Mere end 12 pkt. Courier. Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord. A f Eva Novrup Redvall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere end 12 pkt. Courier. Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord. A f Eva Novrup Redvall"

Transkript

1 Nicolas Cage som den plagede manuskriptforfatter Charlie Kaufman i Spike Jonzes Adaptation. (2002, Orkidé-tyven), hvis manuskript er forfattet af Charlie Kaufman. Mere end 12 pkt. Courier Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord A f Eva Novrup Redvall Selv om film er en audiovisuel kunstart, er filmidéer siden filmens barndom fortrinsvis blevet formidlet på skrift. De første manualer i at skrive filmmanuskripter går tilbage til 1910erne, og fra 1970érne begyndte how-to -bestsellere af nu verdenskendte guruer som Syd Field, Linda Seger, Christopher Vogler og Robert McKee for alvor at give håbefulde m anuskriptforfattere verden over klar besked om det gode m anuskripts form og indhold. Det skrevne ord har imidlertid en række åbenlyse mangler i forhold til at beskrive og formidle en idé, der skal realiseres som en audiovisuel fortælling præget af tempo, stemninger, skuespil, billedkompositioner, kamerabevægelser, farver, lydbilleder, musik, klipning mm. Hvis hensigten med manuskriptet først og fremmest er, i forskellige sammenhænge, at skabe en forståelse af den film, man har tænkt sig at lave, kan man med god grund spørge til det hensigtsmæssige i at anvende ord på papir som det prim ære redskab. 113

2 Her tilbyder de digitale medier en række muligheder for på et tidligt tidspunkt i processen at anskueliggøre idéen i mere konkret visuel og auditiv form. Mens der især tales om digitalisering i forhold til lancering og distribution af film, kan de nye muligheder, som de digitale medier stiller til rådighed, således med fordel medtænkes også i en films tidlige udviklingsfaser. Denne artikel kortlægger og diskuterer nogle af de danske forsøg med at bruge digitale hjælpemidler og nye medier til at arbejde med filmidéer som mere end skrevne ord. Jeg tager udgangspunkt i empiri udarbejdet i forbindelse med min ph.d.-afhandling om manuskriptskrivning som kreativ proces i dansk spillefilm (Red- vall 2010a), men først vil jeg kort introducere to grundlæggende diskussioner om filmmanuskriptets status og funktion. Hvad er et film m anuskript? Et grundlæggende spørgsmål, når man beskæftiger sig med filmmanuskripter, er, om m anuskriptet kan betragtes som et autonomt værk, eller om det blot er et led i en transform a tionsproces. Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini har kaldt filmmanuskriptet en struktur, som vil være en anden struktur (Pasolini 1977). Den franske m anuskriptforfatter Jean-Claude Carrière har insisteret på det som første led i en metamorfose (Carrière 1995: 148). Herhjemme ser manuskriptforfatteren Kim Fupz Aake- son manuskriptet som opskriften på den middagsret, man har tænkt sig at servere, mens instruktøren Annette K. Olesen sammenligner det med en arkitekttegning eller en skitse (Redvall 2010a). Mange diskussioner inden for den gryende forskning i film m anuskripter1 114 handler om, hvorvidt man, som mange praktikere argumenterer for, skal opfatte m anuskriptet som et blueprint til den forestående film, eller om det skal opfattes som en selvstændig litterær eller dram a tisk tekst (se f.eks. W inston 1973; Sternberg 1997; Macdonald 2004; Boon 2008a, 2008b; Nannicelli 2009; Maras 2009). Ifølge Kathryn M illard (2010: 14) udfordrer de digitale teknikker og arbejdsmetoder opfattelsen af manuskriptet som et autonomt værk, fordi de ofte medfører en større sammenblanding af præproduktion, produktion og postproduktion, end det hidtil har været tilfældet. Hun foreslår derfor, at manuskriptet i det aktuelle medielandskab måske snarere skal opfattes som en åben tekst, som skitserer muligheder og forbliver åben for forandringer gennem filmskabelsesprocessen (ibid: 15). Teksten skal ikke betragtes som endegyldig, men blot som et udkast til en dynamisk proces. I sin gennemgang af tidligere forskning argum enterer Steven M aras i Screenwriting: History, Theory and Practice (2009) på lignende vis for værdien af at overvinde den traditionelle adskillelse af undfangelse (conception) og udførelse (execution) i forståelsen af manuskriptskrivning (Maras 2009: 5). Opfattelsen af manuskriptet som et autonom t produkt løfter det efter hans opfattelse ud af dets produktionelle kontekst. Han er fortaler for en mere dynamisk opfattelse af manuskriptskrivning som en scripting-proces, der ikke kun involverer selve det at skrive, men også en række andre tiltag såvel under undfangelsen som udførelsen af en idé. Millard og Maras aktuelle udfordring af den udbredte forståelse af et filmmanuskript som et selvstændigt værk - en færdig opskrift på en film, efterfulgt af præproduktion og produktion - klinger godt sammen m ed mine casestudier af

3 a f Eva Novrup Redvall den kreative proces bag udvalgte danske konsulentfilm, hvor en mere dynamisk forståelse af manuskriptskrivning er ved at vinde indpas. Mange m etoder tages i brug for at udvikle teksten undervejs, og der tilstræbes en åbenhed i teksten, så mange samarbejdspartnere kan påvirke m anuskriptet langt ind i produktionsforløbet. Casestudierne illustrerer også, at spørgsmål forbundet m ed manuskriptets natur og funktion langtfra kun er af akademisk relevans. Mens danske filmfolk prim æ rt betragter manuskriptet som en åben hensigtserklæring om en kommende film, gjorde casestudierne det klart, at denne hensigtserklæring om sættes i mange forskellige typer af praksis, som det kan være kompliceret at navigere rundt i. Film m anuskriptets funktioner. I praktisk filmproduktion er m anuskriptet for det første et internt arbejdsredskab for instruktør, manuskriptforfatter, producent og eventuelle andre. For det andet er det et kommunikationsværktøj, der skal kunne formidle ens idé til diverse sam arbejdspartnere, såsom det tekniske hold, der skal være med til at realisere filmen. For det tredje er manuskriptet et argum entationseller salgsredskab, som skal overbevise diverse finansiører om at investere i netop dette projekt frem for andre. Casestudierne kortlagde en række situationer, hvor det skriftlige manuskript kom til kort i forhold til disse forskellige funktioner. Under arbejdet med Lille soldat (2008) kondenserede og præciserede Kim Fupz Aakeson og Annette K. Olesen i løbet af en lang skrive- og udviklingsproces gradvis formuleringen af deres idé i den skriftlige manuskriptform, men undervejs blev idéen stadig sværere at dechifrere for læsere, som ikke havde samme kendskab som de selv til det store m ateriale bag (Redvall 2008a, 2009b). Da Per Fly og Dorte Høgh arbejdede med at skabe en tvetydig film om bl.a. forholdet mellem drøm og virkelighed, kom det skriftbaserede m anuskript til kort over for situationer og stemninger, som i den færdige film - Kvinden der drømte om en mand (2010) - overvejende skulle formidles med andet end verbale midler (Redvall 2010a). Instruktør og manuskriptforfatter oplevede i begge tilfælde, at det skrevne ord ikke på tilfredsstillende vis kunne videregive deres vision, og de filosoferede derfor over andre mulige måder til at formidle filmidéer. Blandt praktikere i dansk spillefilm er der opstået et behov for at supplere det traditionelle manuskript med andet m ateriale. Hvordan man i øjeblikket forsøger at gå nye veje med brug af digitale medier, vil der være eksempler på i det følgende. Men først en kort redegørelse for problemstillinger forbundet med det screenwriting software, der efterhånden er blevet etableret på markedet som et på én gang standardiserende og frigørende hjælpemiddel. Just add words! Sådan lyder slagordet for Final Draft, der sammen med Movie Magic Screenwriter hører til de mest anvendte screenwriting-programmer i branchen. I dag tilbyder en række forskellige program mer hjælp til at skrive et manuskript i det rette format og til strukturering (Dramatica Pro) og prævisualisering (f.eks. Frameforge 3D) af ens historie. Enkelte - som det Java-baserede Celtx - er tilgængelige som open source. Final Draft, nu i sin ottende version, har sammen med lignende programmer været med til at gøre det såkaldte studio form at til en standard verden over. Final Draft har sågar udviklet sin egen version af skrifttypen Courier, Courier Final Draft, 1 1 5

4 JOHN Well, one can't have everything, EXT. JOHN AND MARY'S HOUSE - CONTINUOUS CUT TO: An old car pulls up to the curb and a few KNOCKS as the engine shuts down. MIKE steps out of the car and walks up to the front door. He rings the doorbell. INT. KITCHEN - CONTINUOUS JOHN Who on Earth could that be? MARY I'll go and see. Mary gets up and walks out. BACK TO: The front door lock CLICKS and door CREAKS a little as it's opened. MARY (O.S.) (CONT'D) Well hello Mike! Come on ini John, Mike's here I JOHN Hiya Mike! What brings you here? Mary walks in, Mike following. Both sit down at the kitchen table, opposite one another. MIKE Oh, just thought I'd bring back your revolver. Thanks for letting me borrow it last week. Mike reaches in his pocket and fishes out a hammerless Smith & Wesson. He opens the cylinder with a CLICK and confirms it's unloaded before setting it on the table. John removes the paper towel from his plate, setting the bacon down on it. Then he takes his sunny-side up eggs from the frying pan and puts them on the plate. He sits down between Mike and Mary. En standard-manuskriptside i 12 pkt. Courier absolut ikke bør - se ud. Hvor de mange screenwriting-program m er på den ene side har gjort det nemmere for forfattere verden over at skrive inden for rammerne af disse almindeligt anerkendte formater, har programmerne på den anden side også bidraget til en stigende standardisering af filmmanuskripters udform ning. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ens de fleste filmmanuskripter tager sig ud - i Hollywood såvel som i m indre, nationale filmkulturer. De eksisterende screenwriting-programmer arbejder dog i stadig højere grad med, at man også skal kunne inkorporere musik og billeder i forlængelse af teksten, og program m erne fungerer tillige som vigtige redskaber til at få overblik over antal af locations, karakterer og rekvisitter, ligesom de har gjort det nemmere at arbejde med flere forskellige versioner af manuskriptet, efterhånden som scener stryges eller skrives til. til manuskriptskrivning. Det har længe været standard i filmbranchen, at m anuskripter skal udfærdiges i 12 pkt. Courier - dels som følge af en vis skrivemaskinenostalgi, men også fordi alle bogstaver har samme bredde i Courier, hvilket gør det nemmere at forholde sig til manuskriptets længde i screen time. Generelt siges det, at en sides tekst i studieformatet svarer til cirka et m inut på lærredet, men det afhænger naturligvis også af forfatterens stil. På sin hjemmeside anbefaler det am e rikanske Writers Guild ikke officielt en bestemt metode eller tilgang til m anuskriptskrivning, men som det bl.a. frem går af Academy of Motion Pictures Arts and Sciences hjemmeside og de såkaldte Nicholl-legater, er der nogle klare forvent ninger til, hvordan et manuskript bør - og M anuskriptskrivning i dansk film. De fleste danske spillefilmprojekter udarbejdes i dag i overensstemmelse med studieformatets norm er og har den skriftbaserede formidling i centrum. Efter mange år som spillefilmkonsulent og kunstnerisk leder af New Danish Screen konstaterede Vinca W iedemann imidlertid i en rapport om det danske konsulentsystem, at mange instruktører har store problemer m ed det skriftlige (Wiedemann 2009: 7). Dels fordi det er uhyre svært i ord at beskrive dét, der igennem en lang teknisk og kunstnerisk tilblivelsesproces skal blive til en handling i levende billeder og lyd, en filmoplevelse (ibid.). Dels fordi de færreste filmfolk er skolet i en skriftlig tradition og - ifølge hende bl.a. på grund af ordblindhed - har store problemer med at udtrykke sig skriftligt. Fra et andet per-

5 FILM AF PER FLY MICHAEL NYQVIST SONJA RICHTER M A R C IN DOROCINSKI KVINDEN DER DRØMTE OM EN MAND Plakat til Kvinden der drømte om en mand (2009, instr. Per Fly). Zentropa. gjort af de nu alment tilgængelige digitale teknikker, som gør, at man hurtigt selv kan filme og klippe smagsprøver1fra den kom m ende film eller sample fra eksisterende værker til anskueliggørelse af stemninger o.l. M ood boards og m ood reels. Mange kender til storyboarding som et konkret redskab til at visualisere en historie, og også her tilbyder ny software - som f.eks. Storyboarding Pro - hjælp til at gå digitalt til værks. I animationsfilm er detaljerede visuelle skitser centrale allerede på m a nuskriptplan, mens mere eksplicit storyboarding norm alt først bliver aktuelt i præproduktionsfasen i live action film. Til gengæld er to andre m etoder til at formidle en film i andet end ord de senere år blevet mere udbredt allerede i manuskriptskrivningsfasen, nemlig mood boards og mood reels. M ood boards stammer fra reklameverdenen, som længe h ar arbejdet med plancher eller plakater m ed en blanding af billeder, tekst og somme tider ting til at illustrere den stemning, man agter at formidle i en forestående proces. I dansk film har scenografen Jette Lehmann været med til at introducere mood boards som arbejdsredskab på bl.a. Ole Christian Madsens Nordkraft (2005) og Flammen og Citronen (2008), Paprika Steens Til døden os skiller (2007) og Kristian Levrings Den du frygter (2008). Som filmmanuskriptet kan m ood boards have mange funktioner. Et mood board kan være et kreativt redskab for selve manuskriptskrivningen og for udviklingen af et visuelt sprog for historien, m en det har samtidig en kommunikativ styrke ved konkret at anskueliggøre nogle af de ting, som det kan være svært at udtrykke på skrift. M ood boards kan være analoge såvel som digitale, men stadig flere arbejder med at sakse og sammenstykke stemningerne i computeren. Fra film til film kan mood boards i større eller m indre grad præge selve manuskriptet såvel som den færdige film. I Per Flys Kvinden der drømte om en mand er en række mode foto-sessions centrale i historien, og for Flyvar det derfor vigtigt tidligt i forløbet at få en fornemmelse af, hvad man eventuelt ville kunne fortælle gennem dem. Han fik kontakt til modefotografen Signe Vilstrup, som udarbejdede m ood boards. De blev et vigtigt redskab for m anuskriptskrivningen såvel som i præ produktionen (Redvall 2010a). Fly udarbejdede desuden selv en se-

6 a f Eva Novrup Redvall kvens af research-fotos fra Warszawa og satte musik til den - altsam m en for at formidle en stemning, som han syntes, det var svært at fange i det der m anuskript (cit. in Redvall 2010a). Mens selve researchen var vigtig for skriveprocessen, var den sammenklippede version af musikledsagede billeder først og fremmest en måde til at formidle filmens stem ninger og steder til andre. Dét er almindeligvis også et centralt formål med udarbejdelsen af m ood reels, som tit henvender sig direkte til potentielle investorer. Mood reels består af filmklip fra andre film, som formidler forskellige elementer, man gerne vil præcisere. Et dansk eksempel på et m ood reel er udarbejdet af Angel Film til at præsentere en mulig filmatisering af Camilla Hiibbes bog Cirkus Saragossa. Det tre m inutter lange m ood reel præsenterer elementerne farver, klippe/kamerastil, de to verdener parkour/flugt og karakter/hum or med klip fra en række velkendte danske og udenlandske film tilsat livlig cirkusmusik. Mood reel et giver en fornemmelse af, at farvevalget i filmen vil være inspireret af en Pedro Almodovar-film som Volver (2006), og at den tænkte hum or er i stil med scener fra Spider-Man (2002, instr. Sam Raimi), hvor Tobey Maguire i starten udforsker sit nye talent. Et mood reel kan således ikke alene formidle tanker om stemning, stil og skuespil, som ellers kan være svære at udtrykke og forholde sig til på baggrund af blot tekst, det har også en grundlæggende forførende kvalitet i og med, at det låner fra populære værker. Mood reels er et eksempel på, hvordan nye medier giver mulighed for at supplere det skrevne m anuskript med illustrerende materiale, som i dag er alment tilgængeligt og let at bearbejde på egen hånd. Mens m an i Robert Altmans Hollywood-satire The Player (1992) kunne høre filmfolk slynge titler nonchalant hen over bordet, når de beskrev, hvordan deres fremtidige værker skulle være Ghost m øder The Manchurian Candidate med Bruce Willis eller et møde mellem Out ofafrica og Pretty Woman med Goldie Hawn, kan man i dag forholdsvis omkostningsfrit vælge at klippe sine inspirationskilder eller ligesindede værker sammen i en multimediemosaik, som kan formidle intentionerne. Piloter og filmede readings. Et analogt tiltag, som somme tider anvendes under m a nuskriptskrivningen, er at lave en reading, eller højtlæsning, af selve manuskriptet. Metoden har i en årrække været brugt på Den Danske Filmskole, både som et internt arbejdsredskab for manuskriptforfattere og som en måde til at formidle et manuskript til andre (Redvall 2010b). En reading kan være med til at skabe en fornemmelse af et manuskripts tempo og samtidig give skuespillerne mulighed for at fornem m e situationer og smage på replikker. Det er generelt en god indgang for samarbejdspartnere såvel som finansiører, der ikke nødvendigvis er begejstrede for selv at skulle læse sig ind på en film. Under arbejdet med Lille soldat lavede Annette K. Olesen og Kim Fupz Aakeson således både skuespillerimprovisationer og readings af manuskriptet. Begge dele medførte markante forandringer, og begge var tænkt som kreative metoder til at kom munikere med og få input fra skuespillere og A-hold. Nyt er det imidlertid, at man også er begyndt at filme readings og bruge dem i en præsentation af materialet - som det f.eks. fremgår af Den Danske Filmskoles hjemmeside, hvor man kan se eksempler på filmede readings af scener forfattet af manuskriptuddannelsens afgangselever

7 Juan (2010, instr. Kasper Holten). Foto: Steffen Aarfing. Tanken er, at de korte scener skal give en fornemmelse af forfatternes kompetencer. I international sammenhæng er der eksempler på, at readings bliver anvendt som et mere udadvendt formidlings- og salgsredskab. Eksempelvis har filmskaberen og forskeren Sue Clayton eksperim enteret med at præsentere et projekt som en filmet reading med skuespillere, hvor der undervejs indklippes stemningsbilleder og musik (Clayton 2008). Filmen - Jumolhari En audiovisuel frem for blot verbal eller skriftlig fremstilling af et projekt har ikke m indst relevans, når ambitionen er at lave noget, som det kan være svært for en læser af et m anuskript at forestille sig. Somme tider udarbejder man derfor en form for pilot, som ikke trækker på andre værker, men er en smagsprøve på en scene eller sekvens fra den film, man vil lave. Mens piloter i tv-verdenen er hele afsnit af en potentiel tv-serie, er det i filmverdenen - udspiller sig i Bhutan, og hvis man normikke alt en forholdsvis kort eksemplificering er bekendt med landets bjerglandskaber og den lokale musik, kan man i denne type præsentation få en fornemmelse såvel af af udvalgte elementer i en produktion. Til Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor (2007) blev således udarbejdet miljøerne som af dramaets karakter. en pilot bestående af en scene med histo-

8 a f Eva Novrup Redvall riens far og søn til en begravelse. Piloten gav forløsende inspiration til, hvordan manuskriptet kunne struktureres på en anden måde end tidligere, og var samtidig udslagsgivende i forhold til at overbevise investorer om, at Erling Jepsens svære balance mellem humor og alvor kunne fungere på film (Redvall 2007b). Da Lars von Trier skulle arbejde med sine originale kridtstreger i Dogville (2003), blev der i 2001 udarbejdet en femten minutters pilot for at illustrere og afprøve, hvordan den sparsom m e scenografi ville fungere på det store lærred. Piloten havde Sidse Babett Knudsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som Grace og Tom, og det overbevisende resultat var medvirkende til at sikre filmens realisering (piloten kan ses på den danske dvd-udgivelse af Dogville). På lignende vis havde operachef Kasper Holten udbytte af at udarbejde en pilot til sin filmatisering af Mozarts opera Don Giovanni. Piloten skulle vise, hvordan Holten i sin første spillefilm, Juan (2010), ville gå anderledes til det at lave en operafilm. Med udviklingsstøtte fra Filminstituttet lavede han en pilot med operaens første scene, og resultatet var så overbevisende, at Mogens Rukov, der ellers havde været skeptisk ved operafilm-konceptet, besluttede at gå ind i projektet, fordi han i piloten oplevede et sikkert filmisk greb om materialet (Redvall 2009b). Piloter og filmede readings er to konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre teksten levende og anskueliggøre udvalgte scener og problemstillinger som supplem ent til manuskriptet. Begge tiltag kan både fungere som redskaber under det kreative arbejde med at udvikle en idé og, især, som et kommunikationsværktøj og argum ent for, at den foreslåede tekst lader Machinima-forstudie til Kvinden der drømte om en mand (2009, instr. Per Fly).

9 sig føre ud i livet på den tiltænkte måde. Machinima og Al-impro. Det visuelt avancerede software, der anvendes til anim a tionsfilm og interaktive fortællinger, bliver sjældent brugt i forbindelse med danske live action-film, med mindre der er tale om film med mange CGI-effekter. Men som led i et seminar under filmfestivalen CPH PIX i 2009 fik Per Fly teknisk assistance til at realisere tre scener fra manuskriptet til Kvinden der drømte om en m and i det såkaldte machinima. Ordet machinima er en sammensmeltning a f machine, anim a tion og cinema og betegner en metode til at lave film ved hjælp af real time 3Dproduktionsteknikker fra computerspil (se Anne Mette Thorhauges artikel andetsteds i dette num m er af Kosmorama, red.). Man optager simpelthen scener i et com puterspil og klipper en film sammen af materialet. I 2006 vandt folkene bag South Park en Emmy-pris for et afsnit delvist optaget i computerspillet World o f Warcraft. Scenerne fra Per Flys manuskript blev skabt i spillet Grand Theft Auto 4, hvor man netop har mulighed for at filme sekvenser undervejs. En fordel ved den metode er, at computerspillet tilbyder et hav af mulige vinkler på den enkelte sekvens, og at der i spillet er et færdigt univers med locations, som man umiddelbart kan gå i gang med at filme i. Her skulle der bl.a. bruges en taxi, en by og et hotel. Ved grundig location-jagt kunne det hele findes i spillet, og udfordringen var så at få scenerne til at udspille sig i et univers med forholdsvis udtryksløse karakterer. M achinima giver bl.a. mulighed for at afprøve stemninger og tempi, men Per Flys vurdering af de tre scener, der kom ud af eksperimentet, var, at den begrænsede ansigtsmimik udgjorde et problem. Som han formulerede det ved seminaret, havde de tre machinima-scener svært ved at løfte sig til det udtryk, han ledte efter, for der er stadig for langt til de kvaliteter, jeg kan stoppe ind i et billede m ed Sonja Richter i en taxi i Polen (Cit. in Redvall 2009c). I Flys øjne var machinima derfor ikke et attraktivt redskab til manuskriptskrivning og præproduktion, m en han spåede, at det kunne blive interessant som et selvstændigt udtryk i hænderne på en ny generation. Seminaret lod også animationsinstruktøren Rikard Soderstrom fra Den Danske Filmskole lave en kort scene med to karakterer i program m et Movie Storm. Modsat computerspillene er Movie Storm skabt til at lave film i, og man kan i højere grad arbejde m ed at iscenesætte bevægelser og ansigtsudtryk. Ifølge Soderstrom, der havde købt en soveværelsesscenografi til sin scene, er styrken ved programmet den mulighed, det giver for at prøve forskellige ting af med kameraet. H an havde også haft det sjovt med at lade sig inspirere af A rtificial Intelligence-improvisationer fra de virtuelle medvirkende. Al-impro er dog, som han sagde, hæmmet af dårlige skuespillere, som prøver en masse mærkelige ting af, men det udfordrer og giver noget input og kan i den forstand være mere givende end at sidde alene og skrive uden at få noget tilbage (ibid.). Seminarets to afprøvninger af de fagre, nye multimedie-muligheder illustrerede, at mens screenwriting software har revolutioneret den skriftlige m anuskriptskrivningsdel, så ser det umiddelbart ud til at kunne vare længe, inden computere vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af audiovisuelle storyboards eller omfattende univers-udforskninger til danske live action-spillefilm. Der er tale om tidkrævende og teknisk avancerede processer, som - på deres nuværende stade - ikke tilbyder den detaljerigdom og

10 a f Eva Novrup Redvall de nuancer, som instruktørerne efterlyser, for at det skal være umagen værd. Der kommer formodentlig til at ske meget på denne front i de kommende år, men dansk spillefilm er p.t. ikke præget af markante forsøg med at udvikle eller raffinere historier med den form for digital hjælp. Musik som medspiller. Mens ovenstående eksempler har involveret faglig og teknisk assistance til manuskriptudviklingen fra bl.a. scenograf, fotograf, klipper og com puterkyndige assistenter, giver de digitale medier tillige mulighed for i højere grad at inddrage komponisten på et tidligt tidspunkt i processen. At komponere originalmusik til en film er ikke længere ensbetydende med, at m an skal have et real life symfoniorkester eller band på banen, og komponisten har således fået bedre muligheder for at afprøve forskellige ting undervejs og gøre musikken til en medspiller allerede på manuskriptplan. Kåre Bjerkø er blandt de danske filmkomponister, som flere gange har været involveret i udviklingen af kommende spillefilm inden færdiggørelsen af det endelige manuskript. Han betragter det som en styrke at tænke musikken ind tidligt, så den bliver et aktiv frem for noget, som klistres på til sidst. Bjerkø var bl.a. involveret i H enrik Ruben Genz filmatisering af Erling Jepsens roman Frygtelig lykkelig (2008) i en tidlig fase. Genz og Bjerkø havde talt om filmens western-stemning, og Bjerkø havde derfor først komponeret musik med markant western-præg, som Genz og holdet havde haft med på optagelserne. Da Genz og Bjerkø siden så det filmede materiale, var der så meget western i billederne, at det blev for meget med den oprindelige musik. Derfor skulle der nu skabes ny musik, men den oprindelige musik havde været essentiel i forhold til at formidle filmens stemning til andre både inden og under optagelserne (Redvall 2010a). På Lille soldat var Bjerkø involveret allerede fra manuskriptmøderne. Det mener han, at en komponist bør være, så musikken kan påvirke historie, karakterer og miljøer og blive et integreret, medfortællende element. Hvilken musik hører karaktererne? Hvad synges der i scenen på karaokebaren? Musik kan sige meget om karaktererne, og med de nye medier kan man dels hurtigt skaffe smagsprøver fra andres værker, dels forholdsvis hurtigt selv producere noget, som andre kan forholde sig til. Til Lille soldat havde Bjerkø til det første manuskriptmøde med A-holdet kom poneret nogle musikstykker til filmen. Bl.a. en sekvens med sangen Lille soldat i mol med melodien klippet over, og en mere fragmenteret version med sekvenser, hvor dele aflydbilledet blev afspillet baglæns. Sidstnævnte version gav Annette K. Olesen idéen til at optage scener i filmen baglæns og afspille dem forlæns for på den måde at eksperimentere med at skabe anderledes vibrationer. Det kan bl.a. ses i et kort klip i starten af den færdige film, hvor Trine Dyrholms karakter åbner sit køleskab. Takket være de digitale hjælpemidler kan musikken ikke alene gennemgå flere rewrites undervejs - ligesom teksten - den kan også indgå som en organisk del af processen og på mange forskellige måder være med til at give inspiration til bl.a. karakterudvikling, historie eller stil. Frem tidens film - m anuskripter. Når man taler om digitalisering i produktionsleddet, er det som regel i forbindelse med forskellige former for spektakulære og/ eller forunderlige CGI-effekter. Men som det fremgår af ovenstående, kan de digitale medier også på forskellig vis både lette og 123

11 Peter Hesse Overgaard, Kim Bodnia, Niels Skousen og Sune Geertsen i Frygtelig lykkelig (2008, instr. Henrik Ruben Genz). Foto: Karin Alsbirk. dynamisere filmproduktionen allerede i idé- og præproduktionsfasen på en helt anden måde end det klassiske manuskripts skrevne ord. Som den amerikanske forsker J. J. M urphy slår fast i forbindelse med sine studier af amerikansk independent film, er der netop behov for en mere dynamisk tilgang. Denne kan for så vidt godt blot bestå i en ændret udform ning af m anuskripterne og en ny opfattelse af deres grad af åbenhed, men den kan ifølge M urphy netop også bygge på den digitale teknologis muligheder for at arbejde med idé-formulering som mere end bare ord på papir: Det er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om budget og finansiering, men i en tid med digital teknologi, hvor film kan laves hurtigere og billigere, kan det passende arbejdsredskab under en filmoptagelse naturligvis være et manuskript, men de alternative muligheder er uden tvivl uendelige (Murphy 2010: 192). De kom m ende år vil formodentlig byde på flere sådanne alternative tilgange til skriftlig såvel som visuel skrivning af spillefilm. F.eks. foreslår Steven Maras en filmmaking by layering-strategi, dvs. en lag-på-lag- strategi, hvor man med brug af de digitale medier gentænker filmmanuskriptets placering og den traditionelle adskillelse af arbejdsopgaver i filmproduktion (Maras 2009: 182).

12 a f Eva Novrup Redvall Trine Dyrholm, Lorna Brown og Henrik Prip i Lille soldat (2009, instr. Annette K. Olesen). Foto: Mike Kolloffel. Maras nævner George Lucas som eksempel på en instruktør, der gennem en årrække har arbejdet m ed layering og en nedbrydning af skellet mellem undfangelse og udførelse samt af forståelsen af det færdige manuskript som fundamentet for den videre udvikling og produktion af en film: Mens den klassiske produktionsform i Hollywood begunstiger det autonome manuskript eller blueprint frem for andre former for scripting (udforskning gennem prøver, skrivning med kameraet), er Lucas fremgangsmåde i harmoni med flere scriptings: små videokameraer muliggør, at visuelle notationsformer, storyboarding, skrivning, optagelse og klipning foregår samtidig. (Ibid.). Lucas sammenligner selv processen med at lave et maleri, hvor m an gradvis ser helheden tone frem. Maras nævner desuden flere eksempler på uafnængige filmskabere med en mere improvisationsbaseret og proces-orienteret tilgang til filmproduktion - som f.eks. at arbejde ud fra en mellemting mellem et manuskript og et treatment - kaldet scriptm ent. De digitale medier udfordrer den sekventielle produktionsproces ved i højere grad at åbne for bidrag fra mange forskellige samarbejdspartnere med hver deres særlige kompetencer allerede på idéplanet. Kun fremtiden vil vise, hvor længe film fortsat vil blive født og fremelsket som ord på papir, eller om det snart er tid til filmm anuskript 2.0. Note 1. Forskning i manuskriptskrivning er først for nylig kommet i det akademiske søgelys med bl.a. etableringen af et Screenwriting Research NetWork i 2008 og tidsskriftet Journal o f Screenwriting i Som påpeget af forskere som John R. Cook og Andrew Spicer (2008), Ian Macdonald (2010) og Jill Nelmes (2010) rum m er feltet mange vidt forskellige problemstillinger. Blandt dem er spørgsmål om filmmanuskriptet som tekst, om narrative strukturer og dramaturgi, om manuskriptskrivning som faglig disciplin, om branche- og arbejdsforhold forbundet med manuskriptudvikling og om specifikke forfattere, film og samarbejder.

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin august-juni, 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Mediefag C Michael Højer/Mi 1.meC2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Gennemgang af de vigtigste elementer i online markedsføring Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Hvem f.. er Jan Mortensen? Jan Mortensen Arbejdet med online markedsføring siden 1995 M&P e-marketing

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

DET VISUELLE MANUSKRIPT

DET VISUELLE MANUSKRIPT DET VISUELLE MANUSKRIPT Claus Christensen: DET VISUELLE MANUSKRIPT Storyboard-tegner Simon Bang Foto: Jan Buus SIMON BANG Født 1960. Maler, grafiker og illustrator. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1978-81.

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Jeg drømmer om at lave en film i hver genre, inden jeg dør

Jeg drømmer om at lave en film i hver genre, inden jeg dør Søren Pilmark i Kongekabale (2004). Foto: Per Arnesen. Jeg drømmer om at lave en film i hver genre, inden jeg dør Nikolaj Arcel A f Eva Novrup Redvall Mange faste samarbejder i dansk film etableres på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING!

SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! SKRIV DIN BOG - ROCK DIN FORRET- NING! FØRST TAGER 5 VI LIVET AF SEJLIVEDE VRANG- FORESTILLIN- GER 2 GÅR DU RUNDT MED EN BOG I MAVEN? Drømmer du om at løfte din karriere med en bog? Kan du ikke få det

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik

Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk. Fremtidens Matematik Lars Gregersen Technical Product Manager COMSOL A/S larsg@comsol.dk Fremtidens Matematik Agenda Baggrund COMSOL og IDA Matematik COMSOL Multiphysics Udvikling Anvendelse Matematisk software Hvad kan vi

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Business Development Chris&an Steen Jensen, cje@egmont.com. Internt dokument

Business Development Chris&an Steen Jensen, cje@egmont.com. Internt dokument Business Development Chris&an Steen Jensen, cje@egmont.com Internt dokument Digitale Center, DK CRM Marke&ng Consul&ng Tech Forretnings- udvikling Hvad kan det dække? Nye produkter baseret på proper&es

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER Aarhus Universitet 29.01.2015 Agenda introducere projektet What Makes Danish Tv Series Travel? (FKK, 2014-2018) tegne dernæst udviklingslinjerne

Læs mere

FORTÆLLING OG BRANDING

FORTÆLLING OG BRANDING STORYTELLING A BRANDING TOOL FORTÆLLING OG BRANDING (B) 3 Narration is as much a part of human nature as breath and the circulation of blood. A. S.Byatt (writer) Den gode historie Den gode historie bevæger

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur, mode, design

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK

BRAND LOGO. Guidelines WWW.MARCWIN.DK The BRAND LOGO Guidelines 2014 WWW.MARCWIN.DK Indhold: Intro Nøgleord Mission Vision Logodesign Logo anvendelse Farveskema Kontakt Dato: Oktober, 2014 WWW.MARCWIN.DK.COM.EU 1.0 INTRO WWW.MARCWIN.DK.COM.EU

Læs mere

Lokalcenter Fuglebakken

Lokalcenter Fuglebakken Aktiviteter på Fuglebakken Ann Toustrup Eriksen, Leder af plejebolienheden Fuglebakken Der er mange aktiviteter på Fuglebakken, og de er meget forskelligartet, da der er mange forskellige ønsker. Såfremt

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Spor 1 Kreativ og produktudvikling

Spor 1 Kreativ og produktudvikling Spor 1 Kreativ og produktudvikling Indhold: 1.1. Kunst 1.1.1 Børnenes eget kunstmuseum 1.1.2. Børnenes eget kunstmuseum med installationskunst 1.2. Fortælling på mange måder 1.2.1 Lav deres egen bog i

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb

Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave. Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb Den virtuelle punktering Eksempel fra opgave til løsning! - Den forkromede udgave Pædagogisk IT-kørekort - Mentorforløb 1 Synopsis En synopsis er de første organiserede tanker omkring den film, man har

Læs mere

Studieordning Den Danske Filmskole

Studieordning Den Danske Filmskole Studieordning Den Danske Filmskole 1 Redaktion Pia Milwertz Jensen, Svend Abrahamsen og Poul Nesgaard Korrektur Marianne G. Dupont Layout Kirsten Liv Sikker Hansen Tryk Eks-Skolens Trykkeri Aps 2 Den Danske

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere