Mere end 12 pkt. Courier. Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord. A f Eva Novrup Redvall

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere end 12 pkt. Courier. Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord. A f Eva Novrup Redvall"

Transkript

1 Nicolas Cage som den plagede manuskriptforfatter Charlie Kaufman i Spike Jonzes Adaptation. (2002, Orkidé-tyven), hvis manuskript er forfattet af Charlie Kaufman. Mere end 12 pkt. Courier Om digitalt understøttede alternativer til det traditionelle filmmanuskripts skrevne ord A f Eva Novrup Redvall Selv om film er en audiovisuel kunstart, er filmidéer siden filmens barndom fortrinsvis blevet formidlet på skrift. De første manualer i at skrive filmmanuskripter går tilbage til 1910erne, og fra 1970érne begyndte how-to -bestsellere af nu verdenskendte guruer som Syd Field, Linda Seger, Christopher Vogler og Robert McKee for alvor at give håbefulde m anuskriptforfattere verden over klar besked om det gode m anuskripts form og indhold. Det skrevne ord har imidlertid en række åbenlyse mangler i forhold til at beskrive og formidle en idé, der skal realiseres som en audiovisuel fortælling præget af tempo, stemninger, skuespil, billedkompositioner, kamerabevægelser, farver, lydbilleder, musik, klipning mm. Hvis hensigten med manuskriptet først og fremmest er, i forskellige sammenhænge, at skabe en forståelse af den film, man har tænkt sig at lave, kan man med god grund spørge til det hensigtsmæssige i at anvende ord på papir som det prim ære redskab. 113

2 Her tilbyder de digitale medier en række muligheder for på et tidligt tidspunkt i processen at anskueliggøre idéen i mere konkret visuel og auditiv form. Mens der især tales om digitalisering i forhold til lancering og distribution af film, kan de nye muligheder, som de digitale medier stiller til rådighed, således med fordel medtænkes også i en films tidlige udviklingsfaser. Denne artikel kortlægger og diskuterer nogle af de danske forsøg med at bruge digitale hjælpemidler og nye medier til at arbejde med filmidéer som mere end skrevne ord. Jeg tager udgangspunkt i empiri udarbejdet i forbindelse med min ph.d.-afhandling om manuskriptskrivning som kreativ proces i dansk spillefilm (Red- vall 2010a), men først vil jeg kort introducere to grundlæggende diskussioner om filmmanuskriptets status og funktion. Hvad er et film m anuskript? Et grundlæggende spørgsmål, når man beskæftiger sig med filmmanuskripter, er, om m anuskriptet kan betragtes som et autonomt værk, eller om det blot er et led i en transform a tionsproces. Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini har kaldt filmmanuskriptet en struktur, som vil være en anden struktur (Pasolini 1977). Den franske m anuskriptforfatter Jean-Claude Carrière har insisteret på det som første led i en metamorfose (Carrière 1995: 148). Herhjemme ser manuskriptforfatteren Kim Fupz Aake- son manuskriptet som opskriften på den middagsret, man har tænkt sig at servere, mens instruktøren Annette K. Olesen sammenligner det med en arkitekttegning eller en skitse (Redvall 2010a). Mange diskussioner inden for den gryende forskning i film m anuskripter1 114 handler om, hvorvidt man, som mange praktikere argumenterer for, skal opfatte m anuskriptet som et blueprint til den forestående film, eller om det skal opfattes som en selvstændig litterær eller dram a tisk tekst (se f.eks. W inston 1973; Sternberg 1997; Macdonald 2004; Boon 2008a, 2008b; Nannicelli 2009; Maras 2009). Ifølge Kathryn M illard (2010: 14) udfordrer de digitale teknikker og arbejdsmetoder opfattelsen af manuskriptet som et autonomt værk, fordi de ofte medfører en større sammenblanding af præproduktion, produktion og postproduktion, end det hidtil har været tilfældet. Hun foreslår derfor, at manuskriptet i det aktuelle medielandskab måske snarere skal opfattes som en åben tekst, som skitserer muligheder og forbliver åben for forandringer gennem filmskabelsesprocessen (ibid: 15). Teksten skal ikke betragtes som endegyldig, men blot som et udkast til en dynamisk proces. I sin gennemgang af tidligere forskning argum enterer Steven M aras i Screenwriting: History, Theory and Practice (2009) på lignende vis for værdien af at overvinde den traditionelle adskillelse af undfangelse (conception) og udførelse (execution) i forståelsen af manuskriptskrivning (Maras 2009: 5). Opfattelsen af manuskriptet som et autonom t produkt løfter det efter hans opfattelse ud af dets produktionelle kontekst. Han er fortaler for en mere dynamisk opfattelse af manuskriptskrivning som en scripting-proces, der ikke kun involverer selve det at skrive, men også en række andre tiltag såvel under undfangelsen som udførelsen af en idé. Millard og Maras aktuelle udfordring af den udbredte forståelse af et filmmanuskript som et selvstændigt værk - en færdig opskrift på en film, efterfulgt af præproduktion og produktion - klinger godt sammen m ed mine casestudier af

3 a f Eva Novrup Redvall den kreative proces bag udvalgte danske konsulentfilm, hvor en mere dynamisk forståelse af manuskriptskrivning er ved at vinde indpas. Mange m etoder tages i brug for at udvikle teksten undervejs, og der tilstræbes en åbenhed i teksten, så mange samarbejdspartnere kan påvirke m anuskriptet langt ind i produktionsforløbet. Casestudierne illustrerer også, at spørgsmål forbundet m ed manuskriptets natur og funktion langtfra kun er af akademisk relevans. Mens danske filmfolk prim æ rt betragter manuskriptet som en åben hensigtserklæring om en kommende film, gjorde casestudierne det klart, at denne hensigtserklæring om sættes i mange forskellige typer af praksis, som det kan være kompliceret at navigere rundt i. Film m anuskriptets funktioner. I praktisk filmproduktion er m anuskriptet for det første et internt arbejdsredskab for instruktør, manuskriptforfatter, producent og eventuelle andre. For det andet er det et kommunikationsværktøj, der skal kunne formidle ens idé til diverse sam arbejdspartnere, såsom det tekniske hold, der skal være med til at realisere filmen. For det tredje er manuskriptet et argum entationseller salgsredskab, som skal overbevise diverse finansiører om at investere i netop dette projekt frem for andre. Casestudierne kortlagde en række situationer, hvor det skriftlige manuskript kom til kort i forhold til disse forskellige funktioner. Under arbejdet med Lille soldat (2008) kondenserede og præciserede Kim Fupz Aakeson og Annette K. Olesen i løbet af en lang skrive- og udviklingsproces gradvis formuleringen af deres idé i den skriftlige manuskriptform, men undervejs blev idéen stadig sværere at dechifrere for læsere, som ikke havde samme kendskab som de selv til det store m ateriale bag (Redvall 2008a, 2009b). Da Per Fly og Dorte Høgh arbejdede med at skabe en tvetydig film om bl.a. forholdet mellem drøm og virkelighed, kom det skriftbaserede m anuskript til kort over for situationer og stemninger, som i den færdige film - Kvinden der drømte om en mand (2010) - overvejende skulle formidles med andet end verbale midler (Redvall 2010a). Instruktør og manuskriptforfatter oplevede i begge tilfælde, at det skrevne ord ikke på tilfredsstillende vis kunne videregive deres vision, og de filosoferede derfor over andre mulige måder til at formidle filmidéer. Blandt praktikere i dansk spillefilm er der opstået et behov for at supplere det traditionelle manuskript med andet m ateriale. Hvordan man i øjeblikket forsøger at gå nye veje med brug af digitale medier, vil der være eksempler på i det følgende. Men først en kort redegørelse for problemstillinger forbundet med det screenwriting software, der efterhånden er blevet etableret på markedet som et på én gang standardiserende og frigørende hjælpemiddel. Just add words! Sådan lyder slagordet for Final Draft, der sammen med Movie Magic Screenwriter hører til de mest anvendte screenwriting-programmer i branchen. I dag tilbyder en række forskellige program mer hjælp til at skrive et manuskript i det rette format og til strukturering (Dramatica Pro) og prævisualisering (f.eks. Frameforge 3D) af ens historie. Enkelte - som det Java-baserede Celtx - er tilgængelige som open source. Final Draft, nu i sin ottende version, har sammen med lignende programmer været med til at gøre det såkaldte studio form at til en standard verden over. Final Draft har sågar udviklet sin egen version af skrifttypen Courier, Courier Final Draft, 1 1 5

4 JOHN Well, one can't have everything, EXT. JOHN AND MARY'S HOUSE - CONTINUOUS CUT TO: An old car pulls up to the curb and a few KNOCKS as the engine shuts down. MIKE steps out of the car and walks up to the front door. He rings the doorbell. INT. KITCHEN - CONTINUOUS JOHN Who on Earth could that be? MARY I'll go and see. Mary gets up and walks out. BACK TO: The front door lock CLICKS and door CREAKS a little as it's opened. MARY (O.S.) (CONT'D) Well hello Mike! Come on ini John, Mike's here I JOHN Hiya Mike! What brings you here? Mary walks in, Mike following. Both sit down at the kitchen table, opposite one another. MIKE Oh, just thought I'd bring back your revolver. Thanks for letting me borrow it last week. Mike reaches in his pocket and fishes out a hammerless Smith & Wesson. He opens the cylinder with a CLICK and confirms it's unloaded before setting it on the table. John removes the paper towel from his plate, setting the bacon down on it. Then he takes his sunny-side up eggs from the frying pan and puts them on the plate. He sits down between Mike and Mary. En standard-manuskriptside i 12 pkt. Courier absolut ikke bør - se ud. Hvor de mange screenwriting-program m er på den ene side har gjort det nemmere for forfattere verden over at skrive inden for rammerne af disse almindeligt anerkendte formater, har programmerne på den anden side også bidraget til en stigende standardisering af filmmanuskripters udform ning. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ens de fleste filmmanuskripter tager sig ud - i Hollywood såvel som i m indre, nationale filmkulturer. De eksisterende screenwriting-programmer arbejder dog i stadig højere grad med, at man også skal kunne inkorporere musik og billeder i forlængelse af teksten, og program m erne fungerer tillige som vigtige redskaber til at få overblik over antal af locations, karakterer og rekvisitter, ligesom de har gjort det nemmere at arbejde med flere forskellige versioner af manuskriptet, efterhånden som scener stryges eller skrives til. til manuskriptskrivning. Det har længe været standard i filmbranchen, at m anuskripter skal udfærdiges i 12 pkt. Courier - dels som følge af en vis skrivemaskinenostalgi, men også fordi alle bogstaver har samme bredde i Courier, hvilket gør det nemmere at forholde sig til manuskriptets længde i screen time. Generelt siges det, at en sides tekst i studieformatet svarer til cirka et m inut på lærredet, men det afhænger naturligvis også af forfatterens stil. På sin hjemmeside anbefaler det am e rikanske Writers Guild ikke officielt en bestemt metode eller tilgang til m anuskriptskrivning, men som det bl.a. frem går af Academy of Motion Pictures Arts and Sciences hjemmeside og de såkaldte Nicholl-legater, er der nogle klare forvent ninger til, hvordan et manuskript bør - og M anuskriptskrivning i dansk film. De fleste danske spillefilmprojekter udarbejdes i dag i overensstemmelse med studieformatets norm er og har den skriftbaserede formidling i centrum. Efter mange år som spillefilmkonsulent og kunstnerisk leder af New Danish Screen konstaterede Vinca W iedemann imidlertid i en rapport om det danske konsulentsystem, at mange instruktører har store problemer m ed det skriftlige (Wiedemann 2009: 7). Dels fordi det er uhyre svært i ord at beskrive dét, der igennem en lang teknisk og kunstnerisk tilblivelsesproces skal blive til en handling i levende billeder og lyd, en filmoplevelse (ibid.). Dels fordi de færreste filmfolk er skolet i en skriftlig tradition og - ifølge hende bl.a. på grund af ordblindhed - har store problemer med at udtrykke sig skriftligt. Fra et andet per-

5 FILM AF PER FLY MICHAEL NYQVIST SONJA RICHTER M A R C IN DOROCINSKI KVINDEN DER DRØMTE OM EN MAND Plakat til Kvinden der drømte om en mand (2009, instr. Per Fly). Zentropa. gjort af de nu alment tilgængelige digitale teknikker, som gør, at man hurtigt selv kan filme og klippe smagsprøver1fra den kom m ende film eller sample fra eksisterende værker til anskueliggørelse af stemninger o.l. M ood boards og m ood reels. Mange kender til storyboarding som et konkret redskab til at visualisere en historie, og også her tilbyder ny software - som f.eks. Storyboarding Pro - hjælp til at gå digitalt til værks. I animationsfilm er detaljerede visuelle skitser centrale allerede på m a nuskriptplan, mens mere eksplicit storyboarding norm alt først bliver aktuelt i præproduktionsfasen i live action film. Til gengæld er to andre m etoder til at formidle en film i andet end ord de senere år blevet mere udbredt allerede i manuskriptskrivningsfasen, nemlig mood boards og mood reels. M ood boards stammer fra reklameverdenen, som længe h ar arbejdet med plancher eller plakater m ed en blanding af billeder, tekst og somme tider ting til at illustrere den stemning, man agter at formidle i en forestående proces. I dansk film har scenografen Jette Lehmann været med til at introducere mood boards som arbejdsredskab på bl.a. Ole Christian Madsens Nordkraft (2005) og Flammen og Citronen (2008), Paprika Steens Til døden os skiller (2007) og Kristian Levrings Den du frygter (2008). Som filmmanuskriptet kan m ood boards have mange funktioner. Et mood board kan være et kreativt redskab for selve manuskriptskrivningen og for udviklingen af et visuelt sprog for historien, m en det har samtidig en kommunikativ styrke ved konkret at anskueliggøre nogle af de ting, som det kan være svært at udtrykke på skrift. M ood boards kan være analoge såvel som digitale, men stadig flere arbejder med at sakse og sammenstykke stemningerne i computeren. Fra film til film kan mood boards i større eller m indre grad præge selve manuskriptet såvel som den færdige film. I Per Flys Kvinden der drømte om en mand er en række mode foto-sessions centrale i historien, og for Flyvar det derfor vigtigt tidligt i forløbet at få en fornemmelse af, hvad man eventuelt ville kunne fortælle gennem dem. Han fik kontakt til modefotografen Signe Vilstrup, som udarbejdede m ood boards. De blev et vigtigt redskab for m anuskriptskrivningen såvel som i præ produktionen (Redvall 2010a). Fly udarbejdede desuden selv en se-

6 a f Eva Novrup Redvall kvens af research-fotos fra Warszawa og satte musik til den - altsam m en for at formidle en stemning, som han syntes, det var svært at fange i det der m anuskript (cit. in Redvall 2010a). Mens selve researchen var vigtig for skriveprocessen, var den sammenklippede version af musikledsagede billeder først og fremmest en måde til at formidle filmens stem ninger og steder til andre. Dét er almindeligvis også et centralt formål med udarbejdelsen af m ood reels, som tit henvender sig direkte til potentielle investorer. Mood reels består af filmklip fra andre film, som formidler forskellige elementer, man gerne vil præcisere. Et dansk eksempel på et m ood reel er udarbejdet af Angel Film til at præsentere en mulig filmatisering af Camilla Hiibbes bog Cirkus Saragossa. Det tre m inutter lange m ood reel præsenterer elementerne farver, klippe/kamerastil, de to verdener parkour/flugt og karakter/hum or med klip fra en række velkendte danske og udenlandske film tilsat livlig cirkusmusik. Mood reel et giver en fornemmelse af, at farvevalget i filmen vil være inspireret af en Pedro Almodovar-film som Volver (2006), og at den tænkte hum or er i stil med scener fra Spider-Man (2002, instr. Sam Raimi), hvor Tobey Maguire i starten udforsker sit nye talent. Et mood reel kan således ikke alene formidle tanker om stemning, stil og skuespil, som ellers kan være svære at udtrykke og forholde sig til på baggrund af blot tekst, det har også en grundlæggende forførende kvalitet i og med, at det låner fra populære værker. Mood reels er et eksempel på, hvordan nye medier giver mulighed for at supplere det skrevne m anuskript med illustrerende materiale, som i dag er alment tilgængeligt og let at bearbejde på egen hånd. Mens m an i Robert Altmans Hollywood-satire The Player (1992) kunne høre filmfolk slynge titler nonchalant hen over bordet, når de beskrev, hvordan deres fremtidige værker skulle være Ghost m øder The Manchurian Candidate med Bruce Willis eller et møde mellem Out ofafrica og Pretty Woman med Goldie Hawn, kan man i dag forholdsvis omkostningsfrit vælge at klippe sine inspirationskilder eller ligesindede værker sammen i en multimediemosaik, som kan formidle intentionerne. Piloter og filmede readings. Et analogt tiltag, som somme tider anvendes under m a nuskriptskrivningen, er at lave en reading, eller højtlæsning, af selve manuskriptet. Metoden har i en årrække været brugt på Den Danske Filmskole, både som et internt arbejdsredskab for manuskriptforfattere og som en måde til at formidle et manuskript til andre (Redvall 2010b). En reading kan være med til at skabe en fornemmelse af et manuskripts tempo og samtidig give skuespillerne mulighed for at fornem m e situationer og smage på replikker. Det er generelt en god indgang for samarbejdspartnere såvel som finansiører, der ikke nødvendigvis er begejstrede for selv at skulle læse sig ind på en film. Under arbejdet med Lille soldat lavede Annette K. Olesen og Kim Fupz Aakeson således både skuespillerimprovisationer og readings af manuskriptet. Begge dele medførte markante forandringer, og begge var tænkt som kreative metoder til at kom munikere med og få input fra skuespillere og A-hold. Nyt er det imidlertid, at man også er begyndt at filme readings og bruge dem i en præsentation af materialet - som det f.eks. fremgår af Den Danske Filmskoles hjemmeside, hvor man kan se eksempler på filmede readings af scener forfattet af manuskriptuddannelsens afgangselever

7 Juan (2010, instr. Kasper Holten). Foto: Steffen Aarfing. Tanken er, at de korte scener skal give en fornemmelse af forfatternes kompetencer. I international sammenhæng er der eksempler på, at readings bliver anvendt som et mere udadvendt formidlings- og salgsredskab. Eksempelvis har filmskaberen og forskeren Sue Clayton eksperim enteret med at præsentere et projekt som en filmet reading med skuespillere, hvor der undervejs indklippes stemningsbilleder og musik (Clayton 2008). Filmen - Jumolhari En audiovisuel frem for blot verbal eller skriftlig fremstilling af et projekt har ikke m indst relevans, når ambitionen er at lave noget, som det kan være svært for en læser af et m anuskript at forestille sig. Somme tider udarbejder man derfor en form for pilot, som ikke trækker på andre værker, men er en smagsprøve på en scene eller sekvens fra den film, man vil lave. Mens piloter i tv-verdenen er hele afsnit af en potentiel tv-serie, er det i filmverdenen - udspiller sig i Bhutan, og hvis man normikke alt en forholdsvis kort eksemplificering er bekendt med landets bjerglandskaber og den lokale musik, kan man i denne type præsentation få en fornemmelse såvel af af udvalgte elementer i en produktion. Til Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor (2007) blev således udarbejdet miljøerne som af dramaets karakter. en pilot bestående af en scene med histo-

8 a f Eva Novrup Redvall riens far og søn til en begravelse. Piloten gav forløsende inspiration til, hvordan manuskriptet kunne struktureres på en anden måde end tidligere, og var samtidig udslagsgivende i forhold til at overbevise investorer om, at Erling Jepsens svære balance mellem humor og alvor kunne fungere på film (Redvall 2007b). Da Lars von Trier skulle arbejde med sine originale kridtstreger i Dogville (2003), blev der i 2001 udarbejdet en femten minutters pilot for at illustrere og afprøve, hvordan den sparsom m e scenografi ville fungere på det store lærred. Piloten havde Sidse Babett Knudsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som Grace og Tom, og det overbevisende resultat var medvirkende til at sikre filmens realisering (piloten kan ses på den danske dvd-udgivelse af Dogville). På lignende vis havde operachef Kasper Holten udbytte af at udarbejde en pilot til sin filmatisering af Mozarts opera Don Giovanni. Piloten skulle vise, hvordan Holten i sin første spillefilm, Juan (2010), ville gå anderledes til det at lave en operafilm. Med udviklingsstøtte fra Filminstituttet lavede han en pilot med operaens første scene, og resultatet var så overbevisende, at Mogens Rukov, der ellers havde været skeptisk ved operafilm-konceptet, besluttede at gå ind i projektet, fordi han i piloten oplevede et sikkert filmisk greb om materialet (Redvall 2009b). Piloter og filmede readings er to konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre teksten levende og anskueliggøre udvalgte scener og problemstillinger som supplem ent til manuskriptet. Begge tiltag kan både fungere som redskaber under det kreative arbejde med at udvikle en idé og, især, som et kommunikationsværktøj og argum ent for, at den foreslåede tekst lader Machinima-forstudie til Kvinden der drømte om en mand (2009, instr. Per Fly).

9 sig føre ud i livet på den tiltænkte måde. Machinima og Al-impro. Det visuelt avancerede software, der anvendes til anim a tionsfilm og interaktive fortællinger, bliver sjældent brugt i forbindelse med danske live action-film, med mindre der er tale om film med mange CGI-effekter. Men som led i et seminar under filmfestivalen CPH PIX i 2009 fik Per Fly teknisk assistance til at realisere tre scener fra manuskriptet til Kvinden der drømte om en m and i det såkaldte machinima. Ordet machinima er en sammensmeltning a f machine, anim a tion og cinema og betegner en metode til at lave film ved hjælp af real time 3Dproduktionsteknikker fra computerspil (se Anne Mette Thorhauges artikel andetsteds i dette num m er af Kosmorama, red.). Man optager simpelthen scener i et com puterspil og klipper en film sammen af materialet. I 2006 vandt folkene bag South Park en Emmy-pris for et afsnit delvist optaget i computerspillet World o f Warcraft. Scenerne fra Per Flys manuskript blev skabt i spillet Grand Theft Auto 4, hvor man netop har mulighed for at filme sekvenser undervejs. En fordel ved den metode er, at computerspillet tilbyder et hav af mulige vinkler på den enkelte sekvens, og at der i spillet er et færdigt univers med locations, som man umiddelbart kan gå i gang med at filme i. Her skulle der bl.a. bruges en taxi, en by og et hotel. Ved grundig location-jagt kunne det hele findes i spillet, og udfordringen var så at få scenerne til at udspille sig i et univers med forholdsvis udtryksløse karakterer. M achinima giver bl.a. mulighed for at afprøve stemninger og tempi, men Per Flys vurdering af de tre scener, der kom ud af eksperimentet, var, at den begrænsede ansigtsmimik udgjorde et problem. Som han formulerede det ved seminaret, havde de tre machinima-scener svært ved at løfte sig til det udtryk, han ledte efter, for der er stadig for langt til de kvaliteter, jeg kan stoppe ind i et billede m ed Sonja Richter i en taxi i Polen (Cit. in Redvall 2009c). I Flys øjne var machinima derfor ikke et attraktivt redskab til manuskriptskrivning og præproduktion, m en han spåede, at det kunne blive interessant som et selvstændigt udtryk i hænderne på en ny generation. Seminaret lod også animationsinstruktøren Rikard Soderstrom fra Den Danske Filmskole lave en kort scene med to karakterer i program m et Movie Storm. Modsat computerspillene er Movie Storm skabt til at lave film i, og man kan i højere grad arbejde m ed at iscenesætte bevægelser og ansigtsudtryk. Ifølge Soderstrom, der havde købt en soveværelsesscenografi til sin scene, er styrken ved programmet den mulighed, det giver for at prøve forskellige ting af med kameraet. H an havde også haft det sjovt med at lade sig inspirere af A rtificial Intelligence-improvisationer fra de virtuelle medvirkende. Al-impro er dog, som han sagde, hæmmet af dårlige skuespillere, som prøver en masse mærkelige ting af, men det udfordrer og giver noget input og kan i den forstand være mere givende end at sidde alene og skrive uden at få noget tilbage (ibid.). Seminarets to afprøvninger af de fagre, nye multimedie-muligheder illustrerede, at mens screenwriting software har revolutioneret den skriftlige m anuskriptskrivningsdel, så ser det umiddelbart ud til at kunne vare længe, inden computere vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af audiovisuelle storyboards eller omfattende univers-udforskninger til danske live action-spillefilm. Der er tale om tidkrævende og teknisk avancerede processer, som - på deres nuværende stade - ikke tilbyder den detaljerigdom og

10 a f Eva Novrup Redvall de nuancer, som instruktørerne efterlyser, for at det skal være umagen værd. Der kommer formodentlig til at ske meget på denne front i de kommende år, men dansk spillefilm er p.t. ikke præget af markante forsøg med at udvikle eller raffinere historier med den form for digital hjælp. Musik som medspiller. Mens ovenstående eksempler har involveret faglig og teknisk assistance til manuskriptudviklingen fra bl.a. scenograf, fotograf, klipper og com puterkyndige assistenter, giver de digitale medier tillige mulighed for i højere grad at inddrage komponisten på et tidligt tidspunkt i processen. At komponere originalmusik til en film er ikke længere ensbetydende med, at m an skal have et real life symfoniorkester eller band på banen, og komponisten har således fået bedre muligheder for at afprøve forskellige ting undervejs og gøre musikken til en medspiller allerede på manuskriptplan. Kåre Bjerkø er blandt de danske filmkomponister, som flere gange har været involveret i udviklingen af kommende spillefilm inden færdiggørelsen af det endelige manuskript. Han betragter det som en styrke at tænke musikken ind tidligt, så den bliver et aktiv frem for noget, som klistres på til sidst. Bjerkø var bl.a. involveret i H enrik Ruben Genz filmatisering af Erling Jepsens roman Frygtelig lykkelig (2008) i en tidlig fase. Genz og Bjerkø havde talt om filmens western-stemning, og Bjerkø havde derfor først komponeret musik med markant western-præg, som Genz og holdet havde haft med på optagelserne. Da Genz og Bjerkø siden så det filmede materiale, var der så meget western i billederne, at det blev for meget med den oprindelige musik. Derfor skulle der nu skabes ny musik, men den oprindelige musik havde været essentiel i forhold til at formidle filmens stemning til andre både inden og under optagelserne (Redvall 2010a). På Lille soldat var Bjerkø involveret allerede fra manuskriptmøderne. Det mener han, at en komponist bør være, så musikken kan påvirke historie, karakterer og miljøer og blive et integreret, medfortællende element. Hvilken musik hører karaktererne? Hvad synges der i scenen på karaokebaren? Musik kan sige meget om karaktererne, og med de nye medier kan man dels hurtigt skaffe smagsprøver fra andres værker, dels forholdsvis hurtigt selv producere noget, som andre kan forholde sig til. Til Lille soldat havde Bjerkø til det første manuskriptmøde med A-holdet kom poneret nogle musikstykker til filmen. Bl.a. en sekvens med sangen Lille soldat i mol med melodien klippet over, og en mere fragmenteret version med sekvenser, hvor dele aflydbilledet blev afspillet baglæns. Sidstnævnte version gav Annette K. Olesen idéen til at optage scener i filmen baglæns og afspille dem forlæns for på den måde at eksperimentere med at skabe anderledes vibrationer. Det kan bl.a. ses i et kort klip i starten af den færdige film, hvor Trine Dyrholms karakter åbner sit køleskab. Takket være de digitale hjælpemidler kan musikken ikke alene gennemgå flere rewrites undervejs - ligesom teksten - den kan også indgå som en organisk del af processen og på mange forskellige måder være med til at give inspiration til bl.a. karakterudvikling, historie eller stil. Frem tidens film - m anuskripter. Når man taler om digitalisering i produktionsleddet, er det som regel i forbindelse med forskellige former for spektakulære og/ eller forunderlige CGI-effekter. Men som det fremgår af ovenstående, kan de digitale medier også på forskellig vis både lette og 123

11 Peter Hesse Overgaard, Kim Bodnia, Niels Skousen og Sune Geertsen i Frygtelig lykkelig (2008, instr. Henrik Ruben Genz). Foto: Karin Alsbirk. dynamisere filmproduktionen allerede i idé- og præproduktionsfasen på en helt anden måde end det klassiske manuskripts skrevne ord. Som den amerikanske forsker J. J. M urphy slår fast i forbindelse med sine studier af amerikansk independent film, er der netop behov for en mere dynamisk tilgang. Denne kan for så vidt godt blot bestå i en ændret udform ning af m anuskripterne og en ny opfattelse af deres grad af åbenhed, men den kan ifølge M urphy netop også bygge på den digitale teknologis muligheder for at arbejde med idé-formulering som mere end bare ord på papir: Det er selvfølgelig i høj grad et spørgsmål om budget og finansiering, men i en tid med digital teknologi, hvor film kan laves hurtigere og billigere, kan det passende arbejdsredskab under en filmoptagelse naturligvis være et manuskript, men de alternative muligheder er uden tvivl uendelige (Murphy 2010: 192). De kom m ende år vil formodentlig byde på flere sådanne alternative tilgange til skriftlig såvel som visuel skrivning af spillefilm. F.eks. foreslår Steven Maras en filmmaking by layering-strategi, dvs. en lag-på-lag- strategi, hvor man med brug af de digitale medier gentænker filmmanuskriptets placering og den traditionelle adskillelse af arbejdsopgaver i filmproduktion (Maras 2009: 182).

12 a f Eva Novrup Redvall Trine Dyrholm, Lorna Brown og Henrik Prip i Lille soldat (2009, instr. Annette K. Olesen). Foto: Mike Kolloffel. Maras nævner George Lucas som eksempel på en instruktør, der gennem en årrække har arbejdet m ed layering og en nedbrydning af skellet mellem undfangelse og udførelse samt af forståelsen af det færdige manuskript som fundamentet for den videre udvikling og produktion af en film: Mens den klassiske produktionsform i Hollywood begunstiger det autonome manuskript eller blueprint frem for andre former for scripting (udforskning gennem prøver, skrivning med kameraet), er Lucas fremgangsmåde i harmoni med flere scriptings: små videokameraer muliggør, at visuelle notationsformer, storyboarding, skrivning, optagelse og klipning foregår samtidig. (Ibid.). Lucas sammenligner selv processen med at lave et maleri, hvor m an gradvis ser helheden tone frem. Maras nævner desuden flere eksempler på uafnængige filmskabere med en mere improvisationsbaseret og proces-orienteret tilgang til filmproduktion - som f.eks. at arbejde ud fra en mellemting mellem et manuskript og et treatment - kaldet scriptm ent. De digitale medier udfordrer den sekventielle produktionsproces ved i højere grad at åbne for bidrag fra mange forskellige samarbejdspartnere med hver deres særlige kompetencer allerede på idéplanet. Kun fremtiden vil vise, hvor længe film fortsat vil blive født og fremelsket som ord på papir, eller om det snart er tid til filmm anuskript 2.0. Note 1. Forskning i manuskriptskrivning er først for nylig kommet i det akademiske søgelys med bl.a. etableringen af et Screenwriting Research NetWork i 2008 og tidsskriftet Journal o f Screenwriting i Som påpeget af forskere som John R. Cook og Andrew Spicer (2008), Ian Macdonald (2010) og Jill Nelmes (2010) rum m er feltet mange vidt forskellige problemstillinger. Blandt dem er spørgsmål om filmmanuskriptet som tekst, om narrative strukturer og dramaturgi, om manuskriptskrivning som faglig disciplin, om branche- og arbejdsforhold forbundet med manuskriptudvikling og om specifikke forfattere, film og samarbejder.

13 Litteratur Boon, Kevin Alexander (2008a). The Screenplay, Imagism, and Modern Aesthetics. In: Literature Film Quarterly, 36: 4. Boon, Kevin Alexander (2008b). Script Culture and the American Screenplay. Detroit, Wayne State University Press. Carrière, Jean-Claude (1994). The Secret Language o f Film. London, Faber and Faber. Clayton, Sue (2008). Oplæg ved konferencen Re- Thinking the Screenplay afholdt på University of Leeds 12. september Cook, John R. og Spicer, Andrew (2008). Introduction. In: Journal of British Cinema and Television, 5: 2. Macdonald, Ian W. (2004). The Presentation of the Screen Idea in Narrative Filmmaking, upubliceret ph.d.-afhandling. Leeds, Leeds Metropolitan University. Macdonald, Ian W. (2010). Editorial, In: Journal of Screen-writing, 1:1. Maras, Steven (2009). Screen-writing: History, Theory and Practice. London, Wallflower Press. Millard, Kathryn (2006). Writing for the Screen. Beyong the Gospel of Story. In: Scan, 3: 2, php?journal_id=77 Millard, Kathryn (2010). After the Typewriter: The Screenplay in a Digital Age. In: Journal of Screen-writing, 1:1. Murphy, J. J. (2010). No Room for the Fun Stuff: The Question of the Screenplay in American Indie Cinema. In: Journal of Screenwriting 1:1. Nanicelli, Ted (2009). Are Screenplays Artworks?. Oplæg ved konferencen Locating Media organiseret af European Network for Cinema and Media Studies og afholdt ved Lunds Universitet 27. juni Nelmes, Jill (2010). Editorial. In: Journal of Screenwriting 1:1. Pasolini, Pier Paolo (1977 [1966]). The Scenario as a Structure Designed to Become Another Structure. In: Wide Angle 2: 1. Redvall, Eva Novrup (2007a). Transformationer. In: FILM nr. 59. Redvall, Eva Novrup (2007b). Kunsten at blande hum or og alvor. In: Dagbladet Information d. 25/7/2007. Redvall, Eva Novrup (2008a). Virkeligheden som råstof og modstand for fiktionen. Om brugen af research, readings og improvisationer i udarbejdelsen af manuskriptet til Lille soldat. In: Kosmorama nr Redvall, Eva Novrup (2008b). Virale verdener for film. In: FILMupdate d. 4/11/2008. Redvall, Eva Novrup (2009a). Scriptwriting as a Creative, Collaborative Learning Process of Problem Finding and Problem Solving. In: Mediekultur nr. 46. Redvall, Eva Novrup (2009b). Don Juans sans for manipulation er hypermoderne. In: Dagbladet Information d. 30/10/2009. Redvall, Eva Novrup (2009c). Computerspil giver nye vinkler på biograffilmene. In: Dagbladet Information d. 20/4/2009. Redvall, Eva Novrup (2010a). Manuskriptskrivning som kreativ proces. De kreative samarbejder bag manuskriptskrivning i dansk spillefilm, upubliceret ph.d.-afhandling. København, Afdeling for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. Redvall, Eva Novrup (2010b). Teaching Screenwriting in a Time of Storytelling Blindness: The Meeting of the Auteur and the Screenwriting Tradition in Danish filmmaking. In: Journal o f Screenwriting, 1:1. Sternberg, Claudia (1997). Written for the Screen. The American Motion-Picture Screenplay as Text. Tubingen, Stauffenburg. Wiedemann, Vinca (2009). Kunsten at være film konsulent. Rapport om kompetenceudvikling for filmkonsulenter i Norden. Oslo, Nordisk Film 8t TV Fond. Winston, Douglas Garrett (1973). The Screenplay as Literature. Rutherford, NJ, Fairleigh Dickinson University Press. Links (marts 2010) Academy of Motion Picture Arts and Sciences: Nicholl Fellowships - Formatting, archive. org/web/ /http:// www. oscars.org/nicholl/format.html Angel Film: php?option=com_content&task=view&id=13 9& Item id-l Den Danske Filmskole: index.php?id=322 Final Draft: Movie Magic Screenwriter: Writers Guild of America: subpage. aspx?id=75

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør

Læs mere

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES

OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES OPTAGELSE AF 3. ÅRGANG PÅ 18FRAMES 18frames optager 18 nye elever fordelt på faglinjerne med 3 elever på hver linje. Linjerne er; instruktør, manuskriptforfatter, producer, klipper, tonemester & fotograf.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE SIDE 2 / Børn elsker film / Det Danske Filminstitut Børn elsker film / Det Danske Filminstitut /

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week Læringsmål for filmprojektet Hollywood week - Til lærere og forældre Eleverne skal lære, hvordan udvikling og brug af teknologi medvirker til at sætte rammerne for deres eget liv og fællesskabet. Eleverne

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 Hans Oluf Schou 1. Film og litteratur 2. Den filmiske fortælling 3. Analysestrategier og eksempler 4. Øvelser i filmanalyse 5. Flere film i dansk 1. Film og litteratur

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Når du skal klippe en video. Tips og tricks

Når du skal klippe en video. Tips og tricks Når du skal klippe en video Tips og tricks Indhold En film skrives 3 gange Skudplan og billedtyper Når optagelserne er i kassen Prioritering The Rule of 6 Gem og konvertér Når videoen skal på nettet Litteratur

Læs mere

Tillid i kreative samarbejder

Tillid i kreative samarbejder Af Eva Novrup Redvall og Sara Malou Strandvad Artiklen diskuterer tillid som et centralt element i kreative samarbejder. Igennem en række casestudier fra udviklingsarbejdet i den danske filmbranche eksemplificerer

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Gennemgang af de vigtigste elementer i online markedsføring Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Hvem f.. er Jan Mortensen? Jan Mortensen Arbejdet med online markedsføring siden 1995 M&P e-marketing

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Kursus på Poynter Institute, Great Storytelling Every Day

Kursus på Poynter Institute, Great Storytelling Every Day Kursus på Poynter Institute, Great Storytelling Every Day Annette Jespersen fra DR deltog den 4. til 8. november 2013 i kurset Great Storytelling Every Day på Poynter Institute, St. Petersburg, Florida,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018

Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 1. indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier

Læs mere

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk

Psykinfo Region Syddanmark. - et fyrtårn i psykiatrien..! inkl. kaffe & foredrag. www.favrskov-gruppen.dk Film & Psyke 2007 Tema: ANGST Fire fantastiske filmoplevelser med foredrag i Lido Biograferne Vejle Et kultursamarbejde mellem: Psykinfo Region Syddanmark - et fyrtårn i psykiatrien..! - Vi ses i biografen

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Start: 17/3 2010 slut: 30/4 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Tidsplan...4 3. Kanylemodel...5 4. Kravspecifikationer...6 4.1. Multimedia film 6-12 år...6 4.2.

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Mini-guide til Den Gode Fortælling Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Virkeligheden som råstof og modstand for fiktionen

Virkeligheden som råstof og modstand for fiktionen Lorna Brown over for Trine Dyrholm i Lille soldat (2008, instr. Annette K. Olesen). Foto: Mike Kolloffel. Virkeligheden som råstof og modstand for fiktionen Om brugen af research, readings og improvisationer

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD

Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD Forskning i Construction Management Arbejde i Film Branchen PhD: sammenligne PRODUKTIONS processer Postdoc: SOFTWARE til at koordinere Byggepladser ...and ACTION! Filmprojektets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årig HF Mediefag niveau

Læs mere

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE 1. Kort om studiet 2. Opbygning (inkl. praktik, udvekslingsmuligheder) 3. Undervisningsform 4. Erhvervsliv og beliggenhed 5. Studenterproduktioner 6. Optagelseskriterier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin august-juni, 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Mediefag C Michael Højer/Mi 1.meC2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Leroy Anderson Koncerter i Danmark

Leroy Anderson Koncerter i Danmark 1 (5) Fremførelser af komponisten s musik Musikdirektører: Stiftelsen The Foundation vil gerne i kontakt med band- og orkesterledere i Norden, som har spillet eller kommer til at spille musikstykker komponeret

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION WHAT TO DO AND WHY Denne bog er til dig. Den handler om entreprenørskab og læring. Det er en guide, der hjælper dig og din gruppe med at få en god idé

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND

HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND BILAG 1 - BUSINESS CASE: HVORDAN PROOF-OF-BUSINESS-FONDEN SKAL ARBEJDE OG BANE VEJEN FOR EN STØRRE FOND Proof-of-business-fonden skal, med mindre investeringer opbygge erfaringer og kompetencer i forhold

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere