ART NOUVEAU, JUGENDSTIL OG SKØNVIRKE

Transkript

1 ART NOUVEAU, JUGENDSTIL OG SKØNVIRKE Af Hanne, Leif og Rasmus Erhvervsakademi Dania, Skive Multimediedesignere, 1. semester

2 Indhold De tre stile... 2 Skønvirke... 2 Håndarbejde... 2 Jugendstil... 3 Art nouveau... 5 Stilens oprindelse og historien bag... 6 Arkitektur og arkitektoniske stile... 9 Victor Horta... 9 Antoni Gaudí Victor Horta Henry van de Velde Josef Hoffmann Design og kunst Farve pallette Gustav Klimt farve palletten Typografi Bog Tidsskrift Symbolet Emballage Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Grafik Coca Cola Carlsberg Plakater Typisk fransk plakat Tuborg plakaten Den kendte danske plakat Moden LITTERATURLISTE S i d e

3 De tre stile SKREVET AF RASMUS Skønvirke 1 Omring 1900 Stilen var inspireret af ældre dansk kunsthåndværk såsom træudskæringer, hedebosyning og lertøj og gled derved ofte sammen med nationalromantikken. De internationale, ofte japansk inspirerede impulser kom især til udtryk i en fornyelse af ornamentik og teknik, hvor vilde blomster, insekter og havets flora og fauna var af kunstnerens interesse for kunsthåndværket i modsætning til den industrielle masseproduktion. Kunstnerkeramikken blomstrede, og arkitektur eksperimenterede med møbler. Skønvirke førte til en fornyelse og international anerkendelse også af kunstindustrien med bl.a. Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndahl spisestel og Georg Jensen Sølvsmedie. Skønvirkestilens førende navn er Thorvald Bindesbøll, der arbejdede i alle materialer og teknikker; et hovedmonument er Københavns Rådhus, der byggedes og indrettedes med møbler og andet inventar af Martin Nyrop. Håndarbejde På Jenny la Cours ( ) væveskole på Askov Højskole og på Dansk Husflidsselskabs Vævestuen i København, oprettet 1913, vævede man med inspiration fra nordiske og navnlig danske bondevævninger. Knipling, filering og hedebosyning blev taget op igen, og til bl.a. broderi leverede Clara Wævers broderiforretningen ( ) mønstre. Billedvævning genoplivedes med Kristian Møhls ( ) naturalistiske og mytiske tegninger til Mette Vestergaards ( ) vævninger. Med udgangspunkt i sine illustrationer til Adam Fabricius ( ) Illustreret Danmarkshistorie ( ) udførte Lorenz Frølich forlæg til en serie gobeliner til Københavns Rådhus, vævet under ledelse af Dagmar Olrik, mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. folkemotiver til Christiansborg Slot ( ) vævedes af Kristiane Konstantin- Hansen ( ), Johanne Bindesbøll ( ) og Georgia Skovgaard ( _og_perioder/sk%c3%b8nvirke 2 S i d e

4 1973). Mere jugendpræget var Joh. Jacobsen ( ) Skolen for Kunstvæveri i Skærbæk ( ). Jugendstil 2 Jugendstil, stilart inden for kunst og kunsthåndværk, arkitektur og interiørkunst, der var fremherskende ca som en tysk parallel til fransk art nouveau. I Italien kaldes stilen liberty eller stile floreale, i Danmark betegnes fænomenet skønvirke, der dog både stilisk og i udfoldelsesområder adskiller sig væsentligt fra sine europæiske sidestykker. Stilen fik sit navn efter tidsskriftet Jugend, der udkom i München München blev sammen med Berlin, Weimar og Damstadt de vigtigste centre for stilens udbredelse, og den viser betydelige variationer i de fire byer. I modsætning til art nouveau er jugendstilens form- og ornamentverden nok inspireret af flora og fauna, men naturelementerne integreres i en mere stiliseret form og kombineres med lineære og geometriske strukturer, der har lighed med klassicismens formsprog. Stilen opstod i kunstnerkredse som var kritiske over for det etablerede kunstliv; den var en rektion mod fin de siècle-tidens stilefterligninger og havde rod i den engelske Arts and Crafts-bevægelse og dens kamp for det gode håndværk og frygt for standardisering og masseproduktion. Med jugendstilen søgte man at skabe helheder i ting, rum og bygninger, og den karakteriseres af afbalancerede asymmetriske, flydende forløb. Man manifesterede sig i den nye udstillingssammenslutninger og via grafisk nyskabende tidsskrifter, i München foruden Jugend også det satiriske Simplicissimus (1896), i Berlin Pan (1895) og Die Insel (1899). I form og indhold var tidsskrifterne inspireret af engelske forbilleder som The Studio og The Yellow Book. I Østrig dannedes 1897 kunstnersammenslutningen Wiener-Sezession, ledet af bl.a. maleren Gustav Klimt og arkitekten Joseph Maria Olbrich. En parallel til jugendstilen udvikledes i secessionsstilen, der havde talerør i tidsskriftet Ver Sacrum (1898). Foruden Olbrich blev jugendstilens ledende arkitekter Josef Hoffmann og Otto Wagner; sidstnævnte skabte bl.a. en ny samhørighed mellem funktion og dekoration i sine stationsbygninger af støbejern og glas fra 1890 erne til Wiens Stadtbahn. 2 gendstil?highlight=jugendstil 3 S i d e

5 Wienerarkitekterne havde tidligt gode kontakter til Storbritannien, hvor påvirkningerne især kom fra den skotske arkitekt C.R. Charles Rennie Mackintosh. Arkitekten Adolf Loos, der gik ind for udekoreret arkitektur, formidlede idéer fra samtidige amerikanske arkitekter som Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright; Sullivans ornamentik prægede bl.a. den svenske arkitekt Ferdinand Boberg. I Prag ses tendenser beslægtet med Wienerstilen i bl.a. Jan Koteras ( ) bygninger. Tiens ideal var den alsidige kunstner, der beherskede både fri og dekorativ kunst, som fx arkitekten Richard Riemersschmied ( ), der tegnede teatret Kammerspiele i München med alt inventar og desuden sølvtøj og keramik, billedhuggeren Hermann Borist, der også tegnede møbler og tekstiler, August Endell med facadedekorationer og møbler og endelig Peter Behrens, der var aktiv i både München, Berlin og Darmstadt som arkitekt, grafiker og designer af møbler, kunsthåndværk m.m. I München opstod en særegen stil blandt malere som Franz von Stuck, Leo Putz ( ) og Carl Strathmann ( ), hvis motiver kredsede om antikke romerske symboler og stærkt erotiserende femme fatale-skildringer. Perioden var en storhedstid for grafik, plakat- og bogkunst med navne som Max Klinger, Thomas Theodor Heine, Bruno Paul, Heinrich Vogeler, og nordmanden Olaf Gulbransson. I Østrig var det bl.a. Koloman Moser og Oskar Kokoschka, der arbejdede for Wiener Werkstätte, dannet 1903 af Hoffmann og Olbrich. Dette værksted udviklede sig til periodens mest ekslusive producent af møbler og kunsthåndværk. I Tyskland kom eksklusivt glaskunst fra Lötz hytte i Bøhmen og fra Karl Köpping ( ), der formede sarte, farvede glas som blomster. Organisk inspirerede former kendetegner også arbejder i glas af Louis Comfort Tiffany i USA. I Darmstadt opstod en helt ny bydel, kunstnerkolonien Mathildenhöhe under medvirken af bl.a. Peter Behrens, Olbrich og Hans Christensen ( ). Blandt de danske repræsentanter for jugendstilen var Anton Rosen, Johan Rohde, Thorvald Bindesbøll, Georg Jensen, Jens Ferdinand Willumsen og Jens Lund. 4 S i d e

6 Art nouveau 3 Art nouveau, (fr. ny kunst ), stilretning, der var fremherskende inden for kunsthåndværk og arkitektur i Frankrig og Belgien ca Betegnelsen art nouveau bruges fejlagtigt om periodens stil generelt i hele den vestlige verden. Navnet stammer fra kunsthandleren Siegfried Bings galleri Maison de l Art Nouveau i Paris og tidsskriftet L Art Nouveau Bing, som han udgav i Som reaktion på historicismen og stærkt inspireret af japansk kunst skabtes et nyt formsprog, hvor en todimensional, bølgende og bevægende linjeornamentik, baseret på planteformler, var fremherskende, samtidig med at der opstod en ny interesse for luftens og havets dyr. Et af målene for art nouveau var gennem et samarbejde mellem kunst og kunsthåndværk at højne den dekorative kunst som modvægt mod industrialiseringen af kunsthåndværket. Tilsvarende bestræbelser ved udfoldet i Storbritannien med Arts and Crafts Movement, i Tyskland og andre lande med jugendstilen, i Danmark skønvirke. Den nye stil udfoldede sig især inden for interiørkunsten, kunsthåndværket og kunstindustrien. En påvirkning fra rokokoens formsprog fornemmes i interiør og møbler, med asymmetri i ornamenter og felter. På verdensudstillingen i Paris 1900 demonstrerede Frankrig sin styrke på dette område. I Belgien er art nouveau repræsenteret af bl.a. Victor Horta og Henry van de Velde, hvis arkitektur og indretning ned til mindste detalje blev formgivet af dem selv. Inden for glaskunsten skabte Émile Gallé bemærkelsesværdige arbejder i overfangsteknik, og inden for keramikken førte eksperimenter med glasurer til nyskabelser, der påvirkede udviklingen i bl.a. Danmark. Den ornamentale stil kom foruden i grafik og tekstilkunst til fuld udfoldelse inden for metalkunsten med balustrader og gelændere, og den nåede med bl.a. René Laligues smykker et raffinement, som tidens mode også tilstræbte. 3 _og_perioder/art_nouveau?highlight=art%20nouveau 5 S i d e

7 Stilens oprindelse og historien bag SKREVET AF HANNE I denne stilperiode reagerede man imod den bølge af masseproducerede kunstgenstande, som fulgte i kølvandet på industrialiseringen, man ønskede at genoplive de gode gamle håndværksteknikker og brugte de gode materialer for få en bedre kvalitet. Stilens forskellige aspekter varierede, delvis afhængig af geografisk område og delvis over tid, men der var også generelle lighedstræk på tværs af skillelinjerne, generelt hentede stilarten inspiration fra naturens flora og fauna med bølgende og bevægende former et dynamisk design, hvor den enkelte genstand smelter sammen med de organiske former. Planter, der er snoet og slynget enkelt og stilrent rundt om et sølvbæger eller en sølvske, hvis skaft er en plantestængel, er meget typiske for denne stilperiode. I Tyskland hvor stilen kaldes Jugend var stilen mere stiliseret. Stilarten var stærkt inspireret af japansk kunst. Stilarten udsprang af Arts & Crafts, som opstod omkring 1850 i England flyttede til Frankrig og Belgien under navnet Art Nouveau og Tyskland under betegnelsen Jugend omkring 1880 og fandt senere til Danmark som Skønvirke. Under stilarten Art Nouveau hørte også Catalansk modernisme, som var centreret omkring Barcelona i Spanien, denne startede som et forsøg på at løfte kulturen i Catalonien op på højde med resten af Europa. Herudover skal også nævnes Glasgow School i Skotland og Vienna Secession, hvor stilen både i Glasgow og Wien blev opkaldt efter en forening af/for kunstnere. Stilperioden strækker sig over ca. 20 år og slutter af omkring 1. Verdenskrig igen lidt senere i Danmark. Denne tidsperiode kom historisk set efter en omtumlet periode med Enevældens ophør i Danmark i 1848, revolutionen i Frankrig, 1871, Krimkrigen samt Preussens krige først mod Danmark, derefter internt, hvor hele det tyske rige blev samlet og i 1870 mod Frankrig. Tidsperioden blev en fredelig, stabil vækstperiode med udvikling og store opfindelser glødelampen blev for eksempel opfundet af Edison i Perioden betød store ændringer i det danske samfund, forandringer som var begyndt langt tidligere slog nu igennem i de fleste danskeres normale liv, den faldende dødelighed gav en øget befolkningstilvækst og levevilkårene blev generelt forbedret. 6 S i d e

8 Bedre ernæring, hygiejne og medicinske fremskridt øgede folks levealder. Folk blev mere mobile, mange flyttede fra land til by, i forsøget på at skabe sig et bedre liv. Der skete også en stor udvandring fra hele Europa til Amerika i denne periode. Der var et opbrud i forhold til gamle forestillinger og en udvanding af de traditionsbestemte kulturer. Standssamfundet blev formelt afskaffet i 1849, og de nedarvede skel mellem stænderne forvandledes til en social lagdeling efter besiddelse af ejendom og lønindkomst. Bondestanden blev opdelt i gårdmænd, husmænd og daglejere, og i byerne blev arbejdsgiver- og lønmodtagerrelationer etableret. Kvinder begyndte at kæmpe for deres politiske rettigheder og i denne periode kommer kvinderne ud på arbejdsmarkedet ikke mindst inden for servicefagene. I Europa er det de store samlede monarkier som Østrig-Ungarn og Det tyske rige der tegnede det politiske billede, der var stor rivalisering mellem de europæiske stater og stor nationalisme prægede de enkelte lande der var politisk uro. Det danske samfund organiseredes i stigende grad, de politiske partier Venstre og Socialdemokratiet opstod i 1870 erne den enkelte tog stilling til deres eget ståsted. Det er også i denne periode at andelsbevægelsen med andelsmejerier og -slagterier opstod og arbejderne samles i fagforeninger. Stiftelsen af Dansk Industri fandt sted i 1896 og LO i Det enkelte mennesket kom i centrum. 4 Det er ikke Gud, der har skabt mennesket men mennesket, der har skabt Gud. den tyske filosof Ludwig Andreas von Feuerbach S i d e

9 Et af målene for Art Nouveau var gennem et samarbejde mellem kunst og kunsthåndværk at højne den dekorative kunst som modvægt mod industrialiseringen af kunsthåndværket. 5 Blandt de betydeligste kunstnere inden for Art Nouveau hørte plakatkunstneren Alphonse Mucha, tegneren og illustratoren Aubrey Beardsley, maleren Gustav Klimt og arkitekterne Victor Horta, Henry van de Velde, Hector Guimard og Charles Rennie Mackintosh. Inden for den Catalanske modernisme var den mest kendte eksponent for stilen arkitekten Antoni Gaudí, mens sølvsmed Georg Jensen, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, malerne og formgiverne Johan Rohde og Harald Slott-Møller, formgiver Thorvald Bindesbøll og arkitekterne Anton Rosen og Martin Nyrop var blandt de betydeligste skønvirkekunstnere i Danmark _og_perioder/art_nouveau S i d e

10 Arkitektur og arkitektoniske stile SKREVET AF RASMUS 7 Karakteristika ved stilene: Arkitekturen er præget af en dynamisk og plastisk behandling af bygningskroppen. Bygningsdelene har en glidende rytme, og ofte mange afrundinger af bygningspartierne. En forkærlighed for asymmetri, det være sig i fordeling af bygningsmassen eller ved placering af arkitektoniske elementer. Karakteristisk for linjeføringen er de buede linjer, enten slanke kurver eller skarpe buer. Meget af stilens ornamentale formsprog har sit udgangspunkt i naturen og dens formverden, enten det er i naturalistiske former eller i mere abstrakt udformning. Victor Horta 8 Victor Horta, belgisk arkitekt, der var en af de fremmeste art nouveau-arkitekter, begyndte sin karierre som arkitekt med klassicistiske villaer. Hans første større bygning, Hôtel Tassel i Bruxelles ( ), var med sine karakteristiske kurvede linjer et af de tidligste eksempler på art nouveau på kontinentet, men indeholdt også nygotiske elementer. Victor Hortas hovedværker er hans eget hus (1898) og Maison du Peuple ( , nedrevet 1965), begge i Bruxelles. Sidstnævnte var den første bygning i Belgien med udstrakt brug af glas og jern i facaden. I auditoriet var jernkonstruktionen både bærende og dekorativ. Efter 1900 forenklede han sin stil og gjorde mindre brug af dekoration og den fritlagte jernkonstruktion. I 1912 blev Victor Horta leder af Adadémie des beaux-arts i Bruxelles og vendte herefter tilbage til en klassicistisk stil, _belgiske/victor_horta 9 S i d e

11 dog i en forenklet og uudsmykket udgave. Victor Hortas sidste bygning er hovedbanegården i Bruxelles, som han påbegyndte umiddelbart før 2. verdenskrigs udbrud. Til højre ser du et billede fra Hôtel Tassel i Bruxelles. Interiøret, her trapperummet, beherskes af den dekorative stils ornamentale og stiliserede planteformer. Antoni Gaudí 9 Antoni Gaudí ( ) var en spansk (catalansk) arkitekt, den førende omkring 1900, selvom Antoni Gaudís arkitektur var stærkt individuel, indgik den i det nationale og kulturelle opsving med centrum i Barcelona, der satte ind fra 1870 erne. Ud over den catalanske bevægelse havde stifter af Viollet-le-Duc, John Ruskin og Richard Wagner betydning for Gaudís delvis modstidende ønsker om at genopvække den nationale arkitektur og skabe helt nye udtryksformer. Stilisk kan Gaudís brug af organiske former, især efter 1900, minde om den lidt tidligere art nouveau-arkitektur, fx Victor Hortas bygninger. Atoni Gaudís bygninger ligger alle i eller omkring Barcelona. Et første hovedværk er Casa Vicens ( ), halvt maurisk, halvt gotisk med mørke mursten og stærktfarvede fliser. Allerede her brugte Gaudí det catalanske hvælv, hvis buer dannes af udkragende teglsten. Hvælvet blev et centralt træk i hans arkitektur og nåede sin mest delikate form i skolen knyttet til Sagrada Família (1909) (se billedet til højre). Opførslen af kirken Sagrada Família overtog Gaudí fra arkitekten Francesc de Paula de Villar i Det blev bevidst et projekt med en tidsrytme som de store middelalderlige katedraler, hvis opførelse strakte sig over generationer; så sent som i 1925 gav han kirkens hoveddel, skibet, en ny udformning. Først opførtes krypten efter Villars nygotiske projekt. I 1890 erne fulgte den ene af tværskibets mure og en mægtig portal med rige og delvis abstrakte figurer, 9 e_mm./antoni_gaud%c3%ad_i_cornet 10 S i d e

12 hvorover fire tårne rejser sig. De fuldførtes først efter Gaudís død og prydes af farvestrålende mosaikker; deres former synes inspireret af primitive afrikanske lerhytter. Opførelsen af kirken pågår stadig i roligt tempo. I 2010 blev Sagrada Família indviet af pave Benedikt 16. Byggeriet ventes at være fuldendt i For tekstilfabrikanten Eusebio Güell opførte Gaudí flere af sine vigtige bygninger. Ligesom Casa Vicens er palæet Palau Güell ( ) (se billedet til venstre) bygget op omkring et centralt rum, der går gennem flere etager og får lys fra et kuppelformet spir. På taget danner spiret og de talrige skorstene abstrakte former, beklædt med forvitret sandsten, fliser, glas eller glaseret tegl. I 1891 begyndte opførelsen af Colonia Güell, en haveby, hvor Gaudí tegnede kapellet (1908) anlagdes parken Park Güell, hvor Gaudí for første gang brugte de bugtede, bølgende former, der også præger etageejendommene Casa Batlló ( ) og Casa Milá ( ). Med deres fantastiske, nærmest surrealistiske former fandt Antoni Gaudís bygninger ikke megen anerkendelse hos eftertidens funktionalistiske arkitekter. Men fra ca er hans arkitektur blevet stadig højere værdsat. Antoni Gaudí er en af Jugendstilens (Catalansk Modernisme) arkitekturs store navne. Fællestrækkene for Jugendstilen anses som udspring fra Gaudís arkitektur. Victor Horta 10 Victor Horta, belgisk arkitekt, der var en af de fremmeste art nouveau-arkitekter, begyndte sin karierre som arkitekt med klassicistiske villaer. Hans første større bygning, Hôtel Tassel i Bruxelles ( ), var med sine karakteristiske kurvede linjer et af de tidligste eksempler på art nouveau på kontinentet, men indeholdt også nygotiske elementer _belgiske/victor_horta 11 S i d e

13 Victor Hortas hovedværker er hans eget hus (1898) og Maison du Peuple ( , nedrevet 1965), begge i Bruxelles. Sidstnævnte var den første bygning i Belgien med udstrakt brug af glas og jern i facaden. I auditoriet var jernkonstruktionen både bærende og dekorativ. Efter 1900 forenklede han sin stil og gjorde mindre brug af dekoration og den fritlagte jernkonstruktion. I 1912 blev Victor Horta leder af Adadémie des beaux-arts i Bruxelles og vendte herefter tilbage til en klassicistisk stil, dog i en forenklet og uudsmykket udgave. Victor Hortas sidste bygning er hovedbanegården i Bruxelles, som han påbegyndte umiddelbart før 2. verdenskrigs udbrud. Til højre ser du et billede fra Hôtel Tassel i Bruxelles. Interiøret, her trapperummet, beherskes af den dekorative stils ornamentale og stiliserede planteformer. Henry van de Velde 11 Henry van de Velde, , var belgisk arkitekt og formgiver; uddannet maler i Antwerpen og Paris. I 1889 blev van de Velde medlem af kunstnersammenslutningen Les Vingts. Inspireret af William Morris og Arts and Crafts-movement begyndte han ca at beskæftige sig med arkitektur og design. Hans værker præges af en abstrakt, dynamisk linjeføring, og han fremstod snart som en førende skikkelse inden for art nouveau. Henry van de Velde var en alsidig kunstner og gjorde sig også bemærket med møbeldesign, tapetmønstre, plakater og inden for typografi. Af bygninger kan nævnes hans egen villa (1895, Uccle), kunst- ( ) og kunsthåndværkerskolen ( ), begge i Weimar, Werbundteatret (1914, Köln) samt det senere og mere modernistiske Kröller-Müller-museum ( , Otterlo) elgiske/henry_van_de_velde?highlight=henry%20van%20de%20velde 12 S i d e

14 Josef Hoffmann 12 Den Østrigske arkitekt Josef Hofmann var en central person i Wiens kulturliv omkring 1900; han var bl.a. med til at oprette Wiener Sezession (Vienna Secession) i 1897 og Wiener Werkstätte i 1903 og så var han kunstnerisk leder indtil Han blev i løbet af Vienna Secession valgt, til at bygge en koloni af villaer på bakkerne ved Hohe Warte i Wien. Hoffmann var en nær ven af hans kunder, og det gav ham chancen for at designe huse, som passede til både hans og hans kunders idealer. Dette var til at for at nå en helhed af begge, både indersiden og facaden af bygningen, eller med Hoffmanns egne ord, 13 to build a house who s exterior is one with the interior. Højrepunkterne i Josef Hoffmanns produktion, hor overenstemmelse mellem overflade, linje og geometriske former spiller en væsentlig rolle, er en gruppe villaer fra opført i Wiens omegn, 14 Sanatorium Purkersdorf ( ) (se billedet til højre) samt 15 Palais Stoclet ( ) i Bruxelles (se billedet nedenfor). Man kan godt sige at Josef Hoffmanns byggestile er udtrapningen af Art Nouveau, og indgangen til Bauhausstilen, idet det ikke flyder med krummelurer og organiske former på samme måde, som det gør med Gaudís arkitektur og_schweiziske/josef_hoffmann jpg 13 S i d e

15 Design og kunst SKREVET AF LEIF Et af målene for Art Nouveau var gennem et samarbejde mellem kunst og kunsthåndværk at forbedre den dekorative kunst som modvægt mod industrialiseringen af kunsthåndværket. Forgangsmændene for denne Art Nouveau kunst var Frankerig, Belgien, Spanien og i Storbritannien med Arts and Crafts Movement, i Tyskland, og andre lande med jugendstilen, i Danmark skønvirke. Den nye stil udfoldede sig især inden for interiørkunsten, kunsthåndværket og kunstindustrien. En påvirkning fra rokokoens formsprog fornemmes i interiører og møbler, med asymmetri i ornamenter og felter. På verdensudstillingen i Paris 1900 demonstrerede Frankrig sin styrke på dette område. 16 Kanapé af udskåret og forgyldt træ, tegnet af den franske maler og designer Georges de Feure ( ). Kanapéen var udstillet på den såkaldte Damesalon på verdensudstillingen i Paris Læs mere I Belgien er art nouveau repræsenteret af bl.a. Victor Horta og Henry van de Velde, hvis arkitektur og indretning ned til mindste detalje blev formgivet af dem selv. Inden for glaskunsten skabte Émile Gallé bemærkelsesværdige arbejder i overfangsteknik, hvor han arbejdede med forskellige farvede glaslag oven på hinanden. Inden for keramikken eksperimenterede med glasurer til nyskabelser, der blandt andet påvirkede udviklingen. Den ornamentale stil kom foruden i grafik og tekstilkunst til fuld udfoldelse inden for metalkunsten med balustrader og gelændere, og den nåede med bl.a. 17 René Laliques smykker et raffinement, som tidens mode også tilstræbte. (Vedhæng) 16 r_og_perioder/art_nouveau?highlight=art%20nouveau S i d e

16 Farve pallette SKREVET AF LEIF Gustav Klimt farve palletten Gustav Klimt farve palette, Art Nouveau (Jugendstil) maler og kunstner af arkitektoniske dekorationer. Farvepaletten ses nedenfor. R G B H E X # # # # # #D0C0A #B0A #A # # # # #C0A #B #A #C0B #F0D #E0C #D0B #FFE #F0E # # # # Farvepletten som ses, bestod af efterårs-lignende farver som var mættede farver, disse farver var gengangere i de fleste Art Nouveau billeder, plakater og litogrammer. 19 Periodens farvepalet var specielt kendetegnet ved mørke brune og kaki farver samt mørke røde, grønne og blå farver derudover brugtes også lyse, dæmpede men mættede farver S i d e

17 Typografi SKREVET AF HANNE 20 En af de mange skrifter, som blev designet i perioden er Arnold Bocklin som blev designet af den tyske skriftdesigner Otto Weisert i 1904, denne dekorative skrifttype har afrundede tegn i et blomstrende design som var karakteristisk for stilperioden. 21 Skriften Akzidens Grotesk blev udgivet af H. Arnold Bocklin Berthold AG i 1896, inspiration til designet stammer fra den type, der blev anvendt i Tyskland på denne tid men er samtidig meget tidløs. 22 Plantin designet i 1913 af F.H. Pierpont til Monotype, Pierpont var inspireret af en skrift fra 1600 tallet, Plantin blev designet for at spare papir og fremstår derfor en smule kondenseres. Akzidens Grotesk 23 Eckmannschrift, designet af Otto Eckmann i 1900 er en flydende jugendstil skrifttype, Eckmann arbejdede i det stærk nationaliserede Tyskland og derfor har skriften en stærk smag af fraktur. Plantin S i d e

18 24 I dag tales der om typiske Art Nouveau skrifttyper som er stiliserede, elegante display designs og ofte inspireret af plakater af Aubrey Beardsley, Alphonse Mucha og Joseph Kaspar Sattler, tre anerkendte kunstnere i tidsperioden. 25 Både Coca-Cola og Fords logo er tegnet over et skriftsnit kaldet Spencirian Script en bestemt skrivestil som blev udviklet og brugt i USA i sidste halvdel af 1800-tallet, en skrivestil som sekretærer og andre blev undervist i at bruge indtil indførelsen af skrivemaskinen, men også skolebørn blev i USA undervist i denne skrivestil. Eckmannschrift Bog 26 Henri van de Veldes tittelblade til Nietzches Also Sprach Zarathustra fra 1908 er et enestående eksempel på Art Nouveau grafisk design, Henri van de Velde var en anerkendt kunstner og arkitekt i denne stilperioden. I bogen forsøgte han at genskabe traditionel kunst og kunsthåndværk, bogen vækker minder om middelalderlig illuminerede manuskripter, Art Nouveau stilen understreges af den varme mættet farve pallette, kapitæler samt mønstre og ornamenter i bogens design. Bogens omslag vidner om ønsket om Caroline Archers m.fl., The Phaidon Archive of Graphic Design, redigeret af Emilia Terragni m.fl., 1. Udgave, Phaidon Press Inc. 2012, ID C S i d e

19 godt håndværk, præget guldtryk og smuk læderindbinding. Betydningen af Nietsches tekst, som allerede var veletableret, hjalp med at udbrede den grafiske stil ud over hele Europa. Tidsskrift 27 Jugendstilens grafiske billede blandede ofte kurvede stilisering med traditionel realisme. Her ses det i en forside på magasinet Jugend, tegnet af Otto Eckmann i 1896, da Art Nouveau spredte sig fra Frankrig til Tyskland fik stilen navnet Jugend stil efter dette magasin. De mættede varme røde farver er også karakteristiske for stilperioden. Ikke kun forsiden, men også inde i magasinet bruges stilen aktivt som det ses her på en side i et nummer fra Symbolet - 28 Copyright symbolet blev først nævnt i 1909 i en revision af US copyright lovgivning. Symbolet var og er stadig et tegn på ophavsret på et værk, som er et resultat af en egen selvstændig kreativ proces og produktet heraf Caroline Archers m.fl., The Phaidon Archive of Graphic Design, redigeret af Emilia Terragni m.fl., 1. Udgave, Phaidon Press Inc. 2012, ID C S i d e

20 Emballage 29 NIVEA Creme blev lanceret i 1911 i en lys gul dåse dekoreret med grønne slyngtråde. De mørke grønne og røde farver samt den lyse gule dåse er helt i tråd med tidsperiodens farve pallette S i d e

21 Grafik SKREVET AF LEIF Coca Cola 30 Coca cola har brugt deres logo lige siden starten af produktionen. Designet har ændret sig lidt hen ad vejen og grafikken blev skiftet fra det blå logo til det som blev hvidmalet direkte på flasken og så til det hvide/røde vi kender i dag på etiketterne til 1902 brugte man ikke etiket, det startede først i 1900 til 1916 hvor man igen fjernede etiketten og genoptog den senere. Carlsberg 31 Carlsberg bliver leverandør til Det Kgl. Danske Hof. Carlsberg pilsner kommer på markedet med Bindesbøls etiket, der siden bliver Carlsbergs varemærke. Før 1904 producerede forhandlerne deres egne etiketter f.eks. i England, fra 1868 til Etiketten til Carlsberg Pilsner, Hof, fra 1904 er den mest berømte. 32 Thorvald Bindesbøll, , dansk arkitekt, kunsthåndværker og designer. 33 Den Gamle Carlsberg Pilsneren etiket fra 1897, tegnet af Thorvald Bindesbøll ser noget anderledes ud en den vi kender i dag S i d e