Johan Bender NIELSENS KANTATE. Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johan Bender NIELSENS KANTATE. Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909"

Transkript

1 Johan Bender NIELSENS KANTATE Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909 PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Johan Bender Tilblivelsen af Carl Nielsen kantate til Landsudstillingen 1909 PubliMus nr Esbjerg, august 2010 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3

4 - 3 - Johan Bender TILBLIVELSEN AF CARL NIELSENS KANTATE TIL LANDSUDSTILLINGEN 1909 "Saa mange Komplikationer - mine Nerver dirrede" Indledning I sommeren 1909 afholdtes en gigantisk industri-, håndværks- og kunstudstilling i Århus. Til åbningshøjtideligheden komponerede Carl Nielsen ( ) en kantate til tekst af digteren L.C. Nielsen ( ). Set i forhold til den verdensudstilling, som det faktisk var med mange haller og udstillede genstande, som fik megen omtale i dagbladene, så udgjorde kantaten kun et ganske lille hjul i det store maskineri. Dens tilblivelse har imidlertid sin egen historie, som hér skal fortælles. Som kantaten er en lille detalje ud af hele udstillingens kompleksitet, således er den også en afgrænset side af Carl Nielsens forskelligartede produktion, nemlig et bestillingsarbejde, en lejlighedskantate, en slags brugskunst om man vil, som både i tilblivelsen, udførelsen og vurderingen adskiller sig fra det meste af hans øvrige værk. Der er tale om bundne hensyn i skabelsesprocessen, som kommer til udtryk i kontakter, diskussioner og overvejelser med de øvrige implicerede parter. Hér giver komponistens udtalelser i breve, dagbøger og til pressen indsigt i hans arbejdsform og kaster lys over hans lynne. Dette gælder langt mere end i forbindelse med hans større værker, der er blevet til i "isoleret ensomhed". Alligevel er det naturligvis dem, musikhistorikerne koncentrerer sig om, men kims ikke ad kantaten!

5 - 4 - En ambitiøs landsudstillingskomité Landsudstillingen i Århus 1909 var den største satsning i byens historie og en event, der ikke alene satte Århus på Danmarkskortet, men Danmark på verdenskortet. I fem sommermåneder besøgte gæster udstillingen alene fra USA kom der Fra forberedelsernes begyndelse til åbningsdagen 18. maj gik der 2½ år, hvor alle byens sjæle på en eller anden måde medvirkede. De 1850 udstillende firmaer fremviste, hvad landet formåede inden for industri, håndværk og kunst. Den store nordiske udstilling i København 1888 havde ikke kunnet præsentere de nyeste opfindelser, hverken elektricitet, automobiler, diesel- eller elektromotorer for ikke at tale om telefoni eller trådløs telegrafi. Alt dette og mere til kunne man opleve i Århus. Landsudstillingen var fremtidsvendt, den markerede et paradigmeskift fra den gamle almuekultur til den nye industricivilisation med selvbevidst stolthed og fremskridtstro. De halvhundrede hvide haller og pavilloner havde arkitekt Anton Rosen ( ) ladet opføre i tidens jugendstil med et tydeligt præg af monumental klassicisme (ligesom det samtidigt opførte elektricitetsværk i Esbjerg, der nu danner rammerne om musikkonservatoriet). Landsudstillingen kaldtes Den hvide By. Johannes V. Jensen ( ) skrev begejstret om Hellas ved Aarhus Bugt, og andre fik umiddelbart mindelser om Forum Romanum, et verdensvendt Forum Danicum med centrum i Århus. Alle sejl blev sat til af den ambitiøse landsudstillingskomité. Byen skulle fremstå som provinsens ubestridte hovedstad. Konkurrencen mellem købstæderne var den usynlige drivfjeder, og bagved anede man kulturkampen mellem København og navnlig Den jydske Bevægelse under anførsel af Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær ( ). Landsudstillingen havde flere ærinder og mange perspektiver. Udstillingskomitéen havde allerede fra starten planer om en festkantate og havde følere ude hos forskellige tekstforfattere og komponister. En kantate med musik af P.E. Lange-Müller ( ) og ord af digteren, pastor Chr. Richardt ( ) var blevet sunget af et kæmpekor ved åbningen af Den

6 - 5 - store nordiske Udstilling i København I Århus ville man på ingen måde stå tilbage for københavnerudstillingen. Altså skulle man selvfølgelig have en tilsvarende festkantate. Komitéen hyrede således landets fremmeste tonekunstner til at komponere åbningskantaten, der skulle udtrykke udstillingens særlige formål og tidens generelle udviklingsoptimisme, et vitalistisk stykke musik, der til L.C. Nielsens ord skulle afspejle, hvad der var på spil. Kantatens ord og toner skulle udbasuneres som en fanfare. Carl Nielsen skulle selv komme og dirigere kor og orkester for 1500 særligt indbudte med kongefamilien i første række. Skønt kantaten kun skulle opføres en gang, nemlig ved åbningsceremonien, så var der megen dramatik omkring den, dens tilblivelse og hele forløb, således som der var det om hele Landsudstillingen - og i øvrigt i Carl Nielsens eget liv, navnlig i disse år, som vi skal se. Carl Nielsen vægrer sig ved at levere varen Man endte som sagt hos de 2 x Nielsen, og den første kontakt med komitéen gik gennem digteren L.C. Nielsen, som 13. juli 1908 skrev til Carl Nielsen, at borgmester Ernst Drechsel ( ) i Århus igen havde skrevet et brev angående kantaten og... beder mig spørge Dem, uden nogen som helst bindende Form, om De eventuelt vil være villig til at komponere Musikken. Dr. [Drechsel] skriver, at Indstuderingen bør kunne paabegyndes omkring Nytaar, og da han hører, at De skal komponere en Universitetskantate, frygter han, at De skal svare Nej. Men jeg gaar ud fra og glæder mig til, at De vil lave Musikken; beder Dem blot med nogle Ord bekræfte det, saa at jeg kan svare Borgmesteren afgørende. Som sagt, Forespørgslen baade til Dem og til mig er uforpligtende; men der er vel næppe Tvivl om, at det bliver os, saafremt vi vil. Kan og vil De? Svar mig omgaaende. Hilsen fra Konen og Deres hengivne L.C.N. 1

7 - 6 - Carl Nielsen svarede omgående, og svaret afspejler uden omsvøb det dilemma, som en opfordring til at levere et stykke lejlighedskunst kan være for en kunstner. Han skriver ret spøjst: Damgaard pr Fredericia den 15 Juli 08 Kjære L.C. Tak for Deres Brev! Det er mig umuligt at svare på en Ikke-Anmodning. Hvad vil det sige at der ikke er noget forbindende fra Kommiteens Side? Eller at Hr: Drechsels Forespørgsel er uforpligtende? Med Hensyn til selve Sagen, saa maa vi jo dog som Kunstnere vide noget nærmere og have Lov at gjøre f:expl følgende Spørgsmaal: Hvorledes er hele Planen for en saadan Aabningsfest, hvori et Kunstværk som en Kantate af Dem og mig skal være Midtpunktet? Bliver det øvrige Program saaledes ordnet at Tilhørerne er stemte og forberedte paa at høre godt efter og vide sig under kunstnerisk Paavirkning? Har vi Garanti for at de officielle Talere ikke vil anslaa den sædvanlige ordinære Skaal-Jargon og at det hele faar et værdigt Præg? Jeg har aldrig her i Landet oplevet en Fest hvor det gik smukt og velordnet til, eller hvor der blot mærkedes noget der lignede Aand og Talent; og ikke sandt vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl, Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; hver Ting til sin Tid, og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde paa noget udover det sædvanlige Pjask. Derfor synes jeg at Hr Drechsel først maa meddele noget nærmere; ikke sandt? Levere en Kantate under hvilkensomhelst Omstændigheder er mig inderligt imod og jeg ved at De har netop de samme Følelser. Skal der imidlertid svares paa denne Forespørgsel saa er mit Svar et absolut Nej. Tak for sidst! Det var meget hyggeligt at være hos Dem og se Familien i de ægte sjællandske Omgivelser. Hils Deres Kone mange gange. De bedste Hilsener fra deres hengivne Ven Carl Nielsen Bemærkelsesværdigt selvbevidst og ligefremt var brevets ord og tone. Man sammenligne med Carl Nielsens berømte bys- og øbarn, den aparte H. C. Andersen ( ). Begge fynboer med hver deres særegne, gudgivne evner, men så vidt forskellige i fremtræden og førelse.

8 - 7 - Den ene Nielsen: 'en Pjalt af Armod', den anden: 'træt og tom' Carl Nielsens svar var altså i første omgang absolut afvisende. Ud over de argumenter, han anførte, har det utvivlsomt også spillet en rolle, at han netop en uge før L.C. Nielsens henvendelse om en kantate til landsudstillingen omsider var kommet godt i gang med en kantate til Københavns Universitet. Kantater kunne selv for Carl Nielsen blive for meget. Alene i 1909 skrev han fire. 2 L.C. Nielsen opgav dog ikke uden videre ævred og skrev med det samme tilbage, at han for så vidt mente det samme, men jeg er vis paa, at har man nogensinde været betænkt paa at give en saadan Historie et virkeligt stort Præg, er det Folkene i Aarhus; og i hvert Fald kan man jo svare Nej, saasnart Kommiteen har fremstillet hele Planen. At svare Nej forinden kan jeg ikke, fordi jeg mere end før tillige maa se økonomisk paa Sagen. Jeg er en Pjalt af Armod. Han har fornemmet beslutsomheden i Århus og udtrykker her ret præcist byens vilje til at skabe noget gedigent - de store forventninger. Alligevel fik han ikke Carl Nielsen med i første omgang. Da den indledende korrespondance med Landsudstillingskomitéen gik gennem ham, måtte han 28. august skrive til borgmester Drechsel: Fra Hr. Carl Nielsen modtager jeg i Aften det Svar, at han for faa Dage siden har fuldendt en Kantate for Universitetet og nu føler sig saa træt og tom, at han ikke tør paatage sig en lignende Arbejde. Derved er der da intet at gøre. L.C. Nielsen foreslog i stedet Fini Henriques ( ) eller P.E. Lange- Müller. Hvis man derimod foretrak August Enna ( ), bad han om at blive ladet ude af betragtning som tekstforfatter. I så fald ville han henlede opmærksomheden på forfatteren Olaf Hansen ( ), adjunkt ved Aarhus Latinskole, der utvivlsomt kunne løse opgaven smukt og værdigt. 3 Carl Nielsens nej var skuffende for de gode folk i Århus, men der var altså også andre muligheder, som før havde været fremme. Borgmester Drechsel

9 - 8 - havde tidligere på sommeren haft to sonderende møder med August Enna, hvilket nu førte til et intermezzo. Ennas intermezzo 11. september skrev August Enna til Carl Nielsen, at han netop samme dag havde modtaget et brev fra en pålidelig kilde i Århus, der fortalte, at borgmester Drechsel havde henvendt sig til Carl Nielsen om at skrive en kantate til udstillingen næste år. Enna havde imidlertid for et helt år siden fået en henvendelse fra generalsekretæren for udstillingen, justitsråd Friis, om han ville skrive en kantate. Også komitémedlem redaktør Funch Thomsen ( ), Aarhus Stiftstidende, havde været ude i samme ærinde. Enna havde glædet sig og allerede arbejdet ikke så lidt med kantaten. Han var skuffet og forarget over en sådan behandling af danske komponister og bad Carl Nielsen sige ham, om det var rigtigt, at Drechsel havde henvendt sig til ham, da han agtede at lade sagen komme offentligt frem. Carl Nielsen svarede ikke straks på brevet, men sendte det videre til borgmester Drechsel, der efter endt læsning sendte det tilbage til Carl Nielsen. 4 Da Drechsel havde læst Ennas beskyldninger mod ham i brevet til Carl Nielsen, sendte han 18. september et brev til både Enna og Nielsen. Drechsel bekræftede, at Carl Nielsen fra forretningsudvalget for Landsudstillingen havde fået en anmodning om at komponere en kantate med tekst af L.C. Nielsen, men det forundrede ham meget, at Enna mente at have grund til at føle sig krænket derved. Da Drechsel nemlig i sin tid henvendte sig til Enna, var det første han sagde, at henvendelsen var ganske foreløbig, da han var uden bemyndigelse til at træffe nogen som helst bindende aftale, og dette havde han udtrykkeligt gentaget til sidst i samtalen. Han gav en slags begrundelse, idet han afsluttede brevet således: Jeg blev ved nærmere Eftertanke betænkelig ved at overdrage Dem det nævnte Hverv. Og jeg skal sige Dem, at Grunden dertil bl.a. var den, at De under vor Samtale sagde, at hvis (De) kom til at komponere Kantaten, saa tænkte De Dem at komme herover allerede ved Nytaar for at søge grundigt at reformere Musiklivet her i Byen, som trængte til at reformeres. Jeg blev bange for, at et

10 - 9 - saadant Forsøg fra Deres Side skulde medføre Konflikt, og for, at denne Konflikt skulde blive til skade for Kantaten og dens Udførelse. Hvis De offentliggør noget ang. denne Sag, vil jeg det siger jeg paa Forhaand nøjes med som Svar at offentliggøre dette Brev, som synes mig at indeholde tilstrækkelig Redegjørelse fra min Side. Deres ærb 19. september bragte Aahus Stiftstidende et "Aabent Brev til Hr. Borgmester Drechsel fra professor Aug. Enna" og dagen efter Drechsels udførlige svar "til hr. Komponist Aug. Enna". De ret fyldige breves indhold er stort set resumeret ovenfor. En kort redegørelse for konflikten kunne læses i Politiken 20. september, dateret Aarhus, Lørdag Aften, altså allerede samme dag, som Aarhus Stiftstidende bragte Drechsels brev. Det er tydeligvis indtelefoneret fra Århus, og Politikens overskrift var: "Aabent Brev, Interview, Misforstaaelser, Reformiver m.m. alt om en Kantate." Selv til hovedstaden nåede kantatesagens dønninger. Carl Nielsen forklarer sig Samme dag, som dette kunne læses i Politiken, skrev Carl Nielsen selv et brev til August Enna og forklarede, at han på grund af overhængende meget arbejde ved teatret i den sidste tid ikke havde haft tid til at korrespondere, men måtte nøjes med at sende Ennas brev (se ovenfor) til borgmester Drechsel. Han fortsatte: Den 27de f. M. kom Hr L.C. Nielsen til mig og anmodede mig på Kommiteens Vegne om at komponere Musik til en hos ham bestilt Kantate. Jeg sagde nej, men henviste til Fini Henriques. Den 10de d. M. kom L.C.N. atter til mig og meddelte at Fini Henriques ogsaa havde sagt nej. Han udviklede derpaa nogle Ideer om hvorledes han havde tænkt sig Kantaten og da vi havde talt frem og tilbage i nogen Tid og jeg kunde se at Tingen kunde faa en kunstnerisk Form, gik jeg til sidst ind paa at gjøre Arbejdet. Det gjør mig ellers ondt at Du har følt Dig tilsidesat i denne Sag, men dels ifølge Dit eget Brev, hvoraf fremgaar, at der end ikke ved Borgmesterens besøg hos Dig endnu forelaa nogen som helst Bestilling på Text eller

11 Bestemmelse om hvem der skulle skrive den, og dels som Følge af Borgmesterens Brev til Dig af 18 ds, hvoraf jeg har modtaget en Kopi, kan jeg ikke se, at der er begaaet nogen Uret imod Dig. Derimod forstaar jeg saa godt at det er ærgerligt, naar Du, som Du skriver, allerede paa Forhaand har gjort et Arbejde, der saaledes ikke bliver anvendt ved den tænkte Lejlighed. Med venlig Hilsen Din hengivne Carl Nielsen. Nielsen har tydeligvis styr på sin brevveksling og sine møder, vel også gennem sine dagbøger. Mindre styr har han tilsyneladende på sin beslutning om at skrive kantaten. Skal skal ikke? Det er ikke ganske entydigt og dokumentérbart, men vibrerer gennem tilblivelsesprocessen. Usikkerheden var synlig i starten, og bliver det også i en brevudveksling senere - i november. Han har af forskellige årsager været noget ambivalent over for tilsagnet. 2. oktober skrev han imidlertid til sin hustru Anne Marie Carl Nielsen ( ) i Bernau, at han samme aften ville rejse til Århus efter indbydelse for at se på forholdene til Landsudstillingens kantate sammen med L.C. Nielsen. I endnu et kort brev til hende samme dag skrev han bl.a.: "Jeg er i Aarhus til Søndag Morgen". Om han var der, kan jeg ikke dokumentere. Om han herefter holdt fast ved at skrive kantaten, er heller ikke klart. Man skulle dog tro, at bordet nu fangede, men sådan skulle det ikke uden videre vise sig at være. Universitetskantaten og anden travlhed 29. oktober 1908 blev Carl Nielsens kantate til Københavns Universitet opført og gentaget ved en koncert i Odd Fellow Palæets store sal 17. november. Dagen efter skrev L.C. Nielsen til komponisten og lykønskede med kantaten dens kraft og digteriske storsyn. Han har et par kommentarer til Niels Møllers tekst og anfører, at hans egen tekst til landsudstillingskantaten ikke ville bliver så ejendommelig, men mulig lettere at lægge Musik over. Jeg har netop i dette øjeblik fuldendt andet Afsnit; - men Gud bevares, hvor De faar meget at gøre!. Denne sidste sætning gjorde uden tvivl Carl Nielsen yderligere betænkelig, urolig og stresset.

12 At L.C. Nielsen kaldte Niels Møllers tekst ejendommelig, svarer godt til kritikernes almindelige vurdering. Mens de havde adskilligt at indvende mod den tankevægtige, men uklare tekst, blev Carl Nielsens musik stærkt rost. Kantaten beviste sin livskraft og opførtes jævnligt ved årsfesterne af Studentersangforeningen lige indtil 1968, hvor den blev afbrudt af studenteroprørerne, der dermed satte en stopper for denne smukke tradition. Siden har den ikke været sunget ved årsfesterne. Studentersangerne elskede musikken, selv om den var vanskelig at synge på grund af den kringlede tekst. Indbyrdes kalder de den stadig for Tarmslyngskantaten", men det går altså kun på den sære tekst. 5 Carl Nielsen havde nok at gøre, hvad hans breve, dagbøger og bestillinger tydeligt viser. Han kunne ikke sige nej, hvis musikkolleger eller andre bad om hans anbefaling til legater, stillinger eller til at skrive lejlighedssange. I efteråret flyttede Nielsen-familien til villaen på Vodroffsvej 53, hvilket gav nogen turbulens, og i slutningen af november havde han en brevveksling med musikfolk i Oslo om et program fortrinsvis af hans egne værker, som han skulle rejse op og dirigere. Middagsinvitationer hos venner måtte han i denne tid sige nej til eller få udsat, alt imens han måtte passe sit arbejde som kapelmester ved Det kongelige Teater. Under alt dette fortsatte hans skabende evne ikke desto mindre uanfægtet. Men selvfølgelig har det påvirket arbejdssituationen over for en bunden opgave med deadline og mange eksterne hensyn, en utålmodig udstillingskomité, en ventende tekstforfatter og lokale korledere. 19. november modtog Carl Nielsen så et brev fra L.C. Nielsen med 2. og 3. afdeling af kantaten til Landsudstillingen, og dermed kendte han hele teksten. Af nogle breve fra Landsudstillingens præsident til L.C. Nielsen, videresendt til Carl Nielsen, fremgår det endvidere, at både borgmesterens udstillingstale og placeringen af musikere og sangere i udstillingshallerne var blevet diskuteret. Saa mange Komplikationer - mine Nerver dirrede Carl Nielsens spidsbelastede situation og hans vankelmodighed over for opgaven fra Århus kan forklare, at han nu igen afslog at komponere kantaten. Det fremgår med al tydelighed af det brev, som en ulykkelig L.C. Nielsen

13 skriver 25. november. Brevet starter med en jamrende klagesang i klassisk tragisk stil: Ve! Ve! Ve! Drømmene døer Mester, som svigter de hellige Løfter, du loved! Ve! Ve! Ve! Ikke en glæde at se gennem det Mørke, De skaber! Så tilføjer han mere prosaisk: jeg smed Skidtet fra mig ligesom De, hvis jeg ikke havde nogle Munde at mætte foruden min egen, som godt taaler nogen Sult. Han beder Carl Nielsen med det samme skrive til borgmester Drechsel for at få komponisten og dirigenten Georg Høeberg ( ) eller komponisten Otto Malling ( ) til at skrive kantaten, men forhindre Enna i at blive den afløsende kantatekomponist. Dét gjorde indtryk på Carl Nielsen, og han må samme dag have haft travlt med at søge en ordning på deres dobbelte dilemma: komponistens tidnød og forfatterens pengenød. Thi allerede dagen efter skriver han følgende: Kjære L.C. De er et Menneske som man ikke kan andet end elske og beundre. Hvor er De stor og overlegen! Tak fordi De ikke skjældte mig Huden fuld; jeg har været saa fuldstændig ulykkelig og skamfuld over at skulle bryde mit Ord, at min Taknemmelighed over at De ikke gav mig Naadestødet vil vare saa længe vi lever og ser hinanden. Men nu kan jeg sige Dem, at Fini (Henriques) gjør det sikkert og hvis ikke, Høeberg, og hvis ikke Bangert og jeg paa den Maade at jeg har ideerne og han udfører Dem under Tilsyn. Jeg har talt med Fini og dernæst sagt til Høeberg at ifald F. imod al Forventning siger nej skal han. Einverstanden, sagde han. Gaa strax til Fini!! Har skrevet til Drechsel at Fini nok vil nu, saa Sagen er i alle Tilfælde sikret paa den allerbedste Maade. Tusind Tak L.C. jeg føler mig lettet fordi jeg saa hele Tiden saa mange Komplikationer for mig saa mine Nerver dirrede blot ved Tanken om hvad der kunde ske og hvad jeg skulde gjøre. Thi havde jeg først begyndt saa ved jeg ogsaa at jeg havde hellere styrtet end opgivet; til sidst kjender man sin egen mere eller mindre forbandede Natur. Endnu engang Tak kjære, gode rige, varme og geniale L.C. kunde jeg dog for Satan engang øve Gjengjæld. Mange Tusinde Hilsener! Hvordan skal vi sés igjen? Jeg er bestandig skamfuld. Deres hengivne og taknemmelige Carl Nielsen.

14 Carl Nielsens forslag til en arbejdsdeling mellem ham selv og hans unge elev, komponisten og organisten Emilius Bangert ( ) ("jeg har ideerne og han udfører dem under Tilsyn"), har muligvis virket lidt mindre underligt i samtiden, men er i alle tilfælde et udtryk for komponistens selvfølelse. I øvrigt kom det til at gå helt anderledes. Det ser ikke ud til, at Nielsen har superviseret Bangert i nævneværdigt omfang. Nielsen skrev sine satser, Bangert skrev sine, nøjagtigt halvdelen hver. Uretfærdigt nok kom Bangerts navn ikke med i de første anmeldelser af værket, selv om hans navn var trykt i programmet ved siden af Nielsens. 6 Forklaringen er åbenlys: navnet Carl Nielsen nød respekt og var trækplasteret. Dengang brugte man ikke udtrykket 'stress', men i dag ville man uden videre diagnosticere Nielsens tilstand som sådan. Man tænke på sætningen: jeg saa hele Tiden saa mange Komplikationer for mig saa mine Nerver dirrede. Komplikationerne vender vi tilbage til. Disse to følelsesladede breve mellem forfatter og komponist markerer det dramatiske højdepunkt i tilblivelsesprocessen. Carl Nielsen havde endeligt accepteret at komponere. Han havde fundet en løsning ved beroligende aftaler med sine komponistkolleger Fini Henriques, Georg Høeberg og Emilius Bangert, og L.C. Nielsen var lettet over at være kommet uden om August Enna. Afgørende kan det have været, at Carl Nielsen holdt meget af L.C. Nielsen, som han havde arbejdet godt sammen med om mange opgaver. Han havde sat musik til L.C. Nielsens skuespil Willemoes med den bekendte Havets Sang ("Havet omkring Danmark"), ligesom de skrev flere andre kantater sammen. Carl Nielsen ville nødig svigte en god ven og lade ham i stikken. Nu kunne arbejdet gå i gang. de Nervøses Fagforening I et brev til Carl Nielsen 10. december 1908 meddeler L. C Nielsen, at han har sendt kantaten til borgmester Drechsel og håber, at manuskriptet kan bevares så vidt læseligt, at han senere kan tage en afskrift det var før både kopimaskinernes og de digitale tider! Han tilføjer et PS: De kan forstaa, at jeg

15 er lykkelig ved den Løsning af Sagen, som De nu har ordnet; jeg gruede for Enna eller Malling." Nogle breve mellem komponist og forfatter skal gengives med deres egne ord, da de giver et indblik i deres venskab og samarbejdsform. L.C. Nielsen skrev et brev med datoen 19. december tilføjet i blyant, måske af Carl Nielsen: Kjære Carl Nielsen Det frygteligste Juledigteri har taget min Tid, mit Talent og mit Humør, saa jeg hverken har kunnet naa ud til Dem eller været værd at se. Gid De kunne samle Maaneders Kraft paa de Par Juledage, De tager bort; De maa ikke gaa hen og melde Dem ind i de nervøses Fagforening. Drechsel skrev igen, at han ikke brød sig om Vers men vistnok fandt Kantaten god; han ønskede intet forandret. Men han er stadig ængstelig for Tiden. Nu klør vel Bangert løs; hvil De og lad ham øve sine unge Kræfter. Og naar De saa er ved Hægterne igen, kaster De et Falkeblik paa hans Arbejde, overskuer det i et Nu og skriver facit E. Bangert og Carl Nielsen. Hils Deres Kone. Vi ønsker Jer alle en Jul, der siger Spartre til alt det vil altsaa sige, en Jul med det Juleunder, at De bliver frisk og uovervindelig. Min Kone er stadig paa ventende Fod. L.C. Mon ikke Bangert ser op til mig en Dag i Julen? 21. december svarede Carl Nielsen: Kjære L.C. Tak for Brevet! I Morgen tidligt kommer Bangert til mig med første Levering, som vi gjennemgaar inden jeg stikker af. Paa Fuglsang arbejder jeg paa min Del og han videre paa et Parti, saa det skal nok gaa. Han ser nok op til Dem snart, Hr Arbejdsgiver. Nej, Fanden partere mig om jeg har i sinde at melde mig ind i de Nervøses Fagforening endnu en Stund! For resten vil jeg sige Dem, at De virker paa mig som en Snaps paa en Jordemoder, ikke alene som menneske men som Digter. De rører da paa Dem, imens Livet ruller og triller og vælter og styrter og selv om De tror det er Lejlighedsdigte saa er det kun forsaavidt sandt, som det er ærede samtidige Mennesker og Forhold der stiller

16 Kravene til dem. Læste Digtet om Julemærket i dag og tænkte: Bæstet faar altid noget frem der vækker Beundring og Eftertanke! Mange hjertelige Hilsener til Dem alle. Hvor længes jeg efter at se Deres Kone og saa længe det er siden!! Gid nu alt maatte gaa rask og godt for Jer! Glædelig Jul Eders hengivne Carl Nielsen. Et stridens æble - men til opgaven med fuld musik Dagen efter rejste Carl Nielsen med sin familie til Fuglsang og sendte derfra et brev til sin ven, komponisten Julius Röntgen ( ) i Amsterdam, hvori han fortæller, at han i den sidste tid har haft ualmindelig meget at gøre, først de otte dage i Kristiania fra 29. november til 6. december, straks efter hjemkomsten indstuderingen af Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg. Det var en meget anstrengende Tid, især da jeg ikke har været helt rask. Det er dejligt at komme ud af alt det i nogle Dage i Julen og skjøndt jeg kun har været her paa Fuglsang i to Timer saa synes jeg at mine Kræfter voxer for hvert Minut. Denne Fred og Tryghed! I juleferien kunne Carl Nielsen koncentrere sig om kantaten i forholdsvis fred og ro, men det nye år begyndte med nogen uro som udløber af problemet med August Enna, som i en artikel "Dirigenter" i Københavns Orkesterforening og Dansk Musiker Forbunds Medlemsblad i januar 1909 gik til angreb på Carl Nielsen som dirigent. Det førte til konflikter i Dansk Tonekunstnerforening, og det gik Nielsen på. Under sit Osloophold en måned før havde han således i et interview til dagbladet Verdens Gang 5. december 1908 omtalt sig selv som "et stridens æble" og ret selvbevidst tilføjet: Det er jo alle begavede Mennesker. Det afspejler hans genvordigheder i denne tid, hvilket også ses i hans dagbogsoptegnelser: 11. januar 1909: Aug: Ennas Angreb begynder.

17 januar: Bladene fortsætter med at citere Enna og giver ham delvis ret. 15. januar: Enna angriber mig atter i 'Dannebrog'. Redaktøren har atter opfordret mig til ikke at svare. Vil ikke. I et interview i Dannebrog dadlede Enna også Carl Nielsen som komponist. 7 Flere dagblade beskæftigede sig med sagen. I Politiken blev Carl Nielsen forsvaret af vennen fra ungdomsårene komponisten Olfert Jespersen ( ), som beklagede sig over, at man ikke engang kunne være i fred i sit eget medlemsblad og kaldte angrebet forræderisk og ondskabsfuldt, uærligt og indsvøbt i falsk Flag". 8 Alligevel var Carl Nielsen i det nye år virkelig kommet i gang med opgaven. Det ses alene deraf, at hans kontakt med århusborgmesteren nu er direkte og ikke længere går gennem L.C. Nielsen. Og nu drejer den sig om tekniske og praktiske spørgsmål vedrørende opførelsen af kantaten, som kun lå få måneder fremme. Allerede 23. januar 1909 kunne han skrive et optimistisk brev til borgmester Drechsel, der starter med de - vel for dem begge - forløsende ord: Kantaten kan meget snart være færdig, der mangler omkring ¼ af Musikken. Dét var nye toner! Opsigtsvækkende Carl Nielsen-breve i et erhvervsarkiv Alle hidtil gengivne breve fra Carl Nielsen er citeret fra Carl Nielsen Brevudgaven Bind 3, men de tre næste (s ) findes ikke deri. De sidste 100 år har de ligget slumrende i Landsudstillingens arkiv på Erhvervsarkivet i Århus. Det var på en måde min største heuristiske oplevelse under mit 2½ år lange arbejde med bogen om Landsudstillingen (se litteraturlisten s. 35), da jeg blandt reolmetervis af arkivalier pludselig sad med tre originale breve underskrevet af min i alle henseender yndlingskomponist Carl Nielsen stilet til borgmester Drechsel, og typisk I Hast. Siden denne læste dem for 100 år siden, har ingen set dem. Arkivarerne vidste intet om disse klenodier, men blev vist lidt beærede på deres arkivs vegne og fortalte, at de for år tilbage i deres erhvervsarkiv var stødt på et lignende "åndsbrev" af selveste Georg Brandes ( ). 9 Straks efter fundet henvendte jeg mig til forfatteren John Fellow, der var midt i udgivelsen af Carl Nielsens breve i ti bind, og fortalte ham om disse

18 breves eksistens. Han kendte dem heller ikke, men kunne sagtens forestille sig dem, for i Carl Nielsen-arkivet på Det Kongelige Bibliotek lå der breve fra Århus-borgmesteren til Carl Nielsen. I øvrigt undrede det ham ikke, at der kan findes Nielsen-breve selv i et erhvervsarkiv. Med Carl Nielsens store kontaktflade kan man finde breve fra ham alle vegne. Og der dukker stadig nye frem fra de mest uforudsigelige kanter, navnlig hver gang et nyt bind af Brevudgaven udkommer. Blot en skam, jeg ikke var stødt på de tre breve et par måneder før, beklagede udgiveren, da 3. bind af Brevudgaven med breve netop var gået i trykken. Men de tre erhvervsarkivbreve kommer med i opsamlingsudgaven. Samtidig med, at jeg i sin tid var blevet klar over, at Carl Nielsen havde skrevet Landsudstillingens kantate, fik jeg idéen til at få den genopført, indspillet og udgivet som en medspiller i jubilæumsårets andre arrangementer. Jeg drøftede mulighederne med forskellige musikmennesker blandt mine bekendte. Man mente, der ikke ville være store chancer for et sådant projekt. Der skal findes et orkester og et kor, som er villige til at påtage sig opgaven, men hvis ikke et orkester kan promovere sig selv med en musikopførelse, endsige en cd-udgivelse, så er der ikke store muligheder, og da slet ikke til et bestillingsarbejde, selv af Carl Nielsen, til en fjern begivenhed i Århus. Den vurdering havde jeg svært ved at forlige mig med. Den skulle omsider vise sig at være helt ved siden af. Kantaten blev lykkeligvis opført, som vi skal se. Korrespondance med Århus Men nu tilbage til Carl Nielsens arbejde med kantaten og forberedelserne med kor og orkester. I brevet af 23. januar skrevet fra bopælen på Vodroffsvej meddeler Carl Nielsen altså borgmesteren, at kantaten meget snart kan være helt færdig. Han fortsætter: Jeg har imidlertid indrettet det saaledes at alle Korsatser bliver først færdige, saa Indstuderingen af Korene kan begynde den 1ste Februar om det skal være. Jeg har igaar netop fuldendt en af de vigtigste Korsange og da den er komponeret for Mandskor a capella, saa kunde der jo godt begyndes strax paa

19 Prøverne. Men jeg mener, at der er rigtig god Tid naar der begyndes i næste Maaned. Ifald De vilde instruere Musikfolkene om, at Koret (ogsaa Mandskoret) maa være saa fyldigt besat som muligt (ifald det skal kunne virke i det store Rum) vilde det være meget hensigtsmæssigt. Med venlig Hilsen Deres forbundne Carl Nielsen. 10 Allerede to dage efter skrev Nielsen igen til borgmesteren, som i mellemtiden må have skrevet til ham om indstudering og dirigering: Det Kgl Theater Hr. Borgmester Drechsel! Idet jeg takker for Deres Brev af 23 ds, skal jeg meddele Dem, at jeg gjerne skal komme over og dirigere ved Udstillingens Aabning. Med Hensyn til hvem der bør lede Indstuderingen af Korene, kan jeg jo daarligt have nogen Mening om de lokale Forhold; jeg ved blot at baade Domorganist Allin og Kapelmester John-Guttfeldt begge er habile og grundige Musikere, saa jeg kan roligt overlade til Dem at bestemme, hvem af disse to Herrer det vil være mest praktisk at overlade dette Arbejde. Skulde der ikke ogsaa i Vejle findes et Kor som eventuelt kunde suplere det i Aarhus? Thi Koret skulde helst være saa stort som muligt og de behøver jo først at komme sammen en af de sidste Dage før Generalprøven. Jeg skal nu en af Dagene se at komme ud til Arkitekt Rosen og saa kunne vi maaske aftale at jeg engang følger med ham en Tur til Aarhus; men derom senere, naar jeg har talt med Hr Rosen. Jeg beder Dem modtage min bedste Hilsen. Deres ærbødigst forb. Carl Nielsen I hast. 11 Om Carl Nielsen kom til at køre med Anton Rosen til Århus, som han foreslog i brevet, kan jeg ikke dokumentere, men forslaget var praktisk nok. Rosen boede i Classensgade i København, hvor han også havde sin tegnestue, men under

20 arbejdet med Landsudstillingen residerede han mest på Skansen, som blev hotel for udstillingsgæster. Herfra havde han vid udsigt over byggepladsen, og her skabte han på et års tid en eventyrby i træ, "Den hvide By", en symfoni i skønvirke med storslået klassisk tilsnit. Rosen pendlede altså mellem Århus og København. Jeg kunne godt tænke mig at have siddet på bagsædet under den køretur med to så kreative kunstnere foran mig, den ene rejste bygninger i træ, den anden i toner. Hvad mon de under dagsrejsen kunne have drøftet? Måske Goethes betragtninger om arkitekturen som frossen - eller var det forstenet musik? Vi kan kun gisne om det. To dage efter det andet brev til borgmesteren noterede Carl Nielsen i sin dagbog: "Onsdag : Besøgte L.C. Nielsen og talte om Kantaten. Travlhed Men hvilken kantate? På det tidspunkt arbejdede de to Nielsener nemlig flittigt på to kantater, foruden den til Landsudstillingen også på Kantate til Mindefesten Paa Københavns Raadhus i Anledning af 250-Aarsdagen for Stormen på København Da denne sidste kantates to korsatser er slutdateret 30. januar og 31. januar 1909, er det nærliggende at tro, at samtalen har drejet sig om den. Kantaten blev opført af Studentersangforeningen på Københavns rådhus i anledning af 250-årsdagen for svenskernes storm på København 11. februar Carl Nielsen havde altså nok at se til og skrev: 27 II - 09 Vodrofsvej 53 Hr. Borgmester Drechsel! Disse Linier for at meddele Dem at jeg har haft megen Kval med at faa den sidste Haand lagt paa Kantaten paa tilfredsstillende Maade, men at den nu er færdig og i Arbejde hos Kopisten som vi talte om den 11. ds i Hafnia. Jeg trøster mig med at der bliver omtrent et kvart Aar til Indstuderingen endda, saa det vil jo være rigeligt. Jeg skriver samtidig hermed til Hr: Allin saa han ikke skal leve i nogen Slags Spænding for den Sags skyld. Jeg har tænkt paa, at det vilde være mere praktisk om jeg ventede nogen med Turen til Aarhus, saa at jeg med det samme

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Anker Olesen Tenor - koncertsanger

Anker Olesen Tenor - koncertsanger Anker Olesen Tenor - koncertsanger Han må have været en, som man regnede med, eftersom han har både Helge Bonnén på flygel og Fini Henriques på violin. En smuk og klar tenor, med den fineste udtale. Anker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Husk: Nød i Præstegården

Husk: Nød i Præstegården NR. 118 NOVEMBER 2004 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Husk: Nød i Præstegården 1 Medlemsnyt. Indmeldelser: Udmeldelser: Anne-Birgitte Helbo Rosenlunden 20 5471 Søndersø

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0259 afsagt den 6. juni 2014 ****************************** KLAGER PS (2 voksne/2 børn) SALGSBUREAU ARRANGØR Star Tour A/S Star Tour A/S REJSEMÅL

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sopran, Mezzo-sopran, Alt Johanne Karstens

Sopran, Mezzo-sopran, Alt Johanne Karstens Sopran, Mezzo-sopran, Alt Det er ikke lykkedes at finde biografiske data på. Sangeren Thøger Rasmussen fortæller i sin lille bog (pamflet) om følgende episode, som involverer (formentlig fra omkring 1920):

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere