Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014"

Transkript

1 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne at give industrioperatører flere uddannelsesmuligheder inden for overfladebehandling. Udvalget besluttede, at følgende initiativer skulle igangsættes: 1. En afklaring af mulighederne for at industrioperatører som arbejder inden for træ- og møbelindustrien får mulighed for at tage 1-2 ugers valgfrie specialefag inden for overfladebehandling. Dette vil understøtte kompetenceniveauet hos de operatører i træ- og møbelindustrien, der som en del af deres arbejdsområde har overfladebehandling. 2. Udvikling af en AMU pakke til industrioperatører, som ønsker at kvalificere sig til at arbejde mere med overfladebehandling. Pakken skal afspejle fag fra specialistdelen af overfladebehandleruddannelsen og skal så vidt muligt give mulighed for at samkøre elever på trin 2 overfladebehandler med industrioperatører som tager AMU specialistpakken i overfladebehandling. To nye uddannelsestilbud til industrioperatører som vil arbejde med overfladebehandling Sekretariatet har lavet research på, hvilke muligheder, der ligger i de to foreslåede uddannelsestilbud til industrioperatører. Uddannelsestilbud 1 fokusere på at tilføre den nuværende industrioperatøruddannelse nogle basale overfladefaglige kompetencer. I det følgende vil denne profil blive kaldt IOP - overfladebehandling. Uddannelsestilbud 2 fokuserer på at give færdiguddannede industrioperatører sit eget busspor i forhold til at blive faglærte overfladebehandlere. I det følgende vil resultatet af sekretariatets research i forhold til de to initiativer blive behandlet hver for sig. Side 1/3

2 BILAG 1 Uddannelsestilbud 1: Industrioperatør i træ- og møbelindustrien med basale overfladefaglige kompetencer Dette profil kan laves ved at supplere specialefagskataloget for industrioperatøruddannelsen med valgfrie specialefag (VFS) inden for overfladebehandling. Industrioperatøruddannelsen indeholder i alt fem ugers valgfrie specialefag. Derudover er det muligt at supplere uddannelsen med op til fire ugers erhvervsrettet overbygning. Uddannelsestilbud 1 er primært tiltænkt industrioperatører, som arbejder i træog møbelindustrien. Disse medarbejdere har alene brug for at blive uddannet inden for vådlakering. Følgende overfladefaglige kurser vil være relevante at tilbyde som valgfrie specialefag for industrioperatører: komponent vådlakering operatører komponent vådlakering- behandlingsspecifikation komponent vådlakering operatører komponent vådlakering- behandlingsspecifikation Vandige malematerialer operatører Vandige malematerialer- behandlingsspecifikation Realiserbarhed: Det er en ret enkel procedure at få tilkoblet ovenstående fag som valgfrie specialefag på industrioperatøruddannelsen. Der er dog også behov for en markedsføringsindsats over for målgruppen, da de overfladefaglige kurser alene udbydes på Tradium. Det betyder, at personer som uddanner sig som industrioperatører på andre skoler aktivt skal søge om at tage de valgfrie specialefag op Tradium. Uddannelsestilbud 2: Omskoling af industrioperatører til faglærte overfladebehandlere Profilen kan laves ved at lave en omfattende omskolings AMU-pakke til faglærte industrioperatører. Det er dog tvivlsomt om pakken kan holdes på under 10 uger, hvilket svarer til skoletiden på trin 2 i overfladebehandleruddannelsen. Overfladebehandleruddannelsen er en meget håndværkscentreret uddannelse, hvilket gør, at en industrioperatør ikke umiddelbart kan springe ind på uddannelsens trin 2. Det som også taler imod brugbarheden af denne omskolingspakke er, at OFB er og IOP er ofte betragtes som to meget forskellige faggrupper på virksomheden. Mange steder har de to medarbejdergruppe ikke ret meget samarbejde i løbet af en arbejdsdag. Industrioperatørerne betragtes som akademikerne som hjælper til med Side 2/3

3 BILAG 1 planlægningen af produktionen. Overfladebehandlerne betragtes som håndværkerne som stå uden for den daglige planlæg, men i stedet koncentrere sig om at lave godt håndværk. Omvendt må der formodes at være virksomheder, hvor skillelinjen mellem de to faggrupper er mindre, og hvor det derfor godt vil kunne give mening at etablere uddannelsesbro mellem de to uddannelser. Realiserbarhed: Sekretariatet har været i kontakt med LUU medlem Per Hermansen, Højbjerg Maskinfabrik A/S. Han oplyser, at der i dag er meget lille jobmatch mellem industrioperatører og overfladebehandlere i produktionen. Derfor ser han mulighederne for at omskole industrioperatører hurtigere end andre personer, som værende meget begrænset. Sekretariatet har ligeledes været i kontakt med Bosal-Sekura. Her oplyser man, at man faktisk pt. selv er inde i nogle overvejelser omkring, hvordan man kan få flere af deres industrioperatører til også at medvirke ved overfladebehandlingsprocessen. Dette ud fra en arbejdsmiljøhensyn, da det er meget nedslidende at det er de samme personer, som udfører malerarbejdet over tid. Disse sonderinger peger på, at en uddannelsesbro mellem industrioperatører og overfladebehandlere kan være interessant for nogle virksomheder. Det som udestår at afklare er, hvilken niveau af overfladebehandlere disse virksomheder så rent faktisk har brug for. Har de et behov svarende til trin 2 på overfladebehandlingsuddannelsen, eller er kompetencebehovet mindre end det? Det skal også afklares, hvor stor en målgruppe der vil være for et sådant efteruddannelsestilbud. Det skal afklares, for hvilke typer af virksomheder det er relevant. Side 3/3

4 BILAG 2 Den 15. april 2014 CSH Notat Standardmeritter for personer med relevant uddannelse eller erhvervserfaring 1 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele bygningsmaleruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af bygningsmaleruddannelsen 2 : Bygningsmaleruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært bygningsmaler + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært bygningsmaler + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Grundforløb 20 uger + Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + 3 måneder af bygningsmaler overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + bygningsmaler overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte bygningsmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte bygningsmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte bygningsmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået bygningsmaleruddannelsens grundforløb. 1 Bemærk: Med benævnelsen erfaring fra overfladebehandlingsbranchen menes alene, at medarbejderen har arbejdet med overfladebehandlingsopgaver. Det er ikke ensbetydende med, at medarbejderen opfylder alle praktikmålene i overfladebehandleruddannelsen. 2 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært bygningsmaler+ min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløb + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 1/6

5 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele maskinsnedkeruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af maskinsnedkeruddannelsen 3 : Maskinsnedkeruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært maskinsnedker + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært maskinsnedker + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen Grundforløb 20 uger Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte maskinsnedkers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte maskinsnedkere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte maskinsnedkere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået maskinsnedkeruddannelsens grundforløb. 3 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært maskinsnedker + min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløb + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 2/6

6 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele møbelsnedkeruddannelsen Udvalget har pr. 20.februar 2014 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af møbelsnedkeruddannelsen 4 : Møbelsnedkeruddannelsen Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært maskinsnedker + Min. 2 års erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlingsbranchen praktiktiden Udlært maskinsnedker + De første 12 uger af Ingen erfaring fra grundforløbet +3 overfladebehandlingsbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen Grundforløb 20 uger Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + maskinsnedker overfladebehandlingsbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte møbelsnedkers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte møbelsnedkere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte møbelsnedkere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået møbelsnedkeruddannelsens grundforløb. 4 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært møbelsnedker + min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten grundforløbet + ½ år af praktiktiden på trin 1 Side 3/6

7 BILAG 2 Standardmeritter for personer som har bestået dele af eller hele vognmaleruddannelsen Udvalget har pr. 10.oktober 2013 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer som har gennemført hele eller dele af vognmaleruddannelsen 5 : Teoretisk erfaring Praktisk erfaring Standardmerit Udlært vognmaler + Min. 2 års erfaring fra Trin 1 (skole og praktik) overfladebehandlerbranchen + praktiktid frem til H3 Udlært vognmaler + Ingen erfaring fra Grundforløb + ½ år af overfladebehandlerbranchen praktiktiden Bestået grundforløb Min. 2 års erfaring fra Grundforløb 20 uger vognmaler overfladebehandlerbranchen måneder af praktiktiden Bestået grundforløb Ingen erfaring fra De første 12 uger af + vognmaler overfladebehandlerbranchen grundforløbet Standardmeritterne inkluderer en vægtning af den faglærte vognmalers praktiske erfaring med overfladebehandlingsbranchen. Således gives der mere merit til udlærte vognmalere med praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen, end udlærte vognmalere som ikke har nogen praktisk erfaring fra overfladebehandlerbranchen. Samme fremgangsmåde er valgt for elever som har bestået vognmaleruddannelsens grundforløb. 5 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært vognmaler+ min. 2 års erfaring fra overfladebehandlerbranchen giver standardmeritten Trin 1 (skole og praktik)+ praktiktid frem til H3 Side 4/6

8 BILAG 2 Standardmeritter for de særlige kompetencemål for personer med relevant erhvervserfaring 6 Udvalget har pr. 10.oktober 2013 besluttet, at følgende standardmeritter skal være gældende i forhold til overfladebehandleruddannelsen for personer med relevant erhvervserfaring 7 : Erhvervserfaring Supplerende kursuskrav Standardmerit Ufaglært overfladebehandler 4 år + Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært overfladebehandler og forbehandler i 4 år + Mindst 3 AMU kurser inden for overfladebehandling samt epoxy-bevis Afkortning af praktiktiden med 1 år på trin 1 => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Faglært bygningsmaler med 5 års erhvervserfaring Afkortning af praktiktiden med seks måneder på trin 1 + => Alle fælles kompetencemål på grundforløbet (12 uger) 5 uger (svarende til knap 2/3) af de særlige kompetencemål for grundforløbet 6 Bemærk: Med benævnelsen relevant erhvervserfaring menes alene, at medarbejderen har arbejdet med overfladebehandlingsopgaver. Det er ikke ensbetydende med, at medarbejderen opfylder alle praktikmålene i overfladebehandleruddannelsen. 7 Tabellens enkelte rækker skal læses fra venstre mod højre. Det vil sige f.eks. første række betyder: Udlært overfladebehandler 4 år+ min. 3 AMU kurser inden for overfladebehandling + epoxybevis giver standardmeritten grundforløbet (20 uger) samt afkortning af praktikken med 1 år på trin 1. Side 5/6

9 BILAG 2 Erhvervserfaring Supplerende kursuskrav Standardmerit Ufaglært maler/overfladebehandler i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Ufaglært vingeoperatør i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Erfaring som arbejdsmand inden for overfladebehandling i 2 år + Epoxy-bevis => Grundforløbet (20 uger), svarende til alle fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Afkortning af praktiktiden med 3 måneder på trin 1 Side 6/6

10 BILAG april 2014 Notat csh En vækststrategi for overfladebehandleruddannelsen Udviklingsvalget har drøftet følgende forslag til vækststrategier for uddannelsen: Styrkelse af det praktikopsøgende arbejde: - Opsøge ikke-godkendte virksomheder inden for brancheområder, som traditionelt bruger overfladebehandleruddannelsen - Ansættelse af en opsøgende medarbejder, som kender overenskomsten og uddannelsens og som har en elev med i tasken Styrkelse af den synliggørende indsats: - Bruge Facebook og andre sider - Synliggøre EUD overfladebehandleruddannelsen via amukurs.dk Ændring i organiseringen af uddannelsen: - Facilitere dannelse af virksomhedsklynger, som deles om en elev (via en kombinationsaftale). Praktikpladscentret står som den ansvarlige for elevens samlede uddannelsesforløb - En anden rækkefølge i uddannelsens indhold: Flere generalistfag i starten, herefter teknikfag og så til sidst specialet. Det vil betyde, at generalistfagene vil ligge på GF1 og GF2 Kvalificering af udvalgets forslag Sekretariatet vurderer, at alle de forslag, som udviklingsudvalget har drøftet, er relevante komponenter i en vækststrategi. I forhold til forslagene som handler om at styrke synliggørelsen af overfladebehandleruddannelsen er sekretariatet dog kritisk i forhold til, om denne indsats er den bedst egnede metode til at løse det problem, at der er for få elever, som søger uddannelsen. Problemet er reelt, men det er spørgsmålet om en kampagne som skal synliggøre overfladebehandleruddannelsen over for de unge løser problemet på den mest omkostningsbevidste måde. En stor del af problemet skyldes nemlig også manglende samarbejde mellem de skoler som har overskud af grundforløbselever uden praktikaftaler og Tradium, som har udbuddet til Side 1/7

11 BILAG 3 overfladebehandleruddannelsen. Sekretariatet vurderer, at et bedre samarbejde mellem de forskellige fødeskoler langt hen af vejen vil give bedre resultat i forhold til at skaffe elever, end en større kampagne over for de unge som skal få dem til at søge overfladebehandleruddannelsen. Samtidig er det sekretariatets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at operere med en bestemt rækkefølge i de foreslåede initiativer, da man kan argumentere for, at nogle af initiativerne er betinget af, at andre initiativer har været gennemført med succes. Således er det ikke hensigtsmæssigt at omskrive uddannelsen førend der har været en bedre reel kontakt med flere af de virksomheder, som ikke bruger uddannelsen. Det kan nemlig tænkes, at virksomhederne faktisk godt kan bruge uddannelsens som den er i dag, men at de blot mangler kendskab til den. På baggrund af disse overvejelser ser sekretariatet, at en god rækkefølge i vækststrategiens komponenter kunne være følgende: 1. Mere viden om de virksomheder, som har en branchekode svarende til overfladebehandlervirksomheder, men som ikke bruger uddannelsen. 2. Nye veje i den praktikpladsopsøgende indsats 3. En styrket indsats for at få elever fra andre fødeskoler til at tage ledige praktikpladser inden for overfladebehandling 4. Ændring af uddannelsens struktur og organisering, såfremt resultatet af den praktikpladsopsøgende indsats er, at mange virksomheder efterspørger en ny struktur og organisering. Viden om hvad der virker fra andre områder Siden udvalget mødtes sidst har sekretariatet deltaget i et projekt, som har analyseret mulige strategier for praktikpladsfremmende indsatser for industrioperatøruddannelsen i jern- og metalindustrien. Da en stor overvægt af de godkendte overfladebehandlingsvirksomheder også tilhører jern- og metalindustrien, vurderer sekretariatet, at den viden som projektet har indsamlet også kan kaste lys over virksomhedernes muligheder og barrierer i forhold til at uddanne overfladebehandlere. Projektets hovedkonklusioner er som følger: 1. Jern- og metalvirksomhedernes produktion er meget forskelligt organiserede, hvilket afføder forskellige kompetencebehov i forhold til de faglærte produktionsmedarbejdere. Side 2/7

12 BILAG 3 2. Der er behov for en koordineret markedsføringsindsats med mange delelementer, hvis man skal få de ikke-uddannelsesaktive virksomheder i tale. I det følgende vil disse to konklusioner blive uddybet og perspektiveret i forhold til opgaven med at få flere overfladebehandlere uddannet i jern- og metalindustrien: Ad 1) Meget forskellige produktionsformer i jern- og metalindustrien I IOP markedsføringsprojektet peges der på to typer af jern- og metalvirksomheder: 1) Højt automatiserede produktioner Produktionsmedarbejderen betjener automatiseret produktionsudstyr og skal kunne indgå i forskellige arbejdsprocesser i forhold til fremstillingsprocessen. Der er brug for hurtig kommunikation med reparatører om fejl, vigtigt at få produktionen i gang hurtigt ved fejl. Virksomheden har brug for, at produktionsmedarbejderen har arbejdsorganisatoriske kompetencer, da produktionsmedarbejderen bidrager til tilrettelæggelse af arbejdets udførelse og også skal udvise en vis fleksibilitet i forhold til, hvilke dele af fremstillingsprocessen man udfører. 2) Produktioner med højt specialiseret produktionsudstyr og mange ordrebestemte omstillinger Produktionsmedarbejderen betjener ofte manuelt produktionsudstyr og skal kunne udføre en enkelt proces med meget høj præcision. Virksomheden har brug for, at produktionsmedarbejderen har viden om, hvordan ens egne resultater i produktionen påvirker det samlede produktionsflow. Disse virksomheder har i mindre grad brug for, at produktionsmedarbejderen har arbejdsorganisatoriske kompetencer, da produktionsmedarbejderen sjældent bidrager til tilrettelæggelse af arbejdets udførelse og sjældent skifter arbejdsfunktion i løbet af arbejdsdagen. Det er sekretariatets opfattelse, at disse konklusioner også har betydning i forhold til de ansatte overfladebehandlere i jern- og metalindustrien. Det vil sige, at den meget forskellige organisering af produktionen i jern- og metalindustrien gør, at man som den der skal sælge Side 3/7

13 BILAG 3 overfladebehandleruddannelsen skal bruge forskellige typer af argumenter for at sælge uddannelsen ind. Således vil det i de automatiserede virksomheder været et plus, at den faglærte overfladebehandler har kendskab til lean og automatiseret overfladebehandling. Mens det for den specialiserede produktion vil mere relevant, at den faglærte overfladebehandler har kendskab til manuel overfladebehandling og indholdet af det totale workflow i forbindelse med overfladebehandling, herunder kunne vurdere egen rolle heri. Ad 2) Behov for en koordineret markedsføringsindsats I IOP markedsføringsprojektet peges der også på, at der behov for en koordineret markedsføringsindsats, hvor forskellige initiativer iværksættes samtidigt. Dette fordi mange jern- og metalindustriens virksomheder har brug for mange informative og gentagende inputs for at træffe beslutning om at uddanne inden for nye fagområder. Det er vigtigt, at de ikke godkendte virksomheder bliver bearbejdet af flere aktører. Ideelt set bliver virksomhederne bearbejdet af følgende aktører i fællesskab: De praktikpladsopsøgende medarbejdere på skolen Evt. en ekstern AUB konsulent (meget gerne erfaring fra branchen) Organisationernes lokalafdelinger (fagforening og arbejdsgiverforening) Netværksvirksomheder, dvs. virksomheder i branchen som bruger overfladebehandleruddannelsen og som gerne vil formidle de positive effekter af dette valg til andre virksomheder i branchen. Disse tre aktører skal hver i sær kunne fortælle det samme budskab om overfladebehandleruddannelsens indhold og potentiale. Derudover skal de hver især have redskaber, som er tilpasset netop deres position i beslutningsprocessen. Take aways til en vækststrategi for overfladebehandleruddannelsen Som sekretariatet ser det, kan konklusionerne fra IOP markedsføringsprojektet give input til de to første komponenter af en vækststrategi (tidligere nævnt side 2): 1. Mere viden om de virksomheder, som har en branchekode svarende til overfladebehandlervirksomheder, men som ikke bruger uddannelsen. 2. Nye veje i den praktikpladsopsøgende indsats Side 4/7

14 BILAG 3 Det er sekretariatets vurdering, at IOP projektet giver den fornødne viden om jern- og metalvirksomhedernes muligheder og barrierer, også i forhold til at tage faglærte overfladebehandlere. Det vil sige, at IOP projektet konklusioner omkring jern- og metalvirksomhedernes produktionsform være direkte input til en strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde i forhold til overfladebehandleruddannelsen i jern- og metalindustrien. I forhold til nye veje i det praktikpladsopsøgende arbejde giver IOP projektet også gode indspark til, hvordan denne opgave gribes an. Hovedanbefalingen i IOP projektet er, der laves en koordineret markedsføringsindsats, hvor flere aktører på samme tid fokusere på at få de ikke-uddannelsesaktive virksomheder flyttet over til at tænke i uddannelse. En sådan strategi kræver, at alle aktører har de nødvendige redskaber til at kunne bidrage til en succesfuld markedsføring af overfladebehandleruddannelsen. Derfor har sekretariatet udarbejdet en liste over, hvilke redskaber de enkelte aktører skal have for at kunne markedsføres overfladebehandleruddannelsen effektivt. Resultatet af dette arbejdet kan ses i skemaet nedenfor: Skema 1: Aktørernes redskaber i forhold til en succesfuld markedsføring af overfladebehandleruddannelsen Aktør Redskaber Praktikpladsopsøgende medarbejder Liste over potentielle ikke-godkendte virksomheder i jern- og metalbranchen (og lignende brancher) Generel informationsmateriale om overfladebehandleruddannelsens indhold og potentiale for virksomheder i jern og metalindustrien (olign.) Argumentations- og taleark i forhold til de to produktionsformer Redskaber til at afklare virksomhedens produktionsform så man kan bruge det rette argument Step by step guide til virksomhederne i forhold til at blive godkendt som praktiksted og ansætte en lærling Oplysninger om potentiel elev til de virksomheder som er parat til at tegne aftale med det samme. AUB konsulent Samme redskaber som praktikpladsopsøgende medarbejder. Evt. større kompetence i forhold til at redegøre for de overenskomstmæssige aspekter i forbindelse med ansættelse af en lærling. Organisationernes lokalafdeling - fagforening Oplysninger om uddannelsens indhold og potentiale (beskæftigelsesmuligheder) Side 5/7

15 BILAG 3 Oplysninger om, hvordan man person kommer i gang med uddannelsen, herunder krav beståede grundfag, meritmuligheder mv. Organisationernes lokalafdeling - arbejdsgiverforening Oplysninger om uddannelsens indhold og potentiale (benefit for virksomheden) Oplysninger om, hvordan man kommer i gang med at bruge uddannelsen, herunder krav til virksomhedens forudsætninger Netværksvirksomheder Testimonials om uddannelsens indhold og potentiale (benefit for virksomheden) Platforme i af form netværksmøder, hvor netværksvirksomheder kan sprede deres budskaber til andre interesserede virksomheder. Det er sekretariatets vurdering, at hvis de nævnte aktører har de nævnte redskaber, vil udvalget været godt rystet i forhold til at få skabt flere uddannelsesaftaler hos ikke-godkendte praktikvirksomheder. Mange af de nævnte redskaber vil med fordel kunne udarbejdes i regi af UU overfladebehandling i samarbejde med Tradiums og AMU Vests praktikpladsopsøgende konsulent på området og de lokale uddannelsesudvalg. Det kan her drøftes, om der er grundlag for at lave en fælles AUB ansøgning, hvor både udviklingsudvalget og de to lokale uddannelsesudvalg er involveret. En fælles AUB ansøgning kan bidrage til at tilvejebringe de oplistede redskaber samt bidrage til der foregår den fornødne netværksskabelse mellem uddannelsesvante og uddannelsesuvante virksomheder i branchen. Samtidigt er det vigtigt, at udviklingsudvalget koordinere med IF udvalget i forhold til udvikling af redskaber. Det er vigtigt at få IF udvalget til at tage stilling til, om der er behov for at udarbejde mere generelt materiale, som retter sig til virksomheder, som ikke er uddannelsesvante. Det kan dreje sig om følgende informationsmaterialer (evt. på hjemmeside): Hvad det vil sige at have en elev Tilskudsordninger AUB Hvad der er vigtigt i en faglig uddannelse vekselvirkningen, fagsammensætningen, den omfattende tid til praktisk oplæring. En generel fortælling om erhvervsuddannelse som system Side 6/7

16 BILAG 3 Sekretariatets indstilling Sekretariatet indstiller, at udvalget igangsætte følgende to initiativer som led i udvalgets vækststrateg: Igangsætte udarbejdelse af de i Skema 1 oplistede redskaber i samarbejde med Tradiums og AMU Vests praktikpladsopsøgende konsulent på området. Igangsætte en drøftelse med de to lokale uddannelsesudvalg om en fælles AUB ansøgning. Konkret projektforslag kan præsenteres til drøftelse på fælles LUU-UU møde den 7. oktober 2014 En indstilling til IF udvalget om at drøfte behovet for at udarbejde mere generelt informationsmateriale til ikke uddannelsesvante virksomheder. Side 7/7

17 BILAG 4 15.april Notat csh Erhvervsuddannelsesreformen opgaver for de faglige udvalg Den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft pr. 1. august Reformen har fire overordnet mål: 1. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes For at nå disse mål, vil der være en række nye tiltag og ændringer i erhvervsuddannelserne. For de faglige udvalg er det især følgende ændringer som bliver vigtige at forholde sig til: Der bliver 4 hovedindgange (mod i dag 12 indgange) Grundforløbet bliver to-delt. Hvert grundforløb bliver 20 uger. Grundforløbets 1. del (GF 1) bliver kun for folkeskoleelever. Grundforløbets 2. del (GF 2) retter sig entydigt mod hovedforløbet. Der bliver adgangskrav i form af karakterkrav på 02 i dansk og matematik for elever/lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale. Der bliver mulighed for praktisk baseret optagelsesprøve for de elever, som ikke lever op til de formelle adgangskrav FU får mulighed for at opstille adgangskrav til hovedforløbet Der skal for så vidt muligt etableres flere EUX uddannelsesforløb og der skal ses på mulighederne for mere samkøring af de enkelte EUX forløb Flere uddannelser skal udbydes med skolepraktik i regi af praktikcentrene Der etableres en voksenuddannelse EUV, hvor der er tre adgangsveje: o Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring (EUV 1) o Voksne med relevant erhvervserfaring eller tidligere gennemført uddannelse, der ikke eller kun delvist lever op til kravet om to års relevant erhvervserfaring (EUV 2) o Voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse (EUV 3) Side 1/2

18 BILAG 4 Det store omdrejningspunkt for EUV bliver realkompetencevurderingen, hvor de faglige udvalg får en rolle i forhold til at beskrive standardmeritter og relevant erhvervserfaring. Opgaver i forhold til overfladebehandleruddannelsen Erhvervsuddannelsesreformen får forskellige konsekvenser, alt efter om en uddannelse har EUX eller ej. Overfladebehandleren har ikke EUX, og det vil heller ikke være relevant at etablere det. På den måde vil der være en række af reformens initiativer omkring EUX, som udviklingsudvalget ikke skal forholde sig til. Følgende opgaver skal udviklingsudvalget løse som følge af erhvervsuddannelsesreformen: Grundforløbet: Beslutte om der skal fraviges fra optagelseskravet på 02 i dansk og matematik Beskrive indholdet af grundforløb 2, herunder tage stilling til længden af det Overgang fra Grundforløb til Hovedforløb: Formulere gærdehøjder/overgangskompetencer fra grundforløb 2 til hovedforløbet. Kan indeholde både niveau- og karakterkrav Hovedforløbet: Formulere varedeklarationer som viser, hvad der er fagligt fokus på i hovedforløbet (skal bruges til vejledning af unge som søger erhvervsuddannelserne) Erhvervsuddannelser for voksne over 25 år: Udvikle regler for objektiv vurdering af relevant erhvervserfaring og gennemførte uddannelser Udvikle regler for objektiv vurdering af afkortning og godskrivning på baggrund af skole- og erhvervserfaring Udvikle redskaber til individuel kompetencevurdering og evt. yderligere afkortning Udvikle standardforløb for EUV 1 og EUV 2, hvor skole- og praktiktid afkortes med en bestemt norm Side 2/2

19 BILAG 5 Oversigt over pakker inden for overfladebehandling PAKKETYPE A =FAGLIGT TEMA PAKKETYPE C =ERFARNE MEDARBEJDERE SOM ØNSKER AT OPKVALIFICERER SIG I FORHOLD TIL JOBFUNKTION I BRANCHEN Side 1 af 5

20 Side 2 af 5 BILAG 5

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

BILAG 1. Notat. Den 18. september 2013. Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale

BILAG 1. Notat. Den 18. september 2013. Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale BILAG 1 Den 18. september 2013 CSH Notat Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale Sekretariatet gennemførte i 2013 en analyse af IF s erhvervsuddannelser for at afklare, om nogle af uddannelserne

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Flemming Lassen. Morten V.B. Revsbeck, DI REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Flemming Lassen. Morten V.B. Revsbeck, DI REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Dagsorden DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen (næstformand) Niels Henning H. Jørgensen Rasmus Grusgaard Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Christina Stougaard Hansen Rikke Vium Madsen pkt.

Læs mere

Dagsorden. Onsdag d. 18. februar kl. 10.00-15.00. Hos AMU Nordjylland Sofievej 61 9000 Aalborg. 4. februar 2015

Dagsorden. Onsdag d. 18. februar kl. 10.00-15.00. Hos AMU Nordjylland Sofievej 61 9000 Aalborg. 4. februar 2015 Dagsorden 4. februar 2015 TAB/CSH DAGSORDEN FOR MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen (næstformand) Finn Brøndum Niels Henning

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dagsorden til Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen

Dagsorden til Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Dagsorden til Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag d. 7. december 203, kl. 0:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, Buen 5. sal Frokost kl. 3:00 hos Ida Davidsen Store Kongensgade

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE Mandag 16. december fra 10:00-14:00 hos 1. Indledning

Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE Mandag 16. december fra 10:00-14:00 hos 1. Indledning København den 10. april 2014 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Bodil Agnete Christensen Louise Milo Referat af MØDE I

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Referat fra møde i Procesindustriens Udviklingsudvalg Tirsdag d. 10. marts 2015 hos DuPont, 7200 Grindsted

Referat fra møde i Procesindustriens Udviklingsudvalg Tirsdag d. 10. marts 2015 hos DuPont, 7200 Grindsted DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Kurt Thuesen AFBUD David Jensen AFBUD LEDIG 3F-repræsentanter: Tina Christensen (formand) Poul Erik Faarkrog Mogens Lassen Flemming Kristensen

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C.

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C. København den 28. april 2010 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Skrædderlaugs-repræsentant: Johnny Wichmann Afbud Dorte Junker (Dansk Mode og Textil) 3F-repræsentanter: Connie Sørensen

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Referat af møde torsdag d. 27. februar 2014 Deltagere: Søren Christensen, Benedicte Drejer, Jesper Madsen, Thomas Rasmussen, Johnny Jørgensen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 476 af 17/04/2015 om uddannelsen til procesoperatør.

Læs mere

10.00 10.15 Velkomst kfb

10.00 10.15 Velkomst kfb 10.00 10.15 Velkomst kfb 10.15 12.00 Det Faglige udvalgs tanker om ny vvs-energiuddannelse tvo/kfb - Baggrund, formål og samlet struktur - Ny vvs-energiuddannelse - Præsentation og diskussion 12.00 13.00

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fredag d. 27. juni kl. 10.00-14.00. Ingeniørforeningen IDA s lokaler Kalvebod Brygge 31-33 - 1780 København V. 2. juli 2014

Fredag d. 27. juni kl. 10.00-14.00. Ingeniørforeningen IDA s lokaler Kalvebod Brygge 31-33 - 1780 København V. 2. juli 2014 MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 2. juli 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Finn Brøndum Niels Henning H. Jørgensen (deltog under pkt. 4-8)

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Jan Nørskov Jørgensen, Tradium Erhverv REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Jan Nørskov Jørgensen, Tradium Erhverv REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI DI-repræsentanter: Niels Henning Jørgensen Brigitte Pudor Gullev Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke København den 23. september 2011 3F-repræsentanter: Claus Eskesen Vagn Schmidt John Krøier Jensen

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 28. november 2014 kl. 8.00 på Comwell Hotel Kolding Til stede var: Lars Gram Vagn Henriksen Thomas Johansen Lars Kaae Jens

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Diverse spørgsmål på merkantil - stillet

Læs mere

Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen

Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen Fredag d. 28. marts 2014 kl. 10.00 hos Rockwool Rockwoolvej 2 9500 Hobro Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Erik Mortensen Value Stream

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

1. Indledning. Indledning Godkendelse af dagsorden Program for workshoppen

1. Indledning. Indledning Godkendelse af dagsorden Program for workshoppen REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR FORSYNINGSOPERATØRUDDANNELSEN Onsdag den 12. januar 2011 fra kl. 10:00 til ca. 14:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5. sal, 1780 København V Afbud:

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere