T 2013 ÅRSRAPPORDIIS

Transkript

1 DIIS ÅRSRAPPORT 2013

2 ÅRSRAPPORT 2013 FOR DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER (DIIS) DIIS blev en selvstændig virksomhed pr. 1. januar 2013, jf. Lov om Dansk Institut for Internationale Studier, lov nr. 554 af 18. juni 2012 Årsrapporten er udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Østbanegade København Ø Redaktionen er afsluttet den 13. marts 2014 Årsrapporten kan hentes på

3 Indhold 1. PÅTEGNING AF DIIS REGNSKAB FOR PRÆSENTATION...3 Tabel 1: DIIS samlede aktivitet GENEREL VURDERING AF DE OVERORDNEDE FAGLIGE RESULTATER ØKONOMI OVERORDNET...7 Tabel 2: Hoved- og nøgletal Vurdering af årets økonomiske resultat OPGAVER OG RESSOURCER I Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål UDGIFTSBASEREDE HOVEDKONTI VURDERING OG FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR SKEMATISK MÅLRAPPORTERING Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Redegørelse for reservationer Tabel 5: Reservation, hovedkonto UDDYBENDE ANALYSER OG VURDERINGER REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tabel 6: Resultatopgørelse Tabel 8: Balancen Tabel 9: Egenkapitalforklaring Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Bevillingsregnskab ( ) BILAG TIL REGNSKABET Note 1: Immaterielle anlægsaktiviteter Note 2: Materielle anlægsaktiviteter Note 3: Oversigt over overheadresultat for indtægtsdækket virksomhed Note 4: Oversigt over overhead fra tilskudsfinansierede aktiviteter... 23

4 Forkortelser AV ATA DCISM DIIS FFU FKK FSE IF IV UPR Almindelig virksomhed Anden tilskudsfinansieret virksomhed Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Dansk Institut for Internationale Studier Danidas Forskningsfaglige Udvalg Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv Indtægtsgivende forskningsvirksomhed Indtægtsdækket virksomhed Udviklingspolitisk Råd

5 PÅTEGNING 1. Påtegning af DIIS regnskab for 2013 Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), CVR er ansvarlig for: (Dansk Institut for Internationale Studier Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 13. marts 2014 Nanna Hvidt, direktør Dansk Institut for Internationale Studier Laurids S. Lauridsen, bestyrelsesformand Dansk Institut for Internationale Studier 1

6 PÅTEGNING Det tilkendegives endvidere, at Udenrigsministeriet i 2013 har ført tilsyn med DIIS. Ved tilsynet har Udenrigsministeriet påset: at DIIS udarbejdelse af budgettet og regnskabsaflæggelsen har været i overensstemmelse med meldte bevillinger, love og andre forskrifter og aftaler, og at DIIS har fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger og henstillinger fra årsrevisionen 2013 og den løbende revision. København, den 14. marts

7 2. Beretning 2.1. Præsentation Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) blev etableret den 1. januar 2003 som en selvejende institution under Udenrigsministeriets ressort som en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) i henhold til lov nr. 411 af 6. juni DCISM blev nedlagt den 31. december 2012, og DIIS blev etableret som selvejende institution under Udenrigsministeriets ressort i henhold til lov nr. 554 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar Dette er således den første årsrapport fra DIIS som selvstændig institution. DIIS er en uafhængig, sektorforskningslignende institution, der er etableret med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det brede udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. Instituttet udfører forskning og analysearbejde, deltager i danske og internationale debatter og i akademiske netværk, samt publicerer i anerkendte akademiske tidsskrifter. DIIS stræber altid efter den højeste akademiske kvalitet, og som en del af instituttets forskning vurderer DIIS også løbende Danmarks udenrigspolitiske situation og informerer medier, politikere og offentligheden om resultaterne af dette arbejde. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at udføre forskning, analyser, udredninger og redegørelser om internationale forhold med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og muligheder i en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder også udviklingspolitiske problemstillinger. Sideløbende arbejdes der med formidling af disse forskningsresultater, analyser og viden samt udøvelse af dokumentations-, biblioteks- og informationsvirksomhed. DIIS medvirker til forskeruddannelse, herunder støtte til udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene. Ph.d.-studerende tilknyttes som regel eksisterende forskningsprogrammer og inddrages i videst muligt omfang i øvrige aktiviteter på instituttet, og DIIS stiller endvidere bivejledning til rådighed. Det er tillige et mål for instituttet at fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for instituttets arbejdsområde. Det er DIIS overordnede vision, at instituttet skal være anerkendt i Danmark og i udlandet som et førende forskningsinstitut, der producerer uafhængig forskning på højt niveau inden for instituttets virkefelt. Denne forskning skal ikke bare være af høj kvalitet, men også være til at forstå og formidle til instituttets forskellige målgrupper. Opfyldelsen af visionen forudsætter, at DIIS er en attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere inden for både forskning og støttefunktioner fra både ind- og udland. DIIS ledes af en bestyrelse, der fastlægger de overordnede faglige mål og strategier for instituttets virksomhed og udvikling, herunder forskningsprogram, og som træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets økonomi og forvaltning samt ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af ni personer, som er udpeget af hhv. Det Frie Forskningsråd (2), Udviklingspolitisk Råd (2), Rektorkollegiet (4) samt medarbejderne ved instituttet (1). En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren, og en repræsentant for Forsvarsministeriet udpeges af forsvarsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret. Instituttet er organiseret i 3-5-årige tematiske forskningsenheder, der benævnes forskningsområder, og som udgør instituttets faglige grundsten. De nuværende fem forskningsområder blev etableret i april Et internt forskningsnævn rådgiver direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil. 3

8 DIIS og Udenrigsministeriet indgik i 2010 en samlet mål- og resultatkontrakt, der dækker hele DIIS arbejdsområde for perioden DIIS rapporterer hver år i årsrapporten på resultatkravene opstillet i mål- og resultatkontrakten, hvor målene fastlægges for et år ad gangen. Da opfyldelsen af resultatkravene baseres på kvalitative vurderinger snarere end kvantitative konstateringer, har DIIS valgt tillige at inkorporere instituttets interne, kvantitative resultatindikatorer, som ligger til grund for vurderingerne af opfyldelsesgraden af resultatkravene. De interne kvantitative resultatindikatorer er identiske med de resultatindikatorer, som instituttet har rapporteret på i årsrapporterne siden Resultatindikatorerne er opstillet af instituttet selv og godkendes af Udenrigsministeriet. Instituttet flyttede til et nyt domicil i juni 2013, hvor DIIS for første gang i sin 10-årige levetid er blevet samlet i én bygning, og hvor instituttet har samtænkt sine udadvendte aktiviteter (kommunikation, bibliotek og konferencer) både arkitektonisk og organisatorisk. Læs mere om DIIS på Virksomhedens omfang Nettoudgiftsbevillingen dækker løn og drift inden for almindelig virksomhed og udgør 27 mio. kr. i Derudover har DIIS modtaget 23,6 mio. kr. som intern statslig overførsel fra Forsvarsministeriet. Indtægtsdækket og tilskudsfinansieret virksomhed bidrog med yderligere 27 mio. kr. Tabel 1: DIIS samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 80,8 88,3 Indtægter -53,8-59, Generel vurdering af de overordnede faglige resultater Den internationale anerkendelse af DIIS blev endnu engang understreget, da instituttet i januar 2014 blev indplaceret som nr. 42 på ranglisten over de vigtigste tænketanke i verden i den årlige globale undersøgelse af verdens tænketanke foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Holdes amerikanske tænketanke ude af billedet, rangeres DIIS som nr. 25 i verden og som nr. 19 i Vesteuropa. På listen over verdens tænketanke inden for udviklingsforskning rangerer DIIS fortsat som nr. 14. På alle disse lister har DIIS oplevet fremgang. Disse flotte placeringer og udpegninger har understreget respekten omkring DIIS i både en national og en international forskningskontekst en respekt, der kun kan bevares gennem en fortsat fokus på at producere forskning og analyser af høj kvalitet. I begyndelsen af 2013 foretog DIIS en faglig reorganisering af instituttets forskningsområder for en 3-årig periode for at sikre, at disse til stadighed afspejler omverdenens forventninger til DIIS forventninger som blev udvidet med den nye lov om DIIS. Der er formuleret 16 overordnede resultatkrav for 2013, jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for I tillæg hertil har DIIS formuleret 41 underliggende resultatindikatorer, der danner kvantitativ basis for de kvalitative vurderinger af opfyldelsesgraden af de 16 overordnede resultatkrav. Opfyldelsesgraden af de 16 resultatkrav skal jf. målog resultatkontrakten vurderes af hhv. DIIS bestyrelse (5), DIIS forskningsnævn (7) og DIIS direktør (1), mens opfyldelsen af de resterende tre krav er objektivt konstaterbare pba. instituttets økonomiske resultater. Af de 16 resultatkrav blev de 14 vurderet som opfyldte, hvilket svarer til en opfyldelsesgrad på 88 %, og hvis man medregner de resterede 2 resultatkrav, som er blevet vurderet som kun delvist opfyldte, ender målopfyldelsen på 100 %. 4

9 Baseret på resultaterne i årets første seks måneder blev de respektive forskningsmæssige indsatsområders årsmål revideret i starten af september 2013, hvilket medførte ændring af 70 % (29 af 41) af årsmålene (resultatindikatorerne) ift. dem, der var formuleret for hele instituttets samlede aktiviteter i december Størstedelen af disse ændringer må dog betegnes som minimale finjusteringer, cirka ligeligt fordelt mellem op- og nedjusteringer ift. de oprindelige mål for året. Af de 41 formulerede resultatindikatorer for 2013 er 32 opfyldt, 6 delvist opfyldt samt 3 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 78 % (93 %, hvis delvist opfyldte resultatindikatorer indregnes). Til sammenligning var DIIS målopfyldelsesgrad i 2012 på 61 % (83 %), i 2011 på 85 % (98 %), og i 2010 på 63 % (95 %). Instituttet har i 2013 inddelt de 41 resultatindikatorer i hhv. 14 særdeles væsentlige og 27 væsentlige resultatindikatorer. Af de 14 særdeles væsentlige resultatindikatorer var 11 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 79 % (93 % inkl. de 2 delvist opfyldte resultatindikatorer). I 2012 var målopfyldelsen for de særdeles væsentlige resultatindikatorer på 64 % (85 %). Målopfyldelsesgraden har i 2013 således samlet set været stigende ift. 2012, hvilket kan tyde på et mere passende ambitionsniveau for målene efter et år med lidt ringere målopfyldelse. Der er dog stadig plads til forbedringer mht. resultatindikatorerne, da der fx er tale om overopfyldelse af en række mål, hvilket der vil blive arbejdet fremadrettet med i Forventningen er, at erfaringerne med målopstillingen med tiden vil bidrage til endnu mere realistiske målsætninger, selvom der altid vil være efterspørgselsdrevne mål, der vil være umulige at forudsige på et felt som DIIS. Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS, at sammenhængen mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål for 2013 generelt set var tilfredsstillende, og at de faglige og økonomiske resultater sammenlignet med de fem foregående år også må betragtes som værende tilfredsstillende. DIIS har opgjort målopfyldelsen gennem to gensidigt supplerende interne afrapporteringssystemer, hvor medarbejderne løbende rapporterer publikationer til DIIS bibliotek og på månedlig basis alle øvrige outputs og aktiviteter i en standardskabelon til DIIS Ledelsessekretariat. Indrapporteringerne kvalitetssikres og kontrolleres løbende af Ledelsessekretariatet. Tabel A: Faglige resultater Strategisk målområde Resultatkrav Resultatindikatorer Opfyldte Delvist opfyldte Ikke opfyldte Forskning og analyse interne resultatindikatorer Forskningsformidling interne resultatindikatorer Administration og tværgående funktioner interne resultatindikatorer Resultatkrav i alt % - 88 % 12 % 0 % Interne resultatindikatorer i alt % 78 % 15 % 7 % Særdeles væsentlige indikatorer i alt % 79 % 14 % 7 % 5

10 Tabel B nedenfor viser et overslag over DIIS ressourceforbrug i 2013 inden for de tre overordnede strategiske målområder i årsrapporten. Det er ikke muligt for DIIS at anføre ressourceforbruget pr. resultatkrav eller -indikator. Tabel B: Ressourceallokering Strategisk målområde Forbrug (mio. kr.) Andel af totalomsætning Forskning og analyse 42,6 49 % Forskningsformidling * 11,1 8 % - heraf bibliotek (3,1) (4 %) Administration og tværgående funktioner ** 34,6 43 % DIIS i alt 88,3 100 % *) Inklusive biblioteket, som er vist på linjen umiddelbart nedenunder. **) Herunder husleje, administration, IT samt ledelse og støttefunktioner. 6

11 2.3. Økonomi overordnet Tabel 2: Hoved- og nøgletal Hovedtal (1.000 kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter Heraf indtægtsført bevilling i alt Heraf eksterne indtægter Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Heraf afskrivninger Heraf øvrige omkostninger Resultat af ordinær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Låneramme Træk på lånerammen Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 1,5 % 0 % 191,7 % Negativ udsvingsrate 1,05 0,39 339,3 Overskudsgrad -1,86 11,01-2,96 Bevillingsandel 53,0 % 49,2 % 50,5 % Personaleoplysninger Antal årsværk ,8 Årsværkspris Lønomkostningsandel 79,0 % 75,7 % 83 % Lønsumsloft Lønforbrug Heraf lønforbrug inden for lønsumsloft

12 Bemærkninger til tabel 2: DIIS er oprettet ved lov nr. 554 af 18. juni 2012 gældende fra og med 1. januar 2013, og der er derfor ikke angivet nogen sammenligningstal i kolonnerne for 2011 og Der er i de følgende bemærkninger alligevel givet en beskrivende sammenligning, idet DIIS eksisterede som en del af DCISM og derfor har haft aktiviteter på linje med de aktiviteter, der rapporteres i denne årsrapport for Bevillingen i 2013 er uændret i forhold til den andel af DCISM bevilling, som DIIS administrerede i 2012, og forskellen i den indtægtsførte bevilling skyldes en større nettoforskydning i den reserverede bevilling i 2012 sammenlignet med Personaleomkostningerne er steget bl.a. som følge af overtagelse af medarbejdere fra DCISM s fællesfunktioner samt bemanding af DIIS egen IT-afdeling. DIIS har i 2013 investeret i både immaterielle og materielle anlægsaktiver, hvor de materielle stammer fra udgifter forbundet med flytningen og de immaterielle stammer fra udviklingen af et IT-økonomistyringsværktøj i form af en budgetmodel i Excel. DIIS medtog ingen anlægsaktiver fra DCISM. Andre driftsindtægter ligger på niveau med sidste år, hvorimod driftsomkostningerne er steget med 0,4 mio. kr. som følge af øget medfinansiering. Derudover har vi konstateret et tab på 0,1 mio. kr. vedrørende Forsvarsbevillingen for 2012, hvor der var et overforbrug forårsaget af en efterregulering på en lønudgift. Beløbet blev overført til 2013 og nedskrev dermed det faktiske rådighedsbeløb på Forsvarsbevilling for Resultatet for 2013 viser et underskud på 1,6 mio. kr., hvilket er en afvigelse på næsten 7,9 mio. kr. i forhold til 2012, som var atypisk, da der bl.a. blev indtægtsført hensatte beløb fra 2011 til reetablering af lejemålet i Strandgade i forbindelse med flytningen. I forhold til 2011 er der kun en mindre afvigelse på 0,6 mio. kr. Omsætningsaktiverne er steget i forhold til 2012 med 2,5 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i debitor-tilgodehavender på 4,3 mio. kr. og et fald i de likvide midler på 1,8 mio. kr. Den kortfristede gæld er steget fra 2012 til 2013 med 2,67 mio. kr. Dette skyldes primært en stigning i leverandørgælden på ca. 4,9 mio. kr. og et fald i igangværende arbejder for fr. regning på 2,4 mio. kr. samt en mindre ændring i feriepengeforpligtelsen på -0,26 mio. kr. Egenkapitalen er faldet som konsekvens af årets negative resultat. Hensatte forpligtigelser er steget, hvilket bl.a. skyldes en stigning i afgivne tilsagn i forbindelse med samfinansiering af tilskudsfinansierede forskningsprojekter. Derudover, er der hensat til betaling af afholdte omkostninger i 2013, som først er faktureret af kreditor i Udnyttelsesgraden af lånerammen er 191,7 %. Der henvises til bemærkningerne til tabel 10 for en forklaring på overskridelsen af lånerammen. Den negative udsvingsrate er positiv, hvilket skyldes årets underskud. Dette har også indflydelse på den negative overskudsgrad. Årsværksprisen er faldet i forhold til 2012 (536) og ligger i 2013 på 514, hvilket er på niveau med Lønomkostningsandelen er samtidig steget fra 76 % i 2012 og udgør i % af de ordinære driftsindtægter. Der er dermed flyttet omkostninger fra drift til løn, hvilket også fremgår af stigningen i årsværk fra 80 i 2012 til 88 i Lønsumsloftet på 33,9 mio. kr. i 2013 er fuldt udnyttet med 33,9 mio. kr. Derudover er der et lønforbrug uden for lønsumsloftet på 11,3 mio. kr. DIIS har en uudnyttet opsparet lønsum på 6 mio. kr. 8

13 Vurdering af årets økonomiske resultat DIIS flyttede i 2013 til et nyt lejemål ved Københavns Nordhavn, og instituttet finansierede såvel flytning som etablering af det nye lejemål uden ekstrabevillinger af nogen art. På denne baggrund gik DIIS ud af 2013 med et underskud på 1,61 mio. kr. som følge af instituttets flytning og etablering af nyt lejemål, hvilket instituttet dog havde sparet op til i de foregående år på sin egenkapital. DIIS akkumulerede resultat blev derfor et overskud på 5,23 mio. kr., hvilket svarer til godt 6 % af instituttets samlede omsætning på 79,84 mio. kr. (almindelig virksomhed (AV) og ekstern finansiering i alt). Denne omsætning er næsten uændret ift. 2012, men ligger 2 % over gennemsnittet for Instituttets indtjening af overhead lå på 7,88 mio. kr., hvilket er 8 % mindre end i 2012, men 5 % større end den gennemsnitlige overheadindtjening for de fem foregående år, hvilket til dels skyldes bevægelsen i overheadprocenten på forskningsrådsansøgninger efter overheadreformen i På baggrund af det akkumulerede overskud primo 2013 på 6,84 mio. kr. og årets resultat på -1,61 mio. kr. videreføres 5,23 mio. kr. til 2014 som en del af instituttets egenkapital. På indtægtssiden udgøres DIIS midler dels af den ordinære finanslovsbevilling, der i 2013 stod for godt halvdelen (52 %) af DIIS indtægter. De eksterne midler (indtægtsdækket virksomhed (IV), indtægtsgivende forskning (IF) og andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA)) stod for en tredjedel (34 %), mens de formålsbestemte AV-midler (særbevillinger til Forsvar og Terror) udgjorde de sidste 14 %. En lignende balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler, der var næsten uændret ift. 2012, vil instituttet søge at fastholde i de kommende år, da en sådan balance er både ønskværdig og nødvendig for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne udgøre en trussel for den frie forskning. DIIS regnskab for 2013 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS ledelse bibeholder fokus på en stram økonomistyring. Dette udmøntes gennem en øget fokus på en bedre udnyttelse af instituttets ressourcer, en styrket intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne bevillinger samt et stort arbejde for at tiltrække givtige konsulentopgaver, udredninger og analyser. Efter etableringen af DIIS som selvstændig institution pr. 1. januar 2013 har der endvidere været stor fokus på etablering af nye interne retningslinjer, procedurer og arbejdsgange inden for instituttets forvaltning, særligt på økonomi- og personaleområdet Opgaver og ressourcer i 2013 Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål Opgave (Mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -24,0-24,3 34,6-13,7 1. Forskning og analyse -3,5-31,0 42,6 8,1 2. Oplysning og uddannelse 0-3,9 8,0 4,1 4. Dokumentation og information 0 0 3,1 3,1 I alt -27,5-59,2 88,3 1,6 Bemærkninger til tabel 3: Af de i alt 7,8 mio. kr. i OH-indtægter, som medgår til dækning af omkostninger under almindelig virksomhed, kommer 6,9 mio. kr. fra formål 1 og 0,9 mio. fra formål 2. Det er i praksis ikke muligt at henføre udgifter og indtægter kun til ét formål, og beløbene i tabel 3 er derfor skønsmæssigt fordelt.. Formål 2 omfatter publikations-, web-, uddannelses- og seminaromkostninger. Formål 4 omfatter biblioteksudgifter. 9

14 2.5. Udgiftsbaserede hovedkonti DIIS har ikke haft udgiftsbaserede bevillinger i Vurdering og forventninger til det kommende år DIIS forventer i 2014 at fortsætte de positive takter fra de foregående år, hvad angår de faglige resultater. I forbindelse med etableringen af DIIS som selvstændigt institut pr. 1. januar 2013 påbegyndtes der en omfattende proces med at udarbejde nye koncepter og arbejdsgange for at forbedre den interne økonomistyring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner, jf. Finansministeriets cirkulære herom. Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til såvel nye postdoc-forskere som nye interne ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge og udvikle kapaciteten på de aktuelle forskningsområder. Ph.d.-studerende forsøges fortrinsvis finansieret gennem forskningsrådsprogrammer. Endvidere støtter DIIS ansøgninger til forskningsrådenes individuelle ph.d.-stipendier uden for universiteterne. DIIS har desuden i enkelte tilfælde indgået aftaler med forskellige universiteter om samfinansiering af ph.d.-stipendier. Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt kan ses på instituttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag en produktion, der dog i 2013 lå både kvantitativt og kvalitativt efter en bibliometrisk målestok noget under instituttets gennemsnitlige niveau for de fem foregående år. Antallet af artikler, bogkapitler og bøger forventes generelt at ligge på instituttets gennemsnitlige niveau, men der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS publikationsvirksomhed. I løbet af 2014 vil DIIS udarbejde en ny strategi for perioden , ligesom en ny mål- og resultatkontrakt for samme periode vil blive indgået med Udenrigsministeriet. 10

15 2.7. Skematisk målrapportering Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Opnåede resultater fordelt på strategiske målområder, resultatkrav og resultatindikatorer. Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 1. Forskning og analyse 1.1. Producere og publicere forskning af høj kvalitet DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets forskere Opfyldt i både danske og internationale tidsskrifter og bøger udgiver forskning af høj kvalitet i både artikel- og bogform i et tilfredsstillende omfang Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftsartikler SV Opfyldt Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler og SV Opfyldt artikler i opslagsværker Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som SV Opfyldt forfatter på eksterne forlag Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som SV Opfyldt hovedredaktør på eksterne forlag Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger uden V Opfyldt peer-review (som forfatter el. hovedredaktør) på eksterne forlag Udgivelse af dansksprogede bøger (som forfatter V Opfyldt eller hovedredaktør) på eksterne forlag Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftsartikler V Ikke opfyldt Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler og V Opfyldt artikler i opslagsværker 1.2. Udgive forskning på eget forlag i flere formater DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets Opfyldt egenproducerede skriftserier benyttes i et hensigtsmæssigt omfang til formidling af DIIS forskning Udgivelse af Danish Foreign Policy Yearbook SV Opfyldt Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports) V Opfyldt Udgivelse af working papers (inkl. DIIS Working V Opfyldt Papers) Udgivelse af policy briefs (inkl. DIIS Policy Briefs) V Opfyldt 1.3. Deltage i uddannelsen af forskere gennem vejledning af ph.d.-studerende i ind- og udland Forsvar af ph.d.-afhandlinger (ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye interne ph.d.-studerende (ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye eksterne ph.d.-studerende (ph.d.-studerende vejledt af DIIS) 1.4. Deltage i udvekslingen og videreudviklingen af forskning og forskningssamarbejde i såvel national som international kontekst DIIS Forskningsnævn vurderer, at der er en Delvist opfyldt fornuftig balance mellem indtaget og afgangen af ph.d.-studerende vejledt af DIIS forskere, herunder betimelig færdiggørelse af ph.d.-projekterne SV Delvist opfyldt SV Delvist opfyldt V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskere afholder og deltager i forsk- Opfyldt ningsbaserede konferencer og workshops i et tilfredsstillende omfang SV Opfyldt Afholdelse af forskningsbaserede konferencer el. workshops (DIIS som hoved- el. medarrangør) Præsentation af konferencepapirer V Opfyldt 1.5. Udarbejde rekvirerede udredninger, redegørelser, DIIS bestyrelse vurderer, at DIIS forskere Opfyldt evalueringer, policystudier, analyser, bedøm- efterspørges og bidrager til eksterne analy- melser og kommentarer på baggrund af forskningsmæssige ser, bedømmelser og kommentarer i et til- kompetencer fredsstillende omfang Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede udredninger, redegørelser, evalueringer, policystudier SV Ikke opfyldt 11

16 1.6. Udarbejde rekvirerede analyser, bedømmelser og kommentarer på baggrund af forskningsmæssige kompetencer DIIS Forskningsnævn vurderer, at DIIS forskere efterspørges og bidrager til eksterne bedømmelser og kommentarer i et tilfredsstillende omfang Delvist opfyldt Deltagelse i ph.d.-bedømmelsesudvalg V Delvist opfyldt Udarbejdelse af rekvirerede referee-udtalelser til bøger, tidsskrifter el. forskningsrådsansøgninger V Opfyldt Udarbejdelse af boganmeldelser i videnskabelige tidsskrifter 2. Forskningsformidling 2.1. Gennemføre undervisning og vejledning på universitetsniveau Gennemførelse af længere undervisnings- el. vejledningsforløb på universiteter/højere læreanstalter 2.2. Afholde gæsteforelæsninger på andre forskningsinstitutioner Afholdelse af gæsteforelæsninger på universiteter el. forskningsinstitutioner 2.3. Udøve populærvidenskabelig forskningsformidling i bøger, tidsskrifter og aviser V Ikke opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres undervisnings- og vejled- Opfyldt ningsaktiviteter har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres gæsteforelæsninger i forsk- Opfyldt ningsfora samt afholdelse af efteruddannelseskurser har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Opfyldt DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets Opfyldt skriftlige populærvidenskabelige formidling har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter og er på et højt kvalitativt niveau V Delvist opfyldt Udgivelse af populærvidenskabelige bøger, der formidler forskningsindsigt Udgivelse af populærvidenskabelige tidsskriftsartikler el. bogkapitler, der formidler forskningsindsigt (herunder aviskronikker, featureartikler, boganmeldelser af andres værker samt DIIS Comments) 2.4. Stå til rådighed for interviews til medierne DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets synlighed (omfang og kvalitet) i primært nationale medier er tilfredsstillende og generelt bidrager til kvalitativt at højne debatniveauet. Der planlægges en spørgeskemaundersøgelse herom blandt DIIS donorer, aftagere og andre interessenter hvert tredje år V Delvist opfyldt Opfyldt Interviews til landsdækkende medier V Opfyldt 2.5. Afholde arrangementer med forskningsformidlende Opfyldt formål evt. i undervisningsøjemed Afholdelse af offentlige seminarer (DIIS som hoved- el. medarrangør) Foredrag af formidlende karakter (herunder briefings, skoleklasser, foreninger o.l.) Undervisningsrelaterede workshops og kurser (herunder Auschwitzdagsarrangementer) 2.6. Styrke sin elektroniske kommunikation og videndeling over for omverdenen Abonnenter på webnyhedsbrevet DIIS Notifications (forøgelse på 10 % ift. ult. 2012) DIIS bestyrelse vurderer, at de afholdte arrangementer af formidlende karakter herunder også offentligt tilgængelige har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Opfyldt V Opfyldt V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at omfanget Opfyldt af besøg på og downloads fra DIIS hjemmeside samt abonnenter på webnyhedsbrevet er tilfredsstillende V Opfyldt 12

17 Besøg pr. år på DIIS hjemmeside, (forøgelse på 5 % ift. ult. 2012) Downloads pr. år fra DIIS hjemmeside (forøgelse på 5 % ift. ult. 2012) 2.7. Udøve biblioteksvirksomhed i form af DIIS bibliotek som offentligt forskningsbibliotek i det danske bibliotekssystem V Opfyldt V Delvist opfyldt DIIS direktør vurderer, at der er en fornuftig sammenhæng mellem omkostningerne til biblioteket, antallet af interne og eksterne udlån, forøgelsen af bøger og tidsskrifter samt brugen af elektroniske ressourcer formidlet via biblioteket. Der planlægges en spørgeskemaundersøgelse blandt bibliotekets interne brugere hvert tredje år Opfyldt Fysiske besøgende i biblioteket V Opfyldt Udlån til interne lånere V Opfyldt Udlån til eksterne lånere V Opfyldt Forøgelse af DIIS bogsamling med nye titler V Opfyldt Adgang til tidsskrifter, print samt andre fuldteksttilgængelige titler via DIIS netværk 3. Administration og tværgående funktioner 3.1. Ansøge aktivt om eksterne midler til både store og små forsknings- og formidlingsprojekter Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % af DIIS ordinære FL-bevilling (39,30 mio. kr.) i mio. kr Sikre stabile overheadindtægter fra eksterne bevillinger Indtjening af eksternt genereret overhead svarende til 15 % af DIIS ordinære FL-bevilling (39,30 mio. kr.) i mio. kr Succesrate ved ansøgninger om eksterne bevillinger (bevilget beløb som procentdel af ansøgt beløb) V Opfyldt Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % eller derover af DIIS ordinære FLbevilling (39,30 mio. kr.) SV 19,65 (50 %) 26,96 (69 %) Indtjening af eksternt genereret overhead svarende til 15 % eller derover af DIIS ordinære FL-bevilling (39,30 mio. kr.) samt succesrate på over 20 % ift. det samlede ansøgte beløb ved ansøgninger om eksterne bevillinger SV 5,895 (15 %) 7,797 (20 %) Opfyldt 137 Opfyldt Opfyldt 132 Opfyldt SV Opfyldt 3.3. Undgå gældsætning selv i mindre målestok Positivt akkumuleret årsresultat Opfyldt Positivt økonomisk driftsresultat (akk.) for V > Opfyldt året *) SV = særdeles væsentlig resultatindikator; V = væsentlig resultatindikator. Målopfyldelse for resultatindikatorer: 0-74 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 90+ % = Opfyldt. Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 81+ % = Opfyldt Redegørelse for reservationer Tabel 5: Reservation, hovedkonto Opgave (1.000 kr.) Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Grønlandsudredning I alt Bemærkninger til tabel 5: Reservationen vedr. Grønlandsudredningen stammer oprindeligt fra en bevilling til en historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i Bevillingen dækkede efter aftale med Udenrigsministeriet finansieringen af bl.a. DIIS rapport vedr. undersøgelsen af en række spørgsmål vedr redegørelsen om de påståede hemmelige CIAflyvninger over og i Grønland. Restbeløbet blev indtægtsført ultimo 2013, jf. Budgetvejledningens pkt

18 2.8. Uddybende analyser og vurderinger Instituttets forskere har i 2013 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til både fagfæller og den brede befolkning i form af optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2013 betegnes som et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger viser dog, at der stadig kan ske forbedringer mht. opsætningen af realistiske målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder og en tættere opfølgning på disse i løbet af året. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fem foregående år er der forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2013 har ligget ganske tæt på gennemsnittet for perioden en tendens som instituttet vil bestræbe sig på at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet. Forskning og analyse Resultatindikatorerne på forsknings- og analyseområdet blev i 2013 lagt på et gennemsnitligt niveau ift. de foregående år med afvigelser i både positiv og negativ retning. Som det fremgår ovenfor, var dette i det store hele et passende niveau. Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2013 været noget lavere end gennemsnittet særligt mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 47 havde gennemgået peer-review og 28 editor-review. Udgivelsen af 6 bøger på udenlandske forlag kan betegnes som et rimeligt antal for en institution af DIIS størrelse. I 2013 publicerede instituttets forskere i ansete tidsskrifter og forlag i et omfang, der var noget mindre end det gennemsnitlige niveau siden 2007, hvor instituttet indførte sit eget bedømmelsessystem for forskningspublikationer, hvor publikationer rangeres efter en såkaldt impact-værdi efter internationalt anerkendte principper. Den samlede impact-værdi for DIIS forskningspublikationer i 2013 var 72,5 et fald på 22 % ift. rekordåret 2012, men også 14 % under gennemsnittet for Dette er på ingen måde alarmerende, da forskningspublikationer med høje impactværdier er tidskrævende projekter, hvor der ofte flere år fra man starter på en publikation, til den foreligger på tryk efter flere kommenterings- og revisionsrunder. Udsving i impact-værdier og antallet af publikationer påvirkes også af udskiftninger i medarbejderstaben, hvilket er en del af hverdagen for DIIS på linje med alle andre institutioner. Kvantiteten af DIIS forskningsproduktion i form af antallet af artikler, bogkapitler og bøger var også noget under niveauet for de foregående år, med undtagelse af de dansksprogede bøger på eksterne forlag. Dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale publikationer giver DIIS forskningsmæssig kredibilitet og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, men i 2013 lykkedes det ganske godt, hvilket afspejles i målopfyldelsesgraden. Instituttets egne skriftserier (bøger, rapporter, arbejdspapirer o.l.) lå i 2013 generelt noget over niveauet for disse i tidligere år, særligt mht. DIIS Reports, der endte på et rekordhøjt antal. Overopfyldelsen af målet vedr. DIIS Working Papers i 2013 skyldes snarere en lige vel pessimistisk målsætning end ekstraordinær produktivitet, da antallet er på linje med gennemsnittet for de foregående år. Antallet af udgivelser af publikationer i instituttets interne skriftserier varierer en del fra år til år, og udsving fra år til år er helt normale i takt med, at alternative udgivelseskanaler uden for huset varierer. Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den norme- 14

19 rede tid. Såvel mål som målopfyldelse på DIIS tre resultatindikatorer vedrørende ph.d.- studerende varierer en del fra år til år, og i 2013 blev kun et enkelt af de tre mål fuldt opfyldt. Det er de seneste år blevet stadigt vanskeligere at opnå finansiering af ph.d.-studerende i de nationale forskningsråd, hvilket uvægerligt vil betyde lavere indtag af interne ph.d.-studerende fremover. Optaget af eksterne ph.d.-studerende, hvor DIIS-forskere er vejledere for ph.d.- studerende, der ikke administreres af DIIS, lå i 2013 noget på det forventede ganske lave niveau, men lå langt under det gennemsnitlige niveau for tidligere år et gennemsnit der dækker over betragtelig variation fra år til år. Det er en opgave, som afhænger af efterspørgsel udefra, og den er derfor vanskelig at opsætte mål for. Antallet af ph.d.-forsvar, som er et af de kun delvist opfyldte mål, varierer også ganske meget fra år til år og var i 2013 tre gange større end i 2012 og 25 % over gennemsnittet for de foregående år og må betragtes som værende meget tilfredsstillende. DIIS afholdt også i 2013 et betragteligt antal forskningsbaserede konferencer og workshops, som antalsmæssigt ligger væsentligt (37 %) over gennemsnittet for de foregående år og dette på trods af at DIIS egne konferencefaciliteter ikke var tilgængelige i tre måneder hen over sommeren pga. DIIS flytning. Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policy studier og lignende ad hoc-opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte ganske snæver problemstilling, endte i 2013 væsentligt under det gennemsnitlige niveau fra de foregående år. Ifølge instituttets opgørelser var de gennemførte opgaver på dette område ikke af et mindre omfang end tidligere mht. tidsforbrug og indtægter snarere tværtimod, da omsætningen på disse opgaver stadig ligger 17 % over gennemsnittet for de foregående år trods et lille fald på 4 % ift. rekordåret Kategorien er udtryk for en bred vifte af store og små opgaver, hvor antallet af opgaver i sidste ende ikke er særligt sigende eller sammenligneligt fra år til år. Indtægten fra disse opgaver er en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er fortsat instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af instituttets igangværende forskning. Det er derfor DIIS vurdering, at det lille antal rekvirerede opgaver af denne type skyldes, at produkterne i denne kategori er at finde i andre kategorier i DIIS målrapportering (primært DIIS Reports, der som nævnt ovenfor endte på et rekordhøjt niveau i 2013), og at der ikke er taget højde for dette i målsætningen for året. Dette er strukturelt set ganske uhensigtsmæssigt, og målsætningen på området vil fra og med 2014 blive defineret som omsætningen på området som en procentdel af DIIS ordinære finanslovsbevilling. Målopfyldelsesgraden viser, at der i 2013 var en udmærket sammenhæng mellem målopstilling og målopfyldelse på forsknings- og analyseområdet, på trods af enkelte forbiere som angivet ovenfor. Af de 21 kvantitative resultatindikatorer på området er de 15 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 71 %, men målopfyldelsen er 86 %, hvis også de tre delvist opfyldte resultatindikatorer medregnes. Flere af de delvist opfyldte resultatindikatorer ligger dog stadig ganske tæt på gennemsnittet for de foregående år. Af de seks kvalitative resultatkrav på forskning og analyse er de fire opfyldt, hvormed den overordnede målopfyldelse jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet er 60 %, men 100 %, hvis også de to delvist opfyldte krav medregnes. Forskningsformidling DIIS har overordnet set en særdeles tilfredsstillende opfyldelse af sine mål vedr. forsknings formidling i 2013, idet 81 % af resultatindikatorerne på området er opfyldt og hele 100 %, hvis også delvist opfyldte resultatindikatorer medregnes. Samtidig er samtlige syv overordnede, kvalitative resultatkrav på området opfyldt, så målopfyldelsen er her 100 %. Der har på linje med tidligere år været tale om overopfyldelse af de flere af de opsatte resultatindikatorer i kategorien, hvor DIIS forskere i på en række områder har været efterspurgt i et uventet stort omfang. Disse efterspørgselsafhængige indikatorer er vanskelige at spå om og styre, når der er forhold inden for instituttets forskningsområder, der dominerer dagsordenen i 15

20 medierne. Udsvingene på enkelte resultatindikatorer viser dog, at der stadig kan ske forbedringer af revisionen af måltallene, når halvårsstatussen er opgjort. DIIS forskere har også i 2013 været til rådighed for nationale og internationale medier, og omfanget af interviews og anden mediedeltagelse endte meget tæt på et rekordniveau med en stigning på 18 % ift og hele 41 % over det gennemsnitlige niveau for perioden Dette skyldes stor efterspørgsel efter DIIS forskere bl.a. ifm. udviklingen i Mellemøsten og i Østeuropa. Samtidig har instituttet trods flytningen opretholdt et højt aktivitetsniveau vedrørende egne offentlige seminarer, der dog ligger 12 % under gennemsnittet for de seneste år. Hertil kommer et stort antal formidlende foredrag for skoleklasser, foreninger o.l. en aktivitet, der ligger hele 32 % over gennemsnittet for de fem foregående år. På denne baggrund tyder resultaterne for 2013 på, at DIIS forskning fortsat når særdeles bredt ud til såvel fagfæller som den bredere danske befolkning. DIIS bidrag til populærvidenskabelig forskningsformidling endte i 2013 også betragteligt over det gennemsnitlige niveau for de foregående år, både hvad angår bøger og artikler (hhv. 36 % og 25 % over gennemsnittet). Derfor er resultatkravet, der dækker disse to elementer, også vurderet som opfyldt, selvom de underliggende resultatindikatorer kun er delvist opfyldt. DIIS bibliotek, som er resultatet af opsplitningen af DCISM s bibliotek, som DIIS delte med Institut for Menneskerettigheder i perioden , indgår med fem kvantitative resultatindikatorer, som alle var opfyldt i 2013 dog med væsentligt lavere mål end tidligere. Dette skyldes helt overvejende, at bibliotekets bog- og materialesamling var nedpakket i årets første otte måneder pga. instituttets flytning. Fremadrettet vil målene for besøgstal, udlån og nyanskaffede titler dog blive sat lavere end i DCISM-tiden, da DIIS bibliotek er væsentligt mindre end DCISMbiblioteket. Det er en væsentlig målsætning at få markeret biblioteket i de nye omgivelser i 2014, således at niveauerne for udlån og besøgende i biblioteket normaliseres. Administration og tværgående funktioner Samlet set opfyldte DIIS samtlige fire resultatindikatorer i denne kategori i 2013, hvilket svarer til en målopfyldelse for området på 100 %. Også samtlige tre overordnede resultatkrav på området blev opfyldt igen svarende til en overordnet målopfyldelse på 100 %. I lyset af de seneste års øgede konkurrence om de konkurrenceudsatte forskningsmidler i forskningsrådene kan målene betegnes som ganske ambitiøse for en institution som DIIS, trods massiv overopfyldelse af flere af målene. En passende balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler er både ønskværdig og nødvendig for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne udgøre en trussel for den frie forskning. I 2013 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang svarende til 69 % af instituttets ordinære finanslovsbevilling, hvilket var betragteligt over resultatkravet på 50 %, men 4 % under gennemsnittet for perioden Hvis man lægger instituttets formålsbestemte bevillinger på finansloven til de eksterne bevillinger, udgjorde dette samlet lige knap halvdelen (48 %) af DIIS omsætning på 79,84 mio. DIIS finder denne balance hensigtsmæssig og vil derfor forsøge at fastholde den i de kommende år. En vigtig brik i den eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært forskningsråd, men også fra private fonde og EU s rammeprogrammer. DIIS havde i 2013 helt eller delvist succes med præcist halvdelen (50 %) af sine 16 ansøgninger om eksterne bevillinger i årets løb, hvilket var over niveauet for de foregående år. Succesraten for ansøgningerne endte på 39 % ift. det ansøgte beløb en særdeles tilfredsstillende succesrate efter nedgangen til 11 % i 2012 fra 34 % i 2011 og 44 % i Instituttets gennemsnitlige succesrate for de fem foregående år er 29 %, så årets succesrate ligger noget over snittet. Der var dog i 2013 tale om et væ- 16

21 sentligt fald (51 %) i det ansøgte beløb fra 68,4 mio. kr. i 2012 til 33,6 mio. kr., som også ligger 43 % under gennemsnittet for de foregående år (58,7 mio. kr.). Det er instituttets håb at fastholde pæne succesrater på % i de kommende år, men meget høje succesrater over 25 % vil på længere sigt ikke anses som realistiske grundet øget konkurrence på området. Til sammenligning er der i de primære forskningsråd for DIIS ansøgninger om konkurrenceudsatte forskningsbevillinger typisk en succesrate på %. I det lys er en succesrate som DIIS i 2013 på 39 % helt enestående, og resultatindikatoren med en målsætning på 20 % klart opfyldt. Instituttet gik ud af året med et minus på 1,61 mio. kr. på bundlinjen, men grundet instituttets opsparing til flytningen og etableringen af det nye lejemål står DIIS med et akkumuleret driftsresultat på 5,23 mio. kr. efter På denne baggrund er instituttets resultatindikator om et positivt økonomisk driftsresultat opfyldt og betragtes som særdeles tilfredsstillende pga. omfanget af eksternt finansierede projekter og særligt den dermed forbundne overheadindtjening. DIIS fortsætter på den vis de økonomisk forsvarlige takter fra de foregående år, hvor instituttet trods store investeringer og ekstraordinære driftsudgifter ikke går samlet set i minus og derved stadig er i stand til at handle efter sine strategiske målsætninger i de kommende år inden for budgetlovens begrænsninger. 17

22 R E G N SK A B 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis DIIS regnskab for 2013 er aflagt i henhold til regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning (OAV). Der er ikke ændret regnskabsprincipper i forhold til forrige år. DIIS er oprettet ved lov nr. 554 af 18. juni 2012 gældende fra og med 1. januar På den baggrund er der ikke angivet regnskabstal for 2012 i nedenstående tabeller. Tabel 6: Resultatopgørelse (1.000 kr.) Regnskab Budget Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Reserveret af indeværende års bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Andre personaleomkostninger Pension Lønrefusion Personaleomkostninger i alt Af- og nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat