Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og forældre i voksenpsykiatrien: God praksis. www.barn-i-fokus.dk"

Transkript

1 Børn og forældre i voksenpsykiatrien:

2 2

3 Forord Når forældre har sindslidelse, påvirker det hele familien ikke mindst børnene. Nogle børn vokser op i familier, der konstant er præget af social isolation, kaos, stressende begivenheder og misbrug. Og med normer, som virker skræmmende og uforståelige for børn. I andre familier optræder en mors eller fars sygdom kun i korte perioder og uden at forstyrre familiens liv i nævneværdigt omfang. I alle tilfælde er det vigtigt at sikre, at børn og forældre får den bedst mulige støtte. Hjælp og støtte til børn med forældre, der har sindslidelse, forudsætter en indsats fra medarbejdere i voksenpsykiatrien, i forvaltninger og i almene tilbud i kommunerne. Det er afgørende, at parterne arbejder sammen og koordinerer deres indsats for børn og forældre. For at få en status på de tilbud om støtte, som findes til børn og forældre i voksenpsykiatrien i Danmark, og for at formidle viden til ansatte i behandlings- og socialpsykiatrien, har Socialt Udviklingscenter SUS gennemført en undersøgelse i alle landets behandlingsog socialpsykiatriske tilbud. Publikationen her opsummerer den nuværende viden på området, den videregiver de vigtigste resultater fra undersøgelsen om børn og forældre i voksenpsykiatrien og giver konkrete eksempler på god praksis. Vi håber, indholdet kan inspirere til at kvalificere indsatser for børn og forældre i voksenpsykiatrien fremover. Støtte til børn og forældre er ikke nødvendigvis afhængig af store forkromede indsatser. Mindre ressourcekrævende tiltag kan også være en hjælp. Derfor har vi sat visitkort ind i hæftet her til brug for medarbejdere i psykiatrien. Skriv dit navn og telefonnummer på et kort og giv det til barnet. Det viser, at du interesserer dig og gerne vil stå til rådighed, hvis barnet har spørgsmål om forælderens sygdom. Tak til Socialministeriet, som har finansieret både undersøgelsen og denne publikation. God læselyst! Socialt Udviklingscenter SUS November Forord Undersøgelsen: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Hvad ved vi? Hvilken støtte er der behov for? Hovedresultater fra undersøgelsen Har du børn? Børnegrupper Børn på besøg Samarbejde på tværs Støtte til forældre Familiesamtaler Efteruddannelse til medarbejdere Eksempler Nordjyllands Amt: Team børn af psykisk syge Botilbuddet Satellitten: Støtte til at være forælder Stolpegården: Forældregrupper Psykiatrien i Storstrøms Amt: Familiesamtaler sådan kom vi i gang Roskilde Amtssygehus Fjorden: Familiesamtaler Psykiatrisk informationscenter Vejle Amt: Børne-ungegrupper Litteratur Anbefalinger

4 Undersøgelsen: Børn og forældre i voksenpsykiatrien 4 Personalet må være aktive for at sikre, at børn og forældre får den nødvendige opmærksomhed og støtte. Undersøgelsen er iværksat for at tilvejebringe en status over tilbud om støtte til børn og forældre i voksenpsykiatrien og for at formidle viden om børn med forældre, der har sindslidelse, til ansatte i behandlings- og socialpsykiatrien i Danmark. Undersøgelsen er gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS fra oktober 2004 til oktober Det overordnede formål med undersøgelsen er at skærpe opmærksomheden hos medarbejdere i voksenpsykiatrien, dvs. behandlings- og socialpsykiatrien, på, at mennesker med sindslidelse ofte er forældre, og at personalet derfor må være aktive for at sikre, at børn og forældre får den nødvendige opmærksomhed og støtte. Formålet er søgt imødekommet ved at afdække aktuelle forhold på området og indhente eksempler på god praksis. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Der blev sendt 731 spørgeskemaer ud til alle behandlings- og socialpsykiatriske tilbud i Danmark: psykiatriske afdelinger, distriktspsykiatriske centre/team, opsøgende psykoseteam, socialpsykiatriske bo- og væresteder samt voksenteam i Københavns Kommune. Efterfølgende blev der gennemført en række interview: 9 gruppeinterview med medarbejdere ved udvalgte psykiatriske indsatser, som ifølge de besvarede spørgeskemaer tilbyder en særlig indsats for børn med forældre, der har sindslidelse 3 interview med forældre, som aktuelt havde kontakt med voksenpsykiatrien. En kort ustruktureret samtale med en gruppe børn. Resultaterne fra undersøgelsen er publiceret i rapporten Børn og forældre i voksenpsykiatrien. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. Fra side 10 heri kan du læse om undersøgelsens hovedresultater. Stenbak, E., Møller, B. & Børjesson, E.: Børn og forældre i voksenpsykiatrien. Socialt Udviklingscenter SUS, Rapporten kan hentes på eller på Med henblik på faglig sparring under forløbet blev der etableret en følgegruppe for undersøgelsen med deltagelse af konsulent Michael Freiesleben, Videnscenter for Socialpsykiatri, konsulent Ilse Johansen, Kommunernes Landsforening, fuldmægtig Anne Dorthe Sørensen, Amtsrådsforeningen, lærer og konsulent Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse, Ingelise Svendsen, Landsforeningen SIND, overlæge Lennart Bjarking, Opsøgende Psykoseteam i København, socialpædagogisk konsulent Elsebeth Hytten, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune, overlæge Birgitte Günther, Distriktspsykiatrisk Center Sundby Syd og distriktssygeplejerske Karen Margrethe Friis, Distriktspsykiatrisk Center i Haderslev. Vi vil gerne takke følgegruppen for konstruktive kommentarer og forslag.

5 5

6 Hvad ved vi? 6 Siden midten af 1990 erne er der i Danmark med støtte fra blandt andet Socialministeriet og Sundhedsministeriet gennemført en række initiativer for at kvalificere hjælpen til forældre med sindslidelse og deres børn. Arbejdet har givet ny viden og mange nye erfaringer (Lier, Buhl-Nielsen & Knudsen 2001). Vi ved i dag meget mere om, hvordan børnene påvirkes, hvilke behov de har, og hvordan de og deres syge forældre kan hjælpes bedst muligt (Holm, Møller & Perlt, 1999). Hvilke problemer har børnene? Det kan være svært for børn at vokse op med en mor eller far, som er følelsesmæssigt ustabil. Børnene er ofte på vagt. De ved aldrig, hvornår forældrenes sindstilstand ændrer sig, eller om de får ja eller nej. Nogle børn udvikler derfor en utrolig evne til at tolke andres behov og signaler på bekostning af evnen til at forstå og imødekomme egne behov. I mange familier påtager barnet sig at være en følelsesmæssig og praktisk støtte for den forælder, der har sindslidelse. I andre familier pålægges barnet den rolle. Ofte tror børnene, at forældrenes sygdom eller en forværring i sygdommen skyldes noget, de har sagt eller gjort. De får sjældent information om sygdommen og er derfor overladt til deres egne forestillinger og fantasier. På grund af opgaver derhjemme, loyalitet, skyldfølelse og angst for, hvad der kan ske med forældrene, isolerer mange børn sig i familierne. Nogle børn kan reagere voldsomt udadtil, i børnehaven eller i skolen, andre fremtræder som stille, opmærksomme og kompetente. Men de har ofte psykosomatiske symptomer, tvivler på eget værd, er usikre, ensomme og lever et liv med kun få positive oplevelser. Hvor mange børn drejer det sig om? Vi ved ikke præcis, hvor mange børn der vokser op med en mor eller far, der har en sindslidelse. Men vi har nogle pejlinger. I Danmark fødes årligt ca børn, hvis mødre har en behandlingskrævende sindslidelse. Børnene udgør en stor del af den gruppe, som det professionelle netværk, dvs. sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere og praktiserende læger, i det daglige er bekymrede for på grund af børnenes trivsel eller på grund af tydelige psykiske problemer hos mor (Lier & Gammetoft, 1999). Vi ved også, at mange af dem, der kommer i kontakt med behandlingspsykiatrien eller socialpsykiatrien selvfølgelig har børn. Nogle steder registrerer man det, andre steder gør man ikke. En kortlægning i 1999 af nyhenviste eller nyindlagte patienter med børn under 18 år i Århus Amt viste, at en fjerdedel af alle patienter, der indlægges eller henvises i løbet af et år, har børn under 18 år. En stikprøve i maj 1999 på de psykiatriske afdelinger i Århus Amt viste, at mellem en femtedel og en fjerdedel af patienterne havde børn (Ahlgreen, 2000). I Ballerup Kommune registrerede man over en periode på tre måneder i 1999 forældre, der havde sindslidelse, og som var kendt i socialforvaltningen og i psykiatriske tilbud. Opgørelsen viste, at forældre med sindslidelse udgjorde 2 pct. af alle familier i kommunen, og at disse forældre havde i alt 212 børn (Mørch, 1999). Med en yderst forsigtig generalisering til hele landet kan det skønnes, at der i 1999 var ca børn, hvis forældre havde en diagnosticeret sindslidelse og var kendt i socialforvaltninger og psykiatriske tilbud. Hertil kommer børn med forældre, hvis sindslidelse ikke er diagnosticeret i psykiatrien, og som eventuelt får behandling gennem en praktiserende læge, privatpraktiserende psykiater eller psykolog. Eller som slet ikke har kontakt med behandlingstilbud. 1 Hvem har ansvaret? Vi har alle, familiemedlemmer, naboer, fagpersoner og andre, et ansvar, hvis vi bliver opmærksomme på, at et barn eller en ung har problemer og har brug for hjælp. Alle voksne har ifølge Serviceloven pligt til at underrette socialforvaltningen, hvis de får kendskab til, at et barn har problemer eller dets udvikling er i fare. Offentligt ansatte har skærpet underretningspligt, dvs. pligt til at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde bliver opmærksomme på, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Det vil sige, at man har pligt til at underrette kommunen, selvom man ikke kan få forældres samtykke hertil. Hensynet til barnets tarv går altså forud for hensynet til tavshedspligten over for forældrene (Socialministeriet 2005). Det offentlige har en række muligheder for at få øje på barnets problemer og afhjælpe dem. 1) Socialforskningsinstituttet interviewede i en undersøgelse af børns livsvilkår og udvikling i 1996, 1999 og 2003 mødre til en repræsentativ gruppe på børn. 16 pct. af mødrene svarede ved to af interviewene, at de følte, de havde en depression. 7 pct. af mødrene svarede ved alle tre interview, at de følte, de havde en depression (Christensen, 2004).

7 Den kommunale forvaltning har pligt til at yde rådgivning om mulighederne for hjælp og støtte til en socialt vanskeligt stillet familie. Forvaltningen har også pligt til at varetage børns tarv i almindelighed. Kommunen kan beslutte, at barnet skal have særlig støtte eller anbringes uden for hjemmet med eller uden forældres accept. Sundhedsplejersken har mulighed for at observere det spæde barn i familien. Daginstitution, dagpleje, skole og fritidsordninger har direkte kontakt med børnene og har således mulighed for at se og høre tegn, der kan antyde, at barnet har problemer i hjemmet. Den praktiserende læge kender ofte familien, hvis familiens problem er af sundhedsmæssig karakter. Amtets socialforvaltning kan give råd og vejledning i forhold til specialiserede tilbud til børn og unge. På trods af de mange kontaktflader og dermed muligheder for tilbud, får ikke alle de berørte børn hjælp. En af grundene kan være, at behandling af sindslidelser fortrinsvis foregår i amtsligt regi, mens hjælpen til børnene gives via forvaltninger i kommunerne. De involverede instanser har kendskab til den enkelte voksne med sindslidelse, men ved ikke umiddelbart, om den pågældende har børn, eller om børnene får den hjælp, de har behov for. Børnene efterlades i et tomrum, hvor de må tage vare på sig selv med de vanskeligheder, det kan give, både under opvæksten og langt ind i voksenlivet. Derfor er det nødvendigt, at voksenpsykiatriske tilbud sætter fokus på børn med forældre, der har sindslidelse, så der kan ydes relevant hjælp til børnene, før de får problemer. 7 Fakta Underretningspligt Alle voksne har ifølge Servicelovens 36 pligt til at underrette en offentlig myndighed, hvis de får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Offentligt ansatte har i henhold til Servicelovens 35 skærpet underretningspligt, dvs. pligt til at underrette hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Tavshedspligt Fagpersoner er underlagt regler om tavshedspligt. Det betyder, at medarbejderen har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn og deres familier. Fortrolige oplysninger om en person er oplysninger, som den pågældende selv kan have interesse i at undgå at få videregivet til andre. I praksis medfører tavshedspligten, at man skal indhente forældres samtykke til at sende underretning til socialforvaltningen. Hvis man ikke kan opnå forældrenes samtykke, går underretningspligten dog forud for tavshedspligten. (Socialministeriet 2005)

8 Hvilken støtte er der behov for? 8 At forebygge problemer hos børnene kræver en tidlig indsats, som må være både tværfaglig og tværsektoriel. 2 Tidlig indsats Hvis man ved, at moren har en sindslidelse, må indsatsen allerede fra børnene bliver født og er helt små sigte på at opbygge og udvikle gensidige, positive relationer mellem mor og barn. Hvis indsatsen først iværksættes, når de tidlige skader er sket, og når barnets tilknytning er skadet, vil det være vanskeligt at vende udviklingen. En række forskellige faktorer påvirker forløbet for det enkelte barn, herunder komplikationer under graviditeten, lavere fødselsvægt og afbrudt mor-barn-kontakt på grund af morens indlæggelser (Lier & Gammeltoft, 1999). Har du børn rutiner Medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatrien må også have fokus på børnene. For at forebygge vanskeligheder må der indarbejdes retningslinjer for at spørge til børnene, når voksne har sindslidelse. Har du børn, hvor er de nu, hvem passer dem, har du brug for, at vi gør noget, hvad har børnene fået at vide om din sygdom?, bør være en del af de spørgsmål, som psykiatriske tilbud indhenter svar på og handler efter. Den hjælp, der iværksættes, må bygge på en vurdering af barnets samlede situation. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barns situation og justere hjælpen over tid. Støtten skal tage hensyn til og respektere barnets loyalitet over for forældrene. I de fleste tilfælde er barnet klar over, at familien har problemer. Det har først og fremmest brug for at møde forståelse for sine vilkår og for, hvordan situationen i hjemmet er forskellig fra andre hjem. Ud fra dette er det muligt at opstille retningslinjer for hjælp til barnet (Stenbak & Hagensen, 2004). Børn på besøg Et psykiatrisk tilbud er præget af, at her opholder sig mennesker, som er syge, og at personalet har til opgave at give behandling og omsorg til dem. Derfor har de færreste psykiatriske tilbud indrettet særlige besøgsrum beregnet til, at patienternes børn kan komme på besøg. Imidlertid ved vi, at netop børn med forældre, der har sindslidelse, har risiko for at få svære problemer, hvis der ikke bliver taget særligt hensyn til dem under forælderens sygdomsperioder. Derfor må der etableres muligheder for, at børn kan komme på besøg og opretholde kontakt med forældrene i perioder, hvor disse er indlagt. Det kan foregå i afgrænsede områder eller i særlige besøgsrum. Samtaler med børnene Det har været en udbredt forestilling, at børn skal skånes for det vanskelige i livet. Men når vi ikke taler med børnene om den virkelighed, de vokser op i, kan det opfattes som om, vi ikke vil, kan eller orker at høre om deres liv og vanskeligheder. Derfor skal vi tale med børnene. Børnegrupper En af de vigtige erfaringer fra de senere års indsatser på området er, at børn og unge med forældre, der har sindslidelse, kan have stort udbytte af at møde jævnaldrende med opvækstvilkår som dem selv. Det kan eksempelvis ske i børneog ungegrupper. Her kan børnene blandt andet få viden om sindslidelser, udveksle erfaringer med andre i lignende situationer, få praktisk og personlig støtte og få bearbejdet den skyldfølelse, som mange af dem har (Glistrup, 2002). Flere børne- og ungegrupper kombinerer samtaler og samvær med oplevelsesorienterede aktiviteter som biograf, teater, svømning mv. (Møller, 2002). Børn, der har deltaget i samtalegrupper, fortæller, at de er lettede over at have fået en forklaring på forældrenes sygdom, og børnene ser og kontakter også hinanden uden for gruppen. (Stenbak, Møller & Børjesson, 2005). Støtte til forældrerollen Som andre forældre er også forældre med sindslidelse bekymrede for deres børn, især når forælderen har svært ved selv at varetage sin omsorgsrolle. Undersøgelser fra Sverige og Danmark indikerer, at forældrene ofte har brug for støtte og hjælp til forældrerollen (Skerfving, 1996). Hvis man får en fysisk sygdom, er det naturligt at bede familie, venner og naboer om hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med børnene. Det kan være sværere, når der er tale om en psykisk sygdom, fordi det ofte er forbundet med tabu. Mange forældre med sindslidelse frygter, at deres børn bliver 2) Psykiatrisk afdeling ved KAS Gentofte gennemførte i 1998 et forsøgsprojekt i samarbejde med fire kommuner, for at etablere en samlet indsats til støtte for børn med forældre, der har sindslidelse. Indsatsen er senere blevet permanentgjort som en fast forbedring af systematisk sagsbehandling i den samlede indsats på området (Schwartz & Boolsen,1999).

9 anbragt uden for hjemmet. En anbringelse kan dog også gennemføres, så forælderen oplever den som vellykket. Patienter og brugere med børn efterspørger støtte til at være forældre. Når en forælder får mulighed for at bearbejde sine bekymringer i forhold til forældrerollen, bliver han eller hun mere motiveret i sin helbredelsesproces. Kommunikationen med brugere og patienter bliver også lettere, når der bliver åbnet op for at tale om de bekymringer, der handler om forældrerollen, fortæller medarbejdere (Stenbak, Møller & Børjesson, 2005). 9 Familiesamtaler Nogle steder i voksenpsykiatrien får forældre tilbud om en familiesamtale. Samtalerne har til formål at gøre oplevelsen af sygdommen til fælles viden for familiens medlemmer, så de får støtte til at dele deres bekymringer med hinanden. Forældre med sindslidelse fortæller, at det er en stor lettelse, når tabuet om deres sygdom bliver brudt, og det kan lade sig gøre at tale med børnene om sygdommen. Bekymringer om forældrerollen kan lindres gennem samtaler. (Stenbak, Møller & Børjesson, 2005). Hvis indsatsen først iværksættes, når de tidlige skader er sket, og når barnets tilknytning er skadet, vil det være vanskeligt at vende udviklingen.

10 RESULTATER Hovedresultater fra undersøgelsen 10 SUS undersøgelse om børn og forældre i voksenpsykiatrien viser, at der er stor forskel mellem de forskellige psykiatriske tilbuds rutiner i forbindelse med børn og forældre. Og at der også er stor forskel på praksis for støtte fra amt til amt. Udvikling af indsatser sker både i behandlingstilbud og i socialpsykiatriske tilbud. Der er også eksempler på indsatser, som har udgangspunkt i kommunale forvaltninger. Tilbud til børn er ofte en integreret del af tilbud, som retter sig mod både børn og forældre. Medarbejderne er opmærksomme på området og giver udtryk for, at de finder det naturligt at inddrage børnene, men i mange tilfælde står de famlende over for at iværksætte konkrete indsatser. Eksemplerne på god praksis er få og spredte. Ved udarbejdelse af denne publikation, har vi bedt medarbejdere ved en række af de eksemplariske tilbud, vi har fået kendskab til, om at beskrive deres konkrete indsats. Det er nogle af disse eksempler, der præsenteres i det følgende. Det er psykiatriens ansvar at give børn oplysning om deres forælders sygdom, men det sker kun i de færreste tilfælde. Har du børn? De fleste voksenpsykiatriske tilbud har kendskab til, om brugerne eller patienterne har børn. Det gælder især i socialpsykiatrien, hvor næsten alle kender til børnene, mens behandlingspsykiatrien i mindre grad er opmærksom på børnene. Det er psykiatriens ansvar at give børnene oplysning om forælderens sygdom, men det sker kun i de færreste tilfælde. Derimod er det ikke udelukkende psykiatriens opgave at yde støtte til børnene. Psykiatriens ansvar er først og fremmest at gøre den kommunale forvaltning opmærksom på, at familien måske har brug for hjælp til barnet. Og at sikre, at der bliver ydet hjælp i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt. Som regel foregår en sådan støtte med udgangspunkt i socialforvaltningens børne- og familieafdeling eller i PPR gennem skolen. Det er her, ekspertisen til at støtte børnene, findes. Nogle psykiatriske tilbud har desuden selv etableret samtalegrupper for børn. Flere psykiatriske tilbud har udpeget særlige ressourcepersoner i relation til børn med forældre, der har sindslidelse. Ressourcepersoner kan for eksempel have til opgave at sørge for, at børnene får oplysning om forældres sygdom eller at samarbejde med den relevante kommunale forvaltning og med barnets institution eller skole, så der kan ydes støtte til barnet i dagligdagen. Ressourcepersoner kan også være med til at sikre, at viden om børns og forældres behov sættes på dagsordenen ved personalemøder og ved tilbud om efteruddannelse. Målet er, at hensyntagen til børn og forældre kommer til at indgå som en naturlig del af den psykiatriske indsats. De færreste psykiatriske tilbud har faste rutiner for en samlet indsats for børn og forældre. Et af de steder, der har, er Psykiatrien i Nordjyllands Amt. Her gennemføres samtaler med både børn og forældre, ligesom børnene tilbydes gruppeforløb. For at sikre, at dette sker, har alle afdelinger faste tovholdere for indsatsen. Der er samarbejdsrutiner med de relevante kommunale forvaltninger i området, og både medarbejdere og samarbejdspartnere får tilbud om efteruddannelse. FAKTA Næsten 80 pct. af de voksenpsykiatriske tilbud har kendskab til, om brugerne har børn. En femtedel af de psykiatriske tilbud giver oplysninger om forælderens sygdom til børnene. I knap en tredjedel af de psykiatriske tilbud er der udpeget særlige ressourcepersoner, der skal være opmærksomme på børnene. Børnegrupper Nogle psykiatriske tilbud har etableret særlige børnegrupper, hvor børnene kan møde andre i samme situation. I børnegrupperne deltager der oftest en til to medarbejdere. I grupperne får børnene information og oplysning om forældrenes sygdom, og hvad den kan betyde for hverdagen i familien, og de får mulighed for at dele deres erfaringer med andre. Flere steder er der også aktiviteter for børnene, enten på stedet eller ved ture ud af huset. Børnegrupper igangsat af voksenpsykiatrien findes for eksempel i lokalpsykiatrien i Århus, i psykiatrien i Nordjyllands Amt, i Vejle Amt se side 26 og i Odense. Andre steder er socialpsykiatrien initiativtager, det gælder for eksempel i Blæksprutten i Rønne og i Patriciahuset i Esbjerg. Patriciahuset har desuden en hjemmeside til børn med forældre, der har sindslidelse: Endelig er nogle gruppetilbud igangsat af en kommu-

11 nal forvaltning, som i Aabenraa Kommune. FAKTA 11 Hvert tiende psykiatriske tilbud yder støtte til børn i form af enesamtaler. Hver tiende psykiatriske tilbud har samtalegrupper for børn. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har i 2004 prioriteret børn med forældre, der har sindslidelse som et indsatsområde. Formålet er : - at forebygge fysisk og psykisk omsorgssvigt af børn - at forebygge, at børnene udvikler psykisk lidelse og/eller psykosociale vanskeligheder - at sikre at den korrekte behandling gives i et forældre- og familieperspektiv - at sikre sammenhæng i den tværsektorielle indsats og forebygge stigmatisering gennem kyndig information. Det er gruppens mål at afgrænse problematikker i relation til temaområdet og at komme med forslag til at forbedre og kvalitetssikre indsatserne. Gruppen slutter sit arbejde i Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark: Kommissorium for netværksgruppen Børn af forældre med psykisk lidelse.

12 RESULTATER 12 Børn på besøg Kun få psykiatriske tilbud har indrettet besøgsrum, der er særligt beregnet til, at børn kan komme på besøg. Og det er heller ikke alle steder, der findes legetøj. Men det er enkelt at indrette et sted til børnene. I det roligste hjørne på gangen kan man anbringe et bord og et par stole i børnehøjde. Møblerne vil straks signalere til børn, der er på besøg, at de er velkomne. For medarbejderne er møblerne en påmindelse om, at de skal huske på børnene. Hvis der er plads, kan man indrette et særligt besøgsrum i et værelse, som er afskærmet for telefoner og andre støjkilder. Der skal være møbler i børnestørrelse, en reol med legetøj, billedbøger, papir og farver. Et legehjørne eller et besøgsværelse vil udgøre et miljø, hvor barnet kan møde kendte ting og aktiviteter midt i en ellers fuldstændig ukendt og ubegribelig verden. Det er en god ide, hvis forælderens kontaktperson kan være tilstede og hilse på børnene, i hvert fald ved første besøg. Den forælder, der har sindslidelse, får med legehjørnet eller besøgsværelset en mulighed for at lege med børnene på samme måde som hjemme, og barnet kan dermed opleve, at samværet med den forælder, der er syg minder om den måde, de er sammen på derhjemme, selvom kontakten er kortvarig. Besøget kan derfor blive en god oplevelse for begge parter. FAKTA Hvert tiende social- og behandlingspsykiatriske tilbud har indrettet besøgsrum til børn. Hvert tredje tilbud har legetøj til børn. Samarbejde på tværs Hjælp og støtte til børn med forældre, der har sindslidelse, forudsætter indsatser både fra medarbejdere i voksenpsykiatrien og i de kommunale forvaltninger. Også institutioner og skoler bør inddrages med henblik på hjælp og støtte til børn. For at sikre, at samarbejdet fungerer, må der tilrettelægges rutiner for samarbejde og koordination af indsatserne. De færreste psykiatriske tilbud har rutiner for underretning til kommunen ud over de lovpligtige. Når der sendes underretning til en kommunal forvaltning, får den pågældende bruger næsten altid besked om det. Ganske få steder er der fast aftalte møder med kommunale forvaltninger. Men de fleste psykiatriske tilbud samarbejder med kommunen ud over i forbindelse med underretninger. Et sådant samarbejde indbefatter for eksempel møder, hvor man fordeler opgaver og drøfter børnenes behov, eventuel anbringelse uden for hjemmet eller muligheder for samkvem. Det må anbefales, at en sådan praksis indarbejdes i psykiatriske tilbud, som har brugere, der er forældre. I nogle tilfælde er der faste skriftlige rutiner for et sådant samarbejde, hyppigst i distriktspsykiatriske centre/ team. Men rutinerne er ikke altid kendt af medarbejderne. Det er nødvendigt løbende at have fokus på og at opdatere medarbejderne i forhold til rutiner for det tværsektorielle samarbejde. Kun få psykiatriske tilbud samarbejder med børnenes daginstitutioner eller skoler. Lidt hyppigere samarbejder tilbuddene med døgninstitutioner eller med børns plejefamilier. Med et fast tilrettelagt samarbejde kan de jævnlige møder rette sig mod at forebygge problemer hos familier, som vækker bekymring hos mødedeltagerne. Når der er aftalt faste møder, vil rutiner for det konstruktive samarbejde efterhånden indgå i den daglige praksis. Det vil medvirke til at forebygge langvarige problemer hos børn med forældre, der har sindslidelse. Eksempler på faste samarbejdsrutiner ses for eksempel i Nordjyllands Amt, hvor Psykiatrien i samarbejde med Aalborg Kommune har etableret et tværfagligt team, som bl.a. har konsultativ funktion i forhold til samarbejdspartnere i kommuner og amt se side 16. FAKTA En femtedel af de psykiatriske tilbud har rutiner for underretning ud over de lovpligtige. Tre fjerdedele af de psykiatriske tilbud samarbejder med kommunale forvaltninger ud over i forbindelse med underretninger. 5 pct. af tilbudene samarbejder med børnenes daginstitutioner og skoler, 10 pct. samarbejder med døgninstitutioner og 15 pct. med børns plejefamilier.

13 Støtte til forældre Det kan være svært for en forælder, der har sindslidelse, at bede om hjælp fra familie og venner. Blandt andet fordi det at have en psykisk sygdom ofte stadig er tabu. Men en forælder, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling kan ud over at bekymre sig om sygdommen have store bekymringer i forhold til børnene. Derfor skal han eller hun have tilbud om at bearbejde sine bekymringer om sin forældrerolle. De fleste psykiatriske tilbud støtter patienter og brugere i deres forældrerolle. Denne støtte er hyppigst i socialpsykiatrien. En mindre del at de psykiatriske tilbud yder støtte til den eventuelle anden forælder og inddrager det øvrige netværk i støtten. Også dette sker hyppigst i socialpsykiatrien. Den praktiske støtte kan for eksempel handle om støtte i forbindelse med aktiviteter og gøremål i det daglige: at tage med en tur i svømmehallen, at tage med til forældremøder på barnets skole eller til møde i den kommunale forvaltning. En sådan generel støtte i hverdagen tilbyder blandt andre botilbuddet Satellitten se side 18. Støtten sker også ved samtaler med forældrene enten alene eller i en forældregruppe. To steder, i Patriciahuset i Esbjerg og på Stolpegården se side 20 findes der tilbud om sådanne grupper, hvor brugerne sammen med en gruppeleder kan drøfte deres bekymringer som forældre. Familiesamtaler Flere steder, hyppigst i behandlingspsykiatrien, tilbydes familiesamtaler. Medarbejdere informerer både forældre og børn om sygdommen, og børn og forældre kan stille spørgsmål og tale sammen om, hvad sygdommen betyder for familien. Sådanne familiesamtaler foregår eksempelvis i behandlingspsykiatrien i Augustenborg, Horsens, Thisted, Århus og Roskilde se side 24. Det kan være vanskeligt at gennemføre disse samtaler med patienter og brugere. Fordi de ofte både har det svært med sygdommen og føler sig som dårlige forældre. Nogle forældre har også en, ofte reel, angst for at få deres barn anbragt uden for hjemmet. At gennemføre familiesamtaler kræver, at medarbejderne er klædt på til det. Psykiatrien i Storstrøms Amt etablerede et pilotprojekt som forberedelse til at iværksætte familiesamtaler som et fast tilbud til patienterne se side 22. FAKTA En tredjedel af tilbuddene har familiesamtaler, hvor både forældre og børn får information om sygdommen. 13 FAKTA To tredjedele af de psykiatriske tilbud støtter brugere i deres forældrerolle. To tredjedele af tilbuddene tilbyder patienter og brugere samtaler i forhold til forældrerollen. I to psykiatriske tilbud er der etableret forældregrupper.

14 RESULTATER 14 Efteruddannelse til medarbejdere Temaområdet: Børn med forældre, der har sindslidelse har især været i fokus siden midt i 1990 erne, og der er sket en omfattende formidling af viden på området. Undersøgelsen viser, at de fleste voksenpsykiatriske tilbud forsøger at støtte både børn og forældre. Når støtten ikke ydes, begrundes det med, at medarbejderne mangler viden og træning på området. Det er derfor helt nødvendigt, at der fortsat tilrettelægges temadage og konferencer. De emner, der efterlyses, er for eksempel: - generel viden om børn, hvis forældre har sindslidelse - støtte til brugeres forældrerolle - samtale med børn - retningslinjer i forhold til underretningspligt og tavshedspligt - samarbejde med kommunale forvaltninger - samarbejde med børns institutioner og skoler. Den vidensformidling, som hidtil er foregået er således ikke nået ud til alle medarbejdere i voksenpsykiatrien, og der er fortsat brug for inspiration til implementering af den foreliggende viden. Flere steder i landet foregår der imidlertid uddannelse af nøglepersoner. Uddannelsen omfatter kurser af 2 12 dages varighed og gennemføres både i behandlings- og i socialpsykiatrien. Voksenpsykiatrien, dvs. både behandlings- og socialpsykiatrien må være opmærksom på at sikre udvikling af medarbejdernes kompetence på området, således at både børn og forældre kan få den støtte, de har behov for. Publikationen her indeholder en liste over litteratur, hvor man kan hente mere viden. FAKTA I knap halvdelen af tilbuddene har medarbejderne fået efteruddannelse på temaområdet. Undersøgelsen viser dog, at der er et stort behov for mere viden, og for at samarbejdet mellem forskellige instanser udbygges, og at indsatsen koordineres. Når der ikke ydes støtte, begrundes det med, at medarbejderne mangler viden og træning på området.

15 15

16 EKSEMPEL Nordjyllands Amt: Team børn af psykisk syge samarbejde med kommunerne 16 Team børn af psykisk syge er etableret i samarbejde mellem Psykiatrien i Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune som et tilbud til kommunerne i amtet. Teamet er tværfagligt og består af tre medarbejdere: en psykolog, en socialrådgiver og en pædagog. Alle tre har omfattende erfaring i arbejdet med børn, unge og familier og psykiatrisk erfaring som et nødvendigt udgangspunkt. Konsultation og forebyggelse i kommunerne Teamets kerneopgave er at etablere samtalegrupper for børn af psykisk syge forældre og at have en konsultativ funktion i forhold til samarbejdspartnere i kommuner og amt. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats i familien tilbyder teamet rådgivning og vejledning i enkeltsager og deltager i netværksmøder om børn af psykisk syge, hvor teamet kan bidrage med sin ekspertise. Teamet har også en forebyggende opgave i forhold til at undervise samarbejdspartnere og formidle viden om og forståelse for psykisk syge og deres børn. En del af teamets opgave er at styrke samarbejdet og kontakten med kommunerne. Vi udsender blandt andet et nyhedsbrev og tager på pr-besøg i kommunerne. Den direkte kontakt med medarbejderne her er meget værdifuld og styrker det faglige netværk. Vi kan i de fleste tilfælde måle en direkte effekt af et pr-besøg i form af henvisninger af børn til samtalegrupperne Timeout og henvendelser om konsultation. I takt med at flere får kendskab til teamet og samtalegrupperne, oplever vi stigende efterspørgsel på konsultation. Vi har dagligt henvendelser pr. telefon fra sagsbehandlere, sundhedsplejersker, distriktssygeplejersker, støttekontaktpersoner fra socialpsykiatrien, daginstitutioner, hjemmehos-pædagoger, skoler og andre samarbejdspartnere samt forældre og pårørende. I mange tilfælde kan råd, vejledning og udveksling af overvejelser være tilstrækkeligt til, at den, der ringer, får mere overblik, ro og sikkerhed i forhold til samarbejdet med den psykisk syge forælder om barnet. Førstehjælp Det er teamets erfaring, at det er særdeles værdifuldt for både de professionelle samarbejdspartnere og familierne, at vi kan være til rådighed, når der opstår et akut behov for støtte, fx i forbindelse med en indlæggelse. Vi har gode erfaringer med denne form for førstehjælp. Både de professionelle og familierne giver udtryk for, at muligheden for at henvende sig til teamet har medvirket til at give ro og tryghed i en presset situation. Førstehjælpen sker overvejende i form af samtaler: Hvad er der sket, og hvad er der af handlemuligheder i forhold til at give barnet den optimale omsorg og støtte? Med denne hjælp kan teamet være med til at koble det professionelle netværk og personer, der er tæt på barnet, så de kan arbejde sammen om at undgå, at den akutte krise udvikler sig yderligere. Ved de akutte henvendelser møder vi også mange børn, der siger ja tak til at komme i samtalegrupperne Timeout. Samtalegrupper Samtalegrupperne Timeout henvender sig til børn mellem 6 og 18 år. I grupperne mødes 6-8 jævnaldrende børn sammen med to voksne en gang om ugen i 2 timer. I alt 10 gange. Det sker, at vi i samtalegrupperne bliver opmærksom på, at et barn har behov for mere støtte eller behandling, end vi kan tilbyde i gruppen. I de tilfælde kan vi tage initiativ til et møde med kommunen og medvirke til, at familien og kommunen får et tættere samarbejde. Det sker også, at teamet efter eller under et gruppeforløb får en henvendelse fra kommunen, der er interesseret i et samarbejde, ofte på baggrund af en henvendelse fra familien. Familiens møde med teamet og børnenes deltagelse i Timeout, er måske familiens første oplevelse med at tale åbent om, hvordan den psykiske sygdom har indflydelse på familiens hverdag. Åbenheden skærper ofte forældrenes opmærksomhed på, at børnene kan have behov for støtte, og at der er kvalificeret støtte til rådighed. I de tilfælde efterspørger kommunen teamets vurdering af behovet for støtte. Her kan vi tilbyde en udvidet familiesamtale eller individuelle børnesamtaler, for at afdække behovet for professionel støtte. Ved disse samtaler erfarer vi ofte, at familierne eller børnene ser nogle muligheder og ressourcer i de nære relationer, og samtalerne medvirker til at forbygge og begrænse omfanget af sager med børn af psykisk syge på socialforvaltningens bord. Tilbud til mindre børn Teamet har en stigende efterspørgsel på tilbud til mindre børn. I forhold til dem har teamets konsultative funktion en høj prioritet, og vi har fået en meget positiv modtagelse i de daginstitutioner, der har taget imod tilbuddet om en konsultation. Temaet i disse konsultationer er ofte usikkerhed i forbindelse med samarbejdet med den psykisk syge og i forhold til, hvordan man taler med børnene om deres hverdag med en psykisk syg far eller mor. Tillid er udgangspunkt Teamet er forankret i voksenpsykiatrien og repræsenterer ikke nogen beslutningsmyndighed i forhold til eventuelle indgreb om sociale foranstaltninger i forhold til barnet. Det er væsentligt i forhold til mødet med børn og familier og for forældrenes åbenhed over for tilbuddet. Den åbenhed og tillid, teamet møder hos forældrene, er et nødvendigt

17 udgangspunkt, for at vi kan lykkes med det konsultative arbejde. Her er den fornemste opgave at formidle viden, der kan koble barnets omsorgspersoner, nære relationer og ansvarlige professionelle i et samarbejde med barnet i centrum. FAKTA Team børn af psykisk syge er oprettet i samarbejde mellem Psykiatrien i Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Teamet er forankret i voksenpsykiatrien. Teamet er tværfagligt og består af tre medarbejdere: en psykolog, en socialrådgiver og en pædagog. Deres hovedopgaver er at etablere samtalegrupper til børn med psykisk syge forældre og yde konsultativ bistand til kommunerne i amtet. Alle, der har med børnene at gøre, kan henvise eller henvende sig til teamet. 17 Aalborg Kommune har etableret en følgegruppe til teamet. Følgegruppen medvirker til at skærpe og vedligeholde opmærksomheden på børn af psykisk syge og forbindelsen til teamet. Følgegruppens medlemmer diskuterer eventuelle problemer, udveksler erfaringer til gensidig inspiration og nye ideer til initiativer, der kan udvikle og styrke samarbejdet mellem voksenpsykiatrien og kommunen om børn af psykisk syge. Både de professionelle og familierne giver udtryk for, at muligheden for at henvende sig til teamet har medvirket til at Team børn af psykisk syge Psykiatrien i Nordjyllands Amt Mølleparkvej Aalborg Kontakt Pædagogisk konsulent Jan Sandberg Tlf / Socialrådgiver Lene Madsen Tlf / give ro og tryghed i en presset situation.

18 EKSEMPEL Botilbuddet Satellitten: Støtte til at være forælder 18 Ny kæreste Beboer Mor / far Kontaktperson Bedsteforældre Ofte tidligere ægtefælle Far / mor Barnet: Ser jeg glad ud? Sagsbehandlere familieafdeling plejefamilie skole børnehave Satellitten er et botilbud for voksne med sindslidelser. For os er et botilbud et hjem. Og et sted, hvor tryghed og forudsigelighed kan blive til muligheder for udvikling og forandring. Alle medarbejdere i huset fungerer som kontaktperson for flere beboere. Som kontaktpersoner er det vores opgave at støtte beboerne i alle kontaktflader. Vi har altid haft forældre i botilbuddet, men på et tidspunkt havde vi pludselig flere beboere med børn i samme hus. Det betød, at vi blev nødt til at tage stilling til, hvordan vi bevidst og struktureret ville støtte op om forældrerollen og samværet med beboernes børn, og hvilke regler der skulle gælde. Vi blev enige med beboerne om, at børnene skulle komme på besøg samme weekend, at beboerne skulle skiftes til at lave mad, at man hjælper hinanden med at rydde op og snakker om problemerne. Weekenderne planlægges af beboerne og kontaktpersonerne i fællesskab. Støtte til at være sammen Beboerne i Satellitten bor her, fordi de ikke lige nu kan klare at bo i egen bolig. De har ofte været gennem en lang proces med anbringelse af et eller flere børn, og har svært ved at erkende, at de ikke magter at være forældre på fuld tid. Oveni kommer skyldfølelsen over at have svigtet og oplevelsen af at være en dårlig mor eller far. Og ikke at forglemme et stort smertefuldt savn. Det er en kunst for os at finde de ressourcer hos beboeren, der gør, at den mindste følelse af at være en god mor eller far kommer frem til bevidstheden, og at støtte op om det. Vi mener, det er Ny kæreste vigtigt, at beboeren får forståelsen af, at man kan være en god forælder på mange måder. Tit orker beboeren ikke at have sit barn eller sine børn, men nænner ikke at aflyse samværet, fordi det er synd for barnet og aktiverer følelsen af at være en dårlig mor eller far. Når barnet så kommer, magter beboeren ikke at være nærværende og tilbringer meget tid i sofaen. Det betyder noget for et barn, at mor eller far ikke er nærværende og ikke tager ansvar. Derfor taler vi meget med beboerne om, hvad indholdet i samværet kan være og inspirerer til gode oplevelser sammen. Vi snakker også om spisevaner, og der bliver lavet god børnevenlig mad. Vi gør beboeren bevidst om, at alt for meget slik og for mange gaver er misforstået forkælelse. Og vi støtter beboeren i, at det er de voksne, som bestemmer, også selvom børnene bliver sure eller kede af det. Vi ønsker at børnene kan få et trygt og tillidsfuldt forhold til os på stedet. De bliver altid inviteret med til arrangementer i huset, og nogle gange også med på ferieture, skiture eller andet, for eksempel har vi været på en fire dages tur til Lalandia, hvor vi havde seks børn med. I det daglige kan kontaktpersonen deltage i enkelte aktiviteter, hvis beboeren har behov for støtte. Det kan for eksempel være en tur i svømmehallen eller i Zoologisk Have. Indimellem kan vi blive bekymret for, om beboeren i dårlige perioder er i stand til at tage ansvar for barnet. Vi observerer og fornemmer, hvordan barnet trives, og har en enkelt gang været tæt på at indberette trivselsproblemer. Her blev der iværksat en undersøgelse af barnet. Støtte til at tale med barnet Vi støtter også beboerne i at tale med deres børn. Beboerne har ofte svært ved at give udtryk for deres følelser over for barnet, og derfor er vi, når vi taler med beboeren opmærksomme på, hvilke tanker der ligger bag ved følelser som svigt og dårlig samvittighed. Vi støtter beboeren i at fortælle barnet om sit savn og sin glæde ved, at barnet er her nu og sit håb og ønske om, at kunne være mere sammen med barnet. Hvis beboeren ønsker det, kan kontaktpersonen være med til en uformel snak med barnet. Vi arbejder på at gøre denne snak mellem forældre, barn og kontaktperson mere struktureret. Støtte til kontakt med tidligere ægtefælle Beboerne har ofte et meget anspændt forhold til en tidligere ægtefælle, der ligesom mange i familien og vennekredsen ikke kan forstå, hvorfor beboeren ikke magter af have sit barn. Som kontaktpersoner deltager vi i møder om for eksempel samværssaftaler, hvor vi fungerer som støtteperson

19 for beboeren. Vi har gode erfaringer med, at begge forældre har en støtteperson med til sådanne møder. Efter møderne kan kontaktpersonen støtte beboeren i at holde fast i aftalerne. 19 I samme båd Børnene finder hurtigt sammen, når de er i huset. Det trøster lidt, at der er andre, der har en mor eller far, som ikke er rask, og andre, der savner og håber, at mor eller far kommer tilbage. For forældrene letter det også lidt at vide, at de ikke er alene. Det giver tryghed at vide, at andre forstår mig, at det er o.k. at være træt, ked af det eller vred. Som sindslidende er det befriende og altafgørende i perioder med magtesløshed, håbløshed og opgivenhed, at kunne være fri for krav det er muligt i botilbuddet Satellitten. FAKTA Fonden Botilbuddet Satellitten har eksisteret siden Botilbuddet har plads til 14 beboere, som bor i tre huse og tre lejligheder. De faste medarbejdere har forskellig faglig baggrund, som for eksempel plejer, lærer, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, socialpædagog og socialrådgiver. Alle medarbejdere er ansat som kontaktpersoner og får fast supervision af en psykolog. Kontakt Marianne Jonstrup, leder Anette Skougaard, kontaktperson Botilbuddet Satellitten Chr. F. Jensensvej Jyderup Tlf

20 EKSEMPEL Stolpegården: Forældregruppe 20 Stolpegårdens forældregruppe er et tilbud til de patienter, som har hjemmeboende børn. Gruppen mødes en gang om ugen sammen med to terapeuter og taler om det, der rører sig i forhold børn og familie. En dag i forældregruppen Alle deltagerne er mødt op i dag: Fem patienter og to terapeuter. Søren og Helle er her for anden gang. De har billeder med af deres børn og lader dem gå rundt i kredsen, som kommer med kommentarer om, at det er nogle dejlige unger. Det er rart at få ansigter på børnene, som er så centrale i gruppen, men ikke er fysisk til stede. Ud over Søren (45 år) og Helle (23 år) består gruppen af Jette (30 år), Sonja (52 år) og Thorkild (33 år). Jette har været i gruppen i fem uger, Thorkild og Sonja i otte uger. Vi spørger til, om der er noget, der skal samles op på fra sidst, eller om nogen har et konkret problem, de vil tage op i dag. Jette tager ordet og fortæller om et dilemma, hun har i forhold til sin 12- årige datter, og som hun gerne vil høre gruppens mening om. Jette har været alene med sin datter altid, og de har ingen kontakt til datterens far. For to år siden fik Jette en ny kæreste. De bor ikke sammen, selv om det er kærestens ønske. Jette er meget i tvivl på grund af datteren, på trods af at hun har en god relation til kæresten. Hun er bange for, at datteren skal knytte sig til ham og kan komme til at føle sig svigtet og forladt, hvis forholdet ikke holder. I løbet af sin terapi er Jette blevet mere bevidst om, at en del af hendes forbehold skyldes frygt for selv at blive svigtet. Hun har derfor besluttet sig for at satse mere på parforholdet og lukke kæresten mere ind i sit liv. Hendes dilemma handler nu om, hvordan hun får fortalt datteren, at hun har besluttet sig for at tage på en uges ferie med kæresten alene. Hun har skyldfølelse og frygter, at datteren bliver ked af det og afviser hende, at hun vil føle sig svigtet. Da Jette har indviet gruppen i sine kvaler, kommer de andre på banen med forskellige refleksioner, erfaringer og råd. Nogle mener, at Jette skal se på, om hendes følelse af skyld er rimelig i den aktuelle situation. Andre mener, det kan være en lettelse for datteren, at Jette selv tager ansvar for sit liv med kæresten. Vi ender med at lave en slags rollespil, hvor Jette kan afprøve situationen og få input fra gruppen. Inspireret af temaet dårlig samvittighed kommer Helle på banen. Hun har været i afdelingen i halvanden uge. De første aftener ringede hun hjem og sagde godnat til sin lille datter på år, men det er hun holdt op med i samråd med ægtefællen, fordi datteren græd og blev ked af det, når Helle talte med hende. Hun savnede sin mor. Gruppen drøfter, om det er godt eller skidt, at Helle ikke længere ringer, og hvem forældrene mon beskytter sig selv eller datteren. Helle bliver klar over, at det er ubærligt for hende, når datteren bliver ked af det, og at hun er i tvivl om, om faren er god nok til at trøste hende. Hun beslutter igen at ringe og sige godnat. Vi taler om, at det kunne være en god ide, at datteren kom på besøg i afdelingen og hentede Helle, når hun skulle hjem på weekend næste gang. Så har hun et billede af, hvor mor er, og at hun har det godt her. Den næste, der tager ordet, er Søren. Han er gift og har to halvvoksne sønner på 17 og 19 år. Han har en del problemer med den ældste, som er meget vred på Søren, de skændes ofte. Søren synes, det er svært at tale pænt til sønnen, for det meste skælder han ud eller kritiserer ham. Han vil gerne have bedre kontakt med sønnen, men ved ikke, hvad han skal gøre. Denne problematik rammer ind i et meget sårbart område for Thorkild, som netop i terapien arbejder med forholdet til sin far. Han kommer i gruppen til at identificere sig med Sørens søn. Han er altid blevet skældt ud og kritiseret af sin far og har aldrig følt, at han kunne gøre noget godt nok. Hans far var ikke i stand til at vise følelser og omsorg. Søren genkender det med ikke at vise følelser over for sønnen, det ville være at vise svaghed. Vi får Thorkild til at fortælle Søren, hvad han kunne have ønsket sig, at hans far havde gjort og om, hvad han længtes efter at få fra sin far. Den snak bliver til stor glæde for begge parter, og Søren får et indblik i, hvad hans søn muligvis tænker og føler, og nogle ideer til, hvordan han kan komme ham i møde. Sonja har i dag ikke noget konkret problem, hun ønsker at drøfte, men deltager aktivt med egne erfaringer og refleksioner i forhold til sine børn en søn på 23 og en på 13 år. Mange temaer Sådan kan en session i forældregruppen se ud. De temaer, der berøres, kan have mange facetter og foci. Oftest er fokus på egen forældrerolle og frygten for ikke at slå til, også set i lyset af det at være psykiatrisk patient. Fokus kan også være på patientens relationer til sine egne forældre, på parforhold og sjældnere på søskende og svigerfamilier. Da Jette har indviet gruppen i sine kvaler, kommer de andre på banen med forskellige refleksioner, erfaringer og råd.

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Dato 18-09-13. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 12-09-13. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Dato 18-09-13. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 12-09-13. Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Opholdsstedet Rosenvej er godkendt til 4 pladser for børn og unge i alderen 4 til 18 år. Journalnummer Dato

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats Tidlig indsats Sammenhængende tilbud Højt fagligt niveau Døgnåbent Målrettet indsats Borgeren i centrum Høj livskvalitet Sundhed og motion Samarbejde på tværs Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Rønnegården Rapport over uanmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer... 3 Ydelser og Målgruppe...

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog

Værd at vide om Åben Dialog Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet

Læs mere

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende Information til Pårørende Information til pårørende Vi tilbyder Rådgivninger/telefonrådgivninger landsdækkende og lokalt

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og Region Hovedstaden Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Samarbejdsaftale Vedr. gravide med psykiske, medicinske og sociale problemer. Katrine Hornum-Stenz Jan Dehn

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere