Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?"

Transkript

1 bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som god behandling. AF TORSTEN KOLIND Hvad kan man lære af at lytte til brugere i behandling? Når man tilrettelægger stofmisbrugsbehandling, er det vigtigt, at man er opmærksom på de oplevelser, brugerne af denne ydelse har. Dette for at kunne skabe størst mulig integration mellem behandlingens intentioner og brugeres erfaringer. Konkret handler det om at sætte ord på, hvordan behandlingsmetoder og behandlingstilgange fungerer i praksis. I en netop afsluttet kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter med udvidet psykosocial støtte, har vi på CRF gjort dette. I evalueringsrapporten stiller vi skarpt på flere felter: indholdet i psykosociale behandlingsindsatser i metadonbehandling, muligheder for koordinering af behandlingsindsats, brugerinddragelse, behandlerkultur og brugernes perspektiver på behandling. I denne artikel vil jeg fokusere på det sidste element. Jeg vil starte med at beskrive tre erfaringsfelter, som alle relaterer sig til brugernes erfaringer med projekternes indsatser. Det drejer sig om brugernes oplevelser af projekternes støttekontaktperson-lignende indsats, tilbud om værested samt brug af handleplaner. Konklusionen er, at hvor der i forhold til de to første felter er stort sammenfald mellem behandlernes intentioner og brugernes erfaringer, er dette ikke tilfælde i forhold til brug af handleplaner. Dette betyder ikke, at man skal afholdes sig fra at bruge handleplaner i meta- Stof 5 57

2 behandling & forskning I 1999 besluttede den daværende regering at etablere et forsøgsprojekt for heroinafhængige i metadonbehandling. Projektets hovedfokus har været, hvilken betydning en mere intensiv psykosocial støtte har for nogle af de mest belastede stofafhængige i Danmark. Der deltog ca. 300 brugere i forsøgsprojektet. Resultaterne fra dette forsøgsprojekt foreligger nu i to rapporter fra Center for Rusmiddelforskning, hvor denne artikel bygger på den ene: Asmussen, Vibeke & Kolind, Torsten: Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. 153 s. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Den anden rapport fra forsøgsprojektet er: Pedersen, Mads Uffe: Heroin-afhængige i metadonbehandling. Den medicinske og psykosociale indsats. 178 s. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Læs mere om rapporterne på s. 95. donbehandling tværtimod anbefaler vi det snarere - men man skal være opmærksom på to ting: For det første at handleplanerne ikke kan stå alene som brugerinddragende værktøj - der skal også brugerorientering på banen, hvor brugerorientering netop kan opnås med indsatser som støttekontaktperson og værested. Og for det andet at handleplaner, selv om de ikke altid er i stand til at fungere brugerinddragende, er vigtige i forhold til at koordinere behandlingsindsatsen. Kontaktperson Den første indsats, jeg vil se på, er støttekontaktpersonen. I projekterne har man valgt at kalde denne person for kontaktperson, men indsatsen minder mest om en støttekontaktpersons arbejde. Det første aspekt, som brugerne har fremhævet, relaterer sig til deres kontaktpersons måde at omgås brugerne på. Vigtigst er her oplevelsen af at blive behandlet respektfuldt. At mærke at ens kontaktperson bryder sig om én, og at der er nogen, der interesserer sig for en. Brugernes konkrete, personlige relation til behandlere, de har oplevet som respektfulde og engagerede, har ofte været det, de har fremhævet som den absolut vigtigste del af projekternes behandlingsindsats. Sat lidt på spidsen kan brugerens relation til kontaktpersonen ses som det medierende led til projekternes andre indsatser. En bruger fortæller her om en indlæggelse på hospitalet i forbindelse med et omfattende alkoholproblem: Min kontaktperson kom ud på hospitalet. Han pakkede mig ind i vat, og han var simpelthen bare så fin. For første gang i mit liv fik jeg blomster på hospitalet. Altså for mig er det de små ting, der betyder noget. Da jeg lå 26 dage på hospital, kom min kæreste ikke engang med en buket blomster til mig. Næ, hun kom og spurgte, om jeg kunne gemme noget af det medicin, jeg kunne få, til hende. Jamen, sådan er narkomaner! Jeg kunne selv finde på det samme. Da jeg blev ædru, fandt jeg lige pludselig ud af, hvor meget de ansatte på projektet egentlig interesserede sig for at hjælpe mig, at hjælpe lille mig! Aldrig i hele min karriere som narkoman har jeg oplevet en så massiv indsats for at hjælpe en enkelt person. Tillid er grundlaget Tidligere forskning viser, at misbrugsbehandling kan være præget af en stor grad af mistillid og med ringe plads til empati - samt være ganske kontrollerende og upersonlig. Det er på den baggrund ikke så mærkeligt, at brugerne fremhæver behandlernes tillidsfulde attitude og engagement i relationen til dem som særdeles vigtig. Projekterne opererer med en primær og en sekundær kontaktperson. Endvidere har det sundhedsfaglige personale nydt tillid fra de fleste brugeres side. Brugere, der har haft presserende problemer, har således positive erfaringer med at gå til andre af projektets ansatte. Udover at disse andre ansatte til tider også selv gennem konkrete kontakter til brugerne har været med til at skabe værdifulde relationer, lader det til, at tilliden mellem bruger og kontaktperson har en afsmittende effekt på hele institutionen. Mange brugere har også fremhævet værdien af, at deres kontaktperson tager dem alvorligt, forstår deres situation og lytter til deres problemer på en åben måde og ikke, som en bruger udtrykte det, står med en løftet pegefinger. Dette gælder specielt i forhold til at kunne tale åbent om sidemisbrug. Brugere har i tidligere behandlingsforløb oplevet at være blevet mødt med sanktioner, hvis de har fortalt om sidemisbrug (eller hvis det blev opdaget), hvorfor de aktivt har søgt at skjule eller benægte det. Brugere har også fremhævet, at deres kontaktperson har været god til at aflæse deres problemer og opfatte, hvis der var noget, der gik dem på. Det kunne være i tilfælde, hvor brugeren ikke selv har haft overskud til at bringe det på bane. En udtrykte det på denne måde: Jeg føler, der er alt det, du har brug for. Det er bare at åbne munden. Men åbner du ikke selv munden, så synes jeg også, de er meget gode til og lige filme: Er der noget galt? Er der noget, vi lige skal snakke om? Det synes jeg, de er meget dygtige til. Og det er altid Hvordan går det? Er der noget, vi skal snakke om? De tager fat i folk. De har tjek på deres børneflok. Flere brugere har således sat pris på den tillidsrelation, de har oplevet i forhold til deres kontaktperson, og de har understreget vigtigheden af fortrolighed, og af at kemien passer mellem bruger og kontaktperson. Selv om mange brugere har udviklet et nært forhold til deres kontaktperson, har de også understreget vigtigheden af, at de ansatte, samtidig med at de engagerer sig personligt, også opretholder en professionel di- 58 Stof nr. 5

3 Misbrugsbehandlingen kan være præget af stor grad af mistillid og med ringe plads til empati, samt være ganske kontrollerende og upersonlig. stance. Dette hænger sammen med, at brugerne har sat pris på at blive bakket op og holdt fast på beslutninger og planer af deres kontaktperson. Brugerne fremhæver betydningen af, at deres kontaktpersoner tager hånd om tingene og er insisterende, så det ikke kun ender i snak. Ligesom de har værdsat, når kontaktpersonen har givet ordentlig respons på deres udmeldinger og ikke automatisk tager alt for gode varer. De fleste brugere ønsker, at deres kontaktperson skal være en aktiv både med- og modspiller, der på en realistisk måde støtter op, presser på og kommenterer kritisk. Tid og tilgængelighed Det andet aspekt, brugerne har fremhævet, relaterer sig til deres kontaktpersoners indsatser. Her fremhæves to ting: muligheden for spontane samtaler og den hjælp, der er knyttet til de støttekontaktperson-lignende indsatser. I forhold til samtalerne har brugere fremhævet, at de i stor udstrækning selv har været med til bestemme, hvad der skal snakkes om, og at de har kunnet snakke om det meste. Samt at kontaktpersonen har haft tid. Tilgængeligheden har været central. Det forhold, at der var tilknyttet langt færre klienter pr. behandler i projekterne end sædvanligt (lav behandler-bruger ratio), er med til at muliggøre denne grad af tilgængelighed, men når brugerne fremhæver, at deres kontaktperson altid har tid, refererer de også til en mere generel holdning fra de ansattes side. En holdning, der igen hænger sammen med den helt centrale erfaring knyttet til at føle sig velkommen og blive behandlet respektfuldt. For mange brugere har det været uhyre vigtigt at have en kontaktperson, de spontant har kunnet opsøge og snakke med, når de har været triste eller haft uoverstigelige personlige problemer. Det er derfor de samtaler, der har karakter af brandslukning mere end dem, der har en fremadrettet, planlæggende karakter, som brugerne har fremhævet. Den hjælp, brugerne har fremhævet, kan bedst betegnes som det, de ansatte på projekterne undertiden kalder oprydningen i kaos. Det drejer sig især om indsatser i forhold til at ledsage brugerne rundt i systemet. Mange brugere har fremhævet vigtigheden af at have kontaktpersonen med på hospitalet, til læge, til tandlæge og specielt til den kommunale sagsbehandler. Brugerne oplever ofte, at de enten ikke selv kommer af sted uden opbakning, og at mødet med det offentlige system bliver væsentlig mindre konfliktfyldt og mere konstruktivt, når kontaktpersonen er med. Både fordi kontaktpersonen kan hjælpe brugeren med at huske på dagsordenen, og fordi de efterfølgende kan snakke om og handle på det, der er sket. Og fordi brugerne oplever, at de får en bedre behandling af de offentlige myndigheder, når de har deres kontaktperson med. (1) [Brugeren fortæller, at han har haft sin kontaktperson med på kommunen]. Det fungerede godt. Jeg tror ikke, jeg var kommet af sted uden ham. Han fik mig til at tage mig sammen. Jeg havde været oppe og snakke med den kommunale sagsbehandler én gang, og det var et værre skænderi. Det er endt mange gange med skænderi i telefonen. Så der skulle jeg have ham med. Også fordi jeg tit har oplevet, hvis det er mig selv, der kommer, så bliver der ikke lyttet ordentligt til mig. Min kontaktperson ved nogenlunde og kan huske, hvad jeg har på hjerte. Det kan jeg ikke selv. Jeg har utrolige hukommelsesproblemer, når jeg sidder der og er stresset. For denne bruger fungerede kontaktpersonen som en slags bisidder i forhold til møder med det offentlige Stof 5 59

4 behandling & forskning system; en vigtig del af det støttekontaktperson-lignende arbejde. Endelig har mange brugere ligeledes sat pris på den hjælp, de har fået af de ansatte til at ordne praktiske, hverdagsrelaterede ting. Det kan være hjælp til at flytte, betale regninger, administrere penge, købe ind, få vasket tøj osv. Denne hjælp består af mange, små handlinger, der hver især kan syne af lidt, men i brugernes verden vurderes summen heraf som værende meget afgørende. Værested Den næste type indsats, hvor vi hos brugerne har kunnet spore en stor grad af tilfredshed, og hvor behandlernes brugerorientering skinner igennem, drejer sig om projekternes tilbud om et værested. Gentagne gange har brugere i interviews eller uformelle samtaler fortalt, hvordan de sætter pris på, at de i projektet bliver behandlet ordentligt, at der bliver talt ordentligt til dem, og at der, som en bruger udtalte det, bliver lagt mærke til en. Brugerne føler sig ganske enkelt velkomne i projekternes væresteder, hvilket af mange fremhæves som en ny og rar oplevelse. Mange stofmisbrugere er fra det omgivende samfund vant til en høj grad af stigmatisering. Brugere af projekterne har fortalt, at de her for første gang i lang tid bliver behandlet respektfuldt samt opfattet som hele personer, dvs. at ikke-stofrelaterede egenskaber og identiteter også bliver tillagt værdi. Som en bruger udtalte: Jeg kan godt lide, man føler sig velkommen. Fordi det er ikke mange steder, man føler sig velkommen. Og det tror da pokker, hvem fanden vil have sådan en gammel junkie ind. Man føler, der er sgu nogen, der vil hjælpe en alligevel. Det at folk kan se én, man er ikke usynlig. Det er dejligt. Alle vil godt ses, ik? Og det er lang tid siden, at man har følt, at man er blevet set. Folk, de vender som regel hovedet den anden vej og næsen i sky, og det gør sgu stadigvæk ondt hver gang. Det er også godt, at vi kan gå frit overalt i projektet, uden de mistænker os. Bare det, at de ikke mistænker os, det er dejligt. Mange brugere oplever også værestedet som et frirum, fri fra samfundets nedværdigende blikke og fri fra gadens hektiske liv. I den forbindelse understreges, at brugerne føler sig trygge i værestedet. Dette afspejler sig også i en af de måder, værestedet bruges på. Man kommer, får en kop kaffe, spiser noget mad, snakker lidt med de ansatte og andre brugere, læser lidt i en avis og drikker en kop kaffe til. Umiddelbart en ganske passiv adfærd. Undertiden ønsker brugerne da også selv større indhold i værestedet. Men man skal ikke underkende, at netop denne type afslappende, ikkestigmatiserende samvær faktisk kan opleves som et radikalt afbræk og et alternativ til livet udenfor. En bruger formulerende det på denne måde: Der sker sådan set ikke så meget. Jeg kommer og starter med at tage en kop kaffe. Så går jeg ind og får min metadon, og så sætter jeg mig ud ved kaffebordet og får noget at spise og drikker min kaffe. Så sidder vi og snakker lidt. Sker der noget, jamen, så er jeg med på den. Det er op til en selv, om man vil sætte noget i gang, om der er nogen, der er med på noget, men det er fint, som det er. Jeg synes, det fungerer skide godt. Værestederne har også en anden vigtig funktion. De er steder, hvor brugere kan afhjælpe deres ensomhed. Specielt ældre stofbrugere kan undertiden beskrive en tilværelse, hvor metadonen og fjernsynet er nærmest eneste indhold i tilværelsen. En sagde: Det bedste ved det her tilbud er, at vi ikke behøver at skulle gå og være ensomme hjemme hver dag. Flere ældre brugere har givet udtryk for, at de har brugt projekternes værested til at få en snak med andre mennesker, både ansatte og brugere og hermed få lidt indhold i tilværelsen. Endelig har brugere fortalt, at der hersker en god stemning på værestederne uden synderlige klikedannelser. Og flere understreger, at der er et godt sammenhold mellem brugerne. Til trods herfor pointerede flere brugere dog også, at de aldrig helt har stolet på de andre brugere. Handleplaner De lovpligtige 111-handleplaner er generelt tænkt som et værktøj, der skal sikre, a) at brugeren inddrages i egen situation - og b) at forskellige indsatser over for brugeren koordineres. Ser man på brugernes erfaringer med brug af handleplaner i projekterne, viser det sig, at handleplanens brugerinddragende rolle i praksis er ganske lille. Der er her kun en lille grad af integration mellem projekternes intentioner og brugernes verden. I modsætning til indsatser som fx støttekontaktperson og værested. En handleplan er en planlægning af, hvad der skal ske med og for brugeren det næste stykke tid. Den er rettet mod forandring og forbedring af brugerens situation, med andre ord rettet mod fremtiden. Handleplaner har endvidere som mål at motivere og ansvarliggøre brugerne, samt at få dem til aktivt at reflektere over og handle på egen situation. Det kræver noget bestemt af brugeren, for at vedkommende kan profitere af handleplansarbejdet. Der eksisterer en vanskelighed i at integrere handleplaner i arbejdet med de sværest belastede stofmisbrugere, fordi den fremtidsorienterede, skriftlige og systematiske tilgang til refleksion, der ligger i denne type behandlingsarbejde, står i kontrast til mange stofmisbrugeres liv. Her handler det om at navigere i et kaos, en her-og-nu problematik samt verbal erfaring og udveksling. Kun visse brugere har været i stand til at honorere de krav eller opfordringer, der har været fra behandlernes side om at indgå i arbejdet med aktivt at forholde sig til egen situation ud fra skriftlige handleplaner. De brugere, der derimod 60 Stof nr. 5

5 Tilliden mellem bruger og kontaktperson har en afsmittende effekt på hele institutionen. SCANPIX Handleplanernes verden Strukturerede Fremtidsorienterede Skriftlige Systematisk refleksion Brugernes verden Navigere i kaos Akutte problemer Verbal kommunikation Stof 5 61

6 behandling & forskning TORSTEN KOLIND CAND.PHIL., PH.D., ADJUNKT VED CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ikke mestrer at indgå i handleplansarbejdet, har kun i meget få tilfælde selv oplevet, at de har kunnet bruge denne type indsats - i det hele taget relatere sig til den eller blot delvist gennemskue mål og virkemidler. Det er vores indtryk, at disse brugere samtidig er de sværest belastede stofmisbrugere. Og eftersom de sværest belastede var projekternes oprindelige målgruppe, udgør de en betragtelig andel af de indskrevne i projekterne. Brugerne har så at sige aldrig selv bragt handleplaner på banen i vores samtaler med dem. Og når vi i interviewene eksplicit har spurgt ind til handleplaner eller mere bredt, om der var nogle skriftlige aftaler/ planer, brugerne kendte til, har svarene været forskellige. Et svar er, at brugeren er usikker på, om han/hun har en handleplan. I nogle af disse tilfælde har projektets ansatte uden held forsøgt at lave en handleplan med disse brugere. Andre gange véd vi, at de faktisk har fået lavet en handleplan. Et andet svar er, at brugeren ved, at han/hun har en handleplan, men kan ikke huske eller kun sporadisk huske, hvad der står i den. Et tredje svar er, at brugeren ser handleplanen som værdiløs eller ligegyldig. Undertiden ser brugerne i denne sammenhæng tidligere behandlingsplaner, kommunale handleplaner og nutidige handleplaner/ behandlingsplaner som et og det samme. Et sidste svar kan være, at brugerne bliver lidt usikre, undertiden flove, over ikke at vide, om de har en handleplan, eller over ikke at vide, hvad der står i den. Det har været vores indtryk, at flovheden stammer fra en vished om, at de (som aktive brugere) burde kunne deres handleplan lidt bedre. Her er et eksempel fra en samtale med en bruger: I: Jeg ved, at der er mange her på stedet, som har fået lavet en handleplan. B: Ja. I: Har du det? B: Det kan jeg sgu ikke huske. I: Sådan, hvor man har siddet med sin kontaktperson og en oppe fra kommunen, og så B: Jo, det er rigtigt, vi mødtes en gang, og så har vi så aftalt, at hvis der er breve fra kommunen, så skal de skal bare sendes til min kontaktperson i projektet. I: Kan du huske, hvad der stod i handleplanen, eller hvad den handlede om? B: Puh, dér beder du mig om meget dér! Vi ved, at brugeren har været med til at lave en handleplan, og at der faktisk fra projektets side er investeret megen energi i at få denne handleplan lavet, og at samarbejdet med kommunen har været godt. Alligevel spiller handleplanen ingen rolle for denne person selv. I stedet fremhæver han senere i interviewet samme aspekter, som var gennemgående i forhold til to forrige indsatser (støttekontaktperson og værested), fx oplevelsen af at være behandlet respektfuldt og blive taget alvorligt i forhold til sit daglige brug af projektets tilbud. At brugerne ikke selv oplever, at handleplansarbejdet har en brugerinddragende effekt, betyder dog ikke, at handleplanernes andet mål - koordinering af indsatsen - er fejlet. Disse to funktioner kan eksistere uafhængigt af hinanden. Brugerorientering og erfaringstemaer I denne artikel har jeg forsøgt at give brugerne en stemme. Det viser sig, at man for at sikre brugerinddragelse ikke (kun) kan støtte sig til formelle, eksisterende, brugerinddragende værktøjer (fx handleplaner). En vellykket behandlingsindsats må i denne sammenhæng gå på to ben. Som det andet ben forstås her i artiklen brugerorientering. Brugerorientering er en mere ubestemmelig størrelse. Men som vi har set handler det om den rettethed mod brugerne, som behandlingsindsatsen har haft, og som vi anser som helt central for, at en udvidet psykosocial indsats skal lykkes - og som i forsøgsprojekterne har sikret en stor grad af integration mellem brugernes erfaringer og behandlingens intentioner. De følgende erfaringstemaer er således brugernes, og de står for mange brugere i kontrast til deres tidligere erfaringer med metadonbehandling. Brugerorientering - som brugerne oplever det - fremstår da som: Blive taget alvorligt Blive behandlet respektfuldt Blive set som et helt menneske Få hjælp til at rydde op i kaos Blive holdt fast på beslutninger Rolig og tryg metadonudlevering Være med til at definere mål Stor grad af tilgængelighed Konklusionen er ikke, at man skal droppe fx handleplansarbejdet. Men man skal være realistisk i forhold til dets konkrete effekt, når man har at gøre med en gruppe af svært belastede stofbrugere. Endvidere må man samtidig sikre, at behandlingen indeholder en stor grad af brugerorientering. LITTERATUR 1 For lignende observationer se: Bømler, Tina: Støtte- og kontaktperson-ordningen i Fredericia - I : Barfod, Anita (red.): Fra projekt til paragraf. Socialministeriet Stof nr. 5

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Interview med frivillig fra URK.

Interview med frivillig fra URK. Interview med frivillig fra URK. Demografi: I: Dit køn er? R: Hvad siger du? I: Dit køn? R: Mand. I: Ja, og hvor gammel er du? R: 28 år. I: Hvad er din beskæftigelse? R: Teknisk kørselsassistent disponens

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle Region Hovedstaden Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle alting. Myggen er taget med, selv

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

GUIDE TIL GODE TEKSTER

GUIDE TIL GODE TEKSTER GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere