# 5 PIKTILLÆG. Når arbejdspladsen er en kamp BOOSTERBAG. Når tyveri bliver en nødvendighed SKOLEREFORMEN STINKER. Af lort?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "# 5 PIKTILLÆG. Når arbejdspladsen er en kamp BOOSTERBAG. Når tyveri bliver en nødvendighed SKOLEREFORMEN STINKER. Af lort?"

Transkript

1 # 5 PIKTILLÆG Når arbejdspladsen er en kamp BOOSTERBAG Når tyveri bliver en nødvendighed SKOLEREFORMEN STINKER Af lort?

2 Ingen leder Indhold Velkommen til DA #5! Vi er tilbage med endnu et nummer af Direkte Aktion. Vi har taget en lille tænkepause, men er nu tilbage med fornyet kraft. Vi føler, at vi lever i en krisetilstand, hvor nettet strammes om almindelige arbejdere, og hvor samfundet hele tiden bliver mere ekskluderende over for dem, der ikke kan klare pressset. Det er som om, at mange af de interessemodsætninger i samfundet, som i mange år har simret under overfladen, er på vej til at bryde ud i lys lue. Det er dog ikke folk på gaden, som er konfliktmagerne. Det er ikke presset fra neden, som skaber gnidningerne i samfundet, men derimod presset, som kommer fra oven. Det er ikke os, men dem, som går til angreb! Med kontanthjælpsreformen og gensidig forsørgerpligt for ugifte øges presset på os. Med erhversskolereformen og SUreformen øges presset på os. Med gennemtrumfningen af salget af DONG står det mere klart end nogensinde, at regeringen og plaprende politikere ikke lytter til os, men til dem som har penge og magt. I det her blad kommer vi med bud på, hvordan vi kan forsvare os selv imod angrebet fra oven. Fra Hopsnackat Piktillæg... 4 Fakta om klassesamfundet... 8 Daniel Holst Petersen Erhvervsskolereformen stinker Ådalsparken vs. Tuborg Havn Janus B. Rønbach Evolutionens prins Boosterbag Marie-Louise Thygesen Fra krise til gensidig hjælp Rasmus Pinnerup ILLEGAL! nu som blad Hvem er LS Kærlig hilsen Direkte Aktions redaktion DIREKTE AKTION udgives af føderationen Libertære Socialister. De holdninger, som kommer til udtryk i bladets artikler og interviews, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Libertære Socialisters holdninger. Redaktionen er alene ansvarlig over for føderationen Libertære Socialister. Tryk Distribueret oplag Mail Web ISSN Print24.com 1000 stk. da.libsoc.dk

3 Forår 2014 Piktillæg Sammen protesterede vi imod uretfærdige lønvilkår og diskrimination. Vi holdt sammen og stod fast på vores ret. Det betaler sig. Fra Hopsnackat, oversat af Rasmus Pinnerup Jeg havde arbejdet på plejehjemmet i cirka halvandet år og nu senest et år på samme sted som vikar. Det var lykkedes mig at blive månedsansat og at få et nogenlunde fast skema. Min løn fulgte overenskomsten, og den var gået et par hundredlapper op, da jeg fik månedsansættelse. Jeg var tilfreds, selv om jeg var den, der fik lavest løn på afdelingen men jeg vidste også, at jeg var den, der havde været ansat kortest. Lønnen tænkte jeg ikke på, før sommervikarerne begyndte at dukke op i juni. Jeg og de andre vikarer begyndte at diskutere løn, og vi opdagede, at vi lå ca. lige der var højest tale om en forskel på to- eller trehundrede kroner om måneden. Men halvvejs inde i juni fik vi en ny vikar den første og eneste fyr den sommer! Han begyndte med at arbejde på min afdeling, og jeg lærte ham op. Vi skiftede bleer, gjorde rent og vaskede op. Jeg instruerede ham i at bruge liften og i hvem, der skulle have hvilken medicin og så videre. Efter en uge spurgte jeg, hvad han fik i løn, og den sum, han svarede mig, var kroner mere om måneden, end hvad der stod på min lønseddel. Jeg spurgte nysgerrigt ind til hans uddannelse og tidligere erfaring, men der var ingen væsentlig forskel. Jeg blev pissesur på min chef. Helt ærligt! På bare ét år, gik jeg glip af kroner! Men jeg ville ikke blive sur på ham, den mandlige vikar. Det var jo ikke hans skyld, at vi havde en chef, som gav pik tillæg i lønningskuverten. Da han spurgte mig, talte jeg udenom. Men i pausen gik jeg ned på etagen nedenunder og op på etagen ovenover og spørger ind til, hvad vikarerne får i løn. Alle lå ca. en tusindlap eller der omkring under ham. Da jeg fortalte dem om det, blev alle vrede, og jeg studsede over, om vi på en eller anden måde kunne få mere i løn. Da jeg går hjem den eftermiddag, ringer jeg til en af mine venner for at bede om nummeret til en gut i SAC Syndikalisterne (en syndikalistisk fagforening i Sverige), som jeg ved har haft med plejesektoren at gøre. Jeg var nødt til at spørge ham, om der var noget, han kunne gøre. Jeg ringer til ham og spørger om forhandlinger og løndiskrimination. Han siger, at vi måske ikke engang behøver at forhandle, og spørger om jeg kan arrangere et møde på mandag kl. to. I arbejdstiden!?, tænker jeg. Han siger, at det er bedst at gøre det da, så at så mange som muligt dukker op, og der kommer flest i arbejdstiden. Hvis ikke I kan få de fastansatte til at dække for jer, så kan I vel holde jeres pause dér?. Det er torsdag, og fredag fortæller jeg, at vi skal holde et møde på mandag. Jeg forklarer også situationen for den mandlige vikar og siger, at jeg vildt gerne vil have ham med, for det er godt, at han får højere løn. Det betyder jo, at vi 5

4 SAC er en svensk fagforening der har eksisteret siden 1910, og kommer af den syndikalistiske fagforeningstradition, som opstod som modsvar på den topstyring, inkompetence og eftergivelsespolitik der karakteriserer den traditionelle socialdemokratiske arbejderbevægelse. SAC er en faglig kamporganisation, bygget af arbejdere, til forsvar for gode arbejdsvilkår på arbejdspladsen. SAC adskiller sig fra andre fagforeninger, da den baseres på lokal selvbestemmelse, solidaritet, og medlemsindflydelse som modvirker bureaukrati og korruption. andre også kan få det! Han nikker og ser lidt nervøs ud. Det her kommer vel ikke til at påvirke hans chancer for at få arbejde eller give ham lavere løn? Jeg siger, at chefen ikke kan sænke hans løn. De har faktisk underskrevet en aftale. Da fyren fra SAC Syndikalisterne kommer, så spørger vi ham, om vi skal kontakte vores fagforening, og han siger, at vi ikke skal blande fagforeningen ind i det her, men at det er bedre, at vi selv gør noget. Snusfornuftigt fraråder han at indblande bureaukrati i sager, hvor det ikke er nødvendigt, for det kommer til at tage længere tid. Han foreslår os i stedet, at vi alle skriver vores uddannelse, arbejdserfaring og løn ned på en liste, og derefter går op til chefen. På den måde kan vi påpege det urimelige og kræve retfærdige lønninger. Så siger han til mig, at jeg skal ringe, hvis der bliver problemer, men siger ellers farvel. Vi behøver ham ikke længere, siger han. Vi skriver listen ned og ringer til de vikarer, som ikke er der, så at vi kan få deres oplysninger med. Sammen går vi så op til chefen og afleverer listen og forklarer, at det i hvert fald ikke kan være rimeligt, at den mandlige vikar får mest. Hun bliver vældigt nervøs, og vi siger, at vi har ret til lige så høj løn som ham. Først bortforklarer hun det med, at kommunen har et system med individuel lønfastsættelse, og at han fik så høj løn, fordi at der virkelig var behov for folk netop da, at det var en krisesituation. Vi giver os ikke og siger, at det stadigvæk er diskrimination. Hun tilbyder os individuelle lønsamtaler, hvilket vi accepterer. På de her lønsamtaler kan vi fremlægge vores meritter og ansættelsesbevis, og så øger vores chef lønnen, efter at hendes overordnede har givet grønt lys. Alle får forhøjet deres løn med ca. 500 kroner fra og med juni. Efterfølgende indså vi, at det var dumt at gå med til individuelle lønsamtaler, og at vi skulle have stået fast, for så havde vi måske fået mere. Men på grund af, at vi samlede os en eftermiddag, fik vi alle kroner mere i løn den sommer! på bekostning af konkurrence. En af udtryksformerne for den nye bølge af anarkistisk organisering skal findes i oprettelsen af nye selvstyrende institutioner, konstrueret omkring en flad struktur uden chefer eller overordnede og hvis indhold og organisering er baseret på ikke-kommercielle præmisser. Historien er oversat fra Hopsnackat, der blev udgivet i 2010 på svensk af Francis Tuulaskorpi og indeholder 35 korte fortællinger om fra forskellige arbejdspladser: om hunde på lagret, bingostrejke, underpræsterende kokke, fnisende bagere, vikarer, praktikanter og lærlinge, som ikke finder sig i noget. Den har ISBN

5 KAPITALISMEN OG VERDENS TILSTAND Direkte Aktion #5 EN VERDEN SOM SULTER 50% af den mad, som produceres, bliver kasseret, før den når tallerkenen. 870 millioner mennesker i verden sulter. 41% af verdens aktiver ejes af 0,07% af jordens befolkning. $$$ 3 milliarder mennesker lever for under 2,5 amerikanske dollars om dagen. Det svarer til 12% af verdens befolkning. 3% ejes af de fattigste 67%. 8 9 FACEBOOK.COM/FAKTAOMKLASSAMHALLET

6 Erhvervsskole reformen stinker Daniel Holst Petersen Erhvervsskolereformen er en forfærdelig omgang rod, som ikke er skabt for at styrke de tekniske skoler, men som har til formål at skabe splittelse iblandt arbejdere og gøre os bange ved at lægge pres på os. I stedet for at opgradere vores uddannelser vælger politikerne at bruge dem som sociale parkeringspladser. Samtidigt udelukker de en masse fagligt kompetente unge, som faktisk brænder for de håndværksmæssige fag. Jeg har taget murergrundforløb på Teknisk Skole Nørrebro, og på trods af, at mine lærere har været eminente, så har jeg bekymret mig om, hvordan jeg nu skal finde en praktikplads og hvilken påvirkning uddannelses- og kontanthjælpsreformerne vil have på min fremtid og mit uddannelsesforløb. Jeg har hørt, at Danmark har brug for flere håndværkere på arbejdsmarkedet, og at vores håndværkere er dygtige, men uddannelsesinstitutionerne har længe haft alvorlige problemer. Frafaldet ligger over 50 %, og der er ikke nok praktikpladser. Der er behov for forandringer, men de nye reformer vil kun gøre ondt værre. Inden for uddannelsespolitik snakker man ofte om, at vi skal passe på med at dele befolkningen op i et A- og B-hold. Det er et fornuftigt princip, men de reformer, som bliver gennemført strider klart imod det. Ved at indføre karakterkrav på de tekniske skoler og et endnu højere karakterkrav på gymnasierne, deler vi tydeligt befolkningen op i hold, både socialt og økonomisk. Nogle gange står man over for problemer, som ikke er samfundets skyld. Nogle mennesker kan bare ikke finde ud af at opføre sig ordentligt og er totalt uimodtagelige over for hjælp og vejledning. Men når statistikker viser, at en kæmpe del af folkeskoleeleverne i Danmark ikke formår at lære dansk og matematik, så er det fuldstændig irrelevant at tale om dovne individer. Vi har at gøre med et strukturelt problem, som kun kan løses ved at kigge på, hvordan samfundet hænger sammen. Danmark er i krise, og politikernes reformer er lappeløsninger, som aldrig vil kunne få flere i uddannelse eller skabe flere arbejdspladser. Vores system har skubbet en stor gruppe af børn og unge ud på et sidespor i løbet af folkeskolen, og politikernes løsning er at fjerne det sociale sikkerhedsnet for denne gruppe. Det vil ikke kun blive et problem for de socialt udsatte. Det er noget, som rammer os alle. Mange arbejdsløse bliver nu tvunget ud i at stjæle andre borgeres ejendom for at kunne forsørge deres familie, samtidig med at byggeriet går i stå

7 På grund af de nye karakterkrav siger regeringen, at unge vil blive sorteret fra de tekniske skoler. Men ud af alle håndværkere, der fik svendebrev i 2011, havde kun 60 % bestået dansk og matematik i folkeskolen det er altså en uretfærdig og ligegyldig frasortering. Det giver lige så meget mening som at sortere eleverne efter om de er venstrehåndede eller hvor mange fregner de har. Karakterkravet bærer tydeligt præg af, at reformen er udviklet af akademiske politikere, som ikke forstår andre kvaliteter end boglige egenskaber. De forstår sig faktisk slet ikke på værdier i livet, som ikke kan måles i tal. Kontanthjælpsreformen og teknisk skole De nye kontanthjælpsreformer vil også sætte et stærkt præg på teknisk skole. Hvis man er under 25 år og ikke kan finde et arbejde, så kan man ikke få kontanthjælp længere. I stedet er man tvunget til at gå på teknisk skole, hvor man så kan få SU. Det vil uden tvivl forringe kvaliteten af vores uddannelse, at vi skal dele plads med nogle, som er tvunget ud i en tilfældig uddannelse. Det sender et signal om, at teknisk skole er for de dumme børn. Hvorfor spilder vi også penge på at tvinge folk i uddannelse, når der ikke er nogen arbejdspladser og når folk ikke DOBBELTMORAL Der sidder 179 politikere i folketinget, og ingen af deres børn går på en håndværkeruddannelse. Det giver jo meget god mening, for politikerne ved rigtig godt, at de tekniske skoler har massive problemer. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne

8 4000 studerende protesterede imod karaktermur på ungdomsuddannelser. brænder for det? Det er faktisk rigtig dyrt at have en elev på teknisk skole. Det er generelt endnu dyrere end gymnasiet, fordi vi skal bruge byggematerialer og dyrt værktøj. Så det ville jo give mere mening bare at give de arbejdsløse nogle penge, og så kan de bruge deres fritid på at søge jobs eller blive iværksættere. Vores skole skal nu bruges som et sted, man parkerer social-politiske problemer og umotiverede unge. Det er en situation, alle taber på, og vores uddannelse vil blive gjort endnu mindre attraktiv for os, som faktisk brænder for vores fag. Der er allerede 50 % frafald fra uddannelserne, og disse tiltag kommer kun til at gøre skolerne mindre attraktive for dem, som har noget at komme med. Hvis man så ikke har høje nok karakterer til vores skole, så bliver man som arbejdsløs tvunget til at tage en uddannelse som erhvervsassistent. Der vil man i løbet af to år blive uddannet til at være hjælper for håndværkere, men man kan ikke engang vælge hvilken form for branche, man vil beskæftige sig med. Den lokale kommune bestemmer på dine vegne, om du skal være andenrangs VVS er eller andenrangs maler. Regeringen forsøger ikke at lægge skjul på, at man bliver trænet til at være i bunden af samfundspyramiden. Det forstår man med det samme ud fra den grimme jobtitel. Stoledans Hvis man ikke er socialt eller fagligt i stand til at passe sin uddannelse, så vil der ikke være andre tilbud end fattigdom og kriminalitet. Når jeg ser på disse nye reformer, er det min klare opfattelse, at langt flere mennesker vil blive skubbet uden for samfundet. Med al denne skræmmesnak så har jeg sikkert givet dig lidt ekstra motivation til at forsøge at klare din uddannelse, så du ikke skal ende op som erhvervsassistent eller ufaglært. Men jeg håber også, at du lader dig motivere til at forsøge at ændre det politiske system for hvis ikke der sker noget snart, så kan vi ikke bruge vores uddannelser til en rygende fis. De seneste år har gymnasierne fået flere penge, imens de tekniske skolers budget ikke er steget, og det er på trods af, at de skal håndtere en større arbejdsbyrde. Mens politikerne negligerer vores uddannelse, tvinger de med den nye reform vores lærere til at arbejde flere timer om ugen. Dette sætter dem i en rolle, hvor de har mindre tid til faglig forberedelse og i større og større grad indtager rollen som en form for socialarbejder, hvis primære funktion er, at tage hånd om elever med sociale problemer. Hvis ikke vi elever begynder at tage ansvar for vores uddannelse, så kører det helt ud over kanten der er ikke nogen som kommer og gør det for os! På vores skole har det været meget svært at organisere eleverne. Som regel er man kun på skolen nogle få måneder, inden man skal videre i skolepraktik eller på læreplads, og det er ikke særlig lang tid, hvis man skal engagere sig i at forbedre institutionen eller skabe sammenhold. Vi har ikke skabt den økonomiske krise. Problemerne er skabt af tidligere generationer og af et højere socialt lag i samfundet. Nu skal vi unge håndværkere betale for bankmænd og politikeres store fest. Den økonomiske krise er blevet de almindelige borgeres problem, og den øverste procent af samfundet er kun bekymret i det omfang, at resten af os vågner op og laver ballade. Det er bl.a. derfor, at reformerne presses igennem i hastværk, så en fjerdedel af befolkningen står nøgne med en tønde om livet, inden vi forstår, hvordan vi blev røvrendt. Vi står i en skod-situation rent økonomisk og ressourcemæssigt, men det er muligt at finde en løsning, hvor vi hjælper hinanden og deler byrder såvel som ressourcer. Vi skal til at bygge nogle redningsbåde, og det kan kun gå for langsomt

9 SPOT PÅ ULIGHEDEN Direkte Aktion #5 Tuborg Havnepark Ådals parken I 2013 blev 6 ud af 10 af Danmarks dyreste lejligheder solgt i Tuborg Havnepark. Gennemsnitsprisen er på knap 10 millioner kr. Den dyreste lejlighed blev solgt til kr Huslejen i Ådalsparken ligger på mellem og kr. Selv ved den dyrest mulige husleje ville det tage en familie 241 år, før det samme beløb vil være brugt, som den dyreste lejlighed i Tuborghavn.

10 Evolutionens prins og den gensidige hjælp Janus B. Rønbach Mange har en forestilling om, at vi har behov for staten, og at almindelige mennesker nærmest vil angribe hinanden det øjeblik, politiet ikke er til stede. Anarkisten Peter Kropotkin mener dog, at dette er en urealistisk tanke, der ikke tager højde for, at mennesket faktisk ønsker det gode for hinanden. Hans menneskesyn er et opgør med ethvert autoritært samfund og et stærkt argument for et frit samfund, hvor samarbejde og lighed styrer i stedet for konkurrence og tvang. Den russiske anarkist, filosof og naturforsker Peter Kropotkin levede fra 1842 til Han var søn af den russiske adel og havde titel af prins. Hans værker omfatter emner inden for økonomi, etik, historie og studier af naturen, som var hans akademiske felt. Det var da også netop med udgangspunkt i sine naturstudier, at Kropotkin udviklede sin teori om den gensidige hjælp som et evolutionsprincip. Dette princip sætter han så i forbindelse med sine egne tanker om menneskets historie og det gode samfund i bogen Gensidig hjælp en evolutionsfaktor. Evolutionsteorien Den engelske naturforsker Charles Darwin ( ) udviklede evolutions teorien, som hævder, at menne sket og alt andet liv er udviklet på baggrund af en naturlig udvælgelse. Den natur lige udvælgelse sker på baggrund af en række faktorer, som afgør hvor til pasningsdygtig den enkelte art er i sit forsøg på at overleve i naturen. På Kropotkins tid var evolutionsteorien domineret af en bestemt forståelse, blandt andre udtrykt af biologen Tho mas Huxley ( ) i hans bog Struggle for Existence and its Bearing upon Man fra Her fremlægger Huxley en forståelse af mennesket, som sætter fokus på den kamp for overlevelse, der forgår i naturen, og hvordan den ne kamp præger menneskets natur. Hux ley hævdede, at det primitive menne ske ekisterede i en tilstand, hvor alles kamp mod alle var den almene lov. Menneskets naturlige tilstand betragtes altså som en konstant kamp for overle vel se over de ressourcer, som findes i naturen. Det vil sige, at det er den stær keste, i snæver forstand, som under disse be tingelser vil vinde evolutionskapløbet. Dette kapløb denne konstante krig præ ger således menneskets natur, da den skarpe konkurrence har formet os. Kro potkin hævder, at denne forståelse af e vo lutionen ligger i direkte forlængelse af det menneskesyn, som en gut ved navn Tho mas Hobbes kom med, hvor menne sket lige netop forstås som et primitivt væsen, der konstant er i krig med sig selv, når det befinder sig i naturtilstanden. Derfor bliver det da også netop et argument for Huxley ligesom for filosoffen Thomas Hobbes ( ) at vi har brug for en stat, der kan undertrykke men neskets naturlige trang til krig

11 Kropotkin kritiserer dog Huxley og hans ligesindede for at indsnævre for stå el sen af de faktorer, som afgør den evolutionære udvikling. På trods af, at Darwin selv ønskede en bredere for ståelse, som inkluderede adskillige fak torer, var Huxleys forståelse i høj grad præget af et fokus på overlevelses kampen. Darwin advarede ligefrem imod at bruge hans teori i så snæver forstand, at det blev reduceret til en kamp mellem separate individer om stumper af ressourcer for den enkeltes overlevelse. Kropotkin hævder, at der er langt flere faktorer, som afgør, hvem der er den mest tilpasningsdygtige i naturen. Her under er den individuelle kamp for overle velse bare én ud af flere. Det er altså vigtigt for Kropotkin at påpege, at naturen for ham ikke er udtryk for det onde og bestialske. Derimod findes der en række faktorer, som skubber menneskets natur i forskellige retninger. En af disse faktorer er den gensidige hjælp, som Kropotkin i sit forfatterskab vælger at lægge vægt på, netop fordi der mangler en modvægt til den gængse opfattelse. Den gensidige hjælp Kropotkins argumenter baserer sig på undersøgelser af naturen, han selv har foretaget på sine mange rejser i blandt andet Sibirien, samt undersøgelser af men neskets historie. Kropotkin mener ikke at kunne finde bevis for den hensynsløse alles kamp mod alle, som blandt andet Huxley fremstiller som den dominerende evolutionsfaktor. Derimod har han observeret, at der inden for de enkelte arter var en enorm brug af gensidig hjælp for at kunne overleve. Denne brug af hinandens hjælp førte Kropotkin i retningen af at forstå den gensidige hjælp, som en vigtig faktor for den enkelte arts overlevelse og evolutionære udvikling. Gensidig hjælp skal altså forstås som et instinkt, der er opstået hos et væld af arter gennem en ekstremt lang evolutionær proces, så de kan overleve i naturen ved hjælp af hinandens styrke. Dette instinkt skal ikke forstås som et udtryk for kær lighed eller sympati. Det skal forstås som en indbygget trang til at hjælpe andre som et instinkt, der er udviklet gen nem en lang evolutionsproces. Når du ser din nabos hus brænde og uden tan ke stormer til for at hjælpe, eller når en flok vildheste slår ring for at beskytte hin anden mod et ulveangreb, eller når ulvene former en jagtgruppe, så kommer den gensidige hjælp til udtryk. Det er en anerkendelse af en fælles lighed, som styrker alle, der hjælper hinanden. Gensidig hjælp og staten Idéen om den gensidige hjælp baserer sig dog også på en historisk gennemgang af menneskets samfund og de aktører, som udspiller sig her. Statens opståen og dens rolle i historien er ikke en historie om retfærdighed, men om erobring og un der trykkelse. Kropotkin leverer i sin bog en lang række eksempler på den po sitive rolle, den gensidige hjælp har spil let i mennesket historie, og på den negative rolle, som staten har haft. Eksempelvis beskriver Kropotkin, hvor dan de oprindelige lokalsamfund i Tyskland fungerede, faktisk ganske u af hængigt af nogen som helst statslig ind blanding. Disse lokalsamfund formåede at skabe et velfungerende vejnet, et kæm pe handelssystem og meget mere, ude lukkende ved gensidigt at hjælpe hinanden og samarbejde. Senere, da mange af disse lokalsamfund havde ud viklet sig til byer, havde de nogle langt mere demokratiske strukturer, end de dele af landet, der var underlagt en konge magt. Det var også disse byer, der blev til nogle af middelalderens og re næssan cens republikker med regelmæs sige valg og et væld af organisationer, som baserede sig på gensidig hjælp. For ek sempel var de faglige laug, der var en slags forløber for fagforeningen, en kæmpe hjælp for udviklingen af de for skellige håndværk. I både Danmark, Nor ge og Sverige eksisterede der i hund redvis af år bonderepublikker, som var uden for kongernes magt, og som var meget velfungerede og rige. Statens rolle derimod har været en lang og tragisk fortælling om undertrykkelse, erobringer, udnyttelse og masser af død. Et eksempel ud af et hav af eksempler, som Kropotkin nævner, kun ne være imperialismens historie, hvor vi ser statens rolle som erobrer og udsletter af utallige folkeslag. Den fører krig overalt, hvor den kommer indbygget trang til at hjælpe andre 20 21

12 frem, underlægger sig hele områder og tvinger befolkningerne til underkastelse. Kropotkin argumenterer altså for, at staten ikke alene er unødvendig grundet den gensidige hjælp, som historisk har vist sig at virke, men også, at staten genererer en række negative konsekvenser som følge af dens iboende tendens til tvang, dominans og krig, hvilket historien tydeligt viser. Historisk set findes der altså ifølge Kropotkin ingen stater, der er opstået på baggrund af gensidig hjælp eller frivilligt samarbejde. De fleste stater er derimod opstået på baggrund af erobringer og tilegnelser af rigdomme på bekostning af andre. Kropotkin argumenterer for, at historien viser, at staten er et onde, og at det at bruge staten som sikkerhed for, at mennesker ikke slår hinanden ihjel, er at hyre et monster, der ender med at gøre langt mere skade, end enkelte grupper eller individer er i stand til. Det moralske kernepunkt for Kropotkins indsigelser imod staten og dens autoritet er, at mennesket grundlæggende betragtes som født med et instinktivt ønske om at handle efter det fælles bedste. Staten betragtes derfor som et system, der forvrænger denne drift i mennesket og påtvinger det at handle efter andre drifter. Dette står i skarp kontrast til det gængse menneskesyn, som netop argumenterer for statens legitimitet på baggrund af menneskets dyriske ondskab, som statens funktion er at holde nede. Denne forskel i menneske- og natursyn er netop den moralske kernediskussion, når man diskuterer statens legitimitet. Det er da også det, som Kropotkins teori drejer sig om. Kropotkin og anarkismen For Kropotkin har denne instinktive drift til at hjælpe andre til at handle efter hvad der er bedst for fællesskabet betydning for mere end blot evolutionsteorien. Den har også betydning for menneskets og samfundets moralske grundlag. Lige som Huxley konkluderer, at alles kamp mod alle, har betydning for menneskets ageren, og derved også samfundets mulige udformning, så mener Kropotkin, at tilstedeværelsen af den gensidige hjælp i menneskets natur skaber et nyt grundlag for den menneskelige moral. Den gensidige hjælp kan skabe grundlag for moralske følelser i mennesket, men dog ikke således, at man af den gensidige hjælp kan udlede en bestemt moral. Den indvirker blot på og danner grundlag for nogle af de følelser, der påvirker vores moral og skaber muligheden for, at mennesket kan anerkende lige rettigheder og lige muligheder for alle. Betingelserne for, at et menneske eller et dyr handler i forlængelse af den gensidige hjælp, er altså ikke, at denne føler kærlighed eller sympati. Det er derimod et indbygget instinkt, som gør det muligt at anerkende vores fælles rettigheder og værd. Kropotkin anerkender som nævnt de selvhævdende drifter i mennesket. Forskellen mellem ham og Huxley er dog, at han ikke anser dem som fuldkomment dominerende, men som én faktor blandt mange, hvor gensidig hjælp er lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Ikke fordi han tror, at denne drift nødvendigvis er stærkere, men fordi Kropotkin ønsker at fremelske den gensidige hjælp, fordi han tror på denne drift som det bedste grundlag for et godt samfund. Dette fordi et samfundet ikke vil fungere, hvis alle var i konstant kamp med hinanden, eller måtte være ekstremt undertrykkende, brutalt og autoritært for at holde instinkterne nede, hvis disse blot var rent selvhævdende og voldelige. Afslutningsvis kunne man argumentere for, at det rent selvhævdende menneske, som Huxley opstiller, virker noget kontraintuitivt. De fleste mennesker går ikke rundt i deres hverdag og frygter deres medmennesker, eller antager, at folk, der hjælper hinanden, blot gør det for egen vinding. Derimod virker det mere rigtigt med Kropotkins balancerede forståelse, hvor adskillige evolutionære faktorer på virker vores handlinger, som altså også kan være til det fælles bedste. I den sammenhæng åbner den gensidige hjælp op for muligheden af, at menne sket i langt højere grad kan selvorganise re sig og leve i fred uden nødvendigvis at forfalde til brutal overlevelseskamp og uden at have behov for en stat til at holde instinkterne nede, da disse in stinkter kan danne grundlag for moralske følelser. Disse moralske følelser skaber grundlaget for at organisere samfundet uden autoritet, såfremt man skaber de rette rammer for den gensidige hjælp

13 Boosterbag Træt af at din løn eller din SU ikke rækker til andet end spaghetti med ketchup og dåsetomater? Du ved vel allerede, at dem du arbejder for og køber ind hos profiterer på arbejderklassens - DIN klasses arbejde, blod og sved? Vi har allerede betalt for den mad, gennem vores arbejde! Det er os der har produceret den. Direkte Aktion kommer her med en guide til, hvordan du får det med hjem som er dit, uden at du bliver nødt til at overleve på nudler måneden ud. Bare husk at gå efter de store fisk, når du vælger hvor du vil shoppe gratis. Det er jo lidt nedern, hvis du gør det i en lille privatejet forretning, men ikke hvis du gør det i f.eks. Illum, Magasin, eller i Mærsk-koncernens Netto og Føtex. TRIN 1 Saml materialerne sammen. Gaffa, sølvpapir, en ornli saks og en papkasse

14 Direkte Aktion #5 Forår 2014 Direkte Aktion #5 TRIN 2 TRIN 5 Pak kassen ind i sølvpapir, mindst tyve lag. (antallet af lag er der forskellige meninger om, men redaktionen har gode erfaringer med tyve lag) Vend kassen og gentag de tyve lag igen. Nu skal du finde en taske eller måske en stofpose du kan skjule din boosterbag inde i. Sørg for at den passer ok godt ned i tasken og at du kan åbne tasken, uden at man kan se hvad du har i den. TRIN 6 TRIN 3 Tid til at teste din boosterbag! Start et sted hvor du er komfortabel med at bruge den. Måske dit lokale bibliotek, eller et andet sted der er meget roligt. Prøv at svinge din boosterbag gennem alarmbuerne, imens du har en vare eller noget i hånden. Så kan du altid undskylde dig med, at du kom for tæt på hvis det begynder at hyle. En anden måde er bare at være parat til at spæne og drible ind forbi Illum og finde dig en nice kjole, skjorte whatever..! Selvfølgelig skal du ALTID være forberedt på at lorten rammer viften og du bliver nødt til at at tage benene på nakken! Klip en af kassens sider op, så du får en åbning med et låg. Brug så tapen rundt om hele kassen, det er vigtigt at ALT sølvpapir bliver dækket helt. TRIN 4 Tag papkassen ud og tape hele indersiden af den sølvpapirs-kasse der bliver tilbage. Dette gøres både for, at forstærke din boosterbag så den kan bruges flere gange og for at den ikke skal tiltrække sig unødvendig opmærksomhed. Det anbefales at bruge sort tape til indersiden af tasken. 26 Forår 2014 ADVARSEL! Det er ulovligt at være inde i en butik med en boosterbag! Uanset om du har kommet ting ned i den eller ej. Du kan blive dømt for forberedelse til tyveri. Hurtige sko og en god kondi er din ven! 27

15 Fra krise til gensidig hjælp Marie-Louise Thygesen MCCH s apoteksafdeling Fra venstre ses frivillige Vassiliki Iliopoulou, George Vichas og Christo Sideris med doneret medicin. George Vichas og Christo Sideris er nogle af dem, der var med til at starte initiativet tilbage i Til højre ses græsk-australske Constantine Papagianopoulos, der repræsenterer en græsk-australsk gruppe, der samler ind til medicin til de græske klinikker. Vi var to personer, der i foråret 2014 sammen besøgte en af de 40 selvstyrende sundhedsinitiativer i Grækenland. Disse initiativer er blomstret op som en reaktion på den nedskæringspolitik, der fulgte den økonomiske krise. Det sker både i kraft af behov og som politisk modstand. Vi fik kontaktet og lavet en aftale med Metropolitan Community Clinic at Helliniko i Athen, som ville facilitere to dages information om klinikkens komplekse virke i midten af februar. Vi finder Metropolitan Community Clinic at Helliniko (MCCH) i en gammel amerikansk militærbase ved metroens endestation Helliniko. Kommunen har stillet bygningen til rådighed som en konkret opbakning til initiativet. MCCH har eksisteret siden 2011, hvor de i december åbnede en sundhedsklinik med 60 frivillige, heraf 17 sundhedsprofessionelle. I dag kører klinikken på daglig basis med hjælp fra de i alt 230 frivillige og har kunnet yde sundhedshjælp i tilfælde siden åbningen. Her yder de primær sundhedshjælp, tandlægehjælp og sagsbehandling for dem, der spilles økonomisk ud af sundhedssystemet, og der uddeles medicin fra klinikkens apotek. Alt sammen gratis og på frivillig basis. Det ligner umiddelbart en NGO eller nødhjælpsorganisation. Men initiativet går længere end blot at levere sundhedshjælp og afbøde krisens konsekvenser. De frivillige betragter det som meningsløst at yde sundhedshjælp i sig selv uden samtidig at kæmpe for dem, der er berørte af de offentlige nedskæringer en kamp, der føres gennem information, dokumentation og konfrontation. Klinikkens formulerede mål er at yde sundhedshjælp til alle, der efterspørger det, at øge opmærksomheden på den sundhedspolitiske situation og være en selvstyrende politisk organisationen uden partipolitisk tilknytning. Uden sundhedsforsikring ingen hjælp Folkene bag initiativet MCCH mødtes i forbindelse med de demonstrationer, der fandt sted over sommeren 2011 foran parlamentet i Athen, hvor titusinder gik på gaden i protest mod de planlagte offentlige nedskæringer, som var en betingelse for låneaftalen fra maj Nedskæringer som for alvor kunne mærkes inden for det græske sundhedssystem, der er blevet skåret ned med en tredjedel siden Det kommer til udtryk i lukninger af sygehuse og massefyringer, færre hænder og et væld af forringelser. Udstyr bliver ikke fornyet eller importeres brugt fra Kina. Dyr behandling som kemoterapi og insulin forsvinder som offentlige sundhedsydelser, men også børnevaccinationsprogrammer mod mæslinger og stivkrampe nedprioriteres. Samtidig har brugerbetaling sneget sig ind både på hospitaler og på apoteker. Den offentlige sundhedsforsikring i Grækenland udløber efter ét års ledighed, og med den stigende arbejdsløshed 28 29

16 er der mange, der falder ud. Andre har mistet forsikringen pga. gæld til staten. Aktuelt står 3 mio. grækere uden sundhedsforsikring. Tidligere ville dette ikke have den store betydning i forhold til retten til sundhedsydelser, men det har ændret sig. Står man nu uden offentlig sundhedsforsikring, er der ingen økonomisk hjælp til sundhedsydelser. Et af de mange groteske eksempler på håndhævelse af denne nedskæringspolitik er kvinden, der blev nægtet at få sit nyfødte barn udleveret, fordi hun ikke var forsikret og ikke kunne betale omkostningerne for fødslen. Et andet eksempel er manden, der blev offer for et syreangreb og som stod til at miste sit hjem, fordi han blev indlagt på en intensiv-afdeling. Han var arbejdsløs, stod uden forsikring og havde ikke mulighed for at betale regningen, da han blev udskrevet. Han fik en måned til at betale hospitalsregningen ellers ville han få sit hus sat på tvangsauktion. Konsekvenserne for dem, der behandles, har medført, at nogle sundhedsprofessionelle inden for det offentlige omgår reglerne og helt lader være med at spørge efter sundhedsforsikring. Politikken presser især dem, der lever med en sygdom. Både kronisk syge og kræftramte kan ikke få statsstøtte til livsnødvendig medicin og må selv betale. Mange, som ikke har økonomi til at betale omkostningerne, tvinges ud i et dilemma, hvor helbred stilles op imod risikoen for at miste hjemmet og gøre familien hjemløs. Det tvinger folk ud i drastiske besparelser på husholdningen, der fx betyder, at nogle familier lever uden vand og el. Fra sundhedsforsikring til nødhjælp Situationen har betydet, at nogle græske nødhjælpsgrupper vælger at støtte klinikker som MCCH med insulin, antibiotika og babyformula til det stigende antal af underernærede småbørn, samt med medicinsk udstyr, der tidligere ville blive sendt til Burkina Faso eller Gaza. Samtidig har den græske afdeling af NGO en Doctors of the World valgt at lukke tre afdelinger i afrikanske lande for at bruge ressourcerne i Grækenland. NGO en står bl.a. for at yde gratis sundhedshjælp og fortæller, at de har oplevet en drastisk ændring på få år. Hvor de tidligere primært ydede hjælp til papirløse, der ikke kunne få hjælp i det offentlige sundhedssystem, oplever de nu 4-5 gange så mange græske statsborgere, der henvender sig. De har desuden kunnet mærke den økonomiske krises konsekvenser i stigningen i antallet af hjemløse. Alt imens fortæller de græske regeringsstyrede medier en anden historie. Sundhedsministeriet har både nationalt og internationalt afvist behovet for ændringer i politikken ang. manglende sundhedsforsikring og dermed også eksistensen af de mange, der ikke oplever at kunne få hjælp fra det offentlige sundhedssystem. Imens har sundhedsministeren Adonis Georgiadis om forringelsen af sundhedssystemet udtalt, at de ser det mest som en konsekvens af tidligere korruption og dårlig ledelse inden for sundhedsvæsnet 30 31

17 og nu manglende evne til at omstille sig efter et mere rimeligt budget. MCCH s frivillige fortæller, at mange grækere enten ikke har kendskab til situationen eller holder fast i troen på, at intet er forandret; selv familiemedlemmer til de frivillige tror ikke på de personlige historier, som beretter fra klinikken. Det er i dette lys, at MCCH s andet mål findes oplysningsarbejde, dokumentation af den aktuelle situation og at konfrontere de m, der sidder ved magten. Dokumentation oplysning konfrontation Dokumentationsarbejdet består bl.a. i at undersøge de udtalelser og påstande, der kommer fra regeringens side, og sammenholde dette med realiteten, som de oplever den. Her har organisationen en gruppe, der laver et kæmpe stykke journalistisk arbejde med at tjekke alle udtalelser efter i sømmene. Dertil kommer også dokumentation af de konkrete historier om de sygdomsramte, man møder i klinikken. På den måde hænger sundhedshjælpen sammen med dokumentationsarbejdet. Oplysning foregår igennem sociale medier og blogs og har betydet, at man har kunnet nå ud ud især internationalt med henvendelser fra medier som BBC, Washington Post og NY Times. Dette arbejde har også medført, at repræsentanter fra MCCH har kunnet mødes med det græske sundhedsministerium, fremsætte problemstillinger og kræve handling. Gruppen har også været repræsenteret til et møde med den komité, der er nedsat i Europa-parlamentet for at undersøge konsekvenserne af den såkaldte trojkas krav om en stram sparepolitik. En selvstyret organisation Det tredje mål hos MCCH er at være en effektiv selvstyrende organisation med direkte demokrati. MCCH har struktureret sig i selvstyrende teams inden for forskellige grupper lægerne, administratoren, dem, der organisere apotekerne, osv. Imens tages større beslutninger på en åbent stormøde, der afholdes jævnligt. Her er det muligt for alle at være med til at forme organisationen og foreslå ændringer i regler og procedurer, så længe det ikke gælder de dele, der vedrører essentielle områder af organisationens politik

18 MCCH har erfaret, at en kompleks selvstyret organisation kan fungere på daglig basis. Baggrunden for denne succes findes i de helt konkrete mål med organisationens eksistens, den demokratiske struktur og i den sociale belønning, der opleves ved at være en del af bevægelsen. Trojkaen er et samarbejde mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF), som udarbejdede strenge krav til den økonomiske politik i Grækenland til gengæld for at låne dem penge til at komme gennem krisen. Ud fra et større perspektiv er MCCH blot én af de klinikker og apoteker, der to gange om måneden repræsenteres på et regionalt stormøde mellem Athens 11 selvstyrende sundhedsinitiativer, hvor der samarbejdes omkring planlægning af demonstrationer, deling af viden og erfaringer. På daglig basis samarbejder klinikkerne ved at supplere hinanden med medicinske materialer, faglig ekspertise og kontakter inden for det offentlige og private sundhedsvæsen, der har valgt at omgå reglerne for at yde gratis hjælp. En bevægelse Klinikkerne samarbejder også om at arrangere demonstrationer og andre manifestationer. Vi havde mulighed for at deltage i en demonstration i Athen, som var en af mange, der foregik foran nogle af byens kræfthospitaler. Demonstrationen forløb med de sædvanlige kampråb og taler, men den sluttede med et møde mellem repræsentanter fra klinikkerne og hospitalets personale med intentionen om at etablere et samarbejde under jorden om ydelser til kræftpatienter uden sundhedsforsikring eller mulighed for at betale. Et godt eksempel på oplysning og praktisk handling, som bliver til konkret modstand mod de sundhedspolitiske rammer, som bevægelsen arbejder mod, og på den måde er der heller ikke tale om ønsket om at etablere et parallelt sundhedssystem. Klinikken MCCH ønsker ikke og kan ikke overtage en offentlig funktion; de betragter sig selv som en midlertidigt løsning. Rent praktisk vil projektet, der primært kører på materielle donationer, løbe tør for ressourcer, og donorernes mulighed for at donere bliver mindre med tiden. MCCH ønsker ændringer ikke blot en regeringsrokade. De ønsker ansvarstagen for de mange grækere, der lider under regeringens besparelser ifm., hvad de kalder for EU s neoliberale eksperiment. Et eksperiment, som mange af dem, vi taler med, forudser vil blive gentaget i andre EU-lande i fremtiden. MCCH betragter deres virke som en del af en folkelig modstand, hvor folket står på egne ben og forsøger at hjælpe hinanden. Juraprofessor Costas Douzinas har udtalt sig om denne modstand som et angreb med to mål: For det første angribes den neoliberale kapitalisme, der er baseret på en forestilling om, at vi alle skal forvandle vores krop og sjæl til små virksomheder og gøre selve vores eksistens til en iværksættermulighed. For det andet angribes det, som filosoffer har kaldt en postpolitisk tilstand, dvs. en politisk situation, hvor folk har vendt ryggen til konventionel politisk deltagelse, fordi de ikke føler, det gør nogen forskel. Men Douzinas går endnu længere. Han taler om Grækenlands modstand som et billede på fremtiden for mange europæiske lande: Hvis det lykkes et lille land som Grækenland at konfrontere den finansielle kapitalisme og neoliberale ortodoksi og opretholde et alternativt program, vil det give Europas befolkning, ja hele verden, en kæmpe dosis optimisme og håb. Det vil vise, at modstand betyder noget, og at den eneste kamp, der ikke kan vindes, er den, man ikke tager op

19 Anmeldelse ILLEGAL! nu som blad Rasmus Pinnerup I efteråret 2013 kom noget nyt til verden. ILLEGAL! er et kulturmagasin om stoffer. Ikke en velmenende brochure fra Sundhedsstyrelsen og ikke en romantisk reklame for det vilde trip, men et udogmatisk kig på stoffernes og stofbrugernes verden på godt og ondt, der blæser til kamp mod den fejlslagne og dybt skadelige krig mod stoffer og i stedet taler for en pragmatisk, progressiv og grundlæggende libertær tilgang til emnet. Hvis du færdes i det københavnske er du nok allerede stødt ind ILLEGAL! måske uden at vide det for bladet sælges nemlig ofte foran hovedstadens butikker og på stationer af afhængige stofbrugere og legale indvandrere, som de skriver på forsiden, og allerede dét er ILLEGAL! i en nøddeskal. Bladet er i øjenhøjde med dem, der bruger stofferne, hvad enten de er afhængige eller ej, og taler for en tilgang til stoffer, der forkaster myter og skræmmekampagner og ser på, hvad der faktisk virker. Hvis en afhængig stofbruger kan tjene kr. på at sælge 50 eksemplarer af ILLE- GAL!, behøver han ikke stjæle din iphone for at få til dagens fix, og det er godt for både ham, dig og folk omkring jer. ILLEGAL! blev lanceret i september 2013, og i skrivende stund er der udkommet tre udgaver. Det lille næsten kvadratiske magasin passer i frakkelommen og koster 40 kr. på gaden, hvoraf 20 kr. går direkte til sælgeren. Som initiativtager står Michael Lodberg Olsen, der bl.a. tidligere har taget initiativ til Fixelancen en aflagt ambulance ombygget til Danmarks første private fixerum, hvor stofbrugere kan indtage deres stof under forsvarlige forhold med hjælp fra sundhedsfagligt personale og dermed undgå nogle af de mest alvorlige og stigmatiserende aspekter af det at være stofafhængig. Fælles for disse projekter er, at man har indset, at det er så godt som umuligt at tale fornuft til politikerne på dette område. De lytter ikke og fastholder i stedet en politik, som ikke virker, men som til gengæld skader såvel stofbrugerne og deres omgivelser som samfundet som helhed. I stedet henvender ILLE- GAL! sig til folk som dig og mig i håb om, at civilsamfundet kan gøre en forskel, hvor politikerne svigter. Efter af de frivillige kræfter bag Fixelancen havde vist, at det var muligt at drive et fixerum og at det gjorde en reel forskel, blev projektet overtaget af Københavns Kommune. ILLEGAL! erklærer krig mod et halvt århundredes forstokket stofpolitik, og våbnet er nøgtern oplysning til folk flest om stoffer, stofkultur, stofpolitik og de negative konsekvenser af den nuværende symbolpolitik, der blindt insisterer på krigen mod stoffer uden blik for de mange skadevirkninger af denne politik, såvel herhjemme som i producentlandende

20 I stedet insisterer bladet på en klar pragmatisk tilgang: Stofferne er her, og folk bruger dem forbud eller ej. Drop idéen om at komme dem ti livs og sørg i stedet for, at politikken afbøder skadevirkningerne i stedet for at skabe nye. Man indså det under Forbudstiden i USA fra 1920 til 33, hvor alkohol var forbudt, men de illegale markeder blomstrede og mafiaen skød frem overalt. Det er på tide, at man også indser det på stofområdet. Kultur Bladet er imponerende alsidigt i sin tilgang til emnet stofkultur og spænder lige fra anmeldelser af film og musik som Reefer Songs en samling af jazz-numre fra 20 erne og 30 erne med stof-tema og narcocorridos mexikanske narkoballader, der skildrer narkogangsternes vilde liv og som meget imod myndighedernes ønske høres af både gamle og unge over gennemgange af de farligste rusmidler til historien om Silk Road, det største online-supermarked for illegale stoffer nogensinde, som udspandt sig på The Deep Web, internettets digitale underverden. Alt er det skrevet kort, fængende og lettilgængeligt. reefer, n., (slang) a marijuana cigarette Tilgængeligheden understøttes af magasinets billedside, der indeholder masser af guf for øjnene og tankerne. Bladet er holdt i sort-hvidt, men billederne fremstår alligevel sært indtagende, ikke mindst i de mange collager, der bl.a. giver indtryk fra den amerikanske hærs forsøg med at give soldater LSD og fra en filmfestival organiseret af sexarbejdere. og politik En mindst lige så stor del af ILLEGAL! udgør de indslag, der handler om, hvordan vi som samfund forholder os til stoffer. Linjen er klar: Den dominerende tilgang til stofpolitik i Vesten stammer fra 71, hvor Nixon lancerede sin War on Drugs for at komme stofferne til livs ud fra den idé, at når man fører krig mod noget, kan man besejre det, og heri ligger ifølge ILLEGAL! årsagen til de enorme skadevirkninger, som denne gennemført fejlslagne politik har haft. Politikken er baseret på antagelsen om, at man kan komme stofferne til livs, og støtter sig på en række overdrevne myter om deres farlighed. Men stofferne er her, uagtet om vi ønsker det eller ej, og store dele af befolkningen får kontakt med dem og oplever, at myterne er overdrevne. Til sammen udgør dette en farlig cocktail, som skaber enorme kriminelle markeder og driver en masse mennesker ud i kriminalitet, der ellers ikke ville have nogen berøring med disse miljøer, samtidig med at det umuliggør troværdig oplysning om stoffernes reelle farer og et værdigt liv for afhængige stofbrugere. Især den sidste pointe illustreres glimrende ved de mange elementer i bladet, der på forskellige måder sætter skarpt fokus på, hvordan konsekvenserne opleves af stofbrugerne selv gengivet råt og uden omsvøb. Hvad må der gøres? Løsningen er enkel: Opgiv krigen mod stoffer og se på, hvad der faktisk virker. Der findes massevis af undersøgelser, der belægger, at afkriminalisering er en vej frem. Selv om Holland længe har haft en liberal hash-politik har kun ca. 15% af hollændere anvendt cannabis. I Danmark er den tilsvarende andel 30%! Især Portugal fremhæves som et eksempel på et progressivt eksperiment med afkriminalisering. I 2000 ændrede man lovgivningen, så folk, der tages med stoffer til personligt brug, ikke længere behandles af systemet som kriminelle, men i stedes sendes til en sundhedsfaglig konsultation, hvor de får tilbud om (men ikke pligt til) offentlig behandling. Det grundlæggende mål er at få flere afhængige i behandling for deres afhængighed og det virker! ILLEGAL! er hurtig til at understrege, at der stadig findes skeptikere ift. de opnåede resultater og at man ikke med den portugisiske model har fundet en mirakelkur, men noterer sig dog også, 38 39

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand SOCIAL-SUNDHED Fællesskab, fordele og faglig bistand FOA på 5 minutter Social- og sundhedspersonale uden grunduddannelse FÆLLESSKAB, FORDELE OG FAGLIG BISTAND FOA 1 Citat Karen Stæhr Formand, Social- og

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere