Den gyldne procent klumper sig sammen

Transkript

1 Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, hvor en stor og stigende andel af de rigeste bosætter sig. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 23. april 2012 Analysens hovedkonklusioner I analysen er der fokus på den rigeste procent blandt de årige. Det er en eksklusiv gruppe på personer, som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har de en indkomst efter skat på knap 1,4 mio. kr. Denne ene procent bor ofte omkring hovedstaden, og de 15 kommuner i landet med den største koncentration af de rigeste er alle omkring København. Den rigeste procent er i stigende grad blevet koncentreret i bestemte områder. Således er forskellen på top- og bundkommunerne steget over en årrække, og samtidig er der færre kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret. Mens der i 1985 var 25 kommuner, hvor den gyldne procent var overrepræsenteret, er der 19 kommuner i Samtidig optrådte 6 jyske kommuner blandt de kommuner med en overrepræsentation af den gyldne procent i Det er faldet til 2 kommuner i Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse fokuseres der på den absolutte top blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Konkret ses der på den ene procent af de årige, som har de højeste disponible indkomster, dvs. indkomst efter skat. Det er en eksklusiv gruppe på personer, som alle har en indkomst efter skat på over kr. I gennemsnit har den gyldne procent en indkomst efter skat på knap 1,4 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste (de 9 pct. af de årige, som har en indkomst lige under den gyldne procent) en gennemsnitlig indkomst efter skat på kr., og resten af de årige har en indkomst efter skat på godt kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Den gyldne procent og de næstrigeste, 2010, 2012-prisniveau Den gyldne procent De næstrigeste Alle andre Antal personer (1.000 personer) 25,0 224, ,3 Andel af årige (pct.) 1,0 9,0 90,0 Indkomst efter skat i kr. Nedre indkomstgrænse 744,7 372,8 - Øvre indkomstgrænse - 744,7 372,8 Gennemsnitlig indkomst 1.356,6 463,5 215,2 Anm: Se definition af den gyldne procent og de næstrigeste i boks 1. Ser man på indkomsten før skat, har den gyldne procent i gennemsnit en indkomst på 2,4 mio. kr. Til sammenligning har de næstrigeste en indkomst før skat på kr., og alle andre har en indkomst før skat på i gennemsnit kr. Boks 1. Definition af den gyldne procent og de næstrigeste I analysen fokuseres på den ene procent af de årige som har de højeste indkomster målt ved personlig disponibel indkomst. Den disponible indkomst er opgjort som Danmarks Statistiks officielle definition af den disponible indkomst og er indkomsten efter skatter og overførsler, men før udgifter til fx bolig osv. De næstrigeste som er defineret som resten af 10. decil. Dvs. de 9 pct. af de årige som har den næsthøjeste indkomst, lige efter den gyldne procent. Gruppen af alle andre er de resterende 90 pct. af de årige. Tre kommuner med meget høj andel af den gyldne procent Specielt tre kommuner skiller sig ud når man ser på, hvor den rigeste procent bor i Danmark. Det er Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, der alle har en langt højere andel af den gyldne procent end andre kommuner. I disse tre kommuner er over 7 pct. af de årige således blandt den rigeste procent, og topscoren er Gentofte, hvor over 8 pct. af de årige er i den gyldne procent. Lige uden for top 3 følger Lyngby-Taarbæk, hvor 3,7 pct. af de årige er blandt den rigeste procent, mens kommunerne Furesø, Dragør og Allerød alle har en andel på omkring 2,5 pct. af de årige, som er i den gyldne procent. I tabel 2 er de 15 kommuner, hvor den største andel af indbyggerne er i den gyldne procent, vist. Af tabellen ses det, at samtlige 15 kommuner ligger omkring hovedstaden. 2

3 I tabellen er også vist de 15 kommuner, hvor den gyldne procent udgør den mindste andel af befolkningen. En række af disse kommuner er københavnske vestegnskommuner, og de tre kommuner hvor den mindste andel af de årige er i den gyldne procent er Albertslund, Rødovre og Ishøj, hvor 0,3 pct. af de årige er i den gyldne procent. På bund 15 finder man også en række andre Vestegnskommuner, og bl.a. Brøndby og Hvidovre er blandt de 15 kommuner, hvor den mindste andel af de årige er i den gyldne procent. Blandt de kommuner med den mindste andel af den gyldne procent er også en række udkantskommuner. Således er både Langeland, Lolland og Guldborgsund på listen. Af tabellen ses det også, at 13 ud af de 15 kommuner med den mindste andel af den gyldne procent alle ligger øst for Storebælt. Det står i skærende kontrast til, at samtlige 15 kommuner i top 15 også ligger øst for Storebælt. Samlet er dette en god illustration af, hvor skarpt opdelt Sjælland er. Tabel 2. Top og bund 15 kommuner med den største andel blandt den gyldne procent, 2010 Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Gentofte 8,1 Albertslund 0,3 Hørsholm 7,0 Rødovre 0,3 Rudersdal 7,0 Ishøj 0,3 Lyngby-Taarbæk 3,7 Langeland 0,3 Dragør 2,8 Halsnæs 0,3 Furesø 2,8 Odsherred 0,4 Allerød 2,5 Brøndby 0,4 Fredensborg 2,1 Guldborgsund 0,4 Frederiksberg 1,9 Lolland 0,4 Solrød 1,7 Vordingborg 0,4 Roskilde 1,4 Hvidovre 0,4 Hillerød 1,4 Kalundborg 0,5 Helsingør 1,3 Tårnby 0,5 Greve 1,2 Høje-Taastrup 0,5 Lejre 1,2 Vesthimmerlands 0,5 Gennemsnit top 15 4,9 Gennemsnit bund 15 0,4 Hele Danmark 1,0 Hele Danmark 1,0 Anm: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. Koncentrationen af den gyldne procent nord for København bliver endnu mere tydelig, når man illustrerer det på et landkort. Det er vist i figur 1. I figuren er de kommuner med den mørkeste farve der, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret (dvs. de kommuner hvor den gyldne procent udgør mere end 1 procent af befolkningen i aldersgruppen årige). Det drejer sig om 19 kommuner. Blandt disse 19 er Århus og Esbjerg de eneste to kommuner uden for Sjælland, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret. De resterende 17 kommuner med en overrepræsentation af den gyldne procent ligger alle omkring hovedstaden. Det skal dog tilføjes, at Skanderborg og Kolding kun ligger marginalt under 1 pct. og altså er meget tæt på at have en overrepræsentation af den gyldne procent. 3

4 Samtidig ses den skarpe opdeling af Sjælland tydeligt af kortet, hvor mange vest- og sydsjællandske kommuner er blandt de kommuner, der har den allermindste andel af den gyldne procent, mens de nordsjællandske kommuner er der, hvor den allerhøjeste andel af den gyldne procent bor. Figur 1. Danmarkskort over den gyldne procent, 2010 Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. På kortet er de kommuner med en overrepræsentation af den gyldne procent (dvs. en andel større end 1 pct.) vist med den mørkeste farve. De resterende kommuner er opdelt i 3 lige store grupper. Den gyldne procent boede mere spredt i 1985 Der er meget, der tyder på, at koncentrationen af den gyldne procent i enkelte kommuner er blevet større set over en årrække. En måde at vise det på er ved at se på top og bund 15 i Det er vist i tabel 3. En nærmere sammenligning af tabel 2 og tabel 3 viser bl.a. at: Der optræder en række af de samme kommuner på top 15 listen både i 1985 og i Eksempelvis er der ingen forskel på top tre kommunerne, hvor Gentofte, Rudersdal og Hørsholm ligger med den største andel af den gyldne procent i både 1985 og Derudover er også en række andre kommuner omkring hovedstaden gengangere på top 15 i både 1985 og

5 I top 15 listen i 1985 optræder der dog ikke alene københavnske omegnskommuner, ligesom det er tilfældet i Således finder man både Lemvig og Herning på top 15 listen i Der er mindre spredning fra top til bund i 1985 sammenlignet med I 1985 var den gennemsnitlige andel af personer i den gyldne procent på 3,9 pct. for top 15, og på 0,5 pct. i bund 15. I 2010 er gennemsnittet for toppen vokset til 4,9 pct. mens det for bund 15 er faldet til 0,4. Samtidig havde de kommuner med den mindste andel af den gyldne procent en andel på 0,5 pct. i I 2010 har en række kommuner helt ned til en andel af den gyldne procent på 0,3 pct. Der er altså en stigende forskel på top og bund kommunerne. Endelig ses det, at i 1985 var København den kommune med den laveste andel af den gyldne procent. I 2010 er København helt væk fra bund 15 listen. Tabel. Top og bund 15 kommuner med den største andel blandt den gyldne procent, 1985 Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Hørsholm 7,5 København 0,5 Rudersdal 6,0 Rødovre 0,5 Gentofte 5,0 Guldborgsund 0,5 Lyngby-Taarbæk 3,1 Hvidovre 0,5 Furesø 2,6 Lolland 0,5 Dragør 2,4 Norddjurs 0,5 Allerød 2,3 Langeland 0,5 Fredensborg 1,8 Assens 0,5 Hillerød 1,6 Ishøj 0,5 Greve 1,6 Vordingborg 0,6 Frederiksberg 1,5 Brøndby 0,6 Gribskov 1,5 Odsherred 0,6 Lemvig 1,3 Tårnby 0,6 Solrød 1,3 Nyborg 0,6 Herning 1,3 Albertslund 0,6 Top 15 i alt 3,9 Bund 15 0,5 Hele landet 1,0 Hele landet 1,0 Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. Kommunerne i 1985 er slået sammen, så de svarer til kommuneinddelingen fra efter kommunalreformen. I figur 2 er koncentrationen af den gyldne procent i 1985 vist på et danmarkskort. Ligesom i figur 1 ovenfor er de kommuner, hvor den gyldne procent er overrepræsenteret, vist med den mørkeste farve. Af figuren ses det, at i 1985 var der 25 kommuner, hvor den gyldne procent var overrepræsenteret. Det tal er altså faldet til 19 i Samtidig optrådte 6 jyske kommuner blandt de kommuner med en overrepræsentation af den gyldne procent i Det er faldet til 2 i I 1985 var den gyldne procent overrepræsenteret i Lemvig, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Esbjerg og Silkeborg. I 2010 er det kun i Esbjerg og Århus, at den gyldne procent er overrepræsenteret uden for Sjælland. 5

6 Figur 1. Danmarkskort over den gyldne procent, 1985 Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. På kortet er de kommuner med en overrepræsentation af den gyldne procent (dvs. en andel større end 1 pct.) vist med den mørkeste farve. De resterende kommuner er opdelt i 3 lige store grupper. Kommunerne i 1985 er slået sammen så de svarer til kommuneinddelingen fra efter kommunalreformen. Den gyldne procent flytter til Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og Århus En anden måde at vise den stigende polarisering på er ved at se direkte på udviklingen i den gyldne procent i de 15 kommuner, der lå hhv. i top og bund i En sådan opgørelse afslører, at mens 12 ud af de 15 kommuner med den største andel af den gyldne procent i 2010 har haft en stigende andel af indbyggere i den gyldne procent, så har samtlige af de 15 kommuner med den laveste andel haft en faldende andel af den gyldne procent siden For de 15 kommuner med den største andel af den gyldne procent i 2010 har stigningen fra som gennemsnit været på 1,1 pct. point. For de 15 kommuner med den laveste andel af den gyldne procent i 2010 har der i gennemsnit været et fald på 0,2 pct. point. Det er vist i tabel 4. 6

7 Tabel 4. Top og bund 15 kommuner i 2010, ændring i andel i den gyldne procent Top 15 kommuner Pct. point Bund 15 kommuner Pct. point Gentofte 3,2 Albertslund -0,3 Hørsholm -0,4 Rødovre -0,2 Rudersdal 1,0 Ishøj -0,2 Lyngby-Taarbæk 0,6 Langeland -0,2 Dragør 0,5 Halsnæs -0,4 Furesø 0,2 Odsherred -0,2 Allerød 0,2 Brøndby -0,2 Fredensborg 0,3 Guldborgsund -0,1 Frederiksberg 0,4 Lolland -0,1 Solrød 0,4 Vordingborg -0,1 Roskilde 0,3 Hvidovre -0,1 Hillerød -0,2 Kalundborg -0,2 Helsingør 0,1 Tårnby -0,1 Greve -0,3 Høje-Taastrup -0,3 Lejre 0,1 Vesthimmerlands -0,2 Top 15 i alt 1,1 Bund 15 i alt -0,2 Hele Danmark 0,0 Hele Danmark 0,0 Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. Kommunerne i 1985 er slået sammen, så de svarer til kommuneinddelingen fra efter kommunalreformen. I figur 3 er udviklingen i de enkelte kommuners andel af den gyldne procent illustreret på et Danmarkskort. På kortet er de mørkeste kommuner de kommuner, hvor andelen er steget med mere end 0,15 pct. point. De lyseste kommuner er de kommuner, hvor andelen er faldet med mere end 0,15 pct. point, og de resterende kommuner er der, hvor andelen er stort set uændret (dvs. en ændring på mellem - 0,15 til 0,15 pct. point). Figuren afslører, at tre områder har oplevet stigninger i den gyldne procent. Det er hovedstadsområdet, trekantsområdet samt Århus. Samtidig ses det også af figuren, at en række vestsjællandske kommuner har oplevet et fald i andelen af indbyggere, som er i den gyldne procent. 7

8 Figur 3. Ændringer i andel som er i den gyldne procent, Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. Kommunerne i 1985 er slået sammen, så de svarer til kommuneinddelingen fra efter kommunalreformen. I figuren dækker Uændret over kommuner, hvor andelen af indbyggere, som tilhører den gyldne procent, er ændret mellem -0,15 til 0,15 pct. point. Fald dækker over kommuner, hvor faldet har været større end - 0,15 pct. point, og stigning over kommuner, hvor stigningen har været over 0,15 pct. point. 8

9 Bilag. Oversigt over den gyldne procent i kommunerne Forskel Pct. Pct. Pct. point Gentofte 5,0 8,1 3,2 Hørsholm 7,5 7,0-0,4 Rudersdal 6,0 7,0 1,0 Lyngby-Taarbæk 3,1 3,7 0,6 Dragør 2,4 2,8 0,5 Furesø 2,6 2,8 0,2 Allerød 2,3 2,5 0,2 Fredensborg 1,8 2,1 0,3 Frederiksberg 1,5 1,9 0,4 Solrød 1,3 1,7 0,4 Roskilde 1,1 1,4 0,3 Hillerød 1,6 1,4-0,2 Helsingør 1,2 1,3 0,1 Greve 1,6 1,2-0,3 Lejre 1,1 1,2 0,1 Gladsaxe 1,0 1,1 0,1 Århus 0,9 1,0 0,2 Gribskov 1,5 1,0-0,5 Esbjerg 1,0 1,0 0,0 Kolding 0,8 1,0 0,2 Skanderborg 0,8 1,0 0,2 Egedal 1,2 1,0-0,2 Middelfart 0,6 1,0 0,3 Vallensbæk 1,1 0,9-0,2 Vejle 0,8 0,9 0,2 Lemvig 1,3 0,9-0,4 Ringkøbing-Skjern 1,0 0,9-0,1 Holstebro 1,0 0,9-0,1 Silkeborg 1,0 0,9-0,2 Sønderborg 0,8 0,8 0,0 Herning 1,3 0,8-0,5 Svendborg 0,8 0,8 0,0 Odder 0,9 0,8-0,1 Viborg 0,8 0,8 0,0 Ballerup 0,7 0,8 0,1 Stevns 1,2 0,8-0,4 Thisted 0,9 0,8-0,1 København 0,5 0,8 0,3 Varde 0,7 0,8 0,1 Holbæk 0,8 0,7-0,1 Vejen 0,6 0,7 0,2 Struer 0,8 0,7-0,1 Syddjurs 0,9 0,7-0,2 Frederikshavn 0,8 0,7-0,1 Aalborg 0,8 0,7-0,1 Favrskov 0,8 0,7 0,0 Odense 0,8 0,7 0,0 Ikast-Brande 1,2 0,7-0,5 Hedensted 0,7 0,7 0,0 Frederikssund 1,0 0,7-0,3 Morsø 0,7 0,7 0,0 Glostrup 0,7 0,7 0,0 9

10 Billund 0,8 0,7-0,1 Køge 0,9 0,7-0,3 Horsens 0,7 0,7 0,0 Rebild 0,9 0,7-0,3 Aabenraa 0,9 0,6-0,3 Kerteminde 0,7 0,6-0,1 Hjørring 1,0 0,6-0,4 Haderslev 0,7 0,6-0,1 Herlev 0,8 0,6-0,1 Jammerbugt 0,6 0,6 0,0 Ringsted 0,9 0,6-0,3 Fredericia 0,7 0,6-0,1 Mariagerfjord 0,8 0,6-0,2 Sorø 0,7 0,6-0,1 Assens 0,5 0,6 0,0 Randers 0,7 0,5-0,2 Nordfyns 0,6 0,5-0,1 Faaborg-Midtfyn 0,7 0,5-0,2 Faxe 0,7 0,5-0,1 Nyborg 0,6 0,5-0,1 Brønderslev 0,6 0,5-0,1 Norddjurs 0,5 0,5 0,0 Bornholm 0,9 0,5-0,4 Tønder 0,7 0,5-0,2 Næstved 0,8 0,5-0,3 Skive 0,7 0,5-0,2 Slagelse 0,7 0,5-0,2 Vesthimmerlands 0,7 0,5-0,2 Høje-Taastrup 0,8 0,5-0,3 Tårnby 0,6 0,5-0,1 Kalundborg 0,6 0,5-0,2 Hvidovre 0,5 0,4-0,1 Vordingborg 0,6 0,4-0,1 Lolland 0,5 0,4-0,1 Guldborgsund 0,5 0,4-0,1 Brøndby 0,6 0,4-0,2 Odsherred 0,6 0,4-0,2 Halsnæs 0,7 0,3-0,4 Langeland 0,5 0,3-0,2 Ishøj 0,5 0,3-0,2 Rødovre 0,5 0,3-0,2 Albertslund 0,6 0,3-0,3 Anm.: Se definition af den gyldne procent i boks 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er ikke med pga. for få observationer. Kommunerne i 1985 er slået sammen, så de svarer til kommuneinddelingen fra efter kommunalreformen. 10