Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?"

Transkript

1 Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier? Introduktion, formål og relevans for uddannelserne Introduktion Hvorfor og hvordan gør tværprofessionelt samarbejde en forskel for udsatte børn og familier? Hvordan påvirkes indsatsernes rækkevidde, når man ud fra et helhedsorienteret perspektiv samler indsatserne på tværs af familie- og beskæftigelsesmyndigheden? Det er netop de spørgsmål, som dette forskningsprojekt vil give svar på. I dansk lovgivning (Barnets Reform) såvel som i professionel praksis med udsatte børn og familier har vi en, forskningsmæssig ubegrundet, antagelse om at et velfungerende tværprofessionelt samarbejde vil gøre en afgørende forskel for udsatte børn og familier. Det er dog ikke noget, vi ved med sikkerhed, eftersom der hverken er gennemført effektstudier i Danmark eller foretaget kvalitative studier af, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde gør en forskel (Miskard, 2009). Heller ikke den internationale forskningslitteratur kan hjælpe os særskilt meget med viden om effekten af samarbejdet, eller hvorfor samarbejdet gør en forskel (Karatekin et al., 2014; Atkinson, Jones & Lamont, 2007; Easen, Atkins, & Dyson, 2000; McCallin, 2001; Oliver, Mooney & Statham, 2010; Siraj-Blatchford & Siraj-Blatchford, 2009). Kort sagt ved vi ved ikke, om samarbejdet på tværs gør en forskel, og vi ved ikke, hvorfor eller hvordan samarbejdet gør en forskel for udsatte børn og familier. Formål Dette projekt har netop til formål at finde ud af, hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familiers trivsel og ikke mindst hvordan. Selvom vi endnu ikke har ret meget forskningsmæssigt belæg for at sige, at tværprofessionelt samarbejde har en effekt (Karetikin et al., 2014) bygger dette projekt dog på en antagelse om, at det har en effekt og opleves at gøre en forskel for udsatte børn og familiers trivsel og beskæftigelse. Omdrejningspunktet for projektet er udsatte børn, unge og familier samt professionelle således, at viden om hvorfor og hvordan ikke kun gives af de professionelle, men i særdeleshed også ses fra børn, unge og familiers perspektiv. Et inddragelsesperspektiv er således et mål og omdrejningspunkt i projektet. Det gælder både børn og forældre. I de tilfælde hvor samarbejdet ikke giver en trivselsmæssig forskel for udsatte børn og familier, er det naturligvis en del af projektets formål at analysere årsagerne til dette. Ny viden og relevans for uddannelserne Det er den kvalitative viden om, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde og helhedsorienteret indsats gør en forskel for udsatte børn og familier, der kan bruges til at udvikle og ændre praksis på området. Vi kan ikke ændre praksis udelukkende på baggrund af viden om, hvem indsatsen gør en forskel for. Vi må vide hvorfor, hvis viden skal være anvendelig i praksisfeltet. Viden fra dette projekt er både ny og innovativ, set i et i nationalt perspektiv. Viden om hvorfor og hvordan en tværprofessionel helhedsorienteret indsats gør en forskel har i en årrække været efterspurgt i både forskning, uddannelser og praksis baseret på en antagelse om, at det vil gøre en forskel for udsatte børn og familier (Social- og integrationsministeriet, 2012: 19) Det betyder, at Anne Marie Villumsen 1

2 der er et enormt potentiale i den viden, som projektet frembringer ikke blot for praksis men særskilt også for vores diplom- og masteruddannelser på området udsatte børn og familier 1. Hvor? Projektet er udarbejdet som en central del af et igangsat projekt i Skive Kommune. Formålet er at skabe en sammenhængende helhedsorienteret og tværprofessionel indsats til udsatte børn og familier på tværs af familieafdeling og beskæftigelsesafdelingen. Denne indsats sker i samarbejde med de professionelle som børnene og familierne møder i deres hverdag i enten sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole eller andre foranstaltninger. Projektbeskrivelsen for det overordnede projekt kan ses i bilag 1. Direkte citeret fra den overordnede projektbeskrivelse lyder formålet ( ) via en helhedsorienteret og koordineret indsats, at udvikle nye metoder til at støtte udsatte familier i forhold til sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige udfordringer. Det er således et formål, at flere i målgruppen kommer i arbejde, og at negativ social arv brydes, så familiens børn og unge får en hverdag, der giver et godt grundlag for et selvstændigt og bæredygtigt voksenliv. Selve indsatsdelen handler således om at samle beskæftigelsesmyndighed og børne- og familiemyndigheden i en og samme og på den måde skræddersy både monofaglige og tværprofessionelle indsatser. Af projektbeskrivelsen fremgår følgende design ide; I øjeblikket arbejder de enkelte fagområder sektoropdelt (jobcenter, familieafdeling, socialafdeling, sundhedsafdeling) med egne mål, metoder og indsatser, som hver for sig har vist sig effektfulde på det enkelte område, men som kun i beskeden grad samordnes. For borgere/familier med komplekse problemer, der involverer flere afdelinger/sektorer, er dette uhensigtsmæssigt, og det forventes, at der kan opnås en øget effekt ved at nedbryde siloerne og sammensætte indsatsen mere skræddersyet til den enkelte families samlede behov. Det er derfor et formål at bringe allerede eksisterende tiltag og indsatser i spil på en ny måde, så udsatte borgere i langt højere grad modtager en tværfaglig og samstemt indsats. Den helhedsorienterede indsats, kommunal projektstyring samt den kvantitative dataindsamling er finansieret af Skive Kommune i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering samt Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Projektet evalueres kvantitativt og følges af Skive Kommune, i samarbejde med Deloitte. Familierne følges her udelukkende med kvantitative mål. Man får således en viden om, hvilke familier indsatsen gør en forskel for, og hvilke den ikke gør en forskel for. Det betyder, at man med Skives Kommunes projekt for nuværende ikke får viden om, hvorfor eller hvordan indsatsen gør en forskel. Det er derfor et særskilt formål med denne ansøgning at få mulighed for at skabe viden om, hvorfor og hvordan denne helhedsorienterede tværprofessionelle indsats gør en forskel 2. 1 Det er oplagt, at den viden projektet frembringer ligeledes anvendes på den Sociale Kandidat uddannelse. 2 Opstart det vil sige interview guide, indledende interviews og skema til at følge børnenes trivsel (se bilag 2) - har været muliggjort af personlig, faglig interesse i et samarbejde mellem Skive Kommune, Anne Marie Villumsen og VIA University College, men gennemførelsen af den kvalitative del af projektet kræver finansiering. Derfor denne ansøgning. Anne Marie Villumsen 2

3 Projektets målgruppe Projektets målgruppe i praksis er udsatte børn, unge og familier, som både trivsels- og beskæftigelsesmæssigt er udsatte. Det betyder, at det er en særligt sårbar målgruppe af børn og forældre, som er vanskelig at løfte. De udsatte børn og unge, der inddrages i projektet, vil derfor variere i alder fra 0-17 år, da familierne henvises med baggrund i eksisterende sager simultant i både familie- og beskæftigelsesafdelingen. Projektets vidensmæssige målgruppe er studerende og undervisere ved særligt diplom og master uddannelser på udsatte børne- og ungeområdet, og sekundært studerende og undervisere ved de social-, pædagog- og lærerfaglige professionsuddannelser. Antal forskellige undervisere Der vil gennemgående i projektet deltage 3 undervisere tilknyttet diplomuddannelsen. Anne Marie Villumsen vil fungere som forsker og forskningsleder gennem hele projektperioden. Hun har gennem en årrække undervist på diplomuddannelsen, og bidraget med både forskningsog udviklingsbaseret viden til brug på uddannelsen. Se CV i bilag. Christine Hemme er som ansvarlig for diplomuddannelsen i Aarhus deltagende i projektet gennem en understøttelse af projektets produktion af viden matchende til diplomuddannelsen, og ikke mindst i relation til placering af den viden projektet frembringer på uddannelsen. Lotte Juncker Harbo underviser også på diplomuddannelsen i Aarhus. Hun vil deltage konsultativt i projektet gennem projektperioden i relation særligt til den dataanalytiske del, da Lotte med et allerede eksisterende projekt har særskilt forskningsmæssig og vidensmæssig erfaring med børn og unges oplevelser af indsatser. Se CV i bilag. Lene Mosegaard Søbjerg, ph.d., vil som leder af FOU centrene VIA Socialpædagogik og Socialt Arbejde og VIA Socialrådgivning og Socialt Arbejde fungere som faglig konsulent gennem hele projektperioden i relation til endeligt design, dataindsamling, analyse og formidling. Herudover placeres projektet organisatorisk i forskningsprogrammet Udsatte børn og unge v/fou Center for Socialpædagogik og Socialt arbejde, VIA University College. Dette er med til at sikre faglig sparring og forankring af projektet i et forskningsmiljø. Projektets indhold og metode I dette afsnit beskrives metode og datagrundlag i projektet, set i relation til resultatopnåelse. Beskrivelsen af metode og datagrundlag vil sandsynliggøre den produktion af viden, som projektet forventer at generere. Metodisk tilgang Projektets samlede force ligger i data sættet, hvor man med en mixed methods tilgang kan fundere projektets viden på både kvantitative og kvalitative data, og dermed triangulere og styrke kvaliteten af den viden, der produceres. På baggrund af et stærkt kvantitativt data sæt skelnes der mellem de børn og familier, hvor den helhedsorienterede tværprofessionelle indsats gør en forskel, og de børn og familier hvor indsatsen ikke gør en forskel 3. Eftersom projektets formål er at generere viden om, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier, er projektets primære formål deskriptivt. Det betyder, at der primært tages udgangspunkt i forskellige kvalitative forskningsmetoder (Denzin & 3 Det kvantitative data sæt indsamles af Skive Kommune selv, og er derfor ikke koblet økonomisk til dette projekt. Skive Kommune stiller dog alle data til rådighed i projektet her. Anne Marie Villumsen 3

4 lincoln, 2011; Howitt, 2013; Andersen, 2006) til netop at indfange og generere den ønskede viden. Vi vil således i projektet arbejde med kvalitative forskningsinterviews (Brinkmann & Kvale, 2009; Kvale, 2007), med dokumentanalyser (Duedahl & Jacobsen, 2010) af konkrete sociale sager, med kvalitative trivselsbeskrivelser af børnenes trivsel foretaget af de professionelle 4 og med videooptagelser af tværprofessionelle møder. Endelig ses der også et kvantitativt mål af børnenes trivsel i form af et SDQ mål (Goodman, 1997; 1999). De kvantitative målinger og kvalitative beskrivelser af børnenes trivsel indhentes samtidigt gennem hele projektperioden. Teoretisk perspektiv på tværprofessionelt samarbejde og helhedssyn Definitionen af tværprofessionelt samarbejde er en udfordring, idet det teoretisk, forskningsmæssigt og i praksis er et begreb og fænomen med mange betydninger og former. Tværprofessionelt samarbejdes indhold og konnotation er afhængig af, hvilke professioner der er involveret, i hvilke organisationer, på hvilke organisatoriske niveauer (f.eks. mellem professionelle, mellem sektorer eller mellem ledelse og professionelle) og ikke mindst i hvilke nationale kontekster (f.eks. sociopolitisk kontekst, politisk strategi og lovgivning) (Atkinson, Jones & Lamont, 2007; Easen, Atkins, & Dyson, 2000; McCallin, 2001; Miskard, 2008; Siraj-Blatchford & Siraj-Blatchford, 2009). For det første anses tværprofessionelt samarbejde i dette projekt som en metode (Villumsen, 2011; Villumsen & Kristensen, 2013) ikke en løsning på komplekse sociale problemer. Det betragtes dermed som én arbejdsform ud af flere i forsøget på at støtte udsatte børn, unge og familiers udvikling og trivsel. Når tværprofessionelt samarbejde forstås som en arbejdsmetode, gælder det derfor også, at et bestemt sæt kompetencer er nødvendige for at sætte metoden i anvendelse. Denne kompetence skal tillæres, og er ikke selvskrevet hos den enkelte professionsudøver. Tværprofessionelt samarbejde forstås i dette projekt som samarbejdet på tværs af professioner, der arbejder direkte med børn og familier. Tværprofessionelt samarbejde kræver i sin udførelse, at professionelle fra divergerende professioner og/eller positioner mødes ( ) for å belyse et tema/en oppgave ut fra ulikhetens spesifikke kompetanse og rolle for sammen å utvikle merviten. (Dahl, 2001: 17 ). Når de professionelle forlader et tværprofessionelt møde og samarbejde har de udvidet deres forståelse og erkendelse af den opgave eller det tema, som er drøftet (Dahl, 2001). Tværprofessionalitet henviser i denne definition til, at der arbejdes med at skabe mer-viden sammen, og fra forskellige professionelle perspektiver og positioner. Det betyder derfor også, at det er nødvendigt, at alles viden og perspektiver inddrages, og at man forhandler en fælles forståelse af bekymringen, barnets trivsel og relevante indsats i fællesskab 5. Endelig indtager projektet også et normativt teoretisk standpunkt. Forældre bør deltage og inddrages i alt professionelt arbejde omkring deres egen, familiens og barnets trivsel og udvikling. Derfor inkluderer processen om at udvikle forståelser af aktuelle behov altid forældrene og barnet selv. Tværprofessionelt samarbejde betragtes i denne optik som en proces, ikke kun mellem professionelle, men bestemt også mellem barn 6, forældre og professionelle. Helhedssynet eller helhedsorienteret socialt arbejde bygger teoretisk i dette projekt på den antagelse ( ) at man ikke kan forstå det enkelte barns, den enkeltes unges eller den enkeltes families problemer, ressourcer og behov i sig selv, men at de må forstås ud fra et helhedssyn, der omfatter 4 Modellen herfor er allerede udarbejdet af Anne Marie Villumsen i samarbejde med Skive Kommune, og første trivselsbeskrivelse af børnene er indhentet på nuværende tidspunkt for at sikre, at alle baseline data indhentes samtidigt. Se bilag 2. 5 Tværprofessionelt samarbejde må skilles ad fra flerfagligt samarbejde. Flerfagligt samarbejde handler udelukkende om at koordinere samarbejdet og opgavefordelingen på tværs; altså en form for parallelt samarbejde. 6 Barnets deltagelse i denne dialog om behov og indsats afhænger naturligvis af barnets alder og funktionsniveau. Anne Marie Villumsen 4

5 og medtænker deres samlede livssituation eller mere præcist: de forhold og faktorer i deres samlede livssituation, der har sammenhæng med deres problemer, ressourcer og behov (Guldager, 2011:17, forfatterens egen kursivering) Data grundlag For at illustrere på mest overskuelig vis, ses her en oversigt over de forskellige data typer, form og forventet viden. Denne tabel er en del af at anskueliggøre, hvordan det i projektet bliver muligt at generere viden om, hvordan og hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Der deltager 30 familier i projektet. Hvem? Form på data? Data type Formål/forventet viden A) Forældre Lydfiler baseline A) Forældre oplevelse af effekt A) Lærere B) Pædagoger C) Dagpleje D) Sundhedspleje A) Lærere B) Pædagoger C) Forældre A) Socialrådgiver B) Diverse professionelle (divergerer alt efter sag) C) Forældre Interviews om egen trivsel, beskæftigelsestilstand og børnenes trivsel 7 Interviews om indsatsens effekt på egen trivsel, beskæftigelsestilstand og børnenes trivsel Skriftlig beskrivelse af børnenes trivsel SDQ mål på børnenes trivsel - standardiseret mål af børnenes trivsel - spørgeskema Første tværprofessionelle møde A) Socialrådgi- Øvrige tværprofessionelle møder Lydfiler Skriftligt materiale Skriftligt Lyd og Billede Lyd og Billede Viden om forældrenes oplevelse af helhedsorienterede tværprofessionelle indsatser og samarbejder - samt disses betydning for deres egen trivsel og beskæftigelse samt for børnenes trivsel Viden om forældrenes oplevelse af effekten af helhedsorienteret indsats og det tværprofessionelle samarbejdes betydning for deres egen trivsel og beskæftigelse og oplevelse af børnenes trivsel Viden om, hvordan børnene trives kognitivt, socialt, læringsmæssigt og familiemæssigt Et kvantitativt mål på barnets trivsel med henblik på sammenligning med den kvalitative beskrivelse At etablere et helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i udækkede behov for forældre og børn. Skal sammen med socialrådgiverens handleplan anvendes til at anskueliggøre sammenhæng mellem effekt af de aktuelle indsatser og et helhedsorienteret tværprofessionelt arbejde. Herudover skal viden fra disse møder kvalificere interviews med forældre, idet der kan spørges konkret til hver sag og dermed kan indsatsen kobles til forskel i trivsel hos barn og familie At vise hvordan det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde skabes og udøves 7 Interview guiden er udarbejdet af Anne Marie Villumsen i samarbejde med Skive Kommune. De indledende interviews er endvidere allerede gennemført. Det har indtil nu kun været mulig, fordi det er en særskilt og delt interesse mellem Skive Kommune og Anne Marie Villumsen i at skabe viden om hvorfor og hvordan samarbejde kommer til at gøre en forskel. Derfor ansøges her om finansiering til reel gennemførelse og indhentning af kvalitative data. Se bilag 3 for interview guide til baseline interviews med forældre. Anne Marie Villumsen 5

6 ver B) Professionelle (divergerer alt efter sag) B) Forældre A) Professionelle i sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning A) Socialrådgiver (og sekundært forældre som part i sagen) Interviews om indsats og tværprofessionelt samarbejde Sagsakter på sagens forløb med særligt fokus på handleplan og opfølgning på handleplan Lydfiler Dokumenter Viden om indsatser og formål arbejdes der faktisk helhedsorienteret og tværprofessionelt? Skal sammen med socialrådgiverens handleplan anvendes til at anskueliggøre sammenhæng mellem effekt af de aktuelle indsatser og et helhedsorienteret tværprofessionelt arbejde. Kan sammenlignes med handleplaner At følge de professionelles perspektiv på helhedssyn og tværprofessionelt samarbejde og de indsatser der ydes til familien og barnets trivsel. Se sagens forløb fra et socialfagligt perspektiv. Her bliver særligt vægt på handleplaner og effekten af de tværprofessionelle indsatser, som socialrådgiveren vurderer det Aktiviteter og tidsplan Nedenstående tabel giver en oversigt over projektets aktiviteter og tidsramme. Tabellen er anført kvartalsmæssigt således, at det er muligt løbende i projektperioden at følge projektets fremdrift, og indarbejde og angive eventuelle justeringer, såfremt dette viser sig nødvendigt. Der følges i alt 30 familier. Fra tredje kvartal 2015 og frem til og med fjerde kvartal 2016 er dataindsamling angivet som aktivitet. Idet familiernes sager, problemstillinger, indsatser og sagsgang vil variere, er det for nuværende ikke muligt præcist at angive, hvornår data indsamles. Det kan således eksempelvis være, at man i et kvartal indhenter interviews med halvdelen af familierne og det derpå følgende kvartal indhenter på de resterende. Det er dog selvskrevet, at indsamlingen af de kvalitative data indhentes koordineres med indhentning af de kvantitative data, der indsamles af Skive Kommune. Kvartal & år Efterår 2014 (denne del er således allerede iværksat og gennemført 8 ) Aktiviteter - Møder med projektledelsen i Skive - Udarbejdelse af interview guide til baseline interview - Udarbejdelse af skema til kvalitative beskrivelser af børnenes trivsel, baseline) - Indhentning af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder). 1. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder) 8 Opstart det vil sige interview guide, indledende interviews og skema til at følge børnenes trivsel - har været muliggjort som interesse i et samarbejde mellem Skive Kommune, Anne Marie Villumsen og VIA University College, men gennemførelsen af projektet kræver finansiering. Anne Marie Villumsen 6

7 2. kvartal forår Analyse af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder) - Nedskrivning af analyse af baseline data - Udarbejdelse af interview guide til opfølgningsinterviews med forældre (oplevelse af effekt) - Udarbejdelse af interview guide til interviews med professionelle om helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde og indsatsers effekt på barn og familie. 3. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle interviews om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder 4. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie. (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, sagens handleplan) 1. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) Anne Marie Villumsen 7

8 2. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 3. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 4. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplaner) 1. Kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 2. Kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) Anne Marie Villumsen 8

9 3. Kvartal efterår Formidling: skrivning af artikler og mundtlig formidling på uddannelserne 4. Kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Formidling: Skrivning af artikler og mundtlig formidling på uddannelserne - Formidles på både national og International konference 9 - Endelig afrapportering, Socialstyrelsen Kommunal samarbejdspartner og forskningsinstitution Kommunal samarbejdspartner Skive Kommune indgår som kommunal samarbejdspartner. Projektet er allerede igangsat i Skive Kommune. Det betyder, at der for nuværende er indhentet en baseline beskrivelse af de deltagende børn og familiers trivsel både kvantitativt og kvalitativt. Skive Kommune er ansvarlige for den faglige gennemførelse af projektet. Det betyder, at de helhedsorienterede tværprofessionelle og mono-professionelle indsatser formuleres og udføres af kommunen. Til dette formål er der en kommunal projektleder tilknyttet projektet gennem hele projektperioden. Samarbejde med Aarhus universitet Der samarbejdes igennem projektperioden med Professor Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Ole Steen Kristensens rolle bliver sparring gennem hele projektperioden frem til formidling, hvor han vil være medforfatter på de publikationer, der påtænkes som en del af formidling af projektets resultater. Herudover har Ole Steen Kristensen allerede bidraget i ansøgningsprocessen, hvor projektet er udtænkt og designet. Anvendelse i uddannelsen I dette afsnit beskrives hvilken ny viden projektet vil producere og betydningen af den viden. Herudover redegøres der for, hvilke moduler på både diplom-og masteruddannelse, som denne viden er anvendelig på, og endeligt redegøres der for, hvordan denne viden kan inddrages i undervisningen. Hvilken ny viden giver projektet? Først og fremmest giver dette projekt os en afgørende ny og innovativ viden, som vi i en årrække har manglet nationalt set. Der er derfor et enormt potentiale i den viden, projektet frembringer ikke blot for praksis men også for vores diplom- og masteruddannelser på området udsatte børn og familier. Projektet vil skabe kvalitativ, og dermed nuanceret og anvendelig viden om, hvorfor og hvordan helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejdet gør en forskel for udsatte børn og familier. Det er en viden, som kan bruges til at udvikle og ændre gældende praksis på feltet. Samtidig er en det en viden, som kan berige og udvikle vores uddannelser i relation til helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde og indsatser samt deres betydning og virkning for udsatte børn og familier. Først tydeliggøres det, hvem indsatsen gør en forskel og hvem den ikke gør en forskel for. Dernæst giver projektet viden om, hvorfor indsatsen har gjort en forskel - og hvordan. 9 Denne kan tidsmæssigt være svær at placere, idet det afhænger af, hvornår relevante konferencer er placeret. Anne Marie Villumsen 9

10 Det særlige ved dette projekt er netop brugerperspektivet. Projektet vil følge børns trivsel tæt i løbet af projektperioden, gennem både kvantitative og kvalitative mål. Herudover vil forældrenes oplevelser følges, og give et mere nuanceret perspektiv på, hvad det er ved en indsats, som gør en forskel, og hvordan. Endelig ses indsatsen også fra de professionelles perspektiv. Hvad er det ved deres perspektiv på det tværprofessionelle samarbejde og helhedsorienterede indsatser, som gør en forskel for familierne og børnenes trivsel. Dette ses endvidere også gennem sagens akter og handleplaner, som også analyseres. Det betyder, at projektets resultater sammenholdes og fremstilles fra forskellige perspektiver af både børn, forældre og professionelle. Denne variation i perspektiv styrker i særdeleshed den viden og de resultater, som projektet genererer. Hvis vi skal lære noget om effekten af en indsats, må vi kende dens indhold fra samtlige involveredes perspektiv. Netop denne triangulering i perspektiv og kilde til viden giver en solid viden om helhedsorienteringens og tværprofessionalitetens rækkevidde og påvirkning af det udsatte barn og familie. Hvilke faktorer hæmmer en positiv udvikling? Hvilke fremmer? Hvad er det, der gør, at familien føler sig hjulpet set i forhold til deres beskæftigelses- og trivselsmæssige situation? Projektet skal således gerne skabe viden om det, der er virkningsfuldt som tværprofessionel indsats til netop denne meget sårbare målgruppe af børn og familier. Moduler på uddannelserne Projektet vil kunne bidrage med central viden til Den sociale diplomuddannelse, børn og unge, samt Mater uddannelsen om udsatte børn og unge i relation til følgende moduler. Modul 3 - Metoder i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier Projektet vil på modul 3 kunne inddrages som et eksempel på, hvordan det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde kan håndteres, hvis det skal gøre en forskel i praksis. Fokus vil her være på tværprofessionelt samarbejde som metode, og ikke mindst den virkning som samarbejdet har på de børn og familier, som samarbejdet er rettet mod. Herudover vil projektet kunne give viden om divergerende professioners perspektiv på samarbejdet, helhedsorientering og dets effekt i forhold til udsatte børn og familier. Modul 4 - Myndighed og leverandør Modulet har bl.a. fokus på samarbejdet mellem myndighed og leverandør, parternes forskellige roller og på organiseringens betydning for samarbejdet. Projektet vil her kunne bidrage med ny viden om samarbejdets betydning og som et eksempel på, hvordan organiseringen har betydning for samarbejdet mellem myndighed og leverandør, og i sidste ende hvordan den har betydning for den udsatte familie. Uden at kende projektets resultater kunne man desuden forstille sig, at der også kommer fokus på, hvilke forandringer et helhedsorienteret arbejde/samarbejde kan betyde i parternes roller. Modul 5 - Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation og evaluering Modulet har fokus på metoder til undersøgelse, udvikling og evaluering af praksis med henblik på udførelsen af et konkret projekt på modul 6, afgangsprojektet. Særligt den metodiske del af projektet vil kunne anvendes som et eksempel på et kvalitativt undersøgelsesdesign med mange typer af kvalitative data og dermed være medvirkende til at synliggøre en metodisk tilgang og hvordan den kan omsættes til praksis. Modul 6 Afgangsprojektet & Mater uddannelsens 4. semester Undervisningen på afgangsprojektet indeholder bl.a. en dag med undervisning i analyse. Her vil projektet kunne indgå som et eksempel på, hvordan man analyserer kvalitative data. Særligt ana- Anne Marie Villumsen 10

11 lytiske kompetencer har vist sig at være en udfordring i praksisfeltet (Villumsen & Kristensen, 2013), hvorfor netop kompetencer til analyse er afgørende at træne. Her vil projektets metodiske udgangspunkt inddrages i undervisningen som eksempel på, hvordan kvalitative data bliver til viden gennem analyse og kritisk refleksion heraf. Endelig kunne projektet danne udgangspunkt for eksempelvis et aktionsforskningsprojekt i de studerendes egne kommuner. Det samme vil ligeledes gøre sig gældende i relation 4. semester på Master uddannelsen, hvor de studerende ligeledes skal arbejde analytisk med metode, teori og analyse. Master uddannelsen 2. semester I relation til Masteruddannelsens 2. semester vil projektet bidrage med viden udsatte børn, unge og familier i relation til socialpraksis på feltet og ikke mindst arbejdets konsekvens og påvirkning af feltet og målgrupperne. Gør indsatserne en forskel og hvordan? Netop fordi projektet bidrager med viden om effekt og oplevelse af helhedsorienterede tværprofessionelle indsatser vil et særligt perspektiv på den sociale faglige praksis og dens konsekvenser være et oplagt omdrejningspunkt. Inddragelse i undervisning diplom og master uddannelse Projektet kan inddrages i undervisningen, både som pensum og som praksiseksempel på helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde med udsatte børn og familier. Særskilt vil den viden, som projektet producerer være oplagt at bruge som udgangspunkt for, at de studerende arbejder med omsætning til egen praksis. Med baggrund i, hvad det er, der gør en forskel for udsatte børn og familier, hvordan det så er muligt at omsætte den viden til egen kommunal praksis? Og hvilket ledelsesniveau og organisationsarbejde kræver en omsætning af den pågældende viden? Endelig så er den viden, projektet producerer oplagt at bruge som udgangspunkt for de studerendes afgangsprojekter, med udgangspunkt i at de studerende arbejder med at omsætte den viden projektet har produceret til andre og lignende kommunale kontekster. Kompetencer til de studerende og underviserne Dette afsnit vil præsentere de generelle og specifikke kompetencer, som projektet forventes at give de studerende og undervisere. Det begrundes endvidere, hvilke kompetencer inddragelsen af projektet vil give de studerende og undervisere på de forskellige moduler. Generelle kompetencer Først og fremmest vil projektet bidrage med en viden, som vi endnu ikke i en dansk kontekst har været i stand til at fremskaffe. Nemlig hvorvidt helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familiers trivsel? Hvis det gør en forskel, hvordan er denne forskel så? Hvis det ikke gør en forskel, hvad er så årsagerne til det? Denne viden giver både studerende og undervisere et nyt blik på helhedsorienteret arbejde og tværprofessionelt samarbejde. Foreløbigt er det blot en antagelse, at tværprofessionelt samarbejde gør en forskel. Den er ikke videnskabeligt afprøvet eller valideret. For det andet, så har vi ikke viden om, hvilken forskel samarbejdet gør for børn og familier set fra deres position. Dette projekt giver netop denne viden, og derfor er den på et generelt niveau en fundamental og grundlæggende viden, som både undervisere og studerende på området bør have. Specifikke kompetencer Specifikt, giver den viden, som projektet frembringer både undervisere og studerende kompetencer til at ændre egen praksis i en mere gunstig retning, således at det helhedsorienterede tværpro- Anne Marie Villumsen 11

12 fessionelle samarbejde tilrettelægges således, at det rent faktisk gør en forskel for børn og familier. Projektets meget brede formidlingsstrategi understøtter netop brugen og omsætningen i undervisningen af den generede viden til de studerendes praksisfelt. Idet de studerende netop har divergerende praksisfelt, er det afgørende, at materialet er tilpasset. Det skal give de studerende kompetencer til at omsætte den producerede viden, og gøre sig overvejelser om, hvilke forandringstiltag der er nødvendige i deres egen praksis for at sikre, at helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde faktisk kommer til at gøre en forskel for udsatte børn og familier. Kompetencer sammenholdt med moduler Modul 3 På modul 3 vil projektet give underviserne mulighed for at arbejde med de studerendes kompetencer til at håndtere det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde i praksis. De studerende får gennem projektet et perspektiv på, hvordan børn, unge og forældre kan opleve og forklare, hvorfor og hvordan samarbejdet gør en forskel for deres trivsel. På den baggrund kan de studerende erhverve sig kompetencer til at se på egen praksis, og lave eventuelle virksomme justeringer af egen praksis. Det at arbejde i undervisningen med helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde som metode vil endvidere give de studerende kompetencer til at skærpe egen praksis, idet meget professionelt arbejde har karakter af opgavefordeling, frem for reelt samarbejde. Undersøgelsen præsenterer divergerende professioners perspektiv på samarbejdet og dets virkning for børn og familier. Det kan i undervisningen bruges til at skærpe de studerendes tværprofessionelle kompetencer i relation til at tage andre professioners perspektiv, og styrke kendskabet mellem professionerne samt kendskabet til udsatte familiers perspektiv. Modul 4 På modul 4 vil projektet kunne inddrages af underviserne til at udvikle de studerendes kompetencer til at håndtere rollen som henholdsvis myndighed og leverandør i det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde på nye og mere hensigtsmæssige måder samt udvikle kompetencer til at håndtere samarbejdet mellem myndighed, leverandør og brugere. Det betyder, at projektet vil styrke de studerendes tværprofessionelle kompetencer til at tage samarbejdspartnere samt børns og familiers perspektiv. Kompetencer til at se på egen og andres roller i det helhedsorienterede samarbejde vil være en naturlig følge heraf. Modul 5 Projektet kan bruges i undervisningen til at udvikle de studerendes kompetencer til at udføre et undersøgelsesprojekt i praksis. Idet modulet har fokus på undersøgelse, udvikling og evaluering vil den metodiske del af projektet kunne anvendes til at træne de studerendes analytiske kompetencer samt deres kompetencer til kritisk at vurdere validitet og reliabilitet i undersøgelser. Det betyder, at når de skal arbejde kritisk med deres egen praksis vil de forbedre deres metodiske kompetencer til at vurdere, hvorvidt de måler det, de tror, de måler, og styrken af den viden de producerer. Modul 6 Projektet vil kunne medvirke til at styrke de studerendes kompetencer til at igangsætte en undersøgelsesprojekt i egen organisation. Idet projektet kan indgå i undervisningen som eksempel på et kvalitativt forskningsmateriale vil det kunne anvendes til at træne de studerendes kompetencer til at planlægge og gennemføre projekter i relation til egen praksis og måske vigtigst af alt at tage et kritisk blik på den måde de studerende vælger at planlægge og gennemføre projekter i egen prak- Anne Marie Villumsen 12

13 sis. Hvordan skabes viden? Hvad betyder det for den form for viden, som skabes? Hvilken form for viden skabes? På hvilken baggrund? Hvad kan man konkludere på baggrund heraf? Resultater og formidling I dette afsnit beskrives projektets forventede resultater samt ambition om formidling. Da den viden, som projektet frembringer, er den første af sin slags i Danmark er der valgt et meget højt ambitionsniveau for bredden og typen af formidling. Forventede resultater - formål og relevans for undervisningen Projektets resultater vil først og fremmest give viden om, hvorfor og hvordan helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Denne kvalitative beskrivelse af årsagen til, at en indsats gør en forskel (eller ej) vil vær baseret på tre forskellige perspektiver; 1) Børnenes trivsel over tid (SDQ mål og kvalitative beskrivelser løbende gennem projektperioden) 2) Forældrenes oplevelse (både kvantitative data om beskæftigelsesstatus, interview om trivsel, indsatsernes effekt og betydningsfulde faktorer i tværprofessionelt samarbejde i relation til beskæftigelse og egen og barnets trivsel, sagens handleplaner) 3) De professionelles handlinger og perspektiver på de helhedsorienterede tværprofessionelle indsatsers effekt (interviews, sagsakter og tværprofessionelle møder) Det betyder, at projektets resultater sammenholdes og fremstilles fra forskellige perspektiver af både børn, forældre og professionelle. Denne variation i perspektiv styrker i særdeleshed den viden og de resultater, projektet genererer. Hvis vi skal lære noget om effekten af en indsats, må vi kende dens indhold. Herudover er det en klar forventning, at projektet i både de indledende og opfølgende interviews vil bidrage med viden om, hvilke faktorer der hæmmer og fremmer samarbejdet, samt den forskel samarbejdet og dets indsatser skal tilvejebringe set fra familiens perspektiv. Interviewguiden til de opfølgende interviews baseres naturligvis på viden fra de indledende interviews samt på allerede eksisterende international litteratur om tværprofessionalitet, hvorfor vi kommer til at kunne sammenholde internationale og nationale perspektiver herpå. Det er også en klar forventning, at projektet giver viden om, hvordan børnenes trivsel udvikler sig over tid. Det kan være en neutral udvikling, såvel som en positiv og negativ udvikling. Når man således sammenholder sagens handleplaner, forældrenes oplevelser af indsatsers og samarbejdets effekt med børnenes trivsel, forventes en kvalitativ viden om, hvordan samarbejdet og indsatserne påvirker børnenes og familiens trivsel set over tid. Formidling Det er en særskilt ambition i projektet at lægge stor vægt på både skriftlig og mundtlig formidling af projektets resultater. Da projektet er den første af sin art i Danmark, er det afgørende, at projektets resultater formidles bredt til både studerende, undervisere og praksis. Skriftlig formidling Den skriftlige formidling af projektet er tænkt bredt, da intentionen er at skabe brugbar viden til uddannelserne og til praksisfeltet. 1) For det første produceres en forskningsartikel på dansk til brug på både diplom- og masteruddannelsen som en del af pensum. Artiklen vil redegøre for projektets resultater, og Anne Marie Villumsen 13

14 med udgangspunkt i disse, vil der i artiklen tages et kritisk blik på den måde, vi i Danmark både organiserer og gennemfører helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde til særligt udsatte børn og familier. Der vil være et særligt blik på børn, unge og familiers oplevelse af samarbejdet, og det de oplever som effektfuldt ved samarbejdet. 2) For det andet produceres en engelsksproget forskningsartikel til udgivelse i et peer reviewed skandinavisk eller europæisk tidsskrift. Denne artikel kan også bruges som pensum på både master og diplomuddannelsen. Selvom der måske særligt på diplomuddannelsen ikke er kutyme for at lade de studerende læse den form for litteratur, er det dog en ambition i projektet at producere en forskningsartikel, fra en for de studerende kendt dansk kontekst, således at artiklen på den måde bliver lettere tilgængelig. Formålet er naturligvis at begynde en træning af de studerende, og dermed professionelle i praksisfeltet, i at omsætte forskningsbaseret viden til praksis. Det kunne betyde, at de studerende får udviklet kompetencer til at forstå og omsætte forskningsbaseret litteratur. Der har netop gennem de senere år været fokus på at vidensbasere praksisfeltet, således at praksis i højere grad udøves på baggrund af viden, frem for egne erfaringer. Derfor er denne kompetence vigtig at udvikle hos de studerende. 3) Endelig er det ideen med formidlingen også at nå en lang række praktikere, som ikke for nuværende er en del af diplomuddannelsen, men som arbejder med målgruppen i praksis. Ideen er at producere en række faglige artikler til relevante fagblade med henblik på at nå praksisfeltet på en anden måde. Først og fremmest er det vigtigt at nå de social-, pædagogog lærerfaglige professioner. Her tænkes på faglige artikler til relevante fagblade som Udenfor nummer, Socialrådgiveren, Børn og Unge (BUPLs fagblad) og Folkeskolen. Desuden kunne sundhedsplejerskernes fagblad Sundhedsplejersken også være et relevant formidlingsforum. Mundtlig formidling Det er tænkt, at projektet skal formidles bredt, således at flest mulige studerende og undervisere stifter bekendtskab med projektets resultater. 1) Projektet formidles minimum en gang på samtlige udbudssteder i Danmark. Det gælder både Master og diplomuddannelsen. Det er således en del af formidlingsambitionen, at projektets samlede resultater bringes i spil i forhold til en stor gruppe af studerende, og ikke mindst undervisere på de eksisterende udbudssteder i landet. 2) Projektets resultater og undervisningsmaterialer skal jævnligt og som minimum indgå på udbudsstedet i Aarhus. 3) Projektets resultater skal formidles mundtligt til Skive Kommune. 4) Projektet skal formidles på diplomuddannelsens forskningsdag, hvor undervisere fra de andre udbudssteder deltager. 5) Endeligt er det ideen, at projektet præsenteres på konferencer både nationalt og internationalt. Det kunne for eksempel nationalt være en konference i regi af Socialstyrelsen eller KL. Internationalt kunne det være en konference i Europa eller USA for eksempel i regi af ISISWorld, Institute of Strategic and International Studies. Det er en organisation bestående af medlemmer fra en række colleges, universiteter og forskningsinstitutioner med det formål at fremme og forbedre lokalsamfund samt samfundet generelt set. Alternativt kunne et kortere ophold hos Professor of Social Work (childhood, children and families) Nick Anne Marie Villumsen 14

15 Frost, Leeds Metropolitan University, UK, også være en mulighed som kvalificering og videndeling af projektet. Afrapportering af projektet Der vil afrapporteres hvert kvartal med en rapport på 2-4 sider. Der vil ved afrapporteringen tages særskilt stilling til den oprindelige tidsplan og projektplanlægning, således at projektet fastholder en god udviklingsmæssig kadence og man sikrer målopnåelse i relation til forventede resultater. Resume Dette projekt har til formål at finde ud af, hvordan og hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Det sker ved at følge 30 familier over en 2årig periode. I perioden får familien en særlig tilrettelagt helhedsorienteret tværprofessionel indsats. Viden fra projektet skal bidrag til at udvikle praksisfeltet. Samtidig skal det styrke vores uddannelser på både diplom- og masteruddannelserne. Projektets resultater forventes at være nyskabende med belæg for praksisændringer, idet et projekt af denne karakter ikke er set før i Danmark. Navn på tilskudsansvarlig Lene Mosegaard Søbjerg, FOU-leder, VIA Socialpædagogik og Socialt Arbejde og VIA Socialrådgivning og Socialt Arbejde Projektets adresse Tidligere ansøgninger til denne pulje 2007/2008: Forsknings- og udviklingsprojektet Undersøgelse af pædagogers dilemma mellem den skærpede pligt til underretning og familiernes ret til privatliv en afdækning af samarbejdet mellem daginstitution, familie og socialforvaltning Journal nr /2012: Forskningsprojektet, Udvikling af eksemplarisk participatorisk model for implementering af redskaber til opsporing og tidlig indsats i relation til potentielt udsatte børn i alderen 0-6 år i den kommunale praksis Journal nr Litteratur Andersen, Ib (2006): Dataindsamling og spørgeteknikker i projektarbejder indenfor samfundsvidenskaberne. Forlaget Samfundslitteratur Atkinson, M., Jones, M., & Lamont, E. (2007). Multi-agency working and its implications for practice: A review of the literature. Reading: CfBT Education Trust. Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009): Interview: Introduktion til et håndværk. (2. udgave). København. Hans Reitzels Forlag Dahl, K. (2001). Tverfaglig samarbejde gevinst eller tap? I: J. Bundgaard Nielsen, & M. Knudsen Anne Marie Villumsen 15

16 (Eds.), (2001). Antologi om tværfagligt samarbejde [Anthology on multidisciplinary collaboration] (pp ). Aabenraa: Udviklings- og Formidlingscentret Børn og Familier & Udviklings- og formidlingscentret for Fyn og Sønderjylland. Denzin, N.K. & Lincoln, Y.S. (2011) (ed): The Sage Handbook of Qualitative Research. Sage. Duedahl, P og Jacobsen, M. H. (2010): Introduktion til dokumentanalyse. Syddansk Universitetsforlag Easen, P., Atkins, M., & Dyson, A. (2000). Inter-professional collaboration and conceptualizations of practice. Children & Society - LA English, 14(5), Goodman, R. (1997): The Strengths and Difficulties Questionaire: A Research Note. Journal of child psychology and psychiatry, and allied disciplines, 38, Goodman, R. (1999): The Extended Version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a Guide to Child Psychiatric Caseness and Consequent Burden. Journal of child psychology and psychiatry, and allied disciplines, 40, Goodman, R. & Scott, S. (1999): Comparing the Strengths and Difficulties Questionnaire and the Child Behavior Checklist: Is Small Beautiful? Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 27 (1), pp Guldager, J. (2011): Helhedssyn teori og modeler på børnefamilieområdet. I: Asta-Bo, K., Guld ager, J. & Zeeberg, B. (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv. 2. udgave. Akademisk Forlag Howitt, D. (2013): Introduction to Qualitative Methods in Psychology. 2 nd edition. Pearson Education Limited. Karatekin, C., Hong, S., Piescher, K. Uecker, J. & McDonald, J. (2012): An evaluation of the effects of an integrated services program for multi-service use families on child welfare and educational outcomes of children. Children and Youth Services Review. Kvale, S. (2007): Interview: Introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag Miskar, J. (2009). Multi-disciplinary work [ tværfagligt samarbejde ] in Denmark an overview of the literature. Nordisk Sosialt Arbeid, 28(3-4), Moran, P., Jacobs, C., Bunn, A., & Bifulco, A. (2007). Multi-agency working: Implications for an ear- Ly intervention social work team. Child & Family Social Work, 12(2), Oliver, A., Mooney, A., & Statham, J. (2010). Integrated working: A Review of the Evidence. London: Thomas Coram research Unit, Institute of Education, University of London. Siraj-Blatchford, I., & Siraj-Blatchford, J. (2009). Improving development outcomes for children through effective practice in integrating early years services. C4EO - Centre for Excellence and Outcomes in Children and Young People s Services. Research review 3. Villumsen, A.M. & Kristensen, O.S. (2013): Hvorfor er det så svært? Sporarbejde i den tidlige tværfaglige indsats. Socialstyrelsen. eller Anne Marie Villumsen 16

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Litteratur Anne Marie Villumsen

Litteratur Anne Marie Villumsen Litteratur International forskningslitteratur: McCallin, A. (2001): Interdisciplinary practice a matter of teamwork: an integrated literature review. Journal of Clinical Nursing 2001; p.421 Christie, D.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver PROJEKTANSØGNING PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver Baggrund: Vi har i nedenstående ansøgning gjort projektet mindre vidtspændende og udviklingsorienteret,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis KONFERENCEPROGRAM Vidensbaseret socialpolitik og -praksis Arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med UCL og KORA Konferencen sætter spot på, hvordan vi på socialområdet styrker en vidensbaseret socialpolitik

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Projekt lærebog: Resiliensprocesser hos udsatte børn og unge" 1. Beskriv kort projektets

Læs mere

STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010

STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010 STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010 Formål med Den Sociale Diplomuddannelse At den studerende forstår sig selv og sin profession i et samfunds- og forandringsperspektiv

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere