3 Highlights på Museer: Heerup Museet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Highlights på Museer: Heerup Museet"

Transkript

1 Da Rødovre Kommune i 1995 sagde ja tak til en større donation af Heerup værker og personlige genstande fra kunstnerens enke Marion Heerup stod det klart, at det ikke var muligt at oprette et museum i det, der engang var Heerups arbejdsplads og have. Istedet søgte man et sted i Rødovre med samme folkelige forankring og fandt det i medborgerhuset Rødovregaard. Det nye museum for den lokal forankrede, men internationalt kendte kunstner Henry Heerup, blev tegnet af arkitekt, m.a.a. Bernd Kjelland. Det samlede areal er 425 m2. Bygningen indeholder 200 m2 udstillingssale, indgangsparti med museumbutik, toiletforhold samt et kældermagasin på 150 m2. Arkitekt Bernd Kjelland har arbejdet intenst med lysforholdene. Dagslyset i udstillingssalen falder ind gennem et rytterlys i tagets øverste del. Lyset fra nord er oftest et køligt lys, hvorimod lyset fra sydsiden indeholder det varme lys. I rytterlyset er placeret langsgående lameller på ca. 4 meter, der er bevægelige. Således kan det kolde og det varme lys blandes. Rødovregaard er den sidste store gård, der er tilbage af den gamle Rødovre landsby. Gården har tilhørt den samme slægt i næsten 200 år. Siden 1770 har fire generationer af familien Sørensen haft ejendommen, hvis jorde strakte sig fra Roskildevej i syd til den nuværende Rødovre Parkvej i nord. I 1967 købte Rødovre Kommune gården, overtog i 1976 brugsretten, renoverede bygningen og lod den indrette til medborgerhus. I dag er Rødovregaard et levende aktivitetshus, hvor kommunens foreninger gratis kan låne lokaler til afholdelse af kulturelle arrangementer. Den 1. maj 2000 indviedes det nye museum for den folkekære kunstner Henry Heerup i Rødovre. Hurtigt måtte museet dog lukkes igen på grund af uforudsete fugtproblemer, hvilket gør, at Heerup Museum figurerer i diverse quiz'er som det museum, der både åbnede og lukkede same dag! Da museet genåbnede 20. januar 2001 stod omtrent 4000 besøgende på én weekend i kø for at opleve åbningsudstillingen Heerup Museum Maleri, grafik, skulptur. Henry Heerup blev født d. 4. november 1907 og fik navnet Henry Christensen. Hans mor Sara Lolia Anna Christensen, kaldet Sera, var 40 år og bestyrer i sin onkels herreekviperingsbutik på Nørrebrogade, da hun blev gravid uden for ægteskab. På trods af de svære betingelser klarede Sera og Henry sig i hverdagen, ikke mindst takket være Seras store familie. Ofte tilbragte Heerup flere timer i butikken, hvor han bl.a. legede med onklens hund Rørbus. Allerede da Henry var lidt over et år, ændrede hans mor efternavnet til Herup med ét e. Hvad der lå bag hendes beslutning ved vi ikke, men både Christensen og Herup var navne i hendes familie. Finurlig som altid yndede Heerup selv at signere sine værker som Heerup med to e'er. Når nogen senere spurgte den lille dreng med den store fantasi, hvem hans far var, svarede han altid, at han var kejser af kinesiens land. Heerups barndomshjem var en lejlighed på 5. sal ved Nørrebros Runddel. Der sidder i dag en mindeplade ved opgangen. Der var udsigt over Assistens Kirkegaarden, og Heerup blev tidligt fortrolig med de mange gravsteder for kendte danskere. Hans foretrukne var livet igennem H. C. Andersens grav, som han hvert år opsøgte for at synge fødselsdagssang for den berømte kunstnerkollega. H.C. Andersen var en af Heerups helte, og man kan finde hans karakteristiske profil samt elementer fra eventyr som Den grimme ælling og Toppen og bolden i mange af Heerups værker. Barndomsårene og fantasien var således en stærk inspirationskilde

2 Som ung dreng gik Heerup på Charlottegade Skole i årene fra Skolen var ikke Heerups yndlingsbeskæftigelse. Især regning voldte ham vanskeligheder, og han brugte i stedet tiden på at iagttage og tegne sine omgivelser. De tidligste tegninger vi har fra Heerups hånd stammer fra , og forestiller bl.a. en fugl, en soldat og onklens hund Rørbus. I Heerup Museums samling findes en stor mængde tegninger fra skitseblokke eller på små papirstykker, der akkurat kunne ligge i en bukselomme. Heerup brugte disse tegninger som et lager af tanker og ideer, han senere kunne opsøge, og det at tegne betød livet igennem noget særligt i hans kunstneriske virke. Hvor er det dejligt at rode i sit tegneskab og gense, fra tid til anden, de mange skitser og mere færdige tegninger, som åbenbarer sindets inderste bevægelser og fortæller om øjets oplevelser, skriver Heerup om sit forhold til tegningen.[1] Det travle hverdags- og byliv i 1920 erne gjorde desuden stort indtryk på den unge Heerup. Sporvogne, cykler, legende børn og stærke skraldemænd dukker senere op i hans værker. En særlig forkærlighed havde den unge Heerup for netop skraldemanden: Den kubiske kasse, han går med. Og hans krop, der bliver et levende ornament med kassen. Og den spiralbevægelse, der ligger i, at han løfter kassen op på nakken. Det har associationer til éns barndoms morgener, da man blev vågnet op med raslen fra skraldevognene.. Skraldemanden er et symbol på de døde tings atterdød. De ting, folk bruger i deres liv, bliver smidt væk og dør på den måde. [2] Som tingfinder og udpræget samler fandt Heerup stor symbolsk værdi i skraldemandens morgenfærd. Særligt de originale skraldeskulpturer af alt fra gammelt legetøj til cykeldele og kapsler er forbundet med skraldemanden og genbrugstanken. "Alting har en sjæl", erklærede han ofte som en påmindelse om barndommens trange vilkår, men også som en hyldest til hverdagen, det levede liv og ikke mindst naturen. Skraldemanden var om nogen en personificering af Heerups ønske om at give samfundets og hverdagens skrald og kasserede genstande nyt liv Allerede som 14- årig forlod Heerupskolen og søgte en læreplads. I begyndelsen prøvede han kræfter med at arbejde som hhv. stentrykker, skiltemaler, litograf og bronzestøber, men den unge Heerup var ikke glad for ensformigt arbejde og alt for faste rammer. Friheden fandt han først med jobbet som cykelbud, der gjorde det muligt for ham at være udenfor samt at gøre afstikkere til f.eks. Statens Museum for Kunst for at studere Rembrandts maleteknik. Den unge Heerup var allerede da optaget af at blive en rigtig kunstner, og Sankt Hans aften 1924 maler han sit allerførste oliemaleri. Ulvedalsegen, som han kaldte det, blev til for foden af en af Dyrehavens gamle ege, og var for Heerup synonymt med hans egen kunstneriske fødsel. Derfor fejrede han også 10, 15, 20, 25 og 30 års jubilæet med manér. Så sent som i 1969 maler han desuden Drengen i Ulvedalsegen, hvor han genskaber oplevelsen med modne kunstneriske øjne og ekspressiv kolorit. Mindet om de første erfaringer med maleriet var stærkt hos Heerup. Jeg har jo tegnet længe før den tid. Men det var den dag, jeg sad med det autoriserede materiale. Ligesom de professionelle. Farven i billedet er meget svag, men der er noget fint over den. Jeg husker første gang, jeg malede efter et æble. Æblet var rødt på den ene side og gult på den anden side. Der lå en verden af magi i det. Og så det at du laver en cirkel og laver den ene halvdel rød, den anden gul. Det er ligesom man havde opfundet æblet selv. Eller som om det ene æble havde født det andet æble. [1] Samme år maler han sit første selvportræt i naturalistisk stil iført malerkittel og med blyant og tegneplade i hånden. Med en blanding af ro og dyb koncentration i øjnene afspejler dette tidlige værk Heerups kunstneriske ambitioner og særlige talent. Han modtager undervisning i croquis og tegning hos maleren Helge Helme samt på Niels W. Rasmussens malerskole, og i 1927, blot 20 år gammel, bliver han optaget på Det Kgl. Kunstakademis Malerskole. 2

3 Heerup huskede Akademiet som sin ungdoms bedste tid. I Decembristernes udstillingskatalog fra 1954 skriver han: Her er jeg igen (Aargang 1907). Paa Akademiet var der Hyggeligt Det er Nu ikke Lyv. Med Kammerater Her Paa Høst og Decembristerne i Tankerne. Saa Forskellige Vi Er Jo. Men brænder Dog af Samme Ild. Studietiden fra former i høj grad Heerup, og professorerne på Akademiet bliver betydningsfulde bekendtskaber. Symbolisten Ejnar Nielsen viser med sit blik for maleriets ekspressive kvaliteter stor interesse for Heerups udtryk og tekniske kunnen, og Aksel Jørgensen åbner om nogen den unge kunstners øjne for såvel grafikken som hverdagens motiver. Foruden disse vigtige inspirationskilder tænkte Heerup altid tilbage på sammenholdet blandt de studerende med stor glæde erne er produktive og givende år for Heerup. Han bliver færdig på Kunstakademiet, og karrieren begynder for alvor at tage fart med en række udstillinger som gæst hos Corner i 1932, på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1933 samt ikke mindst på Liniens store udstilling i Samarbejde var der. Vi brændte for den samme sag,"[1] fortalte Heerup senere om denne afgørende udstilling i vennelag, hvor også Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgård og Wilhelm Bjerke Petersen deltog. På udstillingen præsenterer Heerup for første gang sine opsigtsvækkende skraldeskulpturer eller Skraldemodeller, som han kaldte dem: Ingen Snobberi Hverken Op eller Ned. Ethvert Menneske laver Sin Skraldemodel. Begynd nu. Alt Kan bruges. Et konstværk Blir ikke Bedre Fordi Det Er Holdbarere. Mit Bedste Kunstværk Er ikke Venus til Hest i Guld Graver Ramme, Bispestav eller Marmor Ur. Smadder Fint Porcelæn. Kejserlig Klingeling. Mit Kunstværk er Ligetil og De Farvede Steder Gir Det Hele Den Kontrast og Rigdom Som Opvejer Guld og Marmor." [2] Skraldemodellerne var udtryk for Heerups enorme skabertrang og kærlighed til selv de mest undseelige materialers liv og sjæl. Han udforsker på dette tidspunkt en lang række forskellige teknikker og materialer. I 1930 hugger han f.eks. sit første værk: Et 16 x 16 cm marmorrelief af Sera i profil, lavet med skruetrækker og hammer og indrammet af gamle bræddestumper i forskellige farver. Heerups huggeteknik forekommer nogle ret primitiv. På Kunstakademiets Billedhuggerskole får han af Professor Utzon- Franck at vide, at han savner forudsætningerne for at blive billedhugger.[3] Ikke desto mindre er hans stenskulpturer fantasifulde, formfuldendte og ofte farverige. Heerup udfører også en række ler- og plastelina figurer af forskellige dyr i Zoologisk Have. Det er dog skraldemodellerne og de mange stenskulpturer, som i dette årti er med til at give Heerup den første berømmelse. Sammen demonstrerer de hans unikke fantasi, nysgerrighed og arbejdsiver. I denne vigtige tid forelsker Heerup sig. Han kaster sin kærlighed på den bornholmske væver Emilie Westh, kaldt Mille, og de bliver som nogle af de første i vennekredsen gift i Sammen flytter de ind i en lille toværelses lejlighed i Gothersgade, der fungerer både som udstillingsrum og hjem samt mødested for vennerne fra Linien. Heerups mor Sera flytter også med fra Nørrebrogade til Gothersgade, måske for at hjælpe til i hverdagen, for i 1934 kommer en lille ny Heerup til verden. Sønnen Ole vækker stor glæde, og mens bleerne hænger til tørre i stuen, hugger den altid flittige Heerup sten i opgangens lille gård. I 1935 får Heerup desuden et rejselegat. Han inviterer Mille til Jelling for at se Jellingestenene, med Heerups egne ord det betydeligste udendørs stenarbejde, vi har i landet. Jellingestenenes ornamentik inspirerer Heerup til motivet tæppebankeren, hvis sirlige mønster og svungne linjer kan spores i mange af hans værker. Året efter flytter familien fra København til et lejet hus med have på Rødtjørnevej i Vanløse. Her får Heerup for alvor mulighed for at hugge i sten udenfor. Han fylder hurtigt haven med et væld af stenskulpturer. Samme år kommer Nanna Heerup (gift Hertoft) til verden. Familiens hverdag og ikke mindst børnenes ubekymrede leg inspirerer Heerup til en række familiebilleder, som alle markerer hans særlige univers af uskyld, barnesind og hverdagssymbolik. 3

4 Gode venskaber var ofte udgangspunktet for Heerup, både på Kunstakademiet og i relation til projekter og salg senere hen. I 1940 erne fortsætter han med at udstille og arbejde i vennelag. I 1941 deltager han for første gang på Høst udstillingen (da kaldt Corner- og Høst udstillingen), hvor han frem til 1948 udstiller samlet set mere end 400 arbejder - et vidnesbyrd om en allerede overvældende produktivitet. Samme år laver han forsiden til første nummer af tidsskriftet Helhesten, som vennen Robert Dahlmann Olsen er redaktør for. Krigen raser i Europa, og mange danske kunstnere samles for at komme igennem en turbulent tid. Helhesten bruges som overskrift for disse bestræbelser: trebenet og til tider hovedløs varsler den i folketroen dødens komme. Den er et kraftfuldt symbol på krigens kaos og rædsler, og fra udfører kunstnerne omkring Helhesten et vigtigt oprør mod besættelsesmagten og kunstens indskrænkede frihed. For Heerup er årene omkring 2. verdenskrig frugtbare. Hans grafiske produktion tager fart, og særligt farvegrafikken udforskes og udvikles under krigen. Trykket Skraldevognen fra 1943 er et bemærkelsesværdigt dystert eksempel. Her personificeres døden i en vognkusk, hvis lad er fyldt med skrald og sammenpressede menneskekroppe. Det er juletid, og der er stjerner på toppene af juletræerne i baggrunden, men stemningen er utryg og understreges af den tætte blodrøde himmel samt hestens unaturligt gule farve. Dette værk skal ses i sammenhæng med resten af Heerups produktion i disse år, som også viser mere livsbekræftende motiver og toner. Typisk for Heerup ser man i en lang række værker en polarisering mellem det gode og det onde via henholdsvis dødssymboler som korset, manden med leen og den sørgende enke samt livs- og frugtbarhedssymboler som livmoderen, fostret, livshjulet og ikke mindst hjertet. Trods krigens rædsler er Heerup således stadig præget af stor livsappetit. I maleriet Fredsklokken fra 1944 maler han sig selv og Mille nøgne som Adam og Eva. I baggrunden ses krigens faldskærmstropper, bombefly og brændende vinduer, men øverst i midten troner kirkeklokken og den lilla due som håbefulde fredsbebudere. Flere af de involverede kunstnere fra Helhesten fortsætter deres arbejde i kunstnersammenslutningen CoBrA fra heriblandt også Heerup. Navnet var en sammenstilling af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, byerne hvor de medvirkende kunstnere stammede fra. Væsentligt for projektet var ønsket om at forbinde en række europæiske lande og komme videre efter krigens lukkethed og ubærlighed. CoBrA var på ingen måde en bestemt teori, isme eller doktrin men tværtimod indbegrebet af den spontane og frie kunstneriske ånd, og under overskriften fri fantasi, umiddelbarhed og spontanitet finder CoBrA- kunstnerne stor inspiration i barnesindet og det ubevidste samt i nordisk folkekunst og mytologi. Heerups univers er sprængfyldt med sådanne motiver og tematikker, og særligt hans stenskulpturer vækker stor begejstring og beundring hos medlemmerne. Samtidig sker der store ændringer i Heerups privatliv. I 1945 bliver han under fredelige omstændigheder skilt fra Mille. Hun bliver boende i Vinkelager, og han kommer af og til forbi til aftensmad. Parret holder kontakten frem til Heerups død. I 1945 køber Heerup Kamstrupvej 96 en udstykning af en gartnerigrund i et kommende villakvarter. Her flytter han i 1946 ind med hele 14 flyttelæs stenskulpturer og begynder sit fremtidige liv i forstaden Rødovre. Få år efter, i 1950, beskriver den belgiske digter Christian Dotrémont sit indtryk af Heerups nu velbesøgte have i den lille bogserie Cobra Biblioteket: "Der fandtes her, ikke anbragt på jorden, men voksende op af jorden, som har skabt dem, en flora af sten, en formens encyklopædi, en stor ubevægelig myretue, majestætisk men hyggelig, en mark med fugle, væsener og ting, der gav mig indtryk af at være kommet på besøg i Universet, som om jeg var død. For ingen af disse sten var døde, ingen af disse sten var sten. De forestillede intet, ikke engang sten, de var alt, indbefattet sten. Ligesom Tommeliden såede småsten for at kunne genfinde vejen, har Heerup sået disse store sten, som er blevet det, de var, og som ikke holder op med at blive, for at vi skal genfinde vor vej, som vi stadig mister under vore egne trusler, realitetens vej. Han elsker stenene, og han genskaber dem i sit eget billede i sin have." [1] 4

5 Haven, eller Pladsen som Heerup kalder den, bliver resten af livet værksted, galleri og ikke mindst socialt mødested for Heerup og de mange, som ønsker at opleve kunstnerens værker og smittende humør. Som sådan bliver haven også en væsentlig del af Heerups selvforståelse og afgørende for fortællingen om den entusiastiske Rødovre kunstner, der arbejder bedst under åben himmel og i kontakt med sine omgivelser I 1950 erne er Heerups udtryk fuldt udviklet og hans karriere vel kørende. Årtiet er præget af stor kreativitet og produktivitet. Han kaster sig med stor glæde over en lang række udsmykningsopgaver i stort format på skoler, teatre og husgavle såsom den berømte mælkegavl i Sølvgade i København i I det lille format arbejder han med plakater, bomærker, katalogforsider og endda frimærker. Også børne- og sangbøger kaster han sig over. Skralde og Kladde fra 1952 er skrevet til og om børnene Ole og Nanna, og barneuniverset er en formidabel legeplads for Heerup, som senere også kreerer bogen Nis og Nutte samt en burlesk børnebog om Mozart, der først udgives efter hans død. Også sangbogen Fløjte Huggas Billedbog fra 1953, som indeholder en række af Heerups mange musikkompositioner i tæt sammenhæng med tekst og billeder, viser en finurlig interesse i barnets univers. Samtidig arbejder Heerup flittigt med grafikken. Særligt en serie sort- hvide litografier udmærker sig. Heerup klunsede, som den sande tingfinder han var, litografistenene fra litograf Christian Sørensen. Han bragte dem hjem til haven, hvor han udviklede de mange motiver med flot fornemmelse for stenenes uregelmæssigheder. I linoleumssnittet udfører Heerup desuden en række fantasier i stort format alle med udgangspunkt i forbillederne H. C. Andersen, Mozart og ikke mindst Rembrandt. "Gammel kærlighed ruster ikke,"[1] sagde Heerup selv om sin livslange beundring for den hollandske maler, hvis skæbnesvangre liv han gentagne gange tog under kærlig behandling. Heerup beskrev arbejdet med linoleum som et stuearbejde for lange mørke vinteraftener. [2] Hans linoleumssnit var oftest sort- hvide. Et bevidst valg som symboliserede årstidens dramatiske vekslen mellem lys og mørke. Det sort- hvide syn som han også kaldte han det,[3] var et stringent og kontrastfuldt udtryk reserveret til netop dette materiale, som i modsætning til f.eks. litografiet kunne bearbejdes hjemme i den lille lejlighed i Nedertoften. Mange af de populære sort- hvide motiver fandtes således primært i ganske små oplag i 1950 erne og blev først sidenhen genoptrykt i større oplag. En anden motivisk udvikling forekommer med Heerups mange udlandsrejser i 1950 erne. Først nu rejser Heerup igen efter 2. verdenskrigs lukkede grænser. Det være sig i forbindelse med f.eks. den store MoMA udstilling i 1950, CoBrA udstillingen i Belgien i 1952 og i Holland i 1957 eller som gæst på Kunstakademiets studieture. Rejserne går til henholdsvis Italien (1950, 1954), Spanien (1952), Tyrkiet (1954), Grækenland (1954), Polen (1955), Norge (1955), Sverige (1955), Tyskland (1958) og Holland (1960). De mange nye indtryk af fremmede kulturer og skikke bearbejder Heerup i sine værker, hvor alt fra spanske havnearbejdere og matadorer, græske templer og møllehjul til tiggere og nonner blandes ind i Heerups ellers typisk danske nisse- og Madam Blå univers. Samlet set vidner Heerups rejseskildringer om en vedvarende socialrealistisk interesse i menneskets hverdag og gøremål på tværs af landegrænser. På den personlige front sker der store ændringer i Heerups liv. I 1950 dør moderen Sera, en afgørende begivenhed for Heerup der blev kaldt til hendes sygeseng, tog cyklen for at sige farvel men til stor fortrydelse kom for sent. Derfor var der i Heerups optik ikke længere noget, der hastede mere.[4] Mindet om Sera ærede Heerup bl.a. ved nytårsaften og juleaften at kysse den buste, han havde lavet af sin mor. Det er ligesom, når H.C. Andersen kyssede et træ i Frederiksberg Have i en lykkefølelse. Det er en måde at anråbe guderne på,"[5] forklarede han om dette lille ritual. Med sorgen over tabet af Sera forankres cyklen yderligere i Heerups selvforståelse som omdrejningspunkt for personlige anekdoter, men også som et kraftfuldt symbol ladet med personlige erfaringer fra Heerups voksenliv og forbundet med det oldgamle symbol livshjulet. Også i linoleumssnittet På livsvejen finder vi 5

6 Heerup på cyklen, nu kørende ad en livsvej formet som en rød tube maling. Bag ham ser vi en kvindeskikkelse: Heerup har igen forelsket sig efter skilsmissen fra Mille. Kvinden med det lange sorte hår hedder Marion Carla Edith Hansen, født Brock (1911). Også hun er optaget af kunstens verden. Som konservator arbejder hun bl.a. på kalkmalerier og finder heri store ligheder med Heerups arbejde med symboler, flader og konturer. Hun bliver hans forretningsfører og foretrukne kvindemodel - og i 1958 hans hustru I 1960 erne nyder Heerup stor popularitet. Han udfører et stort antal bestillings- og udsmykningsopgaver, heriblandt en del portrætter af fhv. undervisningsminister Jørgen Jørgensen(1963), Professor Mogens Fog(1964), museumsdirektør Knud W. Jensen( ) samt fhv. socialminister Børge H. Jensen(1968). Også i det offentlige rum er der bud efter Heerup. Som billedhugger udfører han skulpturgruppen ved Toldkammeret, nu Amaliehaven, i , udsmykningen ved Bisbebjerg i 1962 og ved Vesterbros Ungdomsgaard i 1963, Heerups have i Esbjerg i 1964 samt skulpturgruppen til Hareskovens motorvej i Granitten har fortsat en særlig plads i Heerups hjerte, og hans unikke forståelse for de enkle former virker tiltrækkende på mange. Om tilgangen til det skulpturelle arbejde i sten fortæller Heerup i Min Arbejdsbog fra 1966: "Stenens natur, dens styrke og tyngde giver respekt, og kun ved hjælp af kærlighed kan man overvinde den modstand, som den yder ved bearbejdningen. Granitten er "Naturens hårdkogte æg, og netop i dette materiale må stenskulpturen blive en sammensmeltning af naturens og kunstnerens vilje. Stenens tiltrækkende kraft ligger deri, at den med sin form og farve viser, hvad jeg ønsker at se. Mangfoldige organiske former ligger der, og vil fødes." [1] Respekten for naturens materialer og væsen fornægter sig ikke. Stenens urkraft fylder i Heerups processer, og hans utraditionelle arbejdsmetoder er præget af en næsten romantisk indstilling til det hårde fysiske arbejde. I 1963 udfører Heerup desuden en totempæl i en baggård i Nyhavn. Med stor respekt for naturens materialer benytter han nedrevne træstolper til sin omtrent 6 meter høje skulptur af en indianerhøvding med en nøgen kvinde stående på skuldrene. Såvel udformning som den oprindelige placering understreger menneskets pagt med dets omgivelser. Indianeren er som stenhuggeren et billede på det fysiske og skabende menneske, og denne figur optager i lighed med parforholdstematikken en stor plads også i Heerups malerier. I dag står totempælen fra Nyhavn foran Heerup museum - til minde om Heerups bidrag til kunsten. Interessen for Heerups mangfoldige billedunivers medfører bl.a. Virtus Schades værk om Heerup i 1967, hvor forfatterens fascination af kunstneren som "en poet under skiftende former. En altid forelsket, der hylder vekslende sider af kunsten og livet [2] sætter Heerups livsværk i perspektiv. Få år senere udgiver J. Roos og Jens Jørgen Thorsen den lille portrætfilm Et år med Henry, der med eksperimenterende farver og klipning dokumenterer kunstnerens originale persona og processer. Heerup er nu en moden kunstner i sin egen ret med udbredelse herhjemme og internationalt. Sammen med vennen Carl Henning Pedersen vælges han til at repræsentere Danmark ved Biennalen i Venedig i 1962, og han deltager i store udenlandske udstillinger som Verdensudstillingen i New York i 1964, Biennalen i Sau Paulo i 1965 og Moderna Muséet i Stockholm i 1967 samt en omfattende vandreudstilling af CoBrA kunst i USA. I 1966 modtager Heerup Statens livsvarige hædersgave. Han vælger at bruge pengene til at oprette Heerup legatet, der - dengang som nu - skal gavne unge seriøse kunstnere. Selv har Heerup, hvad han skal bruge, og hans beskedne livsstil forandres ikke af den stigende efterspørgsel. Året efter afholder kunstmuseet Louisiana en stor retrospektiv udstilling i anledning af Heerups 60 års fødselsdag. Museet ser tilbage på hans bidrag til dansk kunst, og Heerup selv ser også tilbage. I den elskede 6

7 litografiske mappe Legedage fra 1969 fortolker Heerup med stor energi anekdoter og minder fra barndomsårene på Nørrebro I 1972 bliver Heerup endelig anerkendt som hel kunstner. Ikke billedhugger alene, ej heller eksklusivt maler. Han bliver for 2. gang valgt til at repræsentere Danmark på Venedig Biennalen - denne gang dog både med malerier, skulptur og grafik. Hvor Heerup til tider følte sig trist til mode over at blive kendt eller valgt for kun ét aspekt af sin samlede produktion, står det efterhånden klart, at Heerups kunstneriske virke er kendetegnet ved stor sammenhængskraft uagtet valg af materiale eller metode. I 1970 laver han bl.a. 4 oliemalerier i stort format til Kamsax Kollegiet i Lyngby, som motivisk favner både det gamle og det nye. Litterære og mytologiske referencer fremstår side om side med Heerups genkendelige symboler. Konturstregerne lyser op i de enkelte værker og farveholdningen er typisk Heerup sk med traditionel brug af komplementærfarver men også med en snert af det nærmest fluorescerende. Heerup arbejder stadig modigt og nysgerrigt med det maleri, han har udforsket siden ungdomsårene. Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonit pladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde. Jeg er på opdagelsesrejse. Alt kan inspirere: rørelser inden i mig og uden om mig." [1] Heerup prøver også kræfter med helt nye udtryksformer, da han i 1970 erne indgår en række mindeværdige samarbejder med eksempelvis Irma og Den kongelige Porcelænsfabrik. En uforlignelig produktion af bl.a. plakater, dåser, brocher og platter vidner om, at Heerup i høj grad var eftertragtet, ja nærmest et brand i sig selv, og desuden havde evnen til at imødekomme kundernes mange forskelligartede forespørgsler. Samtidig fortæller de historien om hans umådelige arbejdsglæde og kreativitet. Glæden ved at arbejde skuffer aldrig fortæller Heerup. Jeg tror, der kan tales om evig arbejdsdrift. Der er noget varigt ved den, som stiller den over de andre følelser." [2] Således er 1970 erne præget af utallige udstillinger som i 1977, hvor Heerups 70 års fødselsdag fejres med udstillinger i Nikolaj Kirke, på Kunstakademiet, Nordjyllands Kunstmuseum, Galerie Gammel Strand og Holstebro Kunstmuseum. Den brede befolkning har en interesse i at hylde Heerup, men Heerup har også en dybfølt interesse i dem. Han arbejder ihærdigt for at få kunsten ud til så mange som muligt, særligt via udsmykningsopgaver i det offentlige rum eller store oplag af grafik bl.a. i samarbejde med kunstforeninger. Mest af alt ønsker han at dele glæden ved det at være menneske med beskueren. Hans sociale instinkt er veludviklet, og han betoner humanistiske værdier som tryghed, sundhed, arbejde og naturligvis familien. Værdier som omhandler det konkrete liv, og som medvirker til at cementere hans status af folkeeje. "Jeg vil nødig lyde indbildsk, udtalte Heerup til forfatteren Virtus Schade, men der er noget om, at jeg er folkelig. På den måde, at jeg er forståelig. Folk elsker, at de ligesom kan støtte sig til noget."[3] Selv på sine ældre dage var friluftsmennesket Heerup i fuld vigør. I en alder af 80 kørte han vanen tro cykelturen fra hjemmet i Vanløse til haven i Rødovre. Dér på Kamstrupvej 96 lå hans kreative oase, hvor såvel børn, kunstnere og kongelige som nysgerrige nisser aflagde visit. Haven i Rødovre var Heerups elskede arbejdsplads i mere end 40 år, og et symbol på en brydningstid i dansk kunst, hvor livet og kunsten smeltede sammen i mere end én forstand. Det var et personligt og nærmest magisk sted, men aldrig lukket for omverdenen. Heerups kunst opstod så naturligt, som når man sår et frø og en plante vokser,"[1] skrev Ejler Bille engang, og utvivlsomt lå Heerups utæmmelige kreativitet i evnen til at holde inspirationen evigt nær. 7

8 Heerup var vitalist. Han mistede aldrig forbindelsen til jorden, himlen, eller solen. Tværtimod mente han, at han skyldte naturen at bade, hvis det var badevejr eller altid at sidde, hvor solen var.[2] Denne kærlighed til lyset og livet balancerede han med sin kunstnersjæl. Faderen er virkeligheden. Fantasien moderen,"[3] sagde han. Og sandt nok er der i alt smukt en sådan dynamik af noget sanset og noget følt, hvor to så at sige bliver til én. Heerup levede et langt liv i kunstens tjeneste, og da man i 1987 fejrede hans 80 års fødselsdag, skete det med et fakkeltog fra Thorvaldsens Museum til Kunstforeningen på Gammel Strand. Helt tilbage i 1867 havde en af Heerups store helte, H. C. Andersen, opnået den samme ære. Man kan kun forestille sig den glæde, Heerup må have følt ved dette slægtskab og denne folkets hyldest. Blot nogle få år senere malede han sit sidste maleri derhjemme og siden hen enkelte oliekridttegninger på plejehjemmet, hvor han tilbragte den sidste tid frem til sin død i Den 5. juni blev han begravet på Assistens Kirkegaarden, hvor han som lille dreng havde opsøgt sine forbilleder og tilbragt mange timer. På Heerups gravsten ses som motiv en lille, men højt elsket nisse i blåt, taget fra sangbogen Fløjte Huggas Billedbog. Med nissehuen på hovedet og blokfløjten i hænderne sidder denne følgesvend tilbage i dag som et minde om en kunstnerisk ener. "Nissen er ikke bare et symbol på julen, men på et lille rart væsen i tilværelsen, som man kan hygge sig med hele året. Ikke i klar sol, men når det er lidt halvmørkt. Når man er god ved den og lægger et par malerier ud til den - så kommer den... Storm P. skrev engang til mig, fordi jeg havde sagt noget om ham og nisser til en avis: "også jeg elsker nissen. Lad os aldrig glemme ham." [4] Den selvudnævnte formand for Nissernes Fagforening i Rødovre og Vanløse forstod om nogen nissens væsen. Dens barnagtige udseende kunne snyde, men nissens uvisse alder, livserfaring og særlige evner var en anden side af dette symbol på fantasien og overgangen til voksenlivet. Med Heerups egne ord: ja kære nisser trolde, ærkeengle og mærkelige dyr osv. Hvad skulle vi gøre uden jer, uden fantasien? Kunstens største inspirator." [5] Mit sted billeder af Heerups Rødovre 7. februar til 27. juli 2014 Mit sted er en udstilling om særlige steder i Vanløse og Rødovre, der, som landemærker, dukker op i mange af Heerups værker. Men det er også en udstilling om at høre til et sted, at have sit eget sted. Uanset hvor Heerup bevægede sig hen i verden forblev navlestrengen til hans sted, haven i Rødovre, intakt. Formodentlig var det derfor, han foretrak at cykle, hvor end han skulle hen. Cyklen holdt ham inden for en acceptabel afstand, så han altid var i stand til at vende om, vende hjem. Cykelturen fra lejligheden i Vanløse til haven og værkstedet i Rødovre var Heerups livsvej og en nærmest rituel handling, som han gentog dag efter dag. Turen fra øst til vest var som en besværgelse, en bøn til hverdagen, og steder han passerede fandt med tiden vej ind i hans værker. Således kan vi i udstillingens store mængde af malerier og grafiske værker finde Damhusengen med fuglelivet og de gamle træer, Rødovre Kirke, Rødovre Skole, Vandtårnet og ikke mindst billeder af rejsens mål - haven på Kamstrupvej. I udstillingen sættes Heerups billeder af Rødovre sammen med andre kunstneres billeder af byen. Nysgerrigt ser vi stederne med flere øjne og opdager, at det ikke længere er samme sted. For steder er ikke bare i sig selv, men skabes af den, der ser. Og med tiden forandres både vi og stedet. I sine værker formår Heerup at fastholde stedet og gøre det til et symbol, en abstraktion over stedet med alle dets tider, 8

9 synsvinkler og historier. Heerup viser os, at der trods omskifteligheder og forskellige synsvinkler er noget betryggende i kirkens let genkendelige silhuet og i skoleportens stadige invitation til erindring. Heerup kunne formidle det at høre til som ingen anden kunstner, og måske netop derfor virkede han tilgængelig for sine omgivelser. Mange spor satte han i det nære gennem logoer til lokale skoler, lodsedler, apotekerkuverter, plakater til velgørenhed, litografier til foreninger og salg af værker til naboer og andre som kom forbi. Og mange i Rødovre og omegn værner om deres helt egne oplevelser af at have kendt kunstneren fra villavejen i Rødovre, som slingrede af sted med cykelkurven fyldt af alverdens skraldefund. I udstillingen Mit sted inviteres du til at slingre med på livets cykeltur, forbi Heerups sted, mit sted, deres sted, vores sted, skolen, kirken, byen, arbejdet og hjemmet. Undervejs skulle vi gerne blive en smule klogere både på det konkrete sted og på det at høre til. Heerups skraldeskulpturer: Henry kunne godt lide at finde ting. Som barn gik han på opdagelse. Han kiggede efter ting folk havde smidt ud. Han syntes det var synd for de gamle ting. At folk ikke ville ha dem længere. Hans mor tjente ikke mange penge. De måtte spare. Så de smed ikke ting ud. De blev genbrugt. Det blev Heerup ved med. Da han blev voksen samlede han sten rundt omkring i byen. Dem tog han med ud på pladsen. Her blev de til skulpturer. Og når han cyklede ud i haven, samlede han også de ting op, som han fandt. De blev lagt i store bunker rundt om i haven. Og her kunne han hente ting, når han skulle lave en skulptur. Der var alt muligt i bunkerne. Gamle cykelhjul, kasser, barnevogne, træpinde, havelåger, køkkensager, koste og børster, gamle radioer, ølkapsler, tandhjul, dukkehoveder Alt muligt. Heerup synes de gamle ting er fine. Fordi de har patina. Det betyder at man kan se, at de er slidte. Det gør tingene smukke, syntes Henry. Når Henry sætter tingene sammen kan man godt genkende dem. Skovlen er stadig en skovl. Men den er også noget andet. Den er også hoved på uglen. En af de allerførste ting, Henry fandt, var en død rotte. Den havde været død så længe, at den var helt tørret ind. Den lavede Henry én af sine allerførste skrammelskulpturer af. Da folk første gang så den, syntes de den var mærkelig. Den kan man se på Holstebro kunstmuseum. Skrammel og skrot er ting folk ikke længere bruger. Det bliver smidt ud. I dag kommer det på genbrugspladsen. I gamle dage kom de på lossepladsen. Nogen gange blev de også bare smidt langs vejen eller i naturen. Det var her Henry fandt tingene. Henry mente, at han gav tingene nyt liv, når de blev brugt i skrammelskulpturerne. Så genopstod de. De fik et nyt liv. I dag ville man kalde det Henry gjorde for genbrug. Heerup siger, at alle kan lave skraldeskulpturer. Det er bare at gå i gang. Børn har altid lavet skrammelskulpturer siger han. De har bare ikke vidst at det var kunst. Det kræver bare, at man bruger sin fantasi. Og søm, skruer, tråd og lim. De fleste skraldeskulpturer ligner noget. De skal forestille noget. En fugl eller et menneske. De har titler som Uglen, Grammofon- manden, Træmanden, strygebræts- madonna, Soldaten, Kineseren og Livsmøllen. 9

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS Nygade 24, 8600 Silkeborg naturligheder der er natur lighed ulig nat erna ertur erturnat der hed ertan turlihed

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk

Øjnene der ser. www.arfikaforbørn.dk Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 3 Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Forårsudstillingen lørdag den 6. april fra

Læs mere

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ... Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Øjne der ser - Byg din skraldeskulptur

Øjne der ser - Byg din skraldeskulptur Øjne der ser - Byg din skraldeskulptur Indhold i forløbet - arbejdsopgaver Byg din skulptur ud fra det skrald klassen har indsamlet over længere tid. Mal din skulptur. Giv din skulptur et navn. Lave en

Læs mere

Storytelling motiv til en kommune

Storytelling motiv til en kommune Storytelling motiv til en kommune Mit navn er Vitus. Jeg er opkaldt efter den berømte søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering, som blev født i Horsens. Det var i 1681. Vitus Bering lod sig hverve til

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V SÆSON 2016-2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V - Har du lyst til at skabe dig!!!! Formål med undervisningen at udvikle elevernes billedsprog gennem dialog baseret undervisning at stimulere elevernes

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere