Alternativ behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ behandling"

Transkript

1 Alternativ behandling Virkeligheden er stadig præget af kapitaltørke og kreditklemme, og det hæmmer udviklingen af nye virksomheder i Danmark. Det er skidt nyt for samfundet, men faktisk også for de eksisterende virksomheder. Af Morten Jarlbæk Pedersen Was heute nicht geschieht, ist morgen nicht getan. Hvad, der ikke sker i dag, bliver ikke gjort i morgen. Således lyder det i Goethes berømte værk Faust, og ordene er meget passende, når talen falder på iværksætteri. Også her handler det om at turde tage springet ud over broen, inden elastikken bliver gammel og mørnes. Det ved danskerne godt, og selvom krisen har lagt en dæmper på iværksætterlysten, grundlægges der stadig mange virksomheder i Danmark. Flere end nye virksomheder blev det til i Dette er dog langt fra ensbetydende med, at disse mange, nye virksomheder faktisk lever drømmen om vækst ud. Meget få af dem oplever nemlig så megen succes, at de kan betragtes som vækstvirksomheder. Således oplevede kun 215 iværksættervirksomheder i perioden så megen vækst, at de med rette kan kategoriseres som vækstiværksættere. Danskerne grundlægger mange virksomheder, men de vokser altså ikke ja, mange af virksomhederne dør endda, før drømmen end er inden for rækkevidde. Danskerne er gode til at grundlægge nye virksomheder, men knapt så gode vækstskabere Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år Antal nye virksomheder i 2005: Heraf stadig eksisterende i 2010: (42 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DEMO6 / Nyt fra Danmarks Statistik, 6. september Årsagerne er legio. En mulig forklaring er, at danskerne selvom vi grundlægger mange virksomheder faktisk er blandt de folkefærd i EU, hvor færrest reelt ønsker en tilværelse som herre i eget hus. Kun 32 pct. af danskerne foretrækker den tilværelse, mens næsten to ud af tre foretrækker et liv som almindelig, dødelig lønmodtager. I EU er det kun i Belgien og i Slovakiet, at man finder færre med lyst til livet som iværksætter. Dansk Erhvervs Initiativ 2012 #6

2 Få danskere ønsker at være herre i eget hus 70% 60% De magelige danskere foretrækker livet som almindelig lønmodtagere 50% 40% 30% 20% 10% 0% Cypern Grækenland USA Rumænien Island Frankrig Portugal Italien Bulgarien Polen Irland Litauen Slovenien Storbritannien Letland EU27 Luxembourg Schweiz Estland Nederlandene Finland Østrig Norge Ungarn Tyskland Spanien Malta Sverige Tjekkiet Danmark Belgien Slovakiet Kilde: Europa-Kommissionen (2010): Entrepreneurship in the EU and Beyond A Survey in the EU, EFTAcountries, Croatia, Turkey, the US, Japan, South Korea and China. Flash Eurobarometer. Note: Tallet viser andelen af respondenterne, der foretrækker at være self-employed over normal lønmodtageransættelse. En anden årsag til danske iværksætteres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. Hvis man ønsker at grundlægge et nyt erhvervseventyr, er det er blevet sværere at overtale sin bankrådgiver til at være en del af dette eventyr. Derfor må mange finde andre og alternative veje end bankvejen i deres søgen efter kapital. Spørgsmålet er, om denne alternative behandling er nok til at opveje, at den konventionelle for tiden ikke slår til? Og om der overhovedet er andre alternativer end familie og venner eller lånehajer og sidegadevekselerer? Til iværksætteri og innovation kræves penge men banken er lukket, og så må man finde alternative kapitalkilder Dette nummer af Initiativ kigger på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Mange veje til Rom Det er en stor udfordring at starte egen virksomhed også selvom man faktisk kan finde pengene til det. Udover det rent faglige hvad skal man lave? skal man også sætte sig ind i bl.a. skatteregler, virksomhedsdrift og personaleledelse, hvis det går så vel. En genvej til iværksætteri er et ejerskifte: overtagelse af en allerede etableret virksomhed. Også på dette område har supplementerne til bankerne stor betydning. Det fortæller vicedirektør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard, mere om på side 7. Ejerskifte som en genvej til iværksætteri? Den hjælpende hånd fra Vækstfonden kan da også være nødvendig, for Riget eller i al fald erhvervslivet og iværksætterne fattes penge. Det er tydeligt, når man taler med en af Danmarks mest erfarne på området, nemlig serieiværksætteren Martin Thorborg. Martin Thorborg giver sammen med Sten Verland venturefonden fra Sunstone Capital et beskrivelse af virkeligheden for nye virksomheder med kapitaltørst på side 8. Det store udland At der er udfordringer på iværksætterfronten er ikke kun et dansk fænomen. Det oplever man også i Tyskland, hvor man derfor har indført en regel om, at nye iværksættere kan få arbejdsløshedsunderstøttelse i op til seks måneder, mens de grundlægger deres virksomhed. Du kan læse mere om iværksætteriets vilkår i Danmarks største samhandelspartner på side 10, hvor Mario Ohoven fra den tyske organisation for små og mellemstore virksomheder tegner et billede deraf. Spørgsmålet er dog, om det står så slemt til i Danmark. Det mener Kristian Weise fra tænketanken CEVEA ikke nødvendigvis, at det gør. Og han mener også, at der kan være god grund til at kigge lidt mere på reguleringen af det alternative, finansielle system, som i dag er fundamentet under mangen en ny virksomhed. Staten kan spille en mere aktiv rolle, og du kan læse om hvordan i Modsyn på side 11. Ikke kun gråd og tænders gnidsel 2 DANSK ERHVERV

3 LEDER Guds eget land Meget få amerikanske politikere har blinde pletter, når det kommer til betydningen af iværksætteri. Det kunne vi med rette lære noget af. Af Christian T. Ingemann, direktør Det er interessant at overvære den amerikanske valgkamp. Særligt når man som jeg gør det på tætteste hold fra over there. Der er så mange ting, der er anderledes end derhjemme i Dannevang: Begejstringen, retorikken og den skinbarlige størrelse på valgmaskineriet for nu at nævne et par få. Der er dog også forskelle, når man kigger på indholdet af den politiske debat. Her tænker jeg ikke kun på abortmodstand og holdningen til Kina, men især på erhvervspolitikken. At høre de to præsidentkandidater tale om betydningen af det private erhvervsliv, videnvirksomheder og iværksætteri er en oplevelse af de større, når man sammenligner med danske politikeres snak om samme. Præsidentkandidaterne ved begge udmærket hvad, der står på spil. Og det er mere og andet end blot valg eller genvalg. Christian T. Ingemann Mener de det faktisk? Det er de færreste danske politikere, der er deciderede modstandere af, at der kommer nye virksomheder i Danmark. Problemet er bare, at hensynet til udviklingen af et levende og innovativt erhvervsliv ofte må vige for andre hensyn. De fleste danske politikere fortæller ofte, at de godt ved og godt forstår, at nye iværksættere i høj grad betyder noget for nye arbejdspladser og generel økonomisk fremgang. Det hænder dog alligevel, at man bliver lidt usikker på, om de reelt mener det og tør tage konsekvenserne af det. Sammenligner man den offentlige debat med den konkrete lovgivning kan man i et svagt øjeblik godt forledes til den tanke. Man kan godt en gang i mellem tvivle lidt på, om danske politikere i deres grundvold faktisk står ved deres mange lovprisninger om dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Dyb forståelse for betydningen af nye virksomheder Billedet er noget anderledes i USA, og det står tindrende klart, når man hører præsidentkandidaterne tale om netop iværksætteri og erhvervsliv. Bevares, de har deres ofte meget forskellige holdninger, men de er begge to dybt i deres politiske bevidstheder klar over, at vækst, udvikling og fremgang skabes af velfungerende virksomheder. Og især nye virksomheder. Og de er også klar over, at nye virksomheder i højere grad overlever og vokser, hvis de har adgang til både kapital og den rette rådgivning. Nye virksomheder har nemlig brug for hjælp både penge og gode råd. Derfor er Silicon Valley i USA så meget mere end Mølleådalen i Danmark. DANSK ERHVERV 3

4 I FOKUS Den alternative behandling Af Morten Jarlbæk Pedersen Hvorfor spilde vores tid med at beskæftige os med iværksætteri, når den virkelige værdiskabelse finder sted i de etablerede virksomheder? Sådan kunne en indvending lyde over for valget af tema i dette nummer af Initiativ. Problemet er blot, at et levende iværksætteri er relevant for både samfundet og de etablerede virksomheder på mangen en finurlig måde. Maler man med den brede pensel og ser på den samfundsmæssige betydning af iværksætteri, er der vist ingen tvivl om, at det har en betydning, selvom iværksættere også har mange udfordringer. Sådan er i al fald konklusionen, når man ser på forskningen på området. Iværksætteri har en stor samfundsøkonomisk betydning, Samfundet har brug for iværksætterne Iværksættere har stor betydning, da de Skaber flere jobs end etablerede firmaer relativt til deres størrelse Er bedre til at kommercialisere deres innovationer Har relativ høj værditilvækst og produktivitetstilvækst Har højere jobtilfredshed Kilde: van Praag, C. Mirjam & Versloot, Peter H. (2007): What is the Value of Entrepreneurship A Review of Recent Research. I: IZA Discussion Paper no Bonn: Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit. Iværksætteri kan altså betale sig på samfundsniveau, men hvorved bliver det da relevant for den etablerede virksomhed? Her bør man ihukomme, at iværksætteri finder sted de mest utænkelige steder også inde i og lige omkring etablerede virksomheder: Spin-off-virksomheder er eksempelvis også en slags iværksættervirksomheder. Iværksætteri kan være altså medvirkende til at videreudvikle etablerede virksomheder og disses markeder og er i denne brede forstand tæt forbundet med innovation. Man bør derfor anskue iværksætteri bredere end blot som opstart af enkeltmandsfirmaer i garager, og man bør anerkende, at der er behov for iværksætteri på alle niveauer i erhvervslivet. men det kan også have stor betydning for etablerede virksomheder Intet er gratis Iværksætteri og innovation er dog ikke gratis, og også iværksætteren oplever, at bankerne er blevet mere påpasselige i kølvandet på finanskrisen og den deraf afledte forøgede regulering. Når nu bankernes erhvervsudlån i almindelighed er faldet så meget, som tilfældet er, så understreger det behovet for, at der er alternativer til bankerne også for iværksætterne. Også iværksætteriet oplever bankernes tilbageholdenhed, og det øger betydningen af andre kapitalkilder Pengeinstitutternes udlån til ikke-finansielle virksomheder M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DNSEKT1 og egne beregninger. Note: 2008M01 = DANSK ERHVERV

5 Er alternativerne til banken stærke nok til at løfte opgaven? Der er indtil flere alternative veje til kapital hvad enten pengene skal bruges af en helt grøn iværksætter eller af en etableret virksomhed, der vil kaste sig over noget nyt. Det er imidlertid klart, at der også på dette område er udfordringer. Sådan lyder udlægningen fra Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA (Danish Venture Capital and Private Equity Association), der organiserer mange af de aktører, der står for disse alternative veje til kapital. Den risikovillige kapital blev hårdt ramt under krisen. Pengesøen blev simpelthen bundfrossen, og der opstod en negativ spiral, hvor investorer fik færre penge mellem hænderne. Vores branche blev altså endnu hårdere ramt end bankerne, forklarer Jannick Nytoft. Den risikovillige kapital blev slået tilbage til start af finanskrisen At pengene er knappe, ses ikke kun i Danmark, men også på europæisk niveau. Eksempelvis er ventureinvesteringerne i europæiske virksomheder faldet stærkt i kølvandet på krisen, og siden 2009 har disse investeringer stået i stampe på det samme niveau. Det, der burde være et alternativ til banken, er således ikke så stærkt, som man ellers kunne have lov at håbe. Siden finanskrisen: færre venture-euro til europæiske virksomheder 2008: 6,6 mia. euro 2011: 3,7 mia. euro 5% 58% 38% 46% 5% 49% Seed Start-up Later stage Kilde: European Private Equity and Venture Capital Association (2012): EVCA Yearbook 2012 Activity Data on Fundraising, Investments and Divestments by Private Equity and Venture Capital Firms in Europe, p. 21. Note: Tallene angiver seed-, start-up- og later stage venture-investeringer i europæiske virksomheder uanset investors nationalitet. Oven i dette søger mange af de danske venturekroner grønnere græsmarker i udlandet. Denne tendens er gældende, uanset om man kigger på tidlige eller sene ventureinvesteringer. Kun ca. halvdelen af de 1,7 mia. kr., som danske venturefonde og -selskaber investerede i 2011, kom danske virksomheder til gavn. De bedre muligheder for afkast i udlandet i høj grad på grund af den stramme regulering og høje beskatning af fondenes virksomhed og virksomheder i Danmark får altså flere til at kigge på den anden side af dammen efter attraktive investeringsobjekter. Kun ca. halvdelen af venturefondenes investeringer går til danske virksomheder, da det bedre kan betale sig at kigge uden for rigets grænser En frelsende engel? Venturefondene og -selskaberne i Danmark er naturligvis ikke ene om at udbyde alternative veje til kapital for driftige iværksættere. Også de såkaldte business angels privatpersoner, der udover investeringen ofte også engagerer sig i virksomhedens udvikling og ledelse kan levere det ønskede. Der er et meget stort potentiale for flere business angels i Danmark, som hvis realiseret kan bidrage mærkbart til udviklingen af dansk erhvervsliv. Det kræver bare, at man er villig til at kigge på rammevilkårene for private investorer herhjemme, lyder det fra Jannick Nytoft. Stort potentiale for private investorer i Danmark men det kræver bedre rammevilkår Ifølge en undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2009 findes op mod potentielle business angels i Danmark rådende over en samlet formue på ca. 48 mia. kr.. Samtidig har Vækstfonden anslået, at der investeres for under 2 mia. kr. i unoterede virksomheder i Danmark. Selvom der tages højde for betragtelige usikkerheder i begge skøn, er tallene meget langt fra hinanden. Med andre ord: Langt fra alle de potentielle engle i Danmark er gået på vingerne, så også på denne front er der udfordringer for bankernes alternativer. DANSK ERHVERV 5

6 Mine medlemmer kommer med den efterspurgte kapital, men vilkårene for fondene og for virksomhederne er for dårlige i Danmark. Jannick Nytoft Vejres morgenluft? Ét tiltag, der har gjort en forskel, er etableringen af Dansk Vækstkapital, der har været medvirkende til at få flere penge ud på markedet. 4,8 mia. kr. skal flyde fra pensionskasserne og over i investeringsfondene. Det har tilført flere midler til markedet, og man kan derfor måske øjne et spagt begyndende tøbrud. Dette understøttes af, at venturefondenes og -selskabernes nyinvesteringer er begyndt igen at fylde mere i både absolutte og relative tal. Få tegn på bedring, men stadig lang vej igen Nyinvesteringer fylder mere i de samlede ventureinvesteringer Samlede investeringer mio. kr mio. kr mio. kr. Nyinvesteringer 222 mio. kr. 416 mio. kr. 529 mio. kr. Nyinvesteringer som andel af samlede ventureinvesteringer 14 pct. 29 pct. 31 pct. Kilde: Vækstfonden (2012): 2012: Det danske marked for venturekapital. Hellerup: Vækstfonden, p. 16. Erhvervsobligationer som en helt ny vej ud af kreditklemmen? Et andet tiltag, der muligvis er på vej, er en udvidelse af mulighederne for erhvervsobligationer i Danmark. Tanken er, at virksomhederne selv skal udstede obligationer, når der skal skaffes kapital, og på den måde bliver virksomheden mindre afhængig af bankens velvilje. Dansk Erhverv er med i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal se på denne mulighed. Udbredelsen af erhvervsobligationer er ikke stor i Danmark. Faktisk er erhvervsobligationer langt mindre udbredt i Danmark end i f.eks. både Storbritannien, Nederlandene, Tyskland, Sverige og Norge. Så selvom danske virksomheder har udstedt obligationer til en værdi af ca. 161 mia. kr., så er det meget lidt sammenlignet med markederne for den slags papirer i vore nabolande. Danmark i bund, når det kommer til erhvervsobligationer Storbritannien Frankrig Nederlandene Tyskland Italien Sverige Danmark Kilde: ECB Note: Figuren viser værdien af de udstedte erhvervsobligationer i mia. euro. Kærlig behandling til alternative behandlere Selvom erhvervsobligationer i dag primært anvendes af større virksomheder, så kan en større brug af denne alternative finansieringskilde få indirekte betydning for iværksætter- og vækstlaget i Danmark: Ved at gøre de store virksomheder mindre afhængige af bankerne, frigøres likviditet, som de små kan få gavn af. Denne indirekte, positive afsmitning er dog ikke nødvendigvis saligørende, thi bankens velvilje er stadig altafgørende. De andre alternative behandlinger venturefonde, business angels og andet er altså nødvendige i dagens kapitalklima, men disse alternative behandlere har samtidig brug for ja, lidt kærlig behandling. Dansk Erhverv sidder i en arbejdsgruppe i Erhvervsministeriet, der skal kigge på erhvervsobligationer som et bidrag til at løse kreditklemmen Meget få danske virksomheder bruger erhvervsobligationer Erhvervsobligationer kan være noget løsningen, men der stadig behov for de andre alternativer 6 DANSK ERHVERV

7 DEN SKÆVE VINKEL Ejerskifte genvej for iværksætteren? Af Morten Jarlbæk Pedersen Man behøver ikke give op på forhånd, hvis man gerne vil være sin egen chef, men har svært ved at overskue processen. Fremfor at begynde ved Adam og Eva kan man skyde genvej ved at overtage en allerede etableret virksomhed. Sådan lyder det fra Rolf Kjærgaard (billedet til venstre), der er vicedirektør i Vækstfonden. Vækstfonden sørger dagligt for kautioner, så gamle virksomheder kan få nye ejere og ny dynamik ganske som blev de startet på ny. Ejerskifte har stor betydning for dansk erhvervsliv, En analyse foretaget af Dansk Erhverv i oktober 2012 viste, at rigtig mange danskere arbejder på virksomheder, der står over for at skulle ejerskiftes inden for en overskuelig årrække. Faktisk er det forventeligt i omegnen af arbejdspladser, der er berørt. Det skaber mange udfordringer, men også mange muligheder for dansk erhvervsliv. Det anslås, at ca. 12 pct. af de privatansatte i Danmark er beskæftiget i virksomheder, der skal ejerskiftes Ca. én ud af otte privatansatte arbejder på en virksomhed, der står over for et ejerskifte inden for de næste 10 år Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og egne beregninger og stor betydning for virksomheden Et ejerskifte være et frisk pust udefra, der kan tilføre virksomheden ny energi. Således er det Rolf Kjærgaards erfaring, at mange ejerskiftede virksomheder oplever fremgang, og et ejerskifte kan på den måde være en nøgle til vækst. Få sælgere kaster sig over større udviklingsprojekter op til et virksomhedssalg, men omvendt er mange købere ivrige efter at udvikle forretningen. Et ejerskifte er ofte lig med udvikling af virksomheden og det kan dermed være en nøgle til vækst Fra 2005 til 2010 faldt beskæftigelsen i danske virksomheder med 14 pct.; for de ejerskiftede virksomheder, der fik finansiering fra Vækstfonden, steg den med 11 pct.. Et ejerskifte er således langt fra altid en ren videreførelse af virksomheden, men i høj grad ny aktivitet og deraf afledte nye arbejdspladser. Køberne er ofte gode til at se og udvikle virksomhedens potentiale, forklarer Rolf Kjærgaard. Finansieringsudfordringer Også til ejerskifter opleves imidlertid lånevanskeligheder, og køber har ofte kun sin privatøkonomi at stille sikkerhed i privatformue, hus eller lignende. Det kan derfor ofte være svært at stille den fornødne sikkerhed og særligt i en tid, hvor bankerne er blevet mere påpasselige og stilles over for større kapitalkrav. Derfor fylder ejerskifter også meget for Vækstfonden, der gennem sine vækstkautioner stiller sikkerhed for 75 pct. af bankens risiko. Rolf Kjærgaard forklarer, at mellem 30 og 60 pct. af Vækstfondens vækstkautioner historisk er gået til at sikre ejerskifter. Mange ejerskifter foregår ved, at folk med en relation til virksomheden køber den. Det kan f.eks. være ansatte, kunder eller leverandører, der ser muligheder i en overtagelse. For at det skal blive en succes, kræves dog mere og andet af køberen end kendskab til virksomheden. Succesraten højest, når køberen har både ledelsesmæssig og virksomhedsmæssig erfaring samt branchekendskab, slutter Rolf Kjærgaard. Du kan høre mere om ejerskifte og adgang til finansiering heraf mandag den 12. november kl. 13 på Børsen i København, hvor Dansk Erhverv, FSR Danske Revisorer og Vækstfonden fokuserer på emnet. Læs mere på Finansiering af ejerskifte er i fokus på Børsen den 12. november DANSK ERHVERV 7

8 REALITY CHECK Efterlyses: Eventyrlyst og risikovillighed Af Anne Køster Hvordan skaffer man kapital, når man som iværksætter står med verdens bedste ide? Eller hvordan finansierer man et langstrakt udviklingsforløb, fordi ens ide tager op imod otte år at udvikle? Én ting er, at vi i Danmark har en magelighedskultur, der strider imod det hårde arbejde som selvstændig; noget andet er, at vi fra politisk side heller ikke forstår at belønne eventyrlyst og risikovillighed. På overfladen ser det godt ud, men Når man kigger på overfladen, så er Danmark som sådan et godt land at starte virksomhed i: Her er (næsten) ingen korruption, her er (næsten) ingen unødige retssager fra konkurrenter og pirater, og her er samtidig veluddannet og loyal arbejdskraft. Når det er sagt, så er det dog klart for alle, at det er svært at få en virksomhed til at vokse sig stor i Danmark. Gode udgangspunkter for forretning i Danmark men også meget store udfordringer, der trækker i modsat retning Martin Thorborg serieiværksætter og medstifter af bl.a. Jubii og amino.dk har i sit virke som iværksætter oplevet, at mange danske iværksættere er for magelige og ikke sætter oddsene højt nok. De er ganske enkelt ødelagte af den velfærd, vi har i Danmark. Det gør, at iværksætterne ikke tør tage så mange chancer og hurtigere giver op. Desuden har skat og fagforeninger ifølge Martin Thorborg presset lønningerne så højt op, at det er svært at tjene penge. Så det er der færre, der prøver på. Det er dog ikke det eneste problem. Danske iværksættere skal udover høje medarbejderlønninger også kæmpe med et total tilfrosset kapitalmarked. Det gør, at det kun er de allerbedste, der kan få penge, fortæller Martin Thorborg. Danske politikere har ingen anelse om det private erhvervsliv, og derfor kan de ikke sætte sig ind i de problemstillinger, der findes her. Martin Thorborg Politiske fejlskud rammer hårdt i virkelighedens verden Sten Verland, der er partner i den nordiske venturefond Sunstone Capital, kender godt til de begrænsninger og barrierer, som fra politisk side lægges for dansk erhvervsliv og erhvervslivets adgang til kapital. Et eksempel er den forkætrede skat på unoterede porteføljeaktier den såkaldte iværksætterskat. Under krisen oplevede man, at andelen af de private investorer (business angels) i en periode var markant stigende, men det blev der med iværksætterskatten sat en stor prop i. Et eksempel på manglende politisk forståelse for forretningslivet: iværksætterskatten Iværksætterskatten fik vel tallet af aktive business angels til at falde til det halve. Man er nu på vej tilbage til et mere fornuftigt niveau, men den type investorer er typisk til de mere kortsigtede udviklingsprojekter, vurderer Sten Verland. Vi bør blive bedre til at forstå, at de folk, som tager chancen, skal belønnes. I Danmark straffer vi hårdt de mennesker, der tør tage chancen. Sten Verland 8 DANSK ERHVERV

9 Et andet eksempel, der rammer nye virksomheder inden for videntunge og udviklingskrævende brancher uforholdsmæssigt hårdt, er reglen om begrænsning af fremførsel af underskud. Man lavede fra politisk side for nylig det, der hedder begrænsning af fremførsel af underskud. Det betyder, at virksomheder, der har brug for risikovillig kapital til langstrakte, højteknologiske udviklingsprojekter som f.eks. biotek eller IT pludselig fratages samme muligheder, som virksomheder, der kan udvikle et produkt indenfor et regnskabsår, har. Begrænsning af fremførsel af underskud er endnu et eksempel på et politisk tiltag, der rammer skævt Den nye regel er et eksempel på, hvordan man fra politisk side ikke har nogen forståelse for udviklingsvirksomheder, hvor udviklingen tager lang tid, før pengene kommer ind. Sten Verland Begrænsning af fremførsel af underskud betyder, at virksomheder, der beskæftiger sig med langstrakte udviklingsprojekter, fremover kun kan fradrage 60 pct. af de skattemæssige underskud over 1 mio. kr. før kunne fradrages 100 pct. af disse underskud. Vi har bl.a. virksomheder, hvor det tager 4-8 år at færdiggøre produkterne, og i den periode kan man have mio kroner i underskud. Med den nye regel kan vi ikke bruge dette underskud til at reducere skatten på fremtidige overskud. Reglen favoriserer altså kortsigtet produktudvikling, der kan foregår inden for et regnskabsår. Det giver en skævvridning af dansk innovation på langstrakte projekter, fortæller Sten Verland. Den nye regel betyder, at de resterende 40 pct. af underskuddet skal der betales fuld selskabsskat af. Det sender en ekstra skatteregning på 10 pct. til de danske vækstvirksomheder. En ekstra skat, som ifølge venturebranchen vil få mange virksomheder til smække kufferten i og forlade landet. Masser af plads i det store udland Truslen om at forlade landet er reel både fra virksomhedernes og investorernes side. Venturebranchen er nemlig i høj grad paneuropæisk, så hvis udenlandske ventureinvestorer får øjnene op for den nye regel, vil de ifølge Sten Verland prioritere at investere i vores nabolande. Pengene kender ikke til landegrænser så er der dårlige vilkår, flytter de sig Den risikovillige kapital er fortsat en knap faktor i Danmark. Antallet af venturefonde er reduceret markant, men de tilbageværende er dog blevet mere kapitalstærke. Sten Verland Martin Thorborg kan bekræfte oplevelsen af, at adgangen til kapital i Danmark er blevet markant mindre, og at man i udlandet sagtens kan finde mere levende iværksætterpengemarkeder end herhjemme. Bankerne er helt umulige for tiden, men det tror jeg sådan set, de er i alle lande. Den store forskel er, at i lande som f.eks. USA er der et stort og sundt venturemarked, som bare ikke findes i Danmark, slutter han. Tre gode råd fra en kendt iværksætter Lav altid en prototype af dit produkt og sælg gerne et par eksemplarer Læg hænderne på kogepladen, så du også taber alt, hvis det går galt Hav et godt team, der gerne tidligere har vist, at de kan noget, og som supplerer hinanden godt Kilde: Martin Thorborg DANSK ERHVERV 9

10 UDSYN Ikke kun et dansk problem Af Morten Jarlbæk Pedersen Også i Danmarks største samhandelspartner har man udfordringer, når det kommer til iværksætteri: Selvom man gennem arbejdsmarkedspolitik har taget skridt til at sikre flere iværksættere, er der stadig problemer med anerkendelse og den generelle iværksætterkultur i Tyskland. Det er karakteristikken fra Maria Ohoven (billedet til venstre), der er formand for Bundesverband Mittelständische Wirtschaft den tyske organisation for små og mellemstore virksomheder. Få tyskere kaster sig over iværksætteriet Et af de grundlæggende problemer i Tyskland er, at få overhovedet forsøger at grundlægge virksomheder. For Mario Ohoven kan det ses to steder: Kun 11 pct. af tyskerne er selvstændige, hvilket er noget under EU-gennemsnittet og samtidig grundlægger man i Tyskland færre nye virksomheder end i andre industrilande. Selvom Tyskland i dag i høj grad trækker resten af de europæiske økonomier fremad, så har man altså en udfordring, da man ganske enkelt risikere at miste mange virksomheder og arbejdspladser i fremtiden, fordi for få nye kommer til. Også tyskerne lider af manglende lyst til livet som iværksætter Den tyske økonomi er på mellemlang og lang sigt truet af en virksomhedskløft, og den demografiske udvikling er kun delvist ansvarlig herfor. Mario Ohoven Understøttelse til iværksættere? For at gøre noget ved det, har man i Tyskland mulighed for at få en arbejdsløshedsunderstøttelse i op til seks måneder, når man grundlægger en virksomhed. Dertil kommer desuden tilskud til en række sociale bidrag, som virksomheder i Tyskland skal betale. Dette har medvirket til at øge antallet af nye virksomheder i Tyskland, og Mario Ohoven fremhæver tiltaget som en succes. Ca arbejdsløse tyskere blev i 2011 på denne måde iværsksættere. Tiltaget kostede ca. 1,7 mia. euro. Dagpenge til iværksættere? Studier af de nye start-ups har vist en høj overlevelsesrate, og ca. en tredjedel af iværksætterne har efterfølgende ansat nye medarbejdere. Denne tandemeffekt bidrager til, at iværksættertilskuddet har en positiv balance, lyder det fra Mario Ohoven. På trods af det statslige rygstød til iværksætteriet i Tyskland står det dog stadig grelt til, hvad angår fokus på og anerkendelse af iværksætteri særligt i skolen og i samfundet. Ifølge Mario Ohoven burde man derfor have flere iværksætterrelevante temaer i undervisningen på alle niveauer. Iværksættere bliver ikke anerkendt socialt i Tyskland Anerkendelsen og det sociale image af iværksættere står i kras modsætning til deres betydning for økonomien og samfundet. Mario Ohoven En europæisk syge? Danmark er således langt fra det eneste land i Europa, der har ondt i iværksætteriet. Måske er der endda tale om en decideret europæisk syge? Mario Ohoven peger på, at alternativerne lønmodtagertilværelsen er meget attraktiv, men måske er det faktisk omvendt: Gevinsten som herre i eget hus er for lille. Både i Danmark og i Tyskland. 10 DANSK ERHVERV

11 MODSYN Husk også de gode ting Af Ulla Brandt Det er en svær tid for iværksættere: Lavkonjunkturen betyder, at der både er mangel på risikovillig kapital og mangel på efterspørgsel. Omvendt betyder lavkonjunkturen ikke, at Danmark er det værste sted i verden, hvad angår grundlæggelse af sit eget erhvervseventyr. Faktisk burde vi i højere grad huske på, at vi faktisk er meget godt stillet, når det kommer til erhvervsklimaet for iværksættere, lyder det fra Kristian Weise (billedet til venstre), der er direktør i tænketanken CEVEA en tænketank med fokus på frihed, lighed og fællesskab. Danmark ligger nummer ét For Kristian Weise og CEVEA er det tydeligt, at Danmark ikke altid lever op til de skræmmebilleder, som ifølge tænketanken ofte manes frem i debatten om dansk erhvervsliv og dansk konkurrenceevne. Faktisk har Danmark flere gange toppet internationale ranglister, for så vidt angår erhvervsklimaet. Og det er der ifølge Kristian Weise flere årsager til. Der manes ofte skræmmebilleder frem, når det kommer til erhvervsvilkårene i Danmark, mener CEVEA I forhold til graden af administrative byrder og øvrig regulering ligger vi nr. ét i Europa. Og arbejdskraften i Danmark er god den har et meget højt kompetenceniveau. Og selvom vi betaler meget i skat, så glemmer vi ofte, hvad vi faktisk får for de penge. Der er tit et manglende fokus på det, der virker, siger Kristian Weise. Selvom det danske skattetryk ikke er det laveste, så er der en god og fornuftig balance mellem det, vi betaler, og det vi får igen. Også for virksomhederne og iværksætterne. Kristian Weise Level playing field For danske virksomheder er skatten dog ikke de eneste penge, der har betydning. Adgangen til finansiering er alfa og omega for mange. På grund af den øgede regulering af bankerne og disses tilbageholdenhed kigges der i stigende grad efter alternative finansieringskilder. Det er overordnet godt med nye spillere, men heller ikke uden udfordringer, påpeger CEVEA. Der har udviklet sig lidt at et skyggebankvæsen. Eksempelvis går mange kapitalfonde fri af den øgede regulering, der har ramt bankerne. Så selvom man har fået en mere sund regulering i visse dele af det finansielle system, er der altså stadig huller. Man bør arbejde på at skabe et level playing field, forklarer Kristian Weise. Kristian Weise er bevidst om, at øget regulering af det finansielle system muligvis medfører øgede omkostninger men det er også en del af idéen med øget regulering. Det skal ifølge Kristian Weise blive mindre profitabelt at foretage meget spekulative, finansielle aktiviteter, der ikke understøtter væksten i realøkonomien. Det vil nemlig medvirke til at mindske risikoen for en ny krise, der er langt dyrere end reguleringen i sig selv er det. Sund regulering skal føre til mindre profit i finansiel spekulation uden hold i realøkonomien Bank classic og aktiv erhvervsstøtte For Kristian Weise er det således klart, at bankerne i højere grad skal vende tilbage til de klassiske bankdyder og koncentrere sig om at facilitere ind- og udlån. Omvendt kan staten sagtens spille en større rolle i at facilitere den risikovillige kapital og på den måde understøtte iværksætteriet og erhvervslivet i Danmark. Der er 20 gode milliarder i erhvervsstøttesystemet. De kunne gå fra passiv til aktiv støtte f.eks. ved flytte dem til fonde med fokus på udlån til SMV er, slutter Kristian Weise. DANSK ERHVERV 11

12 Om denne udgave OM DENNE UDGAVE Alternativ behandling er sjette udgave af Dansk Erhvervs nyhedspublikation Initiativ. Viden rådgivning vækst. Redaktionen er afsluttet d. 5. november OM DENNE PUBLIKATION Dansk Erhverv Initiativ er et nyhedsbrev målrettet topledere og andre beslutningstagere i Danmarks mest videntunge virksomheder inden for service og rådgivning og andre med interesse for rammebetingelserne for disse virksomheder. Publikationen udkommer ca. 6-8 gange årligt, og er tilgængelig på Dansk Erhvervs hjemmeside og i et trykt oplag på 500 stk. Ambitionen er at øge fokus på videnservice som en sektor med meget betydelig værdiskabelse og på de rammevilkår, som betinger og påvirker denne værdiskabelse både forretningsmæssige og politiske. Det er også målet at vise en række konkrete eksempler på hvordan rådgivning i praksis kan hjælpe til at løse udfordringer både på virksomheds- og samfundsniveau. REDAKTION Direktør, MBA, cand.jur. Christian T. Ingemann (ansv.); markedsdirektør, cand.scient.pol. Søren Friis Larsen; politisk konsulent, cand.scient.pol. Morten Jarlbæk Pedersen (redaktør); chefkonsulent, advokat, cand.jur. Ulla Brandt; konsulent, cand.mag. Anne Køster. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af information videreformidlet af Dansk Erhverv er afgørende, og vi arbejder derfor med en grundig kvalitetssikring og med stor grad af åbenhed, hvad angår kilder, metoder og eventuelle forbehold. Denne nyhedspublikation er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i nærværende, vil disse blive rettet hurtigst muligt, og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående historier, analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan ske til redaktør Morten Jarlbæk Pedersen på eller tlf , eller til markedsdirektør Søren Friis Larsen på eller tlf DANSK ERHVERV

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015 Det danske marked for venturekapital Vækstfonden, september 215 Færre forvaltere på det danske marked for venturekapital men mere kapital under forvaltning 25. 2. 15. 1. 3 25 2 15 1 Antal forvaltere To

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere