Alternativ behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ behandling"

Transkript

1 Alternativ behandling Virkeligheden er stadig præget af kapitaltørke og kreditklemme, og det hæmmer udviklingen af nye virksomheder i Danmark. Det er skidt nyt for samfundet, men faktisk også for de eksisterende virksomheder. Af Morten Jarlbæk Pedersen Was heute nicht geschieht, ist morgen nicht getan. Hvad, der ikke sker i dag, bliver ikke gjort i morgen. Således lyder det i Goethes berømte værk Faust, og ordene er meget passende, når talen falder på iværksætteri. Også her handler det om at turde tage springet ud over broen, inden elastikken bliver gammel og mørnes. Det ved danskerne godt, og selvom krisen har lagt en dæmper på iværksætterlysten, grundlægges der stadig mange virksomheder i Danmark. Flere end nye virksomheder blev det til i Dette er dog langt fra ensbetydende med, at disse mange, nye virksomheder faktisk lever drømmen om vækst ud. Meget få af dem oplever nemlig så megen succes, at de kan betragtes som vækstvirksomheder. Således oplevede kun 215 iværksættervirksomheder i perioden så megen vækst, at de med rette kan kategoriseres som vækstiværksættere. Danskerne grundlægger mange virksomheder, men de vokser altså ikke ja, mange af virksomhederne dør endda, før drømmen end er inden for rækkevidde. Danskerne er gode til at grundlægge nye virksomheder, men knapt så gode vækstskabere Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år Antal nye virksomheder i 2005: Heraf stadig eksisterende i 2010: (42 pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DEMO6 / Nyt fra Danmarks Statistik, 6. september Årsagerne er legio. En mulig forklaring er, at danskerne selvom vi grundlægger mange virksomheder faktisk er blandt de folkefærd i EU, hvor færrest reelt ønsker en tilværelse som herre i eget hus. Kun 32 pct. af danskerne foretrækker den tilværelse, mens næsten to ud af tre foretrækker et liv som almindelig, dødelig lønmodtager. I EU er det kun i Belgien og i Slovakiet, at man finder færre med lyst til livet som iværksætter. Dansk Erhvervs Initiativ 2012 #6

2 Få danskere ønsker at være herre i eget hus 70% 60% De magelige danskere foretrækker livet som almindelig lønmodtagere 50% 40% 30% 20% 10% 0% Cypern Grækenland USA Rumænien Island Frankrig Portugal Italien Bulgarien Polen Irland Litauen Slovenien Storbritannien Letland EU27 Luxembourg Schweiz Estland Nederlandene Finland Østrig Norge Ungarn Tyskland Spanien Malta Sverige Tjekkiet Danmark Belgien Slovakiet Kilde: Europa-Kommissionen (2010): Entrepreneurship in the EU and Beyond A Survey in the EU, EFTAcountries, Croatia, Turkey, the US, Japan, South Korea and China. Flash Eurobarometer. Note: Tallet viser andelen af respondenterne, der foretrækker at være self-employed over normal lønmodtageransættelse. En anden årsag til danske iværksætteres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. Hvis man ønsker at grundlægge et nyt erhvervseventyr, er det er blevet sværere at overtale sin bankrådgiver til at være en del af dette eventyr. Derfor må mange finde andre og alternative veje end bankvejen i deres søgen efter kapital. Spørgsmålet er, om denne alternative behandling er nok til at opveje, at den konventionelle for tiden ikke slår til? Og om der overhovedet er andre alternativer end familie og venner eller lånehajer og sidegadevekselerer? Til iværksætteri og innovation kræves penge men banken er lukket, og så må man finde alternative kapitalkilder Dette nummer af Initiativ kigger på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Mange veje til Rom Det er en stor udfordring at starte egen virksomhed også selvom man faktisk kan finde pengene til det. Udover det rent faglige hvad skal man lave? skal man også sætte sig ind i bl.a. skatteregler, virksomhedsdrift og personaleledelse, hvis det går så vel. En genvej til iværksætteri er et ejerskifte: overtagelse af en allerede etableret virksomhed. Også på dette område har supplementerne til bankerne stor betydning. Det fortæller vicedirektør i Vækstfonden, Rolf Kjærgaard, mere om på side 7. Ejerskifte som en genvej til iværksætteri? Den hjælpende hånd fra Vækstfonden kan da også være nødvendig, for Riget eller i al fald erhvervslivet og iværksætterne fattes penge. Det er tydeligt, når man taler med en af Danmarks mest erfarne på området, nemlig serieiværksætteren Martin Thorborg. Martin Thorborg giver sammen med Sten Verland venturefonden fra Sunstone Capital et beskrivelse af virkeligheden for nye virksomheder med kapitaltørst på side 8. Det store udland At der er udfordringer på iværksætterfronten er ikke kun et dansk fænomen. Det oplever man også i Tyskland, hvor man derfor har indført en regel om, at nye iværksættere kan få arbejdsløshedsunderstøttelse i op til seks måneder, mens de grundlægger deres virksomhed. Du kan læse mere om iværksætteriets vilkår i Danmarks største samhandelspartner på side 10, hvor Mario Ohoven fra den tyske organisation for små og mellemstore virksomheder tegner et billede deraf. Spørgsmålet er dog, om det står så slemt til i Danmark. Det mener Kristian Weise fra tænketanken CEVEA ikke nødvendigvis, at det gør. Og han mener også, at der kan være god grund til at kigge lidt mere på reguleringen af det alternative, finansielle system, som i dag er fundamentet under mangen en ny virksomhed. Staten kan spille en mere aktiv rolle, og du kan læse om hvordan i Modsyn på side 11. Ikke kun gråd og tænders gnidsel 2 DANSK ERHVERV

3 LEDER Guds eget land Meget få amerikanske politikere har blinde pletter, når det kommer til betydningen af iværksætteri. Det kunne vi med rette lære noget af. Af Christian T. Ingemann, direktør Det er interessant at overvære den amerikanske valgkamp. Særligt når man som jeg gør det på tætteste hold fra over there. Der er så mange ting, der er anderledes end derhjemme i Dannevang: Begejstringen, retorikken og den skinbarlige størrelse på valgmaskineriet for nu at nævne et par få. Der er dog også forskelle, når man kigger på indholdet af den politiske debat. Her tænker jeg ikke kun på abortmodstand og holdningen til Kina, men især på erhvervspolitikken. At høre de to præsidentkandidater tale om betydningen af det private erhvervsliv, videnvirksomheder og iværksætteri er en oplevelse af de større, når man sammenligner med danske politikeres snak om samme. Præsidentkandidaterne ved begge udmærket hvad, der står på spil. Og det er mere og andet end blot valg eller genvalg. Christian T. Ingemann Mener de det faktisk? Det er de færreste danske politikere, der er deciderede modstandere af, at der kommer nye virksomheder i Danmark. Problemet er bare, at hensynet til udviklingen af et levende og innovativt erhvervsliv ofte må vige for andre hensyn. De fleste danske politikere fortæller ofte, at de godt ved og godt forstår, at nye iværksættere i høj grad betyder noget for nye arbejdspladser og generel økonomisk fremgang. Det hænder dog alligevel, at man bliver lidt usikker på, om de reelt mener det og tør tage konsekvenserne af det. Sammenligner man den offentlige debat med den konkrete lovgivning kan man i et svagt øjeblik godt forledes til den tanke. Man kan godt en gang i mellem tvivle lidt på, om danske politikere i deres grundvold faktisk står ved deres mange lovprisninger om dansk erhvervsliv. Christian T. Ingemann Dyb forståelse for betydningen af nye virksomheder Billedet er noget anderledes i USA, og det står tindrende klart, når man hører præsidentkandidaterne tale om netop iværksætteri og erhvervsliv. Bevares, de har deres ofte meget forskellige holdninger, men de er begge to dybt i deres politiske bevidstheder klar over, at vækst, udvikling og fremgang skabes af velfungerende virksomheder. Og især nye virksomheder. Og de er også klar over, at nye virksomheder i højere grad overlever og vokser, hvis de har adgang til både kapital og den rette rådgivning. Nye virksomheder har nemlig brug for hjælp både penge og gode råd. Derfor er Silicon Valley i USA så meget mere end Mølleådalen i Danmark. DANSK ERHVERV 3

4 I FOKUS Den alternative behandling Af Morten Jarlbæk Pedersen Hvorfor spilde vores tid med at beskæftige os med iværksætteri, når den virkelige værdiskabelse finder sted i de etablerede virksomheder? Sådan kunne en indvending lyde over for valget af tema i dette nummer af Initiativ. Problemet er blot, at et levende iværksætteri er relevant for både samfundet og de etablerede virksomheder på mangen en finurlig måde. Maler man med den brede pensel og ser på den samfundsmæssige betydning af iværksætteri, er der vist ingen tvivl om, at det har en betydning, selvom iværksættere også har mange udfordringer. Sådan er i al fald konklusionen, når man ser på forskningen på området. Iværksætteri har en stor samfundsøkonomisk betydning, Samfundet har brug for iværksætterne Iværksættere har stor betydning, da de Skaber flere jobs end etablerede firmaer relativt til deres størrelse Er bedre til at kommercialisere deres innovationer Har relativ høj værditilvækst og produktivitetstilvækst Har højere jobtilfredshed Kilde: van Praag, C. Mirjam & Versloot, Peter H. (2007): What is the Value of Entrepreneurship A Review of Recent Research. I: IZA Discussion Paper no Bonn: Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit. Iværksætteri kan altså betale sig på samfundsniveau, men hvorved bliver det da relevant for den etablerede virksomhed? Her bør man ihukomme, at iværksætteri finder sted de mest utænkelige steder også inde i og lige omkring etablerede virksomheder: Spin-off-virksomheder er eksempelvis også en slags iværksættervirksomheder. Iværksætteri kan være altså medvirkende til at videreudvikle etablerede virksomheder og disses markeder og er i denne brede forstand tæt forbundet med innovation. Man bør derfor anskue iværksætteri bredere end blot som opstart af enkeltmandsfirmaer i garager, og man bør anerkende, at der er behov for iværksætteri på alle niveauer i erhvervslivet. men det kan også have stor betydning for etablerede virksomheder Intet er gratis Iværksætteri og innovation er dog ikke gratis, og også iværksætteren oplever, at bankerne er blevet mere påpasselige i kølvandet på finanskrisen og den deraf afledte forøgede regulering. Når nu bankernes erhvervsudlån i almindelighed er faldet så meget, som tilfældet er, så understreger det behovet for, at der er alternativer til bankerne også for iværksætterne. Også iværksætteriet oplever bankernes tilbageholdenhed, og det øger betydningen af andre kapitalkilder Pengeinstitutternes udlån til ikke-finansielle virksomheder M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DNSEKT1 og egne beregninger. Note: 2008M01 = DANSK ERHVERV

5 Er alternativerne til banken stærke nok til at løfte opgaven? Der er indtil flere alternative veje til kapital hvad enten pengene skal bruges af en helt grøn iværksætter eller af en etableret virksomhed, der vil kaste sig over noget nyt. Det er imidlertid klart, at der også på dette område er udfordringer. Sådan lyder udlægningen fra Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA (Danish Venture Capital and Private Equity Association), der organiserer mange af de aktører, der står for disse alternative veje til kapital. Den risikovillige kapital blev hårdt ramt under krisen. Pengesøen blev simpelthen bundfrossen, og der opstod en negativ spiral, hvor investorer fik færre penge mellem hænderne. Vores branche blev altså endnu hårdere ramt end bankerne, forklarer Jannick Nytoft. Den risikovillige kapital blev slået tilbage til start af finanskrisen At pengene er knappe, ses ikke kun i Danmark, men også på europæisk niveau. Eksempelvis er ventureinvesteringerne i europæiske virksomheder faldet stærkt i kølvandet på krisen, og siden 2009 har disse investeringer stået i stampe på det samme niveau. Det, der burde være et alternativ til banken, er således ikke så stærkt, som man ellers kunne have lov at håbe. Siden finanskrisen: færre venture-euro til europæiske virksomheder 2008: 6,6 mia. euro 2011: 3,7 mia. euro 5% 58% 38% 46% 5% 49% Seed Start-up Later stage Kilde: European Private Equity and Venture Capital Association (2012): EVCA Yearbook 2012 Activity Data on Fundraising, Investments and Divestments by Private Equity and Venture Capital Firms in Europe, p. 21. Note: Tallene angiver seed-, start-up- og later stage venture-investeringer i europæiske virksomheder uanset investors nationalitet. Oven i dette søger mange af de danske venturekroner grønnere græsmarker i udlandet. Denne tendens er gældende, uanset om man kigger på tidlige eller sene ventureinvesteringer. Kun ca. halvdelen af de 1,7 mia. kr., som danske venturefonde og -selskaber investerede i 2011, kom danske virksomheder til gavn. De bedre muligheder for afkast i udlandet i høj grad på grund af den stramme regulering og høje beskatning af fondenes virksomhed og virksomheder i Danmark får altså flere til at kigge på den anden side af dammen efter attraktive investeringsobjekter. Kun ca. halvdelen af venturefondenes investeringer går til danske virksomheder, da det bedre kan betale sig at kigge uden for rigets grænser En frelsende engel? Venturefondene og -selskaberne i Danmark er naturligvis ikke ene om at udbyde alternative veje til kapital for driftige iværksættere. Også de såkaldte business angels privatpersoner, der udover investeringen ofte også engagerer sig i virksomhedens udvikling og ledelse kan levere det ønskede. Der er et meget stort potentiale for flere business angels i Danmark, som hvis realiseret kan bidrage mærkbart til udviklingen af dansk erhvervsliv. Det kræver bare, at man er villig til at kigge på rammevilkårene for private investorer herhjemme, lyder det fra Jannick Nytoft. Stort potentiale for private investorer i Danmark men det kræver bedre rammevilkår Ifølge en undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2009 findes op mod potentielle business angels i Danmark rådende over en samlet formue på ca. 48 mia. kr.. Samtidig har Vækstfonden anslået, at der investeres for under 2 mia. kr. i unoterede virksomheder i Danmark. Selvom der tages højde for betragtelige usikkerheder i begge skøn, er tallene meget langt fra hinanden. Med andre ord: Langt fra alle de potentielle engle i Danmark er gået på vingerne, så også på denne front er der udfordringer for bankernes alternativer. DANSK ERHVERV 5

6 Mine medlemmer kommer med den efterspurgte kapital, men vilkårene for fondene og for virksomhederne er for dårlige i Danmark. Jannick Nytoft Vejres morgenluft? Ét tiltag, der har gjort en forskel, er etableringen af Dansk Vækstkapital, der har været medvirkende til at få flere penge ud på markedet. 4,8 mia. kr. skal flyde fra pensionskasserne og over i investeringsfondene. Det har tilført flere midler til markedet, og man kan derfor måske øjne et spagt begyndende tøbrud. Dette understøttes af, at venturefondenes og -selskabernes nyinvesteringer er begyndt igen at fylde mere i både absolutte og relative tal. Få tegn på bedring, men stadig lang vej igen Nyinvesteringer fylder mere i de samlede ventureinvesteringer Samlede investeringer mio. kr mio. kr mio. kr. Nyinvesteringer 222 mio. kr. 416 mio. kr. 529 mio. kr. Nyinvesteringer som andel af samlede ventureinvesteringer 14 pct. 29 pct. 31 pct. Kilde: Vækstfonden (2012): 2012: Det danske marked for venturekapital. Hellerup: Vækstfonden, p. 16. Erhvervsobligationer som en helt ny vej ud af kreditklemmen? Et andet tiltag, der muligvis er på vej, er en udvidelse af mulighederne for erhvervsobligationer i Danmark. Tanken er, at virksomhederne selv skal udstede obligationer, når der skal skaffes kapital, og på den måde bliver virksomheden mindre afhængig af bankens velvilje. Dansk Erhverv er med i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal se på denne mulighed. Udbredelsen af erhvervsobligationer er ikke stor i Danmark. Faktisk er erhvervsobligationer langt mindre udbredt i Danmark end i f.eks. både Storbritannien, Nederlandene, Tyskland, Sverige og Norge. Så selvom danske virksomheder har udstedt obligationer til en værdi af ca. 161 mia. kr., så er det meget lidt sammenlignet med markederne for den slags papirer i vore nabolande. Danmark i bund, når det kommer til erhvervsobligationer Storbritannien Frankrig Nederlandene Tyskland Italien Sverige Danmark Kilde: ECB Note: Figuren viser værdien af de udstedte erhvervsobligationer i mia. euro. Kærlig behandling til alternative behandlere Selvom erhvervsobligationer i dag primært anvendes af større virksomheder, så kan en større brug af denne alternative finansieringskilde få indirekte betydning for iværksætter- og vækstlaget i Danmark: Ved at gøre de store virksomheder mindre afhængige af bankerne, frigøres likviditet, som de små kan få gavn af. Denne indirekte, positive afsmitning er dog ikke nødvendigvis saligørende, thi bankens velvilje er stadig altafgørende. De andre alternative behandlinger venturefonde, business angels og andet er altså nødvendige i dagens kapitalklima, men disse alternative behandlere har samtidig brug for ja, lidt kærlig behandling. Dansk Erhverv sidder i en arbejdsgruppe i Erhvervsministeriet, der skal kigge på erhvervsobligationer som et bidrag til at løse kreditklemmen Meget få danske virksomheder bruger erhvervsobligationer Erhvervsobligationer kan være noget løsningen, men der stadig behov for de andre alternativer 6 DANSK ERHVERV

7 DEN SKÆVE VINKEL Ejerskifte genvej for iværksætteren? Af Morten Jarlbæk Pedersen Man behøver ikke give op på forhånd, hvis man gerne vil være sin egen chef, men har svært ved at overskue processen. Fremfor at begynde ved Adam og Eva kan man skyde genvej ved at overtage en allerede etableret virksomhed. Sådan lyder det fra Rolf Kjærgaard (billedet til venstre), der er vicedirektør i Vækstfonden. Vækstfonden sørger dagligt for kautioner, så gamle virksomheder kan få nye ejere og ny dynamik ganske som blev de startet på ny. Ejerskifte har stor betydning for dansk erhvervsliv, En analyse foretaget af Dansk Erhverv i oktober 2012 viste, at rigtig mange danskere arbejder på virksomheder, der står over for at skulle ejerskiftes inden for en overskuelig årrække. Faktisk er det forventeligt i omegnen af arbejdspladser, der er berørt. Det skaber mange udfordringer, men også mange muligheder for dansk erhvervsliv. Det anslås, at ca. 12 pct. af de privatansatte i Danmark er beskæftiget i virksomheder, der skal ejerskiftes Ca. én ud af otte privatansatte arbejder på en virksomhed, der står over for et ejerskifte inden for de næste 10 år Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og egne beregninger og stor betydning for virksomheden Et ejerskifte være et frisk pust udefra, der kan tilføre virksomheden ny energi. Således er det Rolf Kjærgaards erfaring, at mange ejerskiftede virksomheder oplever fremgang, og et ejerskifte kan på den måde være en nøgle til vækst. Få sælgere kaster sig over større udviklingsprojekter op til et virksomhedssalg, men omvendt er mange købere ivrige efter at udvikle forretningen. Et ejerskifte er ofte lig med udvikling af virksomheden og det kan dermed være en nøgle til vækst Fra 2005 til 2010 faldt beskæftigelsen i danske virksomheder med 14 pct.; for de ejerskiftede virksomheder, der fik finansiering fra Vækstfonden, steg den med 11 pct.. Et ejerskifte er således langt fra altid en ren videreførelse af virksomheden, men i høj grad ny aktivitet og deraf afledte nye arbejdspladser. Køberne er ofte gode til at se og udvikle virksomhedens potentiale, forklarer Rolf Kjærgaard. Finansieringsudfordringer Også til ejerskifter opleves imidlertid lånevanskeligheder, og køber har ofte kun sin privatøkonomi at stille sikkerhed i privatformue, hus eller lignende. Det kan derfor ofte være svært at stille den fornødne sikkerhed og særligt i en tid, hvor bankerne er blevet mere påpasselige og stilles over for større kapitalkrav. Derfor fylder ejerskifter også meget for Vækstfonden, der gennem sine vækstkautioner stiller sikkerhed for 75 pct. af bankens risiko. Rolf Kjærgaard forklarer, at mellem 30 og 60 pct. af Vækstfondens vækstkautioner historisk er gået til at sikre ejerskifter. Mange ejerskifter foregår ved, at folk med en relation til virksomheden køber den. Det kan f.eks. være ansatte, kunder eller leverandører, der ser muligheder i en overtagelse. For at det skal blive en succes, kræves dog mere og andet af køberen end kendskab til virksomheden. Succesraten højest, når køberen har både ledelsesmæssig og virksomhedsmæssig erfaring samt branchekendskab, slutter Rolf Kjærgaard. Du kan høre mere om ejerskifte og adgang til finansiering heraf mandag den 12. november kl. 13 på Børsen i København, hvor Dansk Erhverv, FSR Danske Revisorer og Vækstfonden fokuserer på emnet. Læs mere på Finansiering af ejerskifte er i fokus på Børsen den 12. november DANSK ERHVERV 7

8 REALITY CHECK Efterlyses: Eventyrlyst og risikovillighed Af Anne Køster Hvordan skaffer man kapital, når man som iværksætter står med verdens bedste ide? Eller hvordan finansierer man et langstrakt udviklingsforløb, fordi ens ide tager op imod otte år at udvikle? Én ting er, at vi i Danmark har en magelighedskultur, der strider imod det hårde arbejde som selvstændig; noget andet er, at vi fra politisk side heller ikke forstår at belønne eventyrlyst og risikovillighed. På overfladen ser det godt ud, men Når man kigger på overfladen, så er Danmark som sådan et godt land at starte virksomhed i: Her er (næsten) ingen korruption, her er (næsten) ingen unødige retssager fra konkurrenter og pirater, og her er samtidig veluddannet og loyal arbejdskraft. Når det er sagt, så er det dog klart for alle, at det er svært at få en virksomhed til at vokse sig stor i Danmark. Gode udgangspunkter for forretning i Danmark men også meget store udfordringer, der trækker i modsat retning Martin Thorborg serieiværksætter og medstifter af bl.a. Jubii og amino.dk har i sit virke som iværksætter oplevet, at mange danske iværksættere er for magelige og ikke sætter oddsene højt nok. De er ganske enkelt ødelagte af den velfærd, vi har i Danmark. Det gør, at iværksætterne ikke tør tage så mange chancer og hurtigere giver op. Desuden har skat og fagforeninger ifølge Martin Thorborg presset lønningerne så højt op, at det er svært at tjene penge. Så det er der færre, der prøver på. Det er dog ikke det eneste problem. Danske iværksættere skal udover høje medarbejderlønninger også kæmpe med et total tilfrosset kapitalmarked. Det gør, at det kun er de allerbedste, der kan få penge, fortæller Martin Thorborg. Danske politikere har ingen anelse om det private erhvervsliv, og derfor kan de ikke sætte sig ind i de problemstillinger, der findes her. Martin Thorborg Politiske fejlskud rammer hårdt i virkelighedens verden Sten Verland, der er partner i den nordiske venturefond Sunstone Capital, kender godt til de begrænsninger og barrierer, som fra politisk side lægges for dansk erhvervsliv og erhvervslivets adgang til kapital. Et eksempel er den forkætrede skat på unoterede porteføljeaktier den såkaldte iværksætterskat. Under krisen oplevede man, at andelen af de private investorer (business angels) i en periode var markant stigende, men det blev der med iværksætterskatten sat en stor prop i. Et eksempel på manglende politisk forståelse for forretningslivet: iværksætterskatten Iværksætterskatten fik vel tallet af aktive business angels til at falde til det halve. Man er nu på vej tilbage til et mere fornuftigt niveau, men den type investorer er typisk til de mere kortsigtede udviklingsprojekter, vurderer Sten Verland. Vi bør blive bedre til at forstå, at de folk, som tager chancen, skal belønnes. I Danmark straffer vi hårdt de mennesker, der tør tage chancen. Sten Verland 8 DANSK ERHVERV

9 Et andet eksempel, der rammer nye virksomheder inden for videntunge og udviklingskrævende brancher uforholdsmæssigt hårdt, er reglen om begrænsning af fremførsel af underskud. Man lavede fra politisk side for nylig det, der hedder begrænsning af fremførsel af underskud. Det betyder, at virksomheder, der har brug for risikovillig kapital til langstrakte, højteknologiske udviklingsprojekter som f.eks. biotek eller IT pludselig fratages samme muligheder, som virksomheder, der kan udvikle et produkt indenfor et regnskabsår, har. Begrænsning af fremførsel af underskud er endnu et eksempel på et politisk tiltag, der rammer skævt Den nye regel er et eksempel på, hvordan man fra politisk side ikke har nogen forståelse for udviklingsvirksomheder, hvor udviklingen tager lang tid, før pengene kommer ind. Sten Verland Begrænsning af fremførsel af underskud betyder, at virksomheder, der beskæftiger sig med langstrakte udviklingsprojekter, fremover kun kan fradrage 60 pct. af de skattemæssige underskud over 1 mio. kr. før kunne fradrages 100 pct. af disse underskud. Vi har bl.a. virksomheder, hvor det tager 4-8 år at færdiggøre produkterne, og i den periode kan man have mio kroner i underskud. Med den nye regel kan vi ikke bruge dette underskud til at reducere skatten på fremtidige overskud. Reglen favoriserer altså kortsigtet produktudvikling, der kan foregår inden for et regnskabsår. Det giver en skævvridning af dansk innovation på langstrakte projekter, fortæller Sten Verland. Den nye regel betyder, at de resterende 40 pct. af underskuddet skal der betales fuld selskabsskat af. Det sender en ekstra skatteregning på 10 pct. til de danske vækstvirksomheder. En ekstra skat, som ifølge venturebranchen vil få mange virksomheder til smække kufferten i og forlade landet. Masser af plads i det store udland Truslen om at forlade landet er reel både fra virksomhedernes og investorernes side. Venturebranchen er nemlig i høj grad paneuropæisk, så hvis udenlandske ventureinvestorer får øjnene op for den nye regel, vil de ifølge Sten Verland prioritere at investere i vores nabolande. Pengene kender ikke til landegrænser så er der dårlige vilkår, flytter de sig Den risikovillige kapital er fortsat en knap faktor i Danmark. Antallet af venturefonde er reduceret markant, men de tilbageværende er dog blevet mere kapitalstærke. Sten Verland Martin Thorborg kan bekræfte oplevelsen af, at adgangen til kapital i Danmark er blevet markant mindre, og at man i udlandet sagtens kan finde mere levende iværksætterpengemarkeder end herhjemme. Bankerne er helt umulige for tiden, men det tror jeg sådan set, de er i alle lande. Den store forskel er, at i lande som f.eks. USA er der et stort og sundt venturemarked, som bare ikke findes i Danmark, slutter han. Tre gode råd fra en kendt iværksætter Lav altid en prototype af dit produkt og sælg gerne et par eksemplarer Læg hænderne på kogepladen, så du også taber alt, hvis det går galt Hav et godt team, der gerne tidligere har vist, at de kan noget, og som supplerer hinanden godt Kilde: Martin Thorborg DANSK ERHVERV 9

10 UDSYN Ikke kun et dansk problem Af Morten Jarlbæk Pedersen Også i Danmarks største samhandelspartner har man udfordringer, når det kommer til iværksætteri: Selvom man gennem arbejdsmarkedspolitik har taget skridt til at sikre flere iværksættere, er der stadig problemer med anerkendelse og den generelle iværksætterkultur i Tyskland. Det er karakteristikken fra Maria Ohoven (billedet til venstre), der er formand for Bundesverband Mittelständische Wirtschaft den tyske organisation for små og mellemstore virksomheder. Få tyskere kaster sig over iværksætteriet Et af de grundlæggende problemer i Tyskland er, at få overhovedet forsøger at grundlægge virksomheder. For Mario Ohoven kan det ses to steder: Kun 11 pct. af tyskerne er selvstændige, hvilket er noget under EU-gennemsnittet og samtidig grundlægger man i Tyskland færre nye virksomheder end i andre industrilande. Selvom Tyskland i dag i høj grad trækker resten af de europæiske økonomier fremad, så har man altså en udfordring, da man ganske enkelt risikere at miste mange virksomheder og arbejdspladser i fremtiden, fordi for få nye kommer til. Også tyskerne lider af manglende lyst til livet som iværksætter Den tyske økonomi er på mellemlang og lang sigt truet af en virksomhedskløft, og den demografiske udvikling er kun delvist ansvarlig herfor. Mario Ohoven Understøttelse til iværksættere? For at gøre noget ved det, har man i Tyskland mulighed for at få en arbejdsløshedsunderstøttelse i op til seks måneder, når man grundlægger en virksomhed. Dertil kommer desuden tilskud til en række sociale bidrag, som virksomheder i Tyskland skal betale. Dette har medvirket til at øge antallet af nye virksomheder i Tyskland, og Mario Ohoven fremhæver tiltaget som en succes. Ca arbejdsløse tyskere blev i 2011 på denne måde iværsksættere. Tiltaget kostede ca. 1,7 mia. euro. Dagpenge til iværksættere? Studier af de nye start-ups har vist en høj overlevelsesrate, og ca. en tredjedel af iværksætterne har efterfølgende ansat nye medarbejdere. Denne tandemeffekt bidrager til, at iværksættertilskuddet har en positiv balance, lyder det fra Mario Ohoven. På trods af det statslige rygstød til iværksætteriet i Tyskland står det dog stadig grelt til, hvad angår fokus på og anerkendelse af iværksætteri særligt i skolen og i samfundet. Ifølge Mario Ohoven burde man derfor have flere iværksætterrelevante temaer i undervisningen på alle niveauer. Iværksættere bliver ikke anerkendt socialt i Tyskland Anerkendelsen og det sociale image af iværksættere står i kras modsætning til deres betydning for økonomien og samfundet. Mario Ohoven En europæisk syge? Danmark er således langt fra det eneste land i Europa, der har ondt i iværksætteriet. Måske er der endda tale om en decideret europæisk syge? Mario Ohoven peger på, at alternativerne lønmodtagertilværelsen er meget attraktiv, men måske er det faktisk omvendt: Gevinsten som herre i eget hus er for lille. Både i Danmark og i Tyskland. 10 DANSK ERHVERV

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Personen, præsentationen tti og pengene

Personen, præsentationen tti og pengene Personen, præsentationen tti og pengene Finansieringsdagen 08 Om Mthi Mathias Ejer og direktør, Rhetorica Rådgiver vækstvirksomheder i Dansk Iværksætter Forening Medlem af tænketanken CEVEAs advisory board

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere