NR. 11 NOVEMBER ÅRGANG. PO-bladet ISLANDSKE INDTRYK: NKS 2012 SIDE 9 DEBAT: VIKARLØN SIDE 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 11 NOVEMBER 2012 11. ÅRGANG. PO-bladet ISLANDSKE INDTRYK: NKS 2012 SIDE 9 DEBAT: VIKARLØN SIDE 18"

Transkript

1 NR. 11 NOVEMBER ÅRGANG PO-bladet ISLANDSKE INDTRYK: NKS 2012 SIDE 9 DEBAT: VIKARLØN SIDE 18

2 PRÆLUDIUM VEL ER JEG IKKE CÆSAR... Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen På Tryggevælde Provstis hjemmeside har Organistforeningen konstateret, at provstiudvalget har fastsat vikartakster for organistvikarer og besluttet, at der ikke må ydes kørselsgodtgørelse til disse. Organistforeningen mener, at dette er i strid med det forhold, at det kun er det enkelte menighedsråd, der har kompetence til at indgå aftaler vedrørende individuelle ansættelsesforhold. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har nu givet Organistforeningen medhold i dette synspunkt, og har bedt Roskilde Stift om at retlede Tryggevælde Provsti. Det kan således konstateres, som Organistforeningen hele tiden har fastholdt, at forhandling af vikaraflønning udelukkende er et spørgsmål mellem menighedsrådet og vikaren. Al indblanding udefra er således i bedste fald vejledende og i værste fald vildledende. I skuespillet Elverhøj af J.L. Heiberg siger Christian IV ved bredden af Tryggevælde Å: Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon, men dog jeg siger: Jacta est alea. Herefter træder han over åen og ind i Elverkongens rige. Organistforeningen er vidende om, at også andre provstier ved enten provster eller konsulenter har følt sig kaldede til lignende utilbørlig indblanding, og foreningen er rede til at krydse flere åer og tage kampen op med andre elverkonger end den ene i Tryggevælde. Læs også: nyhed om provstiers vikarsatser, side 5 debat om vikarløn fra side 18. Christian IV af Danmark af maleren Pieter Isaacsz ( ) 2 PO-bladet

3 NYHEDER REPORTAGE INDHOLD OG KOLOFON BAGGRUND Foto: Nina Møller SIDE 4 SIDE 9 SIDE 12 FRIDAGE/VIKARLØN Vigtigt nyt om organisters arbejdsforhold: 1) Fridags-reglerne er ændret, 2) Ministeriet stopper provstiers forsøg på at stække vikarers lønforhandling. Desuden nyt fra FUK og KMKC. ANMELDELSE NKS 2012 I ISLAND Mette Bramsø og Hans Henrik Larsen var med på Nordisk Kirkemusiksymposium i september. Den store oplevelse beretter de om i henholdsvis ord og billeder. DEBAT FLEMMING IBSEN (2:2) Arbejdsmarkedsforskeren har skrevet notatet Den danske model og folkekirken, som PO-bladet over to numre bringer højdepunkter fra. STILLINGER SIDE 16 SIDE 18 SIDE 31 ORGELIMPROVISATION Bjøn Elkjer anmelder Orgelpuls Improvisation, der er en ny pædagogisk bog fra svenske Gehrmans Musikförlag. VIKARLØNNINGER Betina Friis efterlysning af debat om vikarløn indfries med indlæg fra tre andre organistvikarer, bl.a. Lisbeth Djernæs Jørgensen (billedet) samt et svar fra formand Anders Thorup. 8 ORGANISTER SØGES Jels i Sønderjylland, Asmild-Tapdrup v. Viborg, Moltrup-Bjerning v. Haderslev, Silkeborg, Bredebro i Sønderjylland, Stenmagle-Stenlille v. Sorø, Skt. Nikolai i Holbæk, Sorterup-Ottestrup- Kindertofte v. Slagelse. PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Hans Henrik Larsen tog dette billede fra bussen under den klassiske turistrundtur Den gyldne cirkel i Island umiddelbart forud for åbningen af Nordisk Kirkemusiksymposium PO-bladet 3

4 NYHEDER MANDAGSJUL FØRER TIL NYE FRIDAGSREGLER Enhver fast fridag kan nu efter særlige regler inddrages af menighedsrådet. Dette er resultatet af forhandlinger om juleaften og nytårsaften, der i år falder på mandage. Har organisten som udgangspunkt fri, når juleaften og nytårsaften falder på en mandag hvis vedkommende altså har fast fridag om mandagen? Begge dage er som bekendt hverdage. Svaret er nu endt med at blive et nej og et ja. Selve overenskomsten har hidtil ikke kunnet give noget klart svar, og spørgsmålet er derfor gennem nogle måneder blevet drøftet af kirkeministeriet på den ene side og CO10 (Organistforeningens centralorganisation) og DOKS på den anden side. Allerede i januar skrev ministeriet i sit nyhedsbrev fra Folkekirkens Personale (nr. 10), at menighedsrådet kan flytte den faste ugentlige fridag på grund af tjenesten, hvis blot det sker med passende varsel og gerne tidligst muligt. Den fortolkning af overenskomsten var CO10 og DOKS ikke enige i. VÆLG SELV DIN GODTGØRELSE Nu er parterne så nået til et kompromis: Nytårsaften er stadig som udgangspunkt fridag, hvis den falder på organistens faste fridag. Når det derimod gælder juleaften, kan menighedsrådet med en måneds varsel flytte fridagen, hvis organisten har tjenstlige forpligtelser. Den nye fridag skal som udgangspunkt ligge i samme uge. Derudover kan menighedsrådet nu undtagelsesvist og med 1 måneds varsel inddrage den faste fridag ( 12, stk. 1). Og det gælder altså, uanset om det er den 31. december eller en ganske almindelig mandag. Hvad undtagelsesvist betyder, er ikke præciseret, men der er defineret nogle helt særlige regler for godtgørelse: Organisten kan ved flytning af fast fridag vælge mellem to former for godtgørelse enten en erstatningsfridag (som udgangspunkt i samme uge) plus fire timers løn eller ni timers løn og ingen erstatningsfridag. Flytning af en fridag fra den 24. december kompenseres der ikke for med ekstra løn. Aftalen blev tidligt i oktober underskrevet af de tre forhandlingsparter, og paragraf-tilføjelsen er gyldig fra da. Den gælder kun for overenskomstansatte. For tjenestemænd er der ingen regler om inddragelse af faste fridage dog er der en lang praksis for, at en fast fridag juleaften kan flyttes til en anden dag. Filip 12. Arbejdsuge Organisten har ret til 1 fast ugentlig fridag. I uger, hvor den faste fridag er sammenfaldende med en søgnehelligdag eller den 24. december, og den ansatte har tjenestelige forpligtelser, henlægges fridagen til en anden dag i samme uge, medmindre et andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og organisten. Menighedsrådet kan undtagelsesvis og med mindst 1 måneds varsel inddrage den faste fridag. For den inddragne fridag ydes organisten en godtgørelsen svarende til 4 timers løn samt afholdelse af en erstatningsfridag. Erstatningsfridagen skal afholdes i samme uge, medmindre andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og organisten. Organisten har dog ret til i stedet for godtgørelse og erstatningsfridagen at vælge en godtgørelse svarende til 9 timers løn. 4 PO-bladet

5 NYHEDER PROVSTIER KAN IKKE FASTSÆTTE VIKARLØN Kirkeministeriet har bedt flere stifter vejlede provstier, som har fastsat satser for vikarlønninger. Ministeriet overvejer nu, hvordan det generelt kan få provstiudvalgene til ikke at udarbejde aftaler om individuelle ansættelsesvilkår. Af Filip Graugaard Esmarch Det sydøstsjællandske Tryggevælde Provsti har (ved redaktionens afslutning) på sin hjemmeside et dokument med vikarsatser for kirkemusikere og gravermedhjælpere. Og med dokumentets største og fedeste typer står der: Efter aftale på budgetsamråd ydes ikke kørselsgodtgørelse til vikarer. Da Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, i august blev opmærksom på dokumentet, skrev han et brev til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Ved sådanne beslutninger forhindres menighedsrådene og vikarerne i at indgå en konkret aftale og for den enkelte er det jo desværre ikke så ligetil bare at sige nej tak. ( ) Ministeriet bedes oplyse, med hvilken hjemmel provstiudvalget kan udstikke sådanne begrænsninger for menighedsrådenes muligheder for som arbejdsgiver at indgå aftaler inden for deres kompetenceområde, hedder det i brevet. Og ministeriet giver Organistforeningen ret: I en henvendelse til Roskilde Stift den 12. september anmoder ministeriet stiftet om at vejlede provstiet, da det udelukkende er det enkelte menighedsråd, der har kompetence til at indgå aftaler vedr. individuelle ansættelsesforhold. HONORAR SKAL GODKENDES Efter den principielle afgørelse har ministeriet igen på Organistforeningens anmodning også bedt Københavns og Viborg Stifter om at vejlede henholdsvis Bornholms og Lemvig Provstier. Her har provstierne også fastsat vikarsatser, som menighedsrådene anmodes om at bruge. Lemvig Provsti betegner ganske vist satserne som vejledende, men pålægger samtidig menighedsrådene at indsende et eventuelt højere beløb til godkendelse i provstiudvalget. I en mail til Organistforeningen skriver fuldmægtig Sofie Møller Barkholt på baggrund af de aktuelle sager, at ministeriet vil overveje, hvordan der kan udsendes en generel vejledning til landets provstier. Organistforeningen hilser ministeriets overvejelser velkommen: Det ser ud til at være en generel tendens, at mange provstier ikke følger reglerne om forhandling af vikarløn. Derfor er det meget positivt, at de i ministeriet nu erkender, at der kan Foto: Filip Graugaard Esmarch Sekretariatsleder John Poulsen glæder sig på Organistforeningens medlemmers vegne over ministeriets vilje til at skride til handling, når det gælder provstiers forsøg på at stække kirkemusikeres mulighed for individuel forhandling af vikarløn. PO-bladet 5

6 NYHEDER være et problem, og at de på den baggrund overvejer at udsende en generel vejledning til provstierne, siger sekretariatsleder John Poulsen. TRÆNGT ØKONOMI I Tryggevælde Provsti har de (ved redaktionens afslutning) endnu ikke modtaget vejledning fra stiftet, fortæller provst John Salling. Han forsvarer provstiudvalgets udmelding ved at pointere, at vikarsatserne udelukkende er vejledende. Dette forbehold er dog ikke nævnt på hjemmesiden, som taler om gældende vikarsatser. Det skal vi have kigget på, medgiver provsten, som til gengæld ikke forventer, at der bliver ændret på provstiudvalgets beslutning om at fraråde kørselsgodtgørelse andet end mellem tjenestesteder. Vi er nødt til at vejlede menighedsrådene på den måde. Provstiet er økonomisk hårdt trængt, og kørepenge fra hjem til arbejde kan hurtigt løbe voldsomt op. Jeg tror heller ikke, man udbetaler dem ret mange andre steder. Kørslen må være et mellemværende mellem vikaren og SKAT, siger John Salling. Det er Organistforeningens sekretariatsleder ikke enig i: Foto: Jesper Jørgensen John Salling er sognepræst i Holtug og Magleby (ved sydsiden af Køge Bugt) og desuden provst i Tryggevælde Provsti, som er blandt de provstier, der kan se frem til vejledning fra stiftet i spørgsmålet om vikarsatser. Transportgodtgørelse har i hvert fald tidligere været ganske udbredt ved vikaransættelser og det er helt lovligt. Når provstierne forsøger at fjerne den mulighed, er det udtryk for almindeligt løntrykkeri, mener John Poulsen, som har erfaret, at menighedsrådene generelt opfatter provstiernes udmeldinger som krav også selvom der er tale om vejledende satser. Tryggevælde-provsten afviser, at provstiudvalgets udmelding skulle lægge bånd på menighedsrådene på en uhensigtsmæssig måde. Den er blot en hjælp til, at menighedsrådet kan holde sig inden for det rammebeløb, det har til rådighed. Hvis menighedsrådene gerne vil give vikarerne et større honorar, står det dem frit for men så må de jo finde besparelser andre steder. Menighedsrådene har i øvrigt selv bedt om at få nogle vejledende satser, og de er glade for at de har fået dem, fortæller han. PO-bladet vil følge op på sagen, når det står mere klart, hvor langt provstierne kan gå i deres vejledning af menighedsrådene. Se også præludium s. 2 og debat om vikarløn fra s. 18. PROVSTIERNES UDMELDING Følgende timeantal og -satser for honorering af PO-vikarer for en gudstjeneste er meldt ud af provstierne: Tryggevælde Provsti: 5 timer a 157,27 kr. Lemvig Provsti: 5 timer a 143,06 kr. Bornholms Provsti: 5 timer a 157,33 kr. Til sammenligning anbefaler Organistforeningen, at PO-vikarer honoreres for én dags arbejde (7,4 timer), når det drejer sig om en gudstjeneste/højmesse, og med en timesats på 190,50 kr. (beregnet ud fra en PO ers brutto-gennemsnitsløn). 6 PO-bladet

7 NYHEDER NY KORDATABASE GÅR I LUFTEN Kirkemusikalsk Kompetencecenter og Folkekirkens Ungdomskor har i tæt samarbejde udviklet et nyt arbejdsredskab for korledere. Det fortæller to af hovedkræfterne om her. Af Lasse Toft Eriksen og Hans Christian Magaard Fra tirsdag den 20. november kan man via menupunktet Bag om helligdagen på Kirkemusikalsk Kompetencecenters (KMKC s) hjemmeside, kmkc.dk, søge på korrepertoire til 1. halvdel af 1. tekstrække, altså fra 1. søndag i advent til og med 2. pinsedag Funktionen vil også være tilgængelig via Nodebibliotek.dk og senere via FUK.dk, som er på vej i en ny udgave. Projektet med udvikling af en ny database til hjælp ved korrepertoire-søgning for såvel lige stemmer som blandet kor blev omtalt i PO-bladet i maj FUK og KMKC indledte udviklingsarbejdet i begyndelsen af 2012, og det fortsætter ind til udgangen af Allerede i 2009 etablerede KMKC den nye kirkeårsbaserede database Bag om helligdagen. Her findes forslag til relevant kor- og orgellitteratur til alle kirkeårets helligdage, korte meditationer over helligdagenes bibeltekster samt illustrationer. Dette arbejde er redaktionelt afsluttet med et komplet forslag til 1. og 2. tekstrække. Det foreslåede korrepertoire er her af begrænset omfang. Men i kraft af en bevilling fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond kunne vi fra januar 2012 igangsætte et arbejde med en ny stor database med forslag til korrepertoire til kirkeåret. Udviklingsarbejdet støtter sig til FUK s Nodebiblioteks gamle hjemmeside, Nodebibliotek.dk, som stadig eksisterer, men som i nogle år har trængt til opdatering. > Et eksempel på en side fra den nye kornodeportal, som går i luften d. 20. november. PO-bladet 7

8 NYHEDER FLEKSIBLE SØGEFUNKTIONER I den nye database vil det være muligt at søge ganske fleksibelt. Man vil kunne søge på titel, komponist, arrangør, nummer i Den Danske Salmebog, kirkeårsdag (både 1. og 2. tekstrække), kirkeårstid samt kirkelige handlinger (som f.eks. dåb, nadver og konfirmation), og desuden vil man kunne søge på sværhedsgrad og besætning. Samtidig vil download af en række ikke-rettighedsbeskyttede korsatser være umiddelbart tilgængelig. Ansvaret for databasens IT-mæssige opbygning er overdraget til Søren Storm Larsen, der også er ophavsmanden bag KMKC s hjemmeside. For det musikalske ansvar står fra KMKC Lasse Toft Eriksen og fra FUK Hans Christian Magaard. Udviklingsarbejdet følges endvidere af en projektfølgegruppe bestående af FUK s formand, sognepræst Marianne Christiansen, rektor for Løgumkloster Kirkemusikskole, Hans Chr. Hein, samt organist og kantor ved Holbæk Kirke, Jytte Lundbak alle tre medlemmer af bestyrelsen for FUK s Nodebibliotek. Det er vort ønske og håb, at dette nye arbejdsredskab må blive til gavn for de kirkemusikere, der har ansvar for korarbejde med dets muligheder for tilpasning til det enkelte kors forudsætninger, behov, sammensætning og niveau. Lasse Toft Eriksen er koncertorganist og komponist samt webmaster hos KMKC. Hans Christian Magaard er faglig konsulent ved FUK s Nodebibliotek. FUK S NODEBIBLIOTEK omfatter en kornode- og bogsamling på ca titler, hovedsagelig med kirkelig kormusik, er som samling grundlagt ved FUK s oprettelse i 1968 på initiativ af Mogens Hybel, der sammen med Orla Olesen har samlet og registreret materialerne indtil ca. 2008, blev som nodebibliotek under FUK oprettet i 1993, og i 2008 flyttede det fra Aalborg til Teologisk Pædagogisk Center (TPC) i et smukt renoveret lokale på slottet i Løgumkloster. har adgang for alle interesserede på adressen Kirke Allé 2, afholder løbende repertoire-sessioner og studieuger for såvel grupper af korledere som kirkemusikstuderende. er foruden dets egen hjemmeside, Nodebibliotek.dk, søgbart via den fælles portal Bibliotek.dk, drives til daglig af TPC s bibliotekar, Helle D. Kjeldsen med musikfaglig støtte af Hans Christian Magaard 8 PO-bladet

9 DELTAGERBERETNING Den store nordiske kirkemusikbegivenhed fandt sted for sjette gang den 6. til 9. november. I og omkring Islands hovedstad var der rig lejlighed til at få fyldt på af inspiration og store oplevelser. ISLANDSKE INDTRYK: NORDISK KIRKEMUSIK SYMPOSIUM 2012 Tekst: Mette Bramsø Foto: Hans Henrik Larsen Hafnarfjardarkirka ved Reykjavik Fantastisk, flot, farverigt, spændende og meget inspirerende var det at deltage i NKS 2012 i Reykjavik. Nordisk Kirkemusik Symposium kunne fejre 20 års jubilæum, og det startede faktisk i Island for 20 år siden. Denne gang deltog der over 500 organister, korledere og kirkemusikere fra hele Norden. Der var et fyldigt program fra kl til 23 de fleste af dagene, som kulminerede med den afsluttende fantastisk flotte festgudstjeneste om søndagen i Hallgrimskirken. Sikke en sang! Sikken spændende orgelmusik alle dagene hvor ganske vidunderligt! Hvilken stor glæde og inspiration, det giver til nye tanker, ideer eller andre måder at gøre tingene på. Jeg var i gang med at læse en bog om Rudolf Tegners udvikling som billedhugger og kom til at tænke på følgende citat af ham: Ingen Fryd kan sammenlignes med den, Inspirationen skænker, når Synet åbenbarer sig, og Almagtens Finger rører ved ens Pande. Et Aandepust, befrugtende og fødende i samme Sekund, der skænker Kunstneren Vederlag for mange slidsomme Timer. Man fik lyst og kraft til at arbejde (kæmpe) videre for folkekirken. Som biskop Fru Agnes M Sigurdottir afsluttede sin prædiken med: Gud velsigne jeres arbejde og liv, og må han give jer styrke til at fortsætte jeres arbejde i kirken og for kristendommen i jeres respektive lande. KYRIE MED IMPROVISATION Den første dag var der mulighed for at vælge mellem orgelsafari eller en anden ekskursion med bus, f.eks. Den blå lagune eller Den gyldne cirkel. Vi var flere, der havde valgt det sidste. En fantastisk otte timers tur ud i den smukke islandske natur og omkring Skalholt, som er et bispesæde fra ca. år Et helt indlæg i PO-bladet værdigt. PO-bladet 9

10 DELTAGERBERETNING Ved både åbnings- og aftenkoncerten torsdag sang og spillede islandske kor og organister samt det Islandske Symfoniorkester så det var en fryd. Spændende, smukke klange meget tankevækkende, at så få mennesker (som indbyggertallet i Aarhus) på denne store ø, har så kæmpestort et potentiale. Morgenandagter klokken halv ni. Her måtte man vælge mellem flere spændende, og man kunne jo desværre kun være til stede ved én af dem. Fredag bød desuden på fire forskellige workshops, desværre kun a to timer. For mit vedkommende improvisation i koret med Gary Graden fra Sverige. Han desarmerede os totalt ved at indlede med at sige, at det var meget let: Han vidste ikke, hvad improvisation i koret skulle betyde, men han havde nogle (for nogles vedkommende gammelkendte) ideer i ærmet. Det blev så til at synge clusters, små selvopfundne toner/tonerækker/melodier inden for den givne skala i et udvalgt gregoriansk kyrie. Eksempelvis en SA- intro, hvor dette tonetæppe blev dæmpet, da tenor og bas startede med at synge første del af kyriet. Ved Christus gjorde vi så det modsatte. Der blev også sunget kanon af kyriet (uden nogen som helst hæmninger over for kvintparalleller osv.). En anden måde var at tilsætte lidt slagtøj. Få virkemidler, der giver stor effekt. Det er en glimrende idé, at alle disse højuddannede og begavede deltagere i NKS foretager sig noget aktivt, musikalsk sammen. Desværre var der blot for lidt øvetid til at få øvet det rigtig godt. ALLE MED I GUDSTJENESTEN Efter workshop blev vi kørt i busser til ny nordisk orgelmusik på Hafnarfjardarkirkas to vidt forskellige orgler. Interessant. Derefter En dampende gejser Koncerthuset Harpa Sopranen Póra Einarsdóttir og Dirigenten Hördur Áskelsson efter opførelse af Jón Nordals Matins in Spring Ankomst til festgudstjeneste i Hallgrimskirken Det norske Uranienborg Vokalensemble 10 PO-bladet

11 DELTAGERBERETNING Mattias Wager improviserer postludiet til festgudstjenesten generalprøver til aftengudstjenesten for de enkelte grupper. Ved gudstjenesten fredag kl bidrog alle fire workshops til gudstjenesten. En gruppe, som havde arbejde med orgelimprovisation, indledte gudstjenesten. Vældig eksperimenterende og spændende og sikke et skønt orgel i Hallgrimskirken! Så vidt jeg husker, afløste deltagerne hinanden på orgelbænken. Sjovt. Gary Gradens gruppe overtog med introitus i form af Kyrie og andre led. Vi stod ude i siden og sang ind imod menigheden. Ved gudstjenesten samarbejdede Gary Graden-gruppen med Mattias Wagers gruppe, rytme i orgel og kor. En fjerde workshop-gruppe havde arbejdet med dans og bevægelse ledet af danske Annemette Riis. Gruppen leverede en farverig optræden i kirkens midtergang med bl.a. tørklæder. NY INSPIRATION TIL KORET Efter lørdagens morgenandagt var der fire timers nationale koncerter, afbrudt af frokostpausen. Der var en overvægt af kormusik men det var både utrolig flot og meget inspirerende. Utrolige orgelimprovisationer Derefter Sing along! Endnu en rigtig god idé. Her var vi som symposiedeltagere selv aktive og lærte hurtigt nyt repertoire for vore kor og menigheder. Bestemt overkommelige korsatser. Herligt! Derefter festmiddag i Harpa, det betagende flotte koncerthus. Til den afsluttende festgudstjeneste om søndagen var der lavet udførligt program med noder og tekster i engelsk oversættelse. Meget fint sammensat så fik vi også prøvet at synge islandsk. Der var nodeudstilling bag det store orgel i Hallgrimskirken. Det virkede godt med en central plads, hvor folk hele tiden kom, og meget foregik i denne store kirke, der har plads til 1400 mennesker. Symposiet virkede meget struktureret og effektivt. Var der småting der skulle rettes blev de det med et venligt smil og stor hjælpsomhed. Svært at gøre sig forståelig? Overhovedet ikke mange taler jo dansk. Om NKS 2016 ved vi foreløbig, at det kommer til at foregå i Sverige. Svenskerne er superdygtige, så det kan kun blive godt. Jeg kan på det kraftigste anbefale alle organister denne store faglige oplevelse. Mette Bramsø ved orglet i Lynæs Kirke, Hundested. Hun er organist og korleder ved Lynæs og Torup Kirker (foto: Janne E. Kirkegaard). PO-bladet 11

12 BAGGRUND DEN DANSKE MODEL OG FOLKEKIRKEN DEL 2 Er den danske model på Herrens mark i folkekirken? Her følger sidste del af notatet fra professor Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. I forskningsnotatets første del gennemgår Flemming Ibsen de historiske forudsætninger og ser på forskellen mellem det private og offentlige arbejdsmarked (notatets fulde version er offentliggjort på Organistforeningen.dk under ansat som organist => overenskomstansat ). I den efterfølgende del, som PO-bladet bragte i nr. 10, bevæger Flemming Ibsen bevæger sig ind på folkekirkens område med en beskrivelse af dens aktører, organisationer, overenskomster, ledelse og samarbejde. Her bringer vi den sidste del, som handler om problemer med implementeringen af den danske model i folkekirken og om nogle mulige løsningsmodeller. Forskningsnotatet bygger på litteraturstudier og interview med nøgleaktører fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Af Flemming Ibsen Hvis det, som vi kalder den danske model, skal fungere optimalt, dvs. skabe gode resultater for både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet, skal følgende betingelser være opfyldt: Der skal være tale om ligeværdige parter, der er kontraktduelige Parterne kan indgå frivillige aftaler, som de har ejerskab til Den arbejdsgiver, der ansætter og afskediger sit personale og har ledelsesog instruktionsbeføjelser, er også den arbejdsgiver, der selv eller gennem sin arbejdsgiverorganisation forhandler og indgår aftaler for sine ansatte og deres organisation og dermed bærer de økonomiske omkostninger Ledelsesretten er knyttet til forhandlings- og aftaleretten Der er lokale arbejdsgiverrepræsentanter til stede på arbejdspladserne, som kan sikre implementeringen af aftalerne, udøve den lokale forhandlingsret og gennemføre samarbejdet i det daglige med de ansatte. (foto: Filip Graugaard Esmarch) Den kirkelige organisation er ikke gearet til et moderne, velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, skriver professor Flemming Ibsen i sit forskningsnotat. Gennem de interviews, der er gennemført med repræsentanter for de ansattes faglige organisationer, er det blevet tydeligt, at lønmodtagersiden hele vejen rundt ikke mener, at den danske model fungerer optimalt i folkekirken. Årsagen er, at præmisser for en optimal funktionsdygtighed simpelthen ikke er til stede i et tilstrækkeligt omfang. Hovedproblemet er, at den kirkelige organisation ikke er gearet til et moderne, velfungerende og fleksibelt ar- 12 PO-bladet

13 BAGGRUND bejdsmarked med et overenskomstansat personale, der henter rettigheder og pligter via kollektive overenskomster. MENIGHEDSRÅD MANGLER EJERSKAB Det kirkelige arbejdsmarkedssystem har fra gammel tid været et arbejdsgiverdomineret, ministerielt system, bygget op omkring tjenestemandsloven, og ensidigt styret og reguleret af love, regler, cirkulærer og bekendtgørelser. Et ensidigt system, der ikke byggede på ligeværdige parter, forhandling og indgåelse af frivillige aftaler. Tjenestemændene havde en formel forhandlingsret, men reelt har det kirkelige arbejdsmarkedssystem været styret af ministeriet med en meget ringe indflydelse fra lønmodtagersiden. Nu forsøger ministeriet sig så med en ny dansk model, hvor man via rene overenskomstansættelser præsterne og kirkegårdslederne undtaget vil skabe et regulerings- og samarbejdssystem på linje med det, der findes i den øvrige offentlige sektor. Men præmisserne for, at det vil lykkes, er efter lønmodtagersidens mening ganske enkelt ikke til stede. Hovedproblemet er efter lønmodtagersidens mening, at menighedsrådene har fået tildelt en arbejdsgiverrolle, som de ikke har forudsætninger for og ikke evner at løfte og udfylde på tilstrækkelig professionel vis. Finansministeriet forhandler via Moderniseringsstyrelsen og kirkeministeriet overenskomster hjem, som gælder for det personale, som menighedsrådene ansætter eller indstiller til ansættelse, og derfor har menighedsrådene intet ejerskab til de pågældende overenskomster. Der er således tale om en slags dysfunktion i folkekirkens danske model. Menighedsrådenes lederrolle udfyldes derfor ikke tilstrækkeligt, og de evner heller ikke at løfte den daglige samarbejdsrolle med de ansatte professionelt. De ansatte forventer en ordentlig personale- og lønpolitik og et godt samarbejde om at løse opgaver og konflikter i fællesskab, men forventningerne skuffes i mange tilfælde på grund af et efter lønmodtagersidens opfattelse for ringe lederskab. Kirken er præget af mange små arbejdspladser med mange deltidsansatte, og de forventer derfor, at arbejdsgiversiden udviser en stor grad af fleksibilitet, således at arbejdet kan tilrettelægges på en måde, så de deltidsansattes behov for en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse finder sted. Men ofte kan det ikke lade sig gøre, da ledelsen i mange tilfælde mener, at de ansatte blot skal stå til rådighed for ledelsen. Man efterspørger derfor en fleksibel lederudnyttelse af personalet. MODELLEN MÅ REFORMERES Et andet spørgsmål er, i hvor høj grad myndigheden ministeriet, stifterne og provstierne evner at omstille sig til de ændrede forhold. Opfatter ministeriet sig som ligeværdig aftalepart i forhold til lønmodtagernes organisationer, eller er man fortsat hovedansvarlig myndighed med suveræn fortolkningsret, ikke blot i forhold til bekendtgørelser og cirkulærer, men også i forhold til overenskomsterne? Er stifterne den lokale neutrale myndighed eller en interessevaretager over for de faglige organisationer på MR s side? Det er organisationernes oplevelse, at man har haft og fortsat har meget svært ved at finde sine ben på arbejdsgiversiden både holdningsmæssigt og i praksis. Kritikken går også på den måde, som de lokale lønforhandlinger forløber på, hvor oplevelsen fra de ansattes side også er et uprofessionelt mod- og medspil fra arbejdsgiversiden. På mange arbejdspladser er de ansattes trivsel desuden dårlig på grund af samarbejds- PO-bladet 13

14 BAGGRUND problemer og et dårligt arbejdsmiljø, hvilket giver anledning til mange sager mellem parterne. Problemet omkring det i nogle tilfælde dårlige samarbejde hænger også sammen med, at der især på de mindre arbejdspladser mangler den synlig daglig ledelse. Ofte er der kun tale om menighedsrådenes kontaktpersoner, som kan være svære at få fat i, og som måske ikke har det store engagement i den daglige drift og kirkens personalepolitik. Det skal understreges, at lønmodtagersiden gør opmærksom på, at der er stor forskel på, hvordan ledelses- og samarbejdsfunktionerne løses på de kirkelige arbejdspladser. I de store kirkesamfund er der et personale til stede på fuld tid, der kan løse både ledelses- og samarbejdsopgaver og udvikle den lokale løn- og personalepolitik tilfredsstillende. Men også på de mindre arbejdspladser kan samarbejdet fungere optimalt, ligesom der også kan være samarbejdsproblemer på de store arbejdspladser. Men vurderingen og dermed konklusionen fra lønmodtagersiden er klar: den danske model i folkekirken må reformeres for at kunne fungere tilfredsstillende. DET FOLKELIGE ER VIGTIGST Gennem interviews med arbejdsgiversiden er det blevet tilkendegivet, at den nye arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster for de overenskomstansatte skal have tid til at blive implementeret og afprøvet, inden man kan fælde dom. Den danske kirke er en folkekirke med folkevalgte menighedsråd, altså lægfolk og glade amatører, der via engagement og frivillig arbejdskraft har påtaget sig at drive og udvikle folkekirken. I mange tilfælde løftes denne opgave tilfredsstillende, men ministeriet er udmærket klar over, at menighedsrådene behøver en række støttefunktioner, for at kunne løfte opgaven. De kommer primært fra Landsforeningen af Menighedsråd, men også fra provstierne, provstikonsulenterne og fra stifterne. En supplerende måde at gøre menighedsrådendes arbejde mere professionelt er et tværfaglig samarbejde mellem provstiernes forskellige menighedsråd. Løsning af opgaver på tværs kan give flere ressourcer og et mere professionelt snit over opgaveløsningerne. Arbejdsgiversiden mener derfor ikke, at der er grund til at ændre grundlæggende på den danske model i folkekirken. Frem for alt bør det folkelige element bevares i folkekirken, så der stadig vil være tale om en folkekirke. TRE UDVIKLINGS-SCENARIER Hvis den danske model skal kunne fungere optimalt i den danske folkekirke, skal modellen reformeres, og lønmodtagersiden har peget på tre forskellige løsningsmodeller eller scenarier: 1) En udbygning af den aktuelle model, hvor Landsforeningen af Menighedsråd gøres til en egentlig arbejdsgiverforening, der får til opgave som et alternativ til Moderniseringsstyrelsen at forhandle overenskomsterne på plads med deres modpart. Det vil give menighedsrådene ejerskab til overenskomsterne, og der vil blive en mere klar ledelsesmodel i folkekirken. Samtidigt vil ministeriets og stifternes rolle som myndighed blive mere entydige. 2) Et brud med den eksisterende model, hvor den gejstlige og den verdslige model bliver afgørende adskilt, således at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen forhandler de overordnede overenskomster på plads, medens provstierne får tilknyttet embedsmænd i form af personaledirektø- 14 PO-bladet

15 BAGGRUND rer og kontorchefer, der skal løfte opgaven med at forhandle den lokale løndannelse og personalepolitikken. Den daglige ledelse af de kirkelige arbejdspladser kan varetages af provstikonsulenter, der er professionelt uddannede til at løse ledelses- og samarbejdsopgaver i kirkerne. 3) En kombination af de to modeller, hvor der dannes et kirkeråd i provstierne med repræsentanter fra både de gejstlige og lægfolk, men med en overvægt af lægfolk, som skal styre driften, de kirkelige aktiviteter og den lokale løn- og personalepolitik. Lederen af kirkerådet skal være en veluddannet lægmand, og der skal være tilknyttet udviklingskonsulenter til kirkerådet for at sikre den tilstrækkelige professionalisme. Men folkekirken bevares som folkelig, som den er i dag med menighedsråd og præster. PÅ HERRENS MARK Alternativet fra arbejdsgiverside er som nævnt en bevarelse af det nuværende system med en mere professionel støttefunktion til menighedsrådene fra Landsorganisationen af Menighedsråd, provsti-konsulenterne og stifterne. Der er i disse år stor fokus på, hvordan Den danske Folkekirke skal styres og udvikles, og meningerne brydes på god demokratisk vis. Men det er rimelig sikkert, at det, som vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel i folkekirken, vil undergå forandringer. For øjeblikket befinder den sig på Herrens mark. Se forskningsnotatets tilhørende referencer i bunden af den fulde version, som kan downloades på Organistforeningen.dk under ansat som organist => overenskomstansat. PO-bladet 15

16 ANMELDELSE VARM LUFT TIL BLÆSEBÆLGEN Svenske Gehrmans Musikförlag har udsendt en pædagisk bog om kunsten at improvisere på orgel. Men løsrevet fra instrumentale forudsætninger bliver tilgangen til denne kunst for letkøbt, mener PO-bladets anmelder. Af Bjørn Elkjer Orgelpuls improvisation er den seneste udgivelse i en række af orgelskoler med den overordnede titel Orgelpuls. Serien henvender sig til børn (og voksne) som ønsker at starte med orgelet som deres første instrument. Som improviserende organist bliver ens interesse straks vakt, når man ser en ny bog om improvisation på orgel. Nu kan improvisation imidlertid være mange ting, og denne bogs mission er ikke at tage forsigtigt fat på f.eks. koralforspil, modulation eller improvisation i forskellige rytmiske stilarter. Bogen skal give inspiration til at udforske de mange forskellige lyde, der kan lokkes ud af et orgel. Til at katalysere denne proces bruger forfatteren en række improvisationsmønstre i form af tegninger, som skal danne baggrund for improvisationer. Fra min erfaring med at undervise begyndere på klaver ved jeg, at det kan være en spændende og vigtig del af undervisningen at lade eleven improvisere efter en tegning eller nogen retningslinier, man angiver, f.eks. spil som et tordenvejr. På den måde får eleven mulighed for umiddelbart at udtrykke sig uden bekymring for at spille forkert i forhold til et nodeforlæg. Lindberg Sjödin, Willstedt og Mogren Orgelpuls Improvisation Gehrmans Musikförlag 370 kr. hos Noder.dk Denne improvisationsform kræver ingen særlige instrumentale forudsætninger, men bliver til gengæld også hurtigt kedelig at høre på, både for den udøvende men i særdeleshed for et eventuelt publikum. KRUSEDULLER OG BOBLER Anne-Lise Lindberg Sjödin (i det følgende ALLS), som er svensk orgelpædagog og forfatter til de første fem bøger i serien Orgelpuls, har allieret sig med Tomas Willstedt, der er domorganist i Lund og lærer i improvisation ved konservatorierne i Malmø og Stockholm. Deres improvisationsskole er opdelt i to hovedafsnit, en metodikdel og et konkret eksempel på, hvordan man kan lave et improviseret koncertstykke, hvor forlægget er en fortælling. 16 PO-bladet

17 ANMELDELSE Metodikdelen er opdelt i to sektioner: Nøgler og Repertoire. Under Nøgler finder vi forskellige forslag til, hvordan man kan variere sin lydfrembringelse på orglet. Det kan f.eks. være hvilken del af hånden eller foden, man bruger, når man spiller, hvilken registrering, man bruger, hvilken rytme osv. Som inspiration for eleven har ALLS tegnet 16 såkaldte improvisations-mønstre, som består af prikker, streger samt diverse kruseduller. Bogen mangler anvisninger til læreren, og selv om jeg bestemt har en ide om, hvor ALLS vil hen, står jeg uforstående over for flere ting. Forfatteren opererer f.eks. med noget, hun kalder hukommelsesbobler, som tilsyneladende er af stor betydning for elevens udvikling. Men jeg ved dybest set ikke, hvad det er, og hvordan det skal bruges. Måske handler det om de erfaringer, eleven gør sig, som så kan noteres eller tegnes i nogle cirkler, der er overalt i bogen? INGEN PÆDAGOGISK FORKLARING Anden sektion, Repertoire, bliver en smule mere konkret. Her inddrager ALLS melodier fra sine foregående udgivelser, som så skal flettes sammen med elevens egne improvisationer. Men igen melder der sig et spørgsmål: Hvorfor er de 11 små melodier opdelt i Bevægelsesimprovisationer og Fantasier. Hvad betyder det, og hvad er den pædagogiske tanke bag dette? Jeg er også kritisk overfor melodivalget, som er af særdeles traditionel karakter. Jeg forstår godt, det skal være enkelt, når det henvender sig til begyndere, men jeg mener, det havde været bedre at komponere nogle enkle melodier (f.eks. kromatiske frem for diatone), som stilmæssigt harmoner med de ret komplicerede ting, der let opstår, når selv helt uindviede personer tilfældigt rammer tangenterne på forskellig måde. ALLS opfordrer da også sidst i afsnittet under den flotte titel Hommage á John Cage til at improvisere ud fra musik a la John Cage. Meget fornuftigt, men også lidt letkøbt og løsrevet fra det øvrige banale melodivalg. MALERISK IMPROVISATION Bogens andet hovedafsnit har benævnelsen En malers drøm og er et forslag til improvisationer på baggrund af en tekst af Mikael Mogren. Det er muligt at se og høre Thomas Willstedt selv udføre denne improvisation ved at besøge hans hjemmeside, (klik på linket til højre). Sansynligvis pga. tekstens indhold har TW fået den ide at bruge malerværktøj til at traktere klaviaturet med. Ideen er for så vidt spændende og giver også nogle gode virkninger. Det udstiller dog også tydeligt svagheden ved at lave musik på denne måde: Det bliver så frygteligt kedeligt efter ganske kort tid og heldigvis, kan man sige, for ellers kunne alle jo give folk en stor musikalsk oplevelse. ALLS skal have ros for at udgive orgelskoler til børn, og der er helt sikkert meget godt at hente i Orgelpuls-bøgerne. Der er også gode ideer i Orgelpuls Improvisation, men bogens budskab kan sammenfattes på nogle få sider, så med en pris på Dkr 370 mener jeg mest, man køber varm luft til sin blæsebælg! I NÆSTE NUMMER Anmeldelse af FUK-hæftet Himlens fugle 12 satser til kirkeåret af Frederik Berggren (tekster og melodier), Lea Daescu (melodier) og Erling Lindgren (arr.) PO-bladet 17

18 DEBAT GENINDFØR DEN GAMLE VIKARLØN Der er brug for et fælles system til aflønning af organistvikarer, mener den erfarne vikar Niels Hansen. Man kunne stadig godt bruge ministeriets gamle system, blot med en udligning mellem de lave takter for enkelttjenester og de høje takter for længerevarende opgaver. Af Niels Hansen, Odense SV I de gode gamle dage fungerede aflønningen af organistvikarer således: Kirkeministeriet udsendte hvert år nogle vejledende takster, og dem rettede man sig efter overalt. Der fandtes fem forskellige slags løn: Højmesse/gudstjeneste, kirkelig handling, minimumssats for weekend, ugetakst og dagstakst. Afhængig af vikarens uddannelse var taksterne forskellige for de forskellige tjenesteformer. Taksterne for enkelttjenester var meget lav. Især fik man ikke meget ud af en enkeltstående kirkelig handling. Derimod var det udmærket at være engageret for en weekend. Man fik, hvad der svarede til to højmesser som minimum. Og gav taksterne for de enkelttjenester, der faktisk forekom i weekenden, tilsammen et højere beløb, fik man det. På samme måde fungerede uge- og dagstaksterne. Alt i alt slet ikke så tosset. Hvad man satte til på gyngerne (enkelttjenester), fik man ind på karrusellerne (weekender, uger og dage). Dette system blev afskaffet i efteråret Nu skulle der i hvert enkelt tilfælde føres individuelle lønforhandlinger. Selvfølgelig endte det i rent kaos. Lige som i dag blev vikarerne aflønnet efter de takster, der var afskaffet, og som så naturligvis ikke blev reguleret. Efter et par års forløb indførte man så det gamle system igen. ET SKØDESLØST RODERI I dag udsender Kirkeministeriet ikke mere vejledende vikartakster, og rundt omkring anvender man i stor stil stadig 2010-taksterne. Dansk Kirkemusiker Forening har opfundet et takstsystem. Nogle steder har provstierne lavet deres egne systemer. Organistforeningen har opfundet en dagstakst til brug ved gudstjenester og ½-dagsstakst til kirkelige handlinger (taktsterne er urealistisk høje, men til gengæld mangler både weekend-, ugeog dagstakst). Alt i alt noget som med et Palle Lauring-udtryk kan betegnes som et stykke typisk dansk velordnet skødesløst roderi. Når jeg spiller til en enkelttjeneste, gør jeg opmærksom på, at Kirkeministeriets takster er sådan og sådan, men at Organistforeningen anbefaler det og det. Af de 23 kirkekasser, som jeg sidste år fik løn fra, var der kun en enkelt, som anvendte Organistforeningens takster. Naturligvis. Lover man at spille i en organistferie, er det ikke tilfredsstillende, hvis man kun aflønnes pr. tjeneste. Der bør derfor være en form for rådighedsbetaling, men jeg kan godt se, at det bliver dyrt for kirkekasserne, hvis man betaler en ugetakst, og der i ugens løb kun er en enkelt søndagsgudstjeneste. En løsning, som jeg tror, både kirkekasser og organistvikarer kunne leve med, var genindførelse af Kirkeministeriets gamle system, dog med den ændring, at taksterne for enkelttjenester blev lidt højere og taksterne for week- 18 PO-bladet

19 DEBAT end, dag og uge lidt lavere. Og så bør der for en søndagsgudstjeneste som udgangspunkt altid betales en weekendtakst. Niels Hansen er fuldtids-organistvikar på Fyn Her er et foto fra Colourbox. Er der mon en læser, som kan fortælle redaktionen, hvilket orgel, det er? STÅ SAMMEN I PROVSTIET I sin kommentar til Betina Friis indlæg Debat om vikarlønninger efterlyses (nr. 10, s. 22) fortæller Birgitte Romme om sine gode erfaringer med sammenhold mellem organisterne i et provsti. Af Birgitte Romme, Nordborg I Sønderborg Provsti aflønnes vikarer med Dansk kirkemusiker Forenings takster, dvs for en højmesse/gudstjeneste 1138 kr. og for bryllup, bisættelse og plejehjemsgudstjeneste 682 kr plus kørsel. Denne ordning har vi haft i ca. otte år. Vi organister havde dengang store problemer med at finde vikarer og skulle ofte ringe til personer, før vi fandt en, der sagde ja. Vi skrev et fælles brev til provsten om problemet, og at vi mente, at en af grundene til det var, at lønnen var alt for lav. Præsterne oplevede også dengang, at vikarerne sagde nej, hvis de ikke kunne få en højere løn end godt 600 kr. for gudstjeneste og godt 300 kr. for andre handlinger. Det var ikke vanskeligt at få menighedsrådene i de enkelte sogne til at aflønne os efter Dansk Kirkemusiker Forenings takster. Jeg er ikke klar over, om provsten dengang skrev til menighedsrådene og anbefalede de nye takster for vikarer. Det har han muligvis gjort, for vi havde ingen problemer med at få en bedre aflønning. Vi gør blot det, at vi skriver til kassererne, når vi skriver vores afregning, at vi gerne vil aflønnes efter Dansk Kirkemusiker Forenings takster med de aktuelle beløb i parentes. Det er ikke nemt at skulle lave en forhandling med et menighedsråd før hvert vikariat. Det kan jo også nogle gange være ret akut. Og organister har det jo ofte sådan, at de vil gerne spille orgel, og de vil også gerne være hjælpsomme og fleksible. Så altså: Prøv med en kollektiv aftale med andre organister, både de faste og vikarerne i jeres provsti, og anfør, at den og den takst synes I er rimelig af de og de grunde og se så, om ikke provstiet vil støtte jer! Birgitte Romme er organistvikar på Als og omegn. PO-bladet 19

20 DEBAT LØNNINGER PÅ HERRENS MARK Som hyppig organistvikar kan man blive træt af at skulle forhandle lønnen fra gang til gang, har Lisbeth Djernæs Jørgensen erfaret. Af Lisbeth Djernæs Jørgensen Kære Betina Friis. Endelig er der en, der tager fat i vikarlønningerne! Det er en skandale, at der ikke sker noget på det punkt. Jeg og andre, jeg snakker med, føler os totalt svigtede af vores fagforening. Jeg mener ikke engang, de lønninger, de mange steder kører med, er fra 2010 de er meget ældre. Kirkeministeriet tror åbenbart, at alle er så vilde med at vikariere, at de ikke behøver at få noget for det. Jeg forstår ikke fagforeningens snak om, at man skal aftale lønnen forinden. Tit er det jo en kollega i stor nød, der ringer skal man så bare svigte vedkommende? Og den takst, fagforeningen har foreslået med 1410 kr. om dagen hvad kan den bruges til? STÅ FAST Jeg bor på Djursland og gik på efterløn i Jeg troede, jeg skulle gå og hygge mig hjemme, men her i området er der en skrigende mangel på vikarer, så der er ikke mange søndage, jeg sidder hjemme. Jeg har indimellem vikarieret i et par store købstadskirker, hvor jeg uden at spørge er blevet aflønnet med 5 timer a 188 kr. for en gudstjeneste og 3 timer a 188 kr. for en bisættelse/begravelse/bryllup. Ingen vil vel påstå, at 188 kr. i timen er for meget, når man har en PO-eksamen og 42 års erfaring. Jeg syntes, det var en rimelig betaling, så derfor siger jeg allerførst, at det er prisen plus kørepenge, hvis de vil gøre brug af mig. Nogle vrider sig lidt, men når jeg er den femte eller sjette, de har ringet til, kryber de alligevel til korset. Og det mærkelige er, at de ikke holder op med at ringe. Så de må jo mene, jeg er det værd. Vi skal ikke bare finde os i smarte kasserere og præster, men stå fast på, hvad vi vil have. Det er vores marked, og det bliver tydeligere for hvert år. UVÆRDIG PENGESNAK Alligevel synes jeg Organistforeningen burde fastsætte nogle brugelige takster og så få vore arbejdsgivere til at acceptere det. Jeg synes også, det er uværdigt, at man skal snakke penge hver gang, man bliver spurgt, om man vil spille. Jeg har med stor interesse læst professor Flemming Ibsens artikel om arbejdet på Herrens mark. Det er så sandt, alt hvad man siger om underlige arbejdsforhold i folkekirken. Men det er ikke bare arbejdet, der er på Herrens mark det er også vikarlønningerne. Så skal man ikke lige få noget gjort ved det?? Jeg håber, flere vil melde sig i debatten her. 20 PO-bladet

21 DEBAT EN SNEBOLD I HELVEDE VIKARSATSER IGEN, IGEN, IGEN, IGEN, IGEN... I sit svar på rækken af indlæg om vikarlønninger forklarer Anders Thorup, hvorfor en tilbagevenden til faste satser næppe er realistisk, og han opfordrer til faktisk at bruge Organistforeningens vejledende satser, som langt fra er grebet ud af den blå luft. Under alle omstændigheder bør man ikke føle, at man svigter, hvis man siger nej til at vikariere for en lav hyre tværtimod. Af Anders Thorup, formand Organistforeningen har inden for de sidste måneder modtaget en del henvendelser vedrørende vikaraflønning, og her i PO-bladet i form af indlæg fra bl.a. Betina Friis (BF), Lisbeth Djernæs Jørgensen (LDJ), Niels Hansen (NH) og Birgitte Romme (BR). Da jeg fik forelagt de mange indlæg til kommentering, var min første reaktion, som det fremgår af undertitlen. I hele min tid i foreningen har det nemlig været et fast tilbagevendende emne i bladet og især ved generalforsamlinger. Men da jeg genlæste brevene, bed jeg mærke i BF s jeg kender ikke fortiden, så jeg aner ikke, hvilke kampe, der har været forsøgt kæmpet. Vi bliver jo heldigvis hele tiden flere PO ere, så af hensyn til de nye skal jeg prøve kort at forklare, hvorfor situationen er, som den er og hvorfor det ikke er helt så galt, som mange synes. FASTE SATSER? Den meget korte forklaring plejer at være: Der er ingen modpart at forhandle en sådan aftale med. Som alle meget korte forklaringer rummer den ikke hele sandheden så her er en lidt længere: Principielt kunne man i forbindelse med overenskomstforhandlingerne indgå en bindende aftale om vikaraflønning med Ministeriet for Ligestilling og Kirke (MiLiKi). Og hvorfor vil MiLiKi så hellere brække højre arm på langs, end at indgå sådan en aftale? Det er fordi et ministerium er befolket af embedsmænd, og ministerielle embedsmænd har ingen mening eller rettere, de har den mening, som politikerne har. Og de politiske vinde har i al min tid i organisationsarbejde, og uanset den siddende regerings farve, blæst mod uddelegering, privatisering, decentralisering osv. Derfor vil en vikaraftale, der går tilbage til centralt fastsatte vikarlønninger, ikke have en chance. Selvfølgelig kan alt handles, bare prisen er rigtig, men om ministeriets pris for en vikaraftale kan jeg kun sige, at for det første har jeg ingen anelse om, hvad MiLiKi ville forlange, men for det andet er jeg sikker på, at det ville være mere, end nogen medlemmer ville betale. VEJLEDENDE SATSER Markedet er altså frit, og alle de satser, der florerer, er i bedste fald kun vejledende og som regel mest for den part, der har udgivet dem. > PO-bladet 21

22 DEBAT Foto: Filip Graugaard Esmarch Mon bageren kvier sig ved at oplyse prisen på seks rundstykker og en pakke smør?, spørger Organistforeningens formand, Anders Thorup, med adresse til vikarer, som kvier sig ved at fremsætte lønkrav. FAKTA I PO-bladet fra januar 2011, side 12, findes bestyrelsens udmelding om anbefalede vikarsatser. Samme sted er også anført, hvordan satserne er regnet ud. Siden kan hentes på Organistforeningen. dk under Ansat som organist > Vikar (boksen til højre). Der er tale om en dagssats på 1410 kr. (for gudstjenester) og en ½-dagssats på 705 kr. (for kirkelige handlinger). Disse satser er stadig gældende. Organistforeningens anbefalede timesats for vikariater er 1410 kr. delt med 7,4 = 190,50 kr. Der er MiLiKis efterhånden gamle satser, og der er satser udgivet af sogne, provstier og diverse organisationer, men de er som sagt ikke bindende for nogen parter. Dette gedemarked har foreningen ikke haft lyst til at blande sig i. Og lige meget om vi kaldte vore satser for minimums- eller gennemsnits-satser, så ville de af modparten blive opfattet som maksimumssatser. Hvorfor har Organistforeningen så ikke udgivet satser, der i det mindste kunne være bindende for foreningens medlemmer? Fordi det ville betyde, at vi skulle have kendskab til samtlige vikaraftaler, der indgås med PO ere og ikke mindst, at vi skulle være klar med sanktioner, hvis taksterne blev underbudt. Hvad skulle det koste eksklusion? Den nuværende bestyrelse er i hvert fald ikke rede til at gå den vej. Vi har så til gengæld udmeldt en dagssats. NH skriver lidt nedladende, at vi har opfundet den, men prøv at bladre tilbage i PO-bladene, så kan I se, hvordan den er fremkommet som den gennemsnitlige dagløn for en fuldtidsansat PO er. Og hvad kan den bruges til, spørger LDJ. Ja, ligesom det kan være godt for os at vide, hvad det koster at have en blikkenslager gående i f.eks. tre timer, så kan det jo være sundt for en kirke at vide, hvad det koster at trække på en faguddannet organists evner i f.eks. tre timer. Nu har vi blot angivet en dagsats, for vi regnede med, at I selv kunne finde timesatsen ved at dividere med 7,4. Vurder altså tidsforbruget til den foreliggende vikaropgave, så har du et bud på lønnen. I lyset af, hvor sikre de fleste organister er på, at et givet honorar er for lille, er jeg overbevist om, at alle organister også er lige så sikre på, om et tilbudt honorar er stort nok og sig så nej, hvis det ikke er det! LDJ skriver også: Jeg synes også, det er uværdigt, at man skal snakke penge hver gang, man bliver spurgt, om man vil spille. Den holdning hører altså ikke hjemme i vort århundrede knap nok i forrige. Jeg tror ikke, 22 PO-bladet

23 DEBAT blikkenslageren skammer sig over sin regning, og bageren søndag morgen (før kirketid) kvier sig vel heller ikke ved at oplyse prisen på seks rundstykker og en pakke smør. Hvis man ikke vil besmudse sig med penge, kan man jo søge uden for folkekirken. Der er mange frikirker, hvor man kan spille i månedsog årevis, uden der tales om penge eller løn. AT SKAFFE VIKAR Den beklagelse, der oftest høres vedrørende vikariering, er dog over, hvor svært det er at skaffe en vikar. Grundlæggende er det blevet sagt igen og igen, og nu blot med almindelige typer (bogtrykkeren har dem alligevel ikke store nok!): Det er arbejdsgiverens ansvar at skaffe vikar. Manglende vikar er ikke gyldig grund til inddragelse af frihed. LDJ skriver tit er det jo en kollega i stor nød, der ringer skal man så bare svigte vedkommende?, og BR skriver: Det kan jo også nogle gange være ret akut. Dem, man svigter ved ulønnet at påtage sig alt bøvlet med vikardækning og ved at påtage sig vikariater til en honorering, man egentlig ikke er tilfreds med, er sig selv, sine kollegaer og i sidste ende hele foreningen. Den kollega, der ringer, har fået bevilget/forhandlet alle sine feriedage, friweekends og øvrige fridage med mindst en måneds varsel, og hun er ikke i stor nød. Hendes frihed er garanteret, også selv om kontaktpersonen evt. ikke kan finde en vikar. Sygdom kan selvfølgelig være akut, men man skal altså ikke selv skaffe vikar for at få lov til at være syg! Den eneste forpligtelse, den syge har, er at melde sig syg til kontaktpersonen, der herefter tager over. KONSTRUKTIVE TILTAG Men prøv nu at læse alle indlæggene igennem igen, så vil I opdage, at der ind imellem beklagelserne faktisk også berettes om rigtig mange konstruktive og gode tiltag ude i sognene. Om sammenhold og solidaritet mellem organister. NH foreslår i sidste afsnit af sit debatindlæg en model, som han mener både kirkekasser og organistvikarer kan leve med. Det tror jeg, han har fuldstændig ret i. Og var det bare så vel. Men desværre tror jeg, at modellens overlevelseschancer i MiLiKi med et malende engelsk udtryk er mindre end a snowball in hell. GLAS Bulgarsk a capella En unik koncertoplevelse af høj musikalsk kvalitet - Kirkekoncerter - - Workshops - Kontakt: Maria Kynne vokalselskabetglas.dk PO-bladet 23

24

25 - ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER FATHER AND SON Koncert Solofl øjtenist Rune Most, fl øjte og Agnes Most, orgel Natur og Kirke er temaet for en kirkekoncert, som indeholder musik, hvor der beskrives fugle og dyr, samt kendte temaer fra kirkemusikken. Programmet varer 1 time og bliver ledsaget af små historier og sjove fortællinger. Kontakt og booking: Tlf.: Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Sebastian, Jochen og Tristan Brusch Den tyske koncertveteran Jochen Brusch (violin) med en lang fortid i Danmark og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang) markerer deres 25-års far-og-søn-forhold med et festligt koncertshow. En koncert i ord og toner med poesi, charme og virtuositet. tlf fra DK: Pris: DKr alt inkl.

26 ØVEORGEL Et enestående godt orgel til en enestående god pris JOHANNUS Studio 150: Nyt øveorgel med 28 stemmer og 4 dispositioner: Barok, symfonisk, romantisk samt historisk. Det har 2 manualer og et 30 toners pedalspil, som kan fås i både konkav og lige udgave. Endvidere, 2 Tremulanter 3 Kobler MIDI tilslutning SPECIALPRIS: ,- Kr. JOHANNUS Studio 150 Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle Skandinavisk Orgelcentrum Tlf.:

27 ORGEL FESTIVAL LOUISE HJORTH rundvisning uropførsel HANS DAVIDSSON Konservatoriets pigekor MARGARET PHILIPS drinks 18/11 23/ fri entré PÅ ESBJERG MUSIK- KONSERVATORIUM Alle koncerter kl

28 2012 NYHEDER NOVELLO CHORAL POPS NYE RYTMISKE KORSATSER Gode rytmiske arrangementer for SATB, SAB eller SSA af både nye og gamle kunstnere. Der er nu op mod 100 titler i serien som rummer musik af helt up-to-date populære kunstnere som Adele, Coldplay, Take That og Glee. BESTSELLERS: Adele: Someone like you Cohen: Hallelujah Berlin: White Christmas Jackson: Man in the mirror Lovland/Graham: You raise me up 29,00 stk. KØB TIL HELE KORET OG FÅ 20% RABAT PÅ KORSÆT THE ORGANIST S COLLECTION Ny samling med orgelmusik fra 4 århundreder. 50 skjulte perler med vægt Lasse på britiske Toft komponister. En god tilføjelse til Messe enhver for samling trompet - her og orgel Eriksen finder du ikke gengangere fra andre samlinger. Spiralindbundet. Denne messe er en hyldest til den danske komponist Vagn Holmboe 269,00 og komponeret i anledning af 100- året for hans fødsel. Satserne Sanctus og Agnus Dei er for orgelsolo og velegnede til gudstjenestebrug. Pris 179,00 NU OVER 2500 ORGELTITLER PÅ LAGER LYNHURTIG LEVERING BESTIL ONLINE - OPRET KONTO NU STORMGADE ESBJERG. TLF

29 NYHED FRA FUK OG FORLAGET MIXTUR HIMLENS FUGLE 12 SATSER TIL KIRKEÅRET 90,00 stk. Melodierne er komponeret af Lea Daescu og Frederik Berggren Smidt. Arrangementerne/ satserne er udarbejdet af Erling Lindgren. Der ligger en stor frihed i arrangementerne, og satserne kan udføres, som det passer til det enkelte kor. De kan fint synges énstemmigt og over-/ understemmerne kan benyttes efter behag. 1. Vinterhaven hviler stille (3. søndag i advent I, Adventstiden) 2. Bliv lys! (Juleaften, Juledag, Helligtrekongersdag) 3. Her hos mig der er et sted (2. søndag efter Helligtrekonger, Mariæ Bebudelses-dag) 4. Som en vintergækkens gåde (Søndag seksagesima, 2. søndag i advent) 5. Jorden spærrer op sit gab (1. søndag i fasten II, Påskedag) 6. En ørkenvandring er forbi (Midfaste I, Fastetiden) 7. Ene Jakob står tilbage (5. søndag efter påske I, 19. søndag efter trinitatis I) 8. Kom, du som var den første (5. søndag efter påske II, 3. søndag efter påske II, Trinitatis søndag II, Alle Helgen(v.1-3)) 9. Jorden skælver nu i nat (6. søndag efter påske I, Julesøndag II, Sidste søndag efter Helligtrekonger II) 10. Skal vi søge til din himmel (6. søndag efter trinitatis I, Søndag seksagesima II) 11. Himlens fugle (17. søndag efter trinitatis, 19. søndag efter trinitatis I) 12. Jeg løfter mine øjne blå (18. søndag efter trinitatis II, Høstgudstjeneste) KØB TIL HELE KORET OG FÅ 20% RABAT PÅ KORSÆT STORMGADE ESBJERG. TLF

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF. Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH

Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF. Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH Dansk Kirkemusiker Forening Roskilde Stiftskreds Referat af bestyrelsesmødet d. 6/12 2011 hos Mona. Referent: JF Til stede: ENK, MB, FM, JF, EH Pkt. 1: Godkendelse af dagsordenen Pkt. 2: Udpegning af repræsentant

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriet har fastsat vejledende regler om beregning af vederlag til vikarer for kirketjenere, kordegne, organister og gravere gældende

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

falder i ny overenskomst

falder i ny overenskomst Å R S S T Æ V N E Kravet om salmenumre 48 timer før en tjeneste falder i ny overenskomst FPO forventes i nær fremtid at underskrive den nye overenskomst med Kirkeministeriet. Det vil medføre en række ændringer

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd

Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd Hermed fremsendes referat til menighedsrådsmødet den 10. juni 2015 kl. 19,15 i Klostergården. Afbud: René Høeg, Hanne Henriksen, Ilse Kyndesgaard, Hans Abrahamsen,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

FLØS NYT september 2012

FLØS NYT september 2012 Til menighedsrådenes og kirkegårdenes lønansvarlige FLØS NYT september 2012 Hermed information om ændringer mv. vedr. FLØS: 1. Overførsel af feriedage (og særlige feriedage) Feriedage og særlige feriedage

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Husk: Nød i Præstegården

Husk: Nød i Præstegården NR. 118 NOVEMBER 2004 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Husk: Nød i Præstegården 1 Medlemsnyt. Indmeldelser: Udmeldelser: Anne-Birgitte Helbo Rosenlunden 20 5471 Søndersø

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007 Det danske Institut SUZUKI nyt 3 2007 Suzuki nyt Efterårssæsonen er startet - og årets nye elever er lige for alvor kommet i gang med ene undervisning og fællestimer. Næsten lige efter sæsonstart kommer

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne.

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne. Forord: DBU s Breddedommergruppe har bedt DBU s Rekrutterings og Fastholdelsesgruppe(R&F) om at se på, hvordan man bedst muligt kan rekruttere og fastholde vejledere og udviklere. Denne rapport giver ingen

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2013

BESTYRELSENS BERETNING 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2013 FORENINGSSTATUS Pr. 1. marts 2013 (2012) har Organistforeningen π 688 (702) medlemmer i alt π 557 (554) medlemmer i stilling, heraf 428 (419) overenskomstansatte 125 (129) tjenestemandsansatte

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Tilkendegivelse. meddelt den 29. oktober 2014. i faglig voldgiftssag, 2014.044. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. meddelt den 29. oktober 2014. i faglig voldgiftssag, 2014.044. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse meddelt den 29. oktober 2014 i faglig voldgiftssag, 2014.044 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Christian K. Clasen) Tvisten Sagen drejer sig om, hvorvidt månedslønnede

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk LØNPOLITIK Tema-aften i Herning 12. marts 2015 Hvorfor? Det akutte: Krav om lokalløn fra faglig org. inden 15/9 - hvad skal man svare? (AAVP: Fællesmøde for kontaktpersoner efter 15/9, hvor alle fremlægges

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de

Læs mere

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik.

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Menighedsrådets personalepolitiske mål Det er menighedsrådets mål at skabe en sundheds- og sikkerhedsmæssig god arbejdsplads med vægt på dialog, samarbejde

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift

Protokollat i faglig voldgift Protokollat i faglig voldgift HK/Kommunal for A (advokat Ulla Jacobsen) mod KL for Jammerbugt Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) (spørgsmål om forlænget opsigelsesvarsel) Den 5. oktober 2011 afholdtes

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal

Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal Hans Egedes Sogns Menighedsråd Møde d. 28. maj 2014 Side 1 Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal Dagsordenstekst: Tilstede Protokollat: Inge Kjær Andersen

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere