Argumentationsteori, Logik og Sprogfilosofi Eksamensopgave 15

Transkript

1 Argumentationsteori, Logik og Sprogfilosofi Eksamensopgave 15 Aske Mottelson Clausen ngp388@alumni.ku.dk Tilvalg Antal anslag: juni 2012

2 a) Argumentationsteori I en leder præsenterer forfatterens sit syn på Danmarks sundhedssystem, der efter hans mening, synes præget af mangel på lighed og solidaritet. Teksten tager udgangspunkt i en kronik af tidligere Etisk Råd formand Ole Hartling, med titlen Solidariteten er på spil. Gennem en række oplysninger om forholdet mellem det offentlige og private sygevæsen, argumenteres for hvorledes privathospitalernes til stadighed større rolle, skaber ulighed i samfundet. Der gives i denne opgave en Fisher-style analyse af argumentet, med henblik på en udredning af de centrale påstande samt at redegøre for den struktur argumentet kan siges at have. På baggrund af denne analyse vurderes om konklusionen logisk følger af præmisserne. Præmissernes sandhedsbetingelser, eller sandsynliggørelsen af disse vurderes, og dette udmunder i en vurdering af argumentets holdbarhed. Analyse Thinking map Da Alec Fishers Thinking Map har sin anvendelse på argumenterende tekster, undersøger vi indledningsvist hvorvidt teksten er argumenterende eller ej. Vi noterer os at tekstens argumentation er opdelt i to; dels en reference og opremsning af Ole Hartlings kronik, og dermed hans argumentation, og dels forfatterens eget syn på sagen. Første del synes ikke udpræget argumenterende, hvorimod anden del ligner et mere traditionelt argument. Første del afsluttes med: En dyster diagnose, og Ole Hartling er ikke hvem som helst i sammenhængen. Netop derfor er der grund til at tage hans advarsel alvorligt. Konklusionsmarkøren derfor bemærkes, og første del afsluttes altså med konklusionen: DK 1 : Netop derfor er der grund til at tage hans advarsel alvorligt. Første del ligner ikke en typisk logisk argumenterende tekst, idét teksten foruden derfor er uden argumentationsmarkører. Den første del refererer til Ole Hartlings argumentation, uden forfatteren selv giver sit besyv med sagen. Dog vidner ovenstående delkonklusion om formålet med denne introduktion; at vi på baggrund af Ole Hartlings bekymringer omkring sundhedsvæsnet, samt at han ikke er hvem som helst skal tage denne advarsel alvorligt, og vi accepterer første del som en del af det samlede argument. I resten af teksten argumenterer forfatteren med egne argumenter for uligheden i sundhedssystemet, og når til slut til sin hovedkonklusion: HK: Det vil være tåbeligt ikke at anerkende, at der er mange fordele at hente ved de private sygehuse i Danmark. Men det vil være lige så tåbeligt ikke at anerkende, at der er behov for at drøfte større lighed i sundhedssystemet. Vi ønsker dernæst at finde de i teksten anførte præmisser, der skal overbevise os om del- og hovedkonklusionerne. Teksten indledes med beretningen om føromtalte kronik. Kronikkens eksistens er altså en præmis for første dels delkonklusion:

3 P 1 : Solidariteten er på spil, skrev tidligere formand for Etisk Råd overlæge Ole Hartling i en opsigtsvækkende Kronik i torsdags. Herefter opremses Ole Hartlings diagnose af sundhedssystemet. sundhedsvæsnet siges at være truet, og tilliden er ved at blive afløst af mistillid. Disse udsagn tjener også som præmisser for introduktionens konklusion. P 2 : Det danske sundhedsvæsen er truet, lægeløftet er under pres, og forholdet mellem læge og patient er under dramatisk forandring. P 3 : Tillid er på vej til at blive afløst af mistillid, og mens der hidtil har regeret et behandlingsprincip om, at man bliver hjulpet efter tur og behov, bliver man i dag fortsat hjulpet efter tur og behov - medmindre man altså betaler for at komme foran andre. Dernæst nævnes Ole Hartlings autoritet på området, der bruges som præmis for DK 1. P 4 : En dyster diagnose, og Ole Hartling er ikke hvem som helst i sammenhængen. Vi kan nu således allerede opstille en struktur for tekstens første del. Disse samles i et foreløbigt Fisher-diagram. For overskuelighedens skyld nævnes denne kæde med titlen Ole Hartlings advarsel. P 1 + P 2 + P 3 + P 4 } {{ } DK 1 Dernæst blotlægges strukturen for resten af argumentet. Tekstens anden del indledes med en påstand der indtil videre ikke synes indlysende sand. For selv om det måske kan være svært at føre konkret bevis for, at solidariteten allerede nu har lidt et knæk, er det på ingen måde svært at dokumentere, hvordan uligheden har sneget sig ind i alle afkroge af sundhedssystemet. At sige at...det på ingen måde svært at dokumentere, hvordan uligheden har sneget sig ind i alle afkroge af sundhedssystemet., må siges at være det samme som at sige Uligheden har sneget sig ind i alle afkroge af sundhedssystemet, hvis altså den dokumentation der på ingen måde er svær at vise foreligger. Dette har form af en konklusion, og senere forsøges denne dokumenteret. Vi noterer således dette udsagn som en delkonklusion: DK 2 : For selv om det måske kan være svært at føre konkret bevis for, at solidariteten allerede nu har lidt et knæk, er det på ingen måde svært at dokumentere, hvordan uligheden har sneget sig ind i alle afkroge af sundhedssystemet. Vi bemærker her at forfatteren gør os opmærksom på vanskeligheden ved at bevise dalende solidaritet i sundhedsvæsnet. Da forfatteren ikke senere i sin argumentation forholder sig til solidariteten, men blot uligheden i sundhedsvæsnet, så tjener denne del af udsagnet logisk ikke den samlede argumentation. Herefter følger en række oplysninger om forholdet mellem det private og offentlige sundhedsvæsen. Disse tjener som præmis for DK 2.

4 P 5 : Ser man på befolkningens adgang til sundhedsydelser, er der i dag danskere, der er mere privilegerede end de små 5 millioner andre. De har nemlig en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som betyder, at kødannelse kun er noget, de oplever i supermarkedet. P 6 : Det er da en ulighed, der er til at forstå, oven i købet en fradragsbegunstiget en af slagsen, og dermed en ordning, som samfundet er med til at sanktionere og lade få frit løb. Herefter kommer endnu en påstand, der argumenteres for i de næstkommende præmisser. P 7 : Ser man på konkurrenceforholdet mellem de offentlige og private sygehuse, løber uligheden kun endnu stærkere. P 8 : Dels fordi de offentlige har større udgifter og forholdsvis færre indtægter. P 9 : Dels fordi de private er vidunderligt fri for alverdens forpligtelser: De har ingen forskningsforpligtelse, ingen uddannelsesforpligtelse, ingen forpligtelse til akut behandling, ingen forpligtelse til at udføre komplicerede operationstyper, osv. P 10 : Så længe de opfylder den,,købmandsaftale, de har indgået med staten, kan de såmænd sagtens betale de gode læger op til kroner for en dags arbejde. Ovenstående hænger uløseligt sammen med næste præmis, nemlig at den føromtalte høje løn får de gode læger til at droppe det offentlige sygevæsen. P 11 : Hvilket pudsigt nok betyder, at de gode læger gerne stiller op i det private og dropper deres engagement i det offentlige. Og dermed opsamles uligheden i konkurrenceforholdet: P 12 : Alt i alt et temmelig ulige konkurrenceforhold. Hvortil der tilføjes endnu et skyts mod det ulige konkurrenceforhold: P 13 : Der kun er blevet cementeret af den skæbnesvangre nedsættelse af ventetidsgarantien, som for alvor vil booste den private omsætning. Herefter nås HK. Vi kan nu samle det komplette Fisher-diagram.

5 P 10 P 5 P 8 + P 9 P 11 P 1 + P 2 + P 3 + P 4 P 6 P 12 + P 7 DK 1 DK 2 + P 13 HK Vi ser kæden Ole Hartlings advarsel, der tidligere er omtalt. En høj løn i det private sundhedsvæsen (P 10 ) medfører at de gode læger vælger det private sundhedsvæsen (P 11 ). Sammen med det, og at det offentlige sundhedsvæsen er forholdsvis dyrere end det private (P 8 ) samt at det private har færre forpligtelser (P 9 ) betyder at konkurrenceforholdet er ulige (P 7 og P 12 er stort set identiske). Vi noterer således denne kæde med titlen Et ulige konkurrenceforhold danskere har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring (P 5 ). Dette medfører en ulighed, som samfundet endda sanktionerer med skattefradrag (P 6 ). Et ulige konkurrenceforhold sammen med en samfundssanktioneret ulighed medfører at der er Ulighed i alle afkroge af sundhedssystemet. Med ulighed i alle afkroge af sundhedssystemet samt at ventetidsgarantien kommer til at gøre uligheden værre (P 13 ) eller Ole Hartlings advarsel konkluderes at Det ville være tåbeligt ikke at anerkende, at der er behov for at drøfte større lighed i sundhedssystemet. At Ole Hartlings advarsel skulle afhænge af at sundhedssystemet har ulighed i alle sine afkroge, eller vice versa synes ikke tilfældet og vi noterer de to delkonklusioner som uafhængige 1, og accepterer vi således blot én af dem accepteres også konklusionen. 1 [2] side 20

6 Evaluering Efter at have blotlagt den logiske struktur argumentationen synes at have, undersøges hvorvidt argumentets præmisser er acceptable, og vi undersøger således den logiske gyldighed det samlede argument har. Argumentet følger et Direkte Bevis 2. De to uafhængige delkonklusioners vej til HK følger samme direkte metode, der overordnet kan skitseres således: Hvis Ole Hartling har skrevet en kronik, er der grund til at tage den alvorligt. Og hvis der er grund til at tage den alvorligt er der behov for at drøfte større lighed. Så Hvis Ole Hartling har skrevet en kronik, er der behov for at drøfte større lighed. Samme bevisform gør sig gældende for anden del af argumentationen, dog med lidt flere skridt undervejs. Jeg vil undersøge de to veje til HK uafhængigt, da accepten af én af dem som sagt er tilstrækkeligt for at acceptere HK. Ole Hartlings advarsel består, udover beretningen om Ole Hartlings kronik, af en beskrivelse af Ole Hartlings autoritet. Det er svært at anfægte eksistensen af Ole Hartlings kronik. Det er muligt, endda plausibelt at Det danske sundhedsvæsen er truet, lægeløftet er under pres, mv., dog synes argumentet for dette i teksten blot at være at...fordi Ole Hartling siger det... Et argument baseret på en appel til autoritet kaldes Ad Vercundiam 3, og er en fejlslutning. Selv uden autoritetsappelen (P 4 ), synes det svært at acceptere argumentationen for DK 1. Præmis 2 og 3 står alene, uden nogen yderligere bevisførelse, udover henvisningen til Ole Hartling. At konklusionen her ikke følger af præmisserne er ikke ensbetydende med at det samlede argument nødvendigvis er ugyldigt. Hvis de goder læger vælger det private sundhedssystem, på grund af højere løn, samtidigt med at det private har færre forpligtelser, og har forholdsvis færre udgifter, er et ulige konkurrenceforhold ikke svært at acceptere. Og således synes Et ulige konkurrenceforhold som et subtilt, og logisk gyldigt argument. At danskere har en arbejdsgiverbetalt fradragsberettiget sundshedsforsikring, medfører i følge forfatteren en ulighed (der er til at forstå). Dette skyldes at kødannelse kun er noget de oplever i supermarkedet. Gyldigheden af dette synes ikke umiddelbar, idét der ikke beskrives hvorledes en privat sundhedsforsikring medfører ulighed. Vi benytter her The Assertibility Question 4, til at beskrive hvilke argumenter, eller evidens der mangler i argumentet, for at vi kan acceptere dets gyldighed. Da det siger sig selv at arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, er forbeholdt arbejdende mennesker, er det lige så selvindlysende at sådanne ordninger ikke gælder mennesker på passiv forsørgelse. Da mennesker på passiv forsøgelse har større sociale problemer, end mennesker der ikke er, synes det logisk at kon- 2 [4] s [4] s [2] s. 27

7 kludere at dette forhold er uligt, idét det kommer de stærkeste, og ikke de svageste til gode. Vi accepterer således også P 6. At et ulige konkurrenceforhold samt en ulighed pga. arbejdsgiverbetalt sundhedsforsiking medfører ulighed i alle afkroge af det danske sundhedssystem, er et spørgsmål om hvordan vi forstår i alle afkroge. Hvis vi undgår at være alt for ordkløvende, idét det ville forekomme besværligt at fastlægge antallet af afkroge i det danske sundhedssystem, synes meningen at være at der er stor ulighed i det danske sundhedssystem eller der er ulighed i det danske sundhedssystem på flere måder. Begge konklusioner synes acceptable under førnævnte præmisser. Konklusionen følger således af præmisserne, og vi accepterer denne som gyldig. Slutteligt nævnes at ventetidsgarantien i hvertfald ikke kommer til at gøre forholdet bedre. Det bliver ikke brugt som en egentlig præmis for HK, blot som et udsagn der synes at forstærke argumentet. Der præsenteres ikke evidens for denne præmis, og derfor undgår jeg at medtage den, da den i sin fremstilling i argumentet alligevel ikke bruges som en tilstrækkelighed for konklusionen. Slutteligt konkluderes at denne ulighed fører til at der er behov for at drøfte større lighed i sundhedssystemet. Det synes givet at der er behov for at drøfte områder, hvis der er synlig ulighed. Således accepteres det samlede argument som gyldigt. Sandhedsværdien for HK er således en konsekvens af de fremlagte præmissers sandhed. Et argument kan, udover at være logisk gyldigt, også være holdbart. Et godt argument er et, der nyder begge egenskaber - gyldighed og holdbarhed 5. Et arguments holdbarhed er et udtryk for præmissernes faktiske sandhedsværdier, så længe argumentet er gyldigt. Vi kan ikke anfægte oplysningerne i P 5 og P 6. I følge forsikringsselskabernes brancheorganisation er tallet langt højere end i dag 6, og at arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer er fradragsberettiget er heller ingen hemmelighed 7. Det er fra mit udgangspunkt svært at vurdere hvorvidt de gode læger vælger det offentlige fra, pga. lavere løn. Dog synes det plausibelt at de private hospitaler i højere grad kan vælge og vrage, hvis de kan tilbyde højere løn. En hurtig Google-søgning viser at privathospitalernes egen brancheorganisation har udfærdiget en rapport der viser at lønnen i det private er næsten identisk med lønnen i det offentlige, hvorimod ugebrevet A4 har lavet en rapport der konkluderer det modsatte 8. Begge rapporter konkluderer dog, at lønnen på privathospitalerne faktisk er højere. Det lader således til at P 10 er sand, og således også P 11. At det private sundhedsvæsen har færre forpligtelser, og samtidigt forholdsvis færre omkostninger er såmænd også sandt 9. Således er det i følge den logisk gyldige fremstilling, også sandt at der er tale om et temmelig ulige konkurrenceforhold. Dette fører til at den samlede argumentation både er logisk gyldig, men også holdbar. Vi noterer således argumentet som et godt argument [4] s [6] 7 [7] 8 [1] og [3] 9 [5] 10 [4] s. 40

8 Diskussion Hvis man, til trods for erfaringen af argumentets gyldighed og holdbarhed, ønsker at anfægte argumentet, må det ske på en diskussion af ordet ulighed. Argumentets primære fokus er på ulighed i samfundet, i denne forbindelse i konkurrenceforholdet mellem det private og offentlige sundhedssystem samt uligheden blandt menneskers behandlingsmuligheder. Vi erindrer at vi accepterede argumentet om at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer medførte ulighed, som gyldigt og holdbart. At man som arbejdende, eller forsinkringstager har fordele, synes dog ikke som selvfølgeligt uligt. Forsikrede mennesker har i forhold til uforsikrede mennesker, en række åbenlyse fordele i forbindelse med ulykke, som eksempelvis ved røveri eller - sygdom. Således kan man behandle ulighed i denne kontekst, som et naturligt selvfølge, da mennesker der arbejder og forsikrer sig, selv har forberedt sig på sygdom, nøjagtigt som hvis disse mennesker var udsat for røveri, eller lignende. Det strider dog mod det universelle veldfærdsprincip, at nogen grundet deres priviligerede økonomiske situation kan komme i behandling før andre i det offentlige system, og når staten medfinancierer et privat behandlingssystem, kan forskellen mellem det private- og offentlige system således synes svær at placere. Dog lader det ikke til at skattefradraget på private sundshedsforsikringer er forfatterens største anke, omend det dog bruges som argument i teksten.

9 b) Logik Det ønskes af afgøre følgende sekvents gyldighed: ( x)rxb ( y)gy, ( y)( x)rxy = ( x)( Gx Sxc) Konklusionens negation sættes til sand, og træet udgrener derfra. Nedenfor ses det prædikatslogiske træ. ( x)rxb ( y)gy ( y)( x)rxy ( x)( Gx Sxc) ( x) ( Gx Sxc) ( Ga Sac) Ga Sac Sac ( x)rxb ( x) Rxb Rab ( y)gy Ga Rcb ( x)rxb Rab Da alle forgreninger i træet lukkes, er sekventen gyldig, idét der ikke findes en situation hvor alle præmisserne er sande, samtidigt med at negationen af konklusionen er sand. Vi har altså her set på en fortolkning under hvilken sekventen, med en negeret konklusion er sand. Da en sådan ikke eksisterer tilfredsstiller sekventen gyldighedsdefinition 7 11, da det er umuligt at have en situation, hvor alle præmisserne er sande, men konklusionen falsk. 11 [4], side 49

10 Litteratur [1] Ugebrevet A4. Læger på privathospitaler bliver forgyldt. Besøgt d. 9. juni kl [2] Alec Fischer. The Logic of Real Arguments, 2. udg. Cambridge University Press, [3] Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Læger på privathospitaler bliver ikke overbetalt. Besøgt d. 9. juni kl [4] Vicent F. Hendricks and Frederik Stjernfelt. Tal en tanke, 1. udg. Forlaget Samfundslitteratur, [5] Patientforeningen. Hvad koster et liv? Besøgt d. 9. juni kl [6] Brancheorganisationen Forsikring & Pension. Sundhedsforsikring, antal forsikrede. Besøgt d. 9. juni kl [7] SKAT. Syge- og ulykkesforsikringer. Besøgt d. 9. juni kl