Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?"

Transkript

1 Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier? Introduktion, formål og relevans for uddannelserne Introduktion Hvorfor og hvordan gør tværprofessionelt samarbejde en forskel for udsatte børn og familier? Hvordan påvirkes indsatsernes rækkevidde, når man ud fra et helhedsorienteret perspektiv samler indsatserne på tværs af familie- og beskæftigelsesmyndigheden? Det er netop de spørgsmål, som dette forskningsprojekt vil give svar på. I dansk lovgivning (Barnets Reform) såvel som i professionel praksis med udsatte børn og familier har vi en, forskningsmæssig ubegrundet, antagelse om at et velfungerende tværprofessionelt samarbejde vil gøre en afgørende forskel for udsatte børn og familier. Det er dog ikke noget, vi ved med sikkerhed, eftersom der hverken er gennemført effektstudier i Danmark eller foretaget kvalitative studier af, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde gør en forskel (Miskard, 2009). Heller ikke den internationale forskningslitteratur kan hjælpe os særskilt meget med viden om effekten af samarbejdet, eller hvorfor samarbejdet gør en forskel (Karatekin et al., 2014; Atkinson, Jones & Lamont, 2007; Easen, Atkins, & Dyson, 2000; McCallin, 2001; Oliver, Mooney & Statham, 2010; Siraj-Blatchford & Siraj-Blatchford, 2009). Kort sagt ved vi ved ikke, om samarbejdet på tværs gør en forskel, og vi ved ikke, hvorfor eller hvordan samarbejdet gør en forskel for udsatte børn og familier. Formål Dette projekt har netop til formål at finde ud af, hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familiers trivsel og ikke mindst hvordan. Selvom vi endnu ikke har ret meget forskningsmæssigt belæg for at sige, at tværprofessionelt samarbejde har en effekt (Karetikin et al., 2014) bygger dette projekt dog på en antagelse om, at det har en effekt og opleves at gøre en forskel for udsatte børn og familiers trivsel og beskæftigelse. Omdrejningspunktet for projektet er udsatte børn, unge og familier samt professionelle således, at viden om hvorfor og hvordan ikke kun gives af de professionelle, men i særdeleshed også ses fra børn, unge og familiers perspektiv. Et inddragelsesperspektiv er således et mål og omdrejningspunkt i projektet. Det gælder både børn og forældre. I de tilfælde hvor samarbejdet ikke giver en trivselsmæssig forskel for udsatte børn og familier, er det naturligvis en del af projektets formål at analysere årsagerne til dette. Ny viden og relevans for uddannelserne Det er den kvalitative viden om, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde og helhedsorienteret indsats gør en forskel for udsatte børn og familier, der kan bruges til at udvikle og ændre praksis på området. Vi kan ikke ændre praksis udelukkende på baggrund af viden om, hvem indsatsen gør en forskel for. Vi må vide hvorfor, hvis viden skal være anvendelig i praksisfeltet. Viden fra dette projekt er både ny og innovativ, set i et i nationalt perspektiv. Viden om hvorfor og hvordan en tværprofessionel helhedsorienteret indsats gør en forskel har i en årrække været efterspurgt i både forskning, uddannelser og praksis baseret på en antagelse om, at det vil gøre en forskel for udsatte børn og familier (Social- og integrationsministeriet, 2012: 19) Det betyder, at Anne Marie Villumsen 1

2 der er et enormt potentiale i den viden, som projektet frembringer ikke blot for praksis men særskilt også for vores diplom- og masteruddannelser på området udsatte børn og familier 1. Hvor? Projektet er udarbejdet som en central del af et igangsat projekt i Skive Kommune. Formålet er at skabe en sammenhængende helhedsorienteret og tværprofessionel indsats til udsatte børn og familier på tværs af familieafdeling og beskæftigelsesafdelingen. Denne indsats sker i samarbejde med de professionelle som børnene og familierne møder i deres hverdag i enten sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole eller andre foranstaltninger. Projektbeskrivelsen for det overordnede projekt kan ses i bilag 1. Direkte citeret fra den overordnede projektbeskrivelse lyder formålet ( ) via en helhedsorienteret og koordineret indsats, at udvikle nye metoder til at støtte udsatte familier i forhold til sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige udfordringer. Det er således et formål, at flere i målgruppen kommer i arbejde, og at negativ social arv brydes, så familiens børn og unge får en hverdag, der giver et godt grundlag for et selvstændigt og bæredygtigt voksenliv. Selve indsatsdelen handler således om at samle beskæftigelsesmyndighed og børne- og familiemyndigheden i en og samme og på den måde skræddersy både monofaglige og tværprofessionelle indsatser. Af projektbeskrivelsen fremgår følgende design ide; I øjeblikket arbejder de enkelte fagområder sektoropdelt (jobcenter, familieafdeling, socialafdeling, sundhedsafdeling) med egne mål, metoder og indsatser, som hver for sig har vist sig effektfulde på det enkelte område, men som kun i beskeden grad samordnes. For borgere/familier med komplekse problemer, der involverer flere afdelinger/sektorer, er dette uhensigtsmæssigt, og det forventes, at der kan opnås en øget effekt ved at nedbryde siloerne og sammensætte indsatsen mere skræddersyet til den enkelte families samlede behov. Det er derfor et formål at bringe allerede eksisterende tiltag og indsatser i spil på en ny måde, så udsatte borgere i langt højere grad modtager en tværfaglig og samstemt indsats. Den helhedsorienterede indsats, kommunal projektstyring samt den kvantitative dataindsamling er finansieret af Skive Kommune i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering samt Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Projektet evalueres kvantitativt og følges af Skive Kommune, i samarbejde med Deloitte. Familierne følges her udelukkende med kvantitative mål. Man får således en viden om, hvilke familier indsatsen gør en forskel for, og hvilke den ikke gør en forskel for. Det betyder, at man med Skives Kommunes projekt for nuværende ikke får viden om, hvorfor eller hvordan indsatsen gør en forskel. Det er derfor et særskilt formål med denne ansøgning at få mulighed for at skabe viden om, hvorfor og hvordan denne helhedsorienterede tværprofessionelle indsats gør en forskel 2. 1 Det er oplagt, at den viden projektet frembringer ligeledes anvendes på den Sociale Kandidat uddannelse. 2 Opstart det vil sige interview guide, indledende interviews og skema til at følge børnenes trivsel (se bilag 2) - har været muliggjort af personlig, faglig interesse i et samarbejde mellem Skive Kommune, Anne Marie Villumsen og VIA University College, men gennemførelsen af den kvalitative del af projektet kræver finansiering. Derfor denne ansøgning. Anne Marie Villumsen 2

3 Projektets målgruppe Projektets målgruppe i praksis er udsatte børn, unge og familier, som både trivsels- og beskæftigelsesmæssigt er udsatte. Det betyder, at det er en særligt sårbar målgruppe af børn og forældre, som er vanskelig at løfte. De udsatte børn og unge, der inddrages i projektet, vil derfor variere i alder fra 0-17 år, da familierne henvises med baggrund i eksisterende sager simultant i både familie- og beskæftigelsesafdelingen. Projektets vidensmæssige målgruppe er studerende og undervisere ved særligt diplom og master uddannelser på udsatte børne- og ungeområdet, og sekundært studerende og undervisere ved de social-, pædagog- og lærerfaglige professionsuddannelser. Antal forskellige undervisere Der vil gennemgående i projektet deltage 3 undervisere tilknyttet diplomuddannelsen. Anne Marie Villumsen vil fungere som forsker og forskningsleder gennem hele projektperioden. Hun har gennem en årrække undervist på diplomuddannelsen, og bidraget med både forskningsog udviklingsbaseret viden til brug på uddannelsen. Se CV i bilag. Christine Hemme er som ansvarlig for diplomuddannelsen i Aarhus deltagende i projektet gennem en understøttelse af projektets produktion af viden matchende til diplomuddannelsen, og ikke mindst i relation til placering af den viden projektet frembringer på uddannelsen. Lotte Juncker Harbo underviser også på diplomuddannelsen i Aarhus. Hun vil deltage konsultativt i projektet gennem projektperioden i relation særligt til den dataanalytiske del, da Lotte med et allerede eksisterende projekt har særskilt forskningsmæssig og vidensmæssig erfaring med børn og unges oplevelser af indsatser. Se CV i bilag. Lene Mosegaard Søbjerg, ph.d., vil som leder af FOU centrene VIA Socialpædagogik og Socialt Arbejde og VIA Socialrådgivning og Socialt Arbejde fungere som faglig konsulent gennem hele projektperioden i relation til endeligt design, dataindsamling, analyse og formidling. Herudover placeres projektet organisatorisk i forskningsprogrammet Udsatte børn og unge v/fou Center for Socialpædagogik og Socialt arbejde, VIA University College. Dette er med til at sikre faglig sparring og forankring af projektet i et forskningsmiljø. Projektets indhold og metode I dette afsnit beskrives metode og datagrundlag i projektet, set i relation til resultatopnåelse. Beskrivelsen af metode og datagrundlag vil sandsynliggøre den produktion af viden, som projektet forventer at generere. Metodisk tilgang Projektets samlede force ligger i data sættet, hvor man med en mixed methods tilgang kan fundere projektets viden på både kvantitative og kvalitative data, og dermed triangulere og styrke kvaliteten af den viden, der produceres. På baggrund af et stærkt kvantitativt data sæt skelnes der mellem de børn og familier, hvor den helhedsorienterede tværprofessionelle indsats gør en forskel, og de børn og familier hvor indsatsen ikke gør en forskel 3. Eftersom projektets formål er at generere viden om, hvorfor og hvordan tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier, er projektets primære formål deskriptivt. Det betyder, at der primært tages udgangspunkt i forskellige kvalitative forskningsmetoder (Denzin & 3 Det kvantitative data sæt indsamles af Skive Kommune selv, og er derfor ikke koblet økonomisk til dette projekt. Skive Kommune stiller dog alle data til rådighed i projektet her. Anne Marie Villumsen 3

4 lincoln, 2011; Howitt, 2013; Andersen, 2006) til netop at indfange og generere den ønskede viden. Vi vil således i projektet arbejde med kvalitative forskningsinterviews (Brinkmann & Kvale, 2009; Kvale, 2007), med dokumentanalyser (Duedahl & Jacobsen, 2010) af konkrete sociale sager, med kvalitative trivselsbeskrivelser af børnenes trivsel foretaget af de professionelle 4 og med videooptagelser af tværprofessionelle møder. Endelig ses der også et kvantitativt mål af børnenes trivsel i form af et SDQ mål (Goodman, 1997; 1999). De kvantitative målinger og kvalitative beskrivelser af børnenes trivsel indhentes samtidigt gennem hele projektperioden. Teoretisk perspektiv på tværprofessionelt samarbejde og helhedssyn Definitionen af tværprofessionelt samarbejde er en udfordring, idet det teoretisk, forskningsmæssigt og i praksis er et begreb og fænomen med mange betydninger og former. Tværprofessionelt samarbejdes indhold og konnotation er afhængig af, hvilke professioner der er involveret, i hvilke organisationer, på hvilke organisatoriske niveauer (f.eks. mellem professionelle, mellem sektorer eller mellem ledelse og professionelle) og ikke mindst i hvilke nationale kontekster (f.eks. sociopolitisk kontekst, politisk strategi og lovgivning) (Atkinson, Jones & Lamont, 2007; Easen, Atkins, & Dyson, 2000; McCallin, 2001; Miskard, 2008; Siraj-Blatchford & Siraj-Blatchford, 2009). For det første anses tværprofessionelt samarbejde i dette projekt som en metode (Villumsen, 2011; Villumsen & Kristensen, 2013) ikke en løsning på komplekse sociale problemer. Det betragtes dermed som én arbejdsform ud af flere i forsøget på at støtte udsatte børn, unge og familiers udvikling og trivsel. Når tværprofessionelt samarbejde forstås som en arbejdsmetode, gælder det derfor også, at et bestemt sæt kompetencer er nødvendige for at sætte metoden i anvendelse. Denne kompetence skal tillæres, og er ikke selvskrevet hos den enkelte professionsudøver. Tværprofessionelt samarbejde forstås i dette projekt som samarbejdet på tværs af professioner, der arbejder direkte med børn og familier. Tværprofessionelt samarbejde kræver i sin udførelse, at professionelle fra divergerende professioner og/eller positioner mødes ( ) for å belyse et tema/en oppgave ut fra ulikhetens spesifikke kompetanse og rolle for sammen å utvikle merviten. (Dahl, 2001: 17 ). Når de professionelle forlader et tværprofessionelt møde og samarbejde har de udvidet deres forståelse og erkendelse af den opgave eller det tema, som er drøftet (Dahl, 2001). Tværprofessionalitet henviser i denne definition til, at der arbejdes med at skabe mer-viden sammen, og fra forskellige professionelle perspektiver og positioner. Det betyder derfor også, at det er nødvendigt, at alles viden og perspektiver inddrages, og at man forhandler en fælles forståelse af bekymringen, barnets trivsel og relevante indsats i fællesskab 5. Endelig indtager projektet også et normativt teoretisk standpunkt. Forældre bør deltage og inddrages i alt professionelt arbejde omkring deres egen, familiens og barnets trivsel og udvikling. Derfor inkluderer processen om at udvikle forståelser af aktuelle behov altid forældrene og barnet selv. Tværprofessionelt samarbejde betragtes i denne optik som en proces, ikke kun mellem professionelle, men bestemt også mellem barn 6, forældre og professionelle. Helhedssynet eller helhedsorienteret socialt arbejde bygger teoretisk i dette projekt på den antagelse ( ) at man ikke kan forstå det enkelte barns, den enkeltes unges eller den enkeltes families problemer, ressourcer og behov i sig selv, men at de må forstås ud fra et helhedssyn, der omfatter 4 Modellen herfor er allerede udarbejdet af Anne Marie Villumsen i samarbejde med Skive Kommune, og første trivselsbeskrivelse af børnene er indhentet på nuværende tidspunkt for at sikre, at alle baseline data indhentes samtidigt. Se bilag 2. 5 Tværprofessionelt samarbejde må skilles ad fra flerfagligt samarbejde. Flerfagligt samarbejde handler udelukkende om at koordinere samarbejdet og opgavefordelingen på tværs; altså en form for parallelt samarbejde. 6 Barnets deltagelse i denne dialog om behov og indsats afhænger naturligvis af barnets alder og funktionsniveau. Anne Marie Villumsen 4

5 og medtænker deres samlede livssituation eller mere præcist: de forhold og faktorer i deres samlede livssituation, der har sammenhæng med deres problemer, ressourcer og behov (Guldager, 2011:17, forfatterens egen kursivering) Data grundlag For at illustrere på mest overskuelig vis, ses her en oversigt over de forskellige data typer, form og forventet viden. Denne tabel er en del af at anskueliggøre, hvordan det i projektet bliver muligt at generere viden om, hvordan og hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Der deltager 30 familier i projektet. Hvem? Form på data? Data type Formål/forventet viden A) Forældre Lydfiler baseline A) Forældre oplevelse af effekt A) Lærere B) Pædagoger C) Dagpleje D) Sundhedspleje A) Lærere B) Pædagoger C) Forældre A) Socialrådgiver B) Diverse professionelle (divergerer alt efter sag) C) Forældre Interviews om egen trivsel, beskæftigelsestilstand og børnenes trivsel 7 Interviews om indsatsens effekt på egen trivsel, beskæftigelsestilstand og børnenes trivsel Skriftlig beskrivelse af børnenes trivsel SDQ mål på børnenes trivsel - standardiseret mål af børnenes trivsel - spørgeskema Første tværprofessionelle møde A) Socialrådgi- Øvrige tværprofessionelle møder Lydfiler Skriftligt materiale Skriftligt Lyd og Billede Lyd og Billede Viden om forældrenes oplevelse af helhedsorienterede tværprofessionelle indsatser og samarbejder - samt disses betydning for deres egen trivsel og beskæftigelse samt for børnenes trivsel Viden om forældrenes oplevelse af effekten af helhedsorienteret indsats og det tværprofessionelle samarbejdes betydning for deres egen trivsel og beskæftigelse og oplevelse af børnenes trivsel Viden om, hvordan børnene trives kognitivt, socialt, læringsmæssigt og familiemæssigt Et kvantitativt mål på barnets trivsel med henblik på sammenligning med den kvalitative beskrivelse At etablere et helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i udækkede behov for forældre og børn. Skal sammen med socialrådgiverens handleplan anvendes til at anskueliggøre sammenhæng mellem effekt af de aktuelle indsatser og et helhedsorienteret tværprofessionelt arbejde. Herudover skal viden fra disse møder kvalificere interviews med forældre, idet der kan spørges konkret til hver sag og dermed kan indsatsen kobles til forskel i trivsel hos barn og familie At vise hvordan det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde skabes og udøves 7 Interview guiden er udarbejdet af Anne Marie Villumsen i samarbejde med Skive Kommune. De indledende interviews er endvidere allerede gennemført. Det har indtil nu kun været mulig, fordi det er en særskilt og delt interesse mellem Skive Kommune og Anne Marie Villumsen i at skabe viden om hvorfor og hvordan samarbejde kommer til at gøre en forskel. Derfor ansøges her om finansiering til reel gennemførelse og indhentning af kvalitative data. Se bilag 3 for interview guide til baseline interviews med forældre. Anne Marie Villumsen 5

6 ver B) Professionelle (divergerer alt efter sag) B) Forældre A) Professionelle i sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning A) Socialrådgiver (og sekundært forældre som part i sagen) Interviews om indsats og tværprofessionelt samarbejde Sagsakter på sagens forløb med særligt fokus på handleplan og opfølgning på handleplan Lydfiler Dokumenter Viden om indsatser og formål arbejdes der faktisk helhedsorienteret og tværprofessionelt? Skal sammen med socialrådgiverens handleplan anvendes til at anskueliggøre sammenhæng mellem effekt af de aktuelle indsatser og et helhedsorienteret tværprofessionelt arbejde. Kan sammenlignes med handleplaner At følge de professionelles perspektiv på helhedssyn og tværprofessionelt samarbejde og de indsatser der ydes til familien og barnets trivsel. Se sagens forløb fra et socialfagligt perspektiv. Her bliver særligt vægt på handleplaner og effekten af de tværprofessionelle indsatser, som socialrådgiveren vurderer det Aktiviteter og tidsplan Nedenstående tabel giver en oversigt over projektets aktiviteter og tidsramme. Tabellen er anført kvartalsmæssigt således, at det er muligt løbende i projektperioden at følge projektets fremdrift, og indarbejde og angive eventuelle justeringer, såfremt dette viser sig nødvendigt. Der følges i alt 30 familier. Fra tredje kvartal 2015 og frem til og med fjerde kvartal 2016 er dataindsamling angivet som aktivitet. Idet familiernes sager, problemstillinger, indsatser og sagsgang vil variere, er det for nuværende ikke muligt præcist at angive, hvornår data indsamles. Det kan således eksempelvis være, at man i et kvartal indhenter interviews med halvdelen af familierne og det derpå følgende kvartal indhenter på de resterende. Det er dog selvskrevet, at indsamlingen af de kvalitative data indhentes koordineres med indhentning af de kvantitative data, der indsamles af Skive Kommune. Kvartal & år Efterår 2014 (denne del er således allerede iværksat og gennemført 8 ) Aktiviteter - Møder med projektledelsen i Skive - Udarbejdelse af interview guide til baseline interview - Udarbejdelse af skema til kvalitative beskrivelser af børnenes trivsel, baseline) - Indhentning af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder). 1. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder) 8 Opstart det vil sige interview guide, indledende interviews og skema til at følge børnenes trivsel - har været muliggjort som interesse i et samarbejde mellem Skive Kommune, Anne Marie Villumsen og VIA University College, men gennemførelsen af projektet kræver finansiering. Anne Marie Villumsen 6

7 2. kvartal forår Analyse af baseline data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder) - Nedskrivning af analyse af baseline data - Udarbejdelse af interview guide til opfølgningsinterviews med forældre (oplevelse af effekt) - Udarbejdelse af interview guide til interviews med professionelle om helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde og indsatsers effekt på barn og familie. 3. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle interviews om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder 4. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie. (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, sagens handleplan) 1. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) Anne Marie Villumsen 7

8 2. kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 3. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 4. kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Dataindsamling: Interview med forældre oplevelse af effekt - Dataindsamling: Kvalitative beskrivelser af børns trivsel - Dataindsamling: SDQ børns trivsel - Dataindsamling: Interview med involverede professionelle om tværprofessionelt samarbejde og indsatsernes effekt på barn og familie (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution, skole samt forvaltning) - Dataindsamling: video af tværprofessionelle møder - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplaner) 1. Kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) 2. Kvartal forår Møder med projektledelsen i Skive - Analyse af data (interviews af forældre, SDQ måling og kvalitative møder, interviews med professionelle, sagens handleplan) Anne Marie Villumsen 8

9 3. Kvartal efterår Formidling: skrivning af artikler og mundtlig formidling på uddannelserne 4. Kvartal efterår Møder med projektledelsen i Skive - Formidling: Skrivning af artikler og mundtlig formidling på uddannelserne - Formidles på både national og International konference 9 - Endelig afrapportering, Socialstyrelsen Kommunal samarbejdspartner og forskningsinstitution Kommunal samarbejdspartner Skive Kommune indgår som kommunal samarbejdspartner. Projektet er allerede igangsat i Skive Kommune. Det betyder, at der for nuværende er indhentet en baseline beskrivelse af de deltagende børn og familiers trivsel både kvantitativt og kvalitativt. Skive Kommune er ansvarlige for den faglige gennemførelse af projektet. Det betyder, at de helhedsorienterede tværprofessionelle og mono-professionelle indsatser formuleres og udføres af kommunen. Til dette formål er der en kommunal projektleder tilknyttet projektet gennem hele projektperioden. Samarbejde med Aarhus universitet Der samarbejdes igennem projektperioden med Professor Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Ole Steen Kristensens rolle bliver sparring gennem hele projektperioden frem til formidling, hvor han vil være medforfatter på de publikationer, der påtænkes som en del af formidling af projektets resultater. Herudover har Ole Steen Kristensen allerede bidraget i ansøgningsprocessen, hvor projektet er udtænkt og designet. Anvendelse i uddannelsen I dette afsnit beskrives hvilken ny viden projektet vil producere og betydningen af den viden. Herudover redegøres der for, hvilke moduler på både diplom-og masteruddannelse, som denne viden er anvendelig på, og endeligt redegøres der for, hvordan denne viden kan inddrages i undervisningen. Hvilken ny viden giver projektet? Først og fremmest giver dette projekt os en afgørende ny og innovativ viden, som vi i en årrække har manglet nationalt set. Der er derfor et enormt potentiale i den viden, projektet frembringer ikke blot for praksis men også for vores diplom- og masteruddannelser på området udsatte børn og familier. Projektet vil skabe kvalitativ, og dermed nuanceret og anvendelig viden om, hvorfor og hvordan helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejdet gør en forskel for udsatte børn og familier. Det er en viden, som kan bruges til at udvikle og ændre gældende praksis på feltet. Samtidig er en det en viden, som kan berige og udvikle vores uddannelser i relation til helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde og indsatser samt deres betydning og virkning for udsatte børn og familier. Først tydeliggøres det, hvem indsatsen gør en forskel og hvem den ikke gør en forskel for. Dernæst giver projektet viden om, hvorfor indsatsen har gjort en forskel - og hvordan. 9 Denne kan tidsmæssigt være svær at placere, idet det afhænger af, hvornår relevante konferencer er placeret. Anne Marie Villumsen 9

10 Det særlige ved dette projekt er netop brugerperspektivet. Projektet vil følge børns trivsel tæt i løbet af projektperioden, gennem både kvantitative og kvalitative mål. Herudover vil forældrenes oplevelser følges, og give et mere nuanceret perspektiv på, hvad det er ved en indsats, som gør en forskel, og hvordan. Endelig ses indsatsen også fra de professionelles perspektiv. Hvad er det ved deres perspektiv på det tværprofessionelle samarbejde og helhedsorienterede indsatser, som gør en forskel for familierne og børnenes trivsel. Dette ses endvidere også gennem sagens akter og handleplaner, som også analyseres. Det betyder, at projektets resultater sammenholdes og fremstilles fra forskellige perspektiver af både børn, forældre og professionelle. Denne variation i perspektiv styrker i særdeleshed den viden og de resultater, som projektet genererer. Hvis vi skal lære noget om effekten af en indsats, må vi kende dens indhold fra samtlige involveredes perspektiv. Netop denne triangulering i perspektiv og kilde til viden giver en solid viden om helhedsorienteringens og tværprofessionalitetens rækkevidde og påvirkning af det udsatte barn og familie. Hvilke faktorer hæmmer en positiv udvikling? Hvilke fremmer? Hvad er det, der gør, at familien føler sig hjulpet set i forhold til deres beskæftigelses- og trivselsmæssige situation? Projektet skal således gerne skabe viden om det, der er virkningsfuldt som tværprofessionel indsats til netop denne meget sårbare målgruppe af børn og familier. Moduler på uddannelserne Projektet vil kunne bidrage med central viden til Den sociale diplomuddannelse, børn og unge, samt Mater uddannelsen om udsatte børn og unge i relation til følgende moduler. Modul 3 - Metoder i socialt arbejde med udsatte børn, unge og familier Projektet vil på modul 3 kunne inddrages som et eksempel på, hvordan det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde kan håndteres, hvis det skal gøre en forskel i praksis. Fokus vil her være på tværprofessionelt samarbejde som metode, og ikke mindst den virkning som samarbejdet har på de børn og familier, som samarbejdet er rettet mod. Herudover vil projektet kunne give viden om divergerende professioners perspektiv på samarbejdet, helhedsorientering og dets effekt i forhold til udsatte børn og familier. Modul 4 - Myndighed og leverandør Modulet har bl.a. fokus på samarbejdet mellem myndighed og leverandør, parternes forskellige roller og på organiseringens betydning for samarbejdet. Projektet vil her kunne bidrage med ny viden om samarbejdets betydning og som et eksempel på, hvordan organiseringen har betydning for samarbejdet mellem myndighed og leverandør, og i sidste ende hvordan den har betydning for den udsatte familie. Uden at kende projektets resultater kunne man desuden forstille sig, at der også kommer fokus på, hvilke forandringer et helhedsorienteret arbejde/samarbejde kan betyde i parternes roller. Modul 5 - Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation og evaluering Modulet har fokus på metoder til undersøgelse, udvikling og evaluering af praksis med henblik på udførelsen af et konkret projekt på modul 6, afgangsprojektet. Særligt den metodiske del af projektet vil kunne anvendes som et eksempel på et kvalitativt undersøgelsesdesign med mange typer af kvalitative data og dermed være medvirkende til at synliggøre en metodisk tilgang og hvordan den kan omsættes til praksis. Modul 6 Afgangsprojektet & Mater uddannelsens 4. semester Undervisningen på afgangsprojektet indeholder bl.a. en dag med undervisning i analyse. Her vil projektet kunne indgå som et eksempel på, hvordan man analyserer kvalitative data. Særligt ana- Anne Marie Villumsen 10

11 lytiske kompetencer har vist sig at være en udfordring i praksisfeltet (Villumsen & Kristensen, 2013), hvorfor netop kompetencer til analyse er afgørende at træne. Her vil projektets metodiske udgangspunkt inddrages i undervisningen som eksempel på, hvordan kvalitative data bliver til viden gennem analyse og kritisk refleksion heraf. Endelig kunne projektet danne udgangspunkt for eksempelvis et aktionsforskningsprojekt i de studerendes egne kommuner. Det samme vil ligeledes gøre sig gældende i relation 4. semester på Master uddannelsen, hvor de studerende ligeledes skal arbejde analytisk med metode, teori og analyse. Master uddannelsen 2. semester I relation til Masteruddannelsens 2. semester vil projektet bidrage med viden udsatte børn, unge og familier i relation til socialpraksis på feltet og ikke mindst arbejdets konsekvens og påvirkning af feltet og målgrupperne. Gør indsatserne en forskel og hvordan? Netop fordi projektet bidrager med viden om effekt og oplevelse af helhedsorienterede tværprofessionelle indsatser vil et særligt perspektiv på den sociale faglige praksis og dens konsekvenser være et oplagt omdrejningspunkt. Inddragelse i undervisning diplom og master uddannelse Projektet kan inddrages i undervisningen, både som pensum og som praksiseksempel på helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde med udsatte børn og familier. Særskilt vil den viden, som projektet producerer være oplagt at bruge som udgangspunkt for, at de studerende arbejder med omsætning til egen praksis. Med baggrund i, hvad det er, der gør en forskel for udsatte børn og familier, hvordan det så er muligt at omsætte den viden til egen kommunal praksis? Og hvilket ledelsesniveau og organisationsarbejde kræver en omsætning af den pågældende viden? Endelig så er den viden, projektet producerer oplagt at bruge som udgangspunkt for de studerendes afgangsprojekter, med udgangspunkt i at de studerende arbejder med at omsætte den viden projektet har produceret til andre og lignende kommunale kontekster. Kompetencer til de studerende og underviserne Dette afsnit vil præsentere de generelle og specifikke kompetencer, som projektet forventes at give de studerende og undervisere. Det begrundes endvidere, hvilke kompetencer inddragelsen af projektet vil give de studerende og undervisere på de forskellige moduler. Generelle kompetencer Først og fremmest vil projektet bidrage med en viden, som vi endnu ikke i en dansk kontekst har været i stand til at fremskaffe. Nemlig hvorvidt helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familiers trivsel? Hvis det gør en forskel, hvordan er denne forskel så? Hvis det ikke gør en forskel, hvad er så årsagerne til det? Denne viden giver både studerende og undervisere et nyt blik på helhedsorienteret arbejde og tværprofessionelt samarbejde. Foreløbigt er det blot en antagelse, at tværprofessionelt samarbejde gør en forskel. Den er ikke videnskabeligt afprøvet eller valideret. For det andet, så har vi ikke viden om, hvilken forskel samarbejdet gør for børn og familier set fra deres position. Dette projekt giver netop denne viden, og derfor er den på et generelt niveau en fundamental og grundlæggende viden, som både undervisere og studerende på området bør have. Specifikke kompetencer Specifikt, giver den viden, som projektet frembringer både undervisere og studerende kompetencer til at ændre egen praksis i en mere gunstig retning, således at det helhedsorienterede tværpro- Anne Marie Villumsen 11

12 fessionelle samarbejde tilrettelægges således, at det rent faktisk gør en forskel for børn og familier. Projektets meget brede formidlingsstrategi understøtter netop brugen og omsætningen i undervisningen af den generede viden til de studerendes praksisfelt. Idet de studerende netop har divergerende praksisfelt, er det afgørende, at materialet er tilpasset. Det skal give de studerende kompetencer til at omsætte den producerede viden, og gøre sig overvejelser om, hvilke forandringstiltag der er nødvendige i deres egen praksis for at sikre, at helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde faktisk kommer til at gøre en forskel for udsatte børn og familier. Kompetencer sammenholdt med moduler Modul 3 På modul 3 vil projektet give underviserne mulighed for at arbejde med de studerendes kompetencer til at håndtere det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde i praksis. De studerende får gennem projektet et perspektiv på, hvordan børn, unge og forældre kan opleve og forklare, hvorfor og hvordan samarbejdet gør en forskel for deres trivsel. På den baggrund kan de studerende erhverve sig kompetencer til at se på egen praksis, og lave eventuelle virksomme justeringer af egen praksis. Det at arbejde i undervisningen med helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde som metode vil endvidere give de studerende kompetencer til at skærpe egen praksis, idet meget professionelt arbejde har karakter af opgavefordeling, frem for reelt samarbejde. Undersøgelsen præsenterer divergerende professioners perspektiv på samarbejdet og dets virkning for børn og familier. Det kan i undervisningen bruges til at skærpe de studerendes tværprofessionelle kompetencer i relation til at tage andre professioners perspektiv, og styrke kendskabet mellem professionerne samt kendskabet til udsatte familiers perspektiv. Modul 4 På modul 4 vil projektet kunne inddrages af underviserne til at udvikle de studerendes kompetencer til at håndtere rollen som henholdsvis myndighed og leverandør i det helhedsorienterede tværprofessionelle samarbejde på nye og mere hensigtsmæssige måder samt udvikle kompetencer til at håndtere samarbejdet mellem myndighed, leverandør og brugere. Det betyder, at projektet vil styrke de studerendes tværprofessionelle kompetencer til at tage samarbejdspartnere samt børns og familiers perspektiv. Kompetencer til at se på egen og andres roller i det helhedsorienterede samarbejde vil være en naturlig følge heraf. Modul 5 Projektet kan bruges i undervisningen til at udvikle de studerendes kompetencer til at udføre et undersøgelsesprojekt i praksis. Idet modulet har fokus på undersøgelse, udvikling og evaluering vil den metodiske del af projektet kunne anvendes til at træne de studerendes analytiske kompetencer samt deres kompetencer til kritisk at vurdere validitet og reliabilitet i undersøgelser. Det betyder, at når de skal arbejde kritisk med deres egen praksis vil de forbedre deres metodiske kompetencer til at vurdere, hvorvidt de måler det, de tror, de måler, og styrken af den viden de producerer. Modul 6 Projektet vil kunne medvirke til at styrke de studerendes kompetencer til at igangsætte en undersøgelsesprojekt i egen organisation. Idet projektet kan indgå i undervisningen som eksempel på et kvalitativt forskningsmateriale vil det kunne anvendes til at træne de studerendes kompetencer til at planlægge og gennemføre projekter i relation til egen praksis og måske vigtigst af alt at tage et kritisk blik på den måde de studerende vælger at planlægge og gennemføre projekter i egen prak- Anne Marie Villumsen 12

13 sis. Hvordan skabes viden? Hvad betyder det for den form for viden, som skabes? Hvilken form for viden skabes? På hvilken baggrund? Hvad kan man konkludere på baggrund heraf? Resultater og formidling I dette afsnit beskrives projektets forventede resultater samt ambition om formidling. Da den viden, som projektet frembringer, er den første af sin slags i Danmark er der valgt et meget højt ambitionsniveau for bredden og typen af formidling. Forventede resultater - formål og relevans for undervisningen Projektets resultater vil først og fremmest give viden om, hvorfor og hvordan helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Denne kvalitative beskrivelse af årsagen til, at en indsats gør en forskel (eller ej) vil vær baseret på tre forskellige perspektiver; 1) Børnenes trivsel over tid (SDQ mål og kvalitative beskrivelser løbende gennem projektperioden) 2) Forældrenes oplevelse (både kvantitative data om beskæftigelsesstatus, interview om trivsel, indsatsernes effekt og betydningsfulde faktorer i tværprofessionelt samarbejde i relation til beskæftigelse og egen og barnets trivsel, sagens handleplaner) 3) De professionelles handlinger og perspektiver på de helhedsorienterede tværprofessionelle indsatsers effekt (interviews, sagsakter og tværprofessionelle møder) Det betyder, at projektets resultater sammenholdes og fremstilles fra forskellige perspektiver af både børn, forældre og professionelle. Denne variation i perspektiv styrker i særdeleshed den viden og de resultater, projektet genererer. Hvis vi skal lære noget om effekten af en indsats, må vi kende dens indhold. Herudover er det en klar forventning, at projektet i både de indledende og opfølgende interviews vil bidrage med viden om, hvilke faktorer der hæmmer og fremmer samarbejdet, samt den forskel samarbejdet og dets indsatser skal tilvejebringe set fra familiens perspektiv. Interviewguiden til de opfølgende interviews baseres naturligvis på viden fra de indledende interviews samt på allerede eksisterende international litteratur om tværprofessionalitet, hvorfor vi kommer til at kunne sammenholde internationale og nationale perspektiver herpå. Det er også en klar forventning, at projektet giver viden om, hvordan børnenes trivsel udvikler sig over tid. Det kan være en neutral udvikling, såvel som en positiv og negativ udvikling. Når man således sammenholder sagens handleplaner, forældrenes oplevelser af indsatsers og samarbejdets effekt med børnenes trivsel, forventes en kvalitativ viden om, hvordan samarbejdet og indsatserne påvirker børnenes og familiens trivsel set over tid. Formidling Det er en særskilt ambition i projektet at lægge stor vægt på både skriftlig og mundtlig formidling af projektets resultater. Da projektet er den første af sin art i Danmark, er det afgørende, at projektets resultater formidles bredt til både studerende, undervisere og praksis. Skriftlig formidling Den skriftlige formidling af projektet er tænkt bredt, da intentionen er at skabe brugbar viden til uddannelserne og til praksisfeltet. 1) For det første produceres en forskningsartikel på dansk til brug på både diplom- og masteruddannelsen som en del af pensum. Artiklen vil redegøre for projektets resultater, og Anne Marie Villumsen 13

14 med udgangspunkt i disse, vil der i artiklen tages et kritisk blik på den måde, vi i Danmark både organiserer og gennemfører helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde til særligt udsatte børn og familier. Der vil være et særligt blik på børn, unge og familiers oplevelse af samarbejdet, og det de oplever som effektfuldt ved samarbejdet. 2) For det andet produceres en engelsksproget forskningsartikel til udgivelse i et peer reviewed skandinavisk eller europæisk tidsskrift. Denne artikel kan også bruges som pensum på både master og diplomuddannelsen. Selvom der måske særligt på diplomuddannelsen ikke er kutyme for at lade de studerende læse den form for litteratur, er det dog en ambition i projektet at producere en forskningsartikel, fra en for de studerende kendt dansk kontekst, således at artiklen på den måde bliver lettere tilgængelig. Formålet er naturligvis at begynde en træning af de studerende, og dermed professionelle i praksisfeltet, i at omsætte forskningsbaseret viden til praksis. Det kunne betyde, at de studerende får udviklet kompetencer til at forstå og omsætte forskningsbaseret litteratur. Der har netop gennem de senere år været fokus på at vidensbasere praksisfeltet, således at praksis i højere grad udøves på baggrund af viden, frem for egne erfaringer. Derfor er denne kompetence vigtig at udvikle hos de studerende. 3) Endelig er det ideen med formidlingen også at nå en lang række praktikere, som ikke for nuværende er en del af diplomuddannelsen, men som arbejder med målgruppen i praksis. Ideen er at producere en række faglige artikler til relevante fagblade med henblik på at nå praksisfeltet på en anden måde. Først og fremmest er det vigtigt at nå de social-, pædagogog lærerfaglige professioner. Her tænkes på faglige artikler til relevante fagblade som Udenfor nummer, Socialrådgiveren, Børn og Unge (BUPLs fagblad) og Folkeskolen. Desuden kunne sundhedsplejerskernes fagblad Sundhedsplejersken også være et relevant formidlingsforum. Mundtlig formidling Det er tænkt, at projektet skal formidles bredt, således at flest mulige studerende og undervisere stifter bekendtskab med projektets resultater. 1) Projektet formidles minimum en gang på samtlige udbudssteder i Danmark. Det gælder både Master og diplomuddannelsen. Det er således en del af formidlingsambitionen, at projektets samlede resultater bringes i spil i forhold til en stor gruppe af studerende, og ikke mindst undervisere på de eksisterende udbudssteder i landet. 2) Projektets resultater og undervisningsmaterialer skal jævnligt og som minimum indgå på udbudsstedet i Aarhus. 3) Projektets resultater skal formidles mundtligt til Skive Kommune. 4) Projektet skal formidles på diplomuddannelsens forskningsdag, hvor undervisere fra de andre udbudssteder deltager. 5) Endeligt er det ideen, at projektet præsenteres på konferencer både nationalt og internationalt. Det kunne for eksempel nationalt være en konference i regi af Socialstyrelsen eller KL. Internationalt kunne det være en konference i Europa eller USA for eksempel i regi af ISISWorld, Institute of Strategic and International Studies. Det er en organisation bestående af medlemmer fra en række colleges, universiteter og forskningsinstitutioner med det formål at fremme og forbedre lokalsamfund samt samfundet generelt set. Alternativt kunne et kortere ophold hos Professor of Social Work (childhood, children and families) Nick Anne Marie Villumsen 14

15 Frost, Leeds Metropolitan University, UK, også være en mulighed som kvalificering og videndeling af projektet. Afrapportering af projektet Der vil afrapporteres hvert kvartal med en rapport på 2-4 sider. Der vil ved afrapporteringen tages særskilt stilling til den oprindelige tidsplan og projektplanlægning, således at projektet fastholder en god udviklingsmæssig kadence og man sikrer målopnåelse i relation til forventede resultater. Resume Dette projekt har til formål at finde ud af, hvordan og hvorfor helhedsorienteret tværprofessionelt samarbejde gør en forskel for udsatte børn og familier. Det sker ved at følge 30 familier over en 2årig periode. I perioden får familien en særlig tilrettelagt helhedsorienteret tværprofessionel indsats. Viden fra projektet skal bidrag til at udvikle praksisfeltet. Samtidig skal det styrke vores uddannelser på både diplom- og masteruddannelserne. Projektets resultater forventes at være nyskabende med belæg for praksisændringer, idet et projekt af denne karakter ikke er set før i Danmark. Navn på tilskudsansvarlig Lene Mosegaard Søbjerg, FOU-leder, VIA Socialpædagogik og Socialt Arbejde og VIA Socialrådgivning og Socialt Arbejde Projektets adresse Tidligere ansøgninger til denne pulje 2007/2008: Forsknings- og udviklingsprojektet Undersøgelse af pædagogers dilemma mellem den skærpede pligt til underretning og familiernes ret til privatliv en afdækning af samarbejdet mellem daginstitution, familie og socialforvaltning Journal nr /2012: Forskningsprojektet, Udvikling af eksemplarisk participatorisk model for implementering af redskaber til opsporing og tidlig indsats i relation til potentielt udsatte børn i alderen 0-6 år i den kommunale praksis Journal nr Litteratur Andersen, Ib (2006): Dataindsamling og spørgeteknikker i projektarbejder indenfor samfundsvidenskaberne. Forlaget Samfundslitteratur Atkinson, M., Jones, M., & Lamont, E. (2007). Multi-agency working and its implications for practice: A review of the literature. Reading: CfBT Education Trust. Brinkmann, S. & Kvale, S. (2009): Interview: Introduktion til et håndværk. (2. udgave). København. Hans Reitzels Forlag Dahl, K. (2001). Tverfaglig samarbejde gevinst eller tap? I: J. Bundgaard Nielsen, & M. Knudsen Anne Marie Villumsen 15

16 (Eds.), (2001). Antologi om tværfagligt samarbejde [Anthology on multidisciplinary collaboration] (pp ). Aabenraa: Udviklings- og Formidlingscentret Børn og Familier & Udviklings- og formidlingscentret for Fyn og Sønderjylland. Denzin, N.K. & Lincoln, Y.S. (2011) (ed): The Sage Handbook of Qualitative Research. Sage. Duedahl, P og Jacobsen, M. H. (2010): Introduktion til dokumentanalyse. Syddansk Universitetsforlag Easen, P., Atkins, M., & Dyson, A. (2000). Inter-professional collaboration and conceptualizations of practice. Children & Society - LA English, 14(5), Goodman, R. (1997): The Strengths and Difficulties Questionaire: A Research Note. Journal of child psychology and psychiatry, and allied disciplines, 38, Goodman, R. (1999): The Extended Version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a Guide to Child Psychiatric Caseness and Consequent Burden. Journal of child psychology and psychiatry, and allied disciplines, 40, Goodman, R. & Scott, S. (1999): Comparing the Strengths and Difficulties Questionnaire and the Child Behavior Checklist: Is Small Beautiful? Journal of Abnormal Child Psychology, Vol. 27 (1), pp Guldager, J. (2011): Helhedssyn teori og modeler på børnefamilieområdet. I: Asta-Bo, K., Guld ager, J. & Zeeberg, B. (2011): Udsatte børn et helhedsperspektiv. 2. udgave. Akademisk Forlag Howitt, D. (2013): Introduction to Qualitative Methods in Psychology. 2 nd edition. Pearson Education Limited. Karatekin, C., Hong, S., Piescher, K. Uecker, J. & McDonald, J. (2012): An evaluation of the effects of an integrated services program for multi-service use families on child welfare and educational outcomes of children. Children and Youth Services Review. Kvale, S. (2007): Interview: Introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag Miskar, J. (2009). Multi-disciplinary work [ tværfagligt samarbejde ] in Denmark an overview of the literature. Nordisk Sosialt Arbeid, 28(3-4), Moran, P., Jacobs, C., Bunn, A., & Bifulco, A. (2007). Multi-agency working: Implications for an ear- Ly intervention social work team. Child & Family Social Work, 12(2), Oliver, A., Mooney, A., & Statham, J. (2010). Integrated working: A Review of the Evidence. London: Thomas Coram research Unit, Institute of Education, University of London. Siraj-Blatchford, I., & Siraj-Blatchford, J. (2009). Improving development outcomes for children through effective practice in integrating early years services. C4EO - Centre for Excellence and Outcomes in Children and Young People s Services. Research review 3. Villumsen, A.M. & Kristensen, O.S. (2013): Hvorfor er det så svært? Sporarbejde i den tidlige tværfaglige indsats. Socialstyrelsen. eller Anne Marie Villumsen 16

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med. 15.16.01.20 Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med Den sociale diplomuddannelse Børn og unge og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge. et kort over landskabet af forskningsbaseret viden

Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge. et kort over landskabet af forskningsbaseret viden Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge et kort over landskabet af forskningsbaseret viden Anne Marie Villumsen, Jens H. Lund, Ulla Viskum & Ida Skytte Jakobsen Reviewet tegner et kort

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere