Til Helle og min mor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Helle og min mor"

Transkript

1 Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006

2

3 Til Helle og min mor 1

4 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik Trafikforskningsgruppen Ph.d.-afhandling indleveret til bedømmelse ved Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Titel: Grå strækninger i det åbne land Udvikling, anvendelse og vurdering af alvorlighedsbaseret metode til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger English title: Hazardous road sections in rural areas development, application and assessment of severity based methods for identification, analysis and improvement of hazardous road sections Forfatter: Michael Sørensen Projektperiode: August august 2006 Ph.d.-vejleder: Lektor Harry Lahrmann Samarbejdspartnere: Ringkøbing Amt og Viborg Amt Sidetal i hovedrapport: 297 sider Sidetal i bilagsrapport: 444 sider Oplagstal: 25 stk. ISBN: ISBN 13:

5 Forord Forord Denne afhandling omhandler vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde med fokus på, hvordan grå strækninger skal defineres, udpeges, analyseres og udbedres. Afhandlingen er resultatet af et treårigt ph.d.-projekt gennemført ved Trafikforskningsgruppen under Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Projektet er finansieret af og lavet som et samarbejde mellem Aalborg Universitet samt Ringkøbing og Viborg amter. En lang række personer har på forskellig vis støttet og hjulpet mig i løbet af projektperioden, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke disse personer. Tak til lektor Harry Lahrmann for at have været vejleder på projektet og for at have opstartet og derved gjort projektet muligt. Udover Harry Lahrmann er projektet også løbende blevet fuldt af en følgegruppe med repræsentanter fra Ringkøbing og Viborg amter. I løbet af projektperioden har denne bestået af civilingeniør Vibeke Kanstrup, akademiingeniør Helene Helstrup Jensen og civilingeniør Anton Henriksen fra Ringkøbing Amt samt teknisk assistent Benny Christensen, civilingeniør Camilla Sloth Andersen og teknikumingeniør Ann Robertsen fra Viborg Amt. Samarbejdet har konkret bestået i, at der årligt er blevet afholdt ca. fire møder, hvor delresultater og det videre arbejde er blevet præsenteret og drøftet. Samtidig har følgegruppen deltaget i de konkrete strækningsanalyser og besigtigelser, og stillet relevante data til rådighed. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til følgegruppen for løbende dialog og feedback på projektet, som har været uundværlig i forhold til at opfylde ønsket om at gøre de udviklede metoder anvendelige i praksis for de enkelte vejbestyrelser. Endelig skal der rettes en stor tak til de to amter for deres medfinansiering af projektet. I efteråret 2004 var jeg på studieophold ved Transportøkonomisk Institut, TØI, i Oslo. Her skal der generelt lyde en tak til Afdelingen for Sikkerhed og Miljø og en særlig tak til assisterende afdelingsleder, civilingeniør Arild Ragnøy, forskningsleder dr. Polit., dr. Philos. Rune Elvik og afdelingsleder Marika Kolbenstvedt for at gøre opholdet muligt, og for at gøre at det blev et rigtig godt og lærerigt ophold. Det er enestående at få lejlighed til at drøfte sit projekt med nogen, som, i forbindelse med udvikling af den norske metode til udpegning af grå strækninger, har været de selv samme overvejelser igennem, som jeg har stået overfor i løbet af mit projekt. Der skal lyde en tak til mine kollegaer ved Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet for generel hjælp og opbakning. Jeg vil især takke adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen for mange givtige faglige diskussioner generelt og specifikt om projektet. Ligeledes en særlig tak til overassistent Susanne Løøw for korrekturlæsning og hjælp med den engelske sammenfatning. I denne sammenhæng skal der også lyde en tak til Anna-Grethe Bloch for korrekturlæsning. Tak til Lektor Søren L. Buhl fra Institut for Matematiske Fag ved Aalborg Universitet for konsulentbistand i forbindelse med de statistiske analyser. Tak til Topdanmark for venligst at have stille data om deres erstatningsudbetalinger i forbindelse med motorkøretøjsskader til rådighed. Tak til trafiksikkerhedsmedarbejdere fra de danske amter og Vejdirektoratet for deltagelse i interviewundersøgelse og for værdifulde kommentarer til mine løbende projektpræsentationer til forskellige konferencer og seminarer. En personlig tak til min mor Tove Sørensen for at have støttet mig, lyttet til mig og haft forståelse for, at der på det seneste sjældent har været tid til familiebesøg. Endelige skal den allerstørste tak lyde til min samlever Helle Wøhlk Jæger Jensen for at have været så forstående for, at jeg har brugt så meget af min tid på universitet, for ofte at have lyttet til mig fortælle om projektet, når jeg endelige var hjemme, for at have bakket mig op, når jeg har været i modvind og for konkret at have hjulpet mig med forskellige dele af projektet som korrekturlæsning og gode råd om layoutet. Michael Sørensen Aalborg Universitet August

6 4

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING & SUMMARY...7 FORMÅL, BAGGRUND OG METODER...9 MOTIVER, FILOSOFI OG PROCEDURE...10 UDPEGNING OG DEFINITION...10 ANALYSE...13 UDBEDRING...15 KONKRET CASE...15 VURDERING AF METODERNE...17 AIM, BACKGROUND AND METHODS...19 MOTIVES AND PHILOSOPHY...20 IDENTIFICATION AND DEFINITION...20 ANALYSIS...23 IMPROVEMENT...25 SPECIFIC CASE...25 ASSESSMENT OF THE METHODS BAGGRUND, FORMÅL OG METODER HVORFOR TRAFIKSIKKERHED? STATUS OG UDVIKLING MÅLSÆTNINGER OG STRATEGI METODER I DET STEDBUNDNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDE PROBLEMER I DET STEDBUNDNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDE FORMÅL OG AFGRÆNSNING UNDERSØGELSESMETODE RAPPORTSTRUKTUR GRÅ STRÆKNINGER I DET STEDBUNDNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDE MOTIVER OG FORMÅL DEN OVERORDNEDE FILOSOFI INDGANGSVINKEL OG PROCEDURE DEFINITION AF GRÅ STRÆKNINGER SAMMENHÆNG MED ANDRE METODER I TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET BENÆVNELSE OPSAMLING UDPEGNING GENERELLE ANBEFALINGER UDPEGNINGSPRINCIPPER UDPEGNINGSKRITERIER UDPEGNINGSDATA UDPEGNINGSPERIODE HENSYNET TIL ALVORLIGHED OPDELING AF VEJNET OPSAMLING KATEGORIBASERET UDPEGNINGSMETODE OG KATEGORIANALYSE KATEGORIBASERET UDPEGNING UDPEGNINGSMETODE VÆGTNING AF ALVORLIGHED UDPEGNINGSKRITERIUM ANALYSEDATA OPDELING I KATEGORIER KATEGORIERNES UHELDSOMKOSTNINGSVÆGTEDE UHELDSTÆTHED OPSAMLING UDPEGNING AF GRÅ STRÆKNINGER BESKRIVELSE AF RINGKØBING AMT STRÆKNINGSOPDELING AF VEJNETTET I RINGKØBING AMT UDPEGNING AF GRÅ STRÆKNINGER I RINGKØBING AMT BESKRIVELSE AF VIBORG AMT STRÆKNINGSOPDELING AF VEJNETTET I VIBORG AMT UDPEGNING AF GRÅ STRÆKNINGER I VIBORG AMT OPSAMLING ANALYSE, BESIGTIGELSE OG UDBEDRING GENERELLE ANBEFALINGER ANALYSEFORMÅL OG -METODER UHELDSANALYSE ANALYSEDATA OG -PERIODE BESIGTIGELSE VEJ- OG TRAFIKANALYSER UDBEDRINGSFORMÅL OPSTILLING AF LØSNINGSFORSLAG VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG OPSAMLING

8 7 ANALYSE OG UDBEDRING AF GRÅ STRÆKNINGER VALG AF ANALYSESTRÆKNINGER LANDEVEJ 502 I RINGKØBING AMT LANDEVEJ 418 I RINGKØBING AMT LANDEVEJ 531 I VIBORG AMT LANDEVEJ 427 I VIBORG AMT OPSAMLING VURDERING AF UDPEGNING, ANALYSE OG UDBEDRING STRÆKNINGSOPDELING UDPEGNING ANALYSE OG BESIGTIGELSE OPSTILLING AF LØSNINGSFORSLAG KRAVSPECIFIKATIONER OPSAMLING KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING FORBEDRING AF DET STEDBUNDNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDE FREMTIDIGE UDVIKLINGSBEHOV EFTER KOMMUNALREFORMEN EFTERSKRIFT NY VIDEN OVERORDNET FILOSOFI PROBLEMER MED FILOSOFIEN LØSNINGSMULIGHEDER DEFINITIONER, BENÆVNELSER OG FORKORTELSER LITTERATUR- OG KILDELISTE

9 Sammenfatning & summary Sammenfatning & summary 7

10 8

11 Formål, baggrund og metoder Nærværende ph.d.-afhandling omhandler det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde med fokus på det grå strækningsarbejde. Formålet er specifikt følgende: Projektformål: At definere hvad en grå strækning er og udvikle metoder til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger. Metoderne skal være uheldsteoretisk velfunderede og anvendelige i praksis. Samtidig er formålet at udvikle metoder, hvor uheldenes alvorlighed indgår på systematisk vis i alle faserne af det grå strækningsarbejde. Ved metodeudviklingen er der primært blevet fokuseret på udpegningsfasen, mens der i mindre omfang er blevet fokuseret på de efterfølgende analyse- og løsningsfaser. Baggrund Overordnet er der, jævnfør tabel 1, fire grunde til, at der er behov for dette arbejde. For det første har der i det åbne land i forhold til byområder været et mindre fald i antallet af uheld og personskader. Dette er uheldigt, da uheld generelt er alvorligst på landet. Tre fjerdedele af alle trafikdræbte stammer således fra det åbne land. Blandt disse sker to tredjedele på strækninger. Her er der således et stort potentiale for at spare dræbte og alvorligt tilskadekomne. Manglende fokus på strækninger i det åbne land: I det åbne land har der i forhold til byområder generelt været en mindre gunstig udvikling i antallet af personskader. Samtidig gælder det, at hovedparten af de alvorligste uheld sker på strækninger i det åbne land. Kritik af sortpletarbejdet: Der er en række kritikpunkter til det nuværende sortpletarbejde, og skal der opnås en fortsat uheldsreduktion er det derfor nødvendigt at supplere med mere strækningsbaserede tilgange. Manglende definition og metode: Det grå strækningsarbejde er et væsentligt virkemiddel i trafiksikkerhedsarbejdet, men der findes hverken en fælles og entydig definition af begrebet eller formaliserede og uheldsteoretiske moderne metoder til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger. Ændret målsætning: I 2001 er målsætningen for trafiksikkerhedsarbejdet generelt blevet ændret fra at omhandle alle tilskadekomne til udelukkende at omhandle dræbte og alvorligt tilskadekomne. Tabel 1. Projektets baggrund, aktualitet og relevans. For det andet kan der foretages flere indvendinger mod det nuværende sortpletarbejde. Her gælder det, at metoden hviler på et næsten 40 år gammelt uheldsteoretisk grundlag, og at der er uoverensstemmelse mellem strategi og formål. Derudover er de værste sorte pletter blevet udbedret, og arbejdets potentiale er derfor begrænset. I flere af de mest trafiksikre lande er blikket således ved at vende sig mod det grå strækningsarbejde frem for sortpletarbejdet. For det tredje gælder det, at det grå strækningsarbejde i løbet af de sidste 10 år i større og større omfang er dukket op i de danske vejbestyrelsers stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Imidlertid findes der ikke en fælles og entydig definition af begrebet, og der er ikke formuleret fælles, formaliserede og operationelle metoder til udpegning, analyse og udbedring af disse strækninger. Det betyder, at vejbestyrelserne i dag foretager grå strækningsudpegning ved brug af utidssvarende metoder. For det fjerde gælder det, at Færdselssikkerhedskommissionen i 2000 udgav en ny trafiksikkerhedsplan gældende for Heri er målsætningen en reduktion på 40 % i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Målsætningen er en væsentlig ændring i forhold til den tidligere målsætning, som omhandlede alle tilskadekomne. Derved markerer den formulerede målsætning et væsentligt strategisk skifte i trafiksikkerhedsarbejde fra crash prevention til loss reduction. Dette betyder, at der i større grad end tidligere er behov for at inddrage uheldenes alvorlighedsgrad systematisk i de benyttede metoder. Dette er i Danmark imidlertid ikke blevet gjort i tilfredsstillende grad. Undersøgelsesmetode For at kunne opfylde det formulerede projektformål er der overordnet gennemført seks forskellige delundersøgelser. Disse er angivet i tabel 2. Formålet med de tre overordnede litteraturstudier og den gennemførte interviewundersøgelse er at få viden, overblik og ideer til, hvordan en dansk metode til udpegning, analyse og udbedring bør være for både at være teoretisk velfunderet og anvendelig i praksis. På baggrund af disse analyser formuleres en række generelle anbefalinger. Litteraturstudier af danske kilder: Danske nationale og amtslige trafiksikkerhedsplaner og lignende. Interview: Danske trafiksikkerhedsmedarbejdere fra Vejdirektoratet og samtlige danske amter. Litteraturstudier af udenlandske kilder: Eksisterende udenlandske metoder i 14 EU-lande, Norge og USA. Litteraturstudier af historiske kilder: Relevante historiske artikler, rapporter og lærebøger. Kategorianalyse: Opdeling af analysevejnettet i vej- og trafikkategorier, for hvilke den gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed er estimeret og statistisk vurderet. Case: Strækningsudpegning, analyse samt opstilling og vurdering af løsningsforslag i Ringkøbing og Viborg amter. Tabel 2. Overordnede undersøgelsesmetoder, der er benyttet i projektet. Med udgangspunkt i de generelle anbefalinger foretages der konkrete metodeudviklinger, herunder gennemførelse af en kategorianalyse og udvikling af en kategori- og alvorlig- 9

12 hedsbaseret udpegningsmetode. Endelig afprøves og vurderes de udviklede metoder i en konkret case, hvor der med udgangspunkt i det amtslige vejnet i Ringkøbing og Viborg amter foretages en udpegning af grå strækninger samt analyse og opstilling af løsningsforslag for udvalgte strækninger. På baggrund af disse analyser, vurderinger, metodeudvikling og konkret brug af udviklede metoder sammenfattes projektets hovedkonklusioner og anbefalinger i det følgende. Motiver, filosofi og procedure Inden det anbefales, hvordan grå strækninger skal defineres, udpeges, analyseres og udbedres, er det først blevet klarlagt, hvad motiverne, filosofien og den overordnede procedure for det grå strækningsarbejde bør være, idet dette har afgørende betydning for, hvordan udpegnings- analyse- og løsningsfasen bør tilrettelægges. Dette er sammenfattet i tabel 3. Motiver: Opfyldelse af målsætning Vejbestyrelsernes professionelle ansvar Økonomisk effektivitet Filosofi: Både uhelds- og skadesrisiko Både sted- og ikke stedbundne problemer Både helbredende og forebyggende Procedure: Traditionel procedure med opdeling i forskellige faser Tabel 3. Motiver, filosofi og procedure for det grå strækningsarbejde. Det anbefales, at motiverne for gennemførelse af det grå strækningsarbejde er at medvirke til at opfylde den givne vejbestyrelses målsætning, udbedre vejtekniske fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder samt at få mest trafiksikkerhed for pengene. Den grundlæggende filosofi i det grå strækningsarbejde er, at alvorlige uheld skal undgås ved enten at reducere uheldsrisikoen eller ved at reducere skadesrisikoen. Dette skal gøres gennem vejtekniske virkemidler rettet mod både stedbundne og ikke stedbundne trafiksikkerhedsproblemer ved at gøre vejen og dens omgivelser tilgivende og selvforklarende. Dette anbefales, da det med fordel kan tilstræbes at minimere både de stedbundne og ikke stedbundne problemer ved brug af vejtekniske virkemidler. Endelig skal der benyttes både lokalt helbredende og generelt forebyggende virkemidler, så arbejdet ikke kun får tilbage-, men også fremadskuende karakter. I det grå strækningsarbejde anbefales det, at der tages udgangspunkt i den traditionelle procedure således, at arbejdet består af forskellige faser. Brugen af denne procedure stemmer i forhold til mulige alternative procedurer bedst overens med projektformålet og den formulerede filosofi. Udpegning og definition I tabel 4 er overordnede specifikationer om den anbefalede udpegningsmetode sammenfattet. Udpegningsprincip: kategori- og alvorlighedsbaseret udpegningsmetode. Udpegningskriterium: Potentiel uheldsreduktion i form af at reduktionspotentialeindekset skal være større end 4. Udpegningsdata: Person- og materielskadeuheld fra den officielle uheldsstatistik. Udpegningsperiode: Nyeste femårige periode. Alvorlighed: Opdeling i alvorlige og lettere personskadeuheld samt materielskadeuheld som vægtes på baggrund af gennemsnitlig antal tilskadekomne for den givne kategori samt de person- og materialerelaterede uheldsomkostninger. Opdeling af vejnet i strækninger: Byer, større kryds samt vejog trafikkategori. Strækningslængde: 2-10 km. Sammenhæng med sortpletarbejde: Delvis afhængig. Sorte pletter fratrækkes, mens sorte strækninger indgår. Tabel 4. Sammenfattende specifikationer for den anbefalede metode. Udpegningsprincip Det anbefales, at der foretages en kategori- og alvorlighedsbaseret udpegning således, at såvel betydningen af generel vejudformning og trafik som hensynet til uheldenes alvorlighed inddrages. Selvom modelbaserede udpegningsmetoder rent teoretisk er at foretrække, vil udviklingen af en kategoribaseret udpegningsmetode bidrage med en væsentlig metodemæssig forbedring i forhold til de danske vejbestyrelsers nuværende grå strækningsudpegninger. Ligeledes vil den systematiske inddragelse af uheldenes alvorlighed være en forbedring i forhold til nuværende metoder og praksiser. Selve udpegningen foretages med udgangspunkt i en rangering på baggrund af strækningernes reduktionspotentialeindeks, RPI, der, jævnfør tabel 5, estimeres som den absolutte forskel mellem den registrerede uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed for den givne strækning og den gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed for den kategori, som strækningen tilhører. 10

13 Reduktionspotentialeindeks: RPI = RVUHT GVUHT Uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed: VUHT = (V(k) Vægte: UO uheld, alv uheld, alv V uheld, alv =, UO uheld, materiel UHT uheld, alv ) + (V(k) uheld, let uheld, materiel UHT uheld, let ) + (V(k) UO uheld, let UO V uheld, let =, V uheld, materiel = UO UO uheld, materiel uheld, materiel uheld, materiel UHT uheld, materiel Uheldsomkostninger: UO uheld, alv = (PO dræbt x dræbt ) + (PO alv x alv ) + (PO let x let ) + MO uheld UO uheld, let = (PO let x let ) + MO uheld UO uheld, materiel = MO uheld Forklaringer: RPI: Reduktionspotentialeindeks = -6,98-13,70 (0) RVUHT: Registreret uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed for den givne strækning = 0-20,75 (3,50) GVUHT: Gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed for den givne kategori k = 0,96-11,85 (4,29) VUHT: Uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed, enten registreret eller gennemsnitlig UHT uheld, alv : Registreret eller gennemsnitlig tæthed for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne UHT uheld, let : Registreret eller gennemsnitlig uheldstæthed for uheld med lettere tilskadekomne UHT uheld, materiel : Registreret eller gennemsnitlig uheldstæthed for materielskadeuheld V(k) uheld, alv : Vægt for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne for kategori k = 17, (36,3) V(k) uheld, let : Vægt for uheld med lettere tilskadekomne for kategori k = 4,2-6,2 (5,1) V(k) uheld, materiel : Vægt for materielskadeuheld for kategori k = 1 UO uheld, alv : Uheldsomkostning for uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne = kr UO uheld, let : Uheldsomkostning for uheld med lettere tilskadekomne = kr UO uheld, materiel : Uheldsomkostning for materielskadeuheld = kr PO dræbt : Personrelaterede omkostninger pr. rapporterede dræbt = kr PO alv : Personrelaterede omkostninger pr. rapporterede alvorligt tilskadekommen = kr PO let : Personrelaterede omkostninger pr. rapporterede lettere tilskadekommen = kr MO uheld : Materialerelaterede omkostning pr. uheld = kr x dræbt : Antal dræbte pr. uheld af den givne alvorlighedskategori x alv : Antal alvorligt tilskadekomne pr. uheld af den givne alvorlighedskategori x let : Antal lettere tilskadekomne pr. uheld af den givne alvorlighedskategori ) Tabel 5. Formler til beregning af reduktionspotentialeindeks samt registreret og gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed. Derudover angivelse af estimerede værdier, hvor parentes angiver middelværdi. Værdierne for RPI og RVUHT er angivet på baggrund af resultater fra den konkrete case. Beregningen af registreret og gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed foretages på baggrund af de i tabel 5 angivne formler. Beregningen omfatter således tætheden af alvorlige personskadeuheld, lettere personskadeuheld og materielskadeuheld, som er vægtet i henhold til de gennemsnitlige uheldsomkostninger for de tre uheldskategorier for de givne vej- og trafikkategorier. Udpegningskriterium I form af den absolutte forskel mellem registreret og gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed udpeges grå strækninger på baggrund af potentiel uheldsreduktion. Dette er den uheldsreduktion, der kan opnås, hvis den pågældende strækning efter udbedring får et gennemsnitligt uheldsniveau. Blandt de forskellige principper for udpegningskriterium anbefales potentiel uheldsreduktion, idet det umiddelbart sikrer størst uheldsbesparelse. Derudover medfører kriteriet fokus på lokale og strækningsbaserede risikomomenter samtidig med, at det formentlig giver det mest omkostningseffektive trafiksikkerhedsarbejde. Selve udpegningskriteriet er, at reduktionspotentialeindekset skal være større end fire. Dette gælder for alle vejbestyrelser og alle vej- og trafikkategorier. Det anbefales at have et fælles udpegningskriterium, da giver en fælles forståelse for begrebet, giver størst gennemslagkraft overfor politikere, gør udpegninger sammenlignelige og medvirker til at sikre, at det er sande grå strækninger, der bliver udpeget. Dette hænger sammen med, at det med et fælles udpegningskriterium undgås, at de enkelte vejbestyrelser, med øget risiko for at 11

14 udpege falske grå strækninger, nedjusterer udpegningskriterierne for at få flere strækninger at arbejde med. Udpegningskriteriet er højt. Dette anbefales dog da den udviklede udpegningsmetode kun i begrænset omfang inddrager hensyn til uheldenes tilfældige variation, og derfor tilstræbes det at undgå at udpege falske grå strækninger ved at bruge et forholdsvis højt udpegningskriterium. Uheldsperiode og -data Det anbefales, at udpegningen baseres på politiregistrerede person- og materielskadeuheld fra den officielle uheldsstatistik fra den nyeste femårige periode. Angående uheldsdata vil det grundet en lav og skæv dækningsgrad i den officielle uheldsstatistik dog være anbefalingsværdigt at få suppleret med skadestueregistrerede uheld. Her er der behov for at få udviklet et fælles og landsdækkende system til supplerende registrering af disse data. For uheldsdata gælder det også, at uheld i byer og større kryds, der benyttes som opdelingspunkter i strækningsopdelingen skal frasorteres. Ligeledes skal uheld på sorte pletter frasorteres, mens uheld på sorte strækninger bør indgå. En femårig uheldsperiode anbefales, da det vil give den bedste balancegang mellem på den ene side at få en pålidelig udpegning, der er baseret på så mange uheldsdata som muligt, og på den anden side at få en aktuel udpegning, der ikke er påvirket af generelle tendenser og konkrete ændringer på de givne lokaliteter. Alvorlighed Et af de væsentligste formål ved udviklingen af udpegningsmetoden er at få inddraget uheldenes alvorlighed i systematisk og større omfang, end det hidtil er gjort. På trods af, at målsætningen eksplicit omhandler personskader, anbefales det, at der tages udgangspunkt i uheld frem for personskader. Dette hænger sammen med, at antallet af personskader kan være bestemt af tilfældigheder og parametre, som ligger udenfor vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde. Det kan eksempelvis være antal personer i involverede køretøjer samt manglende brug af personligt værneudstyr. Uheldenes alvorlighed inddrages ved at opdele uheldene i alvorlige personskadeuheld, lettere personskadeuheld og materielskadeuheld. Disse uheld vægtes, jævnfør tabel 5, på baggrund af det gennemsnitlige antal tilskadekomne af forskellig alvorlighed i de tre alvorlighedskategorier i hver af de 50 definerede vej- og trafikkategorier, og de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet med disse personskader. Uheld af i princippet samme alvorlighedsgrad har, jævnfør tabel 5, varierende alvorlighed i form af forskelligt gennemsnitlig antal tilskadekomne pr. uheld i de forskellige vej- og trafikkategorier. For at tage hensyn til dette, er der benyttet forskellige vægte for de 50 vej- og trafikkategorier. Ved de personrelaterede uheldsomkostninger tages der udgangspunkt i de trafikøkonomiske enhedspriser for dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Ved de materialerelaterede uheldsomkostninger tages derimod udgangspunkt i en kombination af trafikøkonomiske enhedspriser og materialerelaterede forsikringsskadesudbetalinger for motorkøretøjsskader. Denne kombination er fundet nødvendig, da den benyttede metode til beregning af de materialerelaterede trafikøkonomiske enhedspriser gør disse uegnet til brug som vægtningsgrundlag. Strækningsopdeling og -længde Vejnettet opdeles i strækninger med tilnærmelsesvis ensartet vej- og trafikkategori. Det vil sige, at strækningerne skal være homogene med hensyn til årsdøgntrafik, netart, antal kørespor, randbebyggelse, hastighedsgrænse samt tilstedeværelse af cykelsti og kantbane. Byer, eksklusiv byer med blåt byskilt, og større kryds, hvor stats- og amtsveje krydser hinanden, skal benyttes som opdelingspunkter for at få en forståelig opdeling. For at sikre homogene strækninger skal ændring i vej- og trafikkategori efterfølgende benyttes som opdelingspunkter. For at muliggøre, at strækningerne er homogene, er det nødvendigt, at strækningerne kan have forskellig længde. Her anbefales det, at strækningerne skal have en længde mellem 2 og 10 km. Argumentet for minimumslængden er, at strækningerne ikke skal være så korte, at det grå strækningsarbejde kommer til at ligne sortpletarbejdet. Derudover skal strækningerne have en vis længde for, at det er muligt at kunne identificere nogle generelle problemer, og for at generelle foranstaltninger skal kunne få nogen effekt. Argumentet for maksimumslængden er, at strækningerne ikke må være for lange, da dette kan medføre, at kortere problematiske delstrækninger ikke bliver identificeret, idet de mange uheld på disse drukner i det samlede gennemsnit for hele strækningen. Ligeledes kan det i analysefasen være vanskeligt at få overblik over meget lange strækninger, og lange strækninger kan også blive meget dyre at forbedre, hvis de givne foranstaltninger skal gennemføres i hele strækningens længde. 12

15 Definition På baggrund af den udviklede udpegningsmetode anbefales det, at den fagtekniske definition på grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land er følgende: Definition på grå strækning: 2-10 km lange, homogene strækninger mellem byer og større kryds, hvor reduktionspotentialeindekset, beregnet som absolut forskel mellem den registrerede og gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed for den givne vej- og trafikkategori, er større end fire. Af hensyn til at få en fyldestgørende og operationel definition, er det nødvendigt med en fagteknisk definitionsformulering, der primært er beregnet til brug blandt fagfolk. En mere populær udgave af definitionen, som kan benyttes i forbindelse med kommunikation til og mellem ikke-fagfolk kan eksempelvis være: Strækninger hvor potentialet for at spare flest alvorlige uheld er størst. Kategorianalyse For at kunne gennemføre den anbefalede kategori- og alvorlighedsbaserede grå strækningsudpegning er det nødvendigt, at der foretages en kategorianalyse, hvor det givne vejnet opdeles i en række kategorier, for hvilke den gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed estimeres. En sådan analyse er på baggrund af den femårige uheldsperiode foretaget for stats- og amtsveje i det åbne land i hele landet eksklusiv amtsveje i Københavns Amt. Analysen omfatter km veje, som er opdelt i delstrækninger. På dette vejnet er der blevet registreret uheld, hvoraf er personskadeuheld. Disse uheld har medført personskader. Dette vejnet er på baggrund af de vejrelaterede parametre; netart, antal kørespor, randbebyggelse, hastighedsgrænse samt tilstedeværelse af cykelsti og kantbane blevet opdelt i 11 vejkategorier, som på baggrund af trafikmængden efterfølgende er blevet underopdelt i 50 vej- og trafikkategorier. I tabel 6 er det angivet, hvordan kategorierne er defineret, og hvad den estimerede gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed er for de 50 kategorier. Der er foretaget statistiske tests af de gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstætheder. Her er det fundet, at der blandt 39 relevante kombinationer af parvis sammenligning ikke er signifikant forskel på værdierne ved 17 kombinationer, når der testes ved et signifikantniveau på 0,1. Det er, jævnfør tabel 6, især vejkategori 7 og 4, der er problematiske. Analyse I analysefasen analyseres de udpegede strækninger for at finde ud af, om der er tale om sande grå strækninger, og hvorfor de i givet fald er blevet grå. Konkret omfatter analysen følgende formål: Formål med analysefase: 1. Analyse og vurdering af om de formodede grå strækninger er sande grå strækninger. 2. Analyse og identificering af hvilke strækningsbaserede risikomomenter, der findes på strækningen, som har været medvirkende til, at der enten er sket uheld, eller at de er blevet alvorlige. 3. Analyse og identificering af strækningsbaserede risikomomenter som tilfældigvis ikke har været risiko- eller skadesfaktorer i uheldsperioden, eller parametre som kan udvikle sig til at blive et strækningsbaseret risikomoment. 4. Analyse og identificering af ikke stedbundne trafiksikkerhedsmæssige problemer. Øvrige veje 2 spor Vejkategori Ikke rand Motorvej Motortrafikvej km/t 4 spor 3 spor Rand km/t 70 km/t Kantbane Ensrettet Dobbelt Ingen Under ,19 1,01 1,72 3,44* 3,52* 3,51 5,28* 2,67 2, ,96 2,05 2,25 6, ,80* 4,27* 7,18* 3,89 3,95* 4,03 3,67* ,12 6,61* 6,28 5,98 11,47* 4,75 4,44 5, ,39 6,32* 8,80* 7,39* 6,93* 7,02 6,95* ,39 10,08* 11,17* 6,10 4,46 8, ,60 9,16 6,74 7,72 7,85 10,41 9,39 11,85 Over ,76 Tabel 6. Vejnettets opdeling i kategorier på baggrund af vejrelaterede parametre og årsdøgntrafik i køretøjer pr. døgn samt den gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed for de 50 kategorier. * angiver, at den gennemsnitlige uheldsomkostningsvægtede uheldstæthed skal tages med et vist forbehold, idet den angivne værdi ikke er signifikant forskellig fra værdien i den næste kategori. 13

16 Overordnet kan analysemetoderne opdeles i kontor- og markanalyser med fokus på uheld, vejen og dens omgivelser, trafikken eller en kombination af disse. Blandt de forskellige analysemetoder anbefales det at tage udgangspunkt i generel uheldsanalyse, kollisionsdiagram, besigtigelse samt relevante vej- og trafikanalyser. Uheldsanalyse Uheldsanalysen består af en generel uheldsanalyse samt optegning og analyse af udvidede kollisionsdiagrammer. Den generelle uheldsanalyse skal sammenlignes med uhelds normalfordeling og omfatter forholdene angivet i tabel 7. Det udvidede kollisionsdiagram omfatter et traditionelt kollisionsdiagram, som er udvidet med oplysninger fra den generelle analyse. Dette gøres for at muliggøre identifikation af lokale problemer, som drukner i gennemsnittet for den samlede strækning. Det anbefales, at uheldsanalysen baseres på samme uheldsperiode som udpegningen, og at det er alle politiregistrerede uheld inklusiv ekstrauheld, der indgår i uheldsanalysen. Besigtigelse Uheldsanalysen skal suppleres med en besigtigelse. Denne bør foretages relativt formaliseret og omfatte parametrene angivet i tabel 8. Besigtigelsen bør foretages af to personer, og disse skal være en trafiksikkerhedsmedarbejder, og en medarbejder fra vejbestyrelsens drifts- eller anlægsafdeling. Besigtigelsen skal foretages i bil, hvor der på problematiske lokaliteter gøres ophold for at undersøge lokaliteterne nærmere. Der skal foretages en gennemkørsel i hver retning og fra relevante sideveje. Besigtigelsen skal ikke gennemføres på et bestemt tidspunkt og bør ikke vare længere end en arbejdsdag. Vej- og trafikanalyser Uheldsanalysen og besigtigelsen skal suppleres med trafiktællinger for primærvejen og relevante sideveje, hastighedsmålinger samt eventuelt nogle efter konkret afvejning relevante vejanalyser. Sande eller falske grå strækninger I analysefasen er det vigtigt, at der foretages en aktiv vurdering af, hvorvidt de udpegede strækninger er sande grå strækninger, eller om der er tale om strækninger, som fejlagtigt er blevet udpeget grundet et tilfældigt højt antal alvorlige uheld i den givne udpegningsperiode. En sådan vurdering er normal vigtig ved analyse af uheldsbelastede lokaliteter, men vurderingen er særlig vigtig ved den her udviklede udpegningsmetode, fordi der i denne kun i begrænset omfang tages hensyn til uheldenes tilfældige variation, og derfor er der risiko for fejlagtige udpegninger. Registrerede uheld: Antal uheld fordelt på personskade-, materielskade- og ekstrauheld, samt personskader fordelt på dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Variation over tid: Uheldsfordeling over døgnet, ugen, året og uheldsperiode. Uheldstype: Uheldsfordeling på hovedsituation, situation og partskombination. Sted: Uheldsfordeling på randbebyggelse, vejudformning og hastighedsgrænse. Omstændigheder: Uheldsfordeling på vejr, lysforhold, sigt, belysning, føre, skolevejsuheld, vejarbejde, spiritusuheld, forhindringer på eller uden for kørebane og hastighedsskøn. Transportmiddel: Uheldsfordeling på element og køretøj. Personkarakteristik: Uheldsfordeling på de involverede parters promille, køn, alder, nationalitet, sygdom og brug af sikkerhedsudstyr. Tabel 7. Forhold som bør inddrages i den generelle uheldsanalyse. Uheldslokaliteter: Af- eller bekræfte hypoteser fra uheldsanalyse. Kurver: Forløb, afmærkning og belægning. Tværsnit: Vejareal, side- og midterrabat, cykelsti og fortov samt grøfter og skrænter. Kryds, indkørsler og overkørsler: Antal, udformning, kanalisering og regulering. Belægning: Friktion, afvanding, vedligeholdelse, overhøjde og høje kanter. Skiltning og afmærkning: Stand og korrekthed. Autoværn og faste genstande: Master, tavler, træer, sten, bygværker Oversigt: På strækningen, fra sideveje, optisk ledning belysning og blænding. Tabel 8. Parametre som besigtigelsen af grå strækninger bør omfatte. Udpegning: Rangering i udpegning Reduktionspotentialeindeks Uheldstæthed Uheldsfrekvens Absolut antal uheld Alvorlighedsmål 1: Andel alvorlige uheld Alvorlighedsmål 2: Tilskadekomne pr. personskadeuheld Analyse og besigtigelse: Uheldenes variation før, i og efter uheldsperioden Overensstemmelse mellem analyse og besigtigelse Entydighed af uheldsbillede Identifikation af mulige trafiksikkerhedsproblemer Karakter af trafiksikkerhedsproblemer Hastighedsniveau Sorte lokaliteter på strækningen Tegn på uheld Tabel 9. Parametre til vurdering af om udpegede strækninger er sande grå strækninger. 14

17 Til at vurdere om udpegede strækninger er sande grå strækninger er der to informationskilder i form af resultatet af udpegningen henholdsvis resultater af analysen og besigtigelsen. I tabel 9 er det angivet hvilke parametre, det anbefales at vurdere under de to overskrifter. På baggrund af dette foretages en samlet vurdering. Udbedring Forudsat at der er tale om sande grå strækninger følges analysefasen af en løsningsfase. Den omfatter opstilling og forhåndsvurdering af forslag til minimering eller eliminering af de fundne problemer. Konkret er der opstillet tre formål, som udbedring af grå strækninger skal opfylde: Formål med strækningsudbedring: 1. Fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder, der har været uhelds- og skadesfaktorer i uheldsperioden skal udbedres. 2. Fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder, der ikke har været uhelds- og skadesfaktorer i uheldsperioden skal udbedres. 3. Ikke stedbundne trafiksikkerhedsmæssige problemer skal søges minimeret ved brug af vejtekniske foranstaltninger. Dette betyder, at løsningsforslagene både omfatter stedbundne løsningsprincipper i form af helbredelse af lokalspecifikke problemer og standardforbedringer i form af forebyggelse af generelle problemer. Der er således tale om en blanding af principperne i sortpletarbejdet og mass action. Selve opstillingen af løsningsforslag kan karakteriseres som en del af håndværksdelen af trafiksikkerhedsarbejdet, og det er derfor vanskeligt at opstille entydige og fuldstændige lister over mulige løsningsforslag, og hvornår de kan henholdsvis ikke kan bruges. Der bør også foretages en samfundsøkonomisk vurdering af de opstillede løsningsforslag. Denne vurdering er vanskelig, idet foranstaltningerne både har helbredende og forebyggende karakter. Her er der i projektet opstillet en vurderingsmetode, men denne rummer nogle kritikpunkter og skal således bearbejdes, før det vil blive anbefalet at benytte metoden. Endelig bør vurderingen omfatte en kvalitativ vurdering af, hvorvidt foranstaltningerne har positiv, neutral eller negativ betydning for fremkommelighed, tilgængelighed, tryghed, æstetik og støj. Konkret case Med udgangspunkt i de udviklede metoder er der foretaget en konkret udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger på det amtslige vejnet i Ringkøbing og Viborg amter. Formålet med dette er at få afprøvet og demonstreret metoderne og på denne baggrund kunne vurdere disse. Udpegning af grå strækninger Ringkøbing og Viborg amter ligger begge i det vestlige Jylland, og de er tilsammen ansvarlige for km amtsveje. I analysen indgår kun strækninger beliggende i det åbne land, og analysevejnettet har således en længde på km, hvoraf 52 % ligger i Ringkøbing Amt. I tabel 10 er angivet en række data om analysevejnettene. Her kan det ses, at de km veje i alt er blevet opdelt i 290 strækninger, hvilket svarer til en gennemsnitslængde på 5,4 km. Analysevejnet Grå strækninger Antal strækninger Længde (km) Gennemsnitslængde (km) 5,4 3,4 Strækninger under 2 km (%) 7,6 16,6 Strækninger over 10 km (%) 7,9 5,5 Vejkategori 8 (%) Homogene (%) Tabel 10. Sammenfattende karakteristik af analysevejnet og grå strækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Det er anbefalet, at strækninger skal have en længde på mellem 2 og 10 km, men blandt de opdelte strækninger er der 8 %, som er under 2 km, og 8 % der er længere end 10 km. Der er flest korte strækninger på 2-4 km. Disse udgør ca. en tredjedel af strækningerne. Herefter falder antallet af strækninger, jo længere de er. Således er der kun 5 % af strækninger, som er 9-10 km lange. Omkring 77 % af strækningerne tilhører kategori 8.2, 8.3 eller % af strækningerne er homogene, hvilket vil sige, at de tilhører den samme kategori på over 99 % af strækningens længde. 40 % er derimod kun næsten homogene. Det vil sige, at de på 1-20 % af strækningslængden indeholder andre kategorier end den angivne typisk i form af korte delstrækninger med randbebyggelse eller lokale hastighedsbegrænsninger. Endelig er 5 % af strækningerne uhomogene forstået på den måde, at strækningen består af to eller flere kategorier, som alle udgør over 20 % af strækningslængden. Reduktionspotentialeindekset er blevet estimeret for alle de 290 strækninger, og strækninger, hvor reduktionspotentialeindekset er større end fire, er blevet udpeget som grå strækninger. Indledende karakteristika for disse strækninger er angivet i tabel

18 I alt er der blevet udpeget 12 grå strækninger i Ringkøbing Amt og seks grå strækninger i Viborg Amt. De udpegede strækninger har reduktionspotentialeindekser på 4,0-13,7 i Ringkøbing Amt og 4,2-8,5 i Viborg Amt. De 18 grå strækninger svarer til, at 6 % af de 290 strækninger er blevet udpeget. De udpegede strækninger har dog kun en gennemsnitslængde på 3,4 km, hvilket betyder, at det kun er 66 km af analysevejnettet, der er udpeget. Dette svarer til 4 % af analysevejnettets samlede længde. For begge amter gælder det, at de grå strækninger primært tilhører kategori 8.2 og 8.3. Halvdelen af de udpegede strækninger er homogene, mens resten er enten næsten homogene eller uhomogene. Analyse og udbedring Blandt de 18 udpegede strækninger er fire strækninger udvalgt til videre analyse. Karakteristik af disse strækninger samt analyseresultater og løsningsforslag er sammenfattet i tabel 11. Af hensyn til at få afprøvet og demonstreret metoderne under forskellige forhold er de fire analysestrækninger valgt, så de har forskellig karakter med hensyn til længde, kategori, antal uheld og personskader, reduktionspotentialeindeks, rangering samt indhold af sorte pletter og strækninger. Det er vurderet, at strækning 1 og 2 er sande grå strækninger, mens strækning 3 ikke er en sand grå strækning. Med hensyn til strækning 4 er det ikke umiddelbart entydigt, om strækningen kan karakteriseres som en sand grå strækning. Dog anbefales det at arbejde videre med strækningen, idet den indeholder flere alvorlige trafiksikkerhedsmæssige problemer. De fire strækninger indeholder forskellige problemer, og derfor er det forskellige løsningsforslag, der gør sig gældende for strækningerne. På strækning 1 er problemet primært, at der er mange delstrækninger med randbebyggelse, og derfor mange aktiviteter og faste genstande langs med vejen i forhold til hastigheden. Her foreslås det, at der indføres lokal hastighedsbegrænsning på to delstrækninger, idet det ikke umiddelbart er muligt at fjerne randbebyggelsen. Derudover foreslås et uheldsbelastet kryds på strækningen ombygget. På strækning 2 er problemet primært dybe grøfter, grøfter med stejle skråninger, bløde rabatter og udformning af vandunderløb. Her foreslås ændring af grøfter, forstærkning af rabatter og etablering af autoværn. Endelig foreslås et uheldsbelastet kryds opgraderet med kanaliseringsanlæg. Problemerne på strækning 4 ligner problemerne på strækning 2. Her er der således problemer med dybe grøfter, grøfter med stejle skråninger, bløde rabatter og høje kanter. Her Strækning 1 Strækning 2 Strækning 3 Strækning 4 Bestyrelse Ringkøbing Ringkøbing Viborg Viborg Navn Ulfborg-Lemvig Ringkøbing-Holstebro Harre-Roslev Thisted-Fjerritslev Vejnummer Km 49, ,990-12,481 0,794-3,227 0,000-4,300 RPI 13,7 4,0 6,5 5,7 Uheld Personskader Sand el. falsk Sand Sand Falsk? Væsentligste problemer Væsentligste forslag Randbebyggelse Hastighed Dybe grøfter Et kryds Lokal hastighedsgrænse Autoværn Ændring af kryds Stejle og dybe grøfter Vandunderløb Et kryds Faste genstande Ændre rabat og grøfter Autoværn Ændring af kryds Fjern faste genstande Afmærkning Bymæssig karakter Høje kanter Faste genstande Genopstribning Flyt byskilt Påfyld høje kanter Fjern faste genstande Stejle og dybe grøfter Rabat Høje kanter 4 kryds Ændre rabat og grøfter Autoværn Lokal hastighedsgrænse Omkostning 1,1 mio. kr 3,1 mio. kr Drift 1,2 mio. kr Vurdering Bør gennemføres Bør gennemføres Kan gennemføres Bør gennemføres Tabel 11. Karakteristik, analyseresultater og løsningsforslag for de fire udvalgte analysestrækninger. 16

19 foreslås der en kombination af ændring af grøfter, ændring og forstærkning af rabatter, påfyldning af høje kanter, ændring af vandafledning og etablering af autoværn. Derudover er der fire uheldsbelastede kryds på strækningen, men disse er alle fuldt udbygget med kanalisering og helleanlæg. Dog er der identificeret flere uhensigtsmæssigheder i krydsene, som imidlertid kan være vanskelige at ændre. Derfor kan en lokal hastighedsbegrænsning overvejes. Strækning 3 bør ikke gennemgå en decideret grå strækningsudbedring. Dog er der identificeret en række problemer, som vejbestyrelsen bør være opmærksom på i den løbende drift og vedligeholdelse. Det drejer sig om nedslidt belægning og vejafmærkning, delstrækninger med høje kanter, faste genstande inden for vejskel og delstrækning med bymæssig karakter, hvor byskilt bør flyttes. Vurdering af metoderne På baggrund af resultaterne fra den konkrete gennemførelse af det grå strækningsarbejde i Ringkøbing og Viborg amter samt supplerede analyser er de udviklede metoder til strækningsopdeling, udpegning, uheldsanalyse og besigtigelse samt opstilling og forhåndsvurdering af løsningsforslag blevet vurderet. Ligesom ved metodeudviklingen er der primært fokuseret på udpegningsmetoden. Strækningsopdeling Den beskrevne metode til strækningsopdeling er anvendelig i praksis, men proceduren er ikke blevet automatiseret, og opdelingen kræver således delvis manuelt arbejde. Den gennemsnitlige strækningslængde er 5,4 km, og brug af metoden betyder således, at den gennemsnitlige strækningslængde bliver som anbefalet. 85 % af strækningerne har en længde på de anbefalede 2-10 km. Kravet om en bestemt strækningslængde og brug af en bestemt metode til opdeling af vejnettet i strækninger er således forenelige for % af vejnettet. Strækningerne skal være homogene, og her er det erfaret, at dette krav kan opfyldes for godt halvdelen af strækningerne, mens omkring 40 % kun vil være delvis homogene. Disse indeholder typisk korte delstrækninger med randbebyggelse eller lokal hastighedsgrænse. I få tilfælde kan det blive nødvendigt med decideret uhomogene strækninger indeholdende længere delstrækninger med forskellig kategori. Udpegning Vurdering af den udviklede udpegningsmetode omfatter i alt 10 delvurderinger. Hovedresultaterne af disse er angivet i tabel 12. I den første delvurdering er det vurderet, at reduktionspotentialeindeks er velegnet som rangeringsgrundlag. Så er spørgsmålet, hvor mange af de øverst rangerede strækninger, der skal udpeges. Her anbefales at benytte et højt udpegningskriterium, idet udpegningsmetoden kun i begrænset omfang inddrager uheldenes tilfældige variation. Det høje kriterium er derved med til at sikre, at flertallet af de udpegede strækninger er sande grå strækninger. RPI Udpegningskriterium Registrerede antal uheld Alternative rangeringer Uheldsmodeller Betydning af sorte pletter Følsomhedsanalyse Vejbestyrelserne Sand eller falsk Normaltfordelt og velegnet som rangeringsgrundlag Få grå strækninger, lille andel af vejnettet Udpegning af sande grå strækninger Uheldstæthed er 2,9 gange højere på grå strækninger end gennemsnitligt niveau Tæthed af uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne er 3,5 gange højere end gennemsnit De grå strækninger har generelt høj værdi af RVUHT/GVUHT, RVUHT og APUHT, samt UHT og UHF over gennemsnit Den benyttede metode er % bedre end de andre otte metoder Der udpeges andre strækninger end ved de modelbaserede metoder Den benyttede metode er % bedre end de modelbaserede metoder 95 % af de sorte strækninger indgår i analysevejnet 42 % af de sorte pletter indgår i analysevejnet 50 % af de grå strækninger indeholder sorte pletter eller strækninger Gennemsnitlig betydning af materielskadeuheld på RPI: 1-2 % Gennemsnitlig betydning af lettere personskadeuheld på RPI: 4-8 % Gennemsnitlig betydning af alvorligt personskadeuheld på RPI: % Positiv modtagelse af metode Kendskab til nogle strækninger, men blev også opmærksom på andre strækninger 2-3 ud af fire analysestrækninger formodes at være sande grå strækninger Projektrente Høj projektrente Tabel 12. Hovedresultat af de 10 delvurderinger af de foretagede udpegninger i Ringkøbing og Viborg amter. For de grå strækninger gælder det, at deres uheldstæthed i gennemsnit er 2,9 gange højere end det gennemsnitlige niveau, mens tætheden af uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne er 3,5 gange højere end gennemsnittet. Det er således lykkedes at få udpeget strækninger med mange uheld og i særdeleshed mange alvorlige uheld. 17

20 Udover at de grå strækninger har en høj uheldstæthed i forhold til det gennemsnitlige niveau, gælder det også, at strækningerne hører til blandt de strækninger, som har højest forhold mellem registreret og gennemsnitlig uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed, højest registreret uheldsomkostningsvægtet uheldstæthed og højest tæthed af uheld med dræbte og alvorligt tilskadekomne. Ligeledes er potentialet for at spare alvorlige uheld større på de grå strækninger end på de øverst rangerede strækninger i de otte alternative rangeringer. Udpegningsmetoden er blandt andet udviklet som følge af en kritik mod de eksisterende uheldsmodeller. Derfor er udpegningen blevet sammenlignet med to modelbaserede udpegninger. Her gælder det, at der i den udviklede udpegningsmetode bliver udpeget nogle andre strækninger end i de modelbaserede udpegninger, og at potentialet for at spare alvorlige uheld er større på de her udpegede strækninger i forhold til de modeludpegede strækninger. 95 % af de sorte strækninger og 42 % af de sorte pletter på amtsvejene i de to amter indgår i det vejnet, som den grå strækningsudpegningen foretages for. Anbefalingen om, at sorte strækninger skal indgå i udpegningen, mens sorte pletter ikke skal indgå, er således delvis opfyldt i den måde. Svarende til den foretagede vægtning gælder det, at metodens følsomhed overfor materielskadeuheld og til dels lettere personskadeuheld er forholdsvis lille, mens metodens følsomhed over for alvorlige personskadeuheld er stor. Betydning af et alvorligt personskadeuheld på RPI er således i gennemsnit ca. 50 %. Dette kan betragtes som en for stor følsomhed, men under forudsætning af, at uheldene skal vægtes som beskrevet, kan dette kun ændres ved at bruge længere uheldsperioder eller større strækningslængder. Dette vil dog medføre andre ulemper. evner at udpege strækninger, hvor der kan opnås meget trafiksikkerhed for pengene. Analyse Analyse af de grå strækninger har i et vist omfang vist sig vanskelig grundet for få uheld at drage konklusionerne på baggrund af. Ved analyse og besigtigelse af de udpegede strækninger er der beskrevet en metode til at afgøre, om der er tale om sande grå strækninger. Dette er en forbedring i forhold til nuværende praksis, men metoden har dog et delvis subjektivt præg, og der er således behov for videreudvikling. Udbedring Der er udviklet en metode til rentabilitetsberegninger i forbindelse med vurdering af løsningsforslag. Denne metode indeholder en række styrker og svagheder, og det er anbefalingsværdigt, at metoden videreudvikles, inden den kommer til at indgå som en fast del af det grå strækningsarbejde. Samlet vurdering Samlet set peger de gennemførte analyser og vurderinger i retning af, at vejbestyrelserne med den udviklede udpegningsmetode kan komme til at råde over en pålidelig og i praksis anvendelig metode til udpegning af grå strækninger, som er bedre end de udpegningsmuligheder, de danske vejbestyrelser råder over på nuværende tidspunkt. Dog er det med det nuværende uhelds- og indberetningsniveau stadig meget vanskeligt at identificere stedbundne lokale uheldsfaktorer på de grå strækninger, og for at kunne komme videre er der behov for at få forbedret det nuværende indberetningssystem. Den efterfølgende uheldsanalyse og besigtigelse af fire udvalgte strækninger viser, at 2-3 af strækningerne formentlig er sande grå strækninger. Dette betyder således, at den anbefalede udpegningsmetode kun delvis evner udelukkende at udpege sande grå strækninger. På baggrund af denne delvurdering og andre delvurderinger anbefales det, at der foretages en manuel frasortering af uheld på sorte pletter, som ikke er blevet frasorteret i strækningsopdelingen. Derudover kan et supplerende udpegningskriterium på et minimum antal uheld i løbet af udpegningsperioden overvejes. Den sidste delvurdering af udpegningsmetoden er baseret på forhåndsvurdering af løsningsforslagene for tre grå strækninger. Med forbehold for de kritikpunkter, der er til den benyttede rentabilitetsberegning vurderes det, at metoden 18

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt - Metode og resultater Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Adjunkt Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

Aalborg Universitet. Kategoribaseret udpegning af grå strækninger i praksis Sørensen, Michael. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Kategoribaseret udpegning af grå strækninger i praksis Sørensen, Michael. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Kategoribaseret udpegning af grå strækninger i praksis Sørensen, Michael Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

Aalborg Universitet. Grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land Sørensen, Michael

Aalborg Universitet. Grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land Sørensen, Michael Aalborg Universitet Grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land Sørensen, Michael Published in: Trafikdage på Aalborg Universitet [Online] Publication date: 2006 Document Version Også kaldet

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

TEMA trafiksikkerhed. Systematisk uheldsanalyse. af strækninger 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR

TEMA trafiksikkerhed. Systematisk uheldsanalyse. af strækninger 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR TEMA trafiksikkerhed Systematisk uheldsanalyse og besigtigelse af strækninger Forskning og udvikling i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde har i mange år især omhandlet udpegningsfasen, mens der har

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet

Læs mere

Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis

Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet E-mail: michael@plan.auc.dk Baggrund

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Fremtiden for sortpletarbejdet

Fremtiden for sortpletarbejdet Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uheldsmodeller for veje i åbent land

Uheldsmodeller for veje i åbent land Uheldsmodeller for veje i åbent land Forprojekt Søren Underlien Jensen 8. april 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning...5 1. Indledning... 11 1.1 Formål med forprojektet...

Læs mere

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brug af uheldsmodeller i byområder

Brug af uheldsmodeller i byområder Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning

Læs mere

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger. Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2.

SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION AF UDVALGTE VEJE I AABENRAA KOMMUNE. Teknisk notat ver. 2. SE Trafik Side 1 af 19 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt

Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Analyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej

Analyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Greve Kommune Teknisk Forvaltning Hastighedsplan - På veje i Greve Kommune Juli 5 Dokument nr: 55. Revision nr.: Udarbejdet:

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10

Læs mere

EVALUERING HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY

EVALUERING HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY EVALUERING HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY Evaluering af Herning Trafiksikkerhedsby Herning Trafiksikkerhedsby 2011-2015 Teknisk baggrundsrapport Udgivet af Herning Kommune Tekst og design Rambøll Udgivelsesår

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere