Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014
|
|
- Marie Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne at give industrioperatører flere uddannelsesmuligheder inden for overfladebehandling. Udvalget besluttede, at følgende initiativer skulle igangsættes: 1. En afklaring af mulighederne for at industrioperatører som arbejder inden for træ- og møbelindustrien får mulighed for at tage 1-2 ugers valgfrie specialefag inden for overfladebehandling. Dette vil understøtte kompetenceniveauet hos de operatører i træ- og møbelindustrien, der som en del af deres arbejdsområde har overfladebehandling. 2. Udvikling af en AMU pakke til industrioperatører, som ønsker at kvalificere sig til at arbejde mere med overfladebehandling. Pakken skal afspejle fag fra specialistdelen af overfladebehandleruddannelsen og skal så vidt muligt give mulighed for at samkøre elever på trin 2 overfladebehandler med industrioperatører som tager AMU specialistpakken i overfladebehandling. To nye uddannelsestilbud til industrioperatører som vil arbejde med overfladebehandling Sekretariatet har lavet research på, hvilke muligheder, der ligger i de to foreslåede uddannelsestilbud til industrioperatører. Uddannelsestilbud 1 fokusere på at tilføre den nuværende industrioperatøruddannelse nogle basale overfladefaglige kompetencer. I det følgende vil denne profil blive kaldt IOP - overfladebehandling. Uddannelsestilbud 2 fokuserer på at give færdiguddannede industrioperatører sit eget busspor i forhold til at blive faglærte overfladebehandlere. I det følgende vil resultatet af sekretariatets research i forhold til de to initiativer blive behandlet hver for sig. Side 1/3
2 BILAG 1 Uddannelsestilbud 1: Industrioperatør i træ- og møbelindustrien med basale overfladefaglige kompetencer Dette profil kan laves ved at supplere specialefagskataloget for industrioperatøruddannelsen med valgfrie specialefag (VFS) inden for overfladebehandling. Industrioperatøruddannelsen indeholder i alt fem ugers valgfrie specialefag. Derudover er det muligt at supplere uddannelsen med op til fire ugers erhvervsrettet overbygning. Uddannelsestilbud 1 er primært tiltænkt industrioperatører, som arbejder i træog møbelindustrien. Disse medarbejdere har alene brug for at blive uddannet inden for vådlakering. Følgende overfladefaglige kurser vil være relevante at tilbyde som valgfrie specialefag for industrioperatører: komponent vådlakering operatører komponent vådlakering- behandlingsspecifikation komponent vådlakering operatører komponent vådlakering- behandlingsspecifikation Vandige malematerialer operatører Vandige malematerialer- behandlingsspecifikation Realiserbarhed: Det er en ret enkel procedure at få tilkoblet ovenstående fag som valgfrie specialefag på industrioperatøruddannelsen. Der er dog også behov for en markedsføringsindsats over for målgruppen, da de overfladefaglige kurser alene udbydes på Tradium. Det betyder, at personer som uddanner sig som industrioperatører på andre skoler aktivt skal søge om at tage de valgfrie specialefag op Tradium. Uddannelsestilbud 2: Omskoling af industrioperatører til faglærte overfladebehandlere Profilen kan laves ved at lave en omfattende omskolings AMU-pakke til faglærte industrioperatører. Det er dog tvivlsomt om pakken kan holdes på under 10 uger, hvilket svarer til skoletiden på trin 2 i overfladebehandleruddannelsen. Overfladebehandleruddannelsen er en meget håndværkscentreret uddannelse, hvilket gør, at en industrioperatør ikke umiddelbart kan springe ind på uddannelsens trin 2. Det som også taler imod brugbarheden af denne omskolingspakke er, at OFB er og IOP er ofte betragtes som to meget forskellige faggrupper på virksomheden. Mange steder har de to medarbejdergruppe ikke ret meget samarbejde i løbet af en arbejdsdag. Industrioperatørerne betragtes som akademikerne som hjælper til med Side 2/3
3 BILAG 1 planlægningen af produktionen. Overfladebehandlerne betragtes som håndværkerne som stå uden for den daglige planlæg, men i stedet koncentrere sig om at lave godt håndværk. Omvendt må der formodes at være virksomheder, hvor skillelinjen mellem de to faggrupper er mindre, og hvor det derfor godt vil kunne give mening at etablere uddannelsesbro mellem de to uddannelser. Realiserbarhed: Sekretariatet har været i kontakt med LUU medlem Per Hermansen, Højbjerg Maskinfabrik A/S. Han oplyser, at der i dag er meget lille jobmatch mellem industrioperatører og overfladebehandlere i produktionen. Derfor ser han mulighederne for at omskole industrioperatører hurtigere end andre personer, som værende meget begrænset. Sekretariatet har ligeledes været i kontakt med Bosal-Sekura. Her oplyser man, at man faktisk pt. selv er inde i nogle overvejelser omkring, hvordan man kan få flere af deres industrioperatører til også at medvirke ved overfladebehandlingsprocessen. Dette ud fra en arbejdsmiljøhensyn, da det er meget nedslidende at det er de samme personer, som udfører malerarbejdet over tid. Disse sonderinger peger på, at en uddannelsesbro mellem industrioperatører og overfladebehandlere kan være interessant for nogle virksomheder. Det som udestår at afklare er, hvilken niveau af overfladebehandlere disse virksomheder så rent faktisk har brug for. Har de et behov svarende til trin 2 på overfladebehandlingsuddannelsen, eller er kompetencebehovet mindre end det? Det skal også afklares, hvor stor en målgruppe der vil være for et sådant efteruddannelsestilbud. Det skal afklares, for hvilke typer af virksomheder det er relevant. Side 3/3
4 BILAG 2 Den 15. april 2014 CSH Notat Standardmeritter for personer med relevant uddannelse eller erhvervserfaring 1 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele bygningsmaleruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af bygningsmaleruddannelsen 2 : Bygningsmaleruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært bygningsmaler + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært bygningsmaler + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Grundforløb 20 uger + Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + 3 måneder af bygningsmaler overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + bygningsmaler overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte bygningsmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte bygningsmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte bygningsmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået bygningsmaleruddannelsens grundforløb. 1 Bemærk: Med benævnelsen erfaring fra overfladebehandlingsbranchen menes alene, at medarbejderen har arbejdet med overfladebehandlingsopgaver. Det er ikke ensbetydende med, at medarbejderen opfylder alle praktikmålene i overfladebehandleruddannelsen. 2 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært bygningsmaler+ min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløb + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 1/6
5 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele maskinsnedkeruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af maskinsnedkeruddannelsen 3 : Maskinsnedkeruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært maskinsnedker + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært maskinsnedker + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen Grundforløb 20 uger Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte maskinsnedkers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte maskinsnedkere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte maskinsnedkere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået maskinsnedkeruddannelsens grundforløb. 3 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært maskinsnedker + min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløb + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 2/6
6 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele møbelsnedkeruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af møbelsnedkeruddannelsen 4 : Møbelsnedkeruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært maskinsnedker + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært maskinsnedker + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen Grundforløb 20 uger Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte møbelsnedkers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte møbelsnedkere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte møbelsnedkere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået møbelsnedkeruddannelsens grundforløb. 4 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært møbelsnedker + min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløbet + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 3/6
7 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen Udvalget har pr. 10.oktober 2013 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af vognmaleruddannelsen 5 : Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært vognmaler + Min. 2 års erfaring fra Trin 1 (skole og praktik) overfladebehandlerbranchen + praktiktid frem til H3 Udlært vognmaler + Ingen erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlerbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra Grundforløb 20 uger vognmaler overfladebehandlerbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + vognmaler overfladebehandlerbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte vognmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte vognmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte vognmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået vognmaleruddannelsens grundforløb. 5 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært vognmaler+ min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten Trin 1 (skole og praktik)+ praktiktid frem til H3 Side 4/6
8 BILAG 2 Standardmeritter for de særlige kompetencemål for personer med relevant erhvervserfaring 6 Udvalget har pr. 10.oktober 2013 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer med relevant erhvervserfaring 7 : Erhvervserfaring Supplerende kursuskrav Standardmerit Ufaglært overfladebehandler 4 år + Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært overfladebehandler og forbehandler i 4 år + Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Afkortning af praktiktiden med 1 år på trin 1 => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Faglært bygningsmaler med 5 års erhvervserfaring Afkortning af praktiktiden med seks måneder på trin 1 + => Alle fælles kompetencemål på grundforløbet (12 uger) 5 uger (svarende til knap 2/3) af de særlige kompetencemål for grundforløbet 6 Bemærk: Med benævnelsen relevant erhvervserfaring menes alene, at medarbejderen har arbejdet med overfladebehandlingsopgaver. Det er ikke ensbetydende med, at medarbejderen opfylder alle praktikmålene i overfladebehandleruddannelsen. 7 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært overfladebehandler 4 år+ min. 3 AMU kurser inden for overfladebehandling + epoxybevis giver standardmeritten grundforløbet (20 uger) samt afkortning af praktikken med 1 år på trin 1. Side 5/6
9 BILAG 2 Erhvervserfaring Supplerende kursuskrav Standardmerit Ufaglært maler/overfladebehandler i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært vingeoperatør i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Erfaring som arbejdsmand inden for overfladebehandling i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Afkortning af praktiktiden med 3 måneder på trin 1 Side 6/6
10 BILAG april 2014 Notat csh En vækststrategi for overfladebehandleruddannelsen Udviklingsvalget har drøftet følgende forslag til vækststrategier for uddannelsen: Styrkelse af det praktikopsøgende arbejde: - Opsøge ikke-godkendte virksomheder inden for brancheområder, som traditionelt bruger overfladebehandleruddannelsen - Ansættelse af en opsøgende medarbejder, som kender overenskomsten og uddannelsens og som har en elev med i tasken Styrkelse af den synliggørende indsats: - Bruge Facebook og andre sider - Synliggøre EUD overfladebehandleruddannelsen via amukurs.dk Ændring i organiseringen af uddannelsen: - Facilitere dannelse af virksomhedsklynger, som deles om en elev (via en kombinationsaftale). Praktikpladscentret står som den ansvarlige for elevens samlede uddannelsesforløb - En anden rækkefølge i uddannelsens indhold: Flere generalistfag i starten, herefter teknikfag og så til sidst specialet. Det vil betyde, at generalistfagene vil ligge på GF1 og GF2 Kvalificering af udvalgets forslag Sekretariatet vurderer, at alle de forslag, som udviklingsudvalget har drøftet, er relevante komponenter i en vækststrategi. I forhold til forslagene som handler om at styrke synliggørelsen af overfladebehandleruddannelsen er sekretariatet dog kritisk i forhold til, om denne indsats er den bedst egnede metode til at løse det problem, at der er for få elever, som søger uddannelsen. Problemet er reelt, men det er spørgsmålet om en kampagne som skal synliggøre overfladebehandleruddannelsen over for de unge løser problemet på den mest omkostningsbevidste måde. En stor del af problemet skyldes nemlig også manglende samarbejde mellem de skoler som har overskud af grundforløbselever uden praktikaftaler og Tradium, som har udbuddet til Side 1/7
11 BILAG 3 overfladebehandleruddannelsen. Sekretariatet vurderer, at et bedre samarbejde mellem de forskellige fødeskoler langt hen af vejen vil give bedre resultat i forhold til at skaffe elever, end en større kampagne over for de unge som skal få dem til at søge overfladebehandleruddannelsen. Samtidig er det sekretariatets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at operere med en bestemt rækkefølge i de foreslåede initiativer, da man kan argumentere for, at nogle af initiativerne er betinget af, at andre initiativer har været gennemført med succes. Således er det ikke hensigtsmæssigt at omskrive uddannelsen førend der har været en bedre reel kontakt med flere af de virksomheder, som ikke bruger uddannelsen. Det kan nemlig tænkes, at virksomhederne faktisk godt kan bruge uddannelsens som den er i dag, men at de blot mangler kendskab til den. På baggrund af disse overvejelser ser sekretariatet, at en god rækkefølge i vækststrategiens komponenter kunne være følgende: 1. Mere viden om de virksomheder, som har en branchekode svarende til overfladebehandlervirksomheder, men som ikke bruger uddannelsen. 2. Nye veje i den praktikpladsopsøgende indsats 3. En styrket indsats for at få elever fra andre fødeskoler til at tage ledige praktikpladser inden for overfladebehandling 4. Ændring af uddannelsens struktur og organisering, såfremt resultatet af den praktikpladsopsøgende indsats er, at mange virksomheder efterspørger en ny struktur og organisering. Viden om hvad der virker fra andre områder Siden udvalget mødtes sidst har sekretariatet deltaget i et projekt, som har analyseret mulige strategier for praktikpladsfremmende indsatser for industrioperatøruddannelsen i jern- og metalindustrien. Da en stor overvægt af de godkendte overfladebehandlingsvirksomheder også tilhører jern- og metalindustrien, vurderer sekretariatet, at den viden som projektet har indsamlet også kan kaste lys over virksomhedernes muligheder og barrierer i forhold til at uddanne overfladebehandlere. Projektets hovedkonklusioner er som følger: 1. Jern- og metalvirksomhedernes produktion er meget forskelligt organiserede, hvilket afføder forskellige kompetencebehov i forhold til de faglærte produktionsmedarbejdere. Side 2/7
12 BILAG 3 2. Der er behov for en koordineret markedsføringsindsats med mange delelementer, hvis man skal få de ikke-uddannelsesaktive virksomheder i tale. I det følgende vil disse to konklusioner blive uddybet og perspektiveret i forhold til opgaven med at få flere overfladebehandlere uddannet i jern- og metalindustrien: Ad 1) Meget forskellige produktionsformer i jern- og metalindustrien I IOP markedsføringsprojektet peges der på to typer af jern- og metalvirksomheder: 1) Højt automatiserede produktioner Produktionsmedarbejderen betjener automatiseret produktionsudstyr og skal kunne indgå i forskellige arbejdsprocesser i forhold til fremstillingsprocessen. Der er brug for hurtig kommunikation med reparatører om fejl, vigtigt at få produktionen i gang hurtigt ved fejl. Virksomheden har brug for, at produktionsmedarbejderen har arbejdsorganisatoriske kompetencer, da produktionsmedarbejderen bidrager til tilrettelæggelse af arbejdets udførelse og også skal udvise en vis fleksibilitet i forhold til, hvilke dele af fremstillingsprocessen man udfører. 2) Produktioner med højt specialiseret produktionsudstyr og mange ordrebestemte omstillinger Produktionsmedarbejderen betjener ofte manuelt produktionsudstyr og skal kunne udføre en enkelt proces med meget høj præcision. Virksomheden har brug for, at produktionsmedarbejderen har viden om, hvordan ens egne resultater i produktionen påvirker det samlede produktionsflow. Disse virksomheder har i mindre grad brug for, at produktionsmedarbejderen har arbejdsorganisatoriske kompetencer, da produktionsmedarbejderen sjældent bidrager til tilrettelæggelse af arbejdets udførelse og sjældent skifter arbejdsfunktion i løbet af arbejdsdagen. Det er sekretariatets opfattelse, at disse konklusioner også har betydning i forhold til de ansatte overfladebehandlere i jern- og metalindustrien. Det vil sige, at den meget forskellige organisering af produktionen i jern- og metalindustrien gør, at man som den der skal sælge Side 3/7
13 BILAG 3 overfladebehandleruddannelsen skal bruge forskellige typer af argumenter for at sælge uddannelsen ind. Således vil det i de automatiserede virksomheder været et plus, at den faglærte overfladebehandler har kendskab til lean og automatiseret overfladebehandling. Mens det for den specialiserede produktion vil mere relevant, at den faglærte overfladebehandler har kendskab til manuel overfladebehandling og indholdet af det totale workflow i forbindelse med overfladebehandling, herunder kunne vurdere egen rolle heri. Ad 2) Behov for en koordineret markedsføringsindsats I IOP markedsføringsprojektet peges der også på, at der behov for en koordineret markedsføringsindsats, hvor forskellige initiativer iværksættes samtidigt. Dette fordi mange jern- og metalindustriens virksomheder har brug for mange informative og gentagende inputs for at træffe beslutning om at uddanne inden for nye fagområder. Det er vigtigt, at de ikke godkendte virksomheder bliver bearbejdet af flere aktører. Ideelt set bliver virksomhederne bearbejdet af følgende aktører i fællesskab: De praktikpladsopsøgende medarbejdere på skolen Evt. en ekstern AUB konsulent (meget gerne erfaring fra branchen) Organisationernes lokalafdelinger (fagforening og arbejdsgiverforening) Netværksvirksomheder, dvs. virksomheder i branchen som bruger overfladebehandleruddannelsen og som gerne vil formidle de positive effekter af dette valg til andre virksomheder i branchen. Disse tre aktører skal hver i sær kunne fortælle det samme budskab om overfladebehandleruddannelsens indhold og potentiale. Derudover skal de hver især have redskaber, som er tilpasset netop deres position i beslutningsprocessen. Take aways til en vækststrategi for overfladebehandleruddannelsen Som sekretariatet ser det, kan konklusionerne fra IOP markedsføringsprojektet give input til de to første komponenter af en vækststrategi (tidligere nævnt side 2): 1. Mere viden om de virksomheder, som har en branchekode svarende til overfladebehandlervirksomheder, men som ikke bruger uddannelsen. 2. Nye veje i den praktikpladsopsøgende indsats Side 4/7
14 BILAG 3 Det er sekretariatets vurdering, at IOP projektet giver den fornødne viden om jern- og metalvirksomhedernes muligheder og barrierer, også i forhold til at tage faglærte overfladebehandlere. Det vil sige, at IOP projektet konklusioner omkring jern- og metalvirksomhedernes produktionsform være direkte input til en strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde i forhold til overfladebehandleruddannelsen i jern- og metalindustrien. I forhold til nye veje i det praktikpladsopsøgende arbejde giver IOP projektet også gode indspark til, hvordan denne opgave gribes an. Hovedanbefalingen i IOP projektet er, der laves en koordineret markedsføringsindsats, hvor flere aktører på samme tid fokusere på at få de ikke-uddannelsesaktive virksomheder flyttet over til at tænke i uddannelse. En sådan strategi kræver, at alle aktører har de nødvendige redskaber til at kunne bidrage til en succesfuld markedsføring af overfladebehandleruddannelsen. Derfor har sekretariatet udarbejdet en liste over, hvilke redskaber de enkelte aktører skal have for at kunne markedsføres overfladebehandleruddannelsen effektivt. Resultatet af dette arbejdet kan ses i skemaet nedenfor: Skema 1: Aktørernes redskaber i forhold til en succesfuld markedsføring af overfladebehandleruddannelsen Aktør Redskaber Praktikpladsopsøgende medarbejder Liste over potentielle ikke-godkendte virksomheder i jern- og metalbranchen (og lignende brancher) Generel informationsmateriale om overfladebehandleruddannelsens indhold og potentiale for virksomheder i jern og metalindustrien (olign.) Argumentations- og taleark i forhold til de to produktionsformer Redskaber til at afklare virksomhedens produktionsform så man kan bruge det rette argument Step by step guide til virksomhederne i forhold til at blive godkendt som praktiksted og ansætte en lærling Oplysninger om potentiel elev til de virksomheder som er parat til at tegne aftale med det samme. AUB konsulent Samme redskaber som praktikpladsopsøgende medarbejder. Evt. større kompetence i forhold til at redegøre for de overenskomstmæssige aspekter i forbindelse med ansættelse af en lærling. Organisationernes lokalafdeling - fagforening Oplysninger om uddannelsens indhold og potentiale (beskæftigelsesmuligheder) Side 5/7
15 BILAG 3 Oplysninger om, hvordan man person kommer i gang med uddannelsen, herunder krav beståede grundfag, meritmuligheder mv. Organisationernes lokalafdeling - arbejdsgiverforening Oplysninger om uddannelsens indhold og potentiale (benefit for virksomheden) Oplysninger om, hvordan man kommer i gang med at bruge uddannelsen, herunder krav til virksomhedens forudsætninger Netværksvirksomheder Testimonials om uddannelsens indhold og potentiale (benefit for virksomheden) Platforme i af form netværksmøder, hvor netværksvirksomheder kan sprede deres budskaber til andre interesserede virksomheder. Det er sekretariatets vurdering, at hvis de nævnte aktører har de nævnte redskaber, vil udvalget været godt rystet i forhold til at få skabt flere uddannelsesaftaler hos ikke-godkendte praktikvirksomheder. Mange af de nævnte redskaber vil med fordel kunne udarbejdes i regi af UU overfladebehandling i samarbejde med Tradiums og AMU Vests praktikpladsopsøgende konsulent på området og de lokale uddannelsesudvalg. Det kan her drøftes, om der er grundlag for at lave en fælles AUB ansøgning, hvor både udviklingsudvalget og de to lokale uddannelsesudvalg er involveret. En fælles AUB ansøgning kan bidrage til at tilvejebringe de oplistede redskaber samt bidrage til der foregår den fornødne netværksskabelse mellem uddannelsesvante og uddannelsesuvante virksomheder i branchen. Samtidigt er det vigtigt, at udviklingsudvalget koordinere med IF udvalget i forhold til udvikling af redskaber. Det er vigtigt at få IF udvalget til at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde mere generelt materiale, som retter sig til virksomheder, som ikke er uddannelsesvante. Det kan dreje sig om følgende informationsmaterialer (evt. på hjemmeside): Hvad det vil sige at have en elev Tilskudsordninger AUB Hvad der er vigtigt i en faglig uddannelse vekselvirkningen, fagsammensætningen, den omfattende tid til praktisk oplæring. En generel fortælling om erhvervsuddannelse som system Side 6/7
16 BILAG 3 Sekretariatets indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget igangsætte følgende to initiativer som led i udvalgets vækststrateg: Igangsætte udarbejdelse af de i Skema 1 oplistede redskaber i samarbejde med Tradiums og AMU Vests praktikpladsopsøgende konsulent på området. Igangsætte en drøftelse med de to lokale uddannelsesudvalg om en fælles AUB ansøgning. Konkret projektforslag kan præsenteres til drøftelse på fælles LUU-UU møde den 7. oktober 2014 En indstilling til IF udvalget om at drøfte behovet for at udarbejde mere generelt informationsmateriale til ikke uddannelsesvante virksomheder. Side 7/7
17 BILAG 4 15.april Notat csh Erhvervsuddannelsesreformen opgaver for de faglige udvalg Den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft pr. 1. august Reformen har fire overordnet mål: 1. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes For at nå disse mål, vil der være en række nye tiltag og ændringer i erhvervsuddannelserne. For de faglige udvalg er det især følgende ændringer som bliver vigtige at forholde sig til: Der bliver 4 hovedindgange (mod i dag 12 indgange) Grundforløbet bliver to-delt. Hvert grundforløb bliver 20 uger. Grundforløbets 1. del (GF 1) bliver kun for folkeskoleelever. Grundforløbets 2. del (GF 2) retter sig entydigt mod hovedforløbet. Der bliver adgangskrav i form af karakterkrav på 02 i dansk og matematik for elever/lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale. Der bliver mulighed for praktisk baseret optagelsesprøve for de elever, som ikke lever op til de formelle adgangskrav FU får mulighed for at opstille adgangskrav til hovedforløbet Der skal for så vidt muligt etableres flere EUX uddannelsesforløb og der skal ses på mulighederne for mere samkøring af de enkelte EUX forløb Flere uddannelser skal udbydes med skolepraktik i regi af praktikcentrene Der etableres en voksenuddannelse EUV, hvor der er tre adgangsveje: o Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring (EUV 1) o Voksne med relevant erhvervserfaring eller tidligere gennemført uddannelse, der ikke eller kun delvist lever op til kravet om to års relevant erhvervserfaring (EUV 2) o Voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse (EUV 3) Side 1/2
18 BILAG 4 Det store omdrejningspunkt for EUV bliver realkompetencevurderingen, hvor de faglige udvalg får en rolle i forhold til at beskrive standardmeritter og relevant erhvervserfaring. Opgaver i forhold til overfladebehandleruddannelsen Erhvervsuddannelsesreformen får forskellige konsekvenser, alt efter om en uddannelse har EUX eller ej. Overfladebehandleren har ikke EUX, og det vil heller ikke være relevant at etablere det. På den måde vil der være en række af reformens initiativer omkring EUX, som udviklingsudvalget ikke skal forholde sig til. Følgende opgaver skal udviklingsudvalget løse som følge af erhvervsuddannelsesreformen: Grundforløbet: Beslutte om der skal fraviges fra optagelseskravet på 02 i dansk og matematik Beskrive indholdet af grundforløb 2, herunder tage stilling til længden af det Overgang fra Grundforløb til Hovedforløb: Formulere gærdehøjder/overgangskompetencer fra grundforløb 2 til hovedforløbet. Kan indeholde både niveau- og karakterkrav Hovedforløbet: Formulere varedeklarationer som viser, hvad der er fagligt fokus på i hovedforløbet (skal bruges til vejledning af unge som søger erhvervsuddannelserne) Erhvervsuddannelser for voksne over 25 år: Udvikle regler for objektiv vurdering af relevant erhvervserfaring og gennemførte uddannelser Udvikle regler for objektiv vurdering af afkortning og godskrivning på baggrund af skole- og erhvervserfaring Udvikle redskaber til individuel kompetencevurdering og evt. yderligere afkortning Udvikle standardforløb for EUV 1 og EUV 2, hvor skole- og praktiktid afkortes med en bestemt norm Side 2/2
19 BILAG 5 Oversigt over pakker inden for overfladebehandling PAKKETYPE A =FAGLIGT TEMA PAKKETYPE C =ERFARNE MEDARBEJDERE SOM ØNSKER AT OPKVALIFICERER SIG I FORHOLD TIL JOBFUNKTION I BRANCHEN Side 1 af 5
20 Side 2 af 5 BILAG 5
Tom Brandt. Torsdag den 20. februar 2014 kl. 10.00 13.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V.
København den 4. februar 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Claus Eskesen René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt Dansk Byggeri
Læs mereTom Brandt. Torsdag den 11. december 2014 kl Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V
København den 4. december 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Allan Borgwardt Schmidt René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt
Læs mereChristina Stougaard Hansen Afbud: Torsdag den 20. februar 2014 kl. 10.00 13.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.sal, 1780 København V.
København den 25. februar 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Claus Eskesen Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt John Krøier Jensen Dansk Byggeri repræsentanter: Benny
Læs mereREFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI
DI-repræsentanter: Formand Niels Henning Holm Jørgensen Brigitte Pudor Gullev København den 12. december 2014 3F-repræsentanter: Næstformand Allan B. Schmidt Vagn Schmidt Benny Vinther Jensen Tom Brandt
Læs mereTom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE
København den 29. september 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Allan Borgwardt Schmidt René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt
Læs mereSekretariatet foreslår, at man sætter 15 ekstra uddannelsesaftaler som måltal for projektet.
BILAG 1 17. september 2014 Notat csh Et fælles AUB projekt for overfladebehandleruddannelsen I det følgende præsenteres oplæg til et AUB projekt, som skal skabe flere praktikaftaler på overfladebehandleruddannelsen.
Læs mereUdviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal
BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler
Læs mereNiels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Tom Brandt
København den 6. oktober 2015 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier
Læs mereDAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN
København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37
Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal
Læs mereSekretariatet: Christina Stougaard Hansen Henrik Vejen Kristensen REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI
DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Afbud: Brigitte Pudor Gullev, DI René Damgaard, DI Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Jan Lærke, Dansk Byggeri John Krøier Jensen, 3F Allan Borgwardt Schmidt,
Læs mereNiels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand)
København den 15. november 2016 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt John Krøier Jensen
Læs mereNiels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Tom Brandt
København den 31. marts 2016 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier
Læs mereDAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI
København den 28. marts 2017 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Elise Andsager (formand) Brigitte Pudor Gullev Vagn Schmidt Jim Hansen Tom Brandt Benny Vinther
Læs mereNiels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Tom Brandt
København den 12. februar 2015 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af
Læs mereREFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: KVALITET I AMU OG EUD
København den 21.oktober 2013 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Rene Brix Olesen (3F Industri) Afbud: Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Allan Thomsen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F
Læs mereDI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)
DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.
Læs mereREFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN
København den 24.oktober 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Søren Sejr Nielsen (3F Byg) Niels Henning Jørgensen (DI) Jørn Lausten (3F Byg) Hans-Jørgen Eriksen (Dansk Byggeri) Benny Vinther
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTemamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015
Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form
Læs mereTirsdag d. 4. marts 2014 kl
AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 25. marts 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Morten V.B. Revsbeck Niels Henning H. Jørgensen Finn Brøndum
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker
Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97
Læs mereErhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet
Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv
Læs mereEvaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.
2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne
Læs mere09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde
Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere
Læs mereReferat af møde i udviklingsudvalg for vindmølleindustrien 18. marts 2015
København marts 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Næstformand) Michael Eriksen Flemming Glerup Nielsen 3F-repræsentanter: Hanne Simonsen (Formand) Elise Andsager (Tilforordnet) Lars Sørensen
Læs mereIFs STRATEGI 2013 indsatsområder
Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereIF indsatsområder 2014
IF indsatsområder 2014 Forord 20. december 2013 Vi har valgt, at der i 2014 skal arbejdes videre med de strategiske spor som blev lagt ud allerede i 2013. Sporene blev lagt ud fra de strategiske analyser,
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereHandlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011
CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik
Læs mereREFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING
DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC
Læs mereTirsdag den 24. november 2015 kl. 10:00 til 15.00
København 1. december 2015 SJU/CSH/JHA Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden B-siden Mette Louise Pedersen, DI Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen (Næstformand) (Formand) Benedikte Maul Andersen, Jette
Læs mereReferat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00
Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Mødet blev holdt hos Terma, Hovmarken 4, 8520 Lystrup Mødedeltagere: DI-repræsentanter Morten Revsbeck
Læs mereMandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb
AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)
Læs mereREFERAT AF FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI
København den 26.oktober 2015 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Hans-Jørgen Eriksen (Dansk Byggeri) * Hans-Jørgen Eriksen (Dansk Byggeri)* Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Erling Hybschmann
Læs mereREFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI
DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke Tilforordnede: Erling Hybschmann, AMU Vest Britt Sveidal, Tradium Sekretariatet: Christina Stougaard
Læs mereFå succes i de lokale uddannelsesudvalg
Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.
Læs mereFormål og opdeling. Varighed
BILAG 1 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen [Overfladebehandler] I medfør af 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. [x] af [x]. [x-måned] 2014, og til dels efter vedkommende
Læs mereNye vinde omkring erhvervsuddannelserne
Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereIF indsatsområder 2014
IF indsatsområder 2014 Forord December 2013 Vi har valgt, at der i 2014 skal arbejdes videre med de strategiske spor som blev lagt ud allerede i 2013. Sporene blev lagt ud fra de strategiske analyser,
Læs mereErhvervsuddannelsesreform
Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereEUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation
EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM
Læs mereIndhold 1. EVALUERING AF IF INDSATSOMRÅDER KONKLUSION STATUS OG EVALUERINGEN AF DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER...
Indhold 1. EVALUERING AF IF INDSATSOMRÅDER 2015... 3 2. KONKLUSION... 4 3. STATUS OG EVALUERINGEN AF DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER... 6 3.1 Den gode realkompetence (RKV)... 7 3.1.1 Baggrund... 7 3.1.2 Konkrete
Læs mereReferat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00
Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:
Læs mereVelkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg
Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.
Læs mereUdviklingsredegørelser for 2017
Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen
Læs mereKurt A. Thuesen Ulrik Lund Laugesen Vakant plads. Benedikte Maul Andersen (tilforordnet) Mogens Lassen Søren Bjørn Friis. NNF: Pia Antonsen (afbud)
DI-repræsentanter: Niels-Henning Holm Jørgensen (næstformand) David Jensen Kurt A. Thuesen Ulrik Lund Laugesen Vakant plads 3F-repræsentanter: Vakant post (formand) Flemming Kristensen Benedikte Maul Andersen
Læs mereErhvervsuddannelse for voksne EUV. din genvej til at blive faglært. krifa.dk
Erhvervsuddannelse for voksne EUV din genvej til at blive faglært. krifa.dk Kære Krifamedlem Fremtiden stiller krav om uddannelse og nye kvalifikationer. Vi skal være opdaterede for at kunne følge med
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mereViden om erhvervsuddannelsesreformen
Viden om erhvervsuddannelsesreformen særligt fokus på EUV og realkompetencevurdering Forløb for unge Grundforløb Hovedforløb ½ år ½ år 1 til 4 år EUD Forløb for voksne 1. del 2. del praktik EUV 1 Mindst
Læs mereBliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2
Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent
Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereMødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen. Torsdag d. 27. marts kl. 10.00 15:30. Hos
Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 27. marts kl. 10.00 15:30 Hos Radiometer Medical ApS Åkandevej 21 2700 Brønshøj Indtjekning i receptionen Dagens program
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2017
Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse
Læs mereEUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland
EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl
Læs mereUdviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019
Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse
Læs mereIndsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:
www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereReform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet
Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?
Læs mereFra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.
August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har
Læs mereErhvervsuddannelser for voksne (euv)
Erhvervsuddannelser for voksne (euv) Struktur og registrering Margrethe Nabe-Nielsen, Specialkonsulent, UVM Jenny K. Møller, EASY-A konsulent, STIL Side 1 Afsæt for euv Formål Målrettet og overskuelig
Læs mereFitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet
Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på
Læs mereSkabelon - udviklingsredegørelser for 2018
Bilag 1. Skabelon udviklingsredegørelserne for 2018 Overfladebehandler Sagsnr.: 16/11155 Bilag 4 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Dato:25-09-2017 Udviklingsudvalg for
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse
Læs mereUddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for forsyningsoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 487 af 21. april 2015 om uddannelsen
Læs mereGRAFISK TEKNIKER. Er du vild med. tryksager. af alle slags?
GRAFISK TEKNIKER Er du vild med tryksager af alle slags? I brochuren kan du læse om grafisk teknikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2017
Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens
Læs mereAnbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)
Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen
EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv
Læs mereDAGSORDEN FOR FAGLIGT UDVALG FOR BEKLÆDNING
DAGSORDEN FOR FAGLIGT UDVALG FOR BEKLÆDNING Torsdag den 18. januar kl. 10-12 Dansk Mode & Textil Birk Centerpark 38 7400 Herning Deltagere Formand Jannie Andersen, 3F Næstformand Jette Lindgaard, DMT Benedikte
Læs mereVEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet
Læs mereEUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1
EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2016
Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang
Læs mereTradium, Blommevej 40,8930 Randers NØ, Lokale 174
DI-repræsentanter: Niels Henning Jørgensen Brigitte Pudor Gullev Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke 3F-repræsentanter: Claus Eskesen Vagn Schmidt John Krøier Jensen København den 10.maj 2012 Afbud:
Læs mereTom Brandt. Tirsdag den 29. november 2016 kl Hos Velux, Nordre Ringvej 13, Thyregod, 7323 Give
København den 13. december 2016 CSH DI-repræsentanter: Brigitte Pudor Gullev Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke 3F-repræsentanter: Vagn Schmidt Tom Brandt Benny Vinther Jensen Elise Andsager Afbud:
Læs mereReformkonference 28. og 29. september 2015
Reformkonference Henrik Mogensen, STIL Elsebeth Petersen, UVM Claus Meyer, STIL Kristian Bülck, STIL 28. og 29. september 30-09-2015 Reformkonference Indsæt note og kildehenvisning EUV RealKompetenceVurdering
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning
Læs mereUdviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.
Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs mereBILAG 1. Notat. Den 18. september 2013. Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale
BILAG 1 Den 18. september 2013 CSH Notat Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale Sekretariatet gennemførte i 2013 en analyse af IF s erhvervsuddannelser for at afklare, om nogle af uddannelserne
Læs mereReformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid
Læs mereUddannelse fremtidssikring mod 2020
Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med
Læs mereUddrag fra bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (bek.nr. 1010 af 22/09/2014)
BILAG 1 Uddrag fra bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (bek.nr. 1010 af 22/09/2014) 88. Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt
Læs mereIF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?
IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? SWOT- Hvad fandt vi ud af i 2012? A Styrker - Relevante kurser - amukurs.dk - LUU og UU medlemmer = fagligt netværk i brancherne Svagheder - UU ernes sammensætning:
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed
Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen
Læs mere