Sociale Forhold og Beskæftigelse Realisering af sparekrav i

Transkript

1 Sociale Forhold og Beskæftigelse Realisering af sparekrav i

2 Sociale Forhold og Beskæftigelse Effektiviserings- og spareforslag Budgetændring, tkr., 2016-pl Antal fuldtidsstillinger Den aktive borger Socialforvaltningen 1 Gruppebaserede indsatser i Ungdomscentret ,0-1,0-2,0 2 Øget brug af gruppebehandling til par med børn under 12 år ,5-1,0-1,0 3 Omlægning af tilbud til seniorer, Center for Dagområdet ,0-1,0-1,0 4 Helhedsorienteret indsats i overgangen fra ung til voksen ,0 0,0 0,0 5 Borgerstyret bostøtte i Center for Bostøtte i eget Hjem ,0-1,0-1,0 6 Smartere opgaveløsning og øget recoveryorientering ,5-2,0-4,0 Samarbejde og sammenhæng på tværs Socialforvaltningen 7 Kortere ophold på krisecentre ,0 0,0 0,0 8 Tidsfokuserede anbringelser med MST som koordinator, partnerskab m/multifunc ophører ,0 0,0 0,0 9 Besparelse og effektivisering på selvejende institutioner i Familier, Børn og Unge ,0-2,0-3,0 10 Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Lyngå ,0-6,0-6,0 Beskæftigelsesforvaltningen 10 Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Lyngå Digitalisering, IT og velfærdsteknologi Socialforvaltningen 11 Effektive administrative sagsgange og digitale løsninger i Familier, Børn og Unge ,0-2,0-2,0 12 Implementering af projekt virtuel bostøtte i Center for Bostøtte i Eget Hjem ,0-0,5-0,5 Beskæftigelsesforvaltningen 13 Nyt IT udbud, Unge & Uddannelse ,0 0,0 0,0 14 Digitalisering af huslejeadministration for borgere under administration ,0-2,0-2,0 15 Mentor - virtuel vejledning mv ,0-4,0-6,0 16 Talegenkendelse ,0-2,0-3,0 Fællesstabe 17 Spareforslag tværgående puljer MSB ,0 0,0 0,0 Organisering, administration og ledelse Socialforvaltningen 18 Reduktion i befordringsudgifter ,0 0,0 0,0 19 Takstreduktioner på eksterne døgninstitutioner for børn og unge sfa. rammeaftale ,0 0,0 0,0 20 Besparelse på Familier, Børn og Unges tværgående puljer ,0 0,0 0,0 21 Familiecentret samles på én adresse ,0-1,0-1,0 22 Fælles, specialiseret og styrket opfølgning på kontaktpersoner ,5 1,0 1,0 23 Videreførelse af Ungdomsbrandkorpset med forankring i Tværgående forebyggelse ,0 0,0 0,0 24 Nednormering i Ungevejledning og etablering af nyt tilbud i Ungekontakten efter ,5-1,0-1,0 25 Reduktion af huslejeudgifter til Ungdomscentret, Gadeplan og Tværgående forebyggelse ,0 0,0 0,0 26 Effektivisering på tværs af Tidlig indsats, Familieværkstedet Aarhus og Familieteam Aarhus ,5-0,8-1,0 27 Ny organisering i Børnecentret samt tilpasning af tværgående budgetposter ,0-1,5-1,5 28 Forbedret indkøb og kørselsbehov på Center for Specialiserede Børnetilbud ,0 0,0 0,0 29 Omlægning af forsorgspladser - budgetreduktion på Østervang, Tre Ege eller Nordbyen ,0-1,0-2,0 30 Reduktion i administrative stillinger - Center for Alkoholbehandling ,8-0,8-0,8 31 Omlægning i Center for Dagområdet ,0-1,0-1,0 32 Driftsbesparelser ved sammenlægning af Pakhuset og Cykelværkstedet ,0 0,0-1,0 33 Omlægning Sundhedsydelser i Center for Misbrugsbehandling ,0-1,0-1,0 34 Afdelingsvise omlægninger i Center for Misbrugsbehandling ,0-0,3-0,8 35 Reduktion af stillinger, Center for forsorg og specialiserede indsatser ,0-1,0-1,0 36 Omorganisering i Center for Bostøtte i Eget Hjem ,5-3,0-4,0 37 Nedlæggelse af stilling - Servicegruppen, Center for Boområdet ,6-1,0-1,0 38 Effektivisering i Socialforvaltningens centrale stabe ,0-8,0-9,0 39 Voksenhandicaps andel af sparekravet (friholdelse) ,0 0,0 0,0 Beskæftigelsesforvaltningen 40 Reduktion i ledelseslag i Beskæftigelsesforvaltningen ,5-3,5-3,5 41 Fusion af arbejdsmarkedscentrene og Jobcentret ,0-8,0-10,0 Fællesstabe 42 Personalereduktion i Organisation og Ledelse ,0-3,0-3,0 43 Besparelse i IT og Digitalisering ,0-2,0-2,0 44 Besparelser / effektivisering for Økonomi ,1-2,4-2,7 Investering/tidlig indsats Socialforvaltningen 45 Tidlig indsats med afsæt i Familien hurtigt på banen ,0 3,0-2,0 46 Tidlig indsats og Krim, Familier, Børn og Unge ,5 0,5 0,0 47 Tidlig indsats i Småbørnsteamet, Familier, Børn og Unge ,8 1,0 1,0 48 Erstatning af døgnpladser med Atlass Familie Indsats, Familier, Børn og Unge ,0-3,0-3,0 Beskæftigelsesforvaltningen 49 Virksomhedsstrategi: Mindre brug af kommunalt løntilskud til kontanthjælpsmodtagere ,0 0,0 0,0 50 Virksomhedsstrategi: Mindre brug af Vejledning og opkvalificering ,0 0,0 0,0

3 Sociale Forhold og Beskæftigelse Effektiviserings- og spareforslag Budgetændring, tkr., 2016-pl Antal fuldtidsstillinger Øvrige forslag, herunder servicereduktioner Socialforvaltningen 51 Børnehandicaps andel af sparekravet (friholdelse) ,0 0,0 0,0 52 Overdragelse af Stensagergårdens aflastningsfamilier til Familiecentret ,0-2,0-2,0 53 Nednormering af Arbejdspraktikken med fem pladser ,0 0,0 0,0 54 Omlægning af indsatser i Børnecentret til mere børneinddragelse ,0-0,5-1,0 55 Krav om takstreduktion i rammeaftalen, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ,0 0,0 0,0 56 Besparelser på tilskud til private organisationer i regi af Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ,0 0,0 0,0 57 Reduktion i udgift til køb af psykiaterbistand, Center for Alkoholbehandling ,0 0,0 0,0 58 Reduktion i behandlerkapaciteten, Center for Alkoholbehandling ,0-0,4-1,0 59 Reduktion i Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte voksne ,0-1,5-2,0 60 Flytning af Socialvagten ,0-1,0-1,0 61 Reduktion af stillinger - Center for Akut og Opsøgende Indsatser ,0-1,0-2,0 62 Personalereduktion i Center for Misbrugsbehandling ,0-1,0-2,0 63 Reduktion i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser ,0 0,0-0,5 64 Reduktion og omlægning i Center for Bo-området ,0-1,2-3,0 65 Budgetreduktion på Socialforvaltningens overførselsområde ,0 0,0 0,0 Beskæftigelsesforvaltningen 66 Færre EGUpladser ,0 0,0 0,0 67 Opsigelse af aftale med Salg Danmark ,0 0,0 0,0 Effektiviserings- og besparelsesforslag i alt

4 Den aktive borger

5 Spareforslag MSB 1 Gruppebaserede indsatser i Ungdomscentret Gruppebaserede indsatser i Ungdomscentret Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Forslagets målgruppe er unge, der anvender Ungdomscentrets tilbud. Forslaget til besparelse udmøntes som en personalenednormering i afdelingen Social Støtte og Gruppeforløb samt en omlægning til flere gruppetilbud, hvorved normeringen bibeholdes. Ungdomscentret har i løbet af de sidste år udviklet og afprøvet flere gruppetilbud. Det foreslås at omlægge flere af Ungdomscentrets tilbud til gruppebaserede indsatser, hvorved Ungdomscentret kan nå ud til flere unge for færre midler. Forslaget skal ses som en investeringsmodel, hvor Ungdomscentret i 2016 afprøver og udvikler nye metoder for gruppebaserede indsatser under det samlede projekt En vej ind i fællesskabet, som kan implementeres i Personaleændringer kan gennemføres via naturlig afgang. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 132,3 mio. kr. (Ungdomscentret) Besparelse i %: 0,76 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

6 Spareforslag MSB 2 Øget brug af gruppebehandling til par med børn under 12 år Øget brug af gruppebehandling til Eff par med børn under 12 år Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer -0, Den fortsatte udbredelse af parrådgivningsindsatsen på Børnecentret forventes sammen med det nyetablerede gruppetilbud ift. skilsmisse og en øget anvendelse af gruppeforløb i familiebehandlingen generelt (flerfamiliegrupper) at medføre en effektivisering. Konkret er det vurderingen, at der kan leveres samme aktivitetstal med ½ medarbejder mindre i 2016 stigende til 1 medarbejder i 2017 og frem. Forslagets målgruppe er par med børn under 12 år. Personaleændringer kan gennemføres via naturlig afgang. Uddybende beskrivelse af forslaget I budgettet for 2015 blev der i en 2-årig forsøgsperiode ( ) etableret et tilbud om parrådgivning i Børnecentret til par med samlivsproblemer. Tilbuddet er målrettet par med børn under 12 år. Formålet med tilbuddet er at skabe positive rammer for børns opvækst ved at forebygge samlivsophør eller bidrage til, at børn kommer bedst muligt igennem et samlivsophør. I budgettet for 2016 har forligspartierne ønsket at fastholde og udbrede indsatsen. MSB har fået til opgave at sikre, at der på tværs af kommunen udarbejdes samarbejdsaftaler, der beskriver de forskellige magistratsafdelingers bidrag til indsatsen for at forebygge skilsmisser/samlivsophør i børnefamilier. Den fortsatte udbredelse af parrådgivningsindsatsen forventes sammen med det nyetablerede gruppetilbud ift. skilsmisse og en øget anvendelse af gruppeforløb i familiebehandlingen generelt (flerfamiliegrupper) at medføre en effektivisering. Konkret er det vurderingen, at der kan leveres samme aktivitetstal med ½ medarbejder mindre i 2016 stigende til 1 medarbejder i 2017 og frem.

7 SFI har for Egmont Fonden (2014) gennemgået en række studier af programbaserede indsatser for par, hvis forhold er under pres eller i fare for at gå i stykker. Gennemgangen af indsatserne viser, at 3 af de 13 programmer har en positiv virkning på parrenes samliv, herunder den amerikanske indsats Prevention Relationship Enhancement Program (PREP), som er det mest veldokumenterede af programmerne. Flere internationale studier viser, at metoden har haft en gavnlig effekt for de par, der deltog uanset parrenes baggrunde og problemstillinger. Det har endnu ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem den programbaserede indsats PREP og antallet af skilsmisser i en dansk kontekst. Det foreslås at iværksætte en række supplerende tiltag i samarbejde med bl.a. Beskæftigelsesforvaltningen og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Økonomiske konsekvenser Til det igangværende projekt med parrådgivning i Børnecentret er afsat 1,0 mio. kr. fordelt på 2015 og En reduktion i antallet af skilsmisser i børnefamilier forventes at reducere kommunens udgifter til kontanthjælp og førtidspension og øge indtægterne fra personbeskatning (højere løn og højere beskæftigelsesgrad for kvinder i parforhold). Disse effekter er på overordnet niveau beskrevet i en række studier/analyser, men er ikke indregnet som en gevinst i dette forslag. Her er alene sat tal på den forventede effektivisering i Børnecentret. For samfundet generelt vil der desuden være en (direkte) positiv økonomisk effekt i form af: Lavere udgifter til skilsmisseprocedurer, herunder administrative sagsomkostninger i Statsforvaltningen Lavere udgifter til børnetilskud, boligsikring og økonomisk friplads til eneforsørgere Lavere udgifter til SU til hjemmeboende unge af eneforsørgere Der er ikke lavet en analyse af de forventede positive effekter for den samlede kommunale økonomi og tidsperspektivet for realisering af disse. Risici/opmærksomhedspunkter Det har endnu ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem den programbaserede indsats PREP (bruges i parrådgivningen) og antallet af skilsmisser i en dansk kontekst. Ringkøbing-Skjern Kommune var den første kommune i landet, som via PREP-metoden iværksatte en indsats for at reducere antallet af skilsmisser og samlivsophør i børnefamilier. Blandt andet fremhæves Ringkøbing-Skjern Kommunes erfaringer med metoden (antal skilsmisser faldet med 17 % i perioden ) i forslaget fra Det Konservative Folkeparti,

8 som dannede udgangspunkt for den igangværende forsøgsperiode med PREP i Aarhus Kommune. Antallet af skilsmisser i Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden ikke på samme vis understøttet argumentet om sammenhæng mellem PREP og samlivsophør, idet den relative stigning i antal skilsmisser har været højere end på landsplan. Den store stigning i 2013 både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune skyldes formentlig en lovændring, som reducerede de administrative byrder forbundet med en skilsmisse. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 81,5 mio. kr. (Børnecentret) Besparelse i %: 0,61 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

9 Spareforslag MSB 3 Omlægning af tilbud til seniorer, Center for Dagområdet Omlægning af tilbud til seniorer, Eff Center for Dagområdet Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Den nye aftale om snitflader mellem MSO og MSB indebærer blandt andet, at MSO overtager ansvaret for tilbud til borgere, der fylder 67 år. Center for Dagområdet giver i dag også tilbud til borgere i aldersgruppen 60+. Center for Dagområdet foreslår en omlægning af indsatsen til borgere i aldersgruppen fra 60 år. I omlægningen arbejdes med parallelle spor. Der er fokus på brobygning og samarbejde med MSO; borgeren skal forberedes til at gå over til tilbud i MSO regi eller i civilsamfundet. Forberedelsen tilrettelægges i seniorgruppeforløb udbudt ved Center for Dagområdet. Gruppeforløbet Styr Livet og hverdagslivet for seniorer ved Center for Dagområdet opretholdes. Center for Dagområdets aktivitetstilbud til gruppen af 60 til 67-årige vil blive reduceret og omlagt i konsekvens af besparelsen. Tilbuddene udvikles, så der fremadrettet er en højere grad af brugerstyring. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 39,1 mio. kr. Besparelse i %: 1,3 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (SUV)

10 Spareforslag MSB - 4 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne og Familier, Børn og Unge: Helhedsorienteret indsats i overgangen fra ung til voksen Reduktion i bestillerbudgettet (eksternt køb) ved Center for Myndighed Reduk Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Der skal arbejdes mere målrettet og systematisk med at sikre overgangen fra ung til voksen. Indsatsen skal favne styrket fokus på forebyggelsesstrategi og recovery-orientering i ungdomsårene, forventningsafstemning i forhold til overgangen mellem unge- og voksenområdet hos den unge selv og forældrene, tidlig og faglig kvalificeret advisering samt styrket dialog med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center om kommunal beslutningskompetence og serviceniveau. Samlet set skal initiativerne bidrage til at forberede den unge og de pårørende på overgangen til et mere selvstændigt voksenliv. Effekt Forslaget indebærer, at flere unge bliver i stand til at mestre egen hverdag ved indgangen til voksenlivet. Samtidig vil der være en organisatorisk gevinst ved tidlig og faglig kvalificeret advisering, der kan understøtte planlægning og kapacitetsudnyttelse. Ydelser Forslaget favner tre parallelle indsatsområder: for det første et styrket fokus på forebyggelsesstrategi og recovery-orientering i ungdomsårene, hvor den unge arbejder med tilegnelse af mestringsstrategier, opbygning af sociale netværk mv.; for det andet en systematik i forhold til advisering, der skal sikre en tidlig og faglig kvalificeret varsling af kommende unge voksne i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) samt for det tredje udformning af målrettet information til understøttelse af henholdsvis forventningsafstemning (unge og pårørende) og kommunal serviceniveau og beføjelse (behandlingspsykiatrien). Organisering Forslaget kræver en tæt og løbende dialog mellem henholdsvis den unge, forældrene, FBU (Familier, Børn og Unge) og SUV samt mellem de professionelle aktører i kommune og region. Der er tale om tre forskelligartede opgaver, der vil blive løst i separate sammenhænge. Ressourcer Forslaget forventes at medvirke til at øge brugertilfredsheden og på sigt reducere udgifterne til støtte til de unge voksne. Der forventes en budgetreduktion svarende til 0,5 mio.kr. årligt med virkning fra Budgetreduktionen er på bestillerbudgettet til eksternt køb ved Center for

11 Myndighed i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Budget for området: 120,6 mio. kr. Besparelse i %: 0,4 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (SUV)

12 Spareforslag MSB - 5 Borgerstyret bostøtte i Center for Bostøtte i eget Hjem, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Borgerstyret bostøtte Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Center for Bostøtte i eget Hjem er med i et pilotprojekt omkring borgerstyret bostøtte. Projektet indebærer en såkaldt klippekortsordning, hvor borgerne på baggrund af en udredning tildeles x-antal klip i en given periode. Borgerne kan så selv bestemme, hvornår de ønsker at bruge de enkelte klip. Hvis alle klip anvendes inden for den angivne periode, kan borger henvende sig til Myndighedsafdelingen mhp. stillingtagen til yderligere klip. Formålet med projektet er, at borgerne i sammenligning med den ordinære bostøtte - oplever en større grad af fleksibilitet og indflydelse på, hvornår de ønsker bostøtte. Det er således borgeren, der selv tager kontakt til bostøtten, når borgeren vurderer, at der er behov for det. Projektet er målrettet borgere, der modtager let støtte på mellem 0-6 timer om måneden. For at kunne vurdere indsatsens effekt anvendes der i projektet en eksperimentel logik, hvor hver anden borger i førnævnte målgruppe visiteres til borgerstyret bostøtte og hver anden til ordinær bostøtte. Der er pt. i gang med at blive udarbejdet en evaluering af projektet. Evalueringen forventes dels at afklare, om borgerstyret bostøtte styrker borgernes oplevelse af empowerment, og dels om det også mindsker støttebehovet jf. erfaringer fra Aarhus Universitetshospital med borgerstyrede senge. Center for Bostøtte i eget Hjem vil inddrage evalueringen af pilotprojektet til at videreudvikle på borgerstyret bostøtte i samarbejde med Myndighedscentret. Videreudviklingen kan eventuelt indebære, at borgerstyret bostøtte udvides til borgere, der er visiteret til flere end seks timers bostøtte i måneden. Såfremt modellen indføres vil det have en indvirkning på de ydelser, der tilbydes borgere som fremadrettet modtager 85. Effektiviseringsgevinsten forventes på 0,5 mio. kr. som følge af, at flere borgere anvender modellen og anvender færre klip end, hvis de havde modtaget ordinær bostøtte. Det er endnu ikke kendt, om personalereduktionen kan ske ved naturlig afgang. Spareforslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen.

13 Budget for området: 108,9 mio. kr. Besparelse i %: 0,5 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (SUV)

14 Spareforslag MSB - 6 Smartere opgaveløsning og øget recoveryorientering ved at lade borgerne være så selvstyrende som muligt. Besparelse i Center for Bostøtte i eget Hjem Smartere opgaveløsning og øget Reduk recovery-orientering Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer -0, Center for Bostøtte i eget Hjem vil sætte øget fokus på en smartere opgaveløsning og recoveryorientering. En smartere opgaveløsning forudsætter et konstant fokus på, hvordan centret kan videreudvikle på den nuværende opgaveløsning og samtidig åbne op for nye tilgange i opgaveløsningen. Derudover er opmærksomheden ligeledes rettet mod løbende at sikre smidige arbejdsgange. Endvidere vil centret fortsat arbejde målrettet med den recovery-orienterede tilgang og Aarhus Kommunes vision om Den aktive borger samt arbejde proaktiv med at gøre borgerne så selvhjulpne som overhovedet muligt. Det er endnu ikke kendt, om personalereduktionen kan ske ved naturlig afgang. Det er uklart, om forslaget påvirker målopfyldelsen. Budget for området: 108,9 mio. kr. Besparelse i %: 1,8 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (SUV)

15 Samarbejde og sammenhæng på tværs

16 Spareforslag MSB - 7 Kortere ophold på krisecentre Kortere ophold på krisecentre Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Det foreslås, at henvendelser fra de koordinerende Familierådgivere og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne opprioriteres i Den Sociale Boligtildeling, hvorved kvinder på krisecentre kan få en bolig hurtigere, og der derved spares opholdsbetaling til krisecentrene. Med den seneste ændring af SEL 109 skal krisecentre senest tre hverdage efter, at en kvinde har taget ophold på et krisecenter give besked til kvindens hjemkommune. Det giver Aarhus Kommune en ny mulighed for hurtigere opfølgning og udslusning til egen bolig. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 6,7 mio. kr. (Krisecentre) Besparelse i %: 7,5 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

17 Spareforslag MSB - 8 Tidsfokuserede anbringelser med MST som koordinatorer og afslutning af partnerskab med MultifunC Tidsafgrænsede anbringelser med Reduk MST som koordinatorer Afslutning af partnerskab med MultifunC Reduk Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Målgruppen for effektiviseringsforslaget er unge med udadreagerende adfærd. Det foreslås at udvikle et nyt tilbud, hvor der arbejdes med tidsfokuserede anbringelser, hvor MultiSystemisk Terapi (MST) har en understøttende og koordinerende rolle før, efter og under anbringelsen. Indsatsen adskiller sig fra den nuværende MST indsats, ved at MST inddrages langt tidligere. MST anvendes i dag primært, som en indsats der skal forhindre anbringelse. Tilbuddet kan ses som alternativ til partnerskabet med MultifunC, som foreslås afsluttet, da partnerskabet aldrig har medført de forventede effekter. Det er mulighed for at se forslaget som en investeringsmodel og dermed lave et antal afprøvningsforløb i 2016 inden for MST s nuværende ramme. Disse forløb kan så evalueres, så vi kan se hvorvidt og i hvilket omfang tilbuddet sikre en mere tidsfokuseret anbringelse og/eller at de unge ikke genanbringes. Forslaget kan kombineres med en ansøgning til den nye pulje i Socialstyrelsen på 70 mio. kr., som kan ansøges af institutioner, som ønsker at implementeres en af de tre modelbaserede misbrugsmodeller. Det forventes at der er et effektiviseringspotentiale på ca kr. per forløb, som gennemføres. De unges anbringelsen er tids- og målfokuseret jf. effektvurdering. Varigheden af anbringelsen beror altid på et konkret og individuelt skøn set i forhold til formålet med anbringelsen. Det antages, at der i visse typer af anbringelser alt afhængig af formålet, kan være grundlag for, at den unges anbringelse, har en forventet varighed på omkring 3 måneders ophold. Såfremt det er på et privat opholdssted, vil det koste ca kr. (baseret på gennemsnitspriser fremskrevet til 2016-niveau). Denne indsats kombineres med en MST-indsats i 150 dage, hvilket er den typiske længde for en MST indsats, hvilket koster ca kr. Den samlede pris for forløbet bliver dermed kr. Dette forslag skal kobles til effektiviseringsforslaget vedr. Multifunc. Til sammenligning vil en indsats på MulitifunC i ca. 3 måneder koste kr. Dermed er besparelse per forløb ca kr.

18 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Familiecentret og Ungdomscentret som er i gang med at beskrive tilbuddet nærmere. Besparelsen skal findes på Familiecentrets budget. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 401,7 mio. kr. (Familiecentret) Besparelse i %: 0,95 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

19 Spareforslag MSB - 9 Besparelse og effektivisering på selvejende institutioner i Familier, Børn og Unge Besparelse og effektivisering på selvejende institutioner i Familier, Børn og Unge Reduk Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer De selvejende institutioner tilknyttet Familier, Børn og Unge (Dalgaarden, Døgncentret for Børn og Familier, Aarhus Krisecenter og Ellengården) vil gennemføre effektiviseringer og besparelser gennem reduktion i personaleressourcerne samt i midlerne til faglig udvikling. Endvidere vil der blive gennemført yderligere effektiviseringer i forbindelse med de administrative og borgerrettede ydelser. På Dalgaarden effektiviseres der via forebyggende indsatser med inddragelse af erfaringer fra Sverigesmodellen samt ved at indgå i den kommunale aftale vedr. forsikringsforhold, herunder forsikring af køretøjer, bygninger og løsøre. På Døgncentret realiseres kravene til besparelser via en reduktion i personaleressourcer samt i midlerne til faglig udvikling. Derudover vil centret skærpe fokus på en mulig effektivisering i forbindelse med administrative og borgerrettede ydelser. Aarhus Krisecenter vil realisere kravene til besparelser via en reduktion i brugen af vikarer, ændringer i forbindelse med brug af tolke ved samtaler, en reduktion i forhold til uddannelse af personale samt besparelser på vedligehold af lejet bygning. På Ellengården realiseres kravene via en reduktion i medarbejderressourcerne og midlerne til faglig udvikling samt en yderligere effektivisering af procedurer i forbindelse med håndtering af ind- og udflytninger i udslusningsboliger. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Forslaget vil dog kunne have negative konsekvenser for forældrenes og brugernes tilfredshed. Budget for området: 66,3 mio. kr. (selvejende institutioner) Besparelse i %: 3,3 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

20 Spareforslag MSB Beskæftigelsesforvaltningen service Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Lyngå STU Lyngå Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Center Lyngå, som hører under Socialforvaltningen, er en af udbyderne af forløb til den 3 årige særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Prisen pr. plads på Center Lyngå reduceres, således at den samlede ramme til køb af pladser i løbet af 3 år bliver 3 mio. kr. lavere, samtidig med at antal anvendte pladser øges. Den øgede anvendelse af pladserne sikres, ved en mere fleksibel udnyttelse af kapaciteten hos Center Lyngå. Reduktionen svarer til 6 medarbejdere på Center Lyngå. Personale tilpasningen udmøntes i Budget for området: 36 mio. kr. Besparelse i %: 4,2 % besparelse i 2016 stigende til 6,9 % i 2017 og frem

21 Digitalisering, IT og velfærdsteknologi

22 Spareforslag MSB - 11 Effektive administrative sagsgange og digitale løsninger i Familier, Børn og Unge Mere effektive sagsgange Eff Uddannelse og indkøb Inv. 100 Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Det foreslås at styrke og effektivisere de administrative sagsgange via et udviklingssamarbejde mellem de fem centre i Familier, Børn og Unge og Fællestaben Organisation og Ledelse i Sociale forhold og Beskæftigelse. Det indebærer bl.a. indførelse af digitale løsninger, som sparer tid og dermed personaleressourcer samt en skarpere snitfladefordeling mellem de opgaver, der løses centralt og decentralt. For nuværende foreslås det: At den administrative sagsgang vedr. kørselsregistrering effektiviseres via indførsel af KMD s kørsels-app. At den administrative sagsgang vedr. fraværsregistrering effektiviseres via indførsel af KMD s fraværsløsning og -app. At snitflader i den administrative opgaveløsning mellem de centrale og de decentrale funktioner klarlægges, så dobbeltarbejde reduceres. Effektiv sagsgang vedr. kørsel Registreringen af kørsel sker i dag via en blanket, som først skal udfyldes, underskrives af chefen og til slut indberettes til den administrative medarbejder. En indberetning kan indeholde flere kørsler. Ved indførelse af KMD s kørsels-app vil både de medarbejdere, der skal lave kørselsopgørelsen, samt den administrative medarbejder, der skal indberette kørselstallene, spare tid. Med afsæt i en tidligere vurdering af effektiviseringsgevinsterne vurderes det, at app en kan spare de medarbejdere, der har meget kørsel, ½-1 time pr. kørselsindberetning. Det antages, at disse medarbejdere laver en indberetning om måneden. For de medarbejdere, der løbende har indberetninger, forventes det, at der kan spares 2-3 min. pr. indberetning. For den administrative medarbejder forventes det, at han/hun kan spare tid. En forudsætning for indførelse af kørsels-app en er, at medarbejdere har adgang til en smartphone eller en ipad, ligesom det må forventes, at der skal investeres i oplæring. Derfor må der regnes med udgifter til indkøb og uddannelse.

23 Effektiv sagsgang vedr. fravær I dag er medarbejdere oprettet i Vagtplan. Det administrative personale udskriver tjenestetidsskemaer for hver medarbejder. På disse skemaer påfører medarbejdere deres fravær, gør et notat om ekstra timer og påfører evt. overtid. Disse skemaer underskrives af medarbejderne ved en måneds afslutning og derefter godkender afdelingslederen med sin underskrift, at ferie er afholdt, timer er udført og sygdom noteret. Skemaerne afleveres derefter til det administrative personale, som registrerer fravær, ferie og sygdom på skemaet. Med indførelse af KMD s fraværsløsning og -app, hvor medarbejderne selv skal registrere deres fravær og afdelingslederne elektronisk skal godkende, kan der spares tid. Det skal bemærkes, at der flere steder arbejds med vagter i forskudt tid, hvorfor det fortsat vil være nødvendigt at anvende Vagtplan. Derudover skal det pointeres, at Fællesstab Økonomi Drift arbejder på en analyse af fordele og ulemper med Vagtplan vs. KMD s løsning. Klarere snitflader om den administrative opgaveløsning I øjeblikket er der usikkerhed om, hvem der håndterer en række administrative opgaver. Der er således behov for en afklaring af snitflader mellem den centrale og den decentrale administrative opgaveløsning. Effektiviseringsgevinsterne er vurderet på baggrund af antallet af medarbejdere i de fem FBUcentre samt tidligere udarbejdede effektiviseringsforslag. Det skal bemærkes, at Organisation og Ledelse vurderer besparelsespotentialet som optimistisk, ligesom det er uafklaret, om personaleændringerne i forslaget kan gennemføres via naturlig afgang. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 899,8 mio. kr. (FBU) Besparelse i %: 0,11 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår ikke i Socialforvaltningens demografimodel

24 Spareforslag MSB - 12 Implementering af projekt virtuel bostøtte i Center for Bostøtte i Eget Hjem Implementering af projekt vituel bostøtte Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer 0-0,5-0,5-0,5 Center for Bostøtte i Eget Hjem har været med i et projekt omkring Virtuel bostøtte. Projektets formål har været at afprøve virtuelle redskaber i en socialpædagogisk sammenhæng hos psykisk og socialt udsatte borgere. I projektet er det afprøvet, hvorvidt den fysiske bostøtte i borgernes eget hjem kan suppleres med støtte givet dels over webcam og dels gennem anvendelse af støtteapplikationer udviklet til smartphones og tablets. Evalueringen af projektet har vist, at der både for borgerne, medarbejderne og ikke mindst økonomisk vil være fordele ved implementering af virtuel bostøtte. Borgerne peger på øget tryghedsfornemmelse, idet støtten via webcamsamtaler og støttende applikationer opfattes som værende tættere på. Trygheden findes desuden ved, at webcambesøgene kan deles op i mindre bidder, og der bliver dermed kortere tid mellem støttetimerne. Borgerne oplever desuden større fleksibilitet i støtten, idet støtten kan tages med på en pc eller smartphone. Derudover tyder evalueringen også på, at målgruppen af borgere bliver udvidet til at omfatte borgere, som ellers har svært ved at lukke en bostøtte ind i hjemmet. Medarbejderne peger ligeledes på større grad af fleksibilitet samt muligheden for løbende at justere op og ned på intensiteten i støtten. Det tyder desuden på, at brugen af virtuel bostøtte kan mindske transporttiden og betyde færre aflyste besøg. Det har dog ikke i evalueringen været muligt at konkludere entydigt. Implementeringen af virtuel bostøtte indbefatter implementeringsomkostninger dels til indkøb af IT-udstyr og leje af lokaler og dels til en medarbejder, som skal understøtte implementeringen. Dette forventes at have en omkostning på 0,5 mio. kr. i 2016 og 0,25 mio. kr. i Det er derfor forventningen, at effektiviseringsgevinsten på ca. 0,25 mio. kr. først indtræder i 2017 og fortsættes i Disse forefindes ved en besparelse på medarbejdernormering. Det er endnu ikke kendt, om det kan ske ved naturlig afgang. Det forventes at forslaget vil påvirke målopfyldelsen positiv. Budget for området: 108,9 mio. kr. Besparelse i %: 0,2 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (SUV)

25 Spareforslag MSB Beskæftigelsesforvaltningen Service Nyt IT-udbud, Unge & Uddannelse Nyt IT-udbud, Unge og Uddannelse Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Beskæftigelsesforvaltningen har gennemført et annonceringsudbud på det forretningsunderstøttende it-system til driftsområdet Unge & Uddannelse. Den årlige besparelse i forhold til den eksisterende kontrakt er på ca. 1,1 mio. kr. fra Det foreslås at besparelsen ved udbuddet indgår som en del af opnåelse af effektiviseringskravet i beskæftigelsesforvaltningen. Kontraktperioden er på 32 måneder og det forudsættes, at den opnåede effektiviseringsgevinst som minimum vil kunne fastholdes ved den næste konkurrenceudsættelse. Budget for området: 23 mio. kr. (Budgettet til UU vejledning) Besparelse i %: 5 %

26 Spareforslag MSB Beskæftigelsesforvaltningen Service Digitalisering af huslejebetalinger for borgere under administration Ny model til huslejebetalinger Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Ca borgere i Aarhus Kommune har det så svært, at de ikke kan administrere betaling af egen husleje mm. Kommunen administrerer derfor de dele af disse borgeres forsørgerydelse (kontanthjælp eller førtidspension), der skal anvendes til huslejebetaling, forbrugsafgifter mm. for at undgå, at disse borgere bliver udsættelsestruet. Ydelsescentret vil indføre et nyt ITsystem, der kan digitalisere disse betalinger af husleje og øvrige faste udgifter via Betalingsservice. Dette vil spare sagsbehandlerne for administration hver måned. I dag administreres borgernes regninger gennem papiropkrævninger og manuelle betalinger via FIK-numre (giro-kort) hver eneste måned. Forvaltningen som helhed modtager hver måned papirkuverter for hver regning, der skal betales for borgerne, hvorefter sagsbehandleren har 2-3 dage til at få indtastet FIK-nummeret i Udbetalingssystemet. Sagsbehandleren skal løbende holde øje med om der er holdt penge nok tilbage til kommende betalinger såsom el, vand, medicinudgifter mv. Der kan i dag ske forsinkelser af brevene med regningerne i postgangen, oftest hos boligselskaberne, men også i kommunens postomdeling. Sagsbehandlerne skal bruge tid på at rykke for de manglende regninger. Besparelsen ligger i automatiseringen af betalingerne via Betalingsservice. Sagsbehandlerne skal hverken bruge tid på manuel indtastning eller kontakt til boligselskaberne eller magistratsafdelingens egen postomdeling for manglende regninger. Et nyt system vil derudover medføre mindre pres lige omkring d. 1. i hver måned hvor der er meget kort frist for betaling af huslejerne. Budget for området: (Ydelsescenter, lønbevilling + øvrig drift) Besparelse i %: 1,2

27 Spareforslag MSB Beskæftigelsesforvaltningen overførsel Mentor virtuel vejledning mv. Mentor virtuel vejledning mv. Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Det foreslås, at mentorbudgettet reduceres med 1 mio. kr. i 2017 og 2 mio. kr. i Effektiviseringsgevinsten skal findes gennem brug af virtuel mentorvejledning, hvor man frem for personligt fremmøde eksempelvis anvender skype. Virtuel vejledning kan anvendes, hvor relationen til borgeren allerede er opbygget eksempelvis i forbindelse med efterværn. Ved uddannelse eller praktik opstart kan en del af opfølgningen ligeledes konverteres til virtuel kontakt frem for personligt møde. Samtidig skal niveauet og organisering af brug af mentor vurderes. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fastsætte den efterfølgende udmøntning af forslaget. Budget for området: 45 mio. kr. Besparelse i %: 2 % besparelse i 2016 stigende til 4 % i 2017 og frem

28 Spareforslag MSB Beskæftigelsesforvaltningen service Talegenkendelse Talegenkendelse Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Talegenkendelse har kørt som pilotprojekt i MSB siden 1. juni Det forslås, at der købes yderligere 50 licenser fra Den forventede besparelse indgår i opnåelse af effektiviseringskravet. Med udgangspunkt i erfaringerne fra det igangværende pilotprojekt, vil der i 2016 blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse, hvor licenserne vil give det største effektiviseringspotentiale i beskæftigelsesforvaltningen. I business casen er indregnet udgifter til licensen, implementering, undervisning og opfølgning. Der regnes med en indfasning i 2017, hvor effektiviseringen kun medregnes delvis. Som konsekvens af forslaget, vil medarbejderne sparer tid ved skriveopgaver og skriver i et sprog, der er lettere at forstå, da teksten bliver mere mundret ved talegenkendelse. Borgeren har dermed lettere ved at læse sin egen sag. Talegenkendelse aflaster skuldersmerter og musseskader og forbedrer derved arbejdsmiljøet. Derudover giver det en afveksling i arbejdsdagen. Talegenkendelse er en markant ændring af arbejdsvaner og p.t. kræver det mere opfølgning end generelt ved indførelse af ny teknologi. Teknologien på området er dog i hastig vækst og breder sig til hverdagslivet, og det påregnes derfor at blive et attraktivt arbejdsredskab. Budget for området: 395 mio. kr. (løn og øvrig drift driftsområder) Besparelse i %: 0,3 % i 2016 og 0,4 % i 2017 og frem.

29 Spareforslag MSB Fællesstabe og fællesfunktioner Spareforslag tværgående puljer MSB Effektivisering på betjentkontrakt Eff Særlige lønfunktioner Eff Platformsskifte LIS Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Besparelseskravet på de tværgående konti, imødekommes med forslag fra det tværgående katalog. Betjentkontrakten forventes forlænget med samme leverandør i 2017 og Ved forlængelse af aftalen forventes at leverandøren pålægges et effektiviseringskrav. Opgaven med særlige lønfunktioner overgår fra BPO til Økonomi i MSB. Det giver en besparelse på puljen hvor en del af udgiften konteres. Platformskiftet fra SAS til Microsoft, giver årlige besparelser til licensudgifter. Det giver en besparelse på IT-kontoen. En del af besparelsen er medtaget her. Det forventes at den resterende del vi vil blive anvendt til at imødekomme generelle udfordringer med økonomien på IT-kontoen. Budget for området: 39,9 mio. kr. Besparelse i %: 2,9 %

30 Organisering, administration og ledelse

31 Spareforslag MSB - 18 Reduktion i befordringsudgifter Reduktion i befordringsudgifter Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Forslaget indebærer en effektiviseringsgevinst ved at centrene i Familier, Børn og Unge selv driver biler frem for at udbetale kørselsgodtgørelser til de medarbejdere, der anvender deres bil i arbejdsøjemed. Ungdomscentret investerer i løbet af 2015 og 2016 i tre biler i afdelingerne Ungevejledningen og Social Støtte og Gruppeforløb. Dette medfører, at befordringsudgifter i de to afdelinger forventes at falde. Andre medarbejdere i FBU, f.eks. Familiecentrets døgnrådgivere og familieplejekonsulenter kører så meget på deres arbejde, at de får den høje kørselstakst. Der vil kunne opnås en effektiviseringsgevinst ved, at centrene selv driver bilerne frem for at udbetale kørselsgodtgørelse til medarbejderne. Beregninger viser, at med et kørselsbehov på km. årligt vil der kunne spares ca kr. årligt ved at lease en bil frem for at udbetale kørselsgodtgørelse. Hvis kørselsbehovet er km. årligt bliver besparelsen kr. Beregningen hviler på forudsætninger om en benzinpris på 11 kr./liter, og at der køres 12,5 km. /liter. Forudsætningerne vil naturligvis kunne ændre sig. Benzinpriserne er p.t. relativt lave. Til gengæld kan der måske også opnås lidt bedre brændstoføkonomi. Alt i alt forekommer beregningerne derfor realistiske. For de større centre, hvor flere medarbejdere har et stort kørselsbehov, behøver der imidlertid ikke blive leaset lige så mange biler, som der er medarbejdere med kørselsbehov, idet to eller flere medarbejdere vil kunne deles om én bil. Det er vanskeligt at beregne en præcis besparelse, men hvis der for hele FBU er tale om 25 medarbejdere, og hvis der leases 20 biler vil der, ved et kørselsbehov pr. medarbejder på km. årligt, kunne opnås en besparelse på ca kr. årligt. Der forventes halv effekt i Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 899,8 mio. kr. (FBU) Besparelse i %: 0,03 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

32 Spareforslag MSB - 19 Takstreduktioner på eksterne døgninstitutioner for børn og unge som følge af rammeaftalen Takstreduktioner på eksterne Reduk døgninstitutioner Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Målgruppen for forslaget er de børn og unge, som visiteres til eksterne døgninstitutioner. I takstaftalen mellem kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland er det aftalt, at der skal ske en reduktion i taksterne i de kommende tre år på gennemsnitligt 1 % årligt. Der er ikke krav om, at besparelsen skal være lige stor for alle målgrupper, og det er derfor muligt, at kun en mindre del af takstreduktionerne vil blive gennemført på familieområdet. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 401,7 mio. kr. Besparelse i %: 0,02 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

33 Spareforslag MSB - 20 Besparelser på Familier, Børn og Unges tværgående puljer Besparelser på Familie, Børn og Eff Unges tværgående puljer Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Besparelsen indebærer en reduktion i midler til mindre ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter samt diverse udviklingsprojekter. Familier, Børn og Unge vil desuden fremadrettet kun i mindre omfang have mulighed for at yde midlertidig støtte til centre med økonomiske vanskeligheder. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 22,7 mio. kr. Besparelse i %: 7,1 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår delvist i Socialforvaltningens demografimodel (ca. 50 % FBU)

34 Spareforslag MSB - 21 Familiecentret samles på én adresse Familiecentret samles på én adresse Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Hvis Familiecentrets fire adresser (tre Familiekontorer, samt Centeradministrationen og Familieplejecentret) samles på én fysisk adresse i løbet af 2016 vil budgettet til ledelse kunne reduceres med ½ mio. i 2017 og yderligere i Der er ikke taget stilling til, hvilken adresse Familiecentret kan flyttes til fra Der skal flyttes 65 medarbejdere fra Familiecenter Vest (internt lejemål på Gudrunsvej 78), 75 medarbejdere fra Familiecenter Nord og Centraladministration (internt lejemål på Vejlby Centervej 52), 55 medarbejdere fra Familiecenter Syd (internt lejemål på Grøndalsvej 2) samt 24 medarbejdere fra Familieplejecentret (eksternt lejemål på Reykjaviksgade 11). Besparelsen opnås ved at omlægge tre afdelingslederstillinger til to fagkoordinatorer ifm naturlig afgang i hhv og En ny og slankere afdelingslederstruktur på én adresse vil samtidig medføre: Én indgang for alle borgere i Aarhus Ét mere ensartet serviceniveau mellem bydelene. Personaleændringen som følge af effektiviseringen forventes udmøntet via naturlig afgang. Den bygningsmæssige del af forslaget er fortsat under afklaring, hvorfor de bygningsmæssige økonomiske konsekvenser ikke fremgår. De samlede afledte huslejemæssige konsekvenser kan således ikke vurderes på nuværende tidspunkt. De afledte lokalemæssige konsekvenser vil blive håndteret under anvendelse af de gældende regler for anvendelse og opsigelse af administrative lejemål. Det skal bemærkes, at det overvejes at flytte og samle Familiecentret på Lottesvej i Gellerup, men det vil først kunne gennemføres i 2018, hvorfor besparelsen først vil kunne indtræffe fra Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 8,1 mio. kr. (ledelse af Familiecentret) Besparelse i %: 9,3 % (på ledelse)

35 Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår ikke i Socialforvaltningens demografimodel

36 Spareforslag MSB 22 Fælles, specialiseret og styrket opfølgning på kontaktpersoner Fælles, specialiseret og styrket Reduk opfølgning på kontaktpersoner Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer 0, Med henblik på at gøre kontaktpersonordningen, som er et målrettet tilbud under Handicapcentret for Børn og Familiecentret, bedre og billigere vil de to centre tilsammen investere i en fuldtidskonsulent til at varetage en fælles specialiseret og styrket opfølgning på kontaktpersoner. Blandt andet med henblik på at reducere udgifter skal konsulenten arbejde på at: Ensarte aflønningsniveauet Kvalificere mål og opfølgning ( smarte mål) Afkorte den gennemsnitlige foranstaltningstid på kontaktpersonsordningen Budget for området: 23,4 mio. kroner (udgifter til kontaktpersoner på de to centre) Centrene forventer tilsammen at kunne reducere med 2,5 mio.kr. frem til og med Besparelse i %: 8,5 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

37 Spareforslag MSB 23 Videreførelse af Ungdomsbrandkorpset med forankring i Tværgående forebyggelse Videreførelse af Reduk Ungdomsbrandkorpset Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer Det foreslås, at Ungdomsbrandkorps Aarhus, som er et samarbejde mellem Ungdomscentret og Aarhus Brandvæsen, bliver forankret i Tværgående forebyggelse under Ungdomscentret. Denne organisering muliggør, at en del af de unge visiteres til tilbuddet efter SEL Samtidig nedsættes antallet af uddannelsesforløb fra 4 til 2. Erfaringen har vist, at det kan være svært at gennemføre 4 uddannelsesforløb på et år. Det blev f.eks. kun gennemført 3 ud af de 4 planlagte forløb i Dette vil give en besparelse på ca kr. Baggrunden er, at innovationsprojektet Ungdomsbrandkorps Aarhus projektmidler udløber i december 2015, og derfor skal der træffes beslutning om Brandkorpsets fremtid. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 132,3 mio. kr. (Ungdomscentret) Besparelse i %: 0,38 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår ikke i Socialforvaltningens demografimodel

38 Spareforslag MSB 24 Nednormering i Ungevejledning og etablering af nyt tilbud i Ungekontakten efter paragraf Nednormering i Ungevejledning og etablering af nyt tilbud i Ungekontakten Reduk Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer -0, Ungevejledningen i Ungdomscentret nednormeres med 8 pladser, og der nedlægges en stilling. Det foreslås samtidig at der åbnes et nyt rådgivningstilbud efter SEL 11.3 i Ungekontakten med 8 pladser. Dette kan gøres inden for den eksisterende ramme med den eksisterende personalenormering. Personaleændringen kan gennemføres via naturlig afgang. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 132,3 mio. kr. (Ungdomscentret) Besparelse i %: 0,38 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)

39 Spareforslag MSB 25 Reduktion af huslejeudgifter til Ungdomscentret, Gadeplan og Tværgående forebyggelse Reduktion af huslejeudgifter til UC Gadeplan og Tværgående forebyggelse Eff Nettoændring i driftsudgifter Personaleændringer I forbindelse med overdragelsen af Hotspotcentrets aktiviteter flyttede Ungdomscentret Gadeplan og Tværgående forebyggelse ud af lokalerne på Hasle Centervej og ind på Skanderborgvej 156. Dette har medført en nettoreduktion i huslejeudgifter på kr. Der er dermed taget højde for, at Ungdomscentret forsat lejer 30 m2 på Hasle Centervej til ca kr. årligt. Forslaget forventes ikke at påvirke målopfyldelsen. Budget for området: 132,3 mio. kr. (Ungdomscentret) Besparelse i %: 0,26 % Konsekvenser for budgetmodeller: Indgår i Socialforvaltningens demografimodel (FBU)