Johan Bender NIELSENS KANTATE. Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johan Bender NIELSENS KANTATE. Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909"

Transkript

1 Johan Bender NIELSENS KANTATE Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909 PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Johan Bender Tilblivelsen af Carl Nielsen kantate til Landsudstillingen 1909 PubliMus nr Esbjerg, august 2010 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3

4 - 3 - Johan Bender TILBLIVELSEN AF CARL NIELSENS KANTATE TIL LANDSUDSTILLINGEN 1909 "Saa mange Komplikationer - mine Nerver dirrede" Indledning I sommeren 1909 afholdtes en gigantisk industri-, håndværks- og kunstudstilling i Århus. Til åbningshøjtideligheden komponerede Carl Nielsen ( ) en kantate til tekst af digteren L.C. Nielsen ( ). Set i forhold til den verdensudstilling, som det faktisk var med mange haller og udstillede genstande, som fik megen omtale i dagbladene, så udgjorde kantaten kun et ganske lille hjul i det store maskineri. Dens tilblivelse har imidlertid sin egen historie, som hér skal fortælles. Som kantaten er en lille detalje ud af hele udstillingens kompleksitet, således er den også en afgrænset side af Carl Nielsens forskelligartede produktion, nemlig et bestillingsarbejde, en lejlighedskantate, en slags brugskunst om man vil, som både i tilblivelsen, udførelsen og vurderingen adskiller sig fra det meste af hans øvrige værk. Der er tale om bundne hensyn i skabelsesprocessen, som kommer til udtryk i kontakter, diskussioner og overvejelser med de øvrige implicerede parter. Hér giver komponistens udtalelser i breve, dagbøger og til pressen indsigt i hans arbejdsform og kaster lys over hans lynne. Dette gælder langt mere end i forbindelse med hans større værker, der er blevet til i "isoleret ensomhed". Alligevel er det naturligvis dem, musikhistorikerne koncentrerer sig om, men kims ikke ad kantaten!

5 - 4 - En ambitiøs landsudstillingskomité Landsudstillingen i Århus 1909 var den største satsning i byens historie og en event, der ikke alene satte Århus på Danmarkskortet, men Danmark på verdenskortet. I fem sommermåneder besøgte gæster udstillingen alene fra USA kom der Fra forberedelsernes begyndelse til åbningsdagen 18. maj gik der 2½ år, hvor alle byens sjæle på en eller anden måde medvirkede. De 1850 udstillende firmaer fremviste, hvad landet formåede inden for industri, håndværk og kunst. Den store nordiske udstilling i København 1888 havde ikke kunnet præsentere de nyeste opfindelser, hverken elektricitet, automobiler, diesel- eller elektromotorer for ikke at tale om telefoni eller trådløs telegrafi. Alt dette og mere til kunne man opleve i Århus. Landsudstillingen var fremtidsvendt, den markerede et paradigmeskift fra den gamle almuekultur til den nye industricivilisation med selvbevidst stolthed og fremskridtstro. De halvhundrede hvide haller og pavilloner havde arkitekt Anton Rosen ( ) ladet opføre i tidens jugendstil med et tydeligt præg af monumental klassicisme (ligesom det samtidigt opførte elektricitetsværk i Esbjerg, der nu danner rammerne om musikkonservatoriet). Landsudstillingen kaldtes Den hvide By. Johannes V. Jensen ( ) skrev begejstret om Hellas ved Aarhus Bugt, og andre fik umiddelbart mindelser om Forum Romanum, et verdensvendt Forum Danicum med centrum i Århus. Alle sejl blev sat til af den ambitiøse landsudstillingskomité. Byen skulle fremstå som provinsens ubestridte hovedstad. Konkurrencen mellem købstæderne var den usynlige drivfjeder, og bagved anede man kulturkampen mellem København og navnlig Den jydske Bevægelse under anførsel af Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær ( ). Landsudstillingen havde flere ærinder og mange perspektiver. Udstillingskomitéen havde allerede fra starten planer om en festkantate og havde følere ude hos forskellige tekstforfattere og komponister. En kantate med musik af P.E. Lange-Müller ( ) og ord af digteren, pastor Chr. Richardt ( ) var blevet sunget af et kæmpekor ved åbningen af Den

6 - 5 - store nordiske Udstilling i København I Århus ville man på ingen måde stå tilbage for københavnerudstillingen. Altså skulle man selvfølgelig have en tilsvarende festkantate. Komitéen hyrede således landets fremmeste tonekunstner til at komponere åbningskantaten, der skulle udtrykke udstillingens særlige formål og tidens generelle udviklingsoptimisme, et vitalistisk stykke musik, der til L.C. Nielsens ord skulle afspejle, hvad der var på spil. Kantatens ord og toner skulle udbasuneres som en fanfare. Carl Nielsen skulle selv komme og dirigere kor og orkester for 1500 særligt indbudte med kongefamilien i første række. Skønt kantaten kun skulle opføres en gang, nemlig ved åbningsceremonien, så var der megen dramatik omkring den, dens tilblivelse og hele forløb, således som der var det om hele Landsudstillingen - og i øvrigt i Carl Nielsens eget liv, navnlig i disse år, som vi skal se. Carl Nielsen vægrer sig ved at levere varen Man endte som sagt hos de 2 x Nielsen, og den første kontakt med komitéen gik gennem digteren L.C. Nielsen, som 13. juli 1908 skrev til Carl Nielsen, at borgmester Ernst Drechsel ( ) i Århus igen havde skrevet et brev angående kantaten og... beder mig spørge Dem, uden nogen som helst bindende Form, om De eventuelt vil være villig til at komponere Musikken. Dr. [Drechsel] skriver, at Indstuderingen bør kunne paabegyndes omkring Nytaar, og da han hører, at De skal komponere en Universitetskantate, frygter han, at De skal svare Nej. Men jeg gaar ud fra og glæder mig til, at De vil lave Musikken; beder Dem blot med nogle Ord bekræfte det, saa at jeg kan svare Borgmesteren afgørende. Som sagt, Forespørgslen baade til Dem og til mig er uforpligtende; men der er vel næppe Tvivl om, at det bliver os, saafremt vi vil. Kan og vil De? Svar mig omgaaende. Hilsen fra Konen og Deres hengivne L.C.N. 1

7 - 6 - Carl Nielsen svarede omgående, og svaret afspejler uden omsvøb det dilemma, som en opfordring til at levere et stykke lejlighedskunst kan være for en kunstner. Han skriver ret spøjst: Damgaard pr Fredericia den 15 Juli 08 Kjære L.C. Tak for Deres Brev! Det er mig umuligt at svare på en Ikke-Anmodning. Hvad vil det sige at der ikke er noget forbindende fra Kommiteens Side? Eller at Hr: Drechsels Forespørgsel er uforpligtende? Med Hensyn til selve Sagen, saa maa vi jo dog som Kunstnere vide noget nærmere og have Lov at gjøre f:expl følgende Spørgsmaal: Hvorledes er hele Planen for en saadan Aabningsfest, hvori et Kunstværk som en Kantate af Dem og mig skal være Midtpunktet? Bliver det øvrige Program saaledes ordnet at Tilhørerne er stemte og forberedte paa at høre godt efter og vide sig under kunstnerisk Paavirkning? Har vi Garanti for at de officielle Talere ikke vil anslaa den sædvanlige ordinære Skaal-Jargon og at det hele faar et værdigt Præg? Jeg har aldrig her i Landet oplevet en Fest hvor det gik smukt og velordnet til, eller hvor der blot mærkedes noget der lignede Aand og Talent; og ikke sandt vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl, Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; hver Ting til sin Tid, og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde paa noget udover det sædvanlige Pjask. Derfor synes jeg at Hr Drechsel først maa meddele noget nærmere; ikke sandt? Levere en Kantate under hvilkensomhelst Omstændigheder er mig inderligt imod og jeg ved at De har netop de samme Følelser. Skal der imidlertid svares paa denne Forespørgsel saa er mit Svar et absolut Nej. Tak for sidst! Det var meget hyggeligt at være hos Dem og se Familien i de ægte sjællandske Omgivelser. Hils Deres Kone mange gange. De bedste Hilsener fra deres hengivne Ven Carl Nielsen Bemærkelsesværdigt selvbevidst og ligefremt var brevets ord og tone. Man sammenligne med Carl Nielsens berømte bys- og øbarn, den aparte H. C. Andersen ( ). Begge fynboer med hver deres særegne, gudgivne evner, men så vidt forskellige i fremtræden og førelse.

8 - 7 - Den ene Nielsen: 'en Pjalt af Armod', den anden: 'træt og tom' Carl Nielsens svar var altså i første omgang absolut afvisende. Ud over de argumenter, han anførte, har det utvivlsomt også spillet en rolle, at han netop en uge før L.C. Nielsens henvendelse om en kantate til landsudstillingen omsider var kommet godt i gang med en kantate til Københavns Universitet. Kantater kunne selv for Carl Nielsen blive for meget. Alene i 1909 skrev han fire. 2 L.C. Nielsen opgav dog ikke uden videre ævred og skrev med det samme tilbage, at han for så vidt mente det samme, men jeg er vis paa, at har man nogensinde været betænkt paa at give en saadan Historie et virkeligt stort Præg, er det Folkene i Aarhus; og i hvert Fald kan man jo svare Nej, saasnart Kommiteen har fremstillet hele Planen. At svare Nej forinden kan jeg ikke, fordi jeg mere end før tillige maa se økonomisk paa Sagen. Jeg er en Pjalt af Armod. Han har fornemmet beslutsomheden i Århus og udtrykker her ret præcist byens vilje til at skabe noget gedigent - de store forventninger. Alligevel fik han ikke Carl Nielsen med i første omgang. Da den indledende korrespondance med Landsudstillingskomitéen gik gennem ham, måtte han 28. august skrive til borgmester Drechsel: Fra Hr. Carl Nielsen modtager jeg i Aften det Svar, at han for faa Dage siden har fuldendt en Kantate for Universitetet og nu føler sig saa træt og tom, at han ikke tør paatage sig en lignende Arbejde. Derved er der da intet at gøre. L.C. Nielsen foreslog i stedet Fini Henriques ( ) eller P.E. Lange- Müller. Hvis man derimod foretrak August Enna ( ), bad han om at blive ladet ude af betragtning som tekstforfatter. I så fald ville han henlede opmærksomheden på forfatteren Olaf Hansen ( ), adjunkt ved Aarhus Latinskole, der utvivlsomt kunne løse opgaven smukt og værdigt. 3 Carl Nielsens nej var skuffende for de gode folk i Århus, men der var altså også andre muligheder, som før havde været fremme. Borgmester Drechsel

9 - 8 - havde tidligere på sommeren haft to sonderende møder med August Enna, hvilket nu førte til et intermezzo. Ennas intermezzo 11. september skrev August Enna til Carl Nielsen, at han netop samme dag havde modtaget et brev fra en pålidelig kilde i Århus, der fortalte, at borgmester Drechsel havde henvendt sig til Carl Nielsen om at skrive en kantate til udstillingen næste år. Enna havde imidlertid for et helt år siden fået en henvendelse fra generalsekretæren for udstillingen, justitsråd Friis, om han ville skrive en kantate. Også komitémedlem redaktør Funch Thomsen ( ), Aarhus Stiftstidende, havde været ude i samme ærinde. Enna havde glædet sig og allerede arbejdet ikke så lidt med kantaten. Han var skuffet og forarget over en sådan behandling af danske komponister og bad Carl Nielsen sige ham, om det var rigtigt, at Drechsel havde henvendt sig til ham, da han agtede at lade sagen komme offentligt frem. Carl Nielsen svarede ikke straks på brevet, men sendte det videre til borgmester Drechsel, der efter endt læsning sendte det tilbage til Carl Nielsen. 4 Da Drechsel havde læst Ennas beskyldninger mod ham i brevet til Carl Nielsen, sendte han 18. september et brev til både Enna og Nielsen. Drechsel bekræftede, at Carl Nielsen fra forretningsudvalget for Landsudstillingen havde fået en anmodning om at komponere en kantate med tekst af L.C. Nielsen, men det forundrede ham meget, at Enna mente at have grund til at føle sig krænket derved. Da Drechsel nemlig i sin tid henvendte sig til Enna, var det første han sagde, at henvendelsen var ganske foreløbig, da han var uden bemyndigelse til at træffe nogen som helst bindende aftale, og dette havde han udtrykkeligt gentaget til sidst i samtalen. Han gav en slags begrundelse, idet han afsluttede brevet således: Jeg blev ved nærmere Eftertanke betænkelig ved at overdrage Dem det nævnte Hverv. Og jeg skal sige Dem, at Grunden dertil bl.a. var den, at De under vor Samtale sagde, at hvis (De) kom til at komponere Kantaten, saa tænkte De Dem at komme herover allerede ved Nytaar for at søge grundigt at reformere Musiklivet her i Byen, som trængte til at reformeres. Jeg blev bange for, at et

10 - 9 - saadant Forsøg fra Deres Side skulde medføre Konflikt, og for, at denne Konflikt skulde blive til skade for Kantaten og dens Udførelse. Hvis De offentliggør noget ang. denne Sag, vil jeg det siger jeg paa Forhaand nøjes med som Svar at offentliggøre dette Brev, som synes mig at indeholde tilstrækkelig Redegjørelse fra min Side. Deres ærb 19. september bragte Aahus Stiftstidende et "Aabent Brev til Hr. Borgmester Drechsel fra professor Aug. Enna" og dagen efter Drechsels udførlige svar "til hr. Komponist Aug. Enna". De ret fyldige breves indhold er stort set resumeret ovenfor. En kort redegørelse for konflikten kunne læses i Politiken 20. september, dateret Aarhus, Lørdag Aften, altså allerede samme dag, som Aarhus Stiftstidende bragte Drechsels brev. Det er tydeligvis indtelefoneret fra Århus, og Politikens overskrift var: "Aabent Brev, Interview, Misforstaaelser, Reformiver m.m. alt om en Kantate." Selv til hovedstaden nåede kantatesagens dønninger. Carl Nielsen forklarer sig Samme dag, som dette kunne læses i Politiken, skrev Carl Nielsen selv et brev til August Enna og forklarede, at han på grund af overhængende meget arbejde ved teatret i den sidste tid ikke havde haft tid til at korrespondere, men måtte nøjes med at sende Ennas brev (se ovenfor) til borgmester Drechsel. Han fortsatte: Den 27de f. M. kom Hr L.C. Nielsen til mig og anmodede mig på Kommiteens Vegne om at komponere Musik til en hos ham bestilt Kantate. Jeg sagde nej, men henviste til Fini Henriques. Den 10de d. M. kom L.C.N. atter til mig og meddelte at Fini Henriques ogsaa havde sagt nej. Han udviklede derpaa nogle Ideer om hvorledes han havde tænkt sig Kantaten og da vi havde talt frem og tilbage i nogen Tid og jeg kunde se at Tingen kunde faa en kunstnerisk Form, gik jeg til sidst ind paa at gjøre Arbejdet. Det gjør mig ellers ondt at Du har følt Dig tilsidesat i denne Sag, men dels ifølge Dit eget Brev, hvoraf fremgaar, at der end ikke ved Borgmesterens besøg hos Dig endnu forelaa nogen som helst Bestilling på Text eller

11 Bestemmelse om hvem der skulle skrive den, og dels som Følge af Borgmesterens Brev til Dig af 18 ds, hvoraf jeg har modtaget en Kopi, kan jeg ikke se, at der er begaaet nogen Uret imod Dig. Derimod forstaar jeg saa godt at det er ærgerligt, naar Du, som Du skriver, allerede paa Forhaand har gjort et Arbejde, der saaledes ikke bliver anvendt ved den tænkte Lejlighed. Med venlig Hilsen Din hengivne Carl Nielsen. Nielsen har tydeligvis styr på sin brevveksling og sine møder, vel også gennem sine dagbøger. Mindre styr har han tilsyneladende på sin beslutning om at skrive kantaten. Skal skal ikke? Det er ikke ganske entydigt og dokumentérbart, men vibrerer gennem tilblivelsesprocessen. Usikkerheden var synlig i starten, og bliver det også i en brevudveksling senere - i november. Han har af forskellige årsager været noget ambivalent over for tilsagnet. 2. oktober skrev han imidlertid til sin hustru Anne Marie Carl Nielsen ( ) i Bernau, at han samme aften ville rejse til Århus efter indbydelse for at se på forholdene til Landsudstillingens kantate sammen med L.C. Nielsen. I endnu et kort brev til hende samme dag skrev han bl.a.: "Jeg er i Aarhus til Søndag Morgen". Om han var der, kan jeg ikke dokumentere. Om han herefter holdt fast ved at skrive kantaten, er heller ikke klart. Man skulle dog tro, at bordet nu fangede, men sådan skulle det ikke uden videre vise sig at være. Universitetskantaten og anden travlhed 29. oktober 1908 blev Carl Nielsens kantate til Københavns Universitet opført og gentaget ved en koncert i Odd Fellow Palæets store sal 17. november. Dagen efter skrev L.C. Nielsen til komponisten og lykønskede med kantaten dens kraft og digteriske storsyn. Han har et par kommentarer til Niels Møllers tekst og anfører, at hans egen tekst til landsudstillingskantaten ikke ville bliver så ejendommelig, men mulig lettere at lægge Musik over. Jeg har netop i dette øjeblik fuldendt andet Afsnit; - men Gud bevares, hvor De faar meget at gøre!. Denne sidste sætning gjorde uden tvivl Carl Nielsen yderligere betænkelig, urolig og stresset.

12 At L.C. Nielsen kaldte Niels Møllers tekst ejendommelig, svarer godt til kritikernes almindelige vurdering. Mens de havde adskilligt at indvende mod den tankevægtige, men uklare tekst, blev Carl Nielsens musik stærkt rost. Kantaten beviste sin livskraft og opførtes jævnligt ved årsfesterne af Studentersangforeningen lige indtil 1968, hvor den blev afbrudt af studenteroprørerne, der dermed satte en stopper for denne smukke tradition. Siden har den ikke været sunget ved årsfesterne. Studentersangerne elskede musikken, selv om den var vanskelig at synge på grund af den kringlede tekst. Indbyrdes kalder de den stadig for Tarmslyngskantaten", men det går altså kun på den sære tekst. 5 Carl Nielsen havde nok at gøre, hvad hans breve, dagbøger og bestillinger tydeligt viser. Han kunne ikke sige nej, hvis musikkolleger eller andre bad om hans anbefaling til legater, stillinger eller til at skrive lejlighedssange. I efteråret flyttede Nielsen-familien til villaen på Vodroffsvej 53, hvilket gav nogen turbulens, og i slutningen af november havde han en brevveksling med musikfolk i Oslo om et program fortrinsvis af hans egne værker, som han skulle rejse op og dirigere. Middagsinvitationer hos venner måtte han i denne tid sige nej til eller få udsat, alt imens han måtte passe sit arbejde som kapelmester ved Det kongelige Teater. Under alt dette fortsatte hans skabende evne ikke desto mindre uanfægtet. Men selvfølgelig har det påvirket arbejdssituationen over for en bunden opgave med deadline og mange eksterne hensyn, en utålmodig udstillingskomité, en ventende tekstforfatter og lokale korledere. 19. november modtog Carl Nielsen så et brev fra L.C. Nielsen med 2. og 3. afdeling af kantaten til Landsudstillingen, og dermed kendte han hele teksten. Af nogle breve fra Landsudstillingens præsident til L.C. Nielsen, videresendt til Carl Nielsen, fremgår det endvidere, at både borgmesterens udstillingstale og placeringen af musikere og sangere i udstillingshallerne var blevet diskuteret. Saa mange Komplikationer - mine Nerver dirrede Carl Nielsens spidsbelastede situation og hans vankelmodighed over for opgaven fra Århus kan forklare, at han nu igen afslog at komponere kantaten. Det fremgår med al tydelighed af det brev, som en ulykkelig L.C. Nielsen

13 skriver 25. november. Brevet starter med en jamrende klagesang i klassisk tragisk stil: Ve! Ve! Ve! Drømmene døer Mester, som svigter de hellige Løfter, du loved! Ve! Ve! Ve! Ikke en glæde at se gennem det Mørke, De skaber! Så tilføjer han mere prosaisk: jeg smed Skidtet fra mig ligesom De, hvis jeg ikke havde nogle Munde at mætte foruden min egen, som godt taaler nogen Sult. Han beder Carl Nielsen med det samme skrive til borgmester Drechsel for at få komponisten og dirigenten Georg Høeberg ( ) eller komponisten Otto Malling ( ) til at skrive kantaten, men forhindre Enna i at blive den afløsende kantatekomponist. Dét gjorde indtryk på Carl Nielsen, og han må samme dag have haft travlt med at søge en ordning på deres dobbelte dilemma: komponistens tidnød og forfatterens pengenød. Thi allerede dagen efter skriver han følgende: Kjære L.C. De er et Menneske som man ikke kan andet end elske og beundre. Hvor er De stor og overlegen! Tak fordi De ikke skjældte mig Huden fuld; jeg har været saa fuldstændig ulykkelig og skamfuld over at skulle bryde mit Ord, at min Taknemmelighed over at De ikke gav mig Naadestødet vil vare saa længe vi lever og ser hinanden. Men nu kan jeg sige Dem, at Fini (Henriques) gjør det sikkert og hvis ikke, Høeberg, og hvis ikke Bangert og jeg paa den Maade at jeg har ideerne og han udfører Dem under Tilsyn. Jeg har talt med Fini og dernæst sagt til Høeberg at ifald F. imod al Forventning siger nej skal han. Einverstanden, sagde han. Gaa strax til Fini!! Har skrevet til Drechsel at Fini nok vil nu, saa Sagen er i alle Tilfælde sikret paa den allerbedste Maade. Tusind Tak L.C. jeg føler mig lettet fordi jeg saa hele Tiden saa mange Komplikationer for mig saa mine Nerver dirrede blot ved Tanken om hvad der kunde ske og hvad jeg skulde gjøre. Thi havde jeg først begyndt saa ved jeg ogsaa at jeg havde hellere styrtet end opgivet; til sidst kjender man sin egen mere eller mindre forbandede Natur. Endnu engang Tak kjære, gode rige, varme og geniale L.C. kunde jeg dog for Satan engang øve Gjengjæld. Mange Tusinde Hilsener! Hvordan skal vi sés igjen? Jeg er bestandig skamfuld. Deres hengivne og taknemmelige Carl Nielsen.

14 Carl Nielsens forslag til en arbejdsdeling mellem ham selv og hans unge elev, komponisten og organisten Emilius Bangert ( ) ("jeg har ideerne og han udfører dem under Tilsyn"), har muligvis virket lidt mindre underligt i samtiden, men er i alle tilfælde et udtryk for komponistens selvfølelse. I øvrigt kom det til at gå helt anderledes. Det ser ikke ud til, at Nielsen har superviseret Bangert i nævneværdigt omfang. Nielsen skrev sine satser, Bangert skrev sine, nøjagtigt halvdelen hver. Uretfærdigt nok kom Bangerts navn ikke med i de første anmeldelser af værket, selv om hans navn var trykt i programmet ved siden af Nielsens. 6 Forklaringen er åbenlys: navnet Carl Nielsen nød respekt og var trækplasteret. Dengang brugte man ikke udtrykket 'stress', men i dag ville man uden videre diagnosticere Nielsens tilstand som sådan. Man tænke på sætningen: jeg saa hele Tiden saa mange Komplikationer for mig saa mine Nerver dirrede. Komplikationerne vender vi tilbage til. Disse to følelsesladede breve mellem forfatter og komponist markerer det dramatiske højdepunkt i tilblivelsesprocessen. Carl Nielsen havde endeligt accepteret at komponere. Han havde fundet en løsning ved beroligende aftaler med sine komponistkolleger Fini Henriques, Georg Høeberg og Emilius Bangert, og L.C. Nielsen var lettet over at være kommet uden om August Enna. Afgørende kan det have været, at Carl Nielsen holdt meget af L.C. Nielsen, som han havde arbejdet godt sammen med om mange opgaver. Han havde sat musik til L.C. Nielsens skuespil Willemoes med den bekendte Havets Sang ("Havet omkring Danmark"), ligesom de skrev flere andre kantater sammen. Carl Nielsen ville nødig svigte en god ven og lade ham i stikken. Nu kunne arbejdet gå i gang. de Nervøses Fagforening I et brev til Carl Nielsen 10. december 1908 meddeler L. C Nielsen, at han har sendt kantaten til borgmester Drechsel og håber, at manuskriptet kan bevares så vidt læseligt, at han senere kan tage en afskrift det var før både kopimaskinernes og de digitale tider! Han tilføjer et PS: De kan forstaa, at jeg

15 er lykkelig ved den Løsning af Sagen, som De nu har ordnet; jeg gruede for Enna eller Malling." Nogle breve mellem komponist og forfatter skal gengives med deres egne ord, da de giver et indblik i deres venskab og samarbejdsform. L.C. Nielsen skrev et brev med datoen 19. december tilføjet i blyant, måske af Carl Nielsen: Kjære Carl Nielsen Det frygteligste Juledigteri har taget min Tid, mit Talent og mit Humør, saa jeg hverken har kunnet naa ud til Dem eller været værd at se. Gid De kunne samle Maaneders Kraft paa de Par Juledage, De tager bort; De maa ikke gaa hen og melde Dem ind i de nervøses Fagforening. Drechsel skrev igen, at han ikke brød sig om Vers men vistnok fandt Kantaten god; han ønskede intet forandret. Men han er stadig ængstelig for Tiden. Nu klør vel Bangert løs; hvil De og lad ham øve sine unge Kræfter. Og naar De saa er ved Hægterne igen, kaster De et Falkeblik paa hans Arbejde, overskuer det i et Nu og skriver facit E. Bangert og Carl Nielsen. Hils Deres Kone. Vi ønsker Jer alle en Jul, der siger Spartre til alt det vil altsaa sige, en Jul med det Juleunder, at De bliver frisk og uovervindelig. Min Kone er stadig paa ventende Fod. L.C. Mon ikke Bangert ser op til mig en Dag i Julen? 21. december svarede Carl Nielsen: Kjære L.C. Tak for Brevet! I Morgen tidligt kommer Bangert til mig med første Levering, som vi gjennemgaar inden jeg stikker af. Paa Fuglsang arbejder jeg paa min Del og han videre paa et Parti, saa det skal nok gaa. Han ser nok op til Dem snart, Hr Arbejdsgiver. Nej, Fanden partere mig om jeg har i sinde at melde mig ind i de Nervøses Fagforening endnu en Stund! For resten vil jeg sige Dem, at De virker paa mig som en Snaps paa en Jordemoder, ikke alene som menneske men som Digter. De rører da paa Dem, imens Livet ruller og triller og vælter og styrter og selv om De tror det er Lejlighedsdigte saa er det kun forsaavidt sandt, som det er ærede samtidige Mennesker og Forhold der stiller

16 Kravene til dem. Læste Digtet om Julemærket i dag og tænkte: Bæstet faar altid noget frem der vækker Beundring og Eftertanke! Mange hjertelige Hilsener til Dem alle. Hvor længes jeg efter at se Deres Kone og saa længe det er siden!! Gid nu alt maatte gaa rask og godt for Jer! Glædelig Jul Eders hengivne Carl Nielsen. Et stridens æble - men til opgaven med fuld musik Dagen efter rejste Carl Nielsen med sin familie til Fuglsang og sendte derfra et brev til sin ven, komponisten Julius Röntgen ( ) i Amsterdam, hvori han fortæller, at han i den sidste tid har haft ualmindelig meget at gøre, først de otte dage i Kristiania fra 29. november til 6. december, straks efter hjemkomsten indstuderingen af Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg. Det var en meget anstrengende Tid, især da jeg ikke har været helt rask. Det er dejligt at komme ud af alt det i nogle Dage i Julen og skjøndt jeg kun har været her paa Fuglsang i to Timer saa synes jeg at mine Kræfter voxer for hvert Minut. Denne Fred og Tryghed! I juleferien kunne Carl Nielsen koncentrere sig om kantaten i forholdsvis fred og ro, men det nye år begyndte med nogen uro som udløber af problemet med August Enna, som i en artikel "Dirigenter" i Københavns Orkesterforening og Dansk Musiker Forbunds Medlemsblad i januar 1909 gik til angreb på Carl Nielsen som dirigent. Det førte til konflikter i Dansk Tonekunstnerforening, og det gik Nielsen på. Under sit Osloophold en måned før havde han således i et interview til dagbladet Verdens Gang 5. december 1908 omtalt sig selv som "et stridens æble" og ret selvbevidst tilføjet: Det er jo alle begavede Mennesker. Det afspejler hans genvordigheder i denne tid, hvilket også ses i hans dagbogsoptegnelser: 11. januar 1909: Aug: Ennas Angreb begynder.

17 januar: Bladene fortsætter med at citere Enna og giver ham delvis ret. 15. januar: Enna angriber mig atter i 'Dannebrog'. Redaktøren har atter opfordret mig til ikke at svare. Vil ikke. I et interview i Dannebrog dadlede Enna også Carl Nielsen som komponist. 7 Flere dagblade beskæftigede sig med sagen. I Politiken blev Carl Nielsen forsvaret af vennen fra ungdomsårene komponisten Olfert Jespersen ( ), som beklagede sig over, at man ikke engang kunne være i fred i sit eget medlemsblad og kaldte angrebet forræderisk og ondskabsfuldt, uærligt og indsvøbt i falsk Flag". 8 Alligevel var Carl Nielsen i det nye år virkelig kommet i gang med opgaven. Det ses alene deraf, at hans kontakt med århusborgmesteren nu er direkte og ikke længere går gennem L.C. Nielsen. Og nu drejer den sig om tekniske og praktiske spørgsmål vedrørende opførelsen af kantaten, som kun lå få måneder fremme. Allerede 23. januar 1909 kunne han skrive et optimistisk brev til borgmester Drechsel, der starter med de - vel for dem begge - forløsende ord: Kantaten kan meget snart være færdig, der mangler omkring ¼ af Musikken. Dét var nye toner! Opsigtsvækkende Carl Nielsen-breve i et erhvervsarkiv Alle hidtil gengivne breve fra Carl Nielsen er citeret fra Carl Nielsen Brevudgaven Bind 3, men de tre næste (s ) findes ikke deri. De sidste 100 år har de ligget slumrende i Landsudstillingens arkiv på Erhvervsarkivet i Århus. Det var på en måde min største heuristiske oplevelse under mit 2½ år lange arbejde med bogen om Landsudstillingen (se litteraturlisten s. 35), da jeg blandt reolmetervis af arkivalier pludselig sad med tre originale breve underskrevet af min i alle henseender yndlingskomponist Carl Nielsen stilet til borgmester Drechsel, og typisk I Hast. Siden denne læste dem for 100 år siden, har ingen set dem. Arkivarerne vidste intet om disse klenodier, men blev vist lidt beærede på deres arkivs vegne og fortalte, at de for år tilbage i deres erhvervsarkiv var stødt på et lignende "åndsbrev" af selveste Georg Brandes ( ). 9 Straks efter fundet henvendte jeg mig til forfatteren John Fellow, der var midt i udgivelsen af Carl Nielsens breve i ti bind, og fortalte ham om disse

18 breves eksistens. Han kendte dem heller ikke, men kunne sagtens forestille sig dem, for i Carl Nielsen-arkivet på Det Kongelige Bibliotek lå der breve fra Århus-borgmesteren til Carl Nielsen. I øvrigt undrede det ham ikke, at der kan findes Nielsen-breve selv i et erhvervsarkiv. Med Carl Nielsens store kontaktflade kan man finde breve fra ham alle vegne. Og der dukker stadig nye frem fra de mest uforudsigelige kanter, navnlig hver gang et nyt bind af Brevudgaven udkommer. Blot en skam, jeg ikke var stødt på de tre breve et par måneder før, beklagede udgiveren, da 3. bind af Brevudgaven med breve netop var gået i trykken. Men de tre erhvervsarkivbreve kommer med i opsamlingsudgaven. Samtidig med, at jeg i sin tid var blevet klar over, at Carl Nielsen havde skrevet Landsudstillingens kantate, fik jeg idéen til at få den genopført, indspillet og udgivet som en medspiller i jubilæumsårets andre arrangementer. Jeg drøftede mulighederne med forskellige musikmennesker blandt mine bekendte. Man mente, der ikke ville være store chancer for et sådant projekt. Der skal findes et orkester og et kor, som er villige til at påtage sig opgaven, men hvis ikke et orkester kan promovere sig selv med en musikopførelse, endsige en cd-udgivelse, så er der ikke store muligheder, og da slet ikke til et bestillingsarbejde, selv af Carl Nielsen, til en fjern begivenhed i Århus. Den vurdering havde jeg svært ved at forlige mig med. Den skulle omsider vise sig at være helt ved siden af. Kantaten blev lykkeligvis opført, som vi skal se. Korrespondance med Århus Men nu tilbage til Carl Nielsens arbejde med kantaten og forberedelserne med kor og orkester. I brevet af 23. januar skrevet fra bopælen på Vodroffsvej meddeler Carl Nielsen altså borgmesteren, at kantaten meget snart kan være helt færdig. Han fortsætter: Jeg har imidlertid indrettet det saaledes at alle Korsatser bliver først færdige, saa Indstuderingen af Korene kan begynde den 1ste Februar om det skal være. Jeg har igaar netop fuldendt en af de vigtigste Korsange og da den er komponeret for Mandskor a capella, saa kunde der jo godt begyndes strax paa

19 Prøverne. Men jeg mener, at der er rigtig god Tid naar der begyndes i næste Maaned. Ifald De vilde instruere Musikfolkene om, at Koret (ogsaa Mandskoret) maa være saa fyldigt besat som muligt (ifald det skal kunne virke i det store Rum) vilde det være meget hensigtsmæssigt. Med venlig Hilsen Deres forbundne Carl Nielsen. 10 Allerede to dage efter skrev Nielsen igen til borgmesteren, som i mellemtiden må have skrevet til ham om indstudering og dirigering: Det Kgl Theater Hr. Borgmester Drechsel! Idet jeg takker for Deres Brev af 23 ds, skal jeg meddele Dem, at jeg gjerne skal komme over og dirigere ved Udstillingens Aabning. Med Hensyn til hvem der bør lede Indstuderingen af Korene, kan jeg jo daarligt have nogen Mening om de lokale Forhold; jeg ved blot at baade Domorganist Allin og Kapelmester John-Guttfeldt begge er habile og grundige Musikere, saa jeg kan roligt overlade til Dem at bestemme, hvem af disse to Herrer det vil være mest praktisk at overlade dette Arbejde. Skulde der ikke ogsaa i Vejle findes et Kor som eventuelt kunde suplere det i Aarhus? Thi Koret skulde helst være saa stort som muligt og de behøver jo først at komme sammen en af de sidste Dage før Generalprøven. Jeg skal nu en af Dagene se at komme ud til Arkitekt Rosen og saa kunne vi maaske aftale at jeg engang følger med ham en Tur til Aarhus; men derom senere, naar jeg har talt med Hr Rosen. Jeg beder Dem modtage min bedste Hilsen. Deres ærbødigst forb. Carl Nielsen I hast. 11 Om Carl Nielsen kom til at køre med Anton Rosen til Århus, som han foreslog i brevet, kan jeg ikke dokumentere, men forslaget var praktisk nok. Rosen boede i Classensgade i København, hvor han også havde sin tegnestue, men under

20 arbejdet med Landsudstillingen residerede han mest på Skansen, som blev hotel for udstillingsgæster. Herfra havde han vid udsigt over byggepladsen, og her skabte han på et års tid en eventyrby i træ, "Den hvide By", en symfoni i skønvirke med storslået klassisk tilsnit. Rosen pendlede altså mellem Århus og København. Jeg kunne godt tænke mig at have siddet på bagsædet under den køretur med to så kreative kunstnere foran mig, den ene rejste bygninger i træ, den anden i toner. Hvad mon de under dagsrejsen kunne have drøftet? Måske Goethes betragtninger om arkitekturen som frossen - eller var det forstenet musik? Vi kan kun gisne om det. To dage efter det andet brev til borgmesteren noterede Carl Nielsen i sin dagbog: "Onsdag : Besøgte L.C. Nielsen og talte om Kantaten. Travlhed Men hvilken kantate? På det tidspunkt arbejdede de to Nielsener nemlig flittigt på to kantater, foruden den til Landsudstillingen også på Kantate til Mindefesten Paa Københavns Raadhus i Anledning af 250-Aarsdagen for Stormen på København Da denne sidste kantates to korsatser er slutdateret 30. januar og 31. januar 1909, er det nærliggende at tro, at samtalen har drejet sig om den. Kantaten blev opført af Studentersangforeningen på Københavns rådhus i anledning af 250-årsdagen for svenskernes storm på København 11. februar Carl Nielsen havde altså nok at se til og skrev: 27 II - 09 Vodrofsvej 53 Hr. Borgmester Drechsel! Disse Linier for at meddele Dem at jeg har haft megen Kval med at faa den sidste Haand lagt paa Kantaten paa tilfredsstillende Maade, men at den nu er færdig og i Arbejde hos Kopisten som vi talte om den 11. ds i Hafnia. Jeg trøster mig med at der bliver omtrent et kvart Aar til Indstuderingen endda, saa det vil jo være rigeligt. Jeg skriver samtidig hermed til Hr: Allin saa han ikke skal leve i nogen Slags Spænding for den Sags skyld. Jeg har tænkt paa, at det vilde være mere praktisk om jeg ventede nogen med Turen til Aarhus, saa at jeg med det samme

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere