Emnebegrundelse (Fælles)

Transkript

1 Indhold Emnebegrundelse (Fælles)... 1 Problemformulering (Fælles)... 1 Metodebeskrivelse (Fælles)... 2 Udsatte borgere (Fælles)... 4 Interview (Fælles)... 4 Pension Skejby (Fælles)... 5 Gellerupparken (Fælles)... 5 Samfundet (Anne)... 6 Historie (Anne)... 6 Integration (Pernille)... 8 Differentiering (Pernille) Marginalisering (Pernille) Inklusion (Anne) Social inklusion (Anne) Social eksklusion (Anne) Fordomme og stereotyper (Pernille) Anerkendelse (Anne) Tillid (Pernille) Relationer (Anne) Magt (Pernille) Analyse del 1 (Pernille) Analyse del 2 (Anne) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 1 og Bilag 2 er vedlagt på cd-rom.

2 Emnebegrundelse (Fælles) Inklusion er et centralt begreb i det pædagogiske arbejde, og ikke mindst i samfundet. Der har altid været borgere, som af den ene eller anden grund har været ekskluderet fra samfundet. Igennem årene er det skiftet, hvilke grupper, der har været ekskluderet fra samfundet i og med, at samfundssynet samt det gældende lands lov har en stor betydning denne proces. Før i tiden var fattige ofte ekskluderet fra samfundet, hvilket bistandsloven fik ændret på. I dagens Danmark er de socialt udsatte borgere, de der er i størst risiko for at blive ekskluderet. Inklusion er et område, som er fyldt med dilemmaer. Samfundet har en stor rolle i eksklusionen af udsatte borgere, men samtidig skal samfundet være med til at inkludere disse borgere. Ved at det er samfundet der ekskluderer borgere, er det dilemmafyldt, at det samtidig er samfundet der skal inkludere de mennesker, der er ekskluderet. Fordomme er en barriere i forhold til inklusion, men i vores øjne også en betydende faktor for, hvorfor borgere bliver ekskluderet. I forhold til inklusion og eksklusion er der endvidere mange andre forhold som spiller ind, hvilket vi vil se nærmere på igennem opgaven. Rent politisk bliver både inklusion og integration ofte diskuteret og smelter sammen, da der er mange opfattelser af, hvad begreberne betyder. Der bliver talt meget om, hvilke tiltag der kan gøres for at fremme inklusionen, men økonomi spiller i den forbindelse en stor rolle i forhold til, hvilke tiltag der kan gøres. Vi vil tage i udgangspunkt i, hvordan to forskellige grupper i samfundet, hvor eksklusion er meget udbredt, kan blive inkluderet, de to grupper er henholdsvis kriminelle og indvandrere. Vi har set på, hvordan der bliver arbejdet med inklusion i forhold til de to grupper. Fremme af inklusion i forhold til de to nævnte grupper er en del af det arbejde, man som pædagog forventes at udføre. Problemformulering (Fælles) Hvad er inklusion, og hvordan kan pædagogen arbejde inkluderende med udsatte borgere i pædagogisk praksis? 1

3 Metodebeskrivelse (Fælles) Først og fremmest vil vi beskrive, hvad vi forstår ved begrebet udsatte borgere samt de to grupper, som vi har valgt at sætte fokus på igennem opgaven. Vi har valgt at tage udgangspunkt i kriminelle, som har siddet i fængsel og nu bor på Pension Skejby, samt unge indvandre drenge, som bor i Gellerupparken. Valget er faldet på netop disse to grupper, da de repræsenterer en stor del af de udsatte borgere, som i dag er ekskluderet fra det danske samfund. Derudover har den ene af os arbejdet med unge indvandrere i forbindelse med 3. Praktikperiode, og den anden har arbejdet med kriminelle i sin 3. Praktikperiode, og vi har derfor et naturligt interessefelt indenfor disse områder. Vi har valgt at indsamle empiri for disse to grupper, igennem interviews. Vi har været ude og interviewe henholdsvis en mand, der arbejder i projekt UNGE4UNGE i Gellerupparken og forstanderen fra Pension Skejby. I vores interviews valgte vi at stille åbne spørgsmål (Bilag 3 og Bilag 5) samt at lægge hovedvægten på inklusion og deres måder at arbejde hermed i praksis. Vi bearbejdede interviewene via analyseskemaer (Bilag 4 og Bilag 6), og anvender citater derfra igennem vores opgave. Begge interviews optog vi på en Iphone med diktafon i. Begge interviews er vedlagt som Bilag 1 og Bilag 2 på cd-rom. Herefter vil vi se på samfundet, og på hvilken rolle velfærdsstaten spiller i forbindelse med inklusion og eksklusion. Vi vil kort beskrive, hvilke reformer der er blevet udformet igennem tiden. FN har udviklet en konvention omkring menneskerettigheder, som vi i dette afsnit vil beskrive en del af. Derefter følger integration. Til dette vil vi bruge differentiering og marginalisering, som er vigtige faktorer for at forstå begrebet om integrationen. Vi har valgt at beskrive integration før inklusion, fordi integration er et begreb, som er opstået før inklusionsbegrebet. Derfor er det relevant at have en forståelse for begrebet integration, for bedre at kunne forstå begrebet inklusion. Dernæst vil vi beskrive, hvad inklusion er, og hvorfor det er relevant i forhold til det pædagogiske arbejde. Vi vil se på, hvilke retningslinjer Serviceloven udstikker i forhold til inklusion i det pædagogiske arbejde, og beskrive social inklusion samt socialpædagogikkens arbejde mod at skabe en inkluderende hverdag. Når man taler om inklusion, er det umuligt at komme uden om 2

4 eksklusion. Vi vil derfor beskrive social eksklusion, samt hvilke konsekvenser det kan give at blive/være ekskluderet både ud fra et samfundsmæssigt syn, samt et individualistisk syn. Hernæst vil vi belyse fordomme og stereotyper. Disse to begreber hænger sammen, og har klare tråde til eksklusion. De er en del af inklusionen i og med, at de ofte er en stor del af årsagen til at mennesker bliver ekskluderet. Vi vil beskrive, hvor fordomme oprinder fra, og hvad de to begreber indeholder. Efterfølgende vil vi beskrive begrebet anerkendelse, som en del af pædagogens arbejde med inklusion. Inklusion er som tidligere nævnt en stor del af det pædagogiske arbejde, og derfor er begrebet anerkendelse er uundgåelig del af opgaven. Anerkendelse er en afgørende faktor i det pædagogiske arbejde, da man må anerkende andre mennesker, ligegyldigt hvad. Ved at indtage en anerkendende tilgang til andre mennesker, vil det virke positivt på formålet med at få alle borgere inkluderet i samfundet. Tillid er ligeledes en faktor i det pædagogiske arbejde med inklusion. Tillid styrker båndet mellem mennesker og er en stor del af relationsdannelsen. Tillid er samtidig med til at mindske fordomme, og er derved vigtig i forhold til vores emnevalg. For at inklusionen lykkes, må borgeren indgå i nogle relationer med andre mennesker. Vi vil derfor beskrive 3 forskellige former for relationer. Hjælpe til relationsdannelse er en af pædagogens fornemmeste opgaver, da den er afgørende for inklusionen. Til sidst vil vi belyse magtbegrebet. Magt er ligesom anerkendelse, tillid og relationsdannelse, et vigtigt redskab for det pædagogiske arbejde. Magt er på spil i alle relationer, og kan bl.a. anvendes af borgeren til at fremme sin egen integration. Pædagogen har et stort ansvar i forhold til magt, da det er et redskab, som nemt kan betragtes negativt på trods af, at det er positivt ment. Igennem vores opgave vil vi anvende betegnelsen borgere om de mennesker, som pædagogen arbejder med og betegnelsen mennesker som en generel betegnelse for et enkelt menneske, som ikke nødvendigvis har nogen tilknytning til pædagogisk arbejde. 3

5 Pædagogens arbejde vil vi herefter analysere, og drage de anvendte begreber fra opgaven ind i. Vi vil diskutere den pædagogiske rolle i forhold til disse emner og overvejelser. Vi vil igennem vores analyse kombinere begreberne, da flere af dem understøtter hinanden. Til sidst vil vi konkludere, hvad vi har fundet ud af igennem vores opgave. Her vil vi opsummere hvordan vi mener pædagogen kan arbejde med inklusion i praksis, samt besvare hvad inklusion er i forhold til vores opstillede problemstilling. Til slut vil vi lave en perspektivering til hvordan vi mener man kan arbejde med inklusion i fremtiden, både i forhold til samfundet, samt i forhold til pædagogens arbejde. Udsatte borgere (Fælles) Først vil vi beskrive kriminelle, som vi vælger at se på dem igennem vores opgave. De kriminelle, som vi beskæftiger os med, har begået en kriminalitet, som de er blevet dømt for, og har været i fængsel for at afsone. De er kommet på Pension Skejby på forskellige betingelser, nogle frivilligt andre som en del af en dom. Målet er at de skal udsluses til samfundet og (re)socialiseres. Dernæst vil vi beskrive unge indvandrer drenge fra Gellerupparken, som vi ser på dem i vores opgave. Disse unge drenge er sjældent i nogen form for beskæftigelse, altså arbejde eller skole. Begge deres forældre stammer fra et muslimsk land. De er en del af UNGE4UNGE tilbuddet, fordi de ikke er inkluderet i det danske samfund, og søger de forkerte fællesskaber. De er en del af det parallelsamfund 1 der eksisterer i Gellerupparken, og de er en del af den ballade, der ofte finder sted i forbindelse med Gellerupparken. Interview (Fælles) Vi har besøgt to steder, som begge arbejder med inklusion af udsatte borgere i samfundet. Det ene sted er Pension Skejby og det andet er projekt UNGE4UNGE i Gellerupparken. Vi har bearbejdet vores interviews igennem analyseskemaer, og vil anvende eksempler herfra igennem opgaven. I analyseskemaet for Pension Skejby (Bilag 4) har vi valgt fokuspunkterne inklusion, eksklusion og fordomme. I forhold til analyseskemaet for UNGE4UNGE i Gellerupparken (Bilag 6) har vi fokuseret på inklusion/integration, fordomme, samfundet og relationer. 1 parallelsamfund, det vil sige mini-udgaver af deres hjemland.(ordbog, 2012) 4

6 Pension Skejby (Fælles) I forbindelse med vores undersøgelse af inklusion i det danske samfund, har vi besøgt Pension Skejby og interviewet forstander Hans Jørgen Tholstrup for at høre, hvordan de arbejder med inklusion af de kriminelle, der bor på deres institution. Vi vil anvende vores indsamlede viden herfra til at vise en metode til at arbejde med inklusion på. Hans Jørgen taler flere gange om inklusion, bl.a. siger han: Når man selv føler man er der, hvor man gerne vil være, at man ikke føler konflikt med samfundet, fordi der hvor man er, passer man ind. Tid: (Bilag 4). Pension Skejby er en institution, som ligger i Århus N. Den bygger på et princip omkring plus/minus beboere, hvilket vil sige, at der bor kriminelle, der har været fængslet, og dermed har en dom (plusbeboere), som skal udsluses til samfundet igen. Sammen med disse bor der mennesker, som ikke har nogen dom (minusbeboere), men som bor der frivilligt. På denne måde er målet, at de kriminelle bliver resocialiseret tilbage i samfundet ved at omgås et udsnit af de mennesker, der bor i samfundet uden en kriminel baggrund. Ved at det ikke udelukkende er kriminelle, der bor sammen, vil fokus være på mange andre ting end den kriminelle baggrund, som plusbeboerne har til fælles, og derfor hurtigt kan blive omdrejningspunktet for samvær. Disse grundlæggende pædagogiske principper omkring beboerindflydelse, plus/minus modellen og udtynding, samt strukturen omkring basisgrupper har overlevet 70 erne, 80 erne og 90 erne, og står endnu som grundpiller i pensionens pædagogik. Udmøntningen af principperne har dog med tiden gennemgået en udvikling og haft forskellige udformninger - i samspil med udviklingen i det øvrige samfund. Udviklingsprocessen fortsætter og "Skejby" bliver - som andre levende organismer - ikke færdig. (Skejby) Gellerupparken (Fælles) Udover vores besøg på Pension Skejby har vi også besøgt Wamid Hassan, som er koordinator ved projekt UNGE4UNGE i Gellerupparken. Vi har ligeledes talt med ham om, hvordan der arbejdes med inklusion i Gellerupparken. Vi vil anvende den viden, vi har indsamlet i dette interview til at vise en anden måde at arbejde med inklusion på, samt en anden målgruppe for arbejdet, end de tidligere beskrevne kriminelle. Wamid udtaler bl.a. omkring arbejdet med inklusion: Inklusion er rummelighed. Der skal være plads til alle, en fælles platform. Tid: (Bilag 6). 5

7 UNGE4UNGE er et kriminalpræventivt netværk, der består af unge i aldersgruppen år, der stræber efter at forebygge kriminalitet blandt unge i Aarhus Vest UNGE4UNGEs målgruppe er børn og unge i alderen 8-15 år. Vi er overbevist om, at værdier og normer opstår i kammeratskaber blandt jævnaldrende og derfor gør vi vores for at vise og bevise at god opførsel betaler sig. (UNGE4UNGE, 2012) Samfundet (Anne) For at forstå begrebet inklusion, må man se på hvordan samfundet fungerer, og hvilke systemer der gør sig gældende. I dette afsnit vil vi starte med en kort beskrivelse af historien omkring velfærdsstaten, og hvordan den har udviklet sig. Vi vil også beskrive, hvordan den fungerer i dag, og hvilken rolle den spiller i forbindelse med inklusion. Historie (Anne) Til grund for velfærdsstaten ligger der flere reformer. I 1700-tallet kom den sociale reform som gik ud på..en sammenhæng mellem social stabilitet og forbedrede sociale vilkår, og en sammenhæng mellem forbedrede levevilkår og fastholdelse af arbejdskraften. (Hansen, 2006, s. 167) Dengang fokuserede man på, at fordelingen til udgifterne blev lige og på at kunne forebygge social uro. Fattigdom var et væsentligt punkt, som de med reformen ville prøve at mindske. I 1933 blev der vedtaget en ny reform, som fokuserede mere på det solidariske i samfundet. Der kom mere fokus på at afhjælpe sociale problemer og på at hjælpe de svageste. Der kom retskrav, så man kunne få hjælp. At den enkelte havde muligheder for arbejde, udannelse m.m. prøvede reformen at skabe en vision om.(hansen, 2006) Staten er en vigtig faktor til at få inkluderet borgere i samfundet. Derfor har vi valgt at se på, hvordan velfærdsstaten tænker at få inklusion implementeret i samfundet. Pædagogisk arbejde i samfundet har til opgave, at realisere de mål, som politikerne har formuleret. Politikerne beslutter og bestemmer de samfundsmæssige overordnede pædagogiske mål. Ud fra de overordnede mål er det pædagogens opgave i praksis at nå disse mål. Pædagogerne kan derfor ikke alene sætte rammerne for, hvordan inklusion implementeres i samfundet. Dette 6

8 kan være problematisk i forhold til, at politikerne ikke nødvendigvis har en viden om, hvordan det pædagogiske arbejde udformer sig i praksis.(hansen, 2006) Velfærdssamfundet i dag er blevet grundlagt af input fra alle partierne i folketinget. Socialdemokraterne havde stor indflydelse, da reformen skulle laves og ønskede at skabe et solidarisk samfund. Staten har en afgørende rolle i forhold til den enkelte borgers muligheder. Velfærdssamfundet bestræber sig på, at der er plads til alle, selv de svageste. Samfundet skal være med til at forbedre de svages vilkår, og være med til at skabe social stabilitet og derved opnå, at det frie individs muligheder forbedres. Velfærdssamfundet har en vision om at få så mange inkluderet som muligt bl.a. ved at få flest muligt i arbejde. En vision er, at der skal skabes en større lighed mellem samfundets grupper og lige muligheder for alle. Hvis man er selvforsørgende, og kan tage vare på sig selv, anses det for at være vejen frem mod at leve det gode liv. Problemet er dog, at alle ikke formår dette. Den sociale orden trues af den sociale uorden, når grupper i samfundet ikke kan opfylde krav og normer. Nogle af disse grupper ender ofte som førtidspensionister og bliver dermed ekskluderet på den ene eller anden måde af samfundet. For at velfærdssamfundet bliver en succes bestræbes der på, at alle grupper formår at komme i arbejde. Det er dog ikke alle, der ønsker at arbejde, og der er heller ikke arbejde nok til alle. Velfærdsstaten har derfor behov for løbende revurdering, for at undgå for stor eksklusion i samfundet. Der vil derfor altid være en politisk kamp om at få skabt en velfærdsstat, der formår at opnå og opfylde krav og ønsker. At være selvforsørgende i velfærdssamfundet ses som en positiv faktor i forhold til inklusion, hvilket skaber anerkendelse, status og forbrugermuligheder for den enkelte. (Hansen, 2006) Ifølge FN s menneskerettighed har hver borger ret til: Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. (FN) Danmark er en del af FN, derfor gælder FN s love også for hver borger i Danmark. Staten skal være opmærksom på, at disse rettigheder gælder, samt bestræbe sig på at opfylde behovene, for hver borger. Kravene kan være svære at gennemføre, da økonomi spiller en stor rolle. Borgeren bestemmer selv over sit liv, og de valg der tages, men staten er samtidig 7

9 forpligtet til at hjælpe, lige meget hvilke valg borgeren træffer. I forhold til FN s menneskerettighedserklæring er inklusion en vigtig faktor i samfundet. Integration (Pernille) For at finde ud af hvad inklusion er, er man nødt til at se på hvad integration er. Integration opstod før inklusionsbegrebet, og er derfor væsentligt at få klarlagt, da de to begreber både har mange ligheder og mange forskelligheder. Når pædagogen skal arbejde med inklusion, er denne lige såvel nødsaget til at arbejde med integration. Integration kan således opfattes som en kulturel læreproces, hvor vi som enkeltindivider socialiseres ind i de eksisterende fællesskaber ved at internalisere fællesskabets værdier (Hansen, 2006, s. 161) At blive integreret betyder, at man bliver en del af et fællesskab. For at blive en del af et fællesskab, skal man forstå de værdier, der er på spil og tage dem til sig, som var de ens egne. Der er ikke øje for det enkelte menneske i denne sammenhæng. Fællesskabets værdier er dem der gælder og tæller, og kan man ikke forene sig med disse værdier, kan man ikke være en del af fællesskabet. Denne integration finder både sted på samfundsmæssigt plan og i pædagogisk praksis i institutionerne. Ved at der ikke tages hensyn til mennesket, men kun til fællesskabets velbefindende, er der fare for, at menneskets integritet i stedet bliver krænket. Hvis et menneske ikke kan indgå i et fællesskab, vil man se mennesket som den med problemet, og ikke fællesskabet.(hansen, 2006) Det kunne se ud til, at tendensen i den pædagogiske praksis er, at måden at praktisere integration på i virkeligheden er udtryk for et entydigt fokus på den sociale strukturs ukrænkelighed, mens hensynet til den enkeltes integritet overses. (Hansen, 2006, s. 161) Ifølge Bent Madsen kan integration forstås på både et samfundsmæssigt niveau og et individualistisk niveau. Et samfund kan siges at være integreret, når der er etableret et sammenhængende netværk af sociale relationer mellem samfundets forskellige grupper og delsystemer. (Madsen, 2005, s. 158) Det vil med andre ord sige, når forskellige grupper og fællesskaber i et samfund kan eksistere sammen, og der ikke er stridigheder imellem forskellige grupper af det samme samfund. F.eks. er borgerkrigen i Somalia et eksempel på et land, som ikke er integreret. Grupper fra det samme samfund kæmper mod hinanden, og skaber ufred. 8

10 På det individualistiske niveau forklarer Bent Madsen integrationen således: Et individ er socialt integreret, når der er udviklet sociale bånd og identifikationspunkter mellem individet og en gruppe eller en samfundsmæssig institution. (Madsen, 2005, s ) Sociale sammenhænge og bånd til andre mennesker er det afgørende her. Et menneske kan ikke være integreret hvis det ikke har nogen kontakt til andre mennesker. Den norske sociolog Håkon Lorentzen har 4 forskellige forståelser af, hvad integration er. De fire forståelser er integration gennem socialt tilhørsforhold, integration gennem social differentiering, integration gennem rettigheder og integration gennem sociale netværk. Den første opfattelse, integration gennem socialt tilhørsforhold, beskriver Lorentzen som fælles normer, der skaber den sociale integration, ved at individet knytter sociale bånd til forskellige fællesskaber og institutioner. I disse fællesskaber findes en række normer, som er dem, der skaber det sociale bånd. For at individet bliver integreret i en bestemt gruppe, skal han/hun tilegne sig gruppens normer og regler. Dette kaldes assimilation 2. Ved at individet kan identificere sig med gruppens norm- og regelsæt, er integrationen i den pågældende gruppe fuldendt og et socialt tilhørsforhold er opstået. Den næste forståelse hedder integration gennem social differentiering. Her ses samfundet som et pluralistisk værdifællesskab, hvilket betyder, at de forskellige grupper og fællesskaber i samfundet, består side om side med hinanden. Hver grupper har deres egen ret og kan ikke kræve, at alle skal følge deres regler og normer. Her skal individet integreres i flere forskellige grupper, hvilket gør det mere krævende end ved integration igennem tilhørsforhold. De forskellige grupper har forskellige normer, og kræver forskellige kompetencer. Man skal f.eks. bruge sine håndværksmæssige kompetencer på arbejdsmarkedet, men sine personlige kompetencer i vennekredsen. Hvis man ikke er i arbejde, er man dermed ikke ekskluderet fra samfundet, fordi man sagtens kan være med i mange andre fællesskaber. Mange af disse sammenhænge til forskellige grupper har et decideret medlemskab med sig, fordi man er medlem af disse fællesskaber på baggrund af gensidige normer, værdier og viden. 2 Direkte oversat fra latin betyder det at gøre lig med 9

11 Dernæst kommer integration gennem rettigheder. Her er integrationen først og fremmest en opgave for velfærdsstaten, som skal skabe et forhold i mellem staten og borgeren, en såkaldt rettighedsrelation. Den enkelte skal her forstå og anvende sine rettigheder, men er samtidig forpligtet til at arbejde, tage en uddannelse, drage den nødvendige omsorg for sig selv samt være ansvarlig overfor sit eget liv og livsførelse. Denne integrationsform har været kritiseret meget, da den udelukkende bygger på et forhold mellem stat og borger, samt at retningslinjerne i denne rettighedsrelation er meget uhåndgribelige ved, at borgeren skal kunne forholde sig til et system, som hverken indeholder et personligt tilhørsforhold eller medbestemmelse. Herefter følger integration gennem sociale netværk. Her bygger relationer udelukkende på personlige valg. Sociale netværk i det civile samfund, bygger altså ikke på nogen form for lovgivning eller medlemskaber, men på menneskers egen vilje til at omgås andre mennesker hvis selskab de har gavn af på en eller anden måde. Denne integration ses som nødvendig for, at individet kan skabe de før omtalte sociale bånd til samfundet. Disse sociale netværker rummer ressourcer, som det enkelte individ og hele gruppen alle nyder godt af. Det kan være et stærkt sammenhold i et nabolag, som f.eks. kan skabe tryghed i forhold til kriminalitet for den enkelte beboer. Omfanget af ressourcer afhænger ikke af antal medlemmer af fællesskabet, men af hvor godt medlemmerne kender hinanden. (Madsen, 2005) Differentiering (Pernille) Når begrebet inklusion bredes ud, vil integration dukke op, som noget af det første. En del af begrebet integration, er differentiering. Vi vil nu afdække begrebet differentiering, med henblik på at få en forståelse af integration, og dermed inklusion. Differentiering er defineret således: Differentiere, (jf. fr. différencier, af lat. differentiare), adskille; spalte; fastslå en forskel; gøre forskel på. (Gyldendal, ) I det moderne samfund i dag, findes der, ifølge den tyske sociolog og videnskabsteoretiker Niklas Luhmann, mindst to former for differentiering. Den ene er i forbindelse med forskelle på sociale lag, hvor den anden benævnes som den funktionelle differentiering. Den første beskriver Luhmann således: Goder i form af materielle fordele og andre privilegier, magt og prestige er ulige fordelt. (Mortensen, 2009, s. 20) Her bliver forskellige grupper implementeret i et hierarki, som 10

12 opbygges ud fra materielle goder eller andre ting, som giver status udadtil. Ting som f.eks. en dyr og flot bil eller det nyeste moderigtige tøj kan være med til at sætte nogle mennesker højt i hierarkiet, hvorimod tøj fra en genbrugsbutik og en gammel Skoda kan være faktorer, som er med til at sætte andre nederst i hierarkiet.(mortensen, 2009) Den anden form for differentiering, funktionel differentiering, som betegnes som: På samfundsplanet findes der afgrænsede og selvstændige funktionssystemer: fx det økonomiske system, det politiske system, retssystemet, det videnskabelige system, massemediesystemet m.v. (Mortensen, 2009, s. 20) Alle disse systemer har deres egne koder, som er styrende. Indenfor det økonomiske system er penge naturligvis det styrende, og indenfor retssystemet er det love og regler, som gælder for alle i samfundet. I forhold til disse systemer er der specifikke krav til kundskaber fra den enkelte, hvis man skal arbejde indenfor det givne felt. Disse forskellige systemer kan have en stor del prestige og medføre høj status for individet, hvis man har et højtstående job indenfor en af de brancher, der ligger højt i hierarkiet. Der findes forskellige argumenter for, hvilket system der har høj status, samt hvorfor. F.eks. vil man kunne argumentere for, at det økonomiske system ligger højt i hierarkiet, fordi penge er en nødvendig del af alles hverdag og ikke totalt kan undværes, i det moderne samfund. På den anden side kan der argumenteres for, at det politiske system kan lave bestemmelser, som gælder alle samfundsborgere, men som ikke har noget at gøre med økonomi. Det er vigtigt, at holde de forskellige systemer adskilt fra de koder der findes i ethvert system. Blander man f.eks. penge og politik opstår korruption nemt. (Mortensen, 2009) I forhold til indvandrere kan kulturel differentiering finde sted. Her er det os imod de andre. Os er dem der er en del af fællesskabet, og de andre er dem, der er udenfor fællesskabet. Den danske kultur er for os noget, som indvandrere skal tilpasse sig og tage til sig, for at være en del af fællesskabet. Hvis man ikke inkluderes i fællesskabet, kan det føre til segregering. Segregering betyder ordret adskillelse af en befolkning i forskellige flokke. (Mortensen, 2009, s. 23) Disse segregerede grupper findes i hele verden og kan ende i alvorlige stridigheder. Jo større tendensen er til at tænke som os imod de andre, jo større fremmedgørelse vil indvandrere møde. I Danmark er vi stolte af vores tolerance og frihed, men hvis de udefrakommende ikke opfører sig som os, har de svært ved at blive en del af fællesskabet og samfundet. Der er altså ikke plads til dem, hvis de opfører sig som de selv ønsker. (Mortensen, 2009) 11

13 Marginalisering (Pernille) Under begrebet integration, gemmer marginalisering sig. Marginalisering er både en del af inklusion og eksklusion, og er derfor vigtig at se på i forhold til at beskrive inklusionsbegrebet. Vi vil nu forklare begrebet marginalisering, samt dets betydning for inklusions- og eksklusionsprocessen. Marginalisering kan bruges som begreb om processer, der fører ud mod grænsen af et socialt system, hvor grænsen betegner forskellen mellem inklusion og eksklusion. (Mortensen, 2009, s. 28) På vej til grænsen for eksklusion kan der f.eks. ske en marginalisering på arbejdspladsen som gør, at personen ender med at blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Man kan dog også bevæge sig i den modsatte retning, nemlig mod grænsen for inklusion. Her er uddannelse, resocialisering og revalidering marginaliseringsprocesser, som er fremmende for dette. For indvandrere kan større sprogkundskaber også virke fremmende. Niklas Luhmann mener dog, at man godt kan være inkluderet i et fællesskab, og være ekskluderet fra et andet.(mortensen, 2009) Han mener at: hvert funktionssystem har sine egne inklusionsmekanismer. (Mortensen, 2009, s. 28) Hermed ment at det er forskelligt fra fællesskab til fællesskab, hvad der skal til for at man kan inkluderes. I nogle tilfælde kan det være religion der er en afgørende faktor og i andre, kan det være holdninger til mad, tøj osv. Han mener dog også, at eksklusion fra et fællesskab har en slags sneboldeffekt. Denne viden har Luhmann fra undersøgelse af meget fattige mennesker i Brasilien og Indien, hvor man mister rigtig mange rettigheder, hvis man ikke har noget arbejde, og dermed ikke nogen penge. I forbindelse med danske forhold, vil man nærmere se på, at eksklusion fra et fællesskab kan frembringe selvforstærkende cirkler. Her bliver social arv en del af diskussionen. Det ses ofte, at de borgere der har mange problemer med økonomi, deres psyke og sociale færdigheder, kommer fra en familie, hvor der har været problemer indenfor dette område hele deres liv og muligvis også tidligere. Det ses også tit, at børn af højtuddannede og højtlønnede forældre følger i familiens fodspor. Uddannelse bevirker dog ikke nødvendigvis, at man får et godt betalt job, et dejligt familieliv, samt et langt og sundt liv.(mortensen, 2009) Faktisk viser undersøgelser at: sandsynligheden for, at personer, der stammer fra risikofyldte familier, selv ender i en risikogruppe, samlet set er lav. (Mortensen, 2009, s. 29) 12

14 Inklusion (Anne) Omdrejningspunktet i opgaven er inklusion, vi vil derfor i det følgende afsnit beskrive begrebet inklusion. Vi vil se på, hvordan inklusion defineres, og hvad det vil sige at blive inkluderet, samt hvilken betydning det har for borgeren. Vi vil også se på, hvad formålet med Serviceloven er i forhold til inklusion. Inklusion betyder, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskabet, at vi som mennesker udvikler os. (Hansen, 2006, s. 179) Inklusion er med til at danne og skabe mennesket. Inklusion er grundlag for, at mennesker føler sig som en del af noget. Når mennesket føler sig velkommen og en del af et eller flere fællesskaber vil det have betydning i livet og vil muligvis være vejen frem til at leve det gode liv. Hvis man ikke bliver inkluderet, kan eksklusion i nogle tilfælde ende ud i psykisk sygdom, og det ekskluderede menneske kan miste kontrollen over eget liv, da de ikke udvikler sig eller oplever at være en del af fællesskabet. Inklusion er derfor vigtig at opleve, som menneske. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion (Madsen, 2009, s. 13) Inklusion og eksklusion forudsætter hinanden, hvilket ses af citatet ovenfor. Inklusion betyder helt at undgå - eller mindske eksklusion. Eksklusionsbegrebet vil vi beskrive nærmere, senere i opgaven. At skabe et inkluderende pædagogisk miljø betyder, at fokus flyttes fra individet til relationen mellem individ og fællesskabet. (Hansen, 2006, s. 179) Fællesskabet er derfor vigtig at have fokus på for, at mennesket oplever inklusion. Det er oftest ikke mennesket, der er problemet, men problemet ligger i det fællesskab, som mennesket skal være en del af. Flyttes fokus til relationen, betyder det, at både mennesket og fællesskabet er med til at skabe forandring og udvikling i forhold til, hvordan inklusion bedst kan gennemføres. Regler, normer og værdier bør revurderes og medvirke til at fællesskabet bliver mere inkluderende og dermed mindre ekskluderende. Normalitetsbegrebet bør have videre rammer, og der skal være plads til folks forskellighed, fællesskabet bør tilpasses derefter. Hensyn til forskelligheder vil betyde bedre mulighed for den enkeltes ret til at deltage og udvikle sig, og være en begyndelse til 13

15 at inklusion kan lykkes. Skal inklusion lykkes, betyder det, at der skal sættes noget i værk fra pædagogernes side. Pædagoger skal være forbilleder, stille pædagogiske handlemuligheder op m.m. Prøver pædagogerne at få skabt inklusion ved hjælp af pædagogiske tiltag, vil respekten og ligeværdigheden fra borgerne ofte forbedres.(hansen, 2006) Ved inklusion ser man processen fra fællesskabets side, dvs., at fællesskabet skal skabe rummelighed, være åben og gøre plads til forskelligheder. Integration derimod, tager udgangspunkt i det enkelte menneske, hvilket vi belyste tidligere i opgaven. For at hjælpe de mennesker der er i risiko for at blive ekskluderet, har man oprettet Serviceloven. Serviceloven er til for, at støtte og rådgive borgere som har behov for det. Under den kategori er mennesker med nedsat funktionsevne, psykisk funktionsevne eller mennesker i sociale problemer. Disse har ofte mere brug for hjælp, og derfor er Serviceloven blevet lavet, så de har nogle rettigheder og krav på at få hjælp og støtte. Serviceloven bestræber sig på, at være forbyggende. Serviceloven blev lavet i 1998 og er revideret siden og bliver det stadig.(wikipedia, ) Formålet med Serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.(socialstyrelsen) Serviceloven handler i den grad også om, at få inkluderet mennesker i samfundet. Serviceloven er en garanti for, at der opstilles en række retningslinjer for arbejdet med udsatte borgere. Det betyder, at mennesker der har brug for mere hjælp end andre, kan og skal inkluderes. Serviceloven gør at der er bedre mulighed for at inkludere, da der er nogle retningslinjer at følge. Social inklusion (Anne) Social inklusion er blevet et nøgleord i den internationale velfærdspolitik, og forestillingen om et rummeligt samfund bliver ofte udtrykt med ordet social inklusion. Social inklusion er et udtryk fra politikkernes side om, at iværksætte nogle pædagogiske indsatser. Formålet er, at social 14

16 eksklusion mindskes, og social inklusion vokser og er synlig i dagligdagen. Socialpædagogik er medvirkende til at undgå at bidrage til yderligere social eksklusion. (Madsen, 2005) Social inklusion bestræber sig på: - at man får udvidet synet på normalitet, så der ikke bliver set ned på den mindste afvigelse - at mangfoldighed kommer mere til syne. Der skal være plads til alle i samfundet trods baggrund og mulige problematikker. - at alle har muligheder for at deltage i fællesskaber og i samfundet. Socialpædagogikken bestræber sig på at skabe en inkluderende hverdag. Dvs. at alle vegne, hvor det er muligt i hverdagen, skal der skabes rum, så det giver mennesket mulighed for at handle og leve et meningsfuldt og indflydelsesrigt liv. For at få skabt en inkluderende hverdag skal der skabes nogle sociale områder, som ofte har indflydelse fra professionelle, som er med til at skabe betingelser for deltagelse for socialt ekskluderede. Den inkluderende hverdag skal være med til at mindske social eksklusion og dermed, at skabe det samfund og den hverdag velfærdsstaten ønsker. (Madsen, 2005). Da vi besøgte Wamid i Gellerup, talte han rigtig meget om inklusion og om, hvordan det lykkes dem at få de unge inkluderet i hverdagen. Inklusion er rummelighed. Der skal være plads til alle, en fælles platform. (Bilag 6, Tid: ) En fællesplatform er det, som inklusion bestræber sig på alle steder. At alle kan føle sig velkomne og kan rummes i fællesskabet. Der skal være plads til alle forskellighederne, hvilket rummelighed kan være medvirkende til. De fysiske rammer skal ikke nødvendigvis ændres. Mentaliteten skal ændres og berøringsangsten skal væk. (Bilag 6, Tid: ) Dette er en ting, som nok ikke alle tænker på, når der tales og diskuteres inklusion. For fællesskabet er i forvejen eksisterende, og virker det ene fællesskab ikke, kan man prøve et andet, derfor skal der ændres noget i menneskers mentalitet. Vi vil give Wamid ret omkring berøringsangst, mennesker er usikre i forhold til forskelligheder og lukker derfor nogle gange af i stedet for at være åbne for at opleve noget nyt eller møde nye mennesker. Social eksklusion (Anne) Inklusion og eksklusion er to begreber som oftest hænger uløseligt sammen, derfor er det væsentligt, at se på hvad eksklusion er, samt hvilken betydning det kan have for den enkelte. Vi vil 15

17 beskrive begrebet, samt hvilke konsekvenser det kan have for både samfund og borger. Vi vil beskrive, hvordan social eksklusion opstår, og hvad det vil sige at være socialt ekskluderet fra samfundet. At holde nogen ude, som allerede er uden for, og at støde nogen ud, som hidtil har været inden for (Madsen, 2005, s. 203) Sådan definerer Bent Madsen, hvordan social eksklusion foregår i praksis. Social eksklusion er et samfundsmæssigt problem, da man bliver udelukket fra samfundet og de ting, der sker og foregår i samfundet. Social eksklusion kan knyttes til bestemte samfundsformationer, som f.eks. økonomi, kultur og handicap. Social eksklusion er udtryk for manglende deltagelse som samfundsborger, men i sidste ende er det samfundets problem, og samfundet bliver derfor nødt til at gøre noget ved social eksklusion.(madsen, 2005) Der kan være flere grunde til, at man bliver socialt ekskluderet fra samfundet. Man kan godt være rig, men ikke have sociale relationer, og derved være socialt ekskluderet. Indgår man ikke i en del af et fællesskab, som i dette tilfælde er samfundet, så er der en tendens til, at man bliver betragtet som socialt ekskluderet. Dårligt helbred, herunder handicap og psykiske sygdomme, er ofte en af årsagerne til, at man bliver socialt ekskluderet. En psykisk lidelse eller et handicap er ikke selvforskyldt, og derfor skal samfundet hjælpe til at få disse grupper væk fra den sociale eksklusion og inkluderes. Social eksklusion, og hvornår og hvordan man er ekskluderet, kan nogle gange være svært at definere, og det kan være endnu sværere at finde ud af, hvad der skal til for at det undgås. Staten gør sit bedste, for at mindske social eksklusion, men penge er bare ikke altid nok.(sørensen, 2006) Social eksklusion kan også opstå i det uformelle rum, som er et rum, hvor der er frit lejde for læring, og hvor tingene ikke er planlagt. Der kan være et fællesskab, hvor hierarkiet er herskende. De allerede optagede medlemmer af gruppen er styrende i forhold til, hvilke nye medlemmer der kan optages, og hvilke der ikke kan. Fællesskabet bliver derfor hurtigt opdelt. Hierarki opstår ikke altid bevidst, og der kan være situationer, hvor det er i relationerne mellem mennesker, at eksklusionen opstår. Det behøver nødvendigvis ikke at være pga. en sygdom eller lignende.(madsen, 2009) Eksklusion i samfundet er sandsynligvis kommet for at blive, og der er en tendens til at kategorisere borgere og ikke yde den nødvendige hjælp til de, som egentlig har behov herfor. 16

18 Problemet kan også være, at de professionelle ikke er godt nok uddannet til, at varetage den opgave, som de bliver stillet i forhold til social eksklusion. Dette er en ond cirkel, for så forbliver borgeren ofte social ekskluderet.(madsen, 2005) Fordomme og stereotyper (Pernille) Fordomme, stereotyper og forforståelser er alle en del af både inklusion, integration og eksklusion. For at inklusion samt integration kan lykkes, må der i mange tilfælde først nedbrydes en masse fordomme. Disse forhindrer inklusion og integration, igennem forudindtagede holdninger og syn på andre mennesker. I forbindelse med eksklusion er fordomme tit årsagen til, at en borger bliver ekskluderet. Vi vil i det følgende afsnit beskrive begreberne fordomme og stereotyper samt se, på hvordan de har udviklet sig igennem tiden. Fordomme er vurderinger eller bedømmelser af emner, der først og fremmest er baseret på emnets indplacering i en bestemt kategori og de dertil knyttede stereotype opfattelser. (Jørgensen, 2007, s. 91) Stereotyper og fordomme har længe været opfattet som to ord for den samme ting. Der er dog på det senest opstået en forskel indenfor opfattelsen af de to ord. Stereotyper ses som fælles sociale repræsentationer og fordomme ses som holdninger. Med andre ord, fordomme skabes ved hver enkelt person og stereotyper skabes i grupper og fællesskaber. (Jørgensen, 2007) Stereotyperne er et nødvendigt, men også farligt mentalt redskab, vi anvender, når vi skal ordne vores indtryk af verden, eller vores verdensorden skal finde sit rette udtryk. Den barberer overflødigheder væk med fare for, at farverigdommen og mangfoldigheden går tabt. (Søelund, 2011, s. 25) Stereotyper har eksisteret altid. Ifølge Marianne Nøhr Larsen er stereotyper nødvendige for os, som mennesker. Helt tilbage fra urtiden anvendte man førstehåndsindtryk til at se, hvem der var ven, og hvem der var fjende. Det var simpelthen nødvendigt for at overleve. Lidt af denne strategi sidder stadig i os i dag. Alle de indtryk vi får, og alle de forskellige udtryk mennesker har i dag, er vi nødt til at sætte i system på en eller anden måde. Her bliver ting og mennesker sat i kasser, for at vi kan navigere rundt og i nogen grad også for at overleve. Hele vores tilværelse er bygget op omkring kategorier, både sproget og vores egen eksistens. Vi bruger hele tiden kategorier, både 17

19 når vi skal fortælle og forklare noget til andre, og når vi møder noget nyt, som skal passes ind et sted i vores bevidsthed. Når vi for første gang møder op i en ny forsamling, bruger vi alle de erfaringer, vi har gjort os livet igennem til at udse, hvem vi mener, at vi vil falde i hak med, og det holder som regel stik. Det kan være mange forskellige ting, vi kigger efter ved andre mennesker. Det kan være tøjstil, ryger/ikke-ryger osv. Disse stereotyper kan også snyde. I dag hvor internettet og dermed chatten er blevet meget udbredt, taler vi med folk online, som vi aldrig har mødt. Man skriver med et menneske og danner sig hurtigt et indtryk af, hvordan man tror denne er i virkeligheden. Man kan skrive sammen i lang tid, uden at ses, og indtrykket af mennesket bliver mere og mere tydeligt. Hvis man så en dag møder det menneske, man har chattet med over lang tid, vil ens indtryk sjældent passe præcis på det menneske, man så faktisk møder. Der er mange ting, man ikke har tænkt på at spørge om, fordi man jo mente, at man godt vidste det i forvejen. (Larsen, 2004) Disse billeder, som vi let kommer til at forveksle med virkeligheden disse antagelser, som vi let kommer til at forveksle med viden er utroligt svære at udfordre. (Larsen, 2004, s. 154) Der skal rigtig meget til at ændre på de stereotyper, som vi omgiver os med. Man skal ruskes i, og tvinges til at forholde sig til sine tanker og holdninger om andre mennesker. Hvis dette sker, og ens fordomme bliver modbevist rigtig mange gange, er der en mulighed for at ændre på en stereotyp. Det er nemmere at forholde sig til de kategorier, man allerede har skabt end at skulle til at lave nogle nye og forholde sig til dem. (Larsen, 2004) Fordomme og stereotyper er ikke kun negativt, selvom de to ord har en negativ klang for de fleste. De fleste folkefærd har nogle ord knyttet til sig, som beskriver, hvordan resten af verden ser dem. Disse ord kan være negative for folk fra vesten, men positive for folk fra de østlige lande og omvendt. F.eks. ses tyskere som et meget effektivt og perfektionistisk folkefærd, hvilket i danske ører lyder lidt stramt og prætentiøst, men i f.eks. Iran, opfattes dette som meget positive træk. Man skal dog også være kritisk overfor de positive fordomme, da de også nemt kan indeholde generaliserende og irrationelle holdninger. (Jørgensen, 2007) Fordomme deles op i to, de eksplicitte og de implicitte. De eksplicitte fordomme er personen godt selv klar over, at han/hun besidder, hvorimod de implicitte fordomme er dem, personen ikke selv er klar over at han/hun har. Man kan have fordomme om ting, man ikke er klar over, og som man 18

20 først opdager, når man bliver eksponeret for disse ting. (Jørgensen, 2007) F.eks. kan man tro, at man ikke har nogen fordomme omkring ældre mennesker. Møder man så en dag nogle ældre mennesker igennem sit arbejde som pædagog, kan man tage sig selv i at tænke, at de altid er sure, ikke har nogen omgangskreds længere, og bare sidder der hjemme og strikker, ryger cigaretter og hører Giro Hvis man tænker over det, vil man hurtigt opdage, at man har mange flere fordomme end man lige gik og troede og også om noget, som man ikke var klar over, at man havde fordomme omkring. Anerkendelse (Anne) Anerkendelse er relevant i forhold til, når personer skal inkluderes i samfundet og i forhold til, hvordan pædagoger skal agere, når der skal skabes inklusion. For at respektere et andet menneske, må man anerkende dem som ligeværdige. Denne proces er derfor vigtig i forhold til at få inkluderet de udsatte borgere. Anerkendelse er i bund og grund respekt for det andet menneskes individualitet. Anerkendelse kan forklares ved at være en grundlæggende indstilling til andre mennesker. Hvert menneske er forskelligt, og dermed i besiddelse af subjektive holdninger, hvis der ikke er enighed. Anerkendelse gør netop at der er plads til at tænke, føle og handle, som man selv synes er bedst.(møller L., 2008) Axel Honneth, tysk filosof og sociolog mener, at anerkendelse er en betingelse, for at identitetsdannelse kan finde sted. Anerkendelse er dermed betydningsfuldt i forhold til ens sociale relationer, og identitetsdannelsens levevilkår stiger i takt med, at menneskets valg og tilvalg bliver anerkendt. Anerkendelse er vigtig for alle mennesker, men mennesker der er udsatte og muligvis ekskluderet, er det ekstra vigtigt at udvise anerkendelse overfor. Axel Honneth opererer med tre former for anerkendelse og disse er medvirkende til at opnå det gode liv. Alle tre former er vigtige i forhold til inklusion.(olesen, 2006) Privat anerkendelse opstår og opnås i tætte og kærlige relationer. Dvs. forældre, kæreste, venner m.m. Der udvikles selvværd i denne form for anerkendelse. 3 Giro 413 er et ugentligt radioprogram på P4, hvor lytterne kan sende hilsner og ønske et stykke musik. Musikken, der ønskes i programmet, er oftest dansktopmusik og forskellige folkekære klassikere. (Wikipedia, 2011) 19

21 Retslig anerkendelse sker i samfundet. Når samfundet giver borgerne rettigheder, og ad den vej viser anerkendelse. Det kan f.eks. være ytringsfriheden eller sociale ydelser som gør, at borgere føler sig anerkendt og kan leve deres liv. Denne anerkendelsesform kan især mærkes i situationer, hvor borgere får den fornødne hjælp. Social/solidarisk anerkendelse handler om, at mennesker har brug for at blive socialt værdsat. Denne anerkendelse kan betyde, at mennesket får større mod på at handle, og dermed føler sig anerkendt på andre måder. Alle mennesker indgår i fællesskaber og når mennesket kan mærke, accept og respekt i forhold til egne værdier, opnås denne anerkendelsesform.(olesen, 2006) Anerkendelse er et begreb, der er blevet sat meget fokus på inden for de sidste par år. Mange steder, hvor der bliver talt om pædagogik, dukker anerkendelse ofte op. Det er en måde, hvorpå pædagoger overfor borgere kan udtrykke sig på en solidarisk og ligeværdig måde. Det er altid relevant at vise anerkendelse og bruge anerkendende pædagogik specielt, når der bliver snakket om inklusion. I forhold til inklusion skal borgeren føle sig velkommen i fællesskabet, og denne følelse kan netop skabes gennem anerkendende pædagogik. Tillid (Pernille) Tillid er en vigtig del af et menneskes liv. Tillid finder sted i alle aspekter af livet, både i forhold til andre mennesker, staten, institutioner osv. Det er derfor afgørende for inklusionen at både det menneske, der skal integreres samt den gruppe, der skal inkludere har tillid. Her følger derfor en beskrivelse af begrebet tillid. Niklas Luhmann taler om tillid på forskellige niveauer. Han taler om personlig tillid, som er den tillid, man har til mennesker, som man ikke kender. Alle relationer man indgår i er et sats, når man ikke kender det andet menneske. Man kan have forskellige holdninger og synspunkter, men kan stadig indgå i et fællesskab sammen. Det vil sige, at værdier og holdninger ikke er det afgørende for fællesskabet, hvilket giver plads til mange forskellige mennesker. Den anden form for tillid Luhmann taler om, er tillid til samfundets institutioner. Her kan man have tillid til økonomien i landet, man kan have tillid til magthavere og politikere, og til at de overholder landets regler og love, selvom man til tider kan finde deres beslutninger uretfærdige og forkerte. De forskellige systemer skal fungere for, at borgerne har tillid til det. Undersøgelser viser, at tilliden til 20

22 samfundets institutioner er meget høj i Danmark, set i forhold til de andre lande, der optræder i undersøgelsen. Danskere har en generel tro på, at systemet fungerer, og ikke er korrupt eller overvejende uretfærdigt.(mortensen, 2009) Relationer (Anne) Relationer er væsentlige i forhold til at være inkluderet. Eksisterer der ikke nogen sociale relationer er man ofte socialt ekskluderet. Vi vil i dette afsnit se på tre former for relationer og på, hvordan de kan skabes og bevares, og hvordan pædagoger kan hjælpe til med at skabe relationer. Vi vil i analysen se nærmere på, hvordan vi kan bruge relationerne i praksis og sammenholde det med det øvrige teori. Relation: forhold mellem to el. flere genstande. (Varming, 1997, s. 327) Relationer opstår over det hele. Små ubetydelige relationer opstår f.eks. mellem en borger og en kassedame, når borgeren er nede og handle. Det er ikke en relation der forbliver i borgerens liv, men den er der. En relation med kassedamen er heller ikke nok til, at borgeren bliver inkluderet i samfundet, men det kan være en start, hvis man er blevet socialt ekskluderet. De tætte relationer er ofte de relationer, som vægtes højt i livet. Relationer, som vi har dannet bevidst eller ubevidst, er med til at udvikle vores følelser, handlinger og sprog. Der findes forskellige relationsformer. Vi har valgt at se på tre former for relationer, som er den asymmetriske, den symmetriske og den komplementære relation. Den asymmetriske relation er baseret på, at den ene i relationen er over den anden, og har magten til at bestemme. Denne relation kan være svær at undgå, da den mange steder i samfundet er forudbestemt, ikke kun hos pædagoger, men også hos f.eks. læger. Relationen fungerer som et afhængighedsforhold. Relationen opstår ofte, når en person skal inkluderes i samfundet via det pædagogiske arbejde. Pædagogen skubber til borgeren, for at denne kan opnå inklusion og blive en del af fællesskabet, hvilket må betragtes som en positiv handling, der betyder at borgeren oplever gode relationer. Den asymmetriske relation skal derfor ikke altid betragtes negativt. En anden relationsform er den symmetriske relation, hvor relationen er gensidigt uafhængig af hinanden. Denne relationsform kan betragtes som to lige stærke poler der konkurrere om at være bedst. Endnu en relationsform er den komplementære relation. Mennesker ser verden på forskellig vis jeg ser den fra en vinkle og du ser den fra en anden, men gennem dialog er der mulighed for, at man kan få en forståelse af forskellighederne hos hinanden. 21