Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter"

Transkript

1 university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015

2 Udgivet af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, Danmark E-versionen findes på Printet af Denne udgivelse kan købes på markedspladsen på til forfatterne 2015 Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter IND s skriftserie nr. 41. ISSN:

3 Geovidenskab Enundersøgelseafdeførstestudenter AfRieHjørnegaardMalmogLeneMøllerMadsen InstitutforNaturfagenesDidaktik,KøbenhavnsUniversitet,2015 Resume GeovidenskabAharisommeren2015udklækketdeførstestudenter.Fagetharstatusaf forsøgsfag,ogderforerdetinteressantløbendeatundersøge,hvordanfagetudviklersig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget. Denne undersøgelse sætter fokus på de første studenter, deres oplevelser med faget og deres tankeromfremtiden.undersøgelsensætterspecieltfokuspåstudenternesstudievalgog påhvilkenmådedeserderesfremtidindenforgeofagene. Undersøgelsenviseratelevernegenerelterinteresseretiatforfølgeennaturvidenskabelig retningifremtiden.68%afeleverneiundersøgelsenovervejeratstartepåentekniskeller naturvidenskabeligvideregåendeuddannelseententilseptember2015elleriløbetafde næste år. Heraf overvejer næsten halvdelen en geofaglig videregående uddannelse. Elevernes beskrivelse af faget som aktuelt, problemorienteret og praktisk giver nogle af svarenepåhvorforenstorandelafeleverneovervejerenfremtidindenforgeofagene. 1

4 Indholdsfortegnelse Indledning Geovidenskabsomfag Undersøgelsen Analysen Elevernesbeskrivelseafgeovidenskab Detspændendevedgeovidenskab Kompetencer Studievalg Overvejelseromvalgafuddannelse Drømmejob Opsummering Bilag

5 Indledning Geovidenskab A har som forsøgsfag eksisteret i den danske gymnasieskole siden januar Den første årgang af geovidenskabselever har i sommeren 2015 afsluttet deres gymnasialeuddannelse,ogviharnetopnuenunikmulighedforatundersøgepåhvilken mådefagetharsatsigsporielevernesønskerogdrømmeforfremtiden. Denne rapport baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g elever i geovidenskabpåstxumiddelbartindenderesafsluttendeeksamen.denenehtxklasseder giktileksameni2015harikkesvaretpåspørgeskemaet. Undersøgelsenfokusererpåelevernesbeskrivelseaffagetogdekompetencerdeoplever athaveudviklet.derudovererderetfokuspåelevernesovervejelseromkringstudievalg ogderesnærefremtidsudsigter.undersøgelsenfølgeroppårapporten,geovidenskabpå vejfra2014,hvorenstørreundersøgelseaffagetblevforetaget.igeovidenskabpåvejvar derfokuspådelsdemulighederogudfordringerlærerneoplevedemedatudvikleetnyt fagdelselevernesinvolveringogmotivationirelationtildetilæreplanenangivetudstrakte feltarbejde. Det er håbet at denne publikation kan være med til at belyse de kompetencer eleverne opleverathaveopnåetgennemfaget,oggiveretbilledeafhvordan,eleverneserderes mulighederfremadrettetmedbaggrundigeovidenskab. 3

6 Geovidenskabsomfag Geovidenskab er et Aniveaufag, der kombinerer fysik B og naturgeografi B, med den bindingatfysikbskalkunneløftestiletaniveau.konstitueringenafdetnyefagafspejler på sin vis den transition mod det naturfaglige, som geografifaget i gymnasieskolen har haft de seneste mange år, tydeligt markeret ved gymnasiereformen i 2005, hvor faget skiftedenavnfrageografitilnaturgeografi.jensdolinbeskriverigeografiskorientering (Dolin,2007)hvordangeografienigymnasieskolendesidste30århargennemgåetenstor udviklingoglevetetpåsinvisomtumletliv.entendens,derikkeharændretsigvæsentligt desmå10årsidendolin sartikelerskrevet.istartenaf1970 erneforsvandtgeologienud af faget og naturgeografi skulle kun medtages hvis det var nødvendigt for at forstå kulturgeografiske problemstillinger. Med indførelsen af valggymnasiet i 1980 erne blev naturgeografien igen vægtet og natur og kulturgeografi blev ligeværdige i hvert fald på papiret.med2005reformenblevgeografipåstx,sombekendttilnaturgeografiogendnu engangformindskettimetalsmæssigt.geologienbleviendnuhøjeregradigenendelaf faget. Der har pågået et stort arbejde siden reformen med at gøre det muligt indenfor rammerne af naturgeografiske problemstillinger at arbejde med geografiens helhedsforståelse, en forståelse som af mange betragtes som hele geografiens egenart. Der er dog ingen tvivl om at naturgeografien spiller en fremtrædende og dominerende rolleigeografifagetigymnasietidag.detnyefaggeovidenskabblevsomsagtoprettet som forsøgsfag i 2013 og cementér på sin vis med sin ganske eksistens den øgede vægtning af det naturvidenskabelige indhold indenfor geografifaget siden indførelsen af valggymnasieti1980 erne. Geografiensomvidenskabeligtfagerikkeennemstørrelseaffåbegrebom.SomFrank HansenogKirstenSimonsenskriverideresbogomgeografiensvidenskabsteori(Hansen& Simonsen,2004)ergeografisomvidenskabsfaginærmestpermanentidentitetskrise.De tilskriver det fagets store bredde, komplekse problemstillinger og ikke mindst flervidenskabelige karakter, der fordrer sameksistens af forskellige videnskabsteoretiske tilgange. I denne sammenhæng er det interessant at hæfte sig ved det med komplekse problemstillinger.somjensdolinskriver,hardetnetopværetdetiltidenmestudbredte aktuelleproblemstillingersomerblevetbehandletiundervisningen,derharværetmedtil atfastlæggedenkonkretevægtningafnaturvidenskabelige,samfundsvidenskabeligeog humanistiske aspekter af de problemstillinger som eleverne arbejder med (Dolin, 2007). Dette fokus på problemstillinger er videreført i faget geovidenskab, hvor det i forsøgs læreplanenforstxoghtxstår: Fagettagerudgangspunktiaktuellebegivenhederogsætter geovidenskabelige problemstillinger ind i et lokalt, regionalt og globalt samfundsmæssigt perspektiv. Ungesinteressefornaturvidenskabharlængeværetpådenpolitiskedagsordenogvived fra international forskning at problemorienteret arbejde kan være med til at skabe interesse for naturfagene.såhvadudtrykkerdenførsteårgangafgeovidenskabselever? Kanfagetleveoptilforventningerneomattageudgangspunktiaktuellebegivenhederog 4

7 arbejde med geovidenskabelige problemstillinger på en måde som inspirerer unge til overvejelser en naturvidenskabelig videregående uddannelse. Vi håber denne undersøgelsekangivenogleafsvarerne. Undersøgelsen Analyserne bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 45 geovidenskabs elever i 3.g på stx. Undersøgelsen blev gennemført i marts og april Alle geovidenskabslæreremodtogetlinktilundersøgelsenmedenopfordringtilatsættetid afiundervisningentilelevernesbesvarelse.resultateterensvarprocentpå72%,hvor45 af62elever(totalpopulationenpåstx 1 )harafgivetetsvar.eleverfra6forskelligeskoler harsvaretpåundersøgelsen,pånogleholderderensvarprocentpå100. Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om forældres uddannelsesbaggrund, om faget geovidenskab, om elevernes interesser og deres overvejelser i forhold til sabbatår og studievalg. Undersøgelsen gennemførtes med den intention at blive klogere på 3.g elevernesoplevelseaffagetgeovidenskabogforatfåetbilledeafderestankeromkring fremtiden.undersøgelsenerenopfølgningpåenspørgeskemaundersøgelsegennemført præcisetårtidligere,daelevernegiki2.giforbindelsemedprojektetgeovidenskabpåvej (Malm&Madsen,2014).Flerespørgsmålergentagetforatkunneseforskellenielevernes svar,ognyespørgsmålomkringsabbatårogstudievalgertilføjet.undersøgelsenkanogså fungeresomenbaselineforatfølgedenyestudenteroverlængeretid. Analysen Iundersøgelsenerdermangeåbnefritekstspørgsmål,hvoreleverneharskrevetderessvar. Resultaterneafdissespørgsmålertematiskanalyseret(Braun&Clarke,2006).Irapporten er der gengivet mange af elevernes citater, dels for at tydeliggøre analysens pointer og dels for at give et billede af hvordan eleverne formulerer sig. På grund af den lille populationerderikkeforetagetstatistiskeanalyserafelevernessvar,menresultaterneer gengivetiabsoluttetal. 1 Frahtxgik10elevertileksameni2015 5

8 Elevernesbeskrivelseafgeovidenskab Ispørgeskemaeterdertospørgsmålderhandlerom faget geovidenskab: Hvis du skulle forklare en ven, hvadgeovidenskaber,hvordanvilledusåforklaredet? og skriv tre ting, som du synes har været spændende vedgeovidenskab. Svarene giver samlet set et billede af hvordan eleverne oplever og karakteriserer faget. Elevernes svar indeholder typisk en blanding af betragtninger om det faglige indhold og undervisningens opbygning. I 2.g beskrev eleverne typisk faget som en blanding mellem naturgeografi og fysik, der undersøger de store sammenhænge i naturen (Malm & Madsen, 2014). I 3.g inddrager eleverne flere perspektiver i dereskarakteristikaffaget,ogdeerbedreistandtil at beskrive hvordan samspillet mellem de to fag foregår.udsnittetafcitaterfraundersøgelsen,visttil højre, giver et billede af et fag der er aktuelt og problemorienteret. Eleverne beskriver hvordan de ser anvendelsen af deres geofaglige viden i verden. Koblingen til virkeligheden oplever eleverne opstår, når der arbejdesmed: dekonkretetilfældepåjordenhvor vikansefysikkensloveudspillesig,hvilketgiverbåde naturgeografien og fysikken en langt større tyngde og omfangenddeharellers' (3.gelev,geovidenskab). I elevernes beskrivelse af faget står feltarbejde centralt i forhold til at skabe sammenhæng mellem fysik og naturgeografi. Eleverne kobler typisk feltarbejdettildenmetodiskeforståelseaffaget.de beskriver hvordan data samlet i felten behandles i laboratoriet eller kobles med teori, for at opnå en dybere forståelse af processerne. Til sammenligning var elevernes beskrivelse af feltarbejdet i 2.g oftest koblet med undervisningsformen, hvor det var værdsatatfålovatkommeudenforklasselokalet. I Geovidenskab arbejder vi med jordens klima,ressourcerogmiljø.undervisningen er en vekselvirkning mellem Fysik og Naturgeografi, hvor vi som ofte først har noget teori i fysik, som så derefter overføres til den virkelige verden, hvor denne teori er med til at forklare jordens forskellige cyklusser. Fagetgiver en bedre forståelse af den umiddelbare verden vi står i, men er også med til at klarlægge dennes oprindelse og følsomhed i forhold tildenmenneskeligepåvirkning. Geovidenskab er et fag, hvor empiri og teori bliver forenet, hvormed natur videnskabelige problematikker kan undersøgestilfulde.fagettagermålingeri naturen med ind i laboratoriet og sammenkoblernaturgeografiogfysik. Geovidenskaberetmerespændendefag, [hvor man] arbejder med er noget som vi kan bruge fremadrettet og som er nyt og virkermegetmeresomnoget,jegkantage deli,nårjegbliverældre. Faget er så utrolig relevant, og det er meget normalt at man efter hvert modul, får en ny forståelse af det liv vi lever, og den verdenen vi lever i. ( ) Man får et størreindblikitingsommannormaltikke villetænkeover.( )Jegergladforatlære om hvordan livet fungerer, og ikke kun vores liv som mennesker, men cyklusser overdethele. Geovidenskab er et spændende og relevantfag,dadetformåratflettetofag, fysikognaturgeografi,sammenpåengod måde.detofagkomplimentererhinanden rigtiggodt,ogtypiskhvormanmanglerlidt forklaring til f.eks., hvordan man daterer forskellige lag i NG kan du her få svaret med fysikdelen af faget, og omvendt kan duudfradeteorier,dulærerifysikbenytte demipraksispga.samarbejdetmedng. 6

9 Enmereoverordnetobservationafbeskrivelserneaffaget,erentendenstilatelevernetilføjeratdesætter prispådetdeharlært.debeskriver,atdeergladefordenvidendeharopnåetogdeopleverdensom relevant for dem fremadrettet. Netop fagets kobling til den virkelige verden og arbejdet med aktuelle problemstillinger,erelementerværdsættervedfaget. Detspændendevedgeovidenskab Nårelevernebliverbedtomatnævetretingdesynes erspændendevedgeovidenskabbeskrivereleverne overordnetsethvaddefinderinteressantved feltarbejdet,hvaddetbetydernårdetofag kombineres,oghvaddetgiverdem,atarbejdemed destoreprocesserinaturen.eleverneerspecielt eksplicitteomkringfeltarbejdetogundervisningens koblingtilvirkeligheden. Eleverne forklarer hvordan viden og data fra feltarbejdet i naturen, bidrager ind i undervisningen og hvordan koblingen af teori og praksis foregår. Elevernes beskriver hvordan de ser, at de gentagne besøgigeotopenkanviseenudviklingovertid,eller hvordandekanbrugeformlernefrafysikirelationtil detdeobserveredeinaturen. Iforholdtilkombinationenaffysikognaturgeografi, så er det tydeligt at eleverne forstår hvad de to fag hverisærbiddragermedifagetoghvilkenvidender kan opstå i kombinationen. Eleverne har mange eksemplerpåemner,somrummerbeggefag;klima, energi, ressourcer og jordens udvikling. Når disse emner kobles til de store samfundsmæssige udfordringer, giver faget rigtig god mening for eleverne. Når emnerne fra klasselokalet kobles med virkelige problemstillinger giver det eleverne et billede af, at det de lærer kan bruges til noget. Det giverenfornemmelseafatfagetrækkerudiverden ogatdemedmerevidenrentfaktiskkanbiddragei samfundet,eksempelvistilenmiljømæssigomstilling elleretøgetfokuspåklimaudfordringerne. Feltarbejdet generelt. Helt specielt at have en Geotop, hvor man kunne se den korteudviklingdersketepådeher3år. Blandingenafdefag,sånårvikomhjem fra feltarbejdet, [kunne vi] faktisk kunne brugedettilnoget. Detharværetspændendeathaveetfag bestående af to fag. Det giver en god forståelse af den enkelte case, når man ligesomiat skalgåtildenframereend énvinkel. Få en lidt mere relevant undervisning, hvormanvirkeligfølermankanbrugeden videnmantilegnersigtilnoget.hvorimod man i de andre naturfag, så som matematik, fysik og kemi, tit kan være i tvivl om, hvor relevant det man arbejder meder,oghvadmanskalbrugedettil. At prøve at blande både laboratorie og feltarbejde sammen med vores teoretiske viden. At lære om ting som både er aktuelle nu, så som klimaforandringerne, men samtidig også lære om, hvordan voresverdentidligereharsetud. De mange ekskursioner ude i "felten", hvor vi med egne øjne har set lagstrukturer,fossilerognydtgodtafden natur,somviharlært,atmanskalværne om. 7

10 Kompetencer Eleverne får i spørgeskemaet mulighed for at svare på det åbne spørgsmål: Af alle de ting du har lært i gymnasiet,hvadtrordublivervigtigstfordigifremtiden? Spørgsmålet giver mange typer af svar, som både handler om det faglige indhold og de generelle kompetencer eleverne oplever, de har tilegnet sig. Mangeeleverskriver,atdeerblevetmereselvstændige, at de har fået mere selvdisciplin og lært at arbejde struktureret og under stort pres. Eleverne beskriver, at deharlærthvordandebedsttilegnersigvidenoghvilke arbejdsformerderpassertildem. Gruppearbejdet fremhæves som en god arbejdsform, hvor eleverne oplever, at de er blevet udfordret både fagligt og socialt. En stor del af eleverne beskriver specifikt, at de har udviklet deres sociale kompetencer gennemarbejdetmedandre. Iforholdtildefagligekompetencer,såvurderereleverne at deres viden om metoder bliver vigtigt i fremtiden. Mangeeleverbeskriver,atdeharlærtatværekritiskei forholdtilvidenogdeharlærtatforholdesigtilverden gennemfagligebegreberogmetoder. Disse beskrivelser kan generelt karakteriseres som en formforstudiekompetenceellersometudtrykforalmen dannelse.dererdogdettwistatflereeleverkoblerden metodiske forståelse til det at arbejde på tværs af fag. Eleverne beskriver hvordan de har lært at kombinere fagene og arbejde med en problemstilling på tværs. Kobles dette med elevernes beskrivelser af geovidenskabsomfag,erdettydeligtatdebådefåret fagligt udbytte og et metodisk udbytte af at arbejde tværfagligtmellemnaturgeografiogfysik. Medpåminviderevejtrorjeg,atjegvilfå størstnytteafvidenomdeforskelligefags metoder/indgangsvinkler til samme stof. "Manfårsvarefterhvadmanspørgerom", så det er vigtigt at få stillet de rigtige spørgsmål afhængig af casen. Desuden tror jeg at gymnasiet har gjort mig opmærksom på at man skal være kritisk forinformation/viden/indtryk. Jeg vil gerne arbejde med naturlige ressourcer,såjegharhaftmegetglædeaf atlæreomhvordanenergifaktiskvirker. Desuden har jeg lært meget om at arbejdepåtværsaffagogmedmennesker jeg ikke selv ville have valgt, det tror jeg også er vigtigt at kunne, når man skal på arbejdsmarkedet. Arbejdsmoral,glædenvedatlæreoggive videre. Aldengenerellevidenjegfaktiskharfået om verdenen i Geovidenskab. Især omkring klimadebatten har jeg lært rigtig megetrelevantoginteressant! 8

11 Studievalg Eleverne bliver i spørgeskemaet stillet en række spørgsmål til deres tanker om deres forestående studievalg. Spørgeskemaet er bygget op så eleverne hopper mellem spørgsmål,dererrelevanteiforholdtilhvorlangtdeerideresovervejelser,seoversigteni figur 1. Indgangsspørgsmålet er: Hvor langt er du, i dine overvejelser omkring valg af uddannelse? Ioversigten visesfordelingenafsvarpådefemkategorier.eleverneskriver deressvarpåallespørgsmåleneogkanderforskrivemangeforskelligeuddannelser.det giver en udfordring i forhold til at kvantificere resultaterne. I analysen nedenfor er elevernes svar grupperet i nogle ret brede kategorier, som naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabeligeuddannelser. Bogstavernereferertiloversigtenoverspørgsmåleneomstudievalg,sefigur1. A. Af de 6 elever der har valgt en uddannelse de vil søge ind på, vil 2 elever søge naturvidenskabelige videregående uddannelser, 2 elever vil søge ind på professions uddannelserogenvilsøgeensamfundsvidenskabeligvideregåendeuddannelse. B. 6 elever overvejer flere uddannelser de vil søge ind på med start i september Eleverne nævner til sammen 14 forskellige uddannelser; heraf er 7 naturvidenskabelige eller tekniske videregående uddannelser, 5 er sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser eller professionsuddannelse og 2 er samfundsvidenskabelige videregående uddannelser. C.28eleverigeovidenskabplanlæggerattageetellerfleresabbatårførdesøgerindpåen uddannelse.disseeleverbliverbedtomatskrivehvilkeuddannelserdeovervejeratsøge eftersabbatårene(spørgsmålc2). 20 elever skriver længerevarende videregående uddannelser, som ligger indenfor geovidenskab.8skrivergeologiellergeoscience,6skrivergeografiog5skrivergeofysik ellerrumteknologi. 10eleverskriverforskelligetekniskelængerevarendevideregåendeuddannelser.Herunder bygningsingeniørellermiljøingeniør. 5eleverskriveratdeovervejernaturvidenskabeligevideregåendeuddannelser.Herunder naturressourcerellerkemi. 11 elever nævner samfundsvidenskabelige videregående uddannelser, humanistiske videregåendeuddannelserellerprofessionsuddannelser. D.5eleversvareratdeeritvivlomhvaddevil.Ielevernesbegrundelsererdetypiskitvivl om de skal gå i en naturvidenskabelige eller humanistiske retning, i deres valg af uddannelse. 9

12 Figur 1: Elevernes proces omkring valg af uddannelse A. Jeg har valgt en uddannelse, som jeg vil søge ind på til sommer A1. Hvilken uddannelse har du besluttet dig for? 6 elever B. Jeg overvejer flere uddannelser, som jeg vil søge ind på til sommer B1. Hvilke uddannelser overvejer du lige nu? 6 elever Spørgsmål: Hvor langt er du, i dine overvejelser omkring valg af uddannelse? C. Jeg planlægger lige nu at holde et eller flere sabbatår, inden jeg søger ind på en uddannelse C1. Hvad er dine overvejelser i forhold til at tage sabbatår? Antal elever der har sat kryds ved kategorierne og skrevet et fritekstsvar 28 elever C2. Hvilke uddannelser overvejer du, lige nu, at søge efter dit sabbatår? D. Jeg er i tvivl om hvad jeg vil 5 elever E. Andet 0 elever Hvad er dine overvejelser lige nu? 45 elever i alt

13 Enandenmådeatlæseelevernessvar,eratsepåhvilkeuddannelserdenævner,uanset hvornårdeplanlæggeratstartepåenuddannelse.denneanalysebaserersigpåsvarene afgivetispørgsmåla1,b1ogc2,sefigur1.elevernessvarerianalysenkategorisereti6 kategorier,sefigur2. Optællingenafelevernessvarviseratialtovervejer31af45elever(68%)atstartepåen tekniskellernaturvidenskabeligvideregåendeuddannelseententilseptember2015elleri løbet af de næste år. Heraf overvejer næsten halvdelen en geofaglig videregående uddannelse,sefigur2. IrapportenGeovidenskabpåvej(Malm&Madsen,2014)visesdet,at50%afelevernei1.g og2.gpåstxoghtxovervejeratstartepåengeofagligvideregåendeuddannelse.hvis2.g elevernefrastxtrækkesudsertallenesåledesud: I 2014 svarede 59 elever fra 2.g geovidenskabshold på spørgeskemaet. Heraf svarer24elever(41%)atdeovervejerengeofagligvideregåendeuddannelse,13 elever(22%)overvejedeikkeengeofagligvideregåendeuddannelseog22elever (37%)svarermåskeellervedikke. Fraundersøgelseni2014vedviikkehvilkeandreuddannelsereleverneovervejede,derfor erdetikkemuligtatfortælleomenudviklingforgruppenafelever. Det er ikke overraskende at en så stor del af 3.g eleverne overvejer at søge ind på en tekniskellernaturvidenskabeligvideregåendeuddannelseefterstudentereksamen.i2014 blevallegeovidenskabseleverspurgtomhvilkeandrestudieretningerdeovervejede,dade skullevælgeimidtenaf1.g.hersvareredeoverhalvdelenafeleverneatdeovervejedeen studieretningmedmatematik,fysikogkemiogoverentredjedelafeleverneovervejede en studieretning med Bioteknologi eller Biologi (Malm & Madsen, 2014). Det viser at eleverneiudgangspunkteterinteresseredinaturvidenskab,dadestartedepågymnasiet og valgte geovidenskab som en af flere muligt naturvidenskabelige studieretninger. Det positive er, at eleverne stadig i slutningen af 3.g er interesseret i naturvidenskab og overordnet set ønsker at fortsætte på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse.samtatsåmangeovervejerenspecifikgeofagligvideregåendeuddannelse. 11

14 Figur 2: Hvilke uddannelser overvejer eleverne? Kategori Analyse bag kategorien Antal elever 1. geofag Hvis eleverne har skrevet en uddannelse, som eksempelvis; Geologistudiet på KU, så tælles den i kategori 1. Hvis en elev næver flere uddannelser, som alle ligger indenfor det geofaglige område, eksempelvis; Geologi, geografi, geofysik, tælles eleven også i kategori 1. geofag. Uddannelsen geofysik og rumteknologi på DTU tælles som en geofaglig uddannelse tekniske uddannelser Hvis eleverne har skrevet en eller flere forskellige tekniske uddannelser kommer de i kategori 2, eksempelvis dette svar; Fysik og nanoteknologi på DTU naturvidenskabelige uddannelser Hvis eleverne har skrevet flere forskellige naturvidenskabelige uddannelser, eller at de vil vælge en uddannelse i naturvidenskab, kommer de i denne kategori, eksempelvis dette svar: Miljø, geofysik og kemi i tvivl Hvis eleverne skriver, at de er i tvivl eller de både nævner naturvidenskabelige og ikke natuvidenskabelige uddannelser tælles de i denne kategori, eksempelvis: Jeg har interesser inden for alt for mange forskellige felter videregående ikke tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser Hvis eleverne skriver uddannelser der falder inden for de samfundsvidenskabelige eller humanistiske fakulteter professionsuddannelser Hvis eleverne skriver at de vil starte på en professionsuddannelse elever i alt

15 Overvejelseromvalgafuddannelse Eleverne svarer i undersøgelsen på en række spørgsmål om, hvad der har indflydelse på deres valg af uddannelse.alleeleversvarer,atdetervigtigtatfindeenuddannelsedeharinteressefor,ogatdekanse hvilke jobmuligheder uddannelsen giver. For de fleste elever er det vigtigt, at uddannelsen ikke kun er teoretisk,ogforhalvdelenafeleverneerdetvigtigt,atuddannelsenertværfaglig.deflesteeleversvarer, atdetervigtigtatuddannelsenharetgodtsocialtmiljø,ogforhalvdelenafeleverneerdetvigtigt,atder erettætforholdtilundervisernepåuddannelsen.deflesteafelevernesvarer,atdetikkeervigtigt,at deresforældreacceptererderesvalgafuddannelse. Nåreleverneselvfårmulighedforatskrivehvadderellersharindflydelsepåderesvalgafuddannelse, nævnermangeafstandentiluddannelsesstedetellerspecifikkebyer,deønskeratstuderei.flereskriverat detharbetydninghvorstorfleksibilitetuddannelsenharogatderermulighedforatlaveprojektarbejde. Generelterderetønskeomatuddannelsernegiverfrihedtilatdestuderendekanarbejdepåforskellige måderoggiverpladstiludlandsophold. Drømmejob Elevernebliveriundersøgelsenbedtomatbeskrivederes drømmejob. Et gennemgående tema er ønsket om et fleksibeltjob,hvorderermulighedforatrejseogudvikle sig personligt. Flere nævner forskning eller et job i en ingeniørvirksomhedsompotentiellestederhvordegerne vil arbejde. I forhold til konkrete temaer er en del af eleverne interesseret i at arbejde med miljø, klimaforandringer eller bæredygtighed og en del af eleverne vil gerne arbejde med fysik i forskellige sammenhænge.etandetgennemgåendetemaerønsket om at arbejde med noget der kan påvirke eller være gavnligt for samfundet, eksempelvis i forhold til klimaforandringer.elevernedrømmeromatkunnebruge deresvidenogværemedtilatgøreenforskeliverden. Elevernes beskrivelse af et drømmejob indeholder både en konkret faglighed og en beskrivelse af på hvilken måde, de ser sig selv arbejde i fremtiden. Det viser at eleverne allerede gør sig overvejelser omkring disse forhold mens de er i gymnasiet og skal vælge uddannelse. Ligenusynesjegdetkunneværerigtigfedt at forske og virkelig fordybe sig i et lille områdeafgeovidenskab.detkunnefxvære nogetmedklimaforandringerne. Dernæstkunnedetogsåværefedtatblive ingeniør, og udvikle og designe ting ud fra mingeofagligeviden,sommankanbrugeet eller andet sted i samfundet, det kunne fx værevedetbyggeri. Atkunnekommeudogrejse.Derudoverer etjobderbeskæftigersigmednogetnyttigt, nogetsomkanhjælpenogen. Et job hvor man laver noget, som man virkelig brænder for. Hvis man fx skal arbejde med vedvarende energi, er det vigtigt, at man brænder for at gøre en forskelformiljøet. 13

16 Opsummering Analysen af elevernes besvarelser giver et billede af en gruppe elever, som generelt er interesseretiatforfølgeennaturvidenskabeligretningifremtiden.dererogsåtegnpåat enstordelafeleverneserenfremtidindenforgeofagene. Nogleafsvarenepåhvorforensåstordelafelevernesergeofagenesomenmulighedi fremtiden skal findes i faget egenart. Eleverne beskriver at de har mødt et aktuelt, problemorienteret,praktiskfag,somgiverdemmangemulighederifremtiden. Geovidenskabgivereleverneenindsigtidestoreprocesserinaturenogelevernefinder detmotiverendeatforstådisseprocessermedinputfrabådefysikognaturgeografi.faget lykkes med at skabe mening på tværs af fagene og eleverne oplever i faget hvordan fysikkenkommerispilinaturgeografien,ogdermedhvordanteorikananvendesipraksis. Elevernebeskriverhvordanfagetstværfaglighedogpraktiskeelementergiverdemenny forståelse for naturvidenskaben.eleverne beskriver, at det er motiverende at forstå de store samfundsmæssige udfordringer, og se hvordan fysik og naturgeografi til sammen kan give nogle nye svar. Det er tydeligt i analysen at det problemorienterede element i faget, giver det stor styrke. Det gør eleverne i stand til at se hvordan deres viden kan anvendesiverdenudenforskolen.detskaberenstærkkoblingtilatkunneseenfremtid indenforgeofagene. Ielevernesbesvarelserliggerimplicitenformforhandlekraftellerbevidsthedomatkunne ændre verden til et bedre sted. Det reflekteres både i den måde de beskriver faget og i derestankeromfremtiden.detspillerfornogleeleverindpåderesstudievalgogønskertil fremtidigt job. Eleverne ønsker at beskæftige sig med emner der er vigtige for verden, voresmiljøogklima.detoverordnedebilledeeratgeovidenskabhardannetengruppe eleverdersersigselvgøreenforskeliverdenogdefremtidigeudfordringerviståroverfor. 14

17 Litteratur Dolin,Jens(2007):Geografiensnatur,GeografiskOrientering,1,1823. Hansen,Fransk&Simonsen,Kirsten(2004):Geografiensvidenskabsteori en introducerendediskussion.roskildeuniversitetsforlag. Malm,RieHjørnegaard&MadsenMøller,Lene(2014):Geovidenskabpåvej,en undersøgelseafgeovidenskabapåstxoghtx,ind sskriftserienr.32,institutfor NaturfagenesDidaktik,KøbenhavnsUniversitet.Kandownloadesher: Braun,Virginia&Clarke,Victoria.(2006).Usingthematicanalysisinpsychology. Qualitativeresearchinpsychology,3(2),

18 Geovidenskab Enundersøgelseafdeførstestudenter Bilag1 Spørgsmålispørgeskemaundersøgelsenogudvalgtedata. Ialtdeltog45eleveriundersøgelsen. Spørgsmål1.Køn 24kvinderog21mænd Spørgsmål2.Fødselsår Spørgsmål3.Skole HelsingørGymnasium 7elever HillerødHTX 0elever MarieKruseGymnasium 3elever RosborgGymnasium 10elever RoskildeGymnasium 12elever RoskildeKatedralskole 6elever SilkeborgGymnasium 7elever Ialt 45elever Spørgsmål4.Morshøjesteuddannelse Spørgsmål5.Farshøjesteuddannelse Spørgsmål6.Hardinmorellerfarennaturvidenskabeliguddannelse? Spørgsmål7.Hvisduskulleforklareenven,hvadgeovidenskaber,hvordanvilledusåforklaredet? Spørgsmål8.Skrivtreting,somdusynesharværetspændendevedGeovidenskab Spørgsmål9.Hvorlangterdu,idineovervejelseromkringvalgafuddannelse? Spørgsmåletharfleresvarmuligheder,somguidereleverneigennemdespørgsmålsomermest relevantefordem.sefigur1,foroversigt. 16

19 Spørgsmål10.Hvorvigtigerfølgendeudsagnfordig,nårduskalvælgeuddannelse? Skalaenerpåtretrinframegetvigtigt vigtigt ikkevigtigtogmulighedforatsvarevedikke. Atfindeenuddannelsejegerinteressereti Atjegkansehvilkejobuddannelsengivermulighedfor Atuddannelsenharetgodtsocialtmiljø Atdererledigepladserpåuddannelsen Atdererettætforholdtilundervisernepåuddannelsen Atmineforældreaccepterermitvalgafuddannelse Atuddannelsenikkekunerteoretisk Atuddannelsenertværfaglig Spørgsmål11.Erderandreting,somervigtigefordig,nårduskalvælgeuddannelse? Spørgsmål12.Afalledetingduharlærtigymnasiet,hvadtrordublivervigtigstfordigifremtiden? Spørgsmål13.Hvisduligenu,skullebeskriveetdrømmejob,hvordanvildetsåseudfordig? Spørgsmål14.Navn Spørgsmål15.Mail 17

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus

Sukkertoppen og Vibenhus Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet er et undervisningsmateriale til det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet (STX) og HTX, sygeplejerskeuddannelsen samt bioanalytikeruddannelsen. Farlig Kemi i Blodet Lærervejledning til 2 Kolofon

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

FIND DIN RETTE HYLDE. Ind i gymnasiet: Hvis du har spørgsmål om optagelseskrav til gymnasiet, skal du kontakte din UU-vejleder.

FIND DIN RETTE HYLDE. Ind i gymnasiet: Hvis du har spørgsmål om optagelseskrav til gymnasiet, skal du kontakte din UU-vejleder. Ind i gymnasiet: Hvis du har spørgsmål om optagelseskrav til gymnasiet, skal du kontakte din UU-vejleder. Ud af gymnasiet: Spørgsmål om adgangskrav til de videregående uddannelser efter gymnasiet skal

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

INTRODUCING THEROSBORGUNIVERSE SE MERE PÅ WWW.ROSBORG-GYM.DK

INTRODUCING THEROSBORGUNIVERSE SE MERE PÅ WWW.ROSBORG-GYM.DK INTRODUCING THEROSBORGUNIVERSE SE MERE PÅ WWW.ROSBORG-GYM.DK 2 VI ÅBNER DØREN TIL ET FÆLLESSKAB HVOR ELEVERNE KAN OPBYGGE STÆRKE FAGLIGE FUNDAMENTER SE MERE PÅ WWW.ROSBORG-GYM.DK Som elev på Rosborg kan

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser

Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Seniorforsker Egon Noe Projekt seniorforsker Hugo Alrøe Arbejdsgruppe for Studie og Læringsmiljø Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf

Samfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Problemorienteret undervisning med Geodetektiven

Problemorienteret undervisning med Geodetektiven d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t Problemorienteret undervisning med Geodetektiven Rie Hjørnegaard Malm, Lene Møller Madsen, Niels Vinther & Morten Winter Ravn Big Bang

Læs mere

Fag før sag sag før fag

Fag før sag sag før fag Fag før sag sag før fag Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil Handelsgymnasiets studieretninger Studieretningernes karakteristika: Globalisering Sprog Iværksætteri Økonomi Udfordringer 1 Eleverne:

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B

Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B Oversigt over SR 1/15: Matematik A, Fysik B og Kemi B og fag, der skal vælges i løbet af 2g) og de øvrige fag. så skal du kun vælge et C- niveau valgfag i 3g, da dit 2. fremmedsprog tæller som det 4. A-

Læs mere

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik DFS debatmøde 12. april 2007 Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Nye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Nye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Studieretninger 2015-2016

Studieretninger 2015-2016 Studieretninger 2015-2016 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 14. januar 2015 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Skoleledelsernes første år med DASG

Skoleledelsernes første år med DASG Skoleledelsernes første år med DASG En erfaringsindsamling foretaget foråret 2007 af Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Ved Kjeld Bagger Laursen, Lene Møller Madsen og Christine

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

transfaglighed Drømmen om

transfaglighed Drømmen om scanpix Drømmen om transfaglighed Fagene er under pres. Tidens krav om grænseløse kompetencer truer med at rive faggrænserne ned for at slå porten op til transfaglighedens forjættede land. Men der findes

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Kemi-lærerdag. 5 April 2013

Kemi-lærerdag. 5 April 2013 Kemi-lærerdag 5 April 2013 Program 9:45 Registrering 10:00 Velkomst. Frank Jensen, Institut for Kemi 10:15 Skyer i jordens atmosfære Merete Bilde, Professor, Institut for Kemi 11:00 Kaffe 11:30 På sporet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste

Læs mere

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

A C? B Studieretninger 2016

A C? B Studieretninger 2016 A C? B tudieretninger 2016 tudievejlederne hjælper dig Klaus Holleufer Mariann Wulff Morten Mortensen Marie Odgaard kh@skanderborg-gym.dk mw@skanderborg-gym.dk mm@skanderborg-gym.dk od@skanderborg-gym.dk

Læs mere

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe SO2 Portfolio/Præsentationsmappe Af Navn: Safa Sarac Fødselsdato: 05.06.1993 Klasse: 3.4 Skole: Htx Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 31. marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1) Studiekompetenceliste...

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere