LÆSØ KIRKENYT LÆS BL.A. OM: Kirkeblad for Byrum, Vesterø og Østerby Sogne 21. årgang, nr. 2

Transkript

1 LÆSØ KIRKENYT Kirkeblad for Byrum, Vesterø og Østerby Sogne 21. årgang, nr. 2 Spillemandsmessen søndag d. 15. juni 2014 ved Østerby kirke LÆS BL.A. OM: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn Syng solen ned Dansk-tysk gudstjeneste Høst på Museumsgården Foredrag, koncerter m.m Juli - August - September - Oktober 2014

2 Du må ikke misbruge Herren din Guds navn Første gang jeg hørte noget omtalt som blasfemisk var tilbage i 2008, hvor jeg var i Pakistan på en studietur for kristne og muslimer. Vores gruppe blev interviewet til pakistansk fjernsyn, og jeg husker hvordan det kom bag på mig, da journalisten- en ung mand med en afslappet tøjstil fra Sky News- spurgte ind til min tilgang til the blasphemous drawings, idet han henviste til karikaturkrisen i At høre Muhammedtegningerne blive omtalt som blasfemiske på en måde, der fik mig til at tænke, at det var den offentlige mening, ja, at alle indbyggere i Pakistan bakkede op om journalistens udsagn, gjorde et dybt indtryk på mig. Jeg var ikke enig i at tegningerne kun kunne defineres som blasfemiske; men hvad betød min uenighed som én ud af landets mio. mennesker. Der blev det klart for mig, at blasfemi som ord og lov er noget mere normsættende og har en meget større betydning for en borger i Pakistan end det har for mig som borger i det danske samfund. Alligevel har vi en lovparagraf, der gør blasfemi strafbart i Danmark. Så helt ubetydelig kan den ikke være. Eller? Flere af politikerne på Christiansborg ønsker at afskaffe paragraffen. Dansk Folkeparti mener eksempelvis, at islamkritikernes ytringsfrihed begrænses af blasfemiparagraffen. De ønsker at sætte debatten fri og argumenterer for, at protestantismen har en stærk tradition for religionskritik, og at det derfor er en del af vores kulturelle og religiøse arv i Danmark, at vi tåler religionskritik, også af den slags, som kan hævdes at være omfattet af blasfemiparagraffen. Blasfemi (af græsk blasphemia) er udtryk for manglende respekt for en guddom eller trosretning. I daglig tale bruges begrebet stort set synonymt med gudsbespottelse. Blasfemi er forbudt ifølge dansk lovgivning og har været det siden Christian V s Danske Lov fra Den nuværende blasfemiparagraf i straffeloven, 140, stammer fra I den står der:» 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.«paragraffen er kun blevet brugt til at rejse tiltale tre gange siden 1930: 1938: Fire mænd dømt for at sprede antisemitisk propaganda. 1946: Et ægtepar fik en bøde for under et maskebal i en fagforening at have døbt en dukke. 1971: To programchefer fra DR blev frikendt for at lade sangerinden Trille i radio og tv synge visen Øjet. Siden har der end ikke været rejst tiltale efter paragraffen, selv om flere har været meldt til politiet. Eksempelvis kunstneren Jens Jørgen Thorsen for manuskriptet til sin Jesusfilm og i nyere tid Kvickly, som solgte klip-klap-sandaler med billeder af jomfru Maria og Judas, ligesom Jyllands-Postens tegninger af Muhammed i 2005 førte til flere anmeldelser, som dog ikke fik rigsadvokaten til at rejse tiltale. 2

3 Du må ikke misbruge Herren din Guds navn Paragraffen og debatten om den siges at have forvandlingskugleeffekt. Den tager farve efter den tid og det samfund, den finder sted i. Og at den er blevet gjort til symbol på stort set hvad som helst i de seneste 100 års danske politiske debat. Derfor kan det være svært at have en holdning til paragraffen som sådan. Men det er interessant at se, hvordan den er blevet brugt, og hvordan debatten om den afspejler vores syn på os selv som samfund og kultur. I 1920 erne var det eksempelvis god tone, at man ikke opfordrede til blasfemi. Alle var enige om, at blasfemikeren var uciviliseret og på den måde stod i modsætning til dansk debatkultur, som mente man var kendetegnet ved at være meget civiliseret og præget af en slags højkultur, som gjorde, at man ikke nedværdigede sig til at tale råt og ufølsomt og nedsættende om andre. Generelt kunne man ikke se, hvorfor man skulle finde på at krænke andres religiøse følelser udover i ganske særlige tilfælde, hvor det kunne ske af magtkritiske årsager. Spoler vi frem til i dag, er det karakteristiske derimod en generel opfattelse af, at vi som samfund og kultur netop er karakteriseret ikke bare ved et frisind men også en ganske hård tone i debatten og at det er en styrke ved vores kultur og noget, vi skal kæmpe for at bevare. Det nævnes fx ofte, at vi er mindre politiske korrekte end i Sverige, når vi diskuterer indvandring, integration og religion, og det ses som noget positivt, at vi har en hårdere tone i Danmark, og i den sammenhæng ses blasfemikeren eller den, der kritiserer religion og religiøse forestillinger, ikke mindst islam, i dag som en form for frihedshelt. Hvis vi forsøger at løsne blasfemi-begrebet fra dens juridiske indpakning som lovparagraf, så vil vi se, at det hænger sammen med vores kristne arv og kultur, der bl.a bygger på Bibelens ti bud. Allerede i Det Gamle Testamente i Tredje Mosebog kap. 24 er der en bestemmelse af straf i forbindelse med blasfemi, hvor tanken om, at mennesker skulle kunne krænke en guddom ses, og at denne på grund af krænkelsen vil hævne sig: Da bespottede den israelitiske kvindes søn Herrens navn med en forbandelse, og man førte ham til Moses ( ) Og Herren sagde til Moses: Før den mand, der udtalte forbandelsen, uden for lej- ren; alle, der hørte det, skal lægge hænderne på hovedet af ham, og så skal hele menigheden stene ham. Det ovenstående kan lyde meget fremmedartet i vores moderne ører, men ikke desto mindre var blasfemi den værste helligbrøde et menneske kunne udføre, og straffen herfor var stor. I kølvandet af det rejser sig spørgsmålet om, hvem en blasfemisk handling skader: den bespottede eller spotteren selv? Jeg mener, det peger på noget væsentligt, der har været overset i blasfemidebatten. For hvem er det egentlig, blasfemi skader? Er det Gud? Nej. Gud tager ingen skade. I den henseende er han højt hævet over menneskers kritik. Gud kan man hverken skade eller ødelægge. Han er kærlighed. Det har han altid været, og det bliver han ved med at være. Kan blasfemiske udtalelser da skade andre mennesker? Ja, det kan de. De kan i hvert fald såre dem. Men her må man spørge: Hvori består skaden? Efter sigende skulle den bestå i en række løgnagtige påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Men hvis påstandene ikke har hold virkeligheden, hvordan kan de så skade? Hvis det ikke er min Gud eller min religion, der står for skud, men et opdigtet fantasifoster, hvorfor så føle sig ramt? Man kan således kun blive skadet af andre menneskers blasfemiske udtalelser, hvis man selv vælger det, og hvorfor skulle man det? Blasfemi skader hverken Gud eller andre mennesker. Blasfemi er et overgreb, man begår imod sig selv. Tag nu den aktuelle debat om ugebladet Se og Hørs skandaløse arbejdsmetoder. Hvem er de egentlige tabere? Er det Prins Joachim, politikere eller diverse kendisser? Eller er det de redaktører og journalister, der lod hånt om medieetik og dermed fornægtede det bedste i sig selv og deres kolleger? Og kunne blasfemi-paragraffen, hvis vi begynder at tage den og debatten om den alvorligt, skabe en frugtbar dialog om, hvordan vi omtaler andre og taler indbyrdes med hinanden? Eva Bernhagen 3

4 Interview med Jens Ydegaard Efter 51 år på arbejdsmarkedet, deraf de sidste otte år som graver ved Vesterø Kirke, nyder Jens Ydegaard nu sit otium. Da hans kone, Jette, samtidig har valgt at afslutte sit job, har de nu fået friheden til at gøre, hvad de har lyst til, så som at besøge deres sønner med familie noget oftere og nyde deres sommerhus ved Hals. ns Ydegaard har sat nogle verbale eftertryk på øens mest berømte og turistbesøgte kirke som den venlige og rolige graver og kirketjener med det vigtige overblik. Jeg har også altid været glad for mit arbejde, men når man starter på sit livs efterår, så synes jeg, at tiden er inde til at stoppe, og rent fysisk bliver arbejdstrykket heller ikke nemmere, siger Jens og pointerer samtidig, at han kan se tilbage på nogle gode timer, dage og år efter sin ansættelse som graver 1. august Jens har været meget afholdt af såvel kollegaer som arbejdsgiver og for sin behagelige færden blandt de besøgende på kirkegården. Dertil kommer det team arbejde han og de andre gravere på øen har fået til at fungere. Via aftaler løser de selv opgaverne indbyrdes med fuld opbakning fra MR. Det giver os blandt andet tre sammenhængende fridage og vagt hver tredje weekend. Når vi møder kollegaer på fastlandet, undrer de sig også over, at det kan realiseres. Men vi har altid haft et godt samarbejde, der tillige gælder, når vi om efteråret er fælles om granpyntningen på alle tre kirkegårde, fortæller Jens. Et graver og kirketjener job er specielt ved, at det rummer hele livets cyklus. Et graver og kirketjener job er specielt ved, at det rummer hele livets cyklus, hvor mønstret fra dåb til begravelse, gudstjenester og alle de festlige begivenheder, der er imellem, er det samme, som det har været gennem tiderne. Dog med visse modifikationer, for selvom det primære er at styrke kirkens ord og vækst, så er ingen præster ens, og alle har deres egen form, mener Jens, der selv har arbejdet med et par forskellige præster. Jeg samarbejdede godt med Johannes og ligeså godt med Eva, men forskelligheden er til at mærke, og den skal man som kirketjener på nogle områder vænne sig til. Det følger automatisk med stillingen, og jeg kan tilfreds konkludere, at vi er privilegerede, når det drejer sig om valg af præster på Læsø. 4

5 Interview med Jens Ydegaard Ønskejob Jens Ydegaard fik faktisk et ønskejob der tilbage i Jeg var selvstændig i 33 år med op til 70 timers arbejdsuge og syntes, det måtte være dejligt med et 8 16 job, men sådan kom det ikke helt til at gå, husker Jens. Der var ca. 40 begravelser og bisættelser på øen det første år, hvor jeg var med til dem alle. Da jeg derudover skulle ringe manuelt, har jeg altid haft afspadseringer til gode. Jeg har aldrig været ked af at ringe, og da vi gravere nu havde lavet den gode ordning, syntes jeg, det var lidt upraktisk, at kollegaerne skulle køre fra Østerby og Byrum de par gange i weekenden, så jeg tog over, når jeg havde weekend fri og alligevel var herhjemme. Det er aldrig noget, jeg har tænkt så meget over, sådan var det bare, men jeg kan udmærket se de store fordele ved den automatiske ringning i dag. Jens er den type, der, når han kan lide sit job, ikke tænker så meget i timer og klokkeslæt. Han har ofte gået og været optaget på kirkegården indtil tiden. Som perfektionist plagede det ham, når arbejdet ikke var 100 procent udført. Hvis nogen tror, at et graver job er kedeligt og ensomt, så er det en fejlvurdering. Jens kan berette om mange gode oplevelser og kan fortælle en masse anekdoter og sjove små hændelser. En dag kom han f.eks. i snak med en ældre mand, der spurgte, om han havde hørt om en pastor Rudolph Larsen, der havde været kapellan i Vesterø. Jens` mor havde som ung pige tjent i præsteboligen og havde fortalt om familien på godt og ondt, så Jens var lidt orienteret. er år senere præsenterede den pågældende herre sig som præstens søn, hvortil Jens kunne svare: Så har jeg to af dine gamle Richs bøger derhjemme. En gave, han havde fået af pastor Larsen, da sønnen var blevet voksen. Vi lever på en eller anden forunderlig måde i en lille verden, og det har jeg oplevet adskillige gange via snak på kirkegården. Vi fungerer jo også som en slags guider, ikke bare når det drejer sig om at finde et gravsted og relationer dertil, men helt generelt, siger Jens. Vil den tidligere Vesterø graver nu savne sit arbejde, som han var så glad for. Nej, for det er en overstået epoke i mit liv, og så har jeg så mange interesser og hængepartier, så jeg har rigelig beskæftigelse, vel og mærke når jeg har lyst, for friheden må ikke glemmes slutter Jens Ydegaard. Kirsten Melchjorsen 5

6 Nyt fra Menighedsrådet 6 Kirkegårdspersonalets nye struktur Når man kommer på Læsøs kirkegårde, møder man imødekommenhed og engagement fra kirkegårdspersonalets side. Læsø menighedsråd har 4 ansatte til at passe kirkegårdsdriften på vores ø. Det er Astrid Stoklund Petersen, Birgitte Melchjorsen, Lone Wachmann og Berit Stoklund Andersen. Menighedsrådet er efter de nye regler ikke længere forpligtet til at have en graver ved hver kirke! Derfor har menighedsrådet valgt at ansætte en gravermedhjælper på fuld tid, og denne funktion varetager Lone Wachmann. Der foruden er der behov for endnu en gravermedhjælper i 8 måneder om året fra 1. april til 30. november. I år er Berit Stoklund Andersen ansat i den periode og skal være på alle tre kirkegårde som sommerhjælp og ferieafløser. Fremover vil det være sådan, at Astrid og Birgitte står for det overordnede ansvar af kirkegårdsdriften og sørger for det administrative arbejde. De planlægger og fordeler det praktiske arbejde, som alle fire ansatte er med til at udføre hen over hele året, og de skiftes til at have kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Lone vil fortrinsvis være på Vesterø kirkegård. Der vil være dage, hvor der ikke er bemanding på alle kirkegårdene. Det hænger sammen med, at kirkegårdspersonalet har et meget velfungerende teamsamarbejde, hvor alle 4 ansatte går sammen om at løse mange af de store og tunge opgaver i fællesskab. Efter eget ønske har graverne og medhjælperen gennem de sidste 3 år gennemgået en række kurser på AMU Nordjylland, som led i Kir- keministeriets plan om at tilbyde alle ufaglærte en uddannelse til faglært. Der har i den forbindelse været en del uger, hvor der har været mindre bemanding på kirkegårdene. Lone og Birgitte er færdige med deres uddannelse til efteråret, og Astrid afslutter sin i efteråret Alle fire medarbejdere er i besiddelse af funderet faglighed og ekspertise samt høster ros for deres dygtighed. Bodil Kessler, kontaktperson Renovering af Byrum Kirke. Det skrider planmæssigt frem med renoveringen af Byrum Kirke. I samråd med Natinalmuseet er det gamle kalk renset af, og murerne er nu i gang med at sandkalke kirken. Sandkalk giver en ensartet, lidt ru, overflade. Kirken skal have to gange sandkalk, og afsluttes derefter med to omgange almindelig kalk. Selve kalkningen forventes færdig omkring sommerferien. Imens er tømrer og maler i Hjørring i gang med at sætte stoleværket i stand og male. Bænkene får nye farver, som bliver lidt mere afdæmpede end de gamle. Efter sommerferien vil der blive monteret nyt lydanlæg i kirken, og inventaret vil så småt begynde at blive monteret. Der vil blive en del små ændringer i forhold til før, men mere om det senere - om ikke andet så til indvielsen, som vi forventer bliver omkring første søndag i advent. Karsten Petersen, kirkeværge

7 Siden sidst Nye positive tiltag Vi kan kirkeligt se tilbage på et inspirerende forår med flere nye tiltag, der af kirkegængerne er blevet taget særdeles positivt imod. Natkirke, som bedst kendes fra de større byer, blev for første gang en marts aften i 2014 præsenteret i Vesterø gamle middelalderkirke af afløserpræst Line Hage fra Randers og vores egen præst Eva Bernhagen m. fl. I to tre timer var kirken åben for alle, der ønskede at besøge Guds hus på en mere alternativ og fordybende måde med andagt, bøn og nadver som det basale men også med betydningen af lyset i mørket og taize`sange, korte bønner på enkle smukke melodier, der gentages igen og igen og dermed bliver til den enkeltes bøn. Mange var mødt til denne særlige aften, hvor nærværet omkring lys tændingen samt oplæsningen af de mange anonyme bønner, skrevet af de tilstedeværende, kan beskrives som alt fra bevægende til højtideligt. Påskevandring Som en optakt til påsken var Læsø Skoles tre mindste klasser på besøg i Østerby Kirke den 10. april. Udenfor kirken blev børn og lærere inviteret med i en tidsmaskine, som på forunderlig vis førte de rejsende tilbage til år 33, hvor tidsmaskinen netop landede udenfor Jerusalem nær ved Østporten, som Jesus red ind ad; porten som fører direkte til Tempelpladsen, og det var netop Palmesøndag. KM 7

8 Siden sidst Herfra deltog børn og lærere, dels som medvirkende og dels som gæster, i en fantastisk vandring med dens intense oplevelser gennem hele påskeugen. Det var en rigtig god oplevelse for de rejsende; og for god ordens skyld må det nævnes, at der var returbillet til tidsmaskinen, så deltagerne er vel hjemme i skolen igen. Vi takker Læsø Skole for deres besøg i Østerby Kirke. Elmer Haaber 8

9 Siden sidst Pilgrimsvandring Den sidste søndag i april blev prøvet af med udsendelse fra den tidligere havnekirke i Vesterø og afslutning med en gudstjeneste i Vesterø Kirke. Ved Pilgrimsvandringer er gudstjenesten med både krop og ånd flyttet udenfor, hvor man i fællesskab på kortere eller længere ture oplever Guds skaberværk i det store guddommelige rum. Mennesker har ofte udtalt, at de i krisesituationer og i sorgperioder har brugt naturen og deri nærheden til Gud som en del af en psykisk helingsproces. En af deltagerne på vandringen, Preben Mikkelsen, Byrum, fortæller, hvordan dagen startede med en kort andagt inde i Læsø kur efterfulgt af den kendte pilgrimssang: Må din vej gå dig i møde. Vi gik herefter langs stranden og fortsatte den dejlige tur m o d Fannemandsfærgen med enkelt ophold undervejs. Vi havde flot solskinsvejr, og det var specielt at tænke på, hvad pilgrimsvandringer har betydet for så mange mennesker gennem århundreder, siger Preben. Flere af de som deltog gav efterfølgende udtryk for, at det var en noget anderledes oplevelse af en kirkegang, men at det absolut havde været en god oplevelse. KM Det for børn Babysalmesang - for børn 0-2 år og deres voksne. Onsdage kl opstart d. 3.september følg os på eller laesoekirker.dk Vel mødt, i Østerby kirke. Grethe og Kasper Englebixen Musikalsk legestue for 2-4 år i følgeskab med danseglad voksen! Sang, musik og leg med Bibelens helte og heltinder. Torsdage kl Opstart d. 11. september følg os på eller laesoekirker.dk Vel mødt i Kirkensgaard Fredagsklubberne Børn fra 4 år og op - Vesterø præstegård /Østerby Missionshus Fredage kl Opstart d. 5. september Lillian Olsen (ØB) Bodil Kessler (VØ) Vi glæder os til at se dig! 9

10 17. august 9. s..e. trin. 13. august Syng solen ned 10. august 8. s..e. trin. 6. august 3. august 7. s. e. trin. 30. juli Syng solen ned 27. juli 6. s..e. trin. 23. juli Syng solen ned 20.juli 5. s..e. trin. 16. juli Syng solen ned 13. juli 4. s..e. trin. 9. juli Syng solen ned 6. juli 3. s..e. trin. 2. juli Syng solen ned 2014 Juli, august, september, oktober Gudstjenester Tysk/dansk gudstj. FrRILUFTSGUDSTJ. Kl Iben Aldal Vesterø Kirke Hanne Jørgensen v/ anlægget i Byrum Østerby kirke Vesterø havn Østerby havn Vesterø havn Østerby havn Vesterø havn Østerby havn Vesterø havn Syng solen ned

11 31. oktober Halloween 26. oktober 19. s..e. trin. Kresten E. Christensen oktober Fyraftensgudstjeneste 19. oktober 18. s..e. trin. Høstgudstjeneste Mariann Dyhrberg 12. oktober 17. s..e. trin. 5. oktober 16. s..e. trin. 28. september 15. s..e. trin Høst for store og små Lise Munk Petersen 14. september 13. s..e. trin. 21. september 14. s..e. trin Lise Munk Petersen 11. september Fyraftensgudstjeneste gaarden HUSK MADKURV FR ILUFTSGUDSTJ. Kl v/ Museums- 7. september 12. s..e. trin. 17. september Konfirmandvelkomst Lea Hoff Susanne Haastrup Susanne Haastrup 31. august 11. s..e. trin. 24. august 10. s..e. trin. 21.august Fyraftensgudstjeneste

12 Gudstjenester og sogneeftermiddage Gudstjenester på plejehjemmet kl Tirsdag d. 1. juli Tirsdag d. 15. juli Tirsdag d. 29. juli Tirsdag d. 12. august Tirsdag d. 26. august Sogneeftermiddage Tirsdag d. 9. september kl ca Fortælling og sensommerens sange v/sognepræst Lise Munk Petersen, Tolne og ved klaveret organist Kasper Køhl Jensen. Tirsdag d. 16. september Tirsdag d. 30. september Tirsdag d. 14. oktober Tirsdag d. 28. oktober Gudstjeneste i Poppelhaven Kl. Tirsdag d. 2. september Alle borgere på plejehjemmet og ude på øen, er hjertelig velkommen til plejehjemsgudstjeneste og sogneeftermiddag som finder sted i plejehjemmets fællesstue. Til øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger/aktiviteter på øen, er der mulighed for gratis transport med kirketaxi. (se bagsiden af kirkebladet) Tirsdag d. 21. oktober Et gensyn og genhør med pastor emeritus Kresten E. Christensen. Vi varmer stemmerne op til Syng- Dansk-Dagen, med Strengekoret samt organist Kasper Køhl Jensen. 12

13 Sensommerkoncerter og syng dansk Torsdag d. 3. juli Jeanett Ulrikkeholm synger og spiller smukke romantiske danske, franske og engelske kærlighedssange gennem tiderne. Østerby Kirke kl. 20 Entre: 40 kr. Søndag d. 3. august Klassisk guitarkoncert med Peter Howard Jensen der regnes blandt sin generations bedste guitarister og har optrådt i de største koncertsale i verden. Vesterø Kirke kl Entre: 75 kr. Lørdag d. 16. august Fangekoret fra Vridsløselille Koret betegnes som kriminalforsorgens største succes indenfor resocialisering. Nuværende og tidligere fanger fortæller i ord og toner deres historier i Østerby Kirke kl Entre: 100 kr. Lørdag d. 6. september Fairfolk spiller en spændende buket af folkrock numre fra mange lande. Vesterø Kirke kl Entre: 75 kr. Lørdag d. 20. september Klokkerholm Koret under ledelse af Line Marie Gaaei Jensen. Østerby Kirke kl Fri entre Torsdag d. 30. oktober Syng dansk dagen 13

14 Det sker i sognet Skibet Duen kommer til Østerby Havn. Dansk Sømandsmissions sejlende sømandshjem Duen og Bethel af Østerby har traditionen tro startet deres sommertogter til en lang række jyske, sjællandske og bornholmske havnebyer med sæsonstart medio maj til august. Fra juli vil Duen ligge ved kaj i Østerby Havn og i den forbindelse er der et arrangement på skibet tirsdag den 22 juli kl Aftenens taler er sømandsmissionær Leif Rasmussen, der også vil fortælle om de to søsterskibes virke og mission samt vise interesserede rundt på skibet. Søndag d. 27. juli kl Her er der lejlighed til at komme til en festlig friluftsgudstjeneste i Anlægget i Byrum. Sindal Brass Ensemble, som består af 5 medlemmer fra Sindal Brass Band, gør det ud for kirkens orgel og spiller præ- og postludium og akkompagnerer alle de gode sommersalmer. Syng solen ned! Sommer på Læsø, solnedgang over havet, stemning på havnene bliver det så meget bedre! Der er god grund til at runde en dejlig sommerdag af med TAK! Læsø Kirker søsætter det nye tiltag Syng solen ned som finder sted på havnene, onsdage kl skiftevis på Hummerpladsen i Østerby, og Havnebakken i Vesterø, fra og med uge 27 til 33. Refleksion og fællessang til musikledsagelse af bl.a. trompet og saxofon, mens du gribes af glæde og eftertænksomhed i aftenstemningen. Medvirkende er sognepræst Eva Bernhagen eller gæstepræsten på Læsø. 2. Juli Vesterø 9. Juli Østerby 16. Juli Vesterø 23. Juli i Østerby 30. Juli i Vesterø 6. August i Østerby 13. August i Vesterø På gensyn til Syng solen ned følg opdateringer på eller 14

15 Det sker i sognet Dansk-tysk gudstjeneste søndag d.10. aug. kl. Vesterø Kirke Høst på Museumsgården Alle feriegæster, både dansk og tysktalende, inviteres med menigheden på Læsø til en fælles gudstjeneste, hvor såvel liturgi som prædiken vil foregå på dansk og tysk, ligesom salmerne er kendt på begge sprog. Gudstjenesten forestås af Læsøs sognepræst Eva Bernhagen, diakon Andreas Dieckmann fra Berlin, og diakon Karl Wilhelm Eimler, der bor på Læsø. Søndag 7. september kl danner Museumsgården rammen for en storslået høstgudstjeneste til alle aldersgrupper store som små, unge som ældre! Dagen byder på gudstjeneste i det fri, spillemandsmusik, hestevognstur, rundvisning på museet, folkedans OG din medbragte madkurv! Arrangementet er et samarbejde mellem kirken, Museet, Folkedanserne og Ride-køreforeningen. Kom og vær med til en uforglemmelig oplevelse hvor fortid og nutid forenes i tak til Gud!,, Alle gode gaver de kommer oven ned, Så tak da Gud, ja pris da Gud, for al hans kærlighed 15

16 Det sker i sognet 16 Sensommermøde I Østerby Missionshus lørdag d. 20/9 kl I den sidste halve snes år har Indre Missions Vendsyssel kreds besøgt Læsø. I år er hovedtaleren Bent Kjær Andersen fra Hjørring, og det er med forventning, at IM-samfundet her på øen ser frem til denne dag, hvor man, udover at være sammen om Guds ord og synge de gamle kendte sange fra Hjemlandstoner, også får tid til at hilse på gode venner fra fastlandet. En del af disse er med i Kredsgutterne, der som et af højdepunkterne hvert år optræder med sang og musik. Sømandskredsmøde I Østerby Missionshus Tirsdag d 7. okt. kl Sømandsmissionær Jørgen B. Knudsen, der taler og giver en opsummering af sidste nyt indenfor Sømandsmissionens arbejde. Der bliver en kaffepause, og alle er velkomne til at deltage. Foredrag torsdag d. 25. sept. kl i Vesterø Præstegård v/sogne og feltpræst Mariann Dyhrberg Christensen, Hanstholm Hvad laver en feltpræst? Feltpræsten skal om nødvendigt være en skulder. Skal samtale og lytte. Skal indgyde tro, håb og kærlighed. Det er den ydmyge erfaring fra mine forgængere. En erfaring der sætter feltpræsten på prøve, fordi man skal slå til. Ligesom også soldaterne skal slå til. Fordi situationen er ekstrem. Ikke mindst meget sårbar, når man mister en i sin midte. Feltpræstens gave er, at soldaterne i allerhøjeste grad gerne vil møde én ikke kun i pressede situationer. Det udtrykkes i denne joke: Du kan jo sidde yderst præst, for du har Gud med dig. Den har dyb mening, og giver også mødet mellem feltpræsten og soldaten en ekstra dimension. Ved at sætte sit liv på spil fra dag ét og 180 dage frem bliver soldaten sårbar. Spørgsmål om liv og død trænger sig på. Da gør det ikke noget, at feltpræsten, i overført betydning, sidder yderst. I den forstand, at feltpræsten kommer til at repræsentere en beskyttelse. Også selvom det i praksis er feltpræsten, som er beskyttet af heltemodige soldater, der i opmuntrende ping-pong har en formidabel evne til at se positivt på dagen, der er gået, og dagen som skal komme. Kristian, feltpræst

17 Det sker i sognet Filmkræs: Torsdag d. 9. oktober kl i Kirkensgaard. I Filmkræs mødes vi og ser film i gode rammer og med en god servering. Bagefter bliver der tid til diskussion og samtale om de spørgsmål, som filmen rejser. Kirsten Melchjorsen om filmkræs: Den medieomtalte Eksperimentet om de grønlandske børn, den japanske Departures og Dreyers filmatisering af Kaj Munks Ordet har alle været stærke film, som en flok filmglade mennesker har set sammen, i løbet af filmen individuelt udlevet deres inderste tanker og følelser omkring for bagefter at diskutere og samtale om de spørgsmål, som filmene har rejst. Det har givet dybe og tætte meningsudvekslinger, der, trods en vis enighed, også har givet stof til eftertanke og vist diverse fortolkninger de debatterende imellem. Kort sagt: kvalitetsfilm med et strejf af tabubelagte emner, der har givet anledning til både smil og tårer. Kan du lide at synge, så kom og vær med i kirkekoret. Vi er et flerstemmigt glad kor, der ledes af organist Kasper Køhl Jensen. Vi synger både salmer og sange og får så ofte, det kan lade sig gøre lejlighed til ved gudstjenester og andre kirkelige arrangementer at lade høre, hvad vi har lært. I juli og august måned holder vi ferie, men starter op igen d. 2. september kl. 10 i Kirkensgaard i Byrum. Vi øver i to timer med indlagt kaffepause. Så kom og prøv at være med måske vil du også få at mærke, at man bliver så glad af det. Vil du vide mere, kan du kontakte: Helle Rans tlf Tove Hansen tlf Torsdag d. 23. okt. kl i Kirkensgaard Det hellige land lysbilledforedrag om Israel v/ pastor em. Kresten E. Christensen, Fredericia. 17

18 Meddelelser Døde Vi har i marts, april, maj og juni 2014 måttet tage afsked med: : Alice Vistrup Vilsen : Ida Petrea Eriksen : Krogbæk Bjørn Clausen : Erna Sonja Olsen : Peter Augustinus : Nelly Sørensen : Kaj Viggo Wiis : Theodor Oad : Ib Tjørnlund Andersen : Peder Skov Pedersen : Inga Nielsen : Verner Møller Skovlund : Elly Viktoria Vistrup du kan også følge os på facebook.: laesoekirker.dk Præstevikarer Juli - August- September- Oktober Iben Aldal, Ugilt Hanne Jørgensen, Sindal Susanne Haastrup Holst, Odense Lea Hoff, Horne Lise Munk Petersen, Tolne Mariann D. Christensen, Hanstholm Kresten E. Christensen, Fredericia Læsø Kirkenyt udgives af Læsø Menighedsråd Redaktion: Eva Bernhagen (ansv.) Olav Juul, Kirsten Melchjorsen og Elmer Haaber Korte indlæg og meddelelser er meget velkomne til næste kirkeblad. De sendes til Grethe Havnhøj. Mail: gnh@laesoekirker.dk eller pr. tlf De skal være redaktionen i hænde Senest den 15. september

19 Adresser Sognepræst: Eva Bernhagen Holmelundsvej 6, Byrum, 9940 Læsø Tlf Ved sognepræstens ferie og fridage: Vesterø præstegård, Strandvejen 10. Tlf Organist: Kasper Køhl Jensen Tlf Kirkesanger: Christina Christoffersen Tlf Menighedsrådsformand: Olav Juul Gaarn Larsen, Juelsmindevej 2, Byrum. Tlf Mail: Kirkeværge: Karsten Petersen Stoklundvejen 8, Byrum Tlf Østerby: Kirkegårdskontor, Østerbyvejen 75, 9940 Læsø Tlf e mail: oesterby@laesoekirker.dk Kirkeværge: Andreas Haaber, Krogen 2, Østerby Tlf Vesterø: Kirkegårdskontor, Præstevejen 37, Vesterø, 9940 Læsø, for tlf. se Byrum eller Østerby. vestero@laesoekirker.dk Kirkeværge: Karl-Dieter Kessler Holmbækvej 10, Vesterø Tlf Læsø graverteam: Astrid Petersen Birgitte Melchjorsen Lone Wachmann For tlf. numre - se under kirkegårdskontorerne. Træffes efter aftale. Byrum: Kirkegårdskontor, Hovedgaden 50, Byrum, 9940 Læsø Tlf bykiko@mail.dk 19

20 Kirkelig vejviser FØDSEL Jordemoderen foretager sædvanligvis fødselsanmeldelsen. Hvis fødslen er sket uden jordemoder, skal forældrene anmelde den, inden der er gået 14 dage på borger.dk. Er forældrene ikke gift kan "Omsorgs- og ansvarserklæring" (medfører fælles forældremyndighed) udfyldes med NemlD på borger.dk. Bliver omsorgs- og ansvarserklæring for barnet ikke indgivet senest 14 dage efter fødslen indleder Statsforvaltningen en faderskabssag. DÅB Aftales i god tid med sognepræsten. Ved dåb skal der være 2-5 faddere, der selv skal være døbt og mindst have nået konfirmationsalderen. og der skal IKKE anvendes navngivning via borger.dk NAVNGIVNING UDEN DÅB Forældrene navngiver barnet med NemID på inden seks måneder fra fødslen. NAVNEÆNDRING Der udfyldes, betales og indsendes a n s ø g n i n g m e d N e m I D p å Ansøgningen bliver automatisk sendt til den myndighed (sogn eller kommune) som skal behandle ansøgningen. Der kan søges om ændring af eget eller eget barns navn. Det er dog en forudsætning, at ansøger har forældremyndigheden over det barn, der ansøges om navneændring for og at anden forælder medsignerer med sit NemID. En navnændring koster 500 kr. beløbet skal være indbetalt inden sagsbehandlingen kan begynde og uanset om ansøgningen kan imødekommes eller ej. DØDSFALD, BEGRAVELSE/BISÆTTELSE For at træffe aftale om bisættelse og begravelse i folkekirken kontaktes den stedlige præst som hidtil. Dødsanmeldelsen vedlægges afdødes navneeller dåbsattest, evt. vielsesattest med ægtefællens dåbs- eller navneattest. Herefter anmelder pårørende eller en bedemand dødsfaldet via ATTESTER Attester udskrives ikke længere automatisk medmindre der er tale om dåb eller vielse i folkekirken. Er der brug for en fødselsattest eller attest efter en navneændring eller navngivning af eget barn, kan den rekvireres med NemID på BESØG AF PRÆSTEN: Sognepræsten står naturligvis altid til rådighed og tager gerne ud, hvis der ønskes besøg. Aftale træffes ved at ringe til præsten Kirketaxi Læsø Til alle gudstjenester eller kirkelige aktiviteter kan der bestilles Kirke-taxi. Enhver kan gøre brug af kirke taxi, til den kirkelige aktivitet du måtte ønske:gudstjeneste,sogneaften m.m. Taxien er gratis, kirken betaler den fulde udgift. Velkommen til at benytte dette tilbud! Bestilling på tlf til Læsø Taxi som gerne betjener dig!