Statusnotat April 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusnotat April 2010"

Transkript

1 Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April 1 Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

2

3 Indhold INDHOLD 3 1 INDLEDNING 5 2 BALDERSBÆKVEJ Donor og redoxforhold 6 Figur 2.2: Methanudvikling i flasker repræsenterende kildeområde og fane Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydning af chlorerede ethener Massebetragtning for chlorerede ethaner 11 3 HØJE TAASTRUP VEJ Donor og redoxforhold Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydning af chlorerede ethener Massebestemmelse 18 4 VASBYVEJ Donor og redoxforhold 4.2 Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydning af chlorerede ethener Massebestemmelse Dokumentation af nedbrydning ved isotopfraktionering 26 SAMMENFATTENDE VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING PÅ LOKALITETER FORURENET MED 1,1,1-TCA. 29 BILAG 1 BALDERSBÆKVEJ 1.1 Donor, fermentering 1.2 Redoxudvikling 1.3 Nedbrydning af chlorerede ethaner 1.4 Nedbrydning af chlorerede ethener 2 HØJE TAASTRUP VEJ 2.1 Donor, fermentering 2.2 Redoxudvikling 2.3 Nedbrydning af chlorerede ethaner 2.4 Nedbrydning af chlorerede ethener 3 VASBYVEJ 3.1 Donor, fermentering 3.2 Redoxudvikling

4 3.3 Nedbrydning af chlorerede ethaner 3.4 Nedbrydning af chlorerede ethener 3.5 Isotopfraktionering 4 MASSEBESTEMMELSE

5 1 Indledning Dette statusnotat beskriver den videre udvikling i treatabilitiforsøgene rapporteret i Broholm et al. (9). Baggrund, opsætning af forsøg og resultaterne fra den første del af forsøgene fremgår af Broholm et al. (9). Efterfølgende er foretaget gentilsætning af donor og bakteriekulturer til en af hver replikat af de stimulerede og bioaugmenterede flasker (ulige nr.). Gentilsætning er foretaget efter prøvetagningen på dag 296 for Baldersbækvej og Høje Taastrup Vej og dag 259 for Vasbyvej. Der er anvendt samme type og mængde af donor og bakteriekulturer, som ved den indledende tilsætning. Friske kulturer er indhentet fra SiREM til gentilsætningen. Moniteringen er fortsat for alle flasker. I dette notat er resultaterne i figurer opdateret og de nye data samt den nye udvikling i flaskerne er beskrevet. En opdateret tabeloversigt over udviklingen i treatability-forsøgene er givet i tabel 5.1. Ligeledes er alle data i bilagene opdateret.

6 2 Baldersbækvej 2.1 Oversigt over treatability-forsøg I tabel 2.1 er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Baldersbækvej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 296 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel 2.1. Tabel 2.1. Baldersbækvej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type 1,1,1-TCA konc. PCE konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB1 tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) 1 og 2 Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler 3 og 4 Biotisk kontrol (bk) 5 Stimuleret (ss) + 6 Stimuleret (s) 7 Stimuleret (ss) + 8 Stimuleret (s) 9 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s) og 14 Fane, Biotisk kontrol (bk) 5 Sand 15 Stimuleret (ss) Stimuleret (s) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er I parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse. Efter afslutning af forsøgene med monitering dag 61 er for alle flasker (undtaget nr. 7, 8, 11 og 12) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC- ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA, PCE, TCE, cis-dce og 1,1-DCE i flaskerne dag 721 (samhørende vandprøve er analyseret). Når flaskerne nr. 7, 8, 11 og 12 ikke er medtaget skyldes det, at udvikling og sammensætning i disse svarede til flasker nr. 5, 6, 9 hhv. 1 for chlorerede ethaner i vandfasen, og de chlorerede ethener var komplet omsat. CA, VC, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of trans-dce, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille trans-dce:cis- DCE forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene).

7 2.2 Donor og redoxforhold Propionat fra fermenteringen af laktat er videre fermenteret til acetat og methan i stimulerede flasker og bioaugmenterede flasker repræsenterende kilde og fane, illustreret i figur 2.1. I flasker som er stimuleret og/eller bioaugmenteret igen efter prøvetagningen dag 296 observeres dannelse af propionat i små mængder dag 42 og mere acetat ved de 3 sidste prøvetagninger. 1 Kilde, bioaugmenteret, TCA 18 NVOC, VFA (mgc/l) CH4 (mgc/l) laktat acetat propionat format VFA sum NVOC methan Figur 2.1: Fermentering af donor i bioaugmenteret flaske. Efter omtrent et år se betydelig methandannelse i alle stimulerede og bioaugmentrede flasker repræsenterende kildeområde og fane, figur 2.2. Der sker generelt størst methandannelse i de flasker, som er stimuleret men ikke bioaugmenteret. I de stimulerede flasker omsættes acetat såvel som propionat sideløbende med methandannelsen, mens der i de bioaugmenterede flasker ikke ses omsætning men derimod dannelse af acetat ved omsætningen af propionat, bilag 1.1. For flasker repræsenterende fanen stiger methankoncentrationen lidt senere i stimulerede end i bioaugmenterede flasker, muligvis tegn på at det initielle indhold af methanogene bakterier i fanen er beskedent, figur Kilde 16 Fane ak TCA bk TCA 1 CH4 (mg/l) 8 6 ss TCA s TCA ss TCA PCE s TCA PCE s++ TCA s+ TCA CH4 (mg/l) 8 6 bk TCA bk TCA ss TCA PCE s TCA PCE s++ TCA PCE s+ TCA PCE 4 s++ TCA PCE s+ TCA PCE Figur 2.2: Methanudvikling i flasker repræsenterende kildeområde og fane. Flasker med gentilsætning af donor og/eller kultur er her angivet ved udfyldt legend. Legend

8 forkortelse for flaske type fremgår af tabel 2.1, TCA eller PCE angiver at stoffet er tilsat flasken. I biotiske kontroller bliver forholdene ikke methanogene (bilag 1.1), hvilket formodentlig skyldes donorbegrænsning. 1,1,1-TCA formodes at have været inhiberende for de methanogene bakterier og dermed være forklaringen på, at der er gået lang tid, fra sulfat var reduceret i stimulerede og bioaugmenterede flasker, til methandannelsen sætter ind, bilag 1.2. Forløbet af udviklingen er ens i flasker med og uden gentilsætning, men methanproduktionen er ikke overraskende højere i flasker, hvor donor er gentilsat, figur Nedbrydning af chlorerede ethaner Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet tilsat 1,1,1-TCA alene er illustreret i figur 2.3, og udviklingen i dechloreringsgrad ses i figur 2.5. For flasker tilsat såvel PCE som 1,1,1-TCA ses et tilsvarende forløb, bilag 1.3. Figur 2.3: Nedbrydning af 1,1,1-TCA i abiotisk kontrol, biotisk kontrol, stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske fra kildeområdet tilsat 1,1,1-TCA. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker. I stimuleret og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet nedbrydes 1,1- DCA til CA efter ca. 1 år, eller ca. 3-4 mdr. efter at TCA koncentrationen er aftaget til under detektionsniveau i vandfasen. I biotiske kontrol ses ikke nedbrydning af 1,1- DCA. Nedbrydningen af 1,1-DCA sker samtidig med stigningen i methan og omsætningen af propionat. Det kunne tyde på, at der kræves methanogene forhold for nedbrydning af 1,1-DCA. En anden mulighed er, at også 1,1-DCA nedbrydningen var

9 inhiberet af 1,1,1-TCA. Der ses ingen videre omsætning af CA i flasker repræsenterende kildeområdet. Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende fanen tilsat 1,1,1-TCA og PCE er illustreret i figur 2.4 og udviklingen i dechloreringsgrad ses i figur 2.5. Koncentration (µmol/l) Fane, biotisk kontrol, 1,1,1-TCA ,1,1-TCA 1,1-DCA CA Koncentration (µmol/l) Fane, stimuleret, 1,1,1-TCA, PCE Koncentration (µmol/l) Fane, bioaugmenteret, 1,1,1-TCA, PCE ,1,1-TCA 1,1-DCA CA 1,1,1-TCA 1,1-DCA CA Figur 2.4: Nedbrydning af 1,1,1-TCA i biotisk kontrol, stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske fra fanen tilsat 1,1,1-TCA. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker. I fanen ses alene omsætning af 1,1-DCA til CA i bioaugmenterede flasker. Dette indikerer, at der ikke optræder specifikke nedbrydere for omsætning af 1,1-DCA i sandmagasinet, og bioaugmentering er nødvendig for omsætning af 1,1-DCA i fanen. Der observeres ingen videre omsætning af CA i flasker repræsenterende fanen. Dechloreringsgrad (%) Kildeområde ak 3 bk 6 s 1 s+ Dechloreringsgrad (%) Fane bk 16 s PCE 18 s+ PCE Figur 2.5: Udvikling i dechloreringsgrad i flasker repræsenterende kildeområde og fane. Der er ikke foretaget gentilsætning af donor og kulturer til de illustrerede flasker.

10 2.4 Nedbrydning af chlorerede ethener Udviklingen i koncentrationer og sammensætning af chlorerede ethener i flasker repræsenterende kildeområdet og fanen tilsat PCE såvel som 1,1,1-TCA er illustreret i figur 2.6, og dechloreringsgrad er vist i figur 2.7. Data for øvrige flasker fremgår af bilag 1.4. % Kilde, stimuleret, 1,1,1-TCA, PCE % Kilde, bioaugmenteret, 1,1,1-TCA, PCE 8% 8% Molandel 6% 4% Molandel 6% 4% % % % % PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen Ethan PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen Ethan Molandel % 8% 6% 4% % % Fane, stimuleret, 1,1,1-TCA, PCE Molandel % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % 1% % Fane, bioaugmenteret, 1,1,1-TCA, PCE PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen Ethan PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen Ethan Figur 2.6: Nedbrydning af PCE i stimuleret flaske og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet og fanen tilsat PCE såvel som 1,1,1-TCA. PCE Dechloreringsgrad (%) Kildeområde bk 8 s PCE 12 s+ PCE PCE Dechloreringsgrad (%) Fane bk 16 s PCE 18 s+ PCE Figur 2.7: Udvikling i dechloreringsgrad for PCE i flasker repræsenterende kildeområde og fane. I flasker repræsenterende kildeområdet sker forholdsvis hurtigt komplet omsætning af PCE til ethen og ethan i stimuleret flaske mens der i flasker repræsenterende fanen alene sker omsætning af PCE til cis-dce i stimuleret flaske mod komplet omsætning til ethen i bioaugmenteret flaske. I biotiske kontroller ses alene omsætning af PCE til TCE. Der synes således at være donorbegrænsning i kildeområde såvel som fane.

11 Specifikke nedbrydere for cis-dce nedbrydning optræder tilsyneladende alene i kildeområdet, idet bioaugmentering er nødvendig for komplet omsætning i fanen. I stimulerede og bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet, som er tilsat PCE, ses betydelig dannelse af ethan. Dannelsen af ethan sker sideløbende med aftagende koncentration af ethen. I flasker som ikke er tilsat PCE (men alene 1,1,1-TCA) ses kun beskeden dannelse af ethan og også her sideløbende med aftagende ethen (stammende fra cis-dce på det udtagne sediment). Den dannede ethan vurderes på dette grundlag at stamme fra reduktiv nedbrydning af ethen og dermed de clorerede ethener og således ikke at stamme fra nedbrydning af chlorerede ethaner. Nedbrydningen af ethen til ethan sker i øvrigt samtidigt med omsætningen af 1,1-DCA til CA og stigende dannelse af methan. Der observeres ikke forskel på flasker med hhv. uden gentilsætning af donor og kulturer. 2.5 Massebetragtning for chlorerede ethaner Betragtes koncentrationsudviklingen i chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet i figur 2.1 og bilag 1.3, er det slående, at 1,1,1-TCA koncentrationen i starten aftager i alle flasker, incklusiv de abiotiske kontroller. Dette kan tilskrives sorption af den tilsatte 1,1,1-TCA til sedimentet, idet alene opløst og gasfase koncentrationer er medtaget i afbildningen i figur 2.1. I modsætning til abiotiske kontroller aftager 1,1,1-TCA til under detektionsgrænsen i alle biotiske flasker, inkl. biotiske kontroller. Der observeres kun en meget begrænset dannelse af 1,1-DCA og i flasker, hvor der sker videre omsætning til CA, begrænset dannelse af CA. Da 1,1-DCA og specielt CA forventes at sorbere væsentligt mindre end 1,1,1-TCA forventedes en stigning i koncentrationerne af disse som følge af desorption og omsætning af 1,1,1- TCA. At dette ikke sker, kan have 2 forklaringer, at en del af 1,1,1-TCA omsættes ad en anden nedbrydningsvej, eller at 1,1,1-TCA sorberes irreversibelt (dvs. ikke desorberes, når 1,1,1-TCA koncentrationen i vandfasen aftager som følge af nedbrydning af opløst 1,1,1-TCA). Dette er undersøgt nærmere ved at ekstrahere hele flaskens indhold af 1,1,1-TCA og 1,1-DCA med pentan og analysere ekstraktet. Resultatet (total-indhold) er illustreret i figur 2.8 sammen med indholdet i vand- og gasfase for flasker (alene tilsat 1,1,1- TCA) repræsenterende kildeområdet og i bilag 4 endvidere for flasker repræsenterende fanen. Idet der over det store koncentrationsspænd i vandfasen næppe kan forventes linearitet af sorptionen vil beregninger af totalkoncentration ud fra vandkoncentration føre til et forholdsvis stort spænd i koncentration. Idet jord:vand forholdet endvidere er lavt (sammenholdt med typiske jord:vand forhold for sorptionsforsøg) er dataene fra treatabilityforsøgene ikke egnede for estimering af K d værdier. I de abiotiske kontroller observeres i figur 2.8, som ventet, en betydelig andel sorberet 1,1,1-TCA, mens den sorberede andel af 1,1-DCA er meget beskeden. I de biotiske flasker er massen af 1,1,1-TCA sorberet til sedimentet væsentligt lavere (koncentrationen i pentan-ekstraktet er væsentligt lavere end laveste standard og på niveau med blindprøver). Der er således ikke tegn på irreversibel sorption af 1,1,1-TCA (dvs. på at 1,1,1-TCA ikke skulle desorberes til vandfasen, når koncentrationen i vandfasen aftager som følge af nedbrydning i vandfasen). Der optræder en betydelig masse af 1,1-

12 DCA i de biotiske kontroller, men den sorberede andel er ikke væsentligt højere end i de abiotiske kontroller, så der er heller ikke tegn på at den lavere koncentration af 1,1,1-TCA i vandfasen kan forklares ved omsætning til 1,1-DCA og sorption heraf. Endelig ses der i stimulerede og bioaugmenterede flasker ingen 1,1-DCA på sedimentet. Figur 2.8: Total masse (total ekstraheret med pentan) og masse i vand- og gasfase af 1,1,1-TCA og 1,1-DCA i flasker repræsenterende kildeområdet. Sorberet masse udgør forskellen mellem total masse og masse i vand og luft. Det var ikke muligt at analysere for CA i ekstraktet, da CAs kogepunkt er lavere end ekstraktionsmidlets. Samlet set indikerer resultaterne således, at der i biotiske flasker er sket en omsætning af 1,1,1-TCA ad en anden nedbrydningsvej end ved reduktiv dechlorering til 1,1- DCA. Der er ikke andre kendte biotiske nedbrydningsveje for 1,1,1-TCA under anaerobe forhold. 1,1,1-TCA kan nedbrydes abiotisk til 1,1-DCE eller acetat. Der er ikke observeret dannelse af 1,1-DCE i flaskerne. I biotiske kontroller og stimulerede flasker vurderes videre nedbrydning af evt. dannet 1,1-DCE ikke sandsynlig, idet TCE fortsat er tilstede og der endnu ikke er indtrådt nedbrydning af cis-dce og dannelse af VC. Der er en meget betydelig dannelse af acetat fra omsætningen af laktat, hvorfor evt. dannelse af acetat fra 1,1,1-TCA ikke kan skelnes. Abiotisk nedbrydning vil imidlertid umiddelbart også forventes at ske i de abiotiske kontroller, da omsætningen ikke er afhængig af biologisk aktivitet (i abiotiske kontroller resulterede autoklavering i dannelse af 1,1-DCE fra 1,1,1-TCA på sedimentet, men der observeres ikke senere yderligere dannelse af 1,1-DCE i disse). Det kan dog ikke udelukkes, at andre forhold som forskelle i redox kan være af betydning for raten ved abiotisk omsætning. Forholdene i de abiotiske flasker fra kildeområdet er langt mindre reducerede end i de biotiske kontroller.

13 For flaskerne fra fanen ses mindre sorption for 1,1,1-TCA og ingen målelig sorption for 1,1-DCA i biotisk kontrol. Andelen af massen, der er sorberet, kan slet ikke redegøre for koncentrationsfaldet i 1,1,1-TCA i væskefasen. Også her synes der således at ske en nedbrydning af 1,1,1-TCA via en anden nedbrydningsvej end reduktiv dechlorering til 1,1-DCA.

14 3 Høje Taastrup Vej 3.1 Oversigt over treatability-forsøg I tabel 3.1 er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Høje Taastrup Vej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 296 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel 3.1. Tabel 3.1. Høje Taastrup Vej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type 1,1,1-TCA konc. 1,1-DCE konc. CA konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB1 tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) 1 og 2 Kilde, Abiotisk kontrol (ak) 5 moræneler 3 og 4 Biotisk kontrol (bk) 5 5 Stimuleret (ss) Stimuleret (s) 5 7 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) og 1 Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler 11 og 12 Biotisk kontrol (bk) 13 Stimuleret (ss) + 14 Stimuleret (s) 15 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) og 18 Kilde, Abiotisk kontrol (ak) moræneler 19 og Biotisk kontrol (bk) 21 Stimuleret (ss) + 22 Stimuleret (s) 23 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er i parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse. Efter afslutning af forsøgene med monitering dag 61 er for samtlige flasker tilsat 1,1,1-TCA eller 1,1-DCE (nr. 1-16) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC-ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA, PCE, TCE, cis-dce og 1,1-DCE i flaskerne dag 721 (samhørende vandprøve er analyseret). CA, VC, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of trans-dce, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille trans-dce:cis-dce forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene).

15 3.2 Donor og redoxforhold Fermenteringen af fede syrer og dannelsen af methan er illustreret for bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA hhv. 1,1-DCE, hvor kultur og donor er gentilsat, i figur 3.1. Methan dannelsen i flasker med gentilsætning er sammenholdt med flasker uden gentilsætning i figur 3.2. Data for fermentering og redox for alle flasker fremgår af bilag Efter gentilsætning af laktat og bakteriekulturer efter prøvetagningen dag 296 observeres i flasker tilsat 1,1,1-TCA eller 1,1-DCE hurtig omsætning af laktat til acetat og propionat. Ii flaske tilsat 1,1-DCE bliver dette straks fulgt af omsætning af propionat og dannelse af methan, mens der i flaske tilsat 1,1,1-TCA går noget længere før, der observeres methandannelse. NVOC, VFA (mgc/l) Kilde, bioaugmenteret x2, 1,1,1-TCA CH4 (mgc/l) NVOC, VFA (mgc/l) Kilde, bioaugmenteret x2, 1,1-DCE CH4 (mgc/l) laktat acetat propionat format VFA sum NVOC methan laktat acetat propionat format VFA sum NVOC methan Figur 3.1: Fermenteringen af fede syrer og dannelsen af methan I bioaugmenterede flasker fra kildeområdet tilsat hhv. 1,1,1-TCA og 1,1-DCE. Pilene angiver tidspunkt for gentilsætning af donor (laktat) og bakteriekulturer. Af figur 3.2 fremgår, at de bioaugmenterede flasker, som ikke er tilsat 1,1,1-TCA, gennemgående bliver methanogene først, men at det oftest først sker efter gentilsætning af donor og bakteriekulturer. Der er endvidere stimulerede flasker, som ikke er tilsat 1,1,1-TCA, som også bliver methanogene. Betydningen af 1,1,1-TCA inhibering versus gentilsætning af donor og kulturer diskuteres nærmere i afsnit 2.3.

16 35 3 CH4 (mg/l) ss TCA s TCA s++ TCA s+ TCA ss DCE s DCE s++ DCE s+ DCE ss CA s CA s++ CA s+ CA Figur 3.2: Methandannelse i flasker repræsenterende kildeområdet. Flasker med gentilsætning af donor og/eller kultur er her angivet ved udfyldt legend. Legend forkortelse for flaske type fremgår af tabel 3.1, TCA, DCE og CA angiver, at stoffet (1,1,1- TCA, 1,1-DCE, CA) er tilsat flasken. 3.3 Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydningen af chlorerede ethaner i bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA hhv. 1,1-DCE repræsenterende kildeområdet er illustreret i figur 3.3. Data for alle flasker er vist i bilag 2.3. For bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA ses kun en begrænset omsætning af 1,1,1-TCA og nedbrydning af 1,1-DCA opnås ikke indenfor knap 2 år, hvorimod der for flasker, som er tilsat 1,1-DCE men ikke 1,1,1-TCA (lave initial koncentrationer), observeres nedbrydning via 1,1-DCA til CA. I bioaugmenterede flasker, som alene blev tilsat CA, blev tilsvarende flasker, som alene blev tilsat 1,1-DCE, observeret omsætning af 1,1,1-TCA og 1,1-DCA og ophobet CA. CA blev ikke nedbrudt i nogen flasker. Gentilsætning af donor og bakteriekulturer førte imidlertid til relativt hurtig nedbrydning af 1,1,1-TCA via 1,1-DCA til CA. Det kan synes overraskende at bakteriekultur, som tilsyneladende inhiberes af de høje 1,1,1-TCA koncentrationer i starten ved gentilsætningen resulterer i nedbrydning. Der sker imidlertid en løbende udvikling af kulturerne, og det er sandsynligt at den kultur, der er leveret til gentilsætningen, er blevet mere tolerant overfor 1,1,1-TCA end den oprindelig tilsatte kultur. For denne lokalitet er ikke observeret nedbrydning af chlorerede ethaner i biotiske kontroller eller stimulerede flasker. Der er således behov for bioaugmentering i kildeområdet på lokaliteten.

17 For denne lokalitet er ikke udført treatability-forsøg med materiale fra fanen. Figur 3.3: Nedbrydning af 1,1,1-TCA i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet på Høje Taastrup Vej tilsat 1,1,1-TCA (øverst) uden (venstre) hhv. med gentilsætning af donor og kultur (højre) samt tilsat 1,1-DCE (nederst, uden gentilsætning). Pilen på figuren til højre angiver tidspunkt for gentilsætning af donor og bakteriekulturer. 3.4 Nedbrydning af chlorerede ethener Nedbrydningen af 1,1-DCE er illustreret i figur 3.4. Der observeres alene nedbrydning af 1,1-DCE i bioaugmenterede flasker. Der kræves således bioaugmentering for at opnå nedbrydning af 1,1-DCE i kildeområdet på lokaliteten. % Kilde, stimuleret, 1,1-DCE % Kilde, bioaugmenteret, 1,1-DCE 8% 8% Molandel 6% 4% Molandel 6% 4% % % % % PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen PCE TCE Cis-DCE Trans-DCE 1,1-DCE VC Ethen Figur 3.4: Nedbrydning af 1,1-DCE i stimuleret og bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet.

18 3.5 Massebestemmelse Den for flasker tilsat 1,1,1-TCA (nr. 1-8) eller 1,1-DCE (nr. 9-16) totale masse af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA og 1,1-DCE bestemt ved ekstraktion af hele flaskens indhold er sammenholdt med massen i vand- og gasfase i flasken i figur 3.5. Høje Taastrup Vej 1,1,1-TCA Masse (ug) 3 HT1 ak HT2 ak HT3 bk HT4 bk HT5 s HT6 HT7 s s+ HT8 s+ HT9 ak HT1 ak HT11 bk HT12 bk HT13 HT14 HT15 s s s+ HT16 s+ Total masse Masse i vand- og luftfase Høje Taastrup Vej 1,1-DCA Høje Taastrup Vej 1,1-DCE Masse (ug) 4 3 Masse (ug) HT1 ak HT2 ak HT3 bk HT4 bk HT5 s HT6 HT7 s s+ HT8 s+ HT9 ak HT1 ak HT11 bk HT12 bk HT13 HT14 HT15 s s s+ HT16 s+ HT1 ak HT2 ak HT3 bk HT4 bk HT5 s HT6 s HT7 s+ HT8 s+ HT9 ak HT1 ak HT11 bk HT12 bk HT13 HT14 HT15 s s s+ HT16 s+ Total masse Masse i vand- og luftfase Total masse Masse i vand- og luftfase Figur 3.5: Total masse og masse i vand- og gasfase af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA og 1,1- DCE i kildeområdet for flasker tilsat 1,1,1-TCA (nr. 1-8) eller 1,1-DCE (nr. 9-16). Ekstraktet fra HT14 blev spildt og er således ikke analyseret, hvorfor søjlen mangler i figurerne. 1,1-DCE i flaske nr. 1 og 2 stammer fra abiotisk omsætning af 1,1,1-TCA fra sedimentet under autoklaveringen af dette forud for 1,1,1-TCA tilsætning til flaskerne. Der er foretaget gentilsætning af donor og kulturer til flasker med ulige nr. For 1,1-DCA og 1,1-DCE er andelen af sorberet stof (forskellen mellem total masse og masse i vand- og gasfase) forsvindende. For høje koncentrationer af 1,1,1-TCA ses andelen af sorberet 1,1,1-TCA også at være beskeden. Ved lave koncentrationer synes den sorberede andel at være relativt høj. I disse flasker, hvor 1,1,1-TCAkoncentrationen og massen er lav er hovedparten omsat til 1,1-DCA eller CA. Bemærk, at ved autoklavering af abiotiske kontroller blev 1,1,1-TCA, som sad på sedimentet fra lokaliteten, nedbrudt abiotisk til 1,1-DCE. I den ene biotiske kontrol, de stimulerede flasker og en af de bioaugmenterede flasker, som ikke er re-bioaugmenteret, tilsat 1,1,1-TCA ses aftagende koncentration af 1,1,1- TCA uden tiltagende koncentration af 1,1-DCA eller CA, illustreret for bioaugmenteret flaske i figur 3.6. Der er ikke tegn på, at der er tale om væsentlig irreversibel sorp-

19 tion, idet andelen af sorberet 1,1,1-TCA kun svarer til <3% af massen i vandfasen til slut og faldet i koncentration i vandfasen er nær 75%. Det vil sige den sorberede masse kun svarer til ca. 7,5% af den oprindelige konc./masse i vandfasen. Det synes således sandsynligt, at der er tale om nedbrydning. Se videre diskussion omkring dette i afsnit om Baldersbækvej. Koncentration (µmol/l) Bioaugmenteret, 1,1,1-TCA ,1,1-TCA 1,1-DCA CA Figur 3.6: Udvikling i koncentrationen af chlorerede ethaner i bioaugmenteret flaske.

20 4 Vasbyvej 4.1 Oversigt over treatability-forsøg I tabel 4.1 er givet en oversigt over treatability-forsøgene for Høje Taastrup Vej. Indledende tilsætning af donor og kulturer er foretaget dag til alle stimulerede og/eller bioaugmenterede flasker og gentilsætning er foretaget dag 259 til den ene replikat (ulige nr.), mængder er angivet i tabel 4.1. Tabel 4.1. Vasbyvej. Oversigt over treatabilityforsøg. Flaske nr. Område, materiale Type 1,1,1-TCA konc. TCE konc. CA konc. Laktat tilsat + gentilsat ACTIII tilsat + gentilsat KB1 tilsat + gentilsat (μg/l) (μg/l) (μg/l) (μl opl.) (μl) (μl) 1 og 2 Kilde, Abiotisk kontrol (ak) 5 moræneler 3 og 4 Biotisk kontrol (bk) 5 5 Stimuleret (ss) Stimuleret (s) 5 7 Stimuleret (ss) Stimuleret (s) 5 9 Stimuleret (ss) + 1 Stimuleret (s) 11 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) og 22 Fane, Biotisk kontrol (bk) sand 23 Stimuleret (ss) + 24 Stimuleret (s) 25 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) og 28 Fane, Abiotisk kontrol (ak) sand 29 og 3 Biotisk kontrol (bk) 31 Stimuleret (ss) + 32 Stimuleret (s) 33 Bioaugmenteret (s++) Bioaugmenteret (s+) For type er i parantes angivet den i legends i figurer i dette notat anvendte forkortelse.

21 Efter afslutning af forsøgene med monitering dag 59 er for enkelte flasker (nr. 1, 2, 4, 6, 22 og 24) foretaget kvantifikation - ved ekstraktion (i pentan) og analyse (GC- ECD) af ekstraktet - af det resterende total-indhold (sorberet og opløst i vand- og luftfase) af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA, PCE, TCE, cis-dce og 1,1-DCE i flaskerne dag 69 (samhørende vandprøve er analyseret). CA, VC, ethen og ethan kan ikke kvantificeres ved metoden, idet de lavere kogepunkt end ekstraktionsmidlet og ikke kan adskilles. Sorption af disse stoffer, som er gasser, til sedimentet anses for forsvindende i forhold til indholdet i vand- og luftfase. Endvidere umuliggjorde en uidentificeret top i chromatogrammet kvantifikation of trans-dce, som formentlig ikke var tilstede i betydelig mængde (lille trans-dce:cis-dce forhold i vandprøverne ved afslutning af forsøgene). 4.2 Donor og redoxforhold Fermenteringen af fede syrer i bioaugmenterede flasker og dannelsen af methan i flasker repræsenterende kilden hhv. fanen er illustreret i figur 4.1 og 4.2. Data for fermentering og redox for øvrige flasker er illustreret i bilag Kilde, Bioaugmenteret, 1,1,1-TCA og TCE 16 Fane, Bioaugmenteret, 1,1,1-TCA og TCE NVOC, VFA (mgc/l) CH4 (mgc/l) NVOC, VFA (mgc/l) CH4 (mgc/l) laktat acetat propionat format VFA sum NVOC Methan laktat acetat propionat format NVOC VFA sum Methan Figur 4.1: Fermentering af fede syrer og production af methan i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområde hhv. fane. 5 Kilde 261; Fane 177; CH4 (mg/l) ak TCA bk TCA s TCA s TCA TCE s TCE s+ TCA s+ TCA TCE s+ TCE CH4 (mg/l) ak CA bk TCA bk CA s TCA TCE s CA s+ TCA TCE s+ CA Figur 4.2: Methandannelse i flasker repræsenterende kildeområde hhv. fane.

22 Efter en meget hurtig omsætning af den tilsatte laktat til propionat og acetat, går der meget lang tid (over 1 år) før, der observeres videre nedbrydning af propionat og acetat samt væsentlig dannelse af methan i bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA (høj initial 1,1,1-TCA koncentraton) for såvel kildeområde som fane. For stimulerede flasker fra såvel fane som kildeområde og for biotisk kontrol for kildeområdet observeres sidenhen også methandannelse. For flasker, som ikke er tilsat 1,1,1-TCA (lav initiel koncentration), observeres denne udvikling derimod væsentligt tidligere (efter godt ½ år) for såvel stimulerede som bioaugmenterede flasker. Der ses tendens til, at udviklingen først observeres i stimulerede flasker. Høje koncentrationer af 1,1,1-TCA ses således at inhibere fermenteringen af propionat og acetat af methanogene bakterier. Dette er i overensstemmelse med forventningerne (Scheutz et al., 7). Gentilsætning af donor og kulturer til stimulerede og bioaugmenterede flasker dag 259 (efter prøvetagningen) resulterede i stigning (midlertidig i nogle flasker) i fede syrer, men havde tilsyneladende ingen betydning for, hvornår methandannelsen steg. 4.3 Nedbrydning af chlorerede ethaner Nedbrydningen af chlorerede ethaner i flasker repræsenterende kildeområdet er illustreret for stimulerede og bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA (høj initiel koncentration) og uden tilsætning af 1,1,1-TCA (lav initiel koncentration) i figur 4.3. Figur 4.3: Nedbrydning af chlorerede ethaner i stimulerede og bioaugmenterede flasker tilsat 1,1,1-TCA og TCE hhv. TCE alene repræsenterende kildeområdet. Udviklingen i disse og øvrige flasker repræsenterende kildeområdet er endvidere illustreret ved dechloreringsgrad i figur 4.4 samt vist i bilag 3.3. I alle flasker til hvilke, der et tilsat 1,1,1-TCA, (inkl. abiotiske kontroller) ses mindre fald i 1,1,1-TCA koncentrationen initielt. Dette tilskrives sorption af 1,1,1-TCA til

23 sedimentet. Derefter ses fortsat aftagende 1,1,1-TCA koncentrationer i alle biotiske flasker (inkl. biotisk kontrol) uden tilsvarende stigning i 1,1-DCA (som var til stede fra start i sedimentet). I flasker uden 1,1,1-TCA tilsætning (lav initiel 1,1,1-TCA koncentration) blev 1,1,1-TCA hurtigt nedbrudt. Omsætning af 1,1,1-TCA til 1,1-DCA og videre omsætning af 1,1-DCA til CA i flasker tilsat 1,1,1-TCA indtræder først efter koncentrationsniveauet af 1,1,1-TCA er aftaget til ~1% af initielle eller der er foretaget gentilsætning af donor og bakteriekultur. Figur 4.4: Sammenligning af omsætning af chlorerede ethaner illustreret ved dechloreringsgrad med dannelsen af methan i kildeområdet med og uden gentilsætning af donor og bakteriekultur. I figur 4.4 er nedbrydningen repræsenteret ved dechloreringsgrad sammenholdt med udviklingen i redoxforhold repræsenteret ved methandannelsen (det beskedne initielle sulfat-indhold blev hurtigt reduceret i alle biotiske flasker). Stigningen i dechloreringsgrad, som afspejler omsætning til CA indtræffer typisk før eller samtidig med stigning i methandannelse. Dette indikerer, at det snarere er inhibering fra 1,1,1-TCA, som er af betydning for nedbrydningen af chlorerede ethaner, end udviklingen til methanogene forhold. De ved restimuleringen (gentilsætningen) anvendte bakteriekulturer var friske kulturer fra SiREM. Det er sandsynligt, at videre udvikling af kulturerne har medført bedre tolerans overfor 1,1,1-TCA, og årsagen til at restimuleringen i nogle tilfælde havde en gunstig effekt. Nedbrydningen af 1,1,1-TCA i bioaugmenterede flasker repræsenterende fanen uden og med restimulering er illustreret i figur 4.5. Data for øvrige flasker er vist i bilag 3.3.

24 Molandel % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % 1% % Fane, bioaugmenteret, TCA og TCE Molandel % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % 1% % Fane, bioaugmenteret x2, TCA og TCE TCA 1.1-DCA CA TCA 1.1-DCA CA Figur 4.5: Nedbrydning af chlorerede ethaner i bioaugmenterede flasker repræsenterende fanen. Pilen angiver tidspunkt for gentilsætning af donor og bakteriekulturer. Sammenligning af bioaugmenterede flasker uden hhv. med gentilsætning af donor og kulturer viser, at bakteriekulturerne er i stand til at nedbryde 1,1,1-TCA til CA. Den oprindelige ACT-III kultur var tilsyneladende inhiberet af 1,1,1-TCA i høj koncentration og nedbrydning af 1,1,1-TCA til 1,1-DCA indtrådte først ved lavere 1,1,1-TCA koncentration, endvidere indtrådte 1,1-DCA nedbrydning til CA først efter, at alt 1,1,1-TCA var omsat. Den nye ACT-III kultur synes mindre inhiberet af 1,1,1-TCA, idet omsætning af 1,1,1-TCA til 1,1-DCA indtrådte ved højere 1,1,1-TCA koncentration, endvidere indtrådte videre omsætning af 1,1-DCA til CA samtidigt hermed om end tilsyneladende ved lavere rate. 4.4 Nedbrydning af chlorerede ethener Nedbrydningen af chlorerede ethener i kildeområdet og fanen er illustreret ved dechloreringsgrad og samenholdt med nedbrydningen af chlorerede ethaner i figur 4.6 hhv Søjlediagrammer og andre illustrationer af udviklingen i sammensætning mv. af chlorerede ethener i flaskerne er vist i bilag 3.4. Gennemgående sker der nedbrydning af TCE til cis-dce sideløbende med og hurtige end 1,1,1-TCA nedbrydes og før nedbrydning af 1,1,1-TCA til 1,1-DCA rigtig indtræffer. Videre nedbrydning af cis-dce til ethen indtræder i de fleste flasker allerede, mens der fortsat er høje 1,1,1-TCA koncentrationer tilstede i flaskerne og før omsætning til CA indtræder. Endvidere nedbrydes TCE også helt til ethen i stimulerede flasker og biotiske kontroller. Kun i 2 tilfælde hvor både 1,1,1-TCA og TCE er tilsat (et med både ACTIII og KB1 kultur uden restimulering og et med ACTIII kultur alene med restimulering) sker nedbrydning af 1,1-DCA til CA før nedbrydning af cis-dce til ethen. Det er relateret til tidligere 1,1-DCA nedbrydning snarere end senere cis- DCE nedbrydning. Gennemgående nedbrydes cis-dce tidligere i stimulerede end i bioaugmenterede flasker repræsenterende kildeområdet. Det kan være indikation på, at de naturligt forekommende cis-dce nedbrydere er mere tolerante overfor 1,1,1- TCA end dem i den tilsatte kultur.

25 Figur 4.6: Nedbrydningen af chlorerede ethaner og ethener illustreret ved dechloreringsgrad for flasker repræsenterende kildeområdet. Fane Fane 9 9 Dechloreringsgrad for TCA (%) ka CA kb TCA kb CA s TCA TCE s CA s+ TCA TCE s+ CA Dechloreringsgrad for TCE (%) s TCA TCE s+ TCA TCE Figur 4.7: Nedbrydningen af chlorerede ethaner og ethener illustreret ved dechloreringsgrad for flasker repræsenterende fanen. 4.5 Massebestemmelse For Vasbyvej er kun udvalgte flasker ekstraheret for massebestemmelse, se bilag 4. Resultaterne svarer mht. sorption til resultaterne for Høje Taastrup Vej. I alle biotiske flasker observeres som for de to andre lokaliteter nedbrydning af 1,1,1-TCA uden dannelse af 1,1-DCA. Se diskussion for de andre lokaliteter samt nedenfor vedrørende isotopfraktionering.

26 4.6 Dokumentation af nedbrydning ved isotopfraktionering Koncentrationsudviklingen for chlorerede ethaner i abiotisk og biotisk kontrol er sammenholdt med udviklingen i isotopfraktioneringen af stofferne i figur 4.8. Data for isotopfraktionering for øvrige analyserede flasker er givet i bilag 4.5. Figur 4.7: Nedbrydning af 1,1,1-TCA i biotisk kontrol repræsenterende kildeområdet dokumenteret ved isotopfraktionering. Alle ethaner illustrerer det koncentrationsvægtede gennemsnit for isotopfraktionering. Koncentrationen af 1,1,1-TCA ses i biotisk kontrol at aftage over tid, mens dette ikke er tilfældet i abiotisk kontrol. Der ses ikke en tilsvarende stigning i de kendte mikrobielle nedbrydningsprodukter 1,1-DCA og CA. At der er tale om nedbrydning af 1,1,1-TCA i biotisk kontrol dokumenteres af en betydelig stigning i isotopfraktioneringen af 1,1,1-TCA i biotisk kontrol. Tilsvarende udvikling i isotopfraktioneringen for 1,1,1-TCA ses i andre biotiske flasker men ikke i abiotisk kontrol. Det indikerer, at der er tale om mikrobiel og ikke abiotisk nedbrydning. Der er imidlertid ikke andre kendte mikrobielle nedbrydningsprodukter af 1,1,1-TCA end 1,1-DCA og CA. Hverken koncentrationsudvikling, dannelse af nedbrydningsprodukt eller isotopfraktionering indikerer, at der sker nogen nedbrydning af 1,1-DCA, som ville kunne forklare en manglende stigning i 1,1-DCA ved nedbrydning af 1,1,1-TCA ved reduktiv dechlorering. Ved nedbrydning af 1,1,1-TCA til 1,1-DCA vil den dannede 1,1-DCA initielt have en lavere isotopfraktionering end den oprindelige isotopfraktionering af 1,1,1-TCA og derefter tilnærme sig denne efterhånden som 1,1,1-TCA nedbrydes helt til 1,1-DCA. Desværre indeholdt det anvendte sediment en betydelig koncentration af 1,1-DCA med en højere isotopfraktionering end det tilsatte 1,1,1-TCA. Dette virker slørende for effekten på isotopfraktioneringen for 1,1-DCA.

27 Isotopbalancen eller det koncentrationsvægtede gennemsnit ( (δ13c i c i )/c t, hvor δ13c i og c i er isotopfraktionering henholdsvis koncentration af stof i og c t er totalkoncentrationen af stofferne) er beregnet og angivet på figur 4.7 som alle ethaner. Ved en nedbrydning, hvor der redegøres for alle nedbrydningsprodukters isotopfraktionering, vil det koncentrationsvægtede gennemsnit ligge stabilt på samme niveau som moderstoffets oprindelige isotopfraktionering. En stigning i det vægtede gennemsnit vil være en tydelig indikation på, at der sker nedbrydning til et andet nedbrydningsprodukt, end de der er bestemt isotopfraktionering for. Et eksempel for nedbrydning af PCE fra Hunkeler et al. (1999) er vist i figur 4.8. Figur 4.8: Eksempel på udvikling i sotopfraktionering for PCE og nedbrydningsprodukter med angivelse af vægtet gennemsnit ( total ). Det vægtede gennemsnit er svarer til slut til startværdien, men i en periode er det vægtede gennemsnit lidt højere, hvilket formentlig skyldes, at lidt trans-dce, som ikke indgår i det vægtede gennemsnit, dannes og nedbrydes. Det fra start betydelige indhold af 1,1-DCA med relativt høj isotopfraktionering, figur 4.7 bevirker, at det vægtede gennemsnit fra start ligger mellem isotopfraktioneringen for 1,1,1-TCA og 1,1-DCA. Det vægtede gennemsnit ligger imidlertid ikke stabilt men tilnærmer sig den oprindelige isotopfraktionering for 1,1-DCA. Dette bestyrker, at 1,1,1-TCA ikke nedbrydes til 1,1-DCA men til et ukendt produkt i den biotiske kontrol (og til en vis grad i andre biotiske flasker). Sammensætningen af chlorerede ethaner i bioaugmenteret flaske repræsenterende kildeområdet er sammenholdt med isotopfraktioneringen af de chlorerede ethaner i figur 4.9.

28 Figur 4.9: Nedbrydning af 1,1,1-TCA og 1,1-DCA ved reduktiv dechlorering til CA dokumenteret ved isotopfraktionering. Alle ethaner illustrerer det koncentrationsvægtede gennemsnit. Isotopfraktioneringen dokumenterer her nedbrydning af 1,1,1-TCA fra start og til koncentrationen efter 372 dage ikke længere er tilstrækkelig til at måle isotopfraktioneringen. Efter nogen tid ses let aftagende isotopfraktionering for 1,1-DCA, hvilket indikerer at 1,1,1-TCA delvis nedbrydes til 1,1-DCA. Dette følges af en kraftig stigning i isotopfraktioneringen for 1,1-DCA, hvilket dokumenterer nedbrydning af 1,1- DCA. Samtidig kraftig stigning i CA koncentration viser at 1,1-DCA nedbrydes til CA. Isotopfraktioneringen for CA ender på et niveau svarende til den initielle isotopfraktionering for 1,1-DCA. Da der alene optræder CA til slut, ligger også det vægtede gennemsnit på niveau med det initielle niveau for 1,1-DCA. Dette dokumenterer, at CA overvejende stammer fra nedbrydningen af 1,1-DCA, som var til stede fra start, og ikke i væsentlig grad fra den tilsatte 1,1,1-TCA (der oprindelig udgjorde ca. 4% af de chlorerede ethaner). Endnu en stærk indikation på at 1,1,1-TCA overvejende er nedbrudt via en anden nedbrydningsvej i biotiske flasker. Der er som omtalt tidligere ikke andre kendte mikrobielle nedbrydningsveje for 1,1,1- TCA. Derimod er der 2 mulige abiotiske nedbrydningsveje til 1,1-DCE henholdsvis acetat. Der observeres ikke dannelse af 1,1-DCE eller større dannelse af VC eller ethen end forventet fra nedbrudt TCE/cis-DCE som optådte i samme initielle koncentrationsniveau som 1,1,1-TCA. Hvorfor denne nedbrydningsvej ikke er væsentlig. Nedbrydning til acetat kan ikke vurderes, idet acetat udgør et væsentligt nedbrydningsprodukt fra donoren laktat, som er tilsat i væsentligt højere koncentrationer. Evt. dannet acetat drukner i mængden /er mindre end analyseusikkerheden. Umiddelbart synes det ikke sandsynligt at en abiotisk nedbrydning skulle finde sted i biotiske og ikke i abiotiske flasker. Forholdene, specielt redox, udvikles imidlertid væsentligt anderledes i biotiske end abiotiske flasker, hvilket ikke kan udelukkes at have betydning for abiotisk nedbrydning.

29 5 Sammenfattende vurdering af anvendeligheden af stimuleret reduktiv dechlorering på lokaliteter forurenet med 1,1,1-TCA. En sammenfatning af resultaterne for samtlige flasker repræsenterende de 3 lokaliteter er givet i tabel 5.1. Det er på alle 3 lokaliteter muligt at stimulere nedbrydning af 1,1,1-TCA til CA ved reduktiv dechlorering ved tilførsel af donor og bakteriekulturer. Det er dog en langsommelig proces sammenholdt med stimulering af nedbrydningen af chlorerede ethener. Dette skyldes formentligt primært en inhiberende effekt af 1,1,1-TCA. I kildeområderne eller dele af disse er det på 2 af lokaliteterne ikke nødvendigt at bioaugmentere. Da der sker en løbende udvikling af bakteriekulturerne, forventes de at blive mere tolerante overfor 1,1,1-TCA. Derfor kan bioaugmentering potentielt resultere i en mere effektiv dechlorerende proces. På mange lokaliteter er 1,1,1-TCA niveauet relativt lavt og 1,1-DCA dominerer. På disse er inhiberingen fra 1,1,1-TCA af mindre betydning. Der er ikke observeret væsentlig inhibering af nedbrydningen af chlorerede ethener ved SRD ved tilstedeværelsen af chlorerede ethaner. Det primære problem ved anvendelse af SRD på 1,1,1-TCA forurenede lokaliteter er ophobningen af CA. CA er ikke reguleret men anses for uønsket på linie med andre chlorerede stoffer, idet det anses for kræftfremkaldende. Det er tilsyneladende ikke muligt at stimulere reduktiv dechlorering af CA. CA kan nedbrydes abiotisk ved hydrolyse til acetat eller ethanol. Sidstnævnte nedbrydningsvej beskrives i ældre litteratur som hurtig, men synes ikke at foregå i flasker med SRD (se diskussion i Broholm et al., 9). Det er muligt, at der in-situ kan ske abiotisk omsætning af CA i fx mindre reducerede dele af jorden, fx i matrix i moræneler. Yderligere forskning er nødvendig for belysning af dette. CA kan formodentlig i lighed med VC oxideres mikrobielt under aerobe forhold. Treatability-forsøgene indikerer, at 1,1,1-TCA kan nedbrydes ad en anden vej end via 1,1-DCA. Det er uvist, hvad der betinger denne nedbrydning, og om det er muligt at stimulere den. Måske er det en medvirkende årsag til at 1,1,1-TCA ofte ikke dominerer forurening med chlorerede ethaner. Her er det så problematisk at det ofte er 1,1- DCA der dominerer, da der ikke umiddelbart er andre nedbrydningsveje for 1,1-DCA end til CA. Abiotisk 1,1,1-TCA nedbrydning til 1,1-DCE skete ved autoklavering og kan således muligvis stimuleres ved opvarmning. Der er behov for yderligere forskning for at belyse mulighederne for at stimulere abiotisk omsætning af 1,1,1-TCA, 1,1-DCA og eller CA eller udvikle kulturer, som kan nedbryde CA før SRD kan anbefales som afværgeteknik på lokaliteter med væsentlig forurening med chlorerede ethaner.

30 Der er nogle lokaliteter med igangværende SRD for oprensning af chlorerede ethener, hvor der er truffet chlorerede ethaner. Her bør ses nærmere på sammensætning og specielt på, om CA ophobes in-situ, og om CA spredes i underliggende magasin eller evt. nedbrydes.

31 Tabel 5.1: Oversigt over nedbrydning i treatabilityforsøg. Baldersbækvej 61 dage Kildeområde Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan 1,1,1-TCA produkt fra TCA 1,1-DCA CA PCE TCE cis-dce VC Ethen TCA PCE Abiotisk kontrol 93% acetat? iu iu iu iu iu 27 iu Biotisk kontrol % (295) acetat? % (7) iu iu 33 3 Stimuleret % (42) d (168), s (283) % (181) acetat? %* (42-61) % (7) % (-132) % (231) % (295) % (61) 67 Bioaugmenteret % (42) d (), s (283) % (181) acetat? %* (42-47) % (7) % ( ) % ( ) % ( ) % (42-47) 67 Fane Biotisk kontrol 84%-95% acetat? % (15) Stimuleret % (42) d (398), s (47) % (42) acetat? % (15) Bioaugmenteret % (42) d (132), s (283) % ( ) acetat? 1,1-DCA %* (61) % (7) iu Iu iu % (132) % (24) % (-132) Iu % (231) 67 Høje Taastrup Vej 61 dage Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan 1,1,1-TCA produkt fra TCA 1,1-DCA CA 1,1-DCE VC Ethen TCA PCE Kildeområde Abiotisk kontrol iu iu iu ** ** Biotisk kontrol %-3% 1,1-DCA? iu iu Iu ** ** Stimuleret ~% (-42) 75%-84% 1,1-DCA? iu iu iu Iu 33 ** Stimuleret, TCA ej tilsat % (178-42) d (282), s ( ) 8%-% (339) Bioaugmenteret % (42) d (331), s (47) 8%-% (47)*** Bioaugmenteret, TCA ej tilsat % (42) d (5-168), s (398)*** 1,1-DCA? iu Iu ** ** 1,1-DCA? -95%*, *** Iu, iu iu Iu - 65*** % (295) 1,1-DCA? %* (42-61) % (-132) % ( ) ** Fortsættes

32 Vasbyvej 587 dage Redox Nedbrydning/fjernelse af Dechloreringsgrad (%) Sulfatred. Methan 1,1,1-TCA produkt fra TCA Isotopfraktionering 1,1-DCA CA TCE cis-dce VC Ethen TCA PCE Ny data ej klar Kildeområde Abiotisk kontrol d () %-5% iu iu iu 55 Biotisk kontrol % (24) d (), s (442) 92%-95% 1,1-DCA? Acetat? iu iu % (259) % (259-31) 3 TCA (a) og DCE nedbrydes Stimuleret % (24) d (), (442) 9%-95% 1,1-DCA? Acetat? iu % (57) % (4-259) % (259-31) 3 TCA (a) og DCE nedbrydes Stimuleret, ej tilsat TCA % (24) d (), s (248) % (42) 1,1-DCA? Acetat? 95%- %* % (13) % (157) % (157-4) 66 DCA ej nedbrudt, DCE nedbrydes Bioaugmenteret % (24) d (), s (37-541) 95%-% ( ) 1,1-DCA? Acetat? -%* % (8-42) % (31-372) % ( ) TCA (a) og DCE nedbrydes Bioaugmenteret, TCA ej tilsat % (24) d (), s ( ) % (23) 1,1-DCA? Acetat? %* (372) % (13-23) % (157) % (157-4) 67 DCA (c) og DCE nedbrydes Fane Biotisk kontrol d () 25%-5% 1,1-DCA? Acetat? iu iu iu iu iu iu Stimuleret % (112) d (), s (541) 85% 1,1-DCA? Acetat? Stimuleret, ej tilsat TCA Bioaugmenteret % (23-57) Bioaugment., TCA ej tilsat % (57) d (), s (178) iu %* (4) % (57-112) d (), s (32-442) d (), s ( ) % (31-61) 1,1-DCA Acetat? iu % (31-372) iu % (112) % (61) 97% iu iu iu Iu 67** iu CA ej nedbrudt?-82% iu % (42-83) % (31-372) % (372) TCA nedbrydes (b), DCA ej nedbrudt, DCE nedbrydes iu iu iu Iu 67** iu CA ej nedbrudt iu: ikke undersøgt, : ingen væsentlig nedbrydning/reduktion/produktion, %: omtrent komplet nedbrudt/reduceret, *: produkt CA, **: Styret af tilsat stof, d (): detekteret fra (dag), s (): stigende fra (dag), (a): fra start, i hele moniteringspeioden, (b): efter ca. 4 mdr. (112 dage), (c): efter ca. 4 mdr. (112 dage), ***: ved gentagen stimulering og/eller bioaugmentering.

33 6 Referenceliste Broholm, M.M., Scheutz, C., Bjerg, P.L., 9. Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering. Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Udgivet af DTU-Miljø. Institut for Vand og Miljøteknologi. Danmarks Tekniske Universitet, og Region Hovedstaden. Hunkeler, D., Aravena, R., og Butler, B.J., Monitoring microbial dechlorination of tetrachloroethene (PCE) in groundwater using compound-specific stable isotope ratios: Microcosm and field studies. Environ. Sci. Technol., 33, Scheutz, C., Hansen, M.H., Bjerg, P.L., 6. Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Udgivet af Institut for Miljø og Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, og Københavns Amt.

Statusnotat April 2010

Statusnotat April 2010 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

In situ SRD af TCE i moræneler

In situ SRD af TCE i moræneler In situ SRD af TE i moræneler Indsigt fra 4 års fuldskala SRD på 2 lokaliteter Mette M. Broholm 1, Ida Damgaard 1, Julie hambon 1, Dorte M. Pade 1, Gabriel Manoli 1, amilla hristiansen 1, Phillip J. Binning

Læs mere

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region

Læs mere

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST

POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST Danmarks Tekniske Universitet POTENTIALET FOR OPRENSNING AF DNAPL MED ORGANO GRØN RUST Kristina Kern (DTU) Karina Ayala Luis (KU life) Rasmus Jakobsen (DTU) Mette Broholm (DTU) Baggrund og formål Ufordringer

Læs mere

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Forfattere: Charlotte Scheutz, Maria Heisterberg Hansen

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS

Læs mere

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening af Middelfartvej 126, Odense Lokalitet nr. 461-123 August 2004 461-123 Fyns Amt Middelfartvej

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige

Læs mere

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Undersøgelser frem for afværge - State of the Art Møde 20. maj 2009 RESUME Indlægget omhandler værktøjskassen til

Læs mere

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox

Læs mere

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener)

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener) Stofspecifikke stabile og isotopanalyser (SIA, dual SIA for chlorerede ethener) vad er det og hvordan kan det bruges? Erfaringer fra Rødekro Naturlig nedbrydning af PE i forureningsfane Mette M. Broholm

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner?

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? vordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? Nye værktøjer Rødekro case: Udvikling i naturlig nedbrydning af PE i fanen - 8 år efter termisk oprensning i kildeområde Mette M.

Læs mere

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler

Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Julie hambon 1, Niels Døssing Overheu 2, Aikaterini Tsitonaki 2, Ida Damgaard 1, Gitte Lemming 1, Mette Broholm 1, Nina Tuxen 2, Poul L. Bjerg

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 24, 2017 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Termiske metoder Stimuleret reduktiv dechlorering Undersøgelsesmetoder Charlotte Riis, NIRAS ATV Øst Gå-hjem-møde DTU d. Termiske oprensningsmetoder

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte

Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria H. Hansen, Camilla Christiansen, Charlotte Titel: Anaerob deklorering og oprensning af lavpermeable aflejringer Forfattere: Poul L. Bjerg, Maria. ansen, amilla hristiansen, harlotte Scheutz og Mette M. Broholm Udgivelsesår: 2006 Tryk: Vester Kopi,

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 29, 27 Rødekro 25. Vurdering af udviklingen i den turlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Broholm, Mette Marti; Badin, Alice; Jacobsen,

Læs mere

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Mette M. Broholm 1,2, Daniel Hunkeler 3, Yumiko Abe 3, Simon Jeannotat 3, Ramon Aravena 4, Claus Westergaard 2, Carsten

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

Udbredelse af Dehalococcoider i danske. grundvandsakviferer. Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg

Udbredelse af Dehalococcoider i danske. grundvandsakviferer. Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg Udbredelse af Dehalococcoider i danske grundvandsakviferer Charlotte Scheutz, Eline Begtrup & Poul L. Bjerg Udbredelse af Dehalococcoider i danske grundvandsakviferer Forfattere: Charlotte Scheutz, Eline

Læs mere

Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro

Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2017 Vurdering af stimuleret in-situ reduktiv dechlorering i moræneler matrix Gl. Kongevej 39, Vesterbro Damgaard, Ida; Janniche, Gry Sander; Chambon, Julie Claire

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning

Læs mere

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering 1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet

Læs mere

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE

TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND

UDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND UDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND NINA TUXEN, REGION HOVEDSTADEN IDA DAMGAARD, REGION HOVEDSTADEN METTE BROHOLM, DTU POUL BJERG, DTU CECILIE BANG OTTOSEN, DTU MAJKEN LOOMS ZIBAR,

Læs mere

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Miljøprojekt Nr. 544 2 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Anders G. Christensen og

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette

Læs mere

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos Bilag 15 Linere feltanalyser of fotos FLUTe linere - bemærkninger til de almindelige FLUTe linere Liner F3A ved M5 Lineren (F3A) var meget mudret, hvorfor den blev tørret af med ren klud, inden den blev

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Konjunkturbarometer nr

Konjunkturbarometer nr Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup

Læs mere

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å AARHUS UNIVERSITY Marts 2015 Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å Jes J Rasmussen Peter Wiberg-Larsen Poul L. Bjerg Ursula S. McKnight Jørn K. Pedersen Anne T. Sonne AARHUS UNIVERSITY

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere