SOLRØD KOMMUNE Basisplan for arbejdet i junior- og ungdomsklubberne

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Basisplan fr arbejdet i junir- g ungdmsklubberne Ungdmssklen 1

2 Basisplan fr arbejdet Junir- g ungdmsklubberne Indledning Budgettilpasninger har de seneste år været en nødvendighed i de fleste af landets kmmuner. De nuværende øknmiske betingelser har gjrt at gså klubberne i Slrød har færre medarbejdere, g mindre øknmisk råderum til at yde kmmunens stre børn, unge g deres frældre den service, sm de måtte frvente. Klubbernes ledelse er af den verbevisning at det gså i sådanne situatiner er vigtigt at se på udviklingsmuligheder frem fr tilpasning alene. Denne basisplan er blevet til i lyset af dette, gennem en revisin af hidtidig praksis g inspiratin fra ny g gammel viden på mrådet. Medarbejdere g ledelse har i løbet af 6 mdr. diskuteret g arbejdet sig frem til de værdier der skal bære praksis i det fremtidige arbejde i Slrød Kmmunes klubber. Basisplanen tager udgangspunkt i fire kerneydelser, -scial inklusin, - scialisering, -demkratisering, -kvalificering g kmmer med bud på værdier g metder der skal kendetegne den måde vi arbejder med pgaverne på i Slrød Kmmunes klubber. De fire kerneydelser er således frmentlig ikke frskellige fra kerneydelser i en børnehave eller en flkeskle, men pririteringer g fkus adskiller sig fr at matche aldersgruppen g det scialpædaggiske tilsnit klubberne har lvgivningsmæssigt. Det freliggende arbejde er ikke en facitliste, men et retningsgivende plæg der kan bruges til frtsat dialg i såvel persnalegruppen, ledelse, frældreråd.l. Det er mit håb at, der med denne basisplan vil være masser af inspiratin til det videre arbejde i klubberne. En str tak skal lyde til de bidragende engagerede medarbejdere, sm har deltaget i udarbejdelsen af basisplanen. Annette Arrild, Mie Camilla Andersen, Tina Agerb, Yazdanyar, Flrens Simbld Jacbsen, Murat Talayhan, Finn Hansen. Henrik Seidenfaden Krdinerende klubleder 2

3 Scial inklusin Ordet inklusin anvendes i dag i flere sammenhænge, ligesm at det i mange tilfælde verlapper eller helt erstatter begrebet integratin. I klubberne vælger vi at frstå begrebet integratin, sm vres vigtigste verrdnede samfundsmæssige pgave g scial inklusin, sm en målsætning fr tilrettelæggelsen af det pædaggiske miljø g den anvendte pædaggik. Den verrdnede betragtning på klubbernes integratinspgave ligger naturligvis i frståelsen af de uhensigtsmæssige aspekter i situatiner, hvr brgere ikke er i stand til at deltage bidragende g prfiterende i samfundslivet. Såvel etisk sm øknmisk. Derfr er klubberne en af samfundets scialpædaggiske metder til at frebygge at stre børn g unge ikke placeres uden tilknytning til en uddannelse, et arbejde g et fritidsliv blandt andre jævnaldrende. Kvalificering g integratin af stre børn g unge er et af tidens vigtigste fkusmråder fr den pædaggiske indsats. Kvalifikatinstiden, d.v.s. den samlede tid den enkelte må bruge på skle, gymnasium g uddannelse fr at kunne leve p til kravene i et nutidigt arbejde, er blevet længere fr danske unge de sidste 60 år. De øgede kvalifikatiner tilfører naturligvis nye muligheder fr de fleste unge, men gså større vanskeligheder fr de, sm har svært ved at leve p til kravene. 3

4 Scial inklusin i klubberne er båret af et menneskesyn, hvr den enkeltes ret til deltagelse i fælleskaber g i demkratiske beslutninger vægtes højt. Offensivt tænkt skal deltagelsen i klubbens mulige fælleskaber, demkratiske prcesser.l. bidrage til en dannelsesprces, der frebygger eksklusin af den enkelte eller grupper af unge. Scial inklusin er ikke en universal løsning, der vil til stadighed være pgaver der kræver en mere defensiv tilgang til anskuelse af prblemernes mfang. Klubbens pgave kan meget nemt være at inkludere f.eks. en gruppe graffitiinteresserede unge så de ikke generer andre, ikke bryder lven.l. samtidigt med at man respekterer deres egne kulturelle udtryk g giver mulighed fr at udtrykket kan udleves på hensigtsmæssig måde i klubben, freneligt med etiske nrmer, lvgivning.l. I andre tilfælde tager klubben affære eller hjælper en ung videre til yderligere prfessinel assistance, eks. mkring misbrugsprblemer, prblemer af scial familiær karakter.l. Plads til alle men ikke plads til alt Klubbens pædaggiske indsats fregår i lkalmiljøet, med base i klubbernes respektive lkaler. Alle har ret til at blive medlem g der skelnes sm udgangspunkt ikke til diagnser, kulturelle, sciale eller kvalifikatinsmæssige frhld hs det enkelte klubmedlem. Ungdmskulturer kan virke prvkerende på det mgivende samfund g det er vigtigt at klubben til en vis grad accepterer unges eksperimenter g byder dem p til dialg. Balancen mellem at kunne tiltrække unge til klubben g samtidig prethlde en frsvarlig pædaggisk indsats, der kan påvirke adfærden psitivt, er en væsentlig betingelse fr klubbens eksistens. Klubben bliver i denne prces fte dørtærsklen mellem det etablerede g acceptable i samfundet g unges egne, måske ikke acceptable værdier. Der kan i mange tilfælde være tale m langvarige prcesser g der er naturligvis fte andre faktrer end klubbens pædaggiske arbejde, der medvirker til succes. Klubbernes grundlag fr inklusinsbestræbelserne er en tbenet pædaggik med mdrejningspunkt i t strategier der bygger på relatiner g aktiviteter. Samværet mellem klubmedlemmer g klubpædagger i klubben byder på utallige relatinsdannelser på kryds g tværs. Frhldet mellem klubpædagger g medlemmer vil naturligvis altid være påvirket af klubpædaggens prfessinelle status, men klubpædaggen skal have blik fr egne muligheder fr at udnytte de ptentialer der ligger i en prfessinel, ligeværdig relatins baseret kntakt til klubmedlemmerne. Fr at etablere en brugbar prfessinel relatin er det nødvendigt at klubpædaggen udviser respekt fr medlemmernes kultur, udtryksfrm g kmmunikatin. Blikket fr hvrledes medlemmernes indbyrdes relatiner eksisterer, pstår g vedligehldes, pnås fte gennem en viden m vres medlemmers kulturer g udtryksfrmer. En frståelse af at der eksisterer mange frmer fr relatiner g evnen til at prethlde et miljø i klubben hvr dette accepteres, er ligeledes vigtige succeskriterier fr 4

5 klubpædaggens virke. Der er således tale m flere sameksisterende fællesskaber, der rummes i det stre fællesskab, nemlig medlemsskabet af klubben. Sammen m nget Aktiviteter er frummet der bidrager til at legitimere etableringen af nye relatiner g udvikling af eksisterende relatiner. I klubben er fdbld, musikaktiviteter, hbbyrum, køkkenaktiviteter, udflugter, klnier.l. i bund g grund midler til at være sammen m nget, der kan fremme inklusin g frebygge eksklusin. Man behøver ikke at være nære venner fr at spille fdbld eller ptræde sammen i et band, men fællesskabet mkring aktiviteterne fører fte til brugbare relatiner, g måske et venskab. Stre børn g unge har ikke nødvendigvis øje fr dette g behøver derfr fte vksne til at åbne fr disse muligheder. Ofte sker det at klubmedlemmerne får øje på kvaliteter de ikke har set før hs andre klubmedlemmer, når klubpædaggerne bringer dem sammen i aktiviteterne. Mens de fleste børn g unge er scialt kmpetente til mødet med deres jævnaldrende, så har ngle børn g unge brug fr at tilegne sig flere sciale kmpetencer. Det er vres pfattelse at denne læring sker bedst i miljøet blandt børn g unges jævnaldrende, sm f.eks. i klubbens aktiviteter. Klubpædaggerne sikrer rummelighed g hlder disse sciale miljøer i gang, fr at denne læring kan fregå. I mange tilfælde skal klubpædaggen gå frrest g være rllemdel fr begreber sm f.eks. gd pførsel, accept af andre m.m. Det er gså vigtigt at frstå klubpædaggens arbejde med at planlægge g afvikle aktiviteterne, sm en særdeles betydningsfuld pgave. Uden aktiviteter, sm bevidst samværsfrm, kan det være svært at hlde frtællingen m et meningsfuldt relatinelt klubsamvær i gang. Børn g unge med særlige behv Ngle børn bliver meldt ind i klubben med en frhåndsviden m at de ikke vil kunne klare medlemsskabet g deltagelsen i klubbens aktiviteter uden særlig vksenstøtte. Klubberne har således i april 2012 i alt 25 børn med såvel mindre udviklingsfrstyrrelser, sm vidtgående udviklingsfrstyrrelser. Klubberne kan tilbyde disse børn frskellige frmer fr pædaggisk støtte g vejledning. Sm udgangspunkt er det samme pædaggik, baseret på relatiner g aktiviteter der er strategien. I mange tilfælde er der brug fr en tættere relatin mellem klubpædagg g barn. Barnet kan have svært ved at frhlde sig til flere frskellige klubpædagger g en tæt relatin til en klubpædagg, kan således være gavnligt, hvis barnet skønnes at mangle basal tryghed, før det kan begynde den sciale læring i klubbens aktiviteter. Klubben kan indrette basisrum, der gså er med til at sikre basal tryghed fr børn med særlige behv. Her kan børnene starte dagen i klubben, g søge tilbage hvis der 5

6 pstår prblemer i samværet med de øvrige børn. Rummet skal i en vis grad kunne hldes åbent fr de øvrige klubbørn, så det ikke pleves udskilt fra den øvrige klubs aktiviteter. Denne balance diskuterer, vedligehlder g udvikler klubpædaggerne løbende. Børn g unge med særlige behv skal sikres deltagelse i alle klubbens aktiviteter, så vidt det er muligt af hensyn til barnet g de til rådighed værende resurser. Det er en værdi fr klubberne i Slrød at Børn g unge med g uden handicap har glæde af g kan lære af at være sammen med hinanden. Gensidighed i dialg g respekt fr frskellighed er vigtige elementer i klubbernes fælleskaber g aktiviteter. Opsøgende arbejde Det er vigtigt at frstå klubarbejdet, sm en metde der efter behv kan målrettes alle unge i Slrød Kmmune g ikke kun de unge sm af sig selv psøger klubberne i åbningstiden. Klubpædaggerne er således parate til at gå i dialg med kmmunens stre børn g unge fr at frebygge eller afhjælpe uhensigtsmæssig adfærd veralt i Slrød Kmmune. Dette kan f.eks. være ved større arrangementer g begivenheder hvr det på frhånd frventes at mange unge samles, eller f.eks. udendørs mødesteder hvr unge samles spntant rundt mkring i kmmunen. Klubberne har uddannet et gadeteam, sm i tæt samarbejde med SSP indsættes i disse pgaver efter behv. Hvrnår lykkes det? Hvrnår klubbens inklusinspgave lykkes kan være vanskelig at vurdere g fastslå specifikt. Alene en præcis definitin af hvrnår målsætningen m inklusin er lykkedes, kan virke diskriminerende g i værste fald ekskluderende. Enkelte børn eller grupper kan pleves, sm særligt udsatte g der kan pleves perider med fremgang såvel, sm tilbageskridt i prcessen. Det giver derfr bedre mening at frstå tre niveauer i prcessen, sm hver især giver mulighed fr at afsætte udviklingsmål fr klubmedlemmet eller gruppen. Deltagelse i en klubaktivitet, str eller lille, er første niveau g skridt på vejen til at være med i et fællesskab. Dette kan fr ngle stre børn g unge i sig selv være endg meget vanskeligt g klubpædaggen er fte her nødt til at sikre dette fr at bane vejen. I ngle tilfælde er barnet således kun med når klubpædaggen støtter dets deltagelse i klubaktiviteten. Det er vigtigt at frstå hvr str betydning dette arbejde kan have fr det enkelte barn. I visse tilfælde kan det være de eneste plevelser barnet har med jævnaldrende i fritiden. Accept fra mgivelserne er vigtig fr at kunne etablere en brugbar relatin, der senere kan sikre barnet deltagelse i et fællesskab på egen hånd. Accepten blandt andre pnås fte når mgivelserne får øje på kmpetencer g egenskaber hs den enkelte. 6

7 Klubpædaggens pgave er således at være med til at synliggøre g udvikle disse under deltagelsen i aktiviteterne, eller ved særlige individuelle øvelser g samtaler. Indflydelse er med til at skabe gensidighed g ligeværd i relatinen. Alle klubmedlemmer er naturligvis sikret indflydelse på egen deltagelse i klubaktiviteter.l., men den ufrmelle indflydelse blandt kammeraterne sker når den enkelte kan bidrage med sine egenskaber g kmpetencer. De vigtige sciale kmpetencer, sm f.eks. at kunne respektere andres behv, er blandt de vigtige byggesten i et fællesskab hvr alle føler sig hjemme. Der hvr udviklingen fregår, er der ftest tale m at alle tre perspektiver tilgdeses i et relatinelt fællesskab. Men der er ingen der siger at det ikke er k bare at deltage, den endelige vurdering af hvrdan man er lykkedes kan i denne sammenhæng sagtens være p til det enkelte klubmedlem. Scialisering Klubbers medvirken til børn g unges scialisering, betyder at de frberedes til de vksnes verden g bliver gjrt til medlemmer af samfundet. De fleste samfundsfrskere er enige m, at det enkelte individ må gennemgå en scialisering fr at kunne leve sammen med andre. Gennem scialiseringen indarbejdes nrmer fr samvær g måder at frstå verden på, samt de færdigheder der er nødvendige fr at finde en plads i samfundets arbejdsliv. 7

8 Der eksisterer en klar sammenhæng mellem scialisering g pdragelse, men begrebet pdragelse implicerer en frhldsvis bevidst hldning fra pdragerens side m hvad barnet skal pdrages til. Klubbens bestræbelser på scialisering skal naturligvis altid repræsentere bredt alment accepterede nrmer, praksis g lvgivning i det danske samfund g ansvaret fr pdragelsen ligger derfr alene hs frældrene. Det må samtidig understreges, at selv m frældrene altid spiller den vigtigste rlle i påvirkningen af børn g unge, så scialiseres børnene gså i mange andre sammenhæng. Sklen, kammerater, klubben, medier.s.v. er således i dag alle betydningsfulde bidragydere til børn g unges scialisering. Klubbens bidrag til børn g unges scialisering veksler mellem en almen daglig indsats, særligt fkuserede indsatser på knkrete mål g en særlig indsats fr børn med særlige behv. Vi har her frsøgt at beskrive vres indsats indenfr emner sm vi finder særligt vigtige i Sprgkultur: Uanset alder har sprg signalværdi. Vi taler på samme måde sm ngle g anderledes end andre både inden fr egen generatin g på tværs af generatiner. I middelalderen blev dansk f.eks. påvirket fra plattysk, g i renæssancen ptg man lånerd fra fransk. I dag er det typisk amerikansk sprg g kultur, der dminerer, g når de unge har brug fr stærkere udtryk, kan de finde på at låne rd, sm fuck yu g bitch. Mindst 3 klagepunkter er genkmmende i den ffentlige debat m unges sprg: Unge sjusker med rd g udtale. F.eks. er det ngles pfattelse at unge ikke gider udtale rdene "rdentligt", de taler fr hurtigt, g at de ikke ved hvad f.eks. en bjørnetjeneste rigtigt betyder. Unge taler grft g vldsmt til hinanden g til vksne. Det prvkerer mange vksne at unge kan finde på at kalde hinanden fr bøsse g møgkælling. Visse unge mandlige rappere bruger sexistiske g nedlandende betegnelser m kvinder, f.eks. luder, h g bitch g ngle unge vedkender sig et stilfælleskab med rapperne ved at tage rdene til sig. Alt dette pleves i det daglige, men er det virkelig så ndt ment, de unges sprg? Klubpædaggerne får fte en direkte adgang til at pleve hvrledes børn g unge eksperimenterer med sprget g udvikler det. Klubpædaggerne ser det derfr sm en vigtig pgave at søge indflydelse på denne udvikling, så den kan frløbe så hensigtsmæssigt sm muligt. Målet er ikke at stppe børn g unges eksperimenter med sprget, men en sprglig dannelse, hvr der pnås respekt fr at sprgets anvendelse i sciale kntekster, altid bør tilpasses situatinen. 8

9 Frståelse af værdien bag rdene, g hvrdan frskellige genratiner, g kulturer pfatter sprget er vigtig at synliggøre i hverdagen. Klubpædaggerne går derfr i dialg med klubmedlemmerne mkring sprg der ikke kan ses et meningsfuldt perspektiv i. Dette kan f.eks. være de værste af de prvkatiner, sm unge har fra film, internet, musik.l. Det er nemlig ikke nødvendigvis altid prør, men fte bare fattigt sprg, g der skal siges fra, hvis medlemmerne bruger rd til at gøre andre ndt med. Oplever klubmedlemmerne ligegyldighed verfr, hvrdan man taler til hinanden, kan der efterlades et pædaggisk vakuum af meningsløshed. Derfr efterlever klubbens persnale aktivt en sprgfrståelse g sprgkultur, hvr det af medlemmerne pleves at der er plads til ungt sprg, men klare grænser g indgriben når sprget generer g sårer. Det er således hele tiden nødvendigt at skelne mellem de frskellige kntekster børn g unge anvender sprget i. En væsentlig del af kmmunikatinen mellem unge fregår i dag via digitale medier. Den digitale kmmunikatin er både effektiv g rummer fr de fleste unge et scialt frirum med flere ungdmskulturelle aspekter. Frirummet på de sciale medier rummer dg gså faldgruber hvr der fte pstår misfrståelser eller direkte uenigheder unge i mellem. Klubpædaggerne vejleder frebyggende g mægler hvis knflikter pstår. Ungdmsklubberne har prfiler på Facebk, hvr pædaggerne, med særligt prettede prfiler, kan kntaktes af de unge. Pædaggernes private prfiler benyttes ikke i dette arbejde g frældre kntaktes naturligvis når det er påkrævet. Spisekultur: Adskillige frskningsresultater har gennem årene vist, at fællesskab mkring vres måltider har en betydning fr den enkeltes sundhed. At tilberede g spise et måltid sammen med andre, byder på plevelser g læringsmuligheder fr alle børn g unge. Klubben tilbyder et lille eftermiddags måltid til alle børn. Det er gratis g der lægges vægt på at klubmedlemmerne inddrages i tilberedningen. Frmålet med eftermiddagsmåltidet er at tilbyde lidt spiseligt til klubmedlemmer der ikke har været hjemme efter skle. Måltidet er gså et alternativt til fastfd, sm ellers lkker mange stre børn g unge. Måltidet rummer samtidigt en mulighed fr klubpædaggerne til at arbejde praktisk pædaggisk med spisekultur. Klubpædaggerne ser det sm en vigtig pgave at inddrage klubmedlemmerne i frskellige køkkenaktiviteter, så de derigennem får kendskab til råvarer, råvarers betydning fr sundhed, frskellige tilberedningsmetder.s.v. Pædagger i klubben skal generelt være rllemdeller i frhld til det sunde valg af madvaner, gd brdskik m.m. 9

10 Gd brdskik g spisekultur i klubben er f.eks. følgende: - At vi fte spiser sammen ved brde på fastlagte måltider g ikke altid spntant individuelt. - At sidde pænt ved brdet, spise rdentligt, blive siddende til alle er færdige, spise stille g rligt, spise uden frstyrrende elektrniske medier. - At klubmedlemmerne deltager i brddækning g afrydning. Det er gså vigtigt at frtælle klubmedlemmerne m madpyramiden, hvad man skal spise meget af g hvrfr, samt hvad man bør hlde sig fra. Hvad det betyder hvis man indtager fr mange tmme kalrier, kan f.eks. knkretiseres ved plancher.l. rundt m i klubben. Dette bør synliggøres fr klubmedlemmer uden løftet pegefinger. Klubpædaggerne er pmærksmme på drenge g piger sm har ngle usunde idealer g, sm udviser usund indstilling til mad, i frm af fedtfrskrækkethed.s.v. Det er vigtigt at spise rdentlig mad i mængder der svarer til behvet. Spise varieret, prøve nye fødevarer g udvide sin hrisnt. Kønskultur: Med kønskultur menes det, at tilhøre et bestemt køn g i den frstand at indtage en bestemt scial rlle, en kønsrlle. Denne psitin afhænger bla. af bilgiske, medfødte anlæg sm krmsmer, hrmner g kønsrganer. Endvidere af kulturelle påvirkninger, hvr pfattelsen af denne kønsrlle igen er afhængig g præget af vres samfund samt skiftende histriske perider. Her tænkes bla. på, det sciale rllemønster, sm bla. angiver, hvilke arbejdsfunktiner man frventes af tage, hvilken rlle man kan indtage i det ffentlige liv samt hvilken rlle man frventes at udfylde i et familieliv. Ligestilling af kønnenes livsmuligheder g den danske knsensus mkring en mangfldig kønspfattelse er værdier, sm klubben skal være med til at videreføre g beskytte. I g med at scialiseringen af børn g unge fregår på mange frskellige arenaer bliver klubben et vigtigt hldepunkt i dette arbejde. Medier er f.eks. glbaliserede i en grad, sm tidligere generatiner aldrig havde kunnet frestille sig g påvirkninger fra andre kulturer, reklamer, underhldning m.m. er massiv. I det daglige frhlder klubpædaggerne sig til: Børn g unges krpsbevidsthed: Her tænkes på signaler, hvrdan vi virker på andre med vres krpssprg. Børn g unge identificerer sig fte med mediernes fremstilling af eks. idl g idealbilleder i musik- g mdeverdenen, hvr der kan pstå en risik fr, at børn g unge får et uhensigtsmæssigt frhld til egen krpspfattelse. 10

11 Bla. påklædning g krpssignaler, sm kan have undertner, sm ikke er aldersvarende eller passende i situatinen. En verdreven fkusering på at pnå et bestemt udseende bør gså vække klubpædaggernes prfessinelle pmærksmhed. Særlige kønspdelte aktiviteter kan arrangeres fr at imødekmme behv, sm pleves påtrængende hs grupper af klubmedlemmer. Det kan f.eks. være en gruppe piger der udviser meget str interesse fr pubertets relaterede spørgsmål g ønsker vejledning uafhængig af den de får hs frældre g i sklen. Det kan gså være fr at styrke sammenhldet i enkelte kammeratskabsgrupper.l. Opblødning i kønsrllepdelte aktiviteter: Der er stadig præferencer g rllefrdelinger i de aktiviteter vi tilbyder i klubberne, sm kan pfattes traditinelle. Drenge er således stadig de mest aktive i klubbernes sprtsrelaterede aktiviteter g det er pigerne der ftest besøger hbbyværkstederne. Dette er der sm udgangspunkt ingen grund til at ændre grundlæggende på, men klubpædaggerne intrducerer g pfrdrer lejlighedsvis både piger g drenge til at deltage i alle klubbens aktiviteter således at mangfldigheden sikres. Der skal gså altid være plads til de børn der vælger aktiviteter utraditinelt i frhld til deres jævnaldrende kammerater. Teenageårene i ungdmsklubben Et centralt udviklingsaspekt i teenageårene er den begyndende frigørelse fra frældrene g den markante øvelse i at stå på egne ben. En masse begreber, sm knytter sig til værdier, nrmer g landets gældende lvgivning udfrskes g afprøves af den unge i disse år, både indenfr g udenfr hjemmets rammer. Krt frtalt medvirker klubpædaggerne til at klubmedlemmerne pnår en pfattelse af nrmer, værdier g lvgivning der stemmer verens med de i samfundet fastsatte rammer fr en hensigtsmæssig samværskultur. Eksempler på samfundets værdier fr samværskultur kan f.eks. være: -at have frståelse fr demkrati sm vres styrefrm, -det at tage en uddannelse g passe et arbejde, -at have et gdt fritidsliv, -at være lvlydig g ikke begå kriminalitet, -at udvise almen respekt fr medmennesker, -at kunne deltage g indrdne sig i fællesskaber, men gså at acceptere g respektere frskellighed, -at værdsætte g respektere ytringsfrihed. På det nære individuelle plan er nrmerne, sm klubmedlemmerne skal have videre med i deres vksenliv, f.eks. at kunne tage ansvar fr egen ageren, - at udvise 11

12 rummelighed, -at kunne respektere andres grænser g vise sine egne på en knstruktiv måde, at udvise hjælpsmhed, ærlighed, punktlighed.s.v. I ungdmsklubben skal klubmedlemmerne således møde regler der afspejler samfundets regler. Hensigten er at reglerne skal give klubmedlemmerne frståelse g færdigheder til at begå sig i samfundet, bl.a. gennem en afprøvning af klubreglerne g det mdspil de vil møde ved en evt. vertrædelse. Det vigtigste værktøj fr pædaggerne er naturligvis altid dialgen med klubmedlemmerne, men dialgen er gså en nrm fr samværet i klubben. I enhver samværskultur eksisterer der hierarkier g i ungdmsklubben findes der både frmelle g ufrmelle hierarkier. Dialgen er sm udgangspunkt nøglen til at få de indbyrdes hierarkier til at fungere under samme tag. Når ngle yngre klubmedlemmer f.eks. udfrdrer hierarkiet, kan det være frustrerende fr de ældre klubmedlemmer i klubben. Det kan være nærliggende fr de ældre klubmedlemmer at demnstrere deres evt. fysiske verlegenhed, men det er her at deres mdenhed skal stå sin prøve i frm af dialg med de yngre, eller hvis den ikke lykkes etableret, at bede persnalet m hjælp i stedet. I dialgen kmmer ikke blt afprøvningen af egne grænser fr tlerance i spil, men gså større begreber, sm f.eks. ytringsfrihed. Må man sige alt når man har ytringsfrihed uden knsekvens? Klubpædaggerne vejleder g frklare især hvad negativt ladede udsagn m andre f.eks. kan få af følger når man ganske vist har ytringsfrihed, men kan kmme til at misbruge denne g vertræde nrmerne fr almen respektfuld ptræden. Respekten fr andres tilstedeværelse kmmer gså fte på prøve i ungdmsklubben. Hvrnår er det f.eks. passende at spille høj musik på mbilen hvis der andre til stede? Det kan måske være i rden i klubben hvis man har fået lv af de andre tilstedeværende, men det er f.eks. ikke gd skik i en tgkupé Ungdmsklubbens aktiviteter bliver arenaen hvr alle disse begreber, nrmer g værdier afprøves. Persnalet g klubmedlemmer finder i fællesskab ud af hvilke aktiviteter der skal løbe af stablen. Det kan være alt fra at man beslutter at bage bller den pågældende aften, til at planlægge en skitur til udlandet. I denne prces lærer klubmedlemmer hvrdan man planlægger g udfører en aktivitet. Derudver lærer klubmedlemmerne at tage ansvar fr en aktivitet. Vedhldenhed g ansvar er gså vigtige værdier der ligger i at fasthlde klubmedlemmerne i emner sm ptager dem. Det kan f.eks. være relevante samfundsmæssige emner der aktuelt debatteres, sm mangel på lærerpladser e.l. Knsekvenserne ved at pgive at få en læreplads er måske uverskuelige fr en 16 årig, men netp derfr er øvelsen i vedhldenhed g ansvarstagen vigtig i selv mindre betydningsfulde frhld. Et emne, der har været aktuelt fr unge gennem generatiner, er fest g rusmiddelkulturer. På trds af at klubben g frældre frbyder eller sætter 12

13 restriktiner på unges indtagelse af f.eks. alkhl, så er fester med indtagelse af alkhl et udbredt ritual blandt de fleste danske unge. Men gså et emne der er mgivet af myter, frdmme g urealistiske frventninger blandt mange unge. I Slrød kmmunes ungdmsklubber findes der en rusmiddelplitik, der naturligvis frbyder indtagelse af rusmidler i klubberne, men gså knstaterer at unge g rusmidler er et emne der løbende arbejdes med pædaggisk. Dialgen med klubmedlemmer breder sig ver alment gyldige betragtninger m bl.a. knsekvenser ved indtagelse af rusmidler til knkrete bearbejdelser af klubmedlemmernes plevelser. Klubben rådgiver frebyggende m knsekvenser ved indtagelse af frskellige rusmidler. Dette kan være den direkte vejledning g dialg mellem pædaggen g den unge, eller i frm af ekstern bistand fra f.eks. Slrød kmmunes misbrugsknsulenter eller sundhedsplejersker. Der vil gså frefindes supplerende materiale med vejledning g henvisninger, sm kan udleveres til klubmedlemmerne eller ligge til ufrpligtende gennemsyn. Dialgen mellem klubpædaggerne g klubmedlemmerne er vigtig, sm psamling på medlemmernes plevelser. Typisk tales der blandt medlemmerne m plevelser fra en netp verstået weekend. Her vurderer klubpædaggen, hvrledes han eller hun deltager i dialgen g evt. griber ind. Unge praler fte med deres indtag af alkhl g undersøgelser viser at dette praleri er med til at frdreje de unges pfattelse af hvr meget andre unge drikker. Her kan klubpædaggen f.eks. gribe ind g få sat mere realistiske begreber på indtagelsen g skære tppen af praleriet. Er der tale m knkrete tilfælde hvr en eller flere unge praler med handlinger eller indtag af rusmidler, sm vækker særlig bekymring, skal klubpædaggerne altid kntakte frældrene. Det er gså muligt at undersøge videre skridt i den tværfaglige indsats i SSP g BUR m.m. Den løbende dialg m at knsekvenser af handlinger fretaget under påvirkning af rusmidler er særlig vigtig. Flere unge trr til stadighed at man er fritaget fr skyld hvis man f.eks. har været fuld g fretaget sig nget ulvligt. Det er klubbens hldning at lære de unge at, hvis de skal drikke, bør det fregå blandt venner - venner hjælper hvis det går galt. I sidste ende har man ansvar fr sit eget liv, gruppepres g alkhl er skidt. Ungdmsklubberne skal gså arrangere fester g lignende arrangementer, sm alkhlfrie alternativer til de unges egne private fester. I 2011 g 2012 arrangeres der således fester i samarbejde med andre ungdmsklubber g ungdmsskler i reginen. Regler g knsekvenser følges ad i ungdmsklubben. Alle medlemmer skriver under på enkle verrdnende regler ved indmeldelsen. Reglerne handler m medlemskabet g hvad der frventes af den unge fr at kunne indgå i klubbens fællesskab. Der skal altid tages en krt samtale med nye medlemmer m reglerne, deres betydning g 13

14 knsekvenser ved vertrædelse. Sker der en vertrædelse, tages regler p igen med den unge g knsekvensen drøftes. Der findes individuelle handleplaner fr enkelte klubmedlemmer. De individuelle handleplaner kan være nødvendige fr klubmedlemmer, der har knflikter i deres møde med andre klubmedlemmer. Det kan gså være klubmedlemmer der skaber en ur mkring sig, hvilket gør at de andre klubmedlemmer tager afstand til klubmedlemmet g vervejer at stppe deres eget klubmedlemskab. Det er vigtigt at klubmedlemmet inddrages i udarbejdelse af handleplanen, gøres bekendt med frmålet g at der psættes klare betingelser fr verhldelsen g knsekvenserne hvis dette ikke sker. Klubpædaggerne taler med klubmedlemmerne m, hvilke signaler de udsender i frm af adfærd g udseende. Persnalet har eks. frklaret ngle piger i klubben at visse beklædningsdele g adfærd udsender sexede signaler, hvilket kan have knsekvenser eks. sætte dem i situatiner sm de ikke ved hvrdan de skal håndtere. Omvendt tales der med drengene m at de ikke skal kalde pigerne negative ladede rd. 14

15 Stre børn g unges frbrug af kmmercielle prdukter g plevelser. Langt de fleste stre børn g unge i Danmark har heldigvis så gde livsbetingelser at de ikke mangler materielle gder. Børn g unge er fr længst blevet frbrugere af varer g plevelser i et mfang sm langt vergår tidligere generatiners muligheder. Nøjagtigt, sm blandt vksne, indgår frskellige prdukter i børn g unges selviscenesættelse g bliver en del af deres identitet. Prdukter, sm f.eks. nye PC spil, kmmunikatinsmuligheder via elektrniske medier.l. kan være med til at skabe fællesskaber sm binder børn g unge sammen g sikrer dem scial tilknytning. Mens, indbyrdes knkurrencer mellem børn m hvem der har flest, dyreste eller nyeste udgaver af prdukter sm mbiltelefner, tøjmærker.l. kan være med til at hægte ngle børn af fra fællesskaberne. I enkelte tilfælde kan glæden mkring den barnlige leg risikere at blive verskygget af stre børns ønsker m at være med på frskellige prduktrelaterede trends, sm egentlig er frbehldt ældre unge eller vksne. Klubberne følger med i udviklingen mkring disse mulige prblemstillinger fr de respektive kammeratskabsgruppers vedkmmende. Hvis der pleves et prblemfyldt frhld, kan klubben g medarbejderne tage prblemstillingen p g arrangere aktiviteter mkring de knkrete frbrugsvaner. (Oplever man f.eks. børn g unge der har fået et uhensigtsmæssigt frbrug af fastfd, kan det være en idé at lære medlemmerne selv at lave billigere g sundere udgaver af deres fretrukne fastfd. Er der f.eks. piger, sm interesserer sig verdrevent fr shpping, kan medarbejderne tage prblematikken p g sammen med frældrene sætte rammer fr hvr fte det er rimeligt at man shpper i den knkrete aldersgruppe. En metde kan f.eks. være en fælles shppetur, arrangeret af klubben, hvr nrmer g rammer er tydelige g hvr disse generelt kan tjene sm målestk fr pigerne i klubben.) Klubpædaggerne sm rllemdel er vigtig. Der er en frventning m at medarbejderne ikke fremviser egne frbrugsvarer g vaner frem i arbejdstiden, fr bl.a. at kunne vedligehlde en neutral stillingtagen til evt. prblemer g uhensigtsmæssige vaner hs medlemmerne. Ved hele tiden gså at tilbyde frskellige attraktive aktiviteter, sm retter fkus væk fra kmmercielle prdukter g plevelser, sikrer klubben børnene et frirum hvr fællesskaber kan stå alene uden tilknytning til et bestemt prdukt. Disse er en naturlig verbygning på fællesskaber sm er pstået i sklen g klubben skal neutralt søge at sikre dem videreført i fritiden. På weekendture g smmerklnier kan medarbejderne i samråd med frældrene f.eks. vedtage at henstille til at mbiltelefner, pc er.l. ikke medtages 15

16 Demkratisering Dannelse til demkrati finder grundliggende sted både i hjemmet, klubben g sklen, hvr barnet lærer sig at tage ansvar fr sig selv, sine ting, sin taske, sit tøj - g det med medansvar, det at være sammen m et ansvar g udføre nget til fællesskabets bedste. Passe planterne i vindueskarmen, hente mælk, dække brde g rydde p sammen. At lære at tage ansvar fr sig selv er at begynde at blive en persn, afsættet, der bliver til autnmi g selvstændighed, g det tager så lang tid, hele barndmmen. Klubben kan arbejde med praktisk demkrati, sm styrefrm i en gradvist udviklende prces hvr de yngste deltager i diskussiner, fra.l. til de ældste ungdmsklubmedlemmer der kan vertage reelt medansvar i frskellige situatiner af klubbens virksmhed g aktiviteter. Demkrati i Slrød Kmmunes junir- g ungdmsklubber Et af klubbernes vigtigste frmål er netp at give medlemmerne en frståelse fr demkrati. Klubberne skal gennem frskellige aktiviteter frsøge at stimulere medlemmernes interesse fr at deltage i beslutninger der vedrører deres egne g jævnaldrendes livsbetingelser. Den danske lvgivning g FNs børneknventin lægger udver inddragelsen af stre børn- g unge i beslutningsprcesser, yderligere vægt på at børn skal pfattes sm selvstændige individer med sciale, øknmiske, plitiske g kulturelle rettigheder. 16

17 Målet med aktiviteterne i klubbernes pædaggiske praksis kan således både siges at have en lærende g en etisk dimensin. Værdier g mål fr klubbernes arbejde med disse aktiviteter kan bl.a. være at lære klubmedlemmerne at: - Tage medansvar fr eget g andres fritidsliv. - At, respektere andres hldninger. - At, udvise nysgerrighed fr den viden andre mennesker kan bidrage med. - At, kunne reflektere ver egen viden, situatin g sameksistens. Klubpædaggerne er samtidig pmærksmme på at arbejdet med inddragelse g demkrati ikke handler m at fremskynde prcessen md de unges fulde ret til selvbestemmelse. Stre børn- g unge i Danmark har generelt str indflydelse på frvaltningen nære ting i deres eget liv g ansvarstagen fr det fælles. Generelt gradueres klubbens bestræbelser fr at leve p til disse mål, ver medindflydelse g medinddragelse i tilrettelæggelse af hverdagens klubliv, til en mere frmaliseret deltagelse i klubråd, frældreråd.l. I den daglige planlægning af aktiviteter g samvær bliver klubmedlemmerne inddraget. Dette kan f.eks. dreje sig m beslutninger m hvilken mad eller bagværk sm medlemmerne selv skal være med at fremstille i klubbens køkken, eller hvrledes en fdbldkamp skal fregå. Medlemmerne tages gså med på råd i frbindelse med fremadrettet planlægning i frhld til månedsprgrammer.l. I frbindelse med løsning af knflikter er det gså naturligt at inddrage stre børn- g unge i løsningen af deres indbyrdes g individuelle prblemer. Det er vigtigt at frmalisere beslutningsprcesser i klubben gennem afhldelse af møder fr klubmedlemmerne. Det kan være i frm af fastsatte møder der er åbne fr alle eller en mindre gruppe sm er valgt på den ene eller anden måde. Ligeledes bør der være større frsamlinger hvr alle de tilstedeværende skal deltage g hvr der fregår en beslutningsprces. Dette kan være alt fra beslutninger m arrangementer g daglige aktiviteter til nedsættelse af mindre arbejdsudvalg, f.eks. mkring enkelte aktiviteter.l. Arbejdsudvalg.l. kan få tildelt et budget at arbejde med under kntrl af en medarbejder g ledelsen. Der bør gså nedsættes egentlige klubråd hvr tilknytningen kan være løs eller fast, men bestemt af medlemmerne. Det skal gøres klart hvilken kmpetence et klubråd har g dette skal være frståeligt g synligt fr medlemmerne. Rådets beslutninger skal ligeledes være synlige fr alle medlemmer g medarbejdere, f.eks. ved referat. 17

18 Det er en målsætning at ungdmsklubmedlemmer kan deltage i frældrerådsarbejdet. Dette kunne umiddelbart realiseres i Havdrup ungdmsklub, mens der ikke pt. findes et frældreråd i Klub Frretningsrden fr frældreråd i junir- g ungdmsklubberne skal dg revideres før at de unges deltagelse i arbejdet kan frmaliseres. Kvalificering Med kvalificering menes læring af nødvendige færdigheder til at begå sig sm vksen, særligt i arbejdslivet. Sklen byder traditinelt g grundlæggende ind med matematik, sprg.l., så her skal der tænkes anderledes i fritiden. I denne sammenhænge er det dg essentielt at vurdere hvad der efterspørges / mangles / søges i samfundet der snart skal beskæftige den nuværende generatin af unge. At kunne tage vare på sin egen sundhed synes f.eks. at være en plagt manglende kvalifikatin hs en del stre børn- g unge i At kunne reflektere g skabe ligeså, hvis frestillingen m et samfund der tjener de stre penge på viden skal kunne prethldes. I dansk pædaggik har der indtil nu været traditin fr at den faglige kvalificering fregår i sklen, mens fritiden er frbehldt æstetiske aktiviteter g leg. De senere år er der sket en pblødning i hldningen til dette, ud fra såvel læringsrelaterede, sm resurserienterede betragtninger. Med klubbernes vervejende scialpædaggiske sigte er der dg ikke aktuelle planer m at ændre dette på klubmrådet. Der har dg alligevel i en årrække verseret en læringsdiskussin på klubmrådet. 18

19 Hvad kan g skal stre børn g unge, lære af at gå i klub? Det vervejende scialpædaggiske sigte med klubbernes virksmhed præger svaret til at centrere sig m perspektiver knyttet til begrebet scial læring. Den sciale læring er beskrevet under integratin g scialisering, men vi er ikke i tvivl m at stre børn g unge lærer meget mere i fritiden end blt de sciale perspektiver. Klubbernes mange aktiviteter rummer adskillige læringsperspektiver, der supplerer den viden eleverne får i sklen, men gså læringsmuligheder sm sklen traditinelt ikke byder på. Hvis man ser brt fra de tidligere beskrevne frmer fr scial læring kan man krt skitsere kvalificeringen i klub, sm fregående i t perspektiver: - Operatinalisering af viden fra sklen Her bruger g udfrdres klubmedlemmerne i den viden de allerede har fra sklen. F.eks. skal der bages bller, er det naturligt at udfrdre medlemmerne i pskriften g se hvad de kan klare selvstændigt m.h.t. at regne, læse m.m. Går medlemmerne på musikskle, er det i klubben de kan danne deres eget band g bruge den musiske viden til at spille det de har lyst til. - Æstetiske aktiviteter. Æstetiske aktiviteter i klubben dækker ver f.eks. sprt, musik, tegning, syning.l. Det er aktiviteter, sm typisk betegnes sm fritidsaktiviteter da de fr langt de fleste mennesker ikke indebærer et erhvervsmæssigt sigte g indhld. Men, det er meget mere end fri tid. Vi trr på at ethvert menneskes hjerne g krp har gdt af alsidig brug g det kan ske ved at beskæftige sig med nget helt andet end den nødvendige daglige sklegang, uddannelse eller jb. Kreativiteten øges måske ikke frdi at man blt beskæftiger sig med nget kreativt, men frdi at man har lavet nget helt andet g vender frisk tilbage i skle, på uddannelsen eller jbbet med nye indtryk g refleksiner lagret i hukmmelsen. Relatinsdannelse, scial læring g kvalificering sker fte i flæng under de samme aktiviteter. Vi er sammen m nget, g hvad det enkelte klubmedlem prfiterer af under aktiviteten kan være såre frskelligt. Derfr gør klubpædaggerne sig vervejelser m hensigten med aktiviteterne, men læringen kan således sagtens være differentieret fr klubmedlemmerne. Med en differentieret læring er der gså str frskellighed i metderne, ligesm at der str frskel på et enkelte klubmedlems læringsptentialer i de givne situatiner. Et verrdnet perspektiv, der kan anvendes på læringsmetden i klub kan være begrebet mesterlære. Klubmedlemmerne lærer af pædaggerne g de mere erfarne klubmedlemmer. Det hele fregår i en aktivitet, hvr hensigten ikke kun er læring, hvilket må g skal skinne igennem i situatinen. Det skal kunne bruges til nget 19

20 dvs. være sjvt, spises, pleves af andre, tages med hjem til frældrene e.l. Learning by ding, kan det gså kaldes. Klubbernes aktiviteter planlægges af klubpædaggerne med inddragelse af medlemmerne. Det skal være synligt fr alle hvad der sker af aktiviteter. F.eks. lægges aktivitetsplanen på klubbernes hjemmesider g kan sendes til frældre / medlemmer via . Fr ungdmsklubmedlemmerne plyses der m aktiviteterne på sciale medier (Facebk) g via SMS. Her er der gså mulighed fr at tage en del af dialgen med de unge, m selve aktiviteternes indhld.l. Klubberne skal gså lave aktiviteter med andre klubber, lkalt i Slrød såvel, sm med udenbys klubber gennem medlemsskabet af Ungdmsringen. Lkale freninger kan gså inddrages i klubarbejder, f.eks. i frbindelse med at intrducere klubmedlemmerne til nye aktiviteter eller fritidsinteresser. Planlægning af eget liv g fritid I vres del af verden lever det mderne menneske et liv, der byder på utallige valg g muligheder. Fr ngle er der flere muligheder end andre, men den væsentligste udfrdring ligger nk fr de fleste i at kunne verskue mulighederne g at vælge det væsentlige fra det uvæsentlige. Alene den kendsgerning at døgnet kun har 24 timer, kan være svær at verskue når man er ung g har lyst til mange gøremål m.h.t. skle, uddannelse, venner g fritid. Klubbernes skal således medvirke til at lære børn g unge at kunne tackle disse udfrdringer. Klubbernes aktiviteter tilrettelægges så der er en vekslen mellem planlagte aktiviteter hvr alle skal være med g aktiviteter, sm kan til g fravælges. Aktiviteterne i klubben skal gså veksle mellem planlagte tiltag g spntane initiativer fra både medlemmer g klubpædagger. Tilmeldinger til aktiviteter er fte skriftlige g de skal afleveres på frhånd. Prcessen med at få medlemmerne til at frpligte sig til deltagelse i aktiviteterne er en vigtig del af dette arbejde. Klubbens sprts g bevægelsesaktiviteter / Mtrisk udvikling g læring: (Se gså Junirklubbernes plitik m bevægelse g mtin.) Ved mtrisk udvikling g læring frstås, de prcesser der er medvirkende til læring af nye bevægelser g frbedring af allerede lærte bevægelser. Ved mtrisk udvikling/læring er det centralnervesystemet i hjernen g rygmarven der udvikles så styringen af musklerne frbedres. Mtrisk læring er en prgrammering af bevægelser g strækker sig ver flere stadier. 20

21 Frståelsesfasen: Denne fase handler m at frstå bevægelsen. I denne fase kan man verbalt frklare bevægelsen fr børnene, f.eks. lad sm m du skal fange slen eller sætte dig på en stl. Den mtriske fase: I denne fase perfektineres bevægelsen. Hjernebarken aktiveres betydeligt i denne fase. Når en bevægelse er blevet udført, sendes et signal tilbage til hjernen g der sker et såkaldt sensrisk feedback. Hvis bevægelsen ikke er udført krrekt rettes bevægelsen til. Den autmatiske fase: I denne fase er bevægelserne blevet så autmatiseret at børnene kan begynde at fkusere på andre ting mens bevægelsen udføres. F.eks. løb med bld. Mtrikken trænes bedst mellem det 6. g 12. år. Her tales der m det mtrisk åbne vindue. I denne aldersgruppe er børn mest mdtagelige fr mtrisk læring. Det er derfr vigtigt at børn i denne aldersgruppe, bliver præsenteret fr et bredt spektrum af bevægelsesmønstre g frmer. Aktiviteterne Klubberne tilbyder således adskillige muligheder fr at klubmedlemmerne kan bevæge sig. Det være sig alt fra bldspil, dans, legeredskaber, muntainbikes, tur til svømmehaller.l. Det er vigtigt at der er en vekslen mellem muligheder g at der både er planlagte aktiviteter styret af pædaggerne, muligheder fr at medlemmerne kan beskæftige sig selv g at det er muligt at få spntan hjælp til at kmme i gang med aktiviteterne. Klubpædaggerne har særligt følgende vervejelser med ang. medlemmernes ptentielle udbytte af aktiviteterne: Selvværd g selvtillid ved plevelsen af mestring (bl.a. v. dannelse af endrfiner i leg, sprt.l.) Rum fr refleksin. Oplevelse af fælleskab / relatinsdannelse Mtriske færdigheder At lære at tabe g vinde med samme sind Udvikling af ansvar Gruppeansvar At møde til aftalte træningstider At rydde p efter aktivitet At verhlde regler Rum til at reflektere Kreative værkstedsaktiviteter, herunder gså træværkstedsaktiviteter: 21

22 Klubberne tilbyder aktiviteter hvr skabelsen af billedkunst, håndarbejde g håndværk er i fkus. Der skal være plads til at alle, uanset evner g niveau kan afprøve g udleve deres lyst til disse aktiviteter. Der lægges vægt på både det sciale samvær, men gså på at lave et prdukt der kan bruges, pleves eller på anden måde give mening. Udfrdring fr medlemmerne i at prøve nget nyt g selvskabende er et vigtigt fkusmråde fr pædaggerne. Fkus mråder fr læringen værkstedsaktiviteter er: Opnåelse af flw, dvs. at følelsen af mestring g frdybelse (øget selvtillid g selvværdsfølelse) pnås. Rum fr refleksin. Fællesskabsfølelse g mulighed fr relatinsdannelse. Hjælpe hinanden At vente på tur Selvstændighed Kreative evner Praktiske evner /strikning, hækling g syning Mtriske færdigheder Udvikling af ansvar: At verhlde regler Oprydning efter materialebrug Behandle brug af materialer hensigtsmæssigt, eks. pensler, maling sv. Musiske værkstedsaktiviteter: De tre junirklubber g ungdmsklubben i Havdrup tilbyder musikaktiviteter. Der er ikke tale m musikundervisning der kan erstatte eks. Slrød Musikskle, men et supplement fr såvel begynderen sm den øvede. Her kan bandet f.eks. få lejlighed til at spille sammen under friere frhld g tid til at eksperimentere g lege. Man kan gså prøve sine musiske evner af i klubben, inden man evt. vælger at lære mere på en musikskle. Klubpædaggen har fkus på følgende læring i musikaktiviteterne: Opnåelse af flw, dvs. plevelse af mestring g frdybelse. Rum fr refleksin. Selvværd g selvtillid. Hørelære Tålmdig At turde synge g ptræde Fremmedsprg betydning g udtale af udenlandske tekster Sangtræning Delvis Musiktræning Vente på tur Udvikling af ansvar: Behandle dyre instrumenter hensigtsmæssigt Oprydning 22

23 Køkkenaktiviteter: Klubben skal inddrage medlemmerne i tilberedningen af det daglige måltid i junirklubben g i øvrigt tilbyde frskellige aktiviteter, hvr der bages eller laves mad. Det kan være til medlemmernes egent brug, d.v.s. til at tage med hjem, eller til frskellige frmer fr fællesspisning.l. Madlavning springes fte ver af stre børn g unge, f.eks. vælger de at købe fastfd eller slik til at stille sulten med. Derfr er sundheden et fkusmråde, såvel med henblik på at lave lette gde måltider på en verskuelig måde, sm selve sundheden i de pågældende måltider. Pædaggerne skal have fkus på at følgende mråder kan indgå i læringen i klubbens køkkenaktiviteter: Selvværd g selvtillid ved plevelsen af mestring. Praktiske kmpetencer Dansk: At læse g frstå pskrifter Regning: Måle g veje ingredienser Alm. sundhed Alternative muligheder (se i øvrigt afsnit m sundhed.) Oprydning Samarbejde, verblik g tålmdighed. Hygge- g lektiecafé: Klubberne skal have mulighed fr at tilbyde medlemmerne passende milijøer, hvr de kan lave deres lektier alene eller sammen med deres kammerater. Klubpædaggerne tilbyder hjælp, såfremt dette er muligt. Hjælpe hinanden IT aktiviteter (se gså IT plitik): IT g elektrniske medier spiller en str rlle fr de fleste stre børn g unge. Klubberne har de sidste mange år tilbudt frskellige aktiviteter mkring et antal statinære PCer i klubberne. Elektrniske spil g den sciale aktivitet mkring disse har været g er stadig i fkus. Pædaggerne skal udfrdre medlemmerne ved aktiviteter mkring spillene, så sm turneringer g arrangementer hvr der indgår andre sciale aktiviteter end blt spil. Der er gså mulighed fr at deltage i turneringer.l. sm fregår i samarbejde med andre klubber, rganisatiner m.m. En vigtig fkus fr pædaggerne er pdragelsen til at kunne færdes på nettet g i de sciale medier. De fleste børn g unge har nu adgang til nettet via deres smartphnes.l., hvrved der fr mange ikke er begrænsninger i tid g rum m.h.t. dette. Opdragelse sm frebyggelse er derfr vigtig, kmbineret med indgriben g 23

24 frældrekntakt når der pleves tilfælde hvr børnene ikke mestrer det, eller udsættes fr chikane fra andre. Fkus fr læringen er i øvrigt: Cmputerteknik Rum fr refleksin. Adfærd på nettet g sciale medier Kmpetencer inden fr de frskellige spil Udvikling af ansvar: Overhldelse af regler fr spillebrug Overhldelse af tider Sundhed kmmer ikke naturligt, det skal læres. Et sundt naturligt kstvalg g tilstrækkelig krpslig bevægelse i dagligdagen, er ikke en selvfølgelighed fr alle børn- g unge i vres mderne samfund. Vi er blevet rigere på valgmuligheder bl.a. pga. lavere prduktinsmkstninger g et glbaliseret marked. Flere valg stiller større krav til den enkeltes viden g dømmekraft, hvis ikke risiken fr at vælge uhensigtsmæssigt skal øges. Havregryn, rugbrød g kartfler var således engang et sundt naturligt førstevalg, sm basiskst fr mange danske børn, men fravælges i dag af alt fr mange familier. Desværre bliver erstatningen fte et uhensigtsmæssigt valg af simple kulhydrater, sm bl.a ikke indehlder de fibre, mineraler g vitaminer der skal til. Børns øknmiske frmåen, kmbineret med lave prduktinsmkstninger, gør at mulighederne fr at købe slik, sdavand g fastfd langt vergår hvad der anbefales af sundhedsmyndighederne. Mange børns sukkerindtag er således så højt i dag, at det i mange tilfælde verstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den samme tendens er gældende mkring mderne børns valg af fritidsaktiviteter. Elektrniske medier giver tilvalg af nye legemuligheder, men fte er de uden krav til fysisk aktivitet. Mange børn er heldigvis stadig meget aktive, men i Slrød kmmunes klubber møder vi gså børn g unge, sm ikke er tilstrækkeligt pmærksmme på kstvaner g vigtigheden af at få daglig mtin. Klubberne i Slrød skal derfr aktivt gennem pædaggik g infrmatins frmidling bidrage til børns g frældres viden m sundhedsspørgsmål. Både i frhld til sund kst men gså til et aktivt liv g hvr vigtige disse faktrer er fr at få/bibehlde et sundt legeme. Sundhedsstyrelsen anbefaler børn at bevæge sig 60 min m dagen? Derfr vil vi gå frrest sm rllemdeller fr vres klubmedlemmer g mtivere dem til at bevæge sig efter anbefalingerne g hjælpe dem til at tage de rigtige valg med hensyn til kst. Junirklubberne tilbyder dagligt et gratis mellemmåltid i frm af frugt, grønt eller lignende. Dette er en plagt mulighed fr dialg med klubmedlemmerne mkring at tage de rigtige valg g være gde rllemdeller. Vi sigter på at inddrage 24

25 klubmedlemmerne i klargøring af mellemmåltiderne hvr der er masser af plads til gd dialg. I junirklubberne er der generelt slikfrbud. Det vil sige at klubmedlemmer til dagligt ikke må medbringe slik g sdavand i klubben. Der er i Slrød kmmunes junirklubber dg mulighed fr lejlighedsvist sliksalg, f.eks. ved smmerfest e.l. Det anbefales at man aftaler et maksimalt beløb fr børnenes slikkøb. Til arrangementer hvr der indgår reelle måltider, såsm klnier, vernatninger, aftenåbent g lignende skal der ligeledes være fkus på sunde måltider g inddragelse af klubmedlemmerne i madlavningen. Der skal være plads til at der kan serveres, slik kage eller lignende, men det er vigtigt at der gså er et sundt alternativ i frm af frugt g grønt, sm de vksne skal mtivere klubmedlemmerne til at spise. Junirklubbernes smmerklnier g weekendture er en plagt mulighed fr at implementere diverse sundhedsspørgsmål. Der er her en plagt mulighed fr at servere sunde måltider sm børnene selv er med til at frberede. Fysisk aktivitet er gså en str del af klnierne. Da der hverken er adgang til cmputere eller andre elektrniske medier bliver børnene udfrdret på deres fantasi. Gåture, badning, natteløb, bldspil, udendørsaktiviteter er faste ingredienser på klnierne. Når klubberne har køkkenaktiviteter er der plagt mulighed fr læring. Klubmedlemmerne lærer m frskellige råvarer, tilberedning g ikke mindst kvaliteten af det vi spiser. I køkkenaktiviteterne anskueliggøres det at det ikke behøver være hverken tidskrævende, svært eller dyrt at spise sundt. Eksempelvis kan der fkuseres på at lave hjemmelavede sunde burgere eller fremstille sin egen pasta med sundt tilbehør. Det er vigtigt at vi er med til at udvide børnenes hrisnt, både med hensyn til råvarer g retter. Klubberne skal i sundhedsmæssige spørgsmål naturligt lægge vægt på frældresamarbejdet. Opleves der klubmedlemmer, sm ikke trives f.eks. på grund af vervægt eller generel usund livsstil i fritiden, samarbejder klubben med frældrene g undersøger m klubben kan bidrage til at bedre trivslen. Der kan være tale m rådgivning, enten direkte eller ved frmidling af kntakt til sundhedspersnale, privat læge eller lignende. Der kan gså være tale m at klubbens persnale i samarbejde med frældrene i en peride fkuserer på barnets sundhed i fritiden, f.eks. ved at arrangere særlige mtinsaktiviteter, fkusering på kst, slikfrbrug m.m. Klubberne tager gså gerne initiativ til frældre fredrag.l. mkring teenageres sundhed. Klubbernes persnale hlder sig løbende pdateret på spørgsmål vedr. sundhed, sm vi kan videregive til medlemmer g frældre. sundhedsstyrelsen, Københavns universitet, DTU er ngle af de steder man kan finde veldkumenteret viden på mrådet. Plancher g diverse materiale læses g hænges p på klubbernes pslagstavler. Klubmedlemmerne gøres pmærksmme på tavlen. 25