3 Highlights på Museer: Heerup Museet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 Highlights på Museer: Heerup Museet"

Transkript

1 Da Rødovre Kommune i 1995 sagde ja tak til en større donation af Heerup værker og personlige genstande fra kunstnerens enke Marion Heerup stod det klart, at det ikke var muligt at oprette et museum i det, der engang var Heerups arbejdsplads og have. Istedet søgte man et sted i Rødovre med samme folkelige forankring og fandt det i medborgerhuset Rødovregaard. Det nye museum for den lokal forankrede, men internationalt kendte kunstner Henry Heerup, blev tegnet af arkitekt, m.a.a. Bernd Kjelland. Det samlede areal er 425 m2. Bygningen indeholder 200 m2 udstillingssale, indgangsparti med museumbutik, toiletforhold samt et kældermagasin på 150 m2. Arkitekt Bernd Kjelland har arbejdet intenst med lysforholdene. Dagslyset i udstillingssalen falder ind gennem et rytterlys i tagets øverste del. Lyset fra nord er oftest et køligt lys, hvorimod lyset fra sydsiden indeholder det varme lys. I rytterlyset er placeret langsgående lameller på ca. 4 meter, der er bevægelige. Således kan det kolde og det varme lys blandes. Rødovregaard er den sidste store gård, der er tilbage af den gamle Rødovre landsby. Gården har tilhørt den samme slægt i næsten 200 år. Siden 1770 har fire generationer af familien Sørensen haft ejendommen, hvis jorde strakte sig fra Roskildevej i syd til den nuværende Rødovre Parkvej i nord. I 1967 købte Rødovre Kommune gården, overtog i 1976 brugsretten, renoverede bygningen og lod den indrette til medborgerhus. I dag er Rødovregaard et levende aktivitetshus, hvor kommunens foreninger gratis kan låne lokaler til afholdelse af kulturelle arrangementer. Den 1. maj 2000 indviedes det nye museum for den folkekære kunstner Henry Heerup i Rødovre. Hurtigt måtte museet dog lukkes igen på grund af uforudsete fugtproblemer, hvilket gør, at Heerup Museum figurerer i diverse quiz'er som det museum, der både åbnede og lukkede same dag! Da museet genåbnede 20. januar 2001 stod omtrent 4000 besøgende på én weekend i kø for at opleve åbningsudstillingen Heerup Museum Maleri, grafik, skulptur. Henry Heerup blev født d. 4. november 1907 og fik navnet Henry Christensen. Hans mor Sara Lolia Anna Christensen, kaldet Sera, var 40 år og bestyrer i sin onkels herreekviperingsbutik på Nørrebrogade, da hun blev gravid uden for ægteskab. På trods af de svære betingelser klarede Sera og Henry sig i hverdagen, ikke mindst takket være Seras store familie. Ofte tilbragte Heerup flere timer i butikken, hvor han bl.a. legede med onklens hund Rørbus. Allerede da Henry var lidt over et år, ændrede hans mor efternavnet til Herup med ét e. Hvad der lå bag hendes beslutning ved vi ikke, men både Christensen og Herup var navne i hendes familie. Finurlig som altid yndede Heerup selv at signere sine værker som Heerup med to e'er. Når nogen senere spurgte den lille dreng med den store fantasi, hvem hans far var, svarede han altid, at han var kejser af kinesiens land. Heerups barndomshjem var en lejlighed på 5. sal ved Nørrebros Runddel. Der sidder i dag en mindeplade ved opgangen. Der var udsigt over Assistens Kirkegaarden, og Heerup blev tidligt fortrolig med de mange gravsteder for kendte danskere. Hans foretrukne var livet igennem H. C. Andersens grav, som han hvert år opsøgte for at synge fødselsdagssang for den berømte kunstnerkollega. H.C. Andersen var en af Heerups helte, og man kan finde hans karakteristiske profil samt elementer fra eventyr som Den grimme ælling og Toppen og bolden i mange af Heerups værker. Barndomsårene og fantasien var således en stærk inspirationskilde

2 Som ung dreng gik Heerup på Charlottegade Skole i årene fra Skolen var ikke Heerups yndlingsbeskæftigelse. Især regning voldte ham vanskeligheder, og han brugte i stedet tiden på at iagttage og tegne sine omgivelser. De tidligste tegninger vi har fra Heerups hånd stammer fra , og forestiller bl.a. en fugl, en soldat og onklens hund Rørbus. I Heerup Museums samling findes en stor mængde tegninger fra skitseblokke eller på små papirstykker, der akkurat kunne ligge i en bukselomme. Heerup brugte disse tegninger som et lager af tanker og ideer, han senere kunne opsøge, og det at tegne betød livet igennem noget særligt i hans kunstneriske virke. Hvor er det dejligt at rode i sit tegneskab og gense, fra tid til anden, de mange skitser og mere færdige tegninger, som åbenbarer sindets inderste bevægelser og fortæller om øjets oplevelser, skriver Heerup om sit forhold til tegningen.[1] Det travle hverdags- og byliv i 1920 erne gjorde desuden stort indtryk på den unge Heerup. Sporvogne, cykler, legende børn og stærke skraldemænd dukker senere op i hans værker. En særlig forkærlighed havde den unge Heerup for netop skraldemanden: Den kubiske kasse, han går med. Og hans krop, der bliver et levende ornament med kassen. Og den spiralbevægelse, der ligger i, at han løfter kassen op på nakken. Det har associationer til éns barndoms morgener, da man blev vågnet op med raslen fra skraldevognene.. Skraldemanden er et symbol på de døde tings atterdød. De ting, folk bruger i deres liv, bliver smidt væk og dør på den måde. [2] Som tingfinder og udpræget samler fandt Heerup stor symbolsk værdi i skraldemandens morgenfærd. Særligt de originale skraldeskulpturer af alt fra gammelt legetøj til cykeldele og kapsler er forbundet med skraldemanden og genbrugstanken. "Alting har en sjæl", erklærede han ofte som en påmindelse om barndommens trange vilkår, men også som en hyldest til hverdagen, det levede liv og ikke mindst naturen. Skraldemanden var om nogen en personificering af Heerups ønske om at give samfundets og hverdagens skrald og kasserede genstande nyt liv Allerede som 14- årig forlod Heerupskolen og søgte en læreplads. I begyndelsen prøvede han kræfter med at arbejde som hhv. stentrykker, skiltemaler, litograf og bronzestøber, men den unge Heerup var ikke glad for ensformigt arbejde og alt for faste rammer. Friheden fandt han først med jobbet som cykelbud, der gjorde det muligt for ham at være udenfor samt at gøre afstikkere til f.eks. Statens Museum for Kunst for at studere Rembrandts maleteknik. Den unge Heerup var allerede da optaget af at blive en rigtig kunstner, og Sankt Hans aften 1924 maler han sit allerførste oliemaleri. Ulvedalsegen, som han kaldte det, blev til for foden af en af Dyrehavens gamle ege, og var for Heerup synonymt med hans egen kunstneriske fødsel. Derfor fejrede han også 10, 15, 20, 25 og 30 års jubilæet med manér. Så sent som i 1969 maler han desuden Drengen i Ulvedalsegen, hvor han genskaber oplevelsen med modne kunstneriske øjne og ekspressiv kolorit. Mindet om de første erfaringer med maleriet var stærkt hos Heerup. Jeg har jo tegnet længe før den tid. Men det var den dag, jeg sad med det autoriserede materiale. Ligesom de professionelle. Farven i billedet er meget svag, men der er noget fint over den. Jeg husker første gang, jeg malede efter et æble. Æblet var rødt på den ene side og gult på den anden side. Der lå en verden af magi i det. Og så det at du laver en cirkel og laver den ene halvdel rød, den anden gul. Det er ligesom man havde opfundet æblet selv. Eller som om det ene æble havde født det andet æble. [1] Samme år maler han sit første selvportræt i naturalistisk stil iført malerkittel og med blyant og tegneplade i hånden. Med en blanding af ro og dyb koncentration i øjnene afspejler dette tidlige værk Heerups kunstneriske ambitioner og særlige talent. Han modtager undervisning i croquis og tegning hos maleren Helge Helme samt på Niels W. Rasmussens malerskole, og i 1927, blot 20 år gammel, bliver han optaget på Det Kgl. Kunstakademis Malerskole. 2

3 Heerup huskede Akademiet som sin ungdoms bedste tid. I Decembristernes udstillingskatalog fra 1954 skriver han: Her er jeg igen (Aargang 1907). Paa Akademiet var der Hyggeligt Det er Nu ikke Lyv. Med Kammerater Her Paa Høst og Decembristerne i Tankerne. Saa Forskellige Vi Er Jo. Men brænder Dog af Samme Ild. Studietiden fra former i høj grad Heerup, og professorerne på Akademiet bliver betydningsfulde bekendtskaber. Symbolisten Ejnar Nielsen viser med sit blik for maleriets ekspressive kvaliteter stor interesse for Heerups udtryk og tekniske kunnen, og Aksel Jørgensen åbner om nogen den unge kunstners øjne for såvel grafikken som hverdagens motiver. Foruden disse vigtige inspirationskilder tænkte Heerup altid tilbage på sammenholdet blandt de studerende med stor glæde erne er produktive og givende år for Heerup. Han bliver færdig på Kunstakademiet, og karrieren begynder for alvor at tage fart med en række udstillinger som gæst hos Corner i 1932, på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1933 samt ikke mindst på Liniens store udstilling i Samarbejde var der. Vi brændte for den samme sag,"[1] fortalte Heerup senere om denne afgørende udstilling i vennelag, hvor også Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgård og Wilhelm Bjerke Petersen deltog. På udstillingen præsenterer Heerup for første gang sine opsigtsvækkende skraldeskulpturer eller Skraldemodeller, som han kaldte dem: Ingen Snobberi Hverken Op eller Ned. Ethvert Menneske laver Sin Skraldemodel. Begynd nu. Alt Kan bruges. Et konstværk Blir ikke Bedre Fordi Det Er Holdbarere. Mit Bedste Kunstværk Er ikke Venus til Hest i Guld Graver Ramme, Bispestav eller Marmor Ur. Smadder Fint Porcelæn. Kejserlig Klingeling. Mit Kunstværk er Ligetil og De Farvede Steder Gir Det Hele Den Kontrast og Rigdom Som Opvejer Guld og Marmor." [2] Skraldemodellerne var udtryk for Heerups enorme skabertrang og kærlighed til selv de mest undseelige materialers liv og sjæl. Han udforsker på dette tidspunkt en lang række forskellige teknikker og materialer. I 1930 hugger han f.eks. sit første værk: Et 16 x 16 cm marmorrelief af Sera i profil, lavet med skruetrækker og hammer og indrammet af gamle bræddestumper i forskellige farver. Heerups huggeteknik forekommer nogle ret primitiv. På Kunstakademiets Billedhuggerskole får han af Professor Utzon- Franck at vide, at han savner forudsætningerne for at blive billedhugger.[3] Ikke desto mindre er hans stenskulpturer fantasifulde, formfuldendte og ofte farverige. Heerup udfører også en række ler- og plastelina figurer af forskellige dyr i Zoologisk Have. Det er dog skraldemodellerne og de mange stenskulpturer, som i dette årti er med til at give Heerup den første berømmelse. Sammen demonstrerer de hans unikke fantasi, nysgerrighed og arbejdsiver. I denne vigtige tid forelsker Heerup sig. Han kaster sin kærlighed på den bornholmske væver Emilie Westh, kaldt Mille, og de bliver som nogle af de første i vennekredsen gift i Sammen flytter de ind i en lille toværelses lejlighed i Gothersgade, der fungerer både som udstillingsrum og hjem samt mødested for vennerne fra Linien. Heerups mor Sera flytter også med fra Nørrebrogade til Gothersgade, måske for at hjælpe til i hverdagen, for i 1934 kommer en lille ny Heerup til verden. Sønnen Ole vækker stor glæde, og mens bleerne hænger til tørre i stuen, hugger den altid flittige Heerup sten i opgangens lille gård. I 1935 får Heerup desuden et rejselegat. Han inviterer Mille til Jelling for at se Jellingestenene, med Heerups egne ord det betydeligste udendørs stenarbejde, vi har i landet. Jellingestenenes ornamentik inspirerer Heerup til motivet tæppebankeren, hvis sirlige mønster og svungne linjer kan spores i mange af hans værker. Året efter flytter familien fra København til et lejet hus med have på Rødtjørnevej i Vanløse. Her får Heerup for alvor mulighed for at hugge i sten udenfor. Han fylder hurtigt haven med et væld af stenskulpturer. Samme år kommer Nanna Heerup (gift Hertoft) til verden. Familiens hverdag og ikke mindst børnenes ubekymrede leg inspirerer Heerup til en række familiebilleder, som alle markerer hans særlige univers af uskyld, barnesind og hverdagssymbolik. 3

4 Gode venskaber var ofte udgangspunktet for Heerup, både på Kunstakademiet og i relation til projekter og salg senere hen. I 1940 erne fortsætter han med at udstille og arbejde i vennelag. I 1941 deltager han for første gang på Høst udstillingen (da kaldt Corner- og Høst udstillingen), hvor han frem til 1948 udstiller samlet set mere end 400 arbejder - et vidnesbyrd om en allerede overvældende produktivitet. Samme år laver han forsiden til første nummer af tidsskriftet Helhesten, som vennen Robert Dahlmann Olsen er redaktør for. Krigen raser i Europa, og mange danske kunstnere samles for at komme igennem en turbulent tid. Helhesten bruges som overskrift for disse bestræbelser: trebenet og til tider hovedløs varsler den i folketroen dødens komme. Den er et kraftfuldt symbol på krigens kaos og rædsler, og fra udfører kunstnerne omkring Helhesten et vigtigt oprør mod besættelsesmagten og kunstens indskrænkede frihed. For Heerup er årene omkring 2. verdenskrig frugtbare. Hans grafiske produktion tager fart, og særligt farvegrafikken udforskes og udvikles under krigen. Trykket Skraldevognen fra 1943 er et bemærkelsesværdigt dystert eksempel. Her personificeres døden i en vognkusk, hvis lad er fyldt med skrald og sammenpressede menneskekroppe. Det er juletid, og der er stjerner på toppene af juletræerne i baggrunden, men stemningen er utryg og understreges af den tætte blodrøde himmel samt hestens unaturligt gule farve. Dette værk skal ses i sammenhæng med resten af Heerups produktion i disse år, som også viser mere livsbekræftende motiver og toner. Typisk for Heerup ser man i en lang række værker en polarisering mellem det gode og det onde via henholdsvis dødssymboler som korset, manden med leen og den sørgende enke samt livs- og frugtbarhedssymboler som livmoderen, fostret, livshjulet og ikke mindst hjertet. Trods krigens rædsler er Heerup således stadig præget af stor livsappetit. I maleriet Fredsklokken fra 1944 maler han sig selv og Mille nøgne som Adam og Eva. I baggrunden ses krigens faldskærmstropper, bombefly og brændende vinduer, men øverst i midten troner kirkeklokken og den lilla due som håbefulde fredsbebudere. Flere af de involverede kunstnere fra Helhesten fortsætter deres arbejde i kunstnersammenslutningen CoBrA fra heriblandt også Heerup. Navnet var en sammenstilling af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam, byerne hvor de medvirkende kunstnere stammede fra. Væsentligt for projektet var ønsket om at forbinde en række europæiske lande og komme videre efter krigens lukkethed og ubærlighed. CoBrA var på ingen måde en bestemt teori, isme eller doktrin men tværtimod indbegrebet af den spontane og frie kunstneriske ånd, og under overskriften fri fantasi, umiddelbarhed og spontanitet finder CoBrA- kunstnerne stor inspiration i barnesindet og det ubevidste samt i nordisk folkekunst og mytologi. Heerups univers er sprængfyldt med sådanne motiver og tematikker, og særligt hans stenskulpturer vækker stor begejstring og beundring hos medlemmerne. Samtidig sker der store ændringer i Heerups privatliv. I 1945 bliver han under fredelige omstændigheder skilt fra Mille. Hun bliver boende i Vinkelager, og han kommer af og til forbi til aftensmad. Parret holder kontakten frem til Heerups død. I 1945 køber Heerup Kamstrupvej 96 en udstykning af en gartnerigrund i et kommende villakvarter. Her flytter han i 1946 ind med hele 14 flyttelæs stenskulpturer og begynder sit fremtidige liv i forstaden Rødovre. Få år efter, i 1950, beskriver den belgiske digter Christian Dotrémont sit indtryk af Heerups nu velbesøgte have i den lille bogserie Cobra Biblioteket: "Der fandtes her, ikke anbragt på jorden, men voksende op af jorden, som har skabt dem, en flora af sten, en formens encyklopædi, en stor ubevægelig myretue, majestætisk men hyggelig, en mark med fugle, væsener og ting, der gav mig indtryk af at være kommet på besøg i Universet, som om jeg var død. For ingen af disse sten var døde, ingen af disse sten var sten. De forestillede intet, ikke engang sten, de var alt, indbefattet sten. Ligesom Tommeliden såede småsten for at kunne genfinde vejen, har Heerup sået disse store sten, som er blevet det, de var, og som ikke holder op med at blive, for at vi skal genfinde vor vej, som vi stadig mister under vore egne trusler, realitetens vej. Han elsker stenene, og han genskaber dem i sit eget billede i sin have." [1] 4

5 Haven, eller Pladsen som Heerup kalder den, bliver resten af livet værksted, galleri og ikke mindst socialt mødested for Heerup og de mange, som ønsker at opleve kunstnerens værker og smittende humør. Som sådan bliver haven også en væsentlig del af Heerups selvforståelse og afgørende for fortællingen om den entusiastiske Rødovre kunstner, der arbejder bedst under åben himmel og i kontakt med sine omgivelser I 1950 erne er Heerups udtryk fuldt udviklet og hans karriere vel kørende. Årtiet er præget af stor kreativitet og produktivitet. Han kaster sig med stor glæde over en lang række udsmykningsopgaver i stort format på skoler, teatre og husgavle såsom den berømte mælkegavl i Sølvgade i København i I det lille format arbejder han med plakater, bomærker, katalogforsider og endda frimærker. Også børne- og sangbøger kaster han sig over. Skralde og Kladde fra 1952 er skrevet til og om børnene Ole og Nanna, og barneuniverset er en formidabel legeplads for Heerup, som senere også kreerer bogen Nis og Nutte samt en burlesk børnebog om Mozart, der først udgives efter hans død. Også sangbogen Fløjte Huggas Billedbog fra 1953, som indeholder en række af Heerups mange musikkompositioner i tæt sammenhæng med tekst og billeder, viser en finurlig interesse i barnets univers. Samtidig arbejder Heerup flittigt med grafikken. Særligt en serie sort- hvide litografier udmærker sig. Heerup klunsede, som den sande tingfinder han var, litografistenene fra litograf Christian Sørensen. Han bragte dem hjem til haven, hvor han udviklede de mange motiver med flot fornemmelse for stenenes uregelmæssigheder. I linoleumssnittet udfører Heerup desuden en række fantasier i stort format alle med udgangspunkt i forbillederne H. C. Andersen, Mozart og ikke mindst Rembrandt. "Gammel kærlighed ruster ikke,"[1] sagde Heerup selv om sin livslange beundring for den hollandske maler, hvis skæbnesvangre liv han gentagne gange tog under kærlig behandling. Heerup beskrev arbejdet med linoleum som et stuearbejde for lange mørke vinteraftener. [2] Hans linoleumssnit var oftest sort- hvide. Et bevidst valg som symboliserede årstidens dramatiske vekslen mellem lys og mørke. Det sort- hvide syn som han også kaldte han det,[3] var et stringent og kontrastfuldt udtryk reserveret til netop dette materiale, som i modsætning til f.eks. litografiet kunne bearbejdes hjemme i den lille lejlighed i Nedertoften. Mange af de populære sort- hvide motiver fandtes således primært i ganske små oplag i 1950 erne og blev først sidenhen genoptrykt i større oplag. En anden motivisk udvikling forekommer med Heerups mange udlandsrejser i 1950 erne. Først nu rejser Heerup igen efter 2. verdenskrigs lukkede grænser. Det være sig i forbindelse med f.eks. den store MoMA udstilling i 1950, CoBrA udstillingen i Belgien i 1952 og i Holland i 1957 eller som gæst på Kunstakademiets studieture. Rejserne går til henholdsvis Italien (1950, 1954), Spanien (1952), Tyrkiet (1954), Grækenland (1954), Polen (1955), Norge (1955), Sverige (1955), Tyskland (1958) og Holland (1960). De mange nye indtryk af fremmede kulturer og skikke bearbejder Heerup i sine værker, hvor alt fra spanske havnearbejdere og matadorer, græske templer og møllehjul til tiggere og nonner blandes ind i Heerups ellers typisk danske nisse- og Madam Blå univers. Samlet set vidner Heerups rejseskildringer om en vedvarende socialrealistisk interesse i menneskets hverdag og gøremål på tværs af landegrænser. På den personlige front sker der store ændringer i Heerups liv. I 1950 dør moderen Sera, en afgørende begivenhed for Heerup der blev kaldt til hendes sygeseng, tog cyklen for at sige farvel men til stor fortrydelse kom for sent. Derfor var der i Heerups optik ikke længere noget, der hastede mere.[4] Mindet om Sera ærede Heerup bl.a. ved nytårsaften og juleaften at kysse den buste, han havde lavet af sin mor. Det er ligesom, når H.C. Andersen kyssede et træ i Frederiksberg Have i en lykkefølelse. Det er en måde at anråbe guderne på,"[5] forklarede han om dette lille ritual. Med sorgen over tabet af Sera forankres cyklen yderligere i Heerups selvforståelse som omdrejningspunkt for personlige anekdoter, men også som et kraftfuldt symbol ladet med personlige erfaringer fra Heerups voksenliv og forbundet med det oldgamle symbol livshjulet. Også i linoleumssnittet På livsvejen finder vi 5

6 Heerup på cyklen, nu kørende ad en livsvej formet som en rød tube maling. Bag ham ser vi en kvindeskikkelse: Heerup har igen forelsket sig efter skilsmissen fra Mille. Kvinden med det lange sorte hår hedder Marion Carla Edith Hansen, født Brock (1911). Også hun er optaget af kunstens verden. Som konservator arbejder hun bl.a. på kalkmalerier og finder heri store ligheder med Heerups arbejde med symboler, flader og konturer. Hun bliver hans forretningsfører og foretrukne kvindemodel - og i 1958 hans hustru I 1960 erne nyder Heerup stor popularitet. Han udfører et stort antal bestillings- og udsmykningsopgaver, heriblandt en del portrætter af fhv. undervisningsminister Jørgen Jørgensen(1963), Professor Mogens Fog(1964), museumsdirektør Knud W. Jensen( ) samt fhv. socialminister Børge H. Jensen(1968). Også i det offentlige rum er der bud efter Heerup. Som billedhugger udfører han skulpturgruppen ved Toldkammeret, nu Amaliehaven, i , udsmykningen ved Bisbebjerg i 1962 og ved Vesterbros Ungdomsgaard i 1963, Heerups have i Esbjerg i 1964 samt skulpturgruppen til Hareskovens motorvej i Granitten har fortsat en særlig plads i Heerups hjerte, og hans unikke forståelse for de enkle former virker tiltrækkende på mange. Om tilgangen til det skulpturelle arbejde i sten fortæller Heerup i Min Arbejdsbog fra 1966: "Stenens natur, dens styrke og tyngde giver respekt, og kun ved hjælp af kærlighed kan man overvinde den modstand, som den yder ved bearbejdningen. Granitten er "Naturens hårdkogte æg, og netop i dette materiale må stenskulpturen blive en sammensmeltning af naturens og kunstnerens vilje. Stenens tiltrækkende kraft ligger deri, at den med sin form og farve viser, hvad jeg ønsker at se. Mangfoldige organiske former ligger der, og vil fødes." [1] Respekten for naturens materialer og væsen fornægter sig ikke. Stenens urkraft fylder i Heerups processer, og hans utraditionelle arbejdsmetoder er præget af en næsten romantisk indstilling til det hårde fysiske arbejde. I 1963 udfører Heerup desuden en totempæl i en baggård i Nyhavn. Med stor respekt for naturens materialer benytter han nedrevne træstolper til sin omtrent 6 meter høje skulptur af en indianerhøvding med en nøgen kvinde stående på skuldrene. Såvel udformning som den oprindelige placering understreger menneskets pagt med dets omgivelser. Indianeren er som stenhuggeren et billede på det fysiske og skabende menneske, og denne figur optager i lighed med parforholdstematikken en stor plads også i Heerups malerier. I dag står totempælen fra Nyhavn foran Heerup museum - til minde om Heerups bidrag til kunsten. Interessen for Heerups mangfoldige billedunivers medfører bl.a. Virtus Schades værk om Heerup i 1967, hvor forfatterens fascination af kunstneren som "en poet under skiftende former. En altid forelsket, der hylder vekslende sider af kunsten og livet [2] sætter Heerups livsværk i perspektiv. Få år senere udgiver J. Roos og Jens Jørgen Thorsen den lille portrætfilm Et år med Henry, der med eksperimenterende farver og klipning dokumenterer kunstnerens originale persona og processer. Heerup er nu en moden kunstner i sin egen ret med udbredelse herhjemme og internationalt. Sammen med vennen Carl Henning Pedersen vælges han til at repræsentere Danmark ved Biennalen i Venedig i 1962, og han deltager i store udenlandske udstillinger som Verdensudstillingen i New York i 1964, Biennalen i Sau Paulo i 1965 og Moderna Muséet i Stockholm i 1967 samt en omfattende vandreudstilling af CoBrA kunst i USA. I 1966 modtager Heerup Statens livsvarige hædersgave. Han vælger at bruge pengene til at oprette Heerup legatet, der - dengang som nu - skal gavne unge seriøse kunstnere. Selv har Heerup, hvad han skal bruge, og hans beskedne livsstil forandres ikke af den stigende efterspørgsel. Året efter afholder kunstmuseet Louisiana en stor retrospektiv udstilling i anledning af Heerups 60 års fødselsdag. Museet ser tilbage på hans bidrag til dansk kunst, og Heerup selv ser også tilbage. I den elskede 6

7 litografiske mappe Legedage fra 1969 fortolker Heerup med stor energi anekdoter og minder fra barndomsårene på Nørrebro I 1972 bliver Heerup endelig anerkendt som hel kunstner. Ikke billedhugger alene, ej heller eksklusivt maler. Han bliver for 2. gang valgt til at repræsentere Danmark på Venedig Biennalen - denne gang dog både med malerier, skulptur og grafik. Hvor Heerup til tider følte sig trist til mode over at blive kendt eller valgt for kun ét aspekt af sin samlede produktion, står det efterhånden klart, at Heerups kunstneriske virke er kendetegnet ved stor sammenhængskraft uagtet valg af materiale eller metode. I 1970 laver han bl.a. 4 oliemalerier i stort format til Kamsax Kollegiet i Lyngby, som motivisk favner både det gamle og det nye. Litterære og mytologiske referencer fremstår side om side med Heerups genkendelige symboler. Konturstregerne lyser op i de enkelte værker og farveholdningen er typisk Heerup sk med traditionel brug af komplementærfarver men også med en snert af det nærmest fluorescerende. Heerup arbejder stadig modigt og nysgerrigt med det maleri, han har udforsket siden ungdomsårene. Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonit pladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde. Jeg er på opdagelsesrejse. Alt kan inspirere: rørelser inden i mig og uden om mig." [1] Heerup prøver også kræfter med helt nye udtryksformer, da han i 1970 erne indgår en række mindeværdige samarbejder med eksempelvis Irma og Den kongelige Porcelænsfabrik. En uforlignelig produktion af bl.a. plakater, dåser, brocher og platter vidner om, at Heerup i høj grad var eftertragtet, ja nærmest et brand i sig selv, og desuden havde evnen til at imødekomme kundernes mange forskelligartede forespørgsler. Samtidig fortæller de historien om hans umådelige arbejdsglæde og kreativitet. Glæden ved at arbejde skuffer aldrig fortæller Heerup. Jeg tror, der kan tales om evig arbejdsdrift. Der er noget varigt ved den, som stiller den over de andre følelser." [2] Således er 1970 erne præget af utallige udstillinger som i 1977, hvor Heerups 70 års fødselsdag fejres med udstillinger i Nikolaj Kirke, på Kunstakademiet, Nordjyllands Kunstmuseum, Galerie Gammel Strand og Holstebro Kunstmuseum. Den brede befolkning har en interesse i at hylde Heerup, men Heerup har også en dybfølt interesse i dem. Han arbejder ihærdigt for at få kunsten ud til så mange som muligt, særligt via udsmykningsopgaver i det offentlige rum eller store oplag af grafik bl.a. i samarbejde med kunstforeninger. Mest af alt ønsker han at dele glæden ved det at være menneske med beskueren. Hans sociale instinkt er veludviklet, og han betoner humanistiske værdier som tryghed, sundhed, arbejde og naturligvis familien. Værdier som omhandler det konkrete liv, og som medvirker til at cementere hans status af folkeeje. "Jeg vil nødig lyde indbildsk, udtalte Heerup til forfatteren Virtus Schade, men der er noget om, at jeg er folkelig. På den måde, at jeg er forståelig. Folk elsker, at de ligesom kan støtte sig til noget."[3] Selv på sine ældre dage var friluftsmennesket Heerup i fuld vigør. I en alder af 80 kørte han vanen tro cykelturen fra hjemmet i Vanløse til haven i Rødovre. Dér på Kamstrupvej 96 lå hans kreative oase, hvor såvel børn, kunstnere og kongelige som nysgerrige nisser aflagde visit. Haven i Rødovre var Heerups elskede arbejdsplads i mere end 40 år, og et symbol på en brydningstid i dansk kunst, hvor livet og kunsten smeltede sammen i mere end én forstand. Det var et personligt og nærmest magisk sted, men aldrig lukket for omverdenen. Heerups kunst opstod så naturligt, som når man sår et frø og en plante vokser,"[1] skrev Ejler Bille engang, og utvivlsomt lå Heerups utæmmelige kreativitet i evnen til at holde inspirationen evigt nær. 7

8 Heerup var vitalist. Han mistede aldrig forbindelsen til jorden, himlen, eller solen. Tværtimod mente han, at han skyldte naturen at bade, hvis det var badevejr eller altid at sidde, hvor solen var.[2] Denne kærlighed til lyset og livet balancerede han med sin kunstnersjæl. Faderen er virkeligheden. Fantasien moderen,"[3] sagde han. Og sandt nok er der i alt smukt en sådan dynamik af noget sanset og noget følt, hvor to så at sige bliver til én. Heerup levede et langt liv i kunstens tjeneste, og da man i 1987 fejrede hans 80 års fødselsdag, skete det med et fakkeltog fra Thorvaldsens Museum til Kunstforeningen på Gammel Strand. Helt tilbage i 1867 havde en af Heerups store helte, H. C. Andersen, opnået den samme ære. Man kan kun forestille sig den glæde, Heerup må have følt ved dette slægtskab og denne folkets hyldest. Blot nogle få år senere malede han sit sidste maleri derhjemme og siden hen enkelte oliekridttegninger på plejehjemmet, hvor han tilbragte den sidste tid frem til sin død i Den 5. juni blev han begravet på Assistens Kirkegaarden, hvor han som lille dreng havde opsøgt sine forbilleder og tilbragt mange timer. På Heerups gravsten ses som motiv en lille, men højt elsket nisse i blåt, taget fra sangbogen Fløjte Huggas Billedbog. Med nissehuen på hovedet og blokfløjten i hænderne sidder denne følgesvend tilbage i dag som et minde om en kunstnerisk ener. "Nissen er ikke bare et symbol på julen, men på et lille rart væsen i tilværelsen, som man kan hygge sig med hele året. Ikke i klar sol, men når det er lidt halvmørkt. Når man er god ved den og lægger et par malerier ud til den - så kommer den... Storm P. skrev engang til mig, fordi jeg havde sagt noget om ham og nisser til en avis: "også jeg elsker nissen. Lad os aldrig glemme ham." [4] Den selvudnævnte formand for Nissernes Fagforening i Rødovre og Vanløse forstod om nogen nissens væsen. Dens barnagtige udseende kunne snyde, men nissens uvisse alder, livserfaring og særlige evner var en anden side af dette symbol på fantasien og overgangen til voksenlivet. Med Heerups egne ord: ja kære nisser trolde, ærkeengle og mærkelige dyr osv. Hvad skulle vi gøre uden jer, uden fantasien? Kunstens største inspirator." [5] Mit sted billeder af Heerups Rødovre 7. februar til 27. juli 2014 Mit sted er en udstilling om særlige steder i Vanløse og Rødovre, der, som landemærker, dukker op i mange af Heerups værker. Men det er også en udstilling om at høre til et sted, at have sit eget sted. Uanset hvor Heerup bevægede sig hen i verden forblev navlestrengen til hans sted, haven i Rødovre, intakt. Formodentlig var det derfor, han foretrak at cykle, hvor end han skulle hen. Cyklen holdt ham inden for en acceptabel afstand, så han altid var i stand til at vende om, vende hjem. Cykelturen fra lejligheden i Vanløse til haven og værkstedet i Rødovre var Heerups livsvej og en nærmest rituel handling, som han gentog dag efter dag. Turen fra øst til vest var som en besværgelse, en bøn til hverdagen, og steder han passerede fandt med tiden vej ind i hans værker. Således kan vi i udstillingens store mængde af malerier og grafiske værker finde Damhusengen med fuglelivet og de gamle træer, Rødovre Kirke, Rødovre Skole, Vandtårnet og ikke mindst billeder af rejsens mål - haven på Kamstrupvej. I udstillingen sættes Heerups billeder af Rødovre sammen med andre kunstneres billeder af byen. Nysgerrigt ser vi stederne med flere øjne og opdager, at det ikke længere er samme sted. For steder er ikke bare i sig selv, men skabes af den, der ser. Og med tiden forandres både vi og stedet. I sine værker formår Heerup at fastholde stedet og gøre det til et symbol, en abstraktion over stedet med alle dets tider, 8

9 synsvinkler og historier. Heerup viser os, at der trods omskifteligheder og forskellige synsvinkler er noget betryggende i kirkens let genkendelige silhuet og i skoleportens stadige invitation til erindring. Heerup kunne formidle det at høre til som ingen anden kunstner, og måske netop derfor virkede han tilgængelig for sine omgivelser. Mange spor satte han i det nære gennem logoer til lokale skoler, lodsedler, apotekerkuverter, plakater til velgørenhed, litografier til foreninger og salg af værker til naboer og andre som kom forbi. Og mange i Rødovre og omegn værner om deres helt egne oplevelser af at have kendt kunstneren fra villavejen i Rødovre, som slingrede af sted med cykelkurven fyldt af alverdens skraldefund. I udstillingen Mit sted inviteres du til at slingre med på livets cykeltur, forbi Heerups sted, mit sted, deres sted, vores sted, skolen, kirken, byen, arbejdet og hjemmet. Undervejs skulle vi gerne blive en smule klogere både på det konkrete sted og på det at høre til. Heerups skraldeskulpturer: Henry kunne godt lide at finde ting. Som barn gik han på opdagelse. Han kiggede efter ting folk havde smidt ud. Han syntes det var synd for de gamle ting. At folk ikke ville ha dem længere. Hans mor tjente ikke mange penge. De måtte spare. Så de smed ikke ting ud. De blev genbrugt. Det blev Heerup ved med. Da han blev voksen samlede han sten rundt omkring i byen. Dem tog han med ud på pladsen. Her blev de til skulpturer. Og når han cyklede ud i haven, samlede han også de ting op, som han fandt. De blev lagt i store bunker rundt om i haven. Og her kunne han hente ting, når han skulle lave en skulptur. Der var alt muligt i bunkerne. Gamle cykelhjul, kasser, barnevogne, træpinde, havelåger, køkkensager, koste og børster, gamle radioer, ølkapsler, tandhjul, dukkehoveder Alt muligt. Heerup synes de gamle ting er fine. Fordi de har patina. Det betyder at man kan se, at de er slidte. Det gør tingene smukke, syntes Henry. Når Henry sætter tingene sammen kan man godt genkende dem. Skovlen er stadig en skovl. Men den er også noget andet. Den er også hoved på uglen. En af de allerførste ting, Henry fandt, var en død rotte. Den havde været død så længe, at den var helt tørret ind. Den lavede Henry én af sine allerførste skrammelskulpturer af. Da folk første gang så den, syntes de den var mærkelig. Den kan man se på Holstebro kunstmuseum. Skrammel og skrot er ting folk ikke længere bruger. Det bliver smidt ud. I dag kommer det på genbrugspladsen. I gamle dage kom de på lossepladsen. Nogen gange blev de også bare smidt langs vejen eller i naturen. Det var her Henry fandt tingene. Henry mente, at han gav tingene nyt liv, når de blev brugt i skrammelskulpturerne. Så genopstod de. De fik et nyt liv. I dag ville man kalde det Henry gjorde for genbrug. Heerup siger, at alle kan lave skraldeskulpturer. Det er bare at gå i gang. Børn har altid lavet skrammelskulpturer siger han. De har bare ikke vidst at det var kunst. Det kræver bare, at man bruger sin fantasi. Og søm, skruer, tråd og lim. De fleste skraldeskulpturer ligner noget. De skal forestille noget. En fugl eller et menneske. De har titler som Uglen, Grammofon- manden, Træmanden, strygebræts- madonna, Soldaten, Kineseren og Livsmøllen. 9

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN

ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN ODD MOE JENS-PETER KELLERMANN 28.02.15 17.04.15 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

EN RÆV BAG ØRET. en workshop for finurlige, legende og nysgerrige børn i Århus

EN RÆV BAG ØRET. en workshop for finurlige, legende og nysgerrige børn i Århus EN RÆV BAG ØRET en workshop for finurlige, legende og nysgerrige børn i Århus Et tilbud til skoler, daginstitutioner, SFO er mv. i Århus Kommune i 2008 18 timers workshop med en professionel kunstner ude

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 Jens Galschiøt 28. juni - 31. august 201 4 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Jens Galschiøt lørdag den 28.juni

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

HENRY HEERUP 2015-2016

HENRY HEERUP 2015-2016 Udstillingskoncept 1 Heerup i museumslandskabet 2 Projektinformation 4 Forskning / Antologi 5 Seminar 6 Budget og finanseringsplan 8 Samarbejdspartnere 10 Formidling og folkeeje 14 1 2 UDSTILLINGSKONCEPT

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog BILLED VÆRKSTEDET Birthe Nissen Lisbeth Poulsen Vibeke Krog maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2012 Keramiker Lisbeth Poulsen Låsby www.lisbethpoulsen.dk Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi 1983-88

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45. AKTIVITETER 2014/15 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse 7.-10. klasse J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse por træt subst.: -tet, plur. -ter: billede af en person min faders p. hænger på væggen; i sin roman giver han et p. af den store skuespiller

Læs mere

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie

Carl Det gode liv. Lærervejledning. Forløb: Carl Larsson. Det gode liv Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst, historie Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere