TEMA: Isen. smelter. hvad med sikkerheden. Ricardo Romo om at være pårørende til Eddy Lopez under gidselsagen. Bestyrelsesvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Isen. smelter. hvad med sikkerheden. Ricardo Romo om at være pårørende til Eddy Lopez under gidselsagen. Bestyrelsesvalg"

Transkript

1 Ricardo Romo om at være pårørende til Eddy Lopez under gidselsagen TEMA: Isen Bestyrelsesvalg Mød kandidaterne her i bladet smelter hvad med sikkerheden Skrækscenariet på Arktis er et krydstogtskib med 1000 passagerer, der går på et skær i en øde, uopmålt fjor i Østgrønland. Eller en olietanker, der lækker olie Læs også: Terrorsikring ophævet i småhavne MonaLisa: dynamisk ruteplanlægning Vil du sejle lodsbåd? danpilot rekrutterer bådmænd Sømandsskattefradrag sådan er reglerne nr

2 Ø LEDER Gidsler taler ikke frit V Alt i alt har Ekstra Bladet ikke gjort tilstrækkeligt for at beskytte den tilfangetagne kaptajn, ligesom Ekstra Bladet ikke har sikret sig, at alle oplysninger i forbindelse med kampagnen var rigtige. Derfor udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Ekstra Bladet. Et enigt Pressenævn Gidsler taler ikke frit. Aldrig nogensinde. Heller ikke, når man spørger dem, og de svarer, at de taler frit. Derfor giver det ingen mening at interviewe gidsler, så længe de er i kriminelles vold. Det har Pressenævnet slået fuldstændigt fast med sine kendelser i de to klagesager, som Søfartens Ledere, på vegne af skibsfører Eddy Lopez, i maj anlagde mod Ekstra Bladet og TV2. De to medier fik den 11. december derfor såkaldt alvorlig kritik af Pressenævnet for deres dækning af gidselsagen, hvor Eddy Lopez og hans besætning fra Leopard blev holdt fanget af pirater i Somalia i to år, tre måneder og 18 dage. TV2 fik alvorlig kritik for deres dokumentar De danske gidsler mareridtet i Somalia, som blev sendt efter frigivelsen. I kendelsen skrev Pressenævnet bl.a.: Pressenævnet finder, at TV2 ikke har sikret sig, så langt det var muligt, at alle de bragte meddelelser i udsendelsen, der hidrører Eddy Lopez, var retvisende, ligesom TV2 ikke findes at have udvist en adfærd over for Eddy Lopez i overensstemmelse med god presseskik. Pressenævnet krævede, at et resumé af kendelsen blev læst op i to bestemte nyhedsudsendelser samme dag, hvor kravet normalt er én. Ekstra Bladet fik alvorlig kritik af deres 10 måneder lange kampagne Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia, og følgende passage fremgik af kendelsen: Alt i alt har Ekstra Bladet ikke gjort tilstrækkeligt for at beskytte den tilfangetagne kaptajn, ligesom Ekstra Bladet ikke har sikret sig, at alle oplysninger i forbindelse med kampagnen var rigtige. Derfor udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Ekstra Bladet. Pressenævnet krævede, at teksten Alvorlig kritik af Ekstra Bladet i gidselsagen. Læs Pressenævnets afgørelse blev bragt på Ekstra Bladets forside og på de såkaldte spisesedler, der står udenfor kioskerne. Teksten skulle fylde mindst 2/3 af pladsen. Et resumé af kendelsen skulle bringes på hele side to og Pressenævnets begrundelse og afgørelse på hele side fire. Endelig skulle kendelsen bringes i en boks ved siden af ekstrabladet.dk s tophistorie i syv dage. Kritikken fra Pressenævnet var historisk hård og kravene de mest omfattende nogensinde. Derfor synes jeg, at Søfartens Ledere kommer fra pressenævnssagerne med et meget brugbart resultat. Jeg er glad for, at Eddy Lopez valgte at bede Pressenævnet om at vurdere Ekstra Bladets kampagne og TV2 s udsendelse. Det er en mulighed, alle borgere har, hvis de føler sig krænket af pressen. I dette tilfælde oplever jeg, at Eddy Lopez benytter sig af muligheden på vegne af alle søfolk og andre, som i fremtiden risikerer at blive kidnappet af kriminelle rundt omkring i verdens brændpunkter. Det var Eddy Lopez ønske, at klagerne til Pressenævnet ville bidrage til at beskytte andre imod at blive udsat for de samme krænkelser, som han selv oplevede. Med Pressenævnets klare, historiske kendelser er der grund til at tro, at Eddy Lopez har fået opfyldt sit ønske. Det er vigtige spørgsmål, Pressenævnet har besvaret, og kendelserne er godt nyt for alle søfolk. Kapringer af skibe og gidseltagninger af søfolk og andre borgere er alvorlige sager, som naturligvis har samfundets interesse. Derfor skal pressen selvfølgelig interessere sig for dem, men det skal ske på en måde, der ikke krænker gidslerne, der under tvang og trusler er forhindrede i at sige fra. Jeg er derfor både glad og stolt over, at vi som skibsofficerernes forening har kunnet bistå Eddy Lopez i sin kamp for oprejsning og en smule retfærdighed i denne meget ulykkelige sag. N Jens Naldal, Formand for Søfartens Ledere Bestyrelsesmøde: 16. januar

3 INDHOLD Når isen smelter i Arktis, stiger antallet af skibe. Men SAR- og miljøberedskab halter langt bag efter udviklingen. Hvis katastrofen indtræffer, mangler der både skibe, fly og uddannet mandskab. 20 Medlemmerne 6-18! mener Kommentarer til at danskerne forsvinder i DIS. Læs side MonaLisa Fremtidens dynamiske ruteplanlægning. Læs side KRONIK Kompetencer SIMAC om skibsofficerers uudnyttede kompetencer. Læs side 40 Pårørende til piratgidsel i Somalia Læs side Terrorsikring ophævet Fornuften har sejret i landets småhavne. Læs side 44

4 Af Pia Elers Foto: DanPilot Den 32-årige dual-officer Jesper Burmeister Grove er godt tilfreds med sit job som bådmand hos DanPilot også selvom han ikke får de faglige udfordringer og den højere løn, han med tiden ville få i handelsflåden. Prioritering af hjemlige værdier Den duale skibsofficer Jesper Burmeister Grove valgte at prioritere familien frem for den maritime karriere og har i dag et job, der kun kræver erhvervsduelighedsbevis. Fire gange om måneden tager Jesper Burmeister turen fra hjemmet i Svendborg til lodsstationen i Gedser for at passe sit arbejde som bådmand hos DanPilot. Og så venter der ellers en 48 timers vagt, hvor han og to kolleger døgnet rundt er stand-by til at bringe lodserne sikkert til og fra de skibe, der har rekvireret assistance fra DanPilot. Man kan på en måde sige, at vi er havets taxachauffører. Vi sejler fast fra A til B fra lodsstationen i Gedser til bøje 74, hvor skibene typisk tager lods om bord. Det er meget forskelligt, hvor travlt vi har. Der kan være dage, hvor vi pisker frem og tilbage og andre gange, hvor vi kun har to eller tre ture på et døgn, fortæller Jesper Burmeister Grove, der har de store papirer både som skibsfører og maskinchef, og som derfor egentlig er overkvalificeret til jobbet som bådmand, der p.t. kun kræver et erhvervsduelighedsbevis. Det kan da godt være, at der ikke er så mange faglige udfordringer i sådan et job her, og jeg bruger også kun en brøkdel af de færdigheder, jeg har tilegnet mig som dual skibsofficer. Men for mig har det været et aktivt og bevidst valg at prioritere familielivet frem for en karriere i handelsflåden, forklarer den 32-årige navigatør, der snart skal være far. Karriere ikke det vigtigste Han startede sin maritime karriere i 2002 som aspirant i rederiet Norden. Efter at have færdiggjort sin dual-uddannelse på Simac fortsatte han et par år i Norden og sejlede som henh. 2. og 1. styrmand. Men i august 2012 besluttede han at kvitte handelsflåden for i stedet at blive bådmand hos DanPilot. Dermed har han også sagt farvel til en maritim karriere med store lønstigninger forude, men det har han indstillet sig på. Det var ikke sådan, at jeg gik nævneværdigt ned i løn. I Norden havde vi som juniorofficerer en grundløn på godt kr. udbetalt og overtid oveni. Her får jeg og går sådan set kun glip af den overtidsbetaling, jeg plejer at optjene. Til gengæld er jeg meget mere hjemme nu, fordi vi som bådmænd kun har 8,7 vagtdøgn på en måned. Det betyder, at jeg rundt regnet er af sted fire gange 48 timer på en måned resten af tiden er jeg hjemme i Svendborg, konstaterer Jesper Burmeister. Bådmænd uden maritim baggrund Foruden ham er der 10 andre bådmænd tilknyttet lodsstationen i Gedser. Tre af dem har kystskippereksamen, mens de resterende syv blot har et duelighedsbevis i sejlads og måske tillige en motorpasserprøve. Blandt dem er en tidligere fisker, en uddannet maler og en slagter. Det er jo folk uden maritim baggrund, men det tænker vi slet ikke over i det daglige. Jeg synes, det kører helt fint. Vi er tre på vagt ad gangen og tørner om vagten i otte-timers moduler. En, der fører båden, en, der står for al kommunikationen, og endelig en, der hviler sig, forklarer Jesper Burmeister og tilføjer så, at der også er et par minusser ved det valg, han har truffet: Jeg kan jo ikke vedligeholde mine papirer som skibsfører, når jeg sejler i både af så ringe størrelse. Men der har jeg gjort op med mig selv, at hvis jeg endelig skulle få brug for at generhverve mine papirer, så klarer jeg også nok det, lyder det fortrøstningsfuldt fra den 32-årige navigatør. n For mig har det været et aktivt og bevidst valg at prioritere familielivet frem for en karriere i handelsflåden. Jesper Burmeister Grove, bådmand, DanPilot 4 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

5 Af Pia Elers Foto: DanPilot DanPilot søger flere maritime kompetencer til lodsbådene Med udsigt til nye og måske større lodsbåde vil det ikke længere være nok med et erhvervsduelighedsbevis, som er det nuværende minimumskrav til bemandingen. For os ligger udfordringen i at skabe meget mere opmærksomhed om jobbet som bådmand, der efter vores opfattelse er et rigtigt godt job. Sidsel Sindal, chef for administration og HR hos DanPilot Inden for de næste par år håber adm. direktør Lars S. Ahrendtsen på, at DanPilot får et par større både. Dermed vokser også kravene til bådmændenes papirer og det vil gøre jobbet som bådfører mere attraktivt for uddannede navigatører. Bådmand. Det er ikke en titel, der lyder af så meget. Men faktisk har bådmændene hos DanPilot et ganske ansvarsfuldt job. De skal døgnet rundt i al slags vejr sørge for, at lodserne kommer sikkert til og fra borde på de skibe, der skal gennem de danske farvande. Faktum er imidlertid, at kun en fjerdedel af DanPilots 96 ansatte søfolk har maritime kompetencer i form af en kystskippereksamen eller derover. Resten er en blandet flok af håndværkere, fiskere og andre, der har taget en motorpasserprøve og/eller et erhvervsduelighedsbevis i sejlads. Men nu vil DanPilot skrue op for kompetenceniveauet og gøre langt mere ud af rekrutteringen. Jeg vil lige skynde mig at sige, at vi er meget tilfredse med vores nuværende bådmænd. Uanset hvilken teoretisk baggrund de måtte have, er de dygtige til at sejle og manøvrere bådene. Men alligevel vil vi gerne kompetenceudvikle vores medarbejdere og samtidig søge efter flere, der som minimum har kystskipperpapirer, siger adm. direktør for DanPilot, Lars S. Ahrendtsen og uddyber: Det hænger sammen med, at vi inden så længe nok står over for at skulle erhverve nogle nye og måske lidt større fartøjer. Og så snart de er over 15 meter, er et erhvervsduelighedsbevis ikke tilstrækkeligt. Så vi vil allerede nu begynde at fremtidssikre os personalemæssigt. Begrænset rekrutteringsgrundlag DanPilot råder over i alt 34 både. Lodsstationerne i såvel Esbjerg som Skagen har to lodsbåde, der kræver større papirer. Det kniber dog noget med at tiltrække personale med de fornødne kvalifikationer til de større både. Man skulle jo tro, at der er mange søfolk, der gerne ville have sig et job under hjemlige himmelstrøg. Men når vi slår de stillinger op, der kræver mindst kystskipper, får vi under 10 ansøgninger. Og det, tror vi, skyldes, at offshore-industrien napper mange af vores potentielle ansøgere. Så for os ligger udfordringen i at skabe meget mere opmærksomhed om jobbet som bådmand, der efter vores opfattelse er et rigtigt godt job, siger Sidsel Sindal, chef for administration og HR hos DanPilot. Nødvendig udskiftning I hovedkvarteret i Svendborg er de også lidt bekymrede over den nuværende aldersmæssige sammensætning af den søfarende arbejdsstyrke. Som Sidsel Sindal bemærker, er der pænt mange 40-års jubilæer, således er 28 af de 96 bådmænd 59 år eller derover og alderspræsidenten er 73. Også af den grund vil der blive brug for nye friske kræfter de kommende år. Jeg tror, vi kæmper lidt med, at det ikke har så høj en status at være bådmand. Men vi kan da glæde os over, at det alligevel er lykkedes os at få nogle folk ind her med de store papirer som skibsfører. De ville givetvis have bedre karrieremuligheder andetsteds, men har ikke desto mindre taget et aktivt valg og prioriteret en landbaseret tilværelse højere end at blive seniorofficerer i handelsflåden. Og dem skulle vi meget gerne kunne tiltrække nogle flere af, lyder det forhåbningsfuldt fra HR-chef Sidsel Sindal. Samtidig vil DanPilot arbejde målrettet på at kompetenceudvikle de af deres medarbejdere, der p.t. kun har erhvervsduelighedsbevis. De maritime skoler er blevet kontaktet med henblik på, at de bådmænd, der måtte ønske det, kan komme til at læse kystskipper og samtidig bevare deres arbejdsmæssige tilknytning til DanPilot. n SØFARTENS LEDERE / 6 /

6 Af Lise Mortensen Høy Arktis: Isen smelter sikkerheden halter Skrækscenariet på Arktis er et krydstogtskib med 1000 passagerer, der går på et skær i en øde, u-opmålt fjor i Østgrønland. Kun ca. 20 pct. af det grønlandske havområde på ca. 2,1 mio. km² er opmålt. Nærmeste beredskab kan være flere dage undervejs og der findes hverken redningsfartøjer, landfaciliteter eller hospitaler, der kan tage imod 1000 passagerer. Så selvom der skulle dukke en helikopter eller et redningsfartøj op, ville det i de fleste tilfælde ikke hjælpe ret meget. 6 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

7 Fotos: Royal Arctic Line, Forsvaret, Tonny Olsen, Jakob Strøm, Jakob Wandel, Lars Svankjær Status i de arktiske farvande er, at isen smelter, og de øgede muligheder for sejlads betyder øget risiko for ulykker, hvor skibe støder på skær eller isbjerge og i værste fald synker i et farvand, hvor det ikke er muligt at overleve uden hurtig hjælp. Klimaændringerne gør farvandene mere sejlbare, men ikke mere sikre. Havdybderne er ukendte, og der er flere isbjerge, og størstedelen af området er ikke søopmålt. De søkort, der findes, viser ofte flere sømil forkert og mange af dem kan ikke anvendes til GPS-navigation. Der er ikke internationale krav om isforstærkning eller særlige krav til besætningen på skibe, der sejler i det arktiske område, og en Polar-kode kan tidligst effektueres igennem IMO i Skulle katastrofen ramme miljøet, er status, at der ikke findes et effektivt beredskab ved en miljøkatastrofe. - Den helt afgørende faktor for sikkerheden er den forebyggende indsats. Det gælder bl.a. skibets udstyr og konstruktion samt uddannelse og træning af besætningen, da man om bord vil være first responder ved enhver utilsigtet hændelse, indtil assistance fra andre vil være fremme. Derudover vil den kommende lodspligt medvirke til at øge sejladssikkerheden, ligesom søopmåling og søkortlægning også vil medvirke til dette, siger kontorchef i Maritim Regulering og besætning, Michael Skov. Øget trafik I kølvandet på klimaforandringerne følger nye muligheder for at udnytte naturressourcer, som tidligere var vanskeligt tilgængelige fx olie og gas ligesom der er nye muligheder for at sejle i farvande, som tidligere var dækket af is. Både krydstogtturisme og sejlads i forbindelse med olieefterforskning, havundersøgelser og anden transport er steget de senere år. Antallet af sejladser i perioden er steget for alle skibstyper fra i alt 390 registrerede sejladser i 2004 til i alt 590 sejladser i 2012, alene for krydstogtskibe er antallet af sejladser steget fra 84 til 106. Samtidig viser Søfartsstyrelsens kortlægning af krydstogtsejlads i de grønlandske farvande, at der i perioden var krydstogtskibe i det sydlige Grønland, som sejlede uden isforstærkning og med plads til over passagerer. Krydstogtskibe med op til 300 passagerer sejler til Grønlands østkyst, der er endnu mere øde end vestkysten. Fremover forventes trafikken med lastskibe også at stige, fordi den mindre is giver mulighed for at gøre skibsruterne fra fx Europa til Asien kortere ved at sejle i passagerne omkring Nordpolen. > Arktisk Råd blev etableret i 1996 for at fremme en bæredygtig udvikling i Arktis. Rådet er et mellemstatsligt samarbejde mellem de otte arktiske landes regeringer: Canada, USA, Norge, Island, Rusland, Finland, Sverige og Danmark med Færøerne og Grønland. Der er indgået to bindende aftaler i regi af Arktisk Råd: Aftale om søredning i Arktis på ministermødet i Nuuk den 12. maj Aftale om beredskab ved olieforurening på ministermødet i Kiruna den 15. maj Arktisk Kommando Den 31. oktober 2012 blev Arktisk Kommando oprettet med hovedsæde i Nuuk og et mindre forbindelseselement i Tórshavn på Færøerne. Hovedopgaverne for den nye kommando er: Det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågnings- og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, søopmåling samt diverse støtteopgaver for det civile samfund. SAREX Search and Rescue Exercise. Grønlands Politi og Forsvaret afholder 2 årlige øvelser for at lære at samarbejde i realistiske SAR-operationer. SØFARTENS LEDERE / 6 /

8 National regulering Folketinget har i maj 2013 vedtaget lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af Søloven, der giver mulighed for skærpede sikkerhedsmæssige krav til sejlads i dele af de grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen vil med afsæt i den nye lovgivning og i samarbejde med Grønlands selvstyre indføre skærpede krav til sejlads i området. Kravene er i første omgang målrettet passagerskibe (fx krydstogtskibe) med flere end 250 passagerer om bord, men der vil også kunne fastsættes sikkerhedsmæssige krav til andre skibe, hvis der viser sig et behov for det. Søfartsstyrelsen arbejder på flere tiltag: Etablering af sejladszoner, krav om isklasse, skærpede krav til skibes sejladsplanlægning og beredskabsplaner, krav om skærpet uddannelse og træning af besætningen, krav om koordineret sejlads samt indførelse af lodspligt. Søfartsstyrelsens initiativer udarbejdes i tæt dialog med Grønlands selvstyre og vil medføre en række nye bekendtgørelser, der skal implementere de skærpede krav til sejlads. Kravene kan dog tidligst træde kraft i foråret 2015, og det faktiske indhold er ikke endeligt fastlagt. Og så er der en væsentlig begrænsning ved de kommende danske regler. For når udenlandske skibe sejler i grønlandske farvande, gælder de nationale regler kun på det indre territorialfarvand, dvs. fx i fjorde og bugter, og ikke i det ydre territorialfarvand, der defineres som farvandet ud til 3 sømil fra basislinjen, hvis der er tale om uskadelig passage. Uskadelig passage uden krav Uskadelig passage kræver en forklaring: Danmark har ratificeret Havretskonventionen om bl.a. uskadelig passage, som betyder, at udenlandske skibe må sejle i det ydre grønlandske territorialfarvand og endda anløbe en grønlandsk havn uden at skulle leve op til danske regler om konstruktion og udstyr, fx isforstærkede skrog. Det betyder, at fx krydstogtskibe kan undlade at leve op til alle bestemmelser fastsat af Søfartsstyrelsen, så længe skibene kan hævde, at de er i uskadelig passage igennem farvandet. De 5 arktiske De arktiske 5 er de lande, der har kystlinje til Polarhavet: Canada, USA, Norge, Danmark og Rusland. I dette forum er der på dansk initiativ vedtaget Ilulissat Deklarationen; der stadfæster, at det Internationale regelsæt FN s Havretskonvention må være det samme som alle andre steder, og at de søretslige rettigheder derfor skal følge konventionen. Jo længere tid, der går, hvor ingen har sat spørgsmål ved deklarationen jo stærkere bliver den. Den grønlandske indlandsis udgør den største masse af ferskvandsis på den nordlige halvkugle. Isen er ca. 3 km tyk og rummer næsten 3 mio. km 3. Der er øget afsmeltning af is fra iskappens overflade og fra kanterne. Ansvarsfordeling Ansvaret for SAR-beredskabet i Grønland hører under danske myndigheder. Grønland har overtaget ansvaret for dele af de opfølgende indsatser til SAR-operationer, fx sundhedsberedskab samt indkvartering og forplejning af nødstedte. Grønland har overtaget ansvaret for havmiljøet inden for søterritoriet, dvs. fra kystlinjen og ud til 3 sømil. Mellem 3 og 200 sømil er det de danske myndigheders ansvar. Grønland har overtaget råstofområdet. Råstofmyndigheden i Grønland stiller krav om sikkerhed og beredskab til de virksomheder, som får koncessioner på området. Dette gælder også uden for 3-sømilegrænsen. 8 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

9 Det er dog kun uskadelig passage, hvis de sejler direkte ind til en havn og ud igen. Hvis de sejler ind i en fjord for at sejle lidt rundt og se på den skønne natur og så sejler ud igen, vil de være omfattet af reglerne. Og hvis eksempelvis et passagerskib med mere end 250 passagerer om bord vil sejle gennem Prins Christians Sund, så vil det have lodspligt ved indpassage af 3 sømil grænsen og indtil udpassage af samme grænse. Faktisk er der i IMO vedtaget retningslinjer for skibe, der sejler i isfyldte farvande. Retningslinjerne omfatter skibenes konstruktion, udstyret ombord på skibene, besætningernes uddannelse og miljøhensyn. Problemet er bare, at disse retningslinjer er frivillige at følge. Polarkoden er afgørende Dermed er det helt afgørende for sikkerheden at få et nyt, internationalt regelsæt igennem IMO. - I IMO repræsenterer den danske Søfartsstyrelse Rigsfællesskabet, der sammen med Norge og Canada presser på for, at der vedtages en særlig Polarkode, forklarer kontorchef i Maritim Regulering og besætning, Michael Skov: - IMO har aktuelt igangsat forhandlinger om Polarkoden på baggrund af et forslag fra Danmark, Norge og Canada; i første omgang omfatter forslaget last- og passagerskibe. Heri er blandt andet et forslag om, at last- og passagerskibe, som sejler i de arktiske farvande, koordinerer sejladsen med andre skibe, så de kan komme hinanden til undsætning, hvis der skulle være behov for det. For krydstogtskibe sikrer det passagersikkerheden ved, at skibene altid skal have et andet skib med en tilsvarende passagerkapacitet inden for rimelig afstand, da SAR-beredskabet ikke vil have kapacitet til at dække en eventuel ulykke, der kræver evakuering af passagerer på større krydstogtskibe. Ifølge Michael Skov er det dog usikkert, om kravet til koordineret sejlads, der er en dansk mærkesag, vil indgå i den endelige Polarkode. Polarkoden forventes at blive vedtaget i IMO i 2014 og træder tidligst i kraft i Skibes levetid er omkring 20 år; og derfor begynder de store rederier allerede at tænke i isforstærkning for at være på plads, når det bliver aktuelt. n > SØFARTENS LEDERE / 6 /

10 Rigsrevisionens undersøgelse af Arktis Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for indsatserne i rigsfællesskabets dele af Arktis er klart fordelt og svarer til risikoen ved den øgede sejlads. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Svarer de danske myndigheders forebyggende indsatser rettet mod at skabe sikre forhold for sejladsen til risikoen? Er de danske myndigheders ansvar for SARberedskabet klart fordelt, og svarer udstyret til risikoen, fx ved større ulykker? Overvåger de danske myndigheder havmiljøet, og har de et havmiljøberedskab, som svarer til risikoen for forurening af havmiljøet? Rigsrevisionens undersøgelse af Arktis ligger til grund for artiklerne. Grønlands eksklusive økonomiske zone udgør området fra 3 til 200 sømil fra land. I denne zone har Grønland eksklusiv ret til at efterforske og udnytte de naturlige ressourcer i havet og på havbunden og dens undergrund samt ret til enhver anden økonomisk udnyttelse. Danmark, Færøerne og Grønland lancerede i august 2011 Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis (Den arktiske Strategi) for at imødekomme de muligheder og udfordringer, som klimaforandringerne rejser. Den arktiske strategi tager afsæt i rigsfællesskabets arbejde i og omkring Arktisk Råd. De øvrige 7 medlemslande i Arktisk Råd har også udarbejdet arktiske strategier. 10 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

11 Royal Arctic Line: Polarkoden skal være operativ Med over 200 års erfaring med sejlads på Grønland er Royal Arctic Line helt tæt på forhandlingerne om Polarkoden. - Vores holdning er, at det er vigtigt, at der indføres lovgivning, som sikrer, at sejladsen i arktiske farvande bliver reguleret, så sejlads i området foregår forsvarligt. I dag er der ikke nogen tilstrækkelig og dækkende international regulering, og Royal Arctic Line bruger derfor en del ressourcer på at påvirke forhandlingerne, så der kan gennemføres en fornuftig og ordentlig regulering, siger driftschef Jens Boye. Han peger på vigtigheden af, at reguleringen bliver differentieret: - Samtidig er det vigtigt, at kravene bliver lavet ud fra, at der er stor forskel på, hvad årstiderne byder og på de forskellige områder og at der bliver foretaget en risikovurdering ved hver enkelt sejlads, lyder det fra Jens Boye. Han tilføjer, at man fra Royal Arctic Line naturligvis er interesserede i, at Polarkoden bliver udformet, så rederiet fortsat kan operere i området, også uden at skulle lave store konstruktionsmæssige ændringer på skibene. Royal Arctic Lines har formandsposten i Danmarks Rederiforenings Polarfokusgruppe, som under Teknisk Komite giver input til Søfartsstyrelsen ved forhandlingerne om Polarkoden i IMO. n > SØFARTENS LEDERE / 6 /

12 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Royal Arctic Line, Forsvaret, Jakob Wandel. 80 % af Grønlands havområde er uden søkort I Grønland er farvandene i Øst-, Nord- og Nordvestgrønland dækket af spredte opmålinger af ældre dato. I alt er ca. 20 % af det grønlandske havområde på ca. 2,1 mio. km² opmålt (svarende til ca. 20 gange Danmarks havareal). I de resterende 80 %, som ikke er opmålt, er der også skibstrafik, men denne er begrænset. Klimaforandringerne bevirker, at de sejlbare områder og de deraf følgende økonomiske aktiviteter i Grønland i sommerperioden medio maj medio oktober er øget gennem de senere år. Krydstogtsturismen er steget, da det bl.a. nu er muligt at sejle til områder i Grønland, som hidtil var utilgængelige. Der er også en stigende aktivitet af andre skibe, som fiskeskibe og forskningsskibe. Mange områder på fx Grønlands østkyst er dog stadig kun tilgængelige få uger om året. Søkortlægning og søopmåling Det fremgår af den arktiske strategi, at der skal udarbejdes nye søkort over Grønland for bl.a. at undgå skibsulykker. Geodatastyrelsen har ansvaret for søopmåling og søkortlægning, herunder at udarbejde opdaterede nye søkort i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Styrelsen oplyser, at de hidtidige søkort ikke er tilpasset moderne søfarts brug af satellitnavigation (GPS), da positionsnøjagtigheden i forhold til blandt andet kystlinjen ikke er høj nok. Nyere opmålinger har vist, at kystlinjen i de gamle søkort kan være forskudt med op til 1 km på vestkysten og 1-5 km på østkysten, og dermed er de ikke egnede til GPS-baseret navigation, men kan anvendes til traditionelle navigationsmetoder, fx radarbaseret navigation. 73 søkort i 2018 Geodatastyrelsen indgik i oktober 2009 en samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre om at forny søkortene over Grønland. Aftalen omfatter mål om, at Geodatastyrelsen skal have produceret 73 søkort for hovedparten af den trafikerede grønlandske sydvestkyst fra Uummannarsuaq til Upernavik senest ved udgangen af Nye søkort udarbejdes på basis af ældre søkort og nye søopmålinger foruden udtegning fra nyere flyfoto og indberetninger fra myndigheder og borgere om ændringer af forhold til søs. Oplysningerne bliver løbende indarbejdet i de gamle kort. Derved bliver positionering af kystlinje m.m. mere nøjagtige og kan bruges til GPS-baseret navigation. Geodatastyrelsen prioriterer i samarbejde med Grønlands selvstyre inden for rammerne af aftalen hvor der skal søopmåles og søkortlægges ud fra en vurdering af, hvor der er mest trafik, og hvor det er farligst at sejle, og drøfter forslag om årets søopmåling og søkortlægning med Grønlands selvstyre, Forsvarskommandoen og andre interessenter, fx Nuuk Kommune, Grønlands Politi og rederiet Royal Arctic Line. 2-4 søkort om året I perioden har der været udgivet 2-4 nye søkort om året. Ved udgangen af 2012 var i alt 16 søkort blevet fornyet og genudgivet; de dækker området fra Nuuk og ca. 200 km sydover. Geodatastyrelsen har oplyst til Rigsrevisionen, at et nyt produktionssystem løbende skal forøge produktionen, og at det store spring er planlagt til 2015, hvor antallet af nye søkort stiger fra 6 i 2014 til 9 i SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

13 Prioritering af søopmåling Forsvaret opmåler søterritoriet på baggrund af en driftsaftale med Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen og stiller skibe, udstyr og personel til rådighed. Siden 1989 har Forsvaret haft to skibe til søopmåling i de indre grønlandske farvande; disse skal ifølge Geodatastyrelsens interne mål årligt opmåle km linje af de sydvestlige farvande i Grønland. Hvor meget, Forsvaret rent faktisk kan opmåle i de enkelte sæsoner, afhænger af området, fx går det væsentligt hurtigere ude på dybt vand end inde i en lavbundet fjord. Klimaet og de vejrmæssige forhold spiller også ind, men hidtil er der blevet opmålt ca km linje i gennemsnit pr. år. Forsvaret har dog oplyst til Rigsrevisionen, at de to opmålingsskibe har begrænsede anvendelsesmuligheder og ikke er optimale til den nuværende opgave, og Forsvaret har ved det seneste forsvarsforlig fået bevilget endnu et inspektionsfartøj til de grønlandske farvande, som forventes færdigt i Indtil inspektionsfartøjet er klar, vil ét af Forsvarets to øvrige inspektionsfartøjer indrettes til at kunne understøtte de to nuværende opmålingsskibe. n GPS og Ecdis er kun vejledende - I Royal Arctic Line bygger vi på en meget stor overleveret erfaring om sejlads i arktiske farvande, siger Jakob Brinch Larsen. Han er 32 år og sejler som overstyrmand på Arina Arctica efter syv år i rederiet. Helt grundlæggende er det i Arktis, at GPS og Ecdis kun er vejledende; der navigeres altid med krydspejlinger og radarafstande. - Vi har elektroniske søkort, men særligt i yderdistrikterne er der flere steder, hvor Ecdis en viser, at vi sejler ind over land så det er bydende nødvendigt ikke at stole på elektronikken, lyder det fra Jakob Brinch Emdal Larsen. Han peger på, at mange af de krydstogtskibe, der sejler i området, bruger kendtmand, og at det i øvrigt kan have betydning for deres forsikringspræmie, når der er en kendtmand ombord. - Jeg er sikker på, at navigatørerne på de internationale krydstogtskibe generelt er dygtige og professionelle. Men samtidig ser vi nogle gange, at de ikke er forberedte til polarsejlads og fx sejler uden isprojektør og glemmer at melde ind til Greenpos. Det er ekstremt farligt i et farvand med is og uopmærkede sten. For Jakob Brinch Larsen er der ingen tvivl om, at besætningerne i Royal Arctic Line er bevidste om, at de i stort omfang er overladt til at skulle klare sig selv, specielt hvis de sejler ud i yderdistrikterne; og derfor gennemsyrer sikkerhed alt, hvad der foregår ombord. Det gælder navigation og arbejdssikkerhed ned til mindste detalje: - Der er kun os selv. Måske er der en sygeplejerske inde i en bygd, men i mange tilfælde skal vi selv klare alle former for sygdom og tilskadekomst, så for os er vores sygdomskursus dyb alvor. Heldigvis kan vi komme igennem til Radio Medical fra alle yderdistrikterne, siger Jakob Brinch Emdal Larsen. n SØFARTENS LEDERE / 6 / >

14 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Royal Arctic Line, Forsvaret. Oliekatastrofe i Arktis: Forsvaret kan ikke samle olie op Der findes ikke et effektivt miljøberedskab i Arktis. Skibene findes ikke, materiellet er ikke afprøvet under arktiske forhold, og folkene er først nu under uddannelse. De nærmeste hjælpere er de arktiske lande, men aftalen med dem er en musketer-ed, der ikke er bindende. Arktisk Kommando oplyser til Rigsrevisionen, at kommandoen ikke selv har udstyr til havmiljøberedskab placeret i Grønland eller om bord på skibene. Forsvarets udstyr til havmiljøberedskab, fx flydespærrer, er placeret forskellige steder i Danmark, hvorfra det kan flyves til Grønland, og herefter tages om bord på Arktisk Kommandos skibe. Men, oplyser Kommandoen videre, der er ingen, der med sikkerhed kan sige, om det udstyr, der skal bekæmpe en eventuel olieforurening i arktiske farvande, er velegnet til formålet, da udstyret til havmiljøberedskab er anskaffet til opgaver i danske farvande, og det er ikke afprøvet, om det kan løse miljøopgaver i Arktis. Desuden kan de af Forsvarets miljøskibe, der kan opsamle en olieforurening fra havet, ikke indsættes i Arktis, fordi de ikke er klassificeret til at sejle i farvandet i Arktis. 14 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

15 Worst Case Til spørgesmålet om, hvordan beredskabet vil klare et worst case scenarie, svarer Forsvaret: Hvis et tankskib går på grund, må det antages, at det sker inden for tre sømil af basislinjerne, hvorfor ansvaret falder inden for Selvstyrets ansvarsområde. Uden for tre sømil af basislinjerne er ansvaret Forsvarets. I situationen må vi antage, at hverken Selvstyre eller kommunerne har de ressourcer, der skal til, for at løse bekæmpelsesopgaven og derfor retter henvendelse til den danske stat med forespørgsel om mulighed for overtagelse af opgaven. Når forespørgslen er behandlet, og der er givet samtykke, skal der iværksættes overførsel af olieforureningsbekæmpelsesudstyr fra Danmark. Udstyret vil blive fløjet med fly til nærmeste relevante lufthavn i Grønland og her fra overføres til en af forsvarets sejlende enheder. Kan ikke opsamle olien Forsvaret peger på, at det gælder om at holde olien på havet og hindre den i at flyde op på kysten. Gør den det, bliver oprydningsarbejdet væsentligt vanskeligere og meget dyrere. Forsvaret oplyser, at det ikke umiddelbart har adgang til skibe, der kan opsamle olie fra havoverfladen, hvorfor der skal indchartres skibe til formålet. Forsvarets enheder er således kun i stand til at holde på olien indtil opsamling. Endelig peges der på, at der findes alternativer til opsamling; såsom dispergering, hvormed olien adskilles og synker til bunds - eller man kan søge at brænde olien. Materiel flyves ind fra Danmark Forsvaret understreger, at det er forkert at tro, at olieforureningsbekæmpelsesudstyr vil komme hurtigere frem, hvis det står i Grønland; Arktisk Kommandos vurdering er, at det hurtigste er indsættelse fra Danmark. Hermed kan udstyret flyves direkte hen i nærheden af, hvor det skal bruges. Er udstyret opmagasineret i Grønland, skal der formentlig en Hercules C-130J til Grønland for at tage det ombord og flyve det derhen, hvor det skal bruges. Det materiel, der er til rådighed til en forureningsbekæmpelse, er derfor det, der kan transporteres til Grønland fra Danmark og andre lande, vi har samarbejdsaftaler med. Eksempelvis Norge, Canada og Island. Derudover vil man i et samarbejde kunne gøre brug af det udstyr, der er til rådighed ved andre myndigheder i Grønland. Arktisk Kommandos sejlende enheder er på 1-times varsel, responstiden vil dog altid være afgjort af, hvor en ulykke indtræffer og under hvilke vejrforhold. Derudover vil responstiden være afhængig af forureningens art og omfang. Det er derfor ikke muligt at sige noget entydigt om responstid. SØFARTENS LEDERE / 6 / >

16 Musketer-ed, men ingen bindende aftale I maj 2011 underskrev de arktiske udenrigsministre en SAR Agreement for Arktis, Forsvaret kalder aftalen for en musketer ed om at komme hinanden til undsætning, hvis uheldet skulle være ude. På samme måde blev der i 2013 indgået en oliespildsaftale, der pålægger de andre medlemslande af Arktisk Råd at assistere det danske beredskab, hvis der sker en olieforurening i fx Grønland. Aftalen indeholder dog mange forbehold, så det er usikkert, hvilken assistance de andre medlemslande kan eller vil bidrage med. Arktisk Kommando konstaterer desuden, at nationerne har meget forskellige organisationer, procedurer og udstyr til løsning af både SAR og havmiljøopgaver: - Denne konstatering understreger vigtigheden af, at vi jævnligt øver os med vores samarbejdspartnere. SAREX-øvelserne er et godt eksempel på det fokus, vi retter mod samarbejde. Ud over SAR vil denne og andre lignende øvelser i stigende grad inddrage forureningsbekæmpelse som element, der skal trænes, ligesom vi skal have fokus på at søge at udvikle fælles standarder for procedurer og udstyr. Afventer analyse Forsvaret oplyser, at det afventer resultatet af analysen om Forsvarets opgaveløsning i Arktis, der også ser på styrkelse af havmiljøopgaven ved Grønland - og at beslutning om eventuel tilførsel af olieforureningsbekæmpelsesmateriel til Arktisk Kommando vil blive truffet i rammen af denne analyse. Arktisk Råd arbejder på et projekt med kortlægning af infrastrukturen i Arktis med henblik på at skabe et katalog over havne, landingsbaner, sygehuse mv. der evt. kan bruges til støtte i forbindelse med ulykker og katastrofer. Projektet hedder AMATII - Arctic Maritime & Aviation Transportation Infrastructure Initiative. n GREENPOS Greenpos er et meldesystem, som Forsvaret administrerer. Systemet er en del af sikkerheden til søs og fungerer ved, at skibene har pligt til at give en melding, når de sejler i grønlandsk farvand. Ethvert skib på rejse til eller fra grønlandske farvande, og som befinder sig inden for Grønlands kontinentale sokkel eller den eksklusive økonomiske zone, skal afgive GREENPOS-meldinger. Skibene skal sende en melding 4 gange i døgnet til Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) Nuuk i Arktisk Kommando, indtil de melder, at de er nået sikkert frem eller har forladt grønlandsk farvand. Arktisk Kommando er afhængig af, at skibe selv rapporterer deres tilstedeværelse, hvilket naturligvis under normale omstændigheder er i skibenes egen interesse af SAR-mæssige årsager. Arktisk Kommando har kun meget begrænset mulighed for at kontrollere positionerne eller for at spotte skibe. Kommandoen anvender egne skibe og fly til kontrol for at hindre systematiske og gentagne overtrædelser. 16 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

17 Af Lise Mortensen Høy Fotos: Royal Arctic Line, Forsvaret. SAR-beredskabet i Grønland: Utilstrækkeligt og forkert materiel og manglende uddannelse SAR-beredskabet i de arktiske farvande er til at overse. 4 skibe, 2 helikoptere og et fly til 2,1 mio. kvadratkilometer havområde. Forligsparterne bag forsvarsforliget har da også anført, at det, på grund af de barske vilkår ikke vil være muligt at yde assistance i et omfang, der muliggør et sammenligneligt niveau i forhold til en tilsvarende ulykke omkring Danmark. Arktisk Kommando blev oprettet i 2012 og har ansvaret for at koordinere søredning i de arktiske farvande; dog ikke mindre SAR-operationer i lokale farvandsområder, der varetages af Grønlands Politi. SAR-operationer vil blive koordineret af redningscentralen Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) i Arktisk Kommando i Nuuk, og en aktion kan involvere Forsvarets skibe, helikoptere og fly. Arktisk Kommando har oplyst til Rigsrevisionen, at de ser et ændret risikobillede for SAR-operationer i Grønland, fordi der er et stigende antal krydstogtskibe, som sejler i de færøske og grønlandske farvande. I Grønland sejler krydstogtskibene fx ind i fjorde på den tyndtbefolkede østkyst, hvor der ikke er nogen infrastruktur, og hvor det kan tage flere dage for beredskabet at nå frem, hvis der er behov for det. Kommandoen oplever jævnligt det, som de betegner som uagtsom sejlads blandt nogle af krydstogtskibene, men kan ikke med gældende lovgivning forbyde skibene hverken at sejle hurtigt eller at sejle i meget isfyldt farvand. Ekstremt vejr Vi har spurgt Forsvaret om, hvordan et worst case scenarie kan udspille sig: Skulle et krydstogtskib med passagerer gå på et skær og begynde at synke, vil situationen være særdeles kritisk. I Arktis er det ekstreme vejr og de enorme distancer i de øde områder den helt store forskel, der stiller særligt store krav til personel, materiel og til redningsudstyret. I det daglige håndteres SAR-operationerne med de ressourcer og muligheder, der er til rådighed inden for Grønlands SAR Rescue Region. Men bliver der tale om en større SAR operation, vil der skulle trækkes på koordineret støtte fra de arktiske nabolande. Uanset hvad, skal reaktionen være både hurtig og effektiv. Da temperaturerne i Arktis er markant koldere end i Danmark, er tiden netop den kritiske faktor, fordi nedkøling forventeligt vil komme til at spille en rolle, næsten ligegyldig hvad. Processen omkring hurtig og effektiv er ikke anderledes i Arktis end i Danmark, men afstandene og infrastrukturen i Arktis er markant anderledes, hvorfor indsættelse med meget stor sandsynlighed vil tage længere tid. Det sagt, så er der SAR-kapaciteter, der umiddelbart vil kunne indsættes og andre efter kontakt til de arktiske naboer, som trænet under de to seneste SAR øvelser i området. Meget lidt udstyr Forsvarsministeriet skriver i en rapport fra først på året, at det udstyr, som Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har placeret i Danmark, ikke vil kunne benyttes til tidskritiske operationer, fx bjærgning af personer, der befinder sig i vandet eller ombord på et hurtigt synkende skib. En eventuel placering af udstyr i Grønland vurderes ikke umiddelbart at ville ændre på, om det kan nå frem til tidskritiske operationer, da fx klimatiske forhold udgør en væsentlig udfordring for et områdes tilgængelighed. Udstyret er desuden slet ikke egnet til brug under arktiske himmelstrøg, og det vurderes derfor, at det heller ikke kan bidrage til løsningen af såkaldte ikke-tidskritiske operationer, fx etablering af teltlejr til håndtering af overlevende eller > SØFARTENS LEDERE / 46 /

18 tilskadekomne, da det vil kræve en opgradering af materiellet. Derudover har Beredskabsstyrelsen ingen erfaring med arbejde i arktiske egne; og det ville kræve både uddannelse og opgradering af personalets eventuelle påklædning og udrustning. SAR-samarbejde uden forpligtelser De arktiske lande har på baggrund af den stigende skibstrafik med mange passagerer i afsides og ubefolkede egne af Arktis ønsket at styrke det internationale SAR-samarbejde. I maj 2011 underskrev udenrigsministrene fra Arktisk Råds medlemslande den første bindende SAR-aftale mellem de otte arktiske lande. SAR-aftalen bygger oven på de eksisterende internationale aftaler, fx SAR-konventionen, og har til hensigt at styrke samarbejdet om SAR-operationer til vands og i luften. Aftalen formaliserer et samarbejde, hvor landene yder gensidig støtte, netop fordi ressourcerne i de arktiske områder er sparsomme. Men SAR-aftalen forpligter ikke landene på, hvilket beredskab og hvilket udstyr de skal have til rådighed, og aftalen har da heller ikke givet anledning til ændringer i rigsfællesskabets samlede beredskab, fx i form af mere udstyr. Til gengæld har aftalen afstedkommet, at Danmark både i 2012 og 2013 har været vært for en international redningsøvelse ud for kysten i Østgrønland. 40 millioner til beredskab Danmark har i den seneste forsvarsaftale fra i år afsat 40 millioner kroner årligt til at foretage den omfattende analyse: Styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis: Derudover er der afsat midler til, at den sidste inspektionskutter TULUGAQ udskiftes med et moderne nyt inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen evt. med havmiljøkapacitet. Skibet vil bl.a. lejlighedsvis kunne støtte forskningsmæssige aktiviteter i Arktis. Udskiftningen, der oprindeligt var Følgende SAR-materiel er til rådighed Søværnets fartøjer, der som minimum består af et inspektionsskib og to til tre inspektionsfartøjer/-kuttere afhængig af årstiden. Politiets fartøjer: Fire politikuttere. Flyvevåbnets luftfartøjer (skibsbaseret helikopter og overvågningsfly), der er til rådighed i forbindelse med anden militær opgaveløsning. Desuden Air Greenland, som på kontrakt med Justitsministeriet opstiller et SAR-helikopterberedskab. De to helikoptere er til rådighed et bestemt antal dage og timer om ugen, og helikopterne vil kunne rekvireres med en times varsel jf. kontrakten. Endelig vil fartøjer og fly herunder andre danske statsskibe være forpligtet ved de Forenede Nationers (FN) SAR-konvention at gå nødstedte til assistance på linje med alle andre farvande. planlagt efter forligsperioden , er ved seneste forsvarsforlig fremrykket til De nuværende Lynx helikoptere erstattes desuden med ni nye helikoptere, hvorved forsvarets opgaveløsning i Arktis kan styrkes. Endelig er forligspartierne blevet enige om at afsætte ca. 120 mio. kr. årligt fra 2015 til 2017 til at kunne føre nogle af de ting ud i livet, som analyserne kommer til at anbefale. Men det er værd at lægge mærke til, at selv om der således er bevilget en god halv milliard til beredskabet i Arktis over de næste fire år, er forligsparterne bag forsvarsforliget helt klar over, at der er langt igen. Forligsparterne understreger således i aftaleteksten, at det på grund af de barske vilkår ikke vil være muligt at yde assistance i et opfang, der muliggør et sammenligneligt niveau i forhold til en tilsvarende ulykke omkring Danmark. Arktisk Kommandos anbefalinger I forbindelse med den iværksatte analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis er Arktisk Kommando kommet med flere anbefalinger, blandt andet at alle passagerskibe, uanset størrelse, kontinuerligt bliver omfattet af GREEN- POS meldesystemet (ikke kun transit til og fra Grønland). Derudover vil et målrettet arbejde for indførelse af Polarkoden, der blandt andet forventes at stille krav til krydstogtskibe om koordineret sejlads, kunne bidrage til forøget sikkerhed. Analysen af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis vil kigge bredt og indgående på løsninger, der vil højne sikkerheden, og alt peger på, at der er lagt op til en styrkelse af Forsvarets og derfor også Arktisk Kommandos opgaveløsning. I mellemtiden kan tiden arbejde for sikkerheden. Efterhånden som isen smelter, vil der komme flere skibe, og det vil normalisere sejladssikkerheden. Selvfølgelig vil flere skibe give flere ulykker men der vil også være flere skibe, der kan være med til redningsarbejdet; og sandsynligheden for, at der er et skib i nærheden, vil blive større. n 18 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

19 FÅ EKSTRA STORBYFERIER, NÅR DU GÅR PÅ PENSION Hos PFA får du flere penge til din pension. Det er muligt, fordi PFA er uafhængige vi skal kun fordele vores overskud til vores kunder. Ingen andre. De ekstra penge kommer fra PFA KundeKapital. I gennemsnit giver KundeKapital kr. ekstra. Det kan fx finansiere en forlænget weekend i Paris, Rom eller London hvert år i 10 år. Og det er endda efter skat. Quite something, don t you think? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på pfa.dk. SØFARTENS LEDERE / 5 /

20 MEDLEMSkommentarer...! Skriv din mening Har du en kommentar til artikler i bladet eller noget helt andet er du velkommen til at skrive en kort kommentar. Send den til: Skriv højst 350 ord, redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte. Det er tid til at stå sammen Det kan næppe komme bag på nogen, at antallet af danske statsborgere i DIS falder med stigende hast. Situationen blev forudset allerede ved indførelsen af DIS, men da danske søfarende ikke er gensidigt loyale, blev den dengang rejste kritik ignoreret efter devisen: det er kun de andre, der kan undværes. De forsvandt hurtigt, ikke sandt? Telegrafisterne forsvandt med indførslen af SAT-kommunikation. Søkokkene blev til hovmestre, og uddannelsen blev nedlagt. De er snart helt væk. Matroserne og motormændene blev til skibsassistenter og er snart ikke længere at finde i langfarten. Tilbage er navigatørerne og maskinmestrene, men i stadigt reduceret antal. Og vi vil forsvinde én for én, efterhånden som vi erstattes af billigere arbejdskraft. Nøjagtig som det er sket for de andre faggrupper. Snart bliver det så svært at finde stillinger, at unge mennesker vil fravælge en karriere til søs, og rederne vil gå til lovgiverne og kræve, at de givne dispensationer fra nationalitetskravet bliver ændret til lov. De vil få deres ønske opfyldt! Naturligvis med henvisning til, at der ikke er tilstrækkeligt mange danskere at finde og bekvemt glemme, at de selv har fremelsket denne situation. Det skal huskes, at vore politikere ikke er særligt interesserede i søfolk, eftersom der ikke er noget særligt skatteprovenu eller stemmer at opnå. At rederne har fået det, som de ville, uden der er stillet modkrav, kan man næppe bebrejde dem. Hvem ville ikke ønske en maksimering af profitten og en minimering af udgifterne? Det er simpelthen god købmandslogik, og penge har ikke noget fædreland. Det er ikke kun politikerne, der har sovet i timen. Det er også vi søfarende og vores interessesammenslutninger. Vi ligger, som vi har redt, men det er jo ingen trøst for de, som bliver fyret. Til sidst vil jeg opfordre de resterende fagforeninger til at glemme gammelt nag og udvise fælles front til gavn og glæde for medlemmerne. Det er absolut sidste udkald! Håndslag Kaptajn Frank Sax Nielsen Vi bliver røget ud Jeg har netop læst om faldet af danskere i DIS på 21,4 %, og det overrasker mig desværre slet ikke. Hvis man undersøger det nærmere, er jeg overbevist om, at udvandringen også tiltager efter indførelsen af de kraftigt forringede kontrakter til nyuddannede juniorofficerer i sommeren Der er ingen danske officerer med respekt for sig selv og sin familie, der går med til at sejle 1:0,5. Derfor søger de straks efter endt uddannelse andre muligheder. Ude om bord er selv de østeuropæiske juniorstyrmænd uforstående overfor, at vi accepterer så forringede forhold. De sejler typisk minimum 1:0.65, og de danske juniorofficerer er nu den gruppe, der optjener mindst ferie. Selv de filippinske officerer på voyage-contracts er begyndt at optjene ferie, der modsvarer deres udmønstringer. Det er en skam, at den danske søfarts æra er på hæld, men det må være et bevidst valg fra rederiernes side. Med de nye kontrakter ryger de os jo nærmest ud. Med venlig hilsen Kasper en juniorstyrmand, der også er på vej væk 20 SØFARTENS LEDERE / 6 / 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis. September 2013 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis September 2013 B E R E T N I N G O M D A N M A R K S I N D S A T S I A R K T I S Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (beretning nr. 16/2012) 1. november 2016

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer)

Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) to 06-06-2013 16:04 ----------------------------- Det forekommer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 120 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Søtransport af farligt gods

Søtransport af farligt gods Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol

Læs mere

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Arktis Januar 2016 Generelt I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, dagligt benævnt SARtjenesten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

1. Generelle spørgsmål om dig og din tilknytning til den danske handelsflåde.

1. Generelle spørgsmål om dig og din tilknytning til den danske handelsflåde. Velkommen til s spørgeskemaundersøgelse om trivslen til søs. Spørgeskemaundersøgelsen er helt anonym, og dit rederi vil kunne få adgang til din specif besvarelse. Spørgeskemaet indledes med en række faktuelle

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt. Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende sejladssikkerhed og lodspligt

Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende sejladssikkerhed og lodspligt Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Attaveqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departement for Sundhed og Infrastruktur Postbox 1160 3900 Nuuk 14. august 2013 Høringsvar til Udkast til bekendtgørelser vedrørende

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE

VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE VIGTIG INFORMATION TIL BESÆTNINGERNE Kære øvelsesdeltager... Velkommen til årets udgave af øvelse BALTIC SAREX. Denne lille folder indeholder vigtig information til dig, der deltager i øvelsen, uanset

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart

DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart 26.10.2005 DIS- Hovedaftale mellem Søfartens Ledere/Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart og Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

KL Weidekampsgade 10 2300 København S. 14-0177 JOHO/mete. Krav til forhandling om Forhandlingskartellets fællesoverenskomst og -aftale 2015

KL Weidekampsgade 10 2300 København S. 14-0177 JOHO/mete. Krav til forhandling om Forhandlingskartellets fællesoverenskomst og -aftale 2015 KL Weidekampsgade 10 2300 København S. 14-0177 JOHO/mete 12. december 2014 Krav til forhandling om s fællesoverenskomst og -aftale 2015 På vegne af HI Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 356 Offentligt OMTRYK Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Jeg er premierløjtnant og chef for Miljøfartøjet Marie

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 40, stk. 2, i lodsloven, lov nr. 567 af 9. juni 2006, som

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

Forslag. Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs 1)

Forslag. Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs 1) 2010/1 LSV 147 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201000708 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth Nuuk, Greenland Major Karl K. Kronskjold, CH J5 (Plans) ARKTISK KOMMANDO DAGSORDEN Arktisk Kommando opgaver og enheder Samarbejde Udvikling RELEASABLE

Læs mere

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne

Læs mere