Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Transkript

1 Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige efterspørgsel stadig ligger underdrejet. Ved udgangen af 11 lå investeringerne ca. 6 milliarder kroner lavere, end før krisen satte ind. Investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst, men påvirker ligeledes de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen. april 1 Analysens hovedkonklusioner Den danske investeringskrise bliver endnu tydeligere ved at betragte erhvervslivets investeringskvote. Investeringskvoten er faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af erne. Ud over at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne. På trods af en pæn vækst i eksporten i både og 11 er der med den relativt sløje vækstprognose ikke udsigt til noget større løft i investeringskvoten i 1 og 1. En beregning viser, at et løft i investeringskvoten på linje med det, der er set ved tidligere konjunkturomslag, kan løfte væksten i dansk økonomi op over og give en mærkbar vending på arbejdsmarkedet. En positiv eksportoverraskelse kan være det, der udløser dette positive scenario. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 7 fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 77 Mobil 6 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, 1 sal. 1 København V 77

2 Kæmpe dyk i erhvervslivets investeringer Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Ved udgangen af 11 lå investeringerne korrigeret for prisudvikling ca. 6 mia. 1-kr. lavere end toppen før krisen, mens de sammenlignet med den trend, der har været i investeringerne indtil, lå ca. 7 mia.1-kr. lavere. Det viser figur 1. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige/indenlandske efterspørgsel stadig ligger underdrejet. Figur 1. Udviklingen i de kvartalsvise erhvervsinvesteringer mia.1 kr. mia.1 kr Anm.: Erhvervsinvesteirngerne er beregnet simpelt, som de samlede faste bruttoinvesteirnger ekskl. bolig i kædede værdier minus de offenltige investeirnger i kædede værdier. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Der kan være mange forklaringer på den udvikling, vi ser. Nogle af de vigtigste er, at der er fortsat ledig kapacitet i de danske virksomheder, og derfor er der ikke behov for investeringer. Ligeledes kan usikkerhed omkring fremtiden lede til tilbageholdenhed. Endelig er bankerne efter finanskrisen formentlig lang mere konservative med udlånene. Der er dog ingen tvivl om, at det store investeringsfald blandt virksomhederne er en af de afgørende årsager til, at det private opsparingsoverskud i dag ligger rekordhøjt. Den danske investeringskrise bliver endnu tydeligere ved at betragte erhvervslivets investeringskvote, dvs. investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen (BVT). Som det fremgår af figur, er kvoten faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af erne. Ud over at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst og beskæftigelse, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst. Flere investeringer giver en højere vækst i kapitalapparatet og dermed forøgelse af produktionsmulighederne. Men samtidig ligger der nogle indirekte produktivitetseffekter, hvor virksomhederne gennem deres investeringer får adgang til ny og mere produktiv teknologi, der igen kan afføde innovation samt mere effektive arbejdsgange gennem omstillinger af arbejdsgange og processer. Ny og bedre teknologi udvikles løbende rundt om i verden og i virksomheder. Disse fornyelser går dog til spilde, såfremt de ikke indbygges i nye maskiner

3 Figur. Erhvervslivets investeringskvote Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank og specialudtræk fra Danmarks Statistik. Nedgangen i erhvervsinvesteringskvoten på knap enheder fra 7 til 11 fordeles cirka fiftyfifty på lavere investeringer i maskiner, inventar, transportmidler, software mv. og lavere investeringer i bygninger og anlæg (B&A). Det viser figur.a og.b. ne i maskiner mv. ligger på niveau med start af erne, mens investeringerne i bygninger og anlæg (B&A) ikke er set lavere i nyere tid. Figur.A. Investeirngskvote maskiner mv Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret Figur.A. Investeirngskvote B&A Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank og specialudtræk fra Danmarks Statistik. At vi kun skal tilbage til start erne (efter de 7 magre år), hvad angår kvoten for maskiner mv. behøver ikke at være mindre bekymrende. Tendensen siden slut erne tegner således negativt i en periode, hvor man kunne forvente en underliggende stigende kvote i lyset af større brug af computerteknoligi, der har en relativ kort levetid. Stort vækstpotentiale i øgede erhvervsinvesteringer På trods af en pæn vækst i eksporten i både og 11 har vi endnu ikke set nogen nævneværdig effekt på erhvervslivets investeringer. Selvom der i vores seneste prognose forventes et let stigende investeringsomfang, så løftes investeringskvoten frem mod 1 samlet kun med omkring ½ enhed.

4 En positiv overraskelse fra vores eksport i 1, fx fordi vækstforventningerne i udlandet i øjeblikket er for negative, kan være det, der udløser en mere positiv stemning i erhvervslivet, der så slår ud i et mere mærkbart løft i investeringerne. Sker det øges væksten mærkbart mere end den isolerede eksporteffekt. De nyeste oplysninger om industriens investeringsforventninger til 1 giver et lille håb i den retning, idet industrivirksomhederne i april 1 forventer en investeringsvækst fra 11 til 1 på mod tidligere forventet I et positivt scenario i AE s seneste prognose så vi på en situation med et løft i investeringskvoten på yderligere 1½ enhed, således at udviklingen kommer mere i tråd med det, der er set ved tidligere vendinger, jf. figur.b. Løftet skal ses i lyset af en situation med højere eksportvækst, idet væksten på vores største eksportmarkeder ændres fra konsensus, dvs. gennemsnit af alle bagvedliggende prognoser, til noget ligger omkring den øverste tiendedel ( fraktilen). 1 Sammenholdt med vores martsprognoses grundforløb øges den sammenvejede BNP-vækst for de største aftagerlande med,-, enheder, jf. figur.a. Eksporten vil i det lys isoleret øges med godt 1 stigende til knap ¼ i 1, jf. tabel 1. Figur.A. Sammenvejet markedsvækst Figur.B. Erhvervsinvesteringskvote,,,, 1, 1,,, 1, 1, 1 1,,, , 6 1 Sammenveje BNP Sammenveje BNP mere positiv Investeirngskvote, årlig Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten. Investeringskvoten er blevet tilpasset de nyeste nationalregnskabstal. Kilde: AE pba. ADAM. De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den større stigning i erhvervsinvesteringerne udløst af den højere eksportvækst er vist i tabel 1. Ud over løftet i eksporten øges erhvervsinvesteringerne med ¼ i 1 stigende til ½ i 1. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på,6 i 1 stigende til 1¼ i 1. Set i forhold til prognosen svarer det til løft af den økonomiske vækstrate fra 1½ til,1 i 1 og fra 1½ til ¼ i 1. Det viser figur.a. Tabel 1. Effekt af højere vækst i udlandet og kraftigere stigning i investeringskvoten 1 1 Eksporten (faste -kædede værdier), procent 1,1, Erhvervsinvesteringerne (faste -kædede værdier), procent,, BNP (faste -kædede værdier), procent,6 1, Beskæftigelse, 1. personer Betalingsbalance, mia. kr. -¼ -¾ Offentlig saldo, mia. kr. 1¾ Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Der er ikke regnet på afledte negative effekter. Kilde: AE beregning på ADAM-modellen. 1 For Finland og Kina, hvor vi ikke har oplysninger om de bagvedliggende prognoser, øges BNP-væksten tilsvarende gennemsnittet af de øvrige prognoser på vækstraten, dvs.,-, enheder i begge år.

5 Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsen med. personer i 1 stigende til. personer næste år. Sammenholdt med prognosen får vi således en mere mærkbar vending på arbejdsmarkedet. Det viser figur.b. Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med mia. kr. i 1 og 1¾ mia. kr. i 1. Betalingsbalancen påvirkes negativt med ¼ mia. kr. i 1 stigende til ¾ i 1, idet den øgede import, der følger af investeringerne og den øgede efterspørgsel, overgår de positive bidrag, der følger af den øgede eksport. Figur.A Vækst - positivt scenario Figur.B Beskæftigelse - positivt scenario,,, 1,7 1, 1, 1,,7,,, ,,, 1, 1, 1, 1,,,,, personer personer - - Grundforløb Grundforløb Kilde: AE s modelberegninger. Det positive scenario illustrerer, at der ikke skal så meget til, før Danmark kan komme ind i et mere stabilt positivt forløb. Får vi en mærkbar vending på arbejdsmarkedet, øges mulighederne for at komme ind i en positiv spiral, hvor der kommer gang i boligmarkedet igen, hvor det private forbrug når vækstrater, der ligner dem, man finder under en normal højkonjunktur, og hvor der generelt kommer mere gang i investeringerne. Det positive scenario illustrerer også tydeligt, hvor vigtigt det er for de offentlige finanser, at der kommer mere gang i vækst og arbejdsmarked. Selvom erhvervslivets investeringer øges mere i det positive scenario, fremgår det tydeligt af figur.b, at de fortsat ligger markant under de niveauer, der herskede før krisen satte ind. En normalisering af kvoten til det historiske gennemsnit omkring ½- vil således sætte endnu mere gang i økonomien, hvorved vi for alvor vil begynde at få effekter, der skaber arbejdspladser.