde lagt.sig, fortalte han bandende og kløende sig bag øret, at Løve med det samme hjorten løftede hovedet, havde faaet øie paa den og gjort et krampagtigt ryk i baandet, og at dette sandsynligvis paa en eller anden maade var bemærket af hjorten.»slig pokkers hund!«og saa for han paa Løve igjen, saa støv og haar røg af den. Dermed var da denne dags jagt forbi! Tause satte vi os ned paa en træstamme og tændte vore snadder, som vi nød i stilhed, medens mørket sænkede sig over os. Og saa bar det hjemover. Det tog tid inden vi i mørket kom ud af skogen og ned paa myren igjen. Men her styrede vi etter høidedragene, som tegnede sig mod den stjerneklare himmel, medens gamle Gabriel, som nu havde faaet sit humør igjen, fortalte mig om sine mange jagtoplevelser. Han havde skudt ialt 315 hjorte og 27 ørne og oplevet mange underlige og mystiske begivenheder paa sine jagter. Saaledes fortalte han mig, af han engang en vakker høstdag havde ligget paa et berg 'Og speidet med sin kikkert. Saa fik han øie paa en kolle (hunhjort), som laa og hvilede. Den var aldeles hvid i hovedet og usædvanlig stor. Det var dengang tilladt at skyde koller, og Gabriel bestemte sig til at ligge og vente
5 14 til den reiste sig, da den laa saaledes, at den kke vilde kunne trætfes dødeligt. Efter et par timers forløb reiste dyret sig og stirrede ned mod ham. Hovedet var nu skinnende hvidt og dyret overnaturlig stort. Han blev ræd, da han forstod, at dette var spøgeri, men dyret stod fremdeles og saa paa ham, saa at fristelsen blev for stor. Han skjød, og skuddet drønede mellem fjeldene, men kollen stod lige stille et øieblik, medens ladningen her bruger jeg Gabriels egne ord «langsomt kogtes "ud gjennem pistonen«. Kollen vendte sig derpaa og forsvandt. Han fandt senere, at kuglen sad fast i geværløbet. Og saa lagde han alvorligt til:»hjort, som er hvid i hovedet, skyder jeg aldrig mere paa«. Jeg skal her bemærke, at rigtig gamle hjorte, særlig koller, bliver lysegraa i hovedet. Da vi omkring kl. 9 naaede jagthytten, var mine kamerater. Skipperen og Russeren ankomne. Skipperen havde været ude og fisket og faaet 8 vakre ørreter, som han havde liggende i sin uundværlig sydvest den første gang jeg har seet ham benytte denne til noget. Nu sad han og slukkede sin tørst i bayersk øl. Russeren havde selvfølgelig lavet en pai, som senere fik navnet»diplomatpaien*, fordi dens indhold var saare mystisk og vanskelig at blive klog paa, men udseende og smag, fortrinlig. Det velsmagende maaltid og mine kameraters selskab bragte mig til at glemme den uheldige jagt, og under sang og skjæmt svandt aftenen ved det flammende baal paa peisen. Kl. 4 næste morgen vækkedes vi af stormens brag og régnens pisken paa hyttens tag. En ægte nordenfj eldsk vestenvinds storm med drivende skyer og kold luft. Men sligt veir er netop jagtveir. Naar stormen hyler og træer og buske bevæger sig, har hjorten vanskeligere for at høre og se jægeren, og hunden tager lettere veir af dyret. Jeg gjorde allarm, men Skipperen var træt etter 15 gaarsdagens lange marsch til jagthytten og erklærede ligesom Russeren at ville tåge eftermiddagsjagt, hvorfor jeg bankede i væggen til Gabriel, som sov i kjøkkenet ved siden af Løve. I en fart var vi paa benene og ude i marken. Det var mørkt endnu, stormen rasede og regnskurene gjennemblødte os til skindet, men Løve var idag i udmærket humør og brugte sin næse baade høit og lavt mod den voldsomme vind. Hvor forandret alting var fra igaar! Dagslyset var nu kommet, men vi kunde dog ikke se længere frem end et par hundrede skridt i aaben mark. De høie furutræers kroner, som igaar havde en fin blaagrøn farve, bøiede sig nu graa og truende mod os, medens fjeldryggen bagenfor var svøbt i mørke, drivende skyer. Vi arbeidede os op paa en brat skrænt, hvorfra vi havde udsigt ned paa en myr med tæt skog i baggrunden. Her tråk Løve pludselig an med næsen i veiret, og Gabriel hviskede:»han har en liten kjøl (veir af en hjort) i næsen*. Vi tråk os tilbage et stykke, og derpaa atter frem dækket af skogen, medens Løve nu avancerede med fuldt veir af dyr. Hvert øieblik kunde vi vente at støde paa det. Stormens sus og træernes stærke bevægelser hjalp os udmærket. Pludselig kastede Gabriel sig ned og rykkede mig tilbage, idet vi begge dækkedes af to furustammer. I skråa retning over myren saa vi tre dyr mellem træstammerne, og strax efter var de helt frem paa myren. Det var en hjort og to koller. Afstanden var ikke over 200 skridt, men hjorten var delvis dækket af den ene kolle. Gabriel, som laa lige bag mig, hviskede:»skyd over ryggen paa kollen*, og i samme øieblik fyrede jeg. Vinden drev krudtrøgen i mine øine, saa at jeg et øieblik intet saa. Det næste øieblik saa jeg hjorten svinge rundt et par gange og falde, medens jeg skimtede den ene af kouerne paa flugt mellem træerne. Gabriel nikkede
6 16 tilfreds og slåp Løve, som i et nu var ved dyyets side. Hjorten var allerede død, da vi naaede den, medens Løve triumferende sad ved siden af den, men viste mig sine tænder, da jeg greb fat i hjortens prægtige horn. Det var en vakker femaaring. Hurtig var maven tåget ud og dyret slæbt ned i en liden bæk, hvor den blev dækket til med enerbuske og store sten til beskyttelse mod ørnen. Nu gik det rask hjemover. Med stormen i ryggen satte vi kursen over de store myrstrækninger direkte mod jagthytten, som vi naaede kl. 11. Skipperen og Russeren var begge optaget af tilberedelse af frokosten, som smagte brilliant, medens jeg berettede om morgenens jagt. Russeren foreslog i anledning af dagens begivenhed den resterende del af «diplomatpaien* sat frem, idet han lovede at komponere en ny til middagen, og under høirøstede lovprisninger gik de «diplomatiske sager* al kjødets vei sammen med et glas vin. Og akkompagneret af stormens brus og ildens knitren paa peisen, foredroges følgende:»ode til diplomatpaien, da den var opspist«. Vi aldrig aad din mage, Du undergode pai! "Vi bryde ud i Mage: Du bist nun ganz vorbei! Du skabtes af geniet, du ondskab kjendte ei, til undergang indviet du gik al kjødets vei. Du vore ganer satte i stor henrykkelse, dig vore maver skatte trods lidt forrykkelse. Forsaavidt var det heldigt, at du saa snart gik bort, thi for din styrke vældigt vor mave kom tilkort. Deilige pai! Livet langt blev dig ei givet, men du har bevidsthed, at i dig de misted livets fryd, som aad dig. Derfor vi med graad dig mindes nu og græder! Vi dig mer ei æder, vi dig mer ei æder! HERRRANDSHYTTEN. TEKST" OG RILLEDE AV S. UDBY. Troldheimsfarere som har vandret Foldalen mellem Turisthytten og Gjevilvandet (eller Storli), kjender naturligvis Herbrandshytten. Paa Rektangelkartet findes den rigtignok ikke avsat med Navn, bare en liten Prik ved Elven øst nordøst for Løsetknobben angir dens Plads. Den ligger her saa like i Turisternes Vei at man ikke godt kan undgaa at støte paa den. Sumpet og ækkelt er det mange steds opover Foldalen, men der hvor Herbrandshytten har faat sin Plads, er der godt Lænde med frodig Græsvækst, og for Driftekarene maa Stedet ha, været særlig indbydende. Saaledes har det da gaat til at den lille Hytte nu ligger der og med sit Navn har bevaret Mindet om en eiendommelig Fjeldets Mand som i en lang Række av Somre hadde sit Hjem deroppe. Det har nok gaat mange som Undertegnede at de har været ved Herbrandshytten baade en og to Gange, uten at tænke videre over hvor Navnet er kommet fra. Men da jeg tilfældigvis for etpar Aar siden kom til at ta en liten Film av Hytten som omstaaende Billede er lavet efter, begyndte jeg at faa mere Interesse for Stedet og for Navnet. Jeg visste nok at Herbrand hadde været en gammel Driftekar i tidligere Aar, men det var ogsaa det hele. Ved at forhøre mig paa forskjellig Hold har jeg imidlertid i Høst faat samlet endel Oplysninger, som det kan ha
Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.
En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereDe gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob
[Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFiskeren og hans kone
Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereDe 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige
Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDikt til Severin Fra Marine.
Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid
Læs mereRosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue
Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,
Læs mereBlandt hedenold (Sigmunds vísa)
Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereDen liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere1 Historien begynder
LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde
Læs mereMORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.
EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereMin far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.
Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereSkrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen
Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Ø n s k e ø e n Langt, langt væk fra den verden, vi kender, i et fjernt drømmehav ligger der en ø. Den hedder Ønske øen, og det
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSkrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far
Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mereJuleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.
Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mere2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).
2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereSøndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTroldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876
Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs mereDer sker mærkelige Ting
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereSjette Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT
JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereMörrum september 2014
Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)
SCENE 6 ET STED I S INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) FLODHEST 1 Jeg keder mig FLODHEST 2 Det er snart overstået. Han gør det i nat. FLODHEST
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJulemandens arv. Kapital 13
Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereBorghilds Strøms poesiebok
1 Borghilds Strøms poesiebok Faadt av tante Anna juleaften 1903 Kjære Borghild Naar midt øie er lukt og min sjel er paa flugt og mit legeme er lagt paa en baare vil du mindes mig da vil du huske saa at
Læs mereGravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mereJeg besøger mormor og morfar
Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Skyggehævn
Nicole Boyle Rødtnes ; Skyggehævn ELVERSKUD 3: SKYGGEHÆVN Tekst 2014 Nicole Boyle Rødtnes og Forlaget Alvilda, København Omslag: Marlene Diemar/Imperiet Omslagsfoto: Aleshyn Andrei/Shutterstock Redaktion:
Læs mereUddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.
Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,
Læs mereBrev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard
Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde
Læs mereSalmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30
Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mereAskepusteren og Ønskekvisten
Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun
Læs mereSteffen Baunbæk August. Digte, palepoets publishing, 2014
Steffen Baunbæk August Digte, palepoets publishing, 2014 Steffen Baunbæk: August Tekster skrevet i Stenbjerg, Thy, august 2014. Fotos taget af forfatteren samme sted, august 2013. Copyright Steffen Baunbæk
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereDen standhaftige tinsoldat
Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mere