Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Transkript

1 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Projektleder: Annette Olsson Koordinator for Supplerende Undervisning I gang med inklusionsvejlederuddannelse på UCC (har læst LKT og er i gang med social inklusion) Projektdeltager: Annette Olsson og Andrea Falck og kommende team tre Udvikling af en mere socialt inkluderende praksis Al forskning viser, at inklusionstanken skal komme inde fra institutionen, hvis den skal lykkes. Derfor vil det være et mål, at et enkelt team på et enkelt år erfarer, at det er meningsfuldt at arbejde med, hvad teamet selv kan gøre, for at alle elever inkluderes og føler sig som meningsfulde deltagere af fællesskabet i klassen. Dette mål vil vi stræbe efter at nå gennem arbejdet med Socialt Inkluderende Praksisanalyse i et lærerteam. Effektmål for projekt SIP består af fire analytiske refleksionsspørgsmål og en særlig kollegial samtaleform kaldet konversation der har vist sig frugtbar i arbejdet med at udvikle faglige strategier til modvirkning af social marginalisering og eksklusion. (Carsten Pedersen, 2011, NVIE) En sådan praksisudvikling handler ikke så meget om, hvor de professionelle (lærerteamet) gerne vil hen. I stedet handler arbejdet med SIP om nysgerrigt at udforske og forundres over, hvad der faktisk er i spil og på spil i konkrete, tankevækkende arbejdssituationer. Herudfra skal der i fællesskab reflekteres over, hvilke inkluderende handlemuligheder, der findes i den givne situation. Dette gøres ud fra følgende fire refleksionsspørgsmål: 1. Hvordan skabes udsatte positioner?

2 2. Hvad giver adgang til deltagelse? 3. Hvilke dilemmaer befinder lærerne sig i? 4. Hvilke forskellige inkluderende handlingsalternativer, af såvel pædagogisk som organisatorisk art, findes der? Vi kan således medvirke til, at et enkelt team bliver pædagogisk forstyrret altså at et team over en længere periode bliver bevidstgjorte om, hvad de gør i forhold til eksklusionsprocesser og hvorfor de gør det, de gør. Og sidst men ikke mindst mulighed for at ændre praksis. Denne proces kræver, at der afsættes øremærket tid hertil, således at lærerteamet bliver fastholdt og støttet i løbende og vedvarende at arbejde med egen praksis i forhold til inklusion og samarbejde med andre herom. På denne måde kan den enkelte lærers tendens til at have et individfokus udvikle sig til at have fokus på, hvordan man gennem fællesskabet og egen ageren kan modvirke social eksklusion. Effektmål: Lærerne bliver mere bevidste om egen praksis Øget samarbejde i lærerteamet omkring børnene og sociale strukturer Øget fokus blandt lærerne på inklusions- og eksklusionsprocesser Elever i vanskeligheder bliver i højere grad inkluderet i klassens fællesskab Mindre mobning eller social marginalisering Vores mål bliver opfyldt, hvis et team i løbet af et skoleår bliver i stand til at få øje på egen praksis i forbindelse med magt-, kultur-, dilemmaog innovationsperspektiver i en klasse og på baggrund heraf bliver i stand til at opstille handlingsalternativer. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Således kan vi gennem arbejdet med Socialt Inkluderende Praksisanalyse give et bidrag til udviklingen af en fælles socialt inkluderende faglighed på Skolen på Duevej. Lærerne sikres et refleksivt rum Lærerne arbejder med at konversere frem for at diskutere Lærerne forholder sig professionelt og refleksivt til forskellige konkrete cases fra egen praksis Lærerne arbejder systematisk og vedvarende over en længere periode med inklusion i egen praksis

3 Lærerne bliver i stand til at udfordre individfokuseringen Ved projektets start udfylder lærerteamet et skema omhandlende Hierarkier og stukturer i klasserne Tidligere indsatser i forhold til eleverne Refleksioner omkring bekymringsbørn Egen indstilling til inklusion i folkeskolen Målemetode (vedr. indikatorerne) Midtvejsevaluering skriftligt og mundtligt Status for arbejdet med integration Flytter vi noget? Skal vi ændre fokus eller gøre noget anderledes? Afslutningsvis udfylder lærerteamet samme skema som ved begyndelsen. Der evalueres desuden mundtligt. Har vi flyttet nogen overbevisninger? Har vi formået at ændre og udvikle egen praksis? Er børnene blevet bedre til at inkludere i så fald hvordan? Det hele samles af projektlederen i en samlet beskrivelse af resultaterne og forløbet i slutningen af skoleåret. For at øge inklusionen på Skolen på Duevej vil vi ansøge om midler til at søsætte et projekt i skoleåret med fokus på at samarbejde med et indskolingsteam om forbedring og udvikling af den sociale inklusion. Vi er optaget af, hvordan man som vejleder kan bidrage til en udvikling af mere socialt inkluderende praksis i folkeskolen. Projektbeskrivelse (aktiviteter) Social marginalisering og eksklusion er ikke blot den enkeltes problem og ansvar, men må opfattes som sociale processer og mekanismer, der virker i og på tværs af sociale sammenhænge. Derfor er det yderst relevant at klæde skolens teams på til at kunne navigere i og danne sig overblik over sådanne sociale processer. Måden vi vil gøre det på er, at vi over et helt skoleår vil afholde månedlige teammøder med et indskolingsteam med udgangspunkt i SIP-metoden. Desuden vil vi på skift være med i klassen i nogle timer om måneden og observere og filme undervisningen for derved at have konkret materiale at reflektere ud fra og tale med teamet om på de månedlige møder. For at de månedlige møder kan blive afviklet sagligt, vil det kræve, at

4 vi har formøder, hvor vi bearbejder og forholder os til det observerede og filmede materiale. Vi regner med, at teamets fokuspunkter vil forandres over året, og vi vil tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for teamet. Vi mener, at SIP-metoden er en praktisk og tilgængelig metode i vejlederens arbejde med lærerteams. Metoden tager udgangspunkt i teamets selvvalgte udviklingstema for en klasse i forbindelse med marginalisering og eksklusion. Forandringsteori Ofte er der tendens til, at eksklusion af et barn i en børnegruppe forklares med diagnoser eller individfokus (barnet har nogle problematikker, der skal arbejdes med). SIP-metoden giver adgang til, at de professionelle i fællesskab reflekterer over, hvordan de selv kunne reagere anderledes i samspillet, og hvordan arbejdet kunne organiseres på alternative måder. Således flytter man fokus fra individet til fællesskabet og det mener vi i høj grad kan optimere inklusionen. Vi mener ikke, at man kan ændre en hel skoles kultur på et år, og derfor ønsker vi at arbejde med et enkelt team for derved at have mulighed for at afprøve metoden i praksis. (hvorfor den valgte tilgang, hvilken teori eller hvilke antagelser bygger projektet på; hvorfor forventes der en given effekt og hvorfor skal projektet afvikles som beskrevet) Økonomi Idet metoden kræver, at det professionelle team bruger metoden systematisk og vedvarende for at opnå en effekt, vil det kræve, at der afholdes et månedligt møde med teamet og de projektansvarlige af to timers varighed hele skoleåret. (=10 x 2 x 2 = 40 timer til projektansvarlige og 10 x 2 x 5 = 100 for teammedlemmerne) Desuden fordrer projektet, at de projektansvarlige jævnligt observerer og filmer ude i klasserne, for at kunne bidrage til refleksion og konversation med teamet på møderne fem timer per måned (=10 x 5 = 50 timer) Endvidere skal observationer og filmet materiale bearbejdes og evalueres af de to projektansvarlige (forberedelse til teammøderne), hvilket antages at kræve omkring to timer per måned for begge projektansvarlige (10 x 2 x 2 = 40 timer) I alt søges der derfor om 230 arbejdstimer i alt på årsbasis 65 timer til hver projektansvarlig og 100 timer til de fem teammedlemmer.

5