STRUER KOMMUNE AUGUST 2013 FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 326 GARTNERLUNDEN BOLIGOMRÅDE VEST FOR FJORDVEJEN I BREMDAL

Transkript

1 STRUER KOMMUNE AUGUST 2013 FORSLAG TIL GARTNERLUNDEN BOLIGOMRÅDE VEST FOR FJORDVEJEN I BREMDAL I HØRING FRA DEN 28.AUGUST TIL DEN 23.OKTOBER 2013

2 PLANGRUNDLAG ORDLISTE LOV OM PLANLÆGNING Planloven blev vedtaget af Folketinget den 6. juni 1991 og trådte i kraft den 1. januar Planloven samler og erstatter bestemmelser fra en række tidligere planlægningslove. Lands- og regionplanloven, kommuneplanloven, lov om ekspropriation til byudvikling, by- og landzoneloven samt (delvist) lov om sommerhuse og camping. Planloven skal bl.a. sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. KOMMUNEPLAN Kommuneplanen er en plan for hele kommunes udvikling. Planen er desuden en oversigt over, hvor der skal være boliger, erhverv, centre, grønne områder, veje osv. Kommuneplanen fastlægger rammerne for indholdet i de mere detaljerede lokalplaner. Byrådet skal arbejde for kommuneplanens gennemførelse. Struer Kommunes Byråd har den 15. december 2009 vedtaget Kommuneplan KOMMUNEPLANENS RAMMEBESTEMELSER Kommuneplanen skal indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Rammerne udgør således et supplement til og en uddybning af bestemmelserne i kommuneplanens hovedstruktur. LOKALPLAN Lokalplanen er den detaljerede plan, der fortæller, hvad der skal ske i de enkelte områder i kommunen, f.eks. om arealers anvendelse, bygningers placering osv. Kommunen har altid ret og undertiden pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen har pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder større nedrivninger. Pligten til at udarbejde lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning, samt borgernes indsigt og indflydelse på planlægningen. Lokalplanerne skal udarbejdes efter retningslinier givet i kommuneplanen, og de skal i øvrigt være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen kan bruge sin ret til at udarbejde en lokalplan, når Byrådet ønsker at inddrage borgerne i de ændringer, der skal ske og dermed få informeret og engageret borgerne. Byrådet kan således høre borgernes synspunkter, ændringsforslag og gode idéer, inden lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplaner indberettes til statens planregister PlansystemDK og er juridisk bindende for de berørte ejendomme. BYPLANVEDTÆGT Byplanvedtægter modsvares efter kommuneplanlovens ikrafttræden af lokalplaner. Eksisterende byplanvedtægter vil med tiden blive afløst af lokalplaner. Byplanvedtægter er ligesom lokalplaner juridisk bindende for de enkelte ejendomme. BY- OG LANDZONE SAMT SOMMERHUS- OMRÅDE Byzoner er områder, som er udlagt til bymæssig bebyggelse. Landzoner er områder, der hovedsageligt benyttes til landbrug, skovbrug og fiskeri. Sommerhusområder er områder udlagt til sommerhusbebyggelse.

3 INDHOLD 1 INDLEDNING Lokalplanens baggrund Lokalplanens formål Lokalplanens opbygning Offentlighedsperiode Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 7 2 EKSISTERENDE FORHOLD Områdets afgrænsning Områdets størrelse og zoneforhold Terrænforhold Områdets anvendelse Eksisterende tekniske anlæg 9 3 IDÉ OG INDHOLD Lokalplanens idé Lokalplanens hoveddisponering Trafikbetjening og parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre Ubebyggede arealer Grundejerforening 15 4 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Struer Kommuneplan Kystnærhedszonen Beskyttelseslinier Forureningsforhold Forsyning Servitutgennemgang Miljøvurdering Lokalplanens retsvirkninger 28 5 BESTEMMELSER 29 1 Lokalplanens formål 31 2 Lokalplanens område og zonestatus 31 3 Områdets anvendelse 31 4 Udstykninger 31 5 Vej- og stiforhold samt parkering 31 6 Byggeriets omfang og placering 32 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 32 8 Ubebyggede arealer 33 9 Tekniske installationer Forudsætninger for ny ibrugtagning Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Grundejerforening Lokalplanens retsvirkninger 35 Vedtagelsespåtegning 36

4 Lokalplanens juridiske del udgøres alene af lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag.kortbilag er ikke målfaste, hvor målforhold ikke er påført. 4

5 R E D E G Ø R E L S E

6 LUFTFOTO AF LOKALPLANOMRÅDET KAPITEL 1 6 Udskrevet: :16:32 Papir: A3-PORTRAIT Målestok: 1:3430 Struer Kommune

7 1 INDLEDNING 1.1 LOKALPLANENS BAGGRUND Struer Kommune ønsker at udbyde attraktive parcelhusgrunde, og skabe rammer for et boligområde placeret både i by og natur. Lokalplan nr. 326 afløser lokalplan nr. 321 fra Lokalplan nr. 321 havde samme formål som denne, men efter en konkret opmåling af terrænnet i området, har det været nødvendigt, at udarbejde en ny bebyggelsesplan. Selv om det overordnede princip for området er det samme, er der med den nye bebyggelsesplan bla. ændret i placering af grunde, veje, stier og delområder, hvorfor der er udarbejdet et nyt lokalplanforslag. 1.2 LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er at fastsætte bestemmelser for den fremtidige anvendelse af området. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser åbner mulighed for etablering af et boligområde, der adskiller sig fra de eksisterende boligområder i Bremdal og Struer. Bebyggelsen i området skal etableres i en eller to etager med fladt tag. Bebyggelsen skal ligge i et grønt parklignende område, der visuelt fremstår som en integreret del af den omkringliggende natur indenfor lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser skal være med til at sikre, at området fremstår som en harmonisk helhed tilpasset landskabet, og som et anderledes boligområde med en høj kvalitet. Ønsker man som nybygger, at etablere et hus med f.eks. afvalmede gavle og en grund med befæstede arealer, henvises til en af Struer Kommunes øvrige udstykninger. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om bebyggelsens udformning, placering, adgangsforhold, fællesarealer m.m. 1.3 LOKALPLANENS OPBYGNING Lokalplanen er inddelt i to dele bestående af en redegørelse og bestemmelser. Bestemmelserne, der fremgår i den bagerste del af lokalplanen, er juridisk bindende for de enkelte ejendomme. Redegørelsen fungerer som den forklarende del af lokalplanen. I redegørelsen informeres om hensigten med lokalplanen, de eksisterende forhold i området og hvilke forhold der kan have betydning for lokalplanens gennemførelse. Den regulering af området, der finder sted med lokalplanens bestemmelser, er også beskrevet i redegørelsen og kan således underbygge, hvilke hensigter der ligger bag lokalplanens bindende bestemmelser. 1.4 OFFENTLIGHEDSPERIODE For at sikre kommunens borgere kendskab til og mulighed for indflydelse, fremlægger Byrådet et forslag til lokalplan i mindst otte uger. Forslag til lokalplan nr. 326 er derfor fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 28. august til den 23. oktober LOKALPLANENS MIDLER- TIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige lokalplan. Der gælder ifølge Lov om planlægning 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet dog tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. 17, stk 2 og 3: Byggeriet/udnyttelsen er i overensstemmelse med såvel kommuneplanen som lokalplanforslaget. Der er ikke tale om et større byggearbejde. Der er ikke fremsat indsigelse fra Miljøministeren (Naturstyrelsen) eller andre statslige myndigheder, nabokommuner eller en berørt nationalparkfond efter 29, 29 a eller 29 b og 29 c. REDEGØRELSEN 7

8 LOKALPLANOMRÅDETS PLACERING KAPITEL 2 FJORDVEJEN LOKALPLANOMRÅDE 8

9 2 EKSISTERENDE FORHOLD 2.1 OMRÅDETS AFGRÆNSNING Lokalplanen omfatter området afgrænset med rødt på kortet på modstående side. Området ligger i den vestlige del af Bremdal, syd for boligområdet Knarbjerg Bakke. Mod øst afgrænses området af Fjordvejen og mod vest af jernbanen. Området ligger naturskønt med udsigt over Kilen. Lokalplanområdet har tidligere været benyttet som gartneri og i områdets nordvestlige del er der gravet grus. 2.2 OMRÅDETS STØRRELSE OG ZONEFORHOLD Lokalplanområdet ligger i byzone og omfatter et areal på ca m². 2.3 TERRÆNFORHOLD Området skråner primært fra nord mod sydvest ned mod Kilen. Ved den tidligere grusgrav, i lokalplanområdets nordvestlige del, er området meget kuperet. For at udnytte de kvaliteter et kuperet terræn giver, er udstykningerne og de bygningsregulerende bestemmelser skærpet herefter. 2.4 OMRÅDETS ANVENDELSE Området bruges ikke til noget specifikt formål og jorden ligger brak. 2.5 EKSISTERENDE TEKNISKE ANLÆG JERNBANE Lokalplanområdet grænser mod vest op til jernbanen VEJE OG STIER Der er kørende adgang til lokalplanområdet fra Fjordvejen, der har forløb langs lokalplanområdets østlige afgrænsning. Langs Fjordvejens østside ligger en dobbelt rettet fællessti. Både syd og nord for lokalplanområdet ligger asfalterede stier. Stien syd for lokalplanområdet danner forbindelse til Madsens Undergang - en tunnel, der fører under jernbanen. Nord for lokalplanområdet stopper stien langs jernbanen brat. Der planlægges for etablering af stier i lokalplanområdet, som vil binde området sammen med de omkringliggende arealer STØJPÅVIRKNING På grund af områdets nærhed til både Oddesundvej, Fjordvejen og jernbanen, er det fundet hensigtsmæssigt at afklare støjpåvirkningen fra trafikken, og derfor er der lavet en beregning af denne. Beregningerne viser et behov for at etablere en støjskærm langs Fjordvejen hvorfor der er indarbejdet en sådan i lokalplanen. Herved sikres, at støjniveauet er på niveau med de vejledende værdier for trafikstøj, som er ønskværdige for et boligområde. Jernbanen giver ikke anledning til støjgener. Ydermere er der udlagt en 25 meter beboelsesfri zone for eventuel jernbanevibration jf. Miljøstyrelsens vejledning. REDEGØRELSEN Lokalplanområdet set mod sydvest 9

10 KAPITEL 2 10

11 3 IDÉ OG INDHOLD 3.1 LOKALPLANENS IDÉ Som det fremgår af indledningen, er det et ønske, at udbyde attraktive og bynære parcelhusgrunde i den sydlige del af Bremdal. Der sættes fokus på, at bebyggelsen opføres som lavenergi byggeri, og at området kommer til at fremstå med et parklignende udseende. Med lokalplanen gives bl.a. bestemmelser for bebyggelsens udformning, placering, adgangsforhold, parkering, friarealer m.m. 3.2 LOKALPLANENS HOVED- DISPONERING Lokalplanområdet inddeles i tre delområder. Områdernes afgrænsning fremgår af figuren herunder, samt af kortbilag 2. DELOMRÅDE I: Indenfor området kan der etableres byggeri i form af åben-lav bebyggelse. Så vidt muligt skal eksisterende træer i området bevares. Indenfor området skal etableres en støjskærm ud mod Fjordvejen. DELOMRÅDE III Områdeinddeling DELOMRÅDE I DELOMRÅDE II DELOMRÅDE II: Området udlægges til grønt friareal beplantet med lavtvoksende træer, f.eks. æbletræer og bærbuske. I området kan der etableres faciliteter til samvær og bevægelse for alle borgere. Der kan etableres forsinkelsesbassin i området. Der kan ikke etableres byggeri i området. DELOMRÅDE III: Delområde III udlægges til grønt friareal med enkeltstående eller grupper af løvfældende træer og de åbne arealer tilsået med græs eller blomstergræs. Så vidt muligt skal enkelte af de store træer i områdets nordvestlige del bevares. Der kan etableres et forsinkelsesbassin i området, som vist på illustrationen. Syd for bassinet kan der etableres faciliteter til samvær, som f.eks. en bålplads eller lignende. Ligeledes kan der etableres faciliteter såsom petanquebane, rustik legeplads eller andre faciliteter til samvær og bevæglse. Der kan ikke etableres byggeri i området. 3.3 TRAFIKBETJENING OG PARKERING VEJE Adgang til lokalplanområdet sker via Fjordvejen. Indenfor området etableres en boligvej, som ender ud i to vendepladser. Vejens beliggenhed fremgår af bilag 4 bagerst i lokalplanen, samt på illustrationen på næste side. Vejen etableres i en bredde på 6 meter med et ca. 1,5 meter bredt areal på hver side til beplantning af opstammede træer og etablering af lysarmaturer. Principperne for vejens etablering fremgår af illustrationen øverst på side 13. Eksisterende beplantning langs vejene, især i form af allébeplantning, skal så vidt det er muligt, bevares. Træerne langs vejene skal være opstammede lave træer. REDEGØRELSEN 11

12 sti støjskærm vendeplads vej vendeplads KAPITEL 3 vandopsamling grønt fællesareal vej sti eksist. allé sti grønt fællesareal illustrationsplan og grundstørrelser er vejledende 12

13 princip for boligvej parcel grøn rabat kørebane grøn rabat parcel STIER Der etableres nye stier indenfor området som vist på figur 3.4 og på side 13. De nye stier skal danne sammenhæng med de eksisterende stier omkring lokalplanområdet. Eksisterende beplantning langs stierne, især i form af allébeplantning, skal så vidt det er muligt, bevares PARKERING Til hver bolig skal der anlægges minimum to parkeringspladser på egen grund. Parkeringspladserne kan være såvel overdækkede som uoverdækkede. Parkering af både, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lastbiler må ikke finde sted på ubebyggede arealer. 3.4 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Bebyggelsen skal placeres i den nordøstlige del af lokalplanens område (delområde I) som vist på illustrationen på side 11 eller på kortbilag 2. Der må ikke etableres byggeri i delområderne II og III. Beboelsesbygninger skal placeres indenfor byggefelter som vist på kortbilag 5. Det vil først være i forbindelse med godkendelse af en endelig udstykningsplan, at byggefelternes nøjagtige placering vil blive placeret og målsat. Garager, carporte, udhuse og lignende skal ligeledes placeres indenfor byggefeltet. Bebyggelsen skal opføres i én eller to etager. Byggeriets nederste etage skal som udgangspunkt bygges ind i terrænet, idet der omkring byggeriet ikke må foretages større terrænændringer end +/- 1 meter. Som alternativ til at bygge i 2 etager kan bebyggelsen, på grunde med stort fald i terrænet, opføres i én etage med kælder (se eksempler i figur 3.5). Her fremstår bebyggelsen i forgrunden, som én etage med kælder. Der kan ikke etableres bebyggelse i to etager med kælder. Bebyggelsen må etableres med en højde på maksimalt 8,5 meter over det omgivende terræn. Der må ikke etableres tagterrasse. Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige 30. KNARBJERG BAKKE JERNBANEN ODDESUNDVEJ STI KILEN RUNDT FJORDVEJEN MADSENS UNDERGANG Eksisterende stier Nye stier indenfor lokalplanens område Figur 3.4 Eksisterende og nye stier REDEGØRELSEN 13

14 KAPITEL BEBYGGELSENS YDRE Byggeriet skal udføres med fladt tag. Der er mulighed for etablering af byggeri i både én og to etager. Boligbyggeri kan ligeledes etableres med forskudte plan for at tilgodese terrænspring på grunden. Der bør etableres byggeri, som er indarbejdet i terrænnet frem for at tilpasse terrænnet til bygningen. Området ligger tæt på Kilen og Struer Bugt og kan derfor blive et område med et større præg af natur end et traditionelt parcelhusområde. Til udvendige facader kan benyttes tegl, beton, træ eller byggematerialer, der er kendetegnet ved at have energibesparende egenskaber. Der må dog ikke benyttes metalplader som facadebeklædning. Materialer må ikke fremstå som et byggemateriale det ikke er. Dog må diverse materialer, hvis anvendelse betinger at de pudses, gerne fremstå som pudset murstensbyggeri. Mindre bygningsdele kan udføres i lette materialer som f.eks. zink, kobber og glas. Andre materialer kan tillades, hvis det kan udføres i harmoni med byggeriet i øvrigt. Som tagbeklædning kan der benyttes sort/ gråt tagpap og begrønning/tagvegetation. Endvidere kan der benyttes materialer, for hvilke det kan dokumenteres, at der spares energi eller produceres energi ved anvendelse af materialet. Bemaling af murværk, pudsede overflader, beton og lignende skal ske i dæmpede og neutrale farvetoner. Ved etablering af bebyggelse i træ skal træværket fremstå ubehandlet, olieret eller sort/gråt. Figur 3.5 Eksempel på byggeri der er indpasset i terræn med kælder bygget ind i skrænten. 3.6 UBEBYGGEDE AREALER Med grønne bælter med allé træer langs områdets veje og grønne arealer langs jernbanen bidrager fællesarealerne til at give området et grønt præg. Endvidere skal enkelte af de store træer i den nordvestlige del af området og på arealet langs Fjordvejen, så vidt muligt, bevares DELOMRÅDE I For at understøtte det grønne præg skal arealer på de enkelte parceller gives et åbent og parklignende udseende ved tilsåning med græs og beplantning af enkelte løvfældende solitære træer. Der må ikke etableres skelbeplantning eller hegn på grundene mellem vej og hus. Det skal i stedet fremstå som åbne forhaver. Se kortbilag 6 og bilag 7. Der må ikke foretages terrænændringer større end +/- 1 meter i forhold til naturligt terræn. Regulering af terræn må kun ske umiddelbart omkring bebyggelsen og kun indtil en afstand af 3 meter fra skel. I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal der fremsendes en terrænplan visende fremtidigt terræn til godkendelse. På arealet langs Fjordvejen og lokalplanområdet skal der etableres en støjskærm. Så vidt muligt skal de store træer i hele delområde I bevares. Særlig vigtig er bevarelse af den eksisterende allébeplantning i området (se bilag 8) DELOMRÅDE II Lokalplanområdets sydligste del udlægges til grønt friareal beplantet med lavtvoksende træer, f.eks. æbletræer og bærbuske. I området kan der etableres faciliteter til samvær og bevægelse for alle borgere. Der kan etableres forsinkelsesbassin i området. Der kan ikke etableres byggeri i området. Dog kan der gives tilladelse til et enkelt mindre opbevaringsskur, hvis dette placeres i forbindelse med beplantning DELOMRÅDE III Delområde III udgør arealet langs jernbanen. Området skal fremstå som et grønt areal med enkeltstående eller grupper af løvfældende træer. De åbne arealer skal tilsås med græs eller blomstergræs. Så vidt muligt skal enkelte af de store træer i områdets nordvestlige del bevares. Ligeledes 14

15 bør de eksisterende træer langs jernbanen bevares for at skabe en visuel støjskærm. Der kan etableres et forsinkelsesbassin i området som illustreret på bilag 4. Syd for bassinet kan grundejerforeningen etablere faciliteter til samvær, som f.eks. bålplads, petanquebane, legeplads eller lignende faciliteter til samvær og bevægelse. En eventuel legeplads skal etableres i naturlige materialer som f.eks. træ uden bemaling. Forud for etablering af de nævnte anlæg skal grundejerforeningen indhente tilladelse fra Struer Kommune. Der kan ikke etableres byggeri i området. Dog kan der gives tilladelse til et enkelt mindre fælles opbevaringsskur hvis dette placeres i forbindelse med beplantning. 3.7 GRUNDEJERFORENING Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor lokalplanområdet. Grundejerforeningen skal oprettes, senest når 5 parceller er solgt, eller når Struer Byråd kræver det. Grundejerforeningens vedtægter og eventuelle ændringer heraf skal godkendes af Struer Byråd. Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af veje, stier og fællesområder indenfor delområde I og III. Struer Kommune forestår drift og vedligehold af delområde II og støjskærm mod Fjordvejen. Etableres der et forsinkelsesbassin, vedligeholdes dette af Struer Forsyning Spildevand A/S. Grundejerforeningen skal selv forestå etablering og vedligehold af anlæg såsom bålplads, pentanquebane, legeplads eller andre faciliteter til samvær og bevægelse indenfor delområde III. Endvidere skal grundejerforeningen i øvrigt forestå de opgaver som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. REDEGØRELSEN 15

16 STRANDBJERGGÅRDVEJ JERNBANE FJORDVEJEN ODDESUNDVEJ KAPITEL 3 KNARBJERG BAKKE BREMDAL STRAND KILEN STRUER BUGT 16

17 4 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 4.1 STRUER KOMMUNEPLAN Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 3.B.7 i Struer Kommueplan. Lokalplaner, der træffer bestemmelser for område 3.B.7, skal sikre: at at at områdets anvendelse fastlægges til boligformål bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 40 for tætlav bebyggelse eller 30 for parcelhuse, og bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, og at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 meter Rammeområde 3.B.7 har været udlagt til boligformål siden vedtagelse af Struer Kommuneplan KYSTNÆRHEDSZONEN Den eksisterende bebyggelse i Bremdal og Struer ligger indenfor kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen fremgår med blå afgrænsning på kortet nedenfor. Lokalplanområdes beliggenhed fremgår med en rød prik på kortet. Området ligger, som det øvrige byområde, indenfor kystnærhedszonen. Der skal derfor redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne og gives en særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. BREMDAL STRUER Figur 4.1 Papir: A4-LANDSCAPE Målestok: 1:45000 Struer Kommune Bremdal og Struer ligger indenfor kystnærhedszonen. Lokalplanområdets beliggenhed fremgår med en rød prik Udskrevet: :36: BYUDVIKLING INDENFOR KYSTNÆRHEDSZONEN Struer og Bremdal udgør tilsammen kommunecentret i Struer Kommune. Et af udgangspunkterne for planlægningen er, at der til stadighed skal være et udbud af byggegrunde i både Bremdal og i Struer. Aktuelt er der 11 byggegrunde til salg i Strandbjerggårdparken i den nordlige del af Bremdal. Strandbjerggård udstykningen består af i alt 53 grunde. For fortsat at kunne tilbyde byggemulighed i Bremdal, udarbejdes denne lokalplan for området ved Fjordvejen. På grund af den kystnære beliggenhed vil al byudvikling i Struer og Bremdal ligge indenfor kystnærhedszonen BEGRUNDELSE FOR UDNYT- TELSE AF OMRÅDET TIL BOLIGFORMÅL Bremdal ligger, som det fremgår af kortet på modstående side, klart afgrænset mod Limfjorden, Kilen og det åbne land. Bremdal Strand danner afgrænsning mod sydøst og Strandbjerggårdvej danner den nordlige afgrænsning. Jernbanen mod Thisted danner en markant afgrænsning af Bremdal mod vest. Mod syd danner dæmningen mellem Struer Bugt og Kilen forbindelse til Struer by. Lokalplanområdet er på kortet vist med stiplet rød linje. Området fremgår første gang som fremtidigt boligområde i Struer Kommuneplan Kortet illustrerer hvorledes lokalplanområdet ligger indenfor den afgrænsning af Bremdal som jernbanen naturligt danner. Lokalplanområdet grænser op til eksisterende bymæssig bebyggelse mod både øst og nord. Mellem lokalplanområdet og bebyggelsen mod øst ligger Fjordvejen, der er hovedfærdselsåren gennem Bremdal. Lokalplanområdet ligger derved indenfor de overordnede linjer, der tegner afgrænsningen af Bremdal mod det åbne land. Arealerne ligger i dag som et ret ufremkommeligt areal og ligger stort set ubenyttet hen som brakjord. Ved at benytte arealet til boligbebyggelse og derved undlade byudvikling i byens REDEGØRELSEN 17

18 KAPITEL 4 BREMDAL BYMIDTE STRUER BYMIDTE Figur 4.2 Udskrevet: :03:16 Lokalplanområdet ligger bynært og indenfor Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:9354 jernbanens afgrænsning Struer Kommune mod det åbne land. Området ligger ved Fjordvejen, der er hovedfærdselsåren i Bremdal og på den modsatte side af Fjordvejen ligger Bremdal bymidte udkant opfyldes statens overordnede intentioner om, at benytte ledige arealer indenfor bymæssig bebyggelse til byudvikling og økonomisere med inddragelse af arealer i det åbne land. Øst for lokalplanområdet ligger Bremdal bymidte, der er afgrænset til detailhandel i Struer Kommuneplan Mod syd ligger dæmningen, der danner forbindelse til Struer bymidte. Området ligger dermed særdeles bynært og tæt på handelsudbud og diverse servicefunktioner. Beskrivelsen illustrerer fire vigtige grunde til at planlægge for områdets anvendelse til bymæssig bebyggelse: Området ligger indenfor de overordnede linjer, der tegner afgrænsningen af Bremdal Området ligger bynært Området ligger op mod hovedfærdselsåren i Bremdal, hvorved der er sikret nem fremkommelighed til området både med offentlige transportmidler, bil og cykel Ved udnyttelse af det bynært beliggende areal undgås yderligere inddragelse af arealer i det åbne land VISUEL PÅVIRKNING Lokalplanen åbner mulighed for bebyggelse i den nordøstlige del af området, dvs. den del der ligger nærmest eksisterende bebyggelse i Bremdal. Bebyggelsen kan opføres i en maksimal højde af 8,5 meter. Byggeriet vil i højde og volumen ikke adskille sig fra den eksisterende bebyggelse i Bremdal. Visualiseringerne på side illustrerer bebyggelsens påvirkning af landskabet. Den nye bebyggelse er vist som 2 etagers byggeri med fladt tag og i den maksimale højde på 8,5 meter. Set fra Kilen og fra Fjordvejen træder bebyggelsen stedvis frem mellem beplantningen. Set fra Oddesundvej bevirker beplantningen langs jernbanen at bebyggelsen blot skimtes mellem beplantningen. Fra Knarbjerg Bakke danner bebyggelsen en ny og ændret forgrund til landskabet uden at udsyn til horisontlinjen forsvinder. Visualiseringerne viser at bebyggelsen er mere synlig fra Kilen end fra vejene omkring området. Bebyggelsens indvirkning på det visuelle indtryk af kystområdet set fra Kilen vil dog være yderst begrænset. Bebyggelsen vil på grund af beplantning og bebyggelse øst for Fjordvejen og terrænet ikke være synlig fra Struer Bugt. Visualiseringerne viser endvidere, at den nye bebyggelse i højde og volumen fremtræder som tilpasset den eksisterende bebyggelse i Bremdal. Med baggrund i ovenstående vurderes det, at realisering af lokalplanens muligheder ikke vil ændre væsentligt på indtrykket af det kystnære område ADGANG TIL KYSTEN Som beskrevet i afsnit danner jernbanen afgrænsning mellem bebyggelsen i Bremdal og kysten langs Kilen. Jernbanen danner fysisk også en barriere mod kysten. Langs den østlige side af jernbanen, mellem jernbane og boligområdet Knarbjergbakke ligger en sti. Stien stopper brat ved boligområdets sydlige afgrænsning. Med lokalplanen planlægges der for en forlængelse af denne sti. Den nye sti fremgår med stiplet linie på kortet, figur 4.3. Med den nye sti vil der dannes forbindelse til 18

19 JERNBANEN ODDESUNDVEJ STI KILEN RUNDT KNARBJERG BAKKE FJORDVEJEN MADSENS UNDERGANG Eksisterende stier Nye stier indenfor lokalplanens område Figur 4.3 Eksisterende og nye stier 4.3 BESKYTTELSESLINJER STRANDBESKYTTELSESLINJEN Størstedelen af lokalplanområdet har tidligere ligget indenfor Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Strandbeskyttelseslinjens omfang fremgår af figur 4.4. Strandbeskyttelseslinjens formål er, at sikre en generel friholdelse af kystområderne mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Med strandbeskyttelseslinjen varetages dermed landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget søges Miljøministeriet om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen indenfor lokalplanområdet. Naturstyrelsen har i forbindelse med den allerede eksisterende lokalplan for området, lokalplan nr. 321, ophævet strandbeskyttelseslinjen, men ophævelsen gælder kun frem til, at der laves en ny lokalplan for området, uanset om hovedprincip- REDEGØRELSEN stien syd for lokalplanområdet og Madsens undergang, der er en tunnel under jernbanen. Herfra er der på vest siden af Oddesundvej forbindelse til stinettet Kilen rundt. Lokalplanområdet er på tidspunktet for udarbejdelse af lokalplanen et ret ufremkommeligt område og ved realisering af lokalplanen og herunder etablering af en forlængelse af stiforløbet vest for Knarbjerg Bakke vil adgangen til kysten blive forbedret. Ikke mindst set i lyset af, at det nye stiforløb er sidste led i et stiforløb, der danner ring om hele Bremdal. Derved danner stiforløbet også forbindelse til Bremdal Strand, der ligger øst for Fjordvejen. Det vurderes at realisering af lokalplanen udelukkende vil forbedre befolkningens adgang til kysten. Dette begrundes i den forbedrede sammenkobling i det eksisterende stinet og at bebyggelse inden for lokalplanområdet ikke vil danne en barriere mod kysten. Figur 4.4 Strandbeskyttet areal er vist med blå afgrænsning. Strandbeskyttelse indenfor lokalplanens område søges ophævet ved offentliggørelse af lokalplanforslaget 19

20 perne for lokalplanen er de samme. I Naturstyrelsens vurdering for nuværende ophævelse har indgået områdets beliggenhed i forhold til Struer by, infrastruktur i form af jernbane og omfartsvej mellem området og kysten samt det forhold, at området i kommuneplan allerede er udlagt til boligformål. En redegørelse for planlægning indenfor strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen vil være meget sammenfaldende og der henvises derfor til redegørelsen vedrørende kystnærhedszonen i afsnit 4.2. Her er der blandt andet redegjort for lokalplanområdets beliggenhed i forhold til den eksisterende by og på baggrund af Visualiseringer På de følgende sider vises visualiseringer af bebyggelse mellem jernbanen og Fjordvejen, som lokalplanen åbner mulighed for at etablere. Den nye bebyggelse er vist i den maksimale højde på 8,5 meter og viser dermed bebyggelsen i den mest synlige situation. Bebyggelsen er visualiseret fra Kilen, fra Oddesundvej i retning mod nord, fra Fjordvejen i retning mod nord og fra Brombærbakken på Knarbjerg Bakke. Dette er de fire steder, hvor bebygggelsen vurderes at blive mest synlig. Der er indsat beplantning såvidt muligt i overensstemmelse med virkeligheden, som fotos på side 21 og 22 også illustrerer. Dog er der ikke indsat så mange træer og buske som der i virkeligheden findes i området. KAPITEL 4 Kilen Oddesundvej 1 og 3 Rasteplads Bebyggelsen Knarbjerg Bakke Kilen Oddesundvej 1 og 3 Rasteplads Ny bebyggelse Visualisering 1. Området set ude fra Kilen - øverst uden og nederst med den nye bebyggelse 20

21 4 2 Figur 4.5 Viewpunkter for visualiseringer 1 3 Udskrevet: :15:57 Papir: A4-LANDSCAPE Målestok: 1:5447 Struer Kommune REDEGØRELSEN Bebyggelsen langs Fjordvejen Ny bebyggelse Bebyggelsen langs Fjordvejen 21

22 Fjordvejen Sti til Madsens Undergang Fjordvejen 1 og 3 KAPITEL 4 Fjordvejen Sti til Madsens Undergang Fjordvejen 1 og 3 Fjordvejen Sti til Madsens Undergang Ny bebyggelse Fjordvejen 1 og 3 Visualisering 2. Området set mod nord fra Fjordvejen - øverst uden og nederst med den nye bebyggelse 22

23 Bebyggelsen langs Fjordvejen Struer Vandrerhjem REDEGØRELSEN Bebyggelsen langs Fjordvejen Struer Vandrerhjem Bebyggelsen langs Fjordvejen Struer Vandrerhjem 23

24 Oddesundvej Oddesundvej 1 og 3 Rasteplads Bebyggelsen Knarbjerg Bakke KAPITEL 4 Oddesundvej Oddesundvej 1 og 3 Rasteplads Bebyggelsen Knarbjerg Bakke Oddesundvej Oddesundvej 1 og 3 Rasteplads Bebyggelsen Knarbjerg Bakke Ny bebyggelse Visualisering 3. Området set mod nord fra Oddesundvej - øverst uden og nederst med den nye 24

25 Jernbanedæmningen Bebyggelse langs Fjordvejen Bebyggelsen REDEGØRELSEN Jernbanedæmningen Bebyggelsen langs Fjordvejen Jernbanedæmningen Ny bebyggelse Bebyggelsen langs Fjordvejen bebyggelse 25

26 Dæmningen til Struer Kilen Knarbjerg Bakke Til venstre udenfor synsfeltet - Brombærbakken 7 Oddesundvej 1 KAPITEL 4 Kilen Til venstre udenfor synsfeltet - Brombærbakken 7 Oddesundvej 1 Ny bebyggelse Ny bebyggelse Visualisering 4. Området set mod syd fra arelet mellem Brombærbakken 7 og 9 - øverst uden og nederst visualiseringer er der redegjort for den fremtidige bebyggelses visuelle påvirkning. Med lokalplanen fastsættes, at der må etableres byggeri indenfor delområde I, der ligger i den nordøstlige del af lokalplanområdet. 4.4 FORURENINGSFORHOLD Der skal gøres opmærksom på 70 og 71 i Lov om forurenet jord. 70. Såfremt Byrådet modtager underretning om en jordforurening, skal Byrådet underrette regionsrådet herom. Stk. 2. Byrådet underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, såfremt der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, jf. 71 stk Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Stk. 2. Arbejdet må først genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skrift- 26

27 og 3 Til højre udenfor synsfeltet - Brombærbakken 9 REDEGØRELSEN og 3 Til højre udenfor synsfeltet - Brombærbakken 9 Ny bebyggelse med den nye bebyggelse ligt har meddelt, at det ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning ikke er ændret. Stk. 3 Hvis regionsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist giver skriftlig meddelelse om, at det agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må arbejdet ikke genoptages, før regionsrådet har givet underretning om kortlægning eller om ændring af kortlægningen, og der, hvis arbejdet er omfattet af krav om tilladelse efter 8, er meddelt sådan tilladelse eller foretaget nødvendig revision af en tidligere meddelt tilladelse. Stk. 4 Regionsrådet underretter samtidig Byrådet og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed om meddelelser efter stk. 2 og FORSYNING KLOAK Området er omfattet af kloakopland B10 i Struer Kommunes spildevandsplan og er udlagt til seperatkloakeret område VARME Lokalplanområdet er i Varmeplanen udlagt til fjernvarme og forsynes af Struer Forsyning Fjernvarme A/S. 27

28 KAPITEL EL Området forsynes med el fra NOE - Nordvestjysk Elforsyning VAND Lokalplanområdet forsynes af Bremdal Vandværk (forsyningsområde 2 ). 4.6 SERVITUTGENNEMGANG Der er foretaget servitutgennemgang ved landinspektør. Der er ikke behov for ophævelse af servitutter i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen. 4.7 MILJØVURDERING I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af lokalplanforslaget, for at vurdere hvorvidt gennemførelsen af planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen har Struer Byråd besluttet, at der ikke skal gennemføres en egentlig miljøvurdering af lokalplanen. Byrådets beslutning samt baggrunden herfor er uddybet i screeningsbeslutningen, der er vedlagt som bilag til lokalplanforslaget HABITATDIREKTIVETS BILAG IV I forbindelse med screeningen er der foretaget en vurdering af lokalplanens påvirkning af arter på habitatdirektivets bilag IV. Ved screeningen blev det vurderet, at birkemus højst sandsynligt engang har levet i området, men om birkemusen har kunnet overleve dyrkning af arealet og byudviklingen var uvist. Derfor blev der i maj 2011 foretaget undersøgelser, der har vist, at der ikke er birkemus i området. Det er vurderet, at området ikke udgør et egnet levested for hverken birkemus eller de øvrige bilag IV-arter, og det er derfor vurderet at disse arter ikke vil blive påvirket negativt ved en realisering af lokalplanens muligheder NATURA 2000 Boligområdet ligger uden for Natura områder og der er ca. 2 km til nærmeste Natura 2000-område. Alene på baggrund af afstanden vurderes boligområdet, hverken alene eller i kumulation med andre projekter, at kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. 4.8 LOKALPLANENS RETS- VIRKNINGER Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning, 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Byrådet har pligt til at dispensere fra kravet om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, når bebyggelse opføres som lavenergihus. Lokalplanens juridiske del udgøres alene af lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag. 28

29 B E S T E M M E L S E R

30 KAPITEL 5 30

31 5 BESTEMMELSER BOLIGOMRÅDET GARTNER- LUNDEN VEST FOR FJORD- VEJEN I BREMDAL Iht. Lov om planlægning (lovbestemmelse nr. 388 af 6. juni 1991 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Lokalplanens formål er: at sikre områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav bebyggelse at sikre at boligområdet opnår en karakter af boliger beliggende i parkområde med naturpræg at angive bebyggelsesregulerende bestemmelser, og at angive retningslinjer for parkeringsog friarealer. 2 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 1c, 1k og 1m, alle Den østlige Del, Resen og matr. nr. 2b, Strandbjerggård Hgd., Humlum samt alle parceller, der efter datoen for lokalplanens vedtagelse udstykkes fra de nævnte ejendommes arealer indenfor lokalplanområdet. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. 2.3 Lokalplanområdet opdeles i delområder I, II og III som vist på kortbilag 2. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Delområde I må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse. 3.2 Delområde II og III må kun anvendes til grønt friareal. 4 UDSTYKNINGER 4.1 Udstykning skal ske efter principperne vist på kortbilag Grunde til fritliggende parcelhuse må ikke udstykkes med en størrelse der er mindre end 900 m Yderligere udstykning indenfor lokalplanens område må kun foretages efter tilladelse fra Struer Kommune. 4.4 I forbindelse med godkendelse af endelig udstykningsplan, vil byggefelternes nøjagtige placering blive målsat. 5 VEJ- OG STIFORHOLD SAMT PARKERING 5.1 Adgang til lokalplanområdet sker via Fjordvejen. 5.2 Der udlægges areal til veje og cykelog gangstier, som vist på kortbilag Langs hver side af vejene etableres en ca. 1,5 meter bred græsrabat med allé træer og belysning som angivet i Kørebanen gives en bredde på ca. 6 meter. For enden af vejene etableres vendepladser i princippet som vist på kortbilag Boligparcellerne skal have adgang som vist på kortbilag Alle lokalplanområdets veje og stier skal have status af private fællesveje med undtaglese af delområde II. 5.7 Der etableres en sti langs lokalplanens vestlige afgrænsning i princippet som angivet på kortbilag 4. Stien gives en bredde på ca. 2-3 meter. 5.8 Nye stier skal danne sammenhæng med de eksisterende stier i og omkring lokalplanområdet i princippet angivet på kortbilag 4. BESTEMMELSER 31

32 KAPITEL Til hver bolig skal der anlægges minimum to parkeringspladser på egen grund. Parkeringspladserne kan være såvel overdækkede som uoverdækkede Parkering af både, uindregistrerede køretøjer, campingvogne, autocampere, både og lastbiler må ikke finde sted på ubebyggede arealer. Opbevaring af disse kan kun finde sted på overdækket areal som eksempelvis carporte og garager. 6 BYGGERIETS OMFANG OG PLACERING DELOMRÅDE I 6.1 På de enkelte parceller må der etableres én beboelsesbygning, som skal placeres indenfor byggefelter udlagt på den enkelte parcel jf. bilag Beboelsesbygningen skal etableres i 1 eller 2 etager. Som alternativ til at bygge i 2 etager kan bebyggelsen, på grunde med stort fald i terræn, opføres i én etage med kælder. Der kan ikke etableres bebyggelse i 2 etager med kælder. 6.3 Bebyggelsen må gives en samlet maksimal højde på 8,5 meter over det omgivende terræn. 6.4 Den maksimale højde på 8,5 meter måles fra det punkt, hvor bygningens grundrids skærer med det laveste punkt på det eksisterende naturlige terræn. 6.5 Byggeriet skal som udgangspunkt bygges ind i terrænet, idet der omkring byggeriet ikke må foretages større terrænændringer end angivet i Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige Garage /carport og udhus må tilsammen maksimalt udgøre 50 m 2 og skal placeres indenfor byggefelter jf. bilag Der må ikke etableres tagterrasser. 6.9 Der gøres opmærksom på mulig støj fra veje og jernbane. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder skal så vidt muligt overholdes. Der skal etableres en støjskærm mellem Fjordvejen og delområde I i overensstemmelse med en støjundersøgelse. Jernbanen giver ikke anledning til støjgener. Ydermere er der udlagt en 25 meter beboelsesfri zone for eventuel jernbanevibration jf. Miljøstyrelsens vejledning (Kortbilag 5). ØVRIGE DELOMRÅDER 6.10 Der kan ikke etableres byggeri indenfor delområderne II og III. Dog kan der gives tilladelse til et enkelt mindre opbevaringsskur på max 10m 2, hvis dette placeres i forbindelse med beplantning. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 7.1 Til udvendige bygningsfacader kan benyttes tegl, beton, oppudset mur, træ eller byggematerialer, der er kendetegnet ved at have energibesparende egenskaber. Der må ikke, uanset energibesparende egenskaber, benyttes metalplader som beklædning. 7.2 Materialer må ikke fremstå som et byggemateriale, det ikke er. Dog må materialer, hvis anvendelse betinger at de bliver pudset, gerne fremstå som pudset murstensbyggeri. 7.3 Mindre bygningsdele kan udføres i lette materialer som f.eks. zink, kobber og glas. Andre materialer kan tillades, hvis det kan udføres i harmoni med byggeriet i øvrigt. 7.4 Byggeri skal udføres med fladt tag. 7.5 Som tagbeklædning kan der benyttes sort/gråt tagpap samt begrønning/tagvegetation og materialer, for hvilke det kan dokumenteres, at der spares energi eller produceres energi ved anvendelse af materialet. 32

33 7.6 Bemaling af murværk, pudsede overflader, beton og lignende skal ske i dæmpede og neutrale farvetoner. 7.7 Ved etablering af bebyggelse i træ skal træværket fremstå ubehandlet, olieret eller sort/gråt. 8 UBEBYGGEDE AREALER DELOMRÅDE I 8.1 Der må ikke foretages terrænændringer større end +/- 1 meter i forhold til naturligt terræn. 8.2 Regulering af terræn må kun ske umiddelbart omkring bebyggelsen og kun indtil en afstand af 3 meter fra skel. 8.3 I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal der fremsendes en terrænplan visende fremtidigt terræn til godkendelse. Eventuelle terrænreguleringer i forbindelse hermed skal fremgå af terrænplanen. 8.4 Der må ikke etableres fast hegn eller stakit omkring de enkelte grunde. 8.5 For arealer mellem byggefelt og boligvej, jf. kortbilag 6, gælder følgende: Arealet skal fritholdes. Dvs. at det skal fremstå som grønt friareal med græs og eventuelt lave bunddækkeplanter. Der kan plantes opstammede træer (max 5 stk). Der må ikke etableres skelbeplantning, fast hegn eller stakit. Der må ikke etableres langtidsparkering af campingvogne, både mm. Der må ikke opsættes trampoliner, drivhuse, gynger eller andet af lignende karakter. 8.6 Pga. klimavenlighed og lettere afledning af regnvand skal forarealet mellem byggefelt og vej fremstå grønt og med et minimum af befæstning. Der må etableres én indkørsel på max 6 meter i bredden. Indkørslen må kun være belagt med enten flisebelægning eller græsarmering. 8.7 Indenfor de 3 meter brede blå felter på kortbilag 3 etableres foringsrør til fremføring af fjernvarmeledninger ca. 1.5 meter fra skel. Indenfor felterne må der ikke graves eller lignende dybere end 1 meter. 8.8 Indenfor delområde I skal der etableres en støjskærm ud til Fjordvejen. 8.9 Så vidt muligt skal de store træer i området bevares. Især træer anlagt som allébeplantning. Der henvises til kortbilag Der gøres særligt opmærksom på, at der for de 3 nordvestligste grunde med størst terrænsspring, ikke må graves i skrænterne mod nord og øst. Dog må de gerne tilplantes. DELOMRÅDE II 8.11 Så vidt muligt skal enkelte af de store træer i området bevares Der kan etableres et forsinkelsesbassin i området Området skal beplantes med træer og buske. I området kan der etableres faciliteter til samvær og bevægelse til brug for alle borgere. DELOMRÅDE III 8.14 Området skal fremstå som et grønt areal med enkeltstående eller grupper af løvfældende træer og de åbne arealer tilsåes med græs eller blomstergræs Så vidt muligt skal de store træer i områdets vest og nordvestlige del bevares Der kan etableres et forsinkelsesbassin i området som angivet på kortbilag 4. Syd for bassinet kan grundejerforeningen, på baggrund af tilladelse fra Struer Kommune, etablere faciliteter til samvær I områdets sydlige del kan grundejerforeningen, på baggrund af tilladelse fra Struer Kommune, etablere faciliteter såsom petanquebane, legeplads eller lignende faciliteter til samvær og bevægelse. Legeplads skal etableres i naturlige materialer som f.eks. træ. BESTEMMELSER 33

34 KAPITEL 5 AREALER LANGS VEJE I DELOM- RÅDE I OG III 8.18 Langs boligvejene plantes allé træer efter princip som vist på kortbilag 4. Træerne langs vejene skal være opstammede lave træer Der etableres belysning langs vejene i delområde I. Ligeledes kan der etableres belysning langs stierne i hele lokalplanområdet. 9 TEKNISKE INSTALLATIONER 9.1 Der må på området opstilles de nødvendige tekniske installationer såsom transformerstationer m.m., når disse indpasses i områdets karakter. Dette skal ske ved eksempelvis indhegning med hækbeplantning, espalier og lignende. 9.2 Der skal sikres plads til et forsinkelsesbassin indenfor delområde II eller III. Forsinkelsesbassinet skal udformes så det indgår som et landskabeligt element. Der må ikke etableres hegn om bassinnet. 9.3 Der kan ikke etableres større tekniske anlæg i terræn indenfor lokalplanområdet. Der kan dog etableres mindre tekniske anlæg på bygninger i området, hvis de skjules af en murkrone, som ikke overstiger den maksimale bygningshøjde, eller integreres i facaden på en naturlig måde. 10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før tilslutning til Struer Forsyning Fjernvarme A/S er foretaget. Byrådet har dog pligt til at dispensere fra denne bestemmelse, når bebyggelsen opføres som lavenergi Ny bebyggelse må ikke tages i brug før støjskærm i henhold til 8.9 er etableret. 11 TILLADELSER ELLER DIS- PENSATIONER FRA AN- DRE MYNDIGHEDER 11.1 Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Holstebro Museum For jordforurenede arealer gælder, at der kræves tilladelse efter Jordforureningslovens I områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 15, må der ikke foretages tilstandsændringer, uden foregående dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. 12 GRUNDEJERFORENING 12.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere (Struer Kommune er dog undtaget) indenfor lokalplanområdet Grundejerforeningen skal oprettes, senest når 5 parceller er solgt, eller når Struer Byråd kræver det Grundejerforeningen skal efter krav fra Struer Byråd optage medlemmer fra tilgrænsende områder Grundejerforeningens vedtægter og eventuelle ændringer heraf skal godkendes af Struer Byråd Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af veje, stier og fællesområder indenfor delområde I og III. Struer Kommue forestår drift og vedligehold af delområde II samt støjskærmen ud til Fjordvejen. Etableres der et forsinkelsesbassin, vedligeholdes dette af Struer Forsyning Spildevand A/S. Området omkring et bassin vedligeholdes enten af Grundejerforening i delområde III eller Struer Kommunei delormåde II. 34

35 Grundejerforeningen skal selv forestå etablering og vedligehold af anlæg såsom bålplads, petanquebane, legeplads eller andre faciliteter til samvær og bevægelse indenfor delområde III Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen. 13 LOKALPLANENS RETS- VIRKNINGER 13.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning, 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilveje bringelse af en ny lokalplan Lokalplanens juridiske del udgøres alene af lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag. BESTEMMELSER 35

36 VEDTAGELSESPÅTEGNING Forslaget vedtaget til offentlig fremlæggelse. Struer Byråd, den 27. august Niels Viggo Lynghøj Claus Damgaard Borgmester Kommunaldirektør I henhold til 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående endeligt. Struer Byråd, den Niels Viggo Lynghøj Claus Damgaard Borgmester Kommunaldirektør 36

37 1k 1c 4eg 4ee 7000bq 7000ap 4a 4dg 1m 7a 7a 7l 146ed 2b STRUER KOMMUNE PLANAFDELINGEN ØSTERGADE STRUER AUGUST 2013 LOKALPLANGRÆNSE MATRIKEL AFGRÆNSNING 1c MATRIKEL NUMMER Udskrevet: :47:40 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:2000 Struer Kommune BILAG 1 MATRIKELKORT IKKE MÅLFAST

38 DELOMRÅDE III DELOMRÅDE I DELOMRÅDE II BEBOELSESFRI ZONE, JERNBANEVIBRATION STRUER KOMMUNE PLANAFDELINGEN ØSTERGADE STRUER AUGUST 2013 BILAG 2 DELOMRÅDER IKKE MÅLFAST