hus forbi En lang dags rejse mod nat Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 58 marts 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hus forbi En lang dags rejse mod nat Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 58 marts 2007"

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 58 marts 2007 En lang dags rejse mod nat Splid om tælling af hjemløse Frankrigs dårlige samvittighed er død

2 De spørger om noget Månedens TEMAFOTO - De spørger om noget, jeg simpelthen ikke kan svare på. Sådan siger Stig Tarnow, leder af De Hjemløses Hus i København, om det to-siders spørgeskema, som Socialforskningsinstittutet (SFI) i uge seks bad ham og andre, der jævnligt er i kontakt med hjemløse, om at udfylde og returnere. I øjeblikket er de mange skemaer ved at blive behandlet af SFI. Og allerede i denne måned skulle danskerne gerne have det hidtil mest præcise billede af hvor mange hjemløse, der findes i Danmark, samt vide noget om deres misbrugsproblemer, alder, familiemæssige relationer, tilholdssted med mere. Hidtil har man blot sjusset sig frem til, at antallet af hjemløse her i landet cirka lå på på baggrund af, at der årligt bliver registreret personer på landets herberger og forsorgshjem. Med denne type tælling den norske metode skulle man også gerne nå de hjemløse, der lever som helårscampister, bor direkte på gaden eller overnatter på varmestuer o.lign. Socialministerens tanke med kortlægninger er, at hvis vi får et mere præcist billede af, hvem de hjemløse er, så kan vi (kommunerne) bedre hjælpe de hjemløse og dermed afskaffe hjemløshed hvilket er socialministerens erklærede målsætning på kommunernes vegne. Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Jaku-Lina E. Nielsen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Næste nummer udkommer den 1. april. Salg og marketing: Heidi Riel Tlf Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Forsidefoto: Das Büro/Ulrik Jantzen Vi støtter Hus Forbi: dk Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: Distribution og abonnement: Notat Grafisk Nordkystvejen 2F 8961 Allingåbro Tlf Boformer for hjemløse, medborgerhuse, kulturhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året - inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller ISSN: Nedenstående er nye DM-sponsorer Men som SFI selv påpeger i en artikel i dette nummer af Hus Forbi (side 18-19), så kræver denne form for kortlægning stor velvilje fra alle de involverede parter der blandt andet tæller mange organisationer, som er baseret på frivillig arbejdskraft, og som netop gør en dyd ud af, at de hjemløse her kan finde et frirum og aldrig bliver registreret. Man skulle da heller ikke langt ind i uge seks, før de kritiske meldinger begyndte at løbe ind forbi Hus Forbis redaktion: Absurd korte svarfrister, for mange spørgsmål, for dårlig planlagt, ikke vores opgave! Så derfor bliver det meget spændende at se, hvad SFI når frem til både det foreløbige resultat af undersøgelsen, som altså skulle komme i denne måned, og det endelige, som kommer til sommer. Om ikke andet, så har SFI forhåbentlig høstet sig en bunke erfaringer med den norske metode, som de kan gøre brug af næste gang, de finder på at spørge om noget i uge seks God læselyst. Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør af Hus Forbi Om Hus Forbi Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er eksemplarer (december 2006). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi samt ved at læserne køber avisen direkte af en skæv eksistens. Hus Forbi har ca. 300 sælgere, der alle er udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Eneste fastansatte på redaktionen er redaktøren. I Hus Forbis sekretariat er der pt. ansat en økonomimedarbejder, en salgs- og marketingsmedarbejder, en sælger-repræsentant og en studentermedhjælper. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Ombold: Markedsføring Husleje mv. Reserve Løn til medarbejdere Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk Sælgeren Frederiksberg Kommune Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Ris & ros Er det bladets opgave? Vi køber Hus Forbi og mener det er en god ide, at sælgeren har noget ud af sin indsats, det giver en form for selvværd. Men det er efter min mening meget, meget forkert at blande sig i udlændingepolitik, er det nu blevet bladets opgave? (Jvf. artikel om afviste asylansøgere i januarnummeret af Hus Forbi, red.) Jeg er dybt skuffet. De afviste i Sandholmlejren håber kun på humanitær opholdstilladelse, og trods de elendige forhold i Danmark, får de altså stadig børn, hvad jeg anser for dybt uansvarligt. Med venlig hilsen, Kai, Hvidovre Svar: Hus Forbi valgte at skrive om familien fra Sandholmlejren, da familien også kan siges at være hjemløs, idet den, som der står i artiklen er fanget mellem to lande; i Ingenmandsland. Hus Forbi skriver om udsatte grupper generelt, og redaktionen har vurderet, at også afviste asylansøgere kan henregnes herunder. Mvh. Jaku-Lina E. Nielsen redaktør Hus Forbi Portætter savnes Jeg er en flittig læser af jeres avis, som jeg synes er rigtig god. Men jeg kunne godt tænke mig, at der tit var en historie om en hjemløs, og hvordan vedkommende var blevet det. Det er altid gribende at læse om, da det jo kan ramme selv de bedste. Jeg køber jeres avis, når jeg går på gågaden i Odense. Det er altid dejligt når jeg køber avisen hos en af jeres sælgere, vedkommende lyser virkelig op, og selvtiliden ryger i vejret, når jeg henvender mig, de er altid venlige, og jeg gir altid lidt ekstra udover de 20 kr. Det er skønt at glæde de folk, som jeg ikke mener får hjælp nok. Tak for et godt blad. Med venlig Hilsen Lars Svar: Hus Forbi skriver om udsatte grupper generelt. Men da Hus Forbi er en avis, der sælges af hjemløse/tidligere hjemløse eller øvrige socialt udsatte mennesker, så mener jeg også, det er vigtigt, at have fokus på de hjemløses situation i hvert blad. Derfor har jeg blandt andet sat en artikelserie i gang, hvor en hjemløs/hus Forbi-sælger i hvert nummer fortæller en historie fra sit liv her og nu samt lidt om sin baggrund. Mvh. Jaku-Lina E. Nielsen redaktør Hus Forbi Virker underligt I dag (den 26. januar, red.) købte jeg ved Kvickly i Buddinge et nummer af Hus Forbi. Da jeg kom hjem, så jeg en kryds & tværs og ville lige se, om jeg evt. kunne nå at indsende løsningen. Den skulle sendes senest den 14. januar! Så er der kontakt mellem en køber, Hus Forbi-sælgeren Henning og Hennings hund Ozzy, der uddeler kys. Foto: Holger Henriksen Det virker lidt underligt at sælge et blad, hvor det er næsten 14 dage for sent at indsende løsningen. Desuden ved jeg ikke, om sælgeren kommer hele beløbet i egen lomme, og det er ham da også vel undt, men I skal lige vide, at nogen sælger gamle blade. I forstår sikkert, at jeg ønsker at være anonym. Mvh. Mig Svar: Vi ved fra mange breve, hvor populær x-orden er og vil derfor gerne imødegå din kritik, således at x-ords-konkurrencen får en længere deadline. Derfor ændrer vi deadline fra og med martsnummeret til slutningen af måneden. X-orden laves i øvrigt af en tidligere hjemløs kvinde, som der kommer et portræt af i et af de næste numre af Hus Forbi. På forsiden af Hus Forbi står der, at sælgeren beholder otte kroner hver gang hun/han sælgere et blad. Nederst på side to kan man endvidere se, hvad resten af de 20 kroner går til. Mvh. Jaku-Lina E. Nielsen redaktør Hus Forbi Hvorfor ikke i toget? I går købte jeg for første gang Hus Forbi i toget hjem. Det første jeg læser på forsiden af avisen er Køb avisen på stationen ikke i toget, men det var jo ligesom lidt for sent. Hvorfor skal jeg ikke købe avisen i toget? Venlig hilsen Susanne Svar: Det er fordi Hus Forbi har indgået en aftale med DSB, om at sælgerne ikke må sælge i toget men gerne på stationerne. Mvh. Jaku-Lina E. Nielsen redaktør Hus Forbi TAMU-Center Odense Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen: På side 2 i Hus Forbi under (Vi støtter OMBOLD), skal du medtage følgende logoer: Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De Hjemløses Hus, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær og SAB. Kulturministeriet skal fjernes

3 En lang dags rejse mod nat Mobning, en far der slog og en kæmpe gæld. Det er nogle af de ting, som Britta Larsen, der har været hjemløs i halvandet år, slæber rundt med i bagagen. Ifølge en ekspert på området er svigt i barndomshjemmet en fællesfaktor for folk, der bliver hjemløse Af Mads Demant Knudsen Foto: Ulrik Jantzen/Mette Nielsen - Har du købt motorolie?, spørger Mariane. Spørgsmålet hænger i den kolde, tilosede formiddagsluft, mens Britta Larsen skubber den tunge Christiania-cykel frem blandt de anonyme ansigter i menneskemylderet ved Nørreport Station. - Nej, jeg nåede det ikke lige. Jeg var lidt sent på den, svarer Britta. Mariane slår et smut ind i Netto, mens Britta tager hundene Molly og Gucci, som Mariane passer for nogle venner, med og fortsætter sin færd mod tilholdsstedet under halvtaget i den sydlige ende af stationen. Det er her cykelvognen skal stå de første to timer af de to damers vagt. Vognen går på skift mellem otte hold af sælgere med to på hvert hold, som i dagtimerne sørger for at andre Hus Forbisælgere kan købe nye forsyninger af aviser på forskellige pladser og på faste tidspunkter rundt om i det indre København alle dage undtagen søndag. Britta parkerer cykelvognen under halvtaget, idet viserne på stations uret over trappen bag hende for tæller det rejsende folk, at klokken er ti minutter over ti. De skulle have været der klokken 10, men tiden er ikke så vigtig for folk, der ikke har så meget andet at lave end at sælge hjemløseaviser. Fem minutter senere kommer Mariane med en klirrende Nettopose, som hun placerer i ladet på cyklen, hvor der ligger 600 eksemplarer af Hus Forbi. Der står også en tom ølkasse og en halv flaske snaps, som de har lovet at holde for en hjemløs. Britta og Mariane tænder hver en smøg, knapper hver deres øl op og tager en slurk af de gyldne dråber, der fungerer nøjagtigt, som det de kalder dem motorolie. Det er øllene, der holder hjulene kørende, når livet på gaden bliver for hårdt. Eller for koldt. Eller for kedeligt. Eller for trist. Den langsomt tiltagende rus holder tankerne væk fra den situation, de står i. Den første kunde er dukket op. Det er en af de faste, der sælger rigtig mange aviser. Han skal have et helt bundt. Britta dykker ned i anhængeren og hiver 100 eksemplarer af det seneste nummer af Hus Forbi frem. Brittas lange røde hår omkranser hendes vejrbidte ansigt med de venlige, men sørgmodige lyseblå øjne, og falder ned omkring den åbentstående sorte vinterjakke. Hun er stolt af sit røde hår og plejer det, så godt hun nu kan. Det vil sige, hun reder det hver morgen med børsten, som hun opbevarer i bæltetasken på maven. Når hun har mulighed for at tage et bad, vasker hun det også, men der kan godt gå en uge imellem. Trangt hjem Det røde hår har ellers givet hende kvaler i barndommen. Både hun og hendes fire søskende, to af hvert køn, blev mobbet i skolen på grund af deres hårfarve. Og fordi deres far var skraldemand. Britta kom fint ud af det med sine søskende, men når der blev uddelt tæsk i skolen til pigen med det røde hår, var der ingen hjælp at hente. I går var der ingen, der hjalp mig. Så må du også klare dig selv i dag. Alle var sig selv nærmest. Moderen gik hjemme og passede den lille lejlighed på Rolfs Plads på Frederiksberg, hvor kårene var trange. Der var ikke plads til, at man lige kunne lukke sig inde på sit værelse og være i fred. Det blev ikke bedre af, at faderen var en meget streng mand, der ikke var bleg for at give børnene en røvfuld. Derfor udviklede Brittas mor et system, hvor hun hængte viskestykker ud på bestemte pladser uden for vinduet, alt efter hvilket humør faderen var i. Han kunne finde på at tage børnene med ud på lossepladserne for at klunse, når de kom hjem fra skole, så de også kunne bidrage til husholdningen, og når de sad om spisebordet om aftenen, var det med at holde ryggen rank. Ellers tog far tommestokken frem og slog børnene til de makkede ret. Det var blandt andet disse overgreb, der gjorde at Britta som femtenårig, efter at have fuldført første real, flyttede hjemmefra for at blive pige i huset i Hellerup. Den hårde barndom, som var fuld af svigt og mangel på støtte, var første skridt på vejen mod hjemløshed for den rødhårede pige. En fælles faktor Preben Brandt er uddannet læge, formand for Rådet for Socialt Udsatte og leder af Projekt Udenfor, der er en organisation, der hjælper de hjemløse ved blandt andet at servere varm mad fra en vogn på gaden. Han har beskæftiget sig med hjemløse i cirka 20 år, og bliver regnet for en af de førende eksperter i Danmark. - Der er selvfølgelig flere grunde til, at man ender på gaden. Der er det, jeg vil kalde de udløsende faktorer. Det kan være misbrug, psykisk sygdom, en pludselig krise ved for eksempel skilsmisse eller dødsfald i familien og så fattigdom, forklarer han. Preben Brandt mener dog, at der bag alt dette ligger endnu en grund. Noget som alle de, der ender på gaden har til fælles. Det er jo ikke alle alkoholikere, narkomaner eller psykisk syge, der ender uden bolig. Derfor må der være en fælles faktor, der gør nogle mere udsatte end andre. - Der er ikke lavet så mange undersøgelser på området, men de, der findes, peger i retning af én ting. Og det er, at folk der ender på gaden, som regel lider af en form for social invaliditet. I høj grad er der mange, der har haft svære problemer som børn. Der har været en eller anden form for svigt i hjemmet. En af de undersøgelser Preben Brandt henviser til, er kommet frem til at procent har været fjernet fra hjemmet af de sociale myndigheder. Alt i alt gætter Preben Brandt på, at kun 10 procent ikke har været udsat for en form for svigt i barndommen. Det kan dog undgås i fremtiden, mener han. Det gælder om i langt højere grad at spotte de børn, der er i risikogruppen for at blive hjemløse. - Det er faktisk muligt at spotte de potentielt hjemløse. Det gælder så om, at hjælpe dem inden det er for sent. Faktisk viser undersøgelser, at der bare skal være én person, de kan støtte sig op ad, én de kan stole på, for at de ikke føler sig svigtede og ensomme, siger han. Sådan en person var der ikke for Britta. Hun havde fire søskende, en mor og en far, men alligevel var hun ensom. Vådt og koldt Derfor går hun denne råkolde onsdag klokken sammen med den lille karavane op mod Gammel Torv, hvor den skal tilbringe de næste par timer. De to damer og to hunde har fået følgeskab af en anden Hus Forbi-sælger, ved navn Dan Mark. Han får allernådigst lov til at følge vognen. Det er ellers forbudt, men nu har han jo givet en kasse øl. På torvet render gruppen ind i tre gademedarbejdere fra Kofoeds Kælder. De skubber rundt med en lille kaffevogn, hvorfra de kan servicere de trængende. De kender godt de to damer og kender også navnene på de to hunde. Britta siger pænt tak til en kop kaffe, som hun tager med over til en bænk, hvor Dan Mark sidder i forvejen. Der bliver sludret lidt frem og tilbage, mens kaffen bliver afløst af endnu en øl. - Skal du se min slanke krop?, råber Dan Mark i sjov. - Nej jeg har set elendighed nok i mit liv, svarer Mariane, men Dan Mark gør alvor af truslerne og smider noget af tøjet, så en flok turister får sig et billigt grin. Britta fortrækker med vognen. Det er på grund af episoder som den, at der ikke må gå nogen med ved siden af vognen. Mariane og Dan Mark er ved at blive berusede, men Britta holder igen. Hun føler et ansvar for at tingene kører ordentligt. De dage hvor hun ikke selv kører med vognen, har hun jo selv brug for den, så det duer ikke, hvis den bliver nedlagt på grund af klager. Fem minutter efter Britta har flyttet bænk, begynder regnen at piske ned. Det er måske ikke det værste regnvejr i historien, men når man står på gaden, og der ikke er noget sted at søge læ, er al regn slemt. Britta lyner jakken og tager huen op over hovedet. Den ene af hundene, Gucci, er stadig en hvalp. Den ryster af kulde, så den får et tæppe over sig. Så heldig er Britta ikke. Hun sidder i regnen og kulden. Hun åbner en ny øl og tager en slurk. Det er hendes beskyttende tæppe. Det, der giver hende varmen, når selv de tykke skibukser, militærstøvlerne, de to tykke sweatere og den solide jakke må give op overfor det danske vintervejr, selv om det i år har været meget gavmildt mod de hjemløse. For 16 måneder siden var koldt vejr ikke noget problem. Dengang havde hun en lejlighed. Enlig forsørger Da Britta havde tjent i huset i Hellerup i et år, vendte hun hjem til Frederiksberg. Børneværnet hjalp hende med at finde en ungdomsbolig. Hun arbejdede som ufaglært på forskellige fabrikker, og som 23-årig flyttede hun ind i sin første rigtige lejlighed sammen med en mand. Året efter fik de sønnen Martin. Tre år senere i 1980 flyttede de videre til en anden lejlighed i samme blok på Godthåbsvej. Og Britta endte med at bo her i 25 år, helt frem til hun røg på gaden. Manden, som Britta delte både lejlighed og barn med, var alkoholiker. I 1984 kort før Martin skulle starte i skole, gik forholdet i opløsning, og manden flyttede ud af lejligheden. Tilbage stod Britta med en 6-årig søn. Hendes mor var død i Faderen var flyttet til Bornholm. Og hendes fire søskende boede på det tidspunkt alle sammen i Jylland. Hun stod igen uden støtte. Igen måtte hun klare sig selv. Egentlig så situationen håbløs ud for Britta. Men hun var rødhåret og stædig. Og barnet skulle i hvert fald ikke have den samme opvækst, som hun selv fik. Derfor arbejdede hun en vis legemsdel ud af bukserne for at tjene til dagen og vejen, ved blandt andet delte hun aviser ud samtidig med, at hun arbejdede på fabrik. Da Martin var omkring 8 år gammel, introducerede en skolekammerat ham for spejderbevægelsen. På grund af de mange timer hun arbejdede, var Martin ofte alene hjemme og allerede 9-årig fik han sin egen nøgle til lejligheden. Han lavede også tit mad selv, når hans mor af og til tog på værtshus. >> 4 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

4 Britta sammen med en anden hjemløs Hus Forbi-sælger, Henrik, i en baggård på Glentevej i Københavns nordvest kvarter. Ofte var han også hjemme ved sin kammerat, hvis far var spejderleder. I ham fandt han en slags faderfigur. Martin havde i sin ven og dennes far to mennesker at støtte sig op ad. Noget hans mor aldrig havde haft. Så længe Martin boede hjemme havde Britta dog en grund til at få tingene til hænge sammen. Hun ville give sin søn en ordentlig opvækst. Han skulle ikke mangle noget. Han fik både cykel og computer på trods af de små penge. Det var først, da Martin flyttede hjemmefra, at det gik det skævt for Britta. Helt skævt. Ingen mad Klokken er Britta og Marianes vagt forbi. De kører cykelvognen ind ad porten til Hus Forbi s sekretariat i Tornebuskegade. De skal op og lave regnskab, før dagens arbejde er helt forbi. De er våde og kolde, men der er desværre ikke noget kaffe på kanden, og der er møde klokken 16, så de kan ikke blive så længe. - Har I solgt 450 aviser. Det er sgu da meget godt, siger Henrik, der er ansat i sekretaariatet og står for den daglige kontakt med sælgerne. Han bor sammen med Mariane. - Ja, men det er ikke rekord, svarer Britta. De tæller de mange småpenge op. Pengene passer. Næsten i hvert fald. Det gør de som regel, når det er Britta, der er på vognen. Nede i gården pakker Britta sine ting i den store barnevogn, der indeholder alt, hvad hun har brug for i løbet af dagen. Plus rigtig mange tomme flasker. De klirrer, hver gang hun kører over et bump. De to tager ned til Kultorvet, hvor de har hørt, at Dan Mark er taget ned. Der er ringeklokke på barnevognen, og den bliver brugt flittigt, når folk ikke flytter sig hurtigt nok. Dan Mark er ikke på Kultorvet, da de kommer derned. Det viser sig, at han er taget ud for at hente en veninde, der har været indlagt på hospitalet til afspritning. Det er holdt op med at regne, men til gengæld er mørket ved at falde på. Bænkene er våde, og det er blevet endnu koldere. Ølkassen er stadig halvfuld. Britta tørrer en af bænkene af og sætter sig ned. Hun har endnu ikke spist noget selv om klokken nærmer sig fem. Det er ikke altid, hun lige får taget sig sammen til det. Og når hun har drukket mange øl, mister hun også appetitten. Tiden snegler sig af sted, mens de mange mennesker på indkøb haster forbi, nogle har medlidenhed i blikket, mens andre ligner nogen, der tænker: Hvorfor får I jer ikke et job? Ingen i Danmark behøver leve på gaden! Økonomisk rod Grunden til, at det til sidst endte så galt for Britta, var en kombination af mange ting. I 2000 skulle blokken, hun boede i, renoveres i forbindelse med en byfornyelse. Det betød for det første, at Britta og Martin måtte I går var der ingen, der hjalp mig. Så må du også klare dig selv i dag flytte ud. Martin valgte på det tidspunkt, at flytte sammen med en pige, men han kom stadig ofte hjem til sin mor, og da forholdet gik i stykker et halvt år efter, flyttede han ind igen. To måneder efter var deres gamle lejlighed klar, men på grund af byfornyelsen var den blevet meget dyrere. Martin flyttede igen sammen med en pige. Egentlig gik det meget godt for Britta, lige efter hun kom tilbage til lejligheden. Hun købte en masse nye ting til lejligheden, hun havde et job og betalte huslejen. I starten af 2004 gik det dog galt. Britta mistede Foto: Mette Nielsen sit arbejde. Hun blev sat i aktivering flere gange, men hun kunne kun få deltidsarbejde, og derfor tjente hun mindre, end hun kunne få ved kontanthjælp. Britta ville have fuldtidsarbejde. De lån hun havde taget i banken for at købe nye ting til lejligheden blev sværere og sværere at betale. Banken tog ifølge Britta hendes kontanthjælp til afbetalingerne, selv om det er ulovligt at røre ved den. I starten af 2005 kunne hun derfor ikke betale sin husleje på kr, og der var ikke yderligere hjælp at hente på kommunen, og så gav hun op. Hun blev ligeglad med det hele. Tog alle de lån hun kunne. Alle de kreditkort, der ikke skal stilles sikkerhed for. Forbrugskort af den ene og den anden slags. Hendes gæld blev enorm, og hun vidste, at hun på et tidspunkt ville blive smidt ud af lejligheden. I juli 2005 faldt afgørelsen. Hun ville blive sat på gaden den 4. oktober. I starten boede hun hos sin lillebror Carol, der var flyttet tilbage fra Jylland, men da de begge har et hidsigt temperament, var det ikke altid, de kunne holde hinanden ud. Så gik Britta ud og fandt et sted at sove på gaden. I januar forsvandt muligheden for at overnatte hos Carol dog helt. Han blev også sat på gaden. Fælles fortid Klokken nærmer sig seks, da Carol slutter sig til selskabet på Kultorvet. Marianes kæreste Henrik er også kommet forbi for at hente hende. Og to-tre andre fra det faste slæng er dukket op. Kassen med øl er tom, og Britta samler lidt pant sammen, tager kassen med og går efter nye forsyninger. Hun kommer tilbage et kvarter senere med en klirrende pose. Der er både guldøl og pilsnere i. Ikke fordi hun selv drikker guldøl med mindre, der ikke er andet, men det er der nogle af de andre, der foretrækker. Man tænker på hinanden. Til en vis grad. Der kan sagtens opstå intriger, men hvis folk udefra prøver på noget, står man sammen. Selskabet opløses lidt efter lidt. Tiden går uendeligt langsomt, snegler sig af sted og selv om klokken kun er halv ni, er tanken om at kravle i en sovepose meget fristende. Også selv om man skal ligge udenfor. Flere øl ryger ned i svælget. Man mærker ikke tiden så meget, når beruselsen sætter ind. - Du skal ikke afbryde, når jeg er ved at snakke med ham. Hvorfor kan du ikke lade mig snakke i fred. Carol er blevet sur på en anden Hus Forbi-sælger, der er stødt til med sin hund. Han har blandet sig i en samtale. De skændes i et minut, før den anden sælger slutter: - Jeg snakker aldrig med dig igen. Britta beskytter sin bror. Blodets bånd, deres fælles fortid og fælles skæbne viser sit ansigt. Carol har altid været den af sine søskende, Britta har haft det bedste forhold til. Det var de også de to, der da Martin var omkring 18 år gammel satte sig ned sammen med ham og fortalte, hvad de havde været udsat for i deres barndom. Hvilke overgreb deres far havde begået. At der var sket noget frygteligt, og at hjemmet havde været forfærdeligt at vokse op i. Og at de frygtede deres far så meget dengang. Endelig nat Kvart over tolv går Britta og Carol ind på Kirkens Korshærs varmestue i Stengade 40 på Nørrebro. Opholdsstuen er stuvende fuldt. De er ikke gået derind for at sove, så hellere på gaden. Folk ligger som sild i en tønde under bordene og midt på gulvet. Fjernsynet kører hele natten, folk larmer og lyset bliver ikke slukket. Klokken halv et bliver der trukket lod om de 12 sengepladser herberget råder over. Der bliver jublet hver gang, et navn råbes op. Men størsteparten får ikke en plads. Britta og Carol gider ikke ræset med at få en plads. De vil bare have et par stykker mad og så lige låne toilettet. De køber også en kop kaffe, før de går ud på gaden med et par mennesker, de kender. Snakken går lystigt og de sidste øl i Brittas pose bliver drukket. Derfor finder de en købmand og køber et par stykker mere. Britta drikker kun den ene. Hun vil hen at sove. Hun går ned til sit faste sted. Her har hun ligget i en måned. Det er kun Carol, der også kender det, og han sover der også en gang imellem. I aften går han dog hen på herberget igen sammen med de to venner. Britta skubber barnevognen foran sig ned mod søerne. Hun kan godt lide at ligge for sig selv. At der ikke er folk, der forstyrrer hende. At hun ikke bliver vækket klokken halv syv, som man bliver det på herberget. Hun går ind i en baggård, hvor der ligger en slags garager. I den ene står der fire grønne affaldscontainere. Det er inde bagved disse, at hun har lavet plads til at sove. Det ligner næsten et lille værelse. Hendes ejendele står i det ene hjørne. I den ene side breder hun sit liggeunderlag ud, lægger soveposen ovenpå og kravler ned i den. Hun tager den sidste slurk af sin øl og tænder den lange dags sidste cigaret. Det er den bedste tid på døgnet. Det er endelig tid til at sove. Det er endelig nat. Navn: Janek Majewicz, landstræner Alder: 33 år Hjemsted: Frederiksberg Navn: Jean Claude Mahirwe Alder: 22 år Hjemsted: København Klar til VM Af Tina Juul Rasmussen Foto: Christoffer Regild Vi følger landsholdet I sidste nummer af Hus Forbi præsenterede vi hjemløselandsholdets nye træner, Janek Majewicz. Nu er turen kommet til landsholdet, som skal repræsentere Danmark ved VM i Gadefodbold for Hjemløse i København til sommer. Hus Forbi følger holdets forberedelser og zoomer ind på de enkelte spillere i de kommende numre - lige som vi løbende fortæller om selve VM-arrangementets tilblivelse. Navn: Rene Sørensen Alder: 48 år Hjemsted: Århus Navn: Erik Ludvigsen Alder: 36 år Hjemsted: Århus Navn: Rene Nielsen Alder: 38 år Hjemsted: Esbjerg Navn: Frank Clifforth Alder: 34 år Hjemsted: Fredericia Bolden ligger stille oven på skoen, ryger op i luften, jongleres frem og tilbage mellem højre og venstre fod, inden den sendes videre i kredsen. Nej, de kan næsten ikke vente med at komme i gang. Selv ikke første gang, spillerne på det danske hjemløselandshold anno 2007 er samlet i OMBOLDs smalle kontor, kan de lade bolden ligge. Så heldigt nok var den første weekend på landsholdets fælles kalender fuldt booket med del 1 af DBU s trænerkursus, som blandt andet bød på masser af plads og boldspil. De ti spillere, som er udtaget til landsholdets bruttotrup (kun otte får spilletid ved VM), er fra år og kommer fra hele Danmark. To af spillerne var med på landsholdet sidste år og med til VM i Sydafrika i 2006 Ken Bell Rasmussen og Kim Thomsen. Men de øvrige er nye i landsholdssammenhæng. Navn: Kenny Christensen Alder: 41 år Hjemsted: Esbjerg Navn: Kim Thomsen Alder: 21 år Hjemsted: København Navn: Claudia Hoffensetz, assisterende landstræner. Alder: 27 år Hjemsted: København Navn: Peter Dalsgaard Jensen Alder: 33 år Hjemsted: Svenstrup J ved Aalborg Derudover er Ken Bell Rasmussen, 43 år fra Glostrup ved København, og Timmi Nielsen, 19 år fra Odense også udtaget til landsholdet. - Vi har sammensat holdet af en bred skare af hjemløse, aktive misbrugere eller misbrugere i efterbehandling. Spillerne er udvalgt fra deres deltagelse i OMBOLD-stævner i 2006, fordi de har gjort sig bemærket på banen som gode fodboldspillere, siger hjemløselandsholdets landstræner Janek Majewicz fra OMBOLD. Et kig i landsholdets aktivitetsplan for månederne frem til VM viser, at tiden står på indendørstræning hver uge, styrketræning, stævner og mesterskaber og asfaltliga frem til den 29. juli, hvor fløjtet til den første kamp i dette års Homeless World Cup lyder på Rådhuspladsen i København. Følg også holdet på og VM-forberedelserne på 6 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

5 Kommentar Abbé Pierres hjælper Abbé Pierre de hjemløses ven Af Mette Bock Af Helle Horskjær Hansen Foto: Claus Sjödin - Jeg er vokset op i et hjem med tradition for at hjælpe andre. Længere er den ikke. Og det var også derfor, at Kirsten Skovbo, dengang i 1966, ikke tøvede et sekund med at tage med veninden Hanne-Lisbeth til Frankrig. Ned til Abbé Pierres klunserlejr. De to kendte hinanden fra kunststudier, så da de havde skrabet penge nok sammen til turen tog de af sted. For de ville gøre en forskel, og det kunne de her. Og det var især præstens konkrete budskaber, der gik lige i hjertekulen på Kirsten. Kirsten i lejligheden i Holme omgivet af sine malerier og ting, hun har samlet i årernes løb. Ja, det er en rigtig klunser lejlighed, siger Kirsten, mens hun griner. 8 hus forbi nr. 58 marts Hjælp først den, der lider mest. En leveregel, som er enkel og til at føle på, for hvem skal man ellers hjælpe? Kirsten kigger spørgende. Hun var ikke den eneste, der havde sat sig for at hjælpe. I Frankrig mødte hun masser af velvillige unge fra hele Europa. - Abbé Pierre havde opfordret unge fra overskudslandene til at komme, og hjælpe ham med at hjælpe folk i nød. Han syntes, det var en god konstellation, at vi fra velfærdslandene, der havde mad og kunne Sammen med en veninde brugte Kirsten Skovbo i 1966 en sommerferie på at hjælpe fattige og udstødte i Frankrig. Hun var nemlig på klunserlejr afholdt af den nyligt afdøde og verdensberømte præst Abbé Pierre tage uddannelser, kom og hjalp ham. På den måde kunne vi give de ulykkelige noget at leve for, fortæller Kirsten. Hun er i dag 62 år, og bor i Holme ved Århus. Det var ikke kun unge fra velfærdslandene, der var kommet til klunserlejrene for at hjælpe. Også mænd, der i tidens løb selv var kommet til Abbé Pierre for få hjælp, ydede deres bidrag som tak. Hele arbejdssjakket blev indlogeret på en stor nedlagt skole, og før arbejdet for alvor gik i gang, blev Kirsten og Hanne-Lisbeth sat til at male væggene på den gamle skole. - Først kiggede Hanne-Lisbeth, og jeg på hinanden, for vi troede, vi skulle hjælpe de udstødte. Men vi gik i gang med at dekorere væggene i sove salene. Og jeg har siden snakket med andre, der har været dernede, og de har alle sagt: Vi lå og skulle sove i det blomsterhelvede, I havde lavet. Kirsten griner, og et kig rundt i lejligheden afslører da også stadig en begejstring for både blomster og farver. Kunstneren lever stadig i Kirsten. Kirsten er en rigtig klunser, og det har hun været siden den sommer i 1966, hvor hun var i Frankrig på en af Abbé Pierres klunserlejre. Abbé Pierre: Kirsten og Hanne-Lisbet fra tiden i lejren. De to kunstnere blev sat til at dekorere væggene i sovesalen, men der var også tid til at skildre uligheden på dette maleri. Lopper med i svømmehallen Malertjansen bliver hurtigt afløst af det, det hele drejer sig om. Nemlig at hjælpe fattige og hjemløse franskmænd. - Vi trak med håndkærer rundt i de gamle franske små byer, hvor vi gik fra dør til dør og bad om aflagte ting. Vi tømte de mest beskidte cykelkældre, og de fine afdøde damers garderober. Alle tingene tog vi med hjem til lejren, hvor de blev pudset og vasket, og solgt på loppemarkeder. Pengene, der kom ind, gik ikke kun til Abbé Pierres arbejde, men også til Mother Teresas arbejde for de indiske børn Operation Tørmælk, forklarer Kirsten som, ud over to pakker smøger om ugen, fik en masse oplevelser med hjem på kontoen. - Vi havde kun fri om søndagen, og vi arbejdede virkelig hårdt hele ugen. Og vi fik jo ingen løn, men når vi så havde fri, kom vi på nogle skønne ture med bus rundt til Frankrigs slotte. De unge fik også gratis adgang til svømmehallerne, men det var ikke altid lige populært. I hvert fald ikke for de andre badende. - Vi gik i alt det skidt, så når vi kom i svømmehallen, havde vi altid en masse lopper med os, og det var de andre ret trætte af, fortæller Kirsten, der husker Abbé Pierre som en mand med utrolig megen karisma. - Han kom svirpende med sin store, smukke, sorte kappe, og inspicerede lejren. Nogen gange holdt han foredrag, og selv om det foregik på fransk, og jeg ikke forstod noget, kunne man fornemme en helt speciel aura omkring ham, siger hun og er ikke et øjeblik i tvivl: - Det har været mit livs allerstørste oplevelse, fordi jeg kom tæt på en ufattelig stor personlighed, der satte alt til side for at være noget for andre. Den medmenneskelighed og den entusiasme var enestående. Og den medmenneskelighed vender Kirsten Skovbo konstant tilbage til, når hun genkalder sommer ferien i det franske. - Abbé Pierre sagde altid, at selvom det kun er en dråbe i havet, så hjælper det altid. For hvis bare man kan give et eneste menneske lidt hjælp og trøst, så hjælper det. Det synes, jeg er noget af det vigtigste, som jeg har fået med derfra, siger Kirsten, der siden mødet med Abbé Pierre har engageret sig i frivilligt arbejde. Hun har blandt andet været med til at etablere et værested for utilpassede børn i Århus. Var fransk præst og grundlægger af Emmaus bevægelsen, der arbejder for at hjælpe fattige, hjemløse og flygtninge. Under 2. verdenskrig gik han aktivt ind i den franske frihedsbevægelse, og under dette arbejde brugte han flere dæknavne, herunder Abbé Pierre, der kom til at hænge ved efter krigens afslutning. I efterkrigstiden blev Abbé Pierre valgt ind i det franske parlament, men han arbejdede også på græsrodsniveau, og det var i 1949, at han grundlagde Emmaus bevægelsen. Bevægelsen bliver ofte kaldt for klunserne, og den har fået afdelinger i en lang række lande også Danmark. For sit arbejde blandt samfundets svageste opnåede Abbé Pierre en enorm popularitet i Frankrig, hvor han gang på gang blev valgt som den mest populære franskmand. Foto: Scanpix Mennesker er mærkelige. Franskmændene har for eksempel adskillige gange kåret den mand der ellers blev kaldt Frankrigs dårlige samvittighed, som den mest populære person i landet. Det skyldes nok, at alle, der kendte til Abbé Pierres arbejde, blev berørt af hans ildhu og vilje til at kæmpe for de mennesker, som befinder sig helt ude på samfundets yderkant. Nu er Abbé Pierre død, 94 år gammel. Han livshistorie er fantastisk. Han blev født med en guldske i munden og fik navnet Henri Antoine Groués i en rig familie i Lyon. Men på et tidligt tidspunkt i livet fravalgte han det behagelige liv på samfundets solside. I 1938 blev han præst, og under krigen gik han ind i den franske modstandsbevægelse. Her fik han dæknavnet Abbé Pierre, og det blev hængende resten af livet. Abbé Pierre blev valgt ind i det franske parlament, og i 1949 han grundlagde den såkaldte Emmaus-bevægelse, der gjorde ham kendt over hele verden. Også her i Danmark kender vi Abbé Pierres klunsere, der i dag har grupper i næsten 40 lande verden over. Men hvad er det, der gør Abbé Pierre til noget helt særligt i forhold til andre, der gerne vil hjælpe samfundets udstødte? Jeg tror, det er, at Abbé Pierre aldrig kunne drømme om at lave om på folk. Han respekterede dem for det, de var, og havde tillid til, at de selv vidste, hvad der var bedst for dem. En del andre hjælpeorganisationer har mere eller mindre udtalt travlt med at normalisere folk, underforstået at få dem til at være lige som de fleste andre i samfundet: Få dig et job, få et sted at bo, stift familie med andre ord: Lad være med at skille dig ud! Sådan tænkte Abbé Pierre ikke, tværtimod. Det vigtige for ham var at skaffe hjælp til selvhjælp og at tage fat om ondets rod, så det enkelte menneske kunne komme til at leve et værdigt liv på egne betingelser. Abbé Pierre accepterede helt betingelsesløst, at der er mange måder at leve sit liv på. Og at en af de bedste måder at hjælpe sig selv på faktisk er at hjælpe andre! Det fortælles i en lille historie om Abbé Pierre, at han på et tidspunkt blev opsøgt af en mand, der havde myrdet sin far, men netop var blevet benådet. Familien og samfundet havde udstødt manden, og det er noget af det sværeste, et menneske kan komme ud for. Derfor havde den ulykkelige forsøgt at begå selvmord, og der stod han, uden noget som helst andet end ønsket om at dø. Abbé Pierre tog imod manden og fortalte ham, at han ikke kunne give ham noget, da han havde givet alle sine penge til et hus til de hjemløse. Men du, som ønsker at dø, sagde Abbé Pierre til manden, du er ikke bundet af noget. Kan du ikke hjælpe mig med at hjælpe de andre? Heri ligger der en dyb erkendelse af, at noget af det største vi kan opleve er at kunne hjælpe andre. Og at den hjælp, andre har behov for, er lige så forskellig, som vi mennesker er forskellige. Det skal vi respektere, i stedet for at ville lave hinanden om. Abbé Pierre var et meget fordomsfrit menneske. Han så stort på, hvad der var god tone for han så i stedet det enkelte menneske som noget særligt. I sit eget liv og sine egne holdninger var han ofte provokerende. Selvom han var katolsk præst, er der intet, der tyder på, at han tog kyskhedsløftet særlig høj tideligt, og han gik ind for homoseksuelles ret til at adoptere børn, hvilket er temmelig provokerende i det katolske Frankrig. Nu er Abbé Pierre død. Men hans omsorg for de hjemløse og verdens fattige vil leve videre. I et organiseret hjælpearbejde verden over. Men også i den uegennyttige hjælp, som du og jeg kan give hver eneste dag, når vi mødet et menneske i nød. Mette Bock, tidligere chef redaktør på Jydske Vest kysten, skriver om Frankrigs dårlige samvittighed, der døde for nylig. hus forbi nr. 58 marts

6 LÆGER hjælper Misbrugere og hjemløse er ofte syge, men passer ikke ind hos den praktiserende læge eller på skadestuen. Og det etablerede lægesystem har også svært ved at rumme dem. Det har fået frivillige læger til at lave deres egen hjælpe tjeneste på Mændenes Hjem Af Birgitte Rørdam Foto: Lisbeth Johansen UDSTØDTE Læge Ane Teisner arbejder i den frivillige lægetjeneste på Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Lægetjenesten fungerer som en slags gadens skadestue for skæve eksistenser. En iskold vind pisker omkring hjørnet ved Lille Istedgade denne aften i januar, men et kort øjeblik får de mange, der står samlet omkring indgangen til Mændenes Hjem, andet at tænke på end kulden og den næste forsyning stoffer eller sprut, da en ung fyr falder om og ser ud til at gå i kramper. - Et epileptisk anfald, lyder det fra flere. Og det virker som om, de har alt for stor erfaring i at tage sig af de sygdomme som de selv og deres kammerater ind imellem pådrager sig som følge af deres hårde liv på gaden, og hvor de ofte ikke får søgt kvalificeret lægehjælp. Og sygdom på grund af forsømte lidelser og misbrug er da også hverdagskost blandt de udstødte, forklarer læge Ane Teisner, da hun en times senere er færdig med at hjælpe den unge fyr. Han er nu kørt til Bispebjerg Hospital til observation for en ubehandlet epilepsi, der til gengæld er tilført store mængder alkohol. Ane Teisner er reservelæge på afdelingen for leversygdomme på Rigshospitalet i København, men i aften har hun vagt i den frivillige lægetjeneste, der holder til på Mændenes Hjem på Vesterbro i København. En slags gadens skadestue, hvor misbrugere, hjemløse, narkoprostituerede og svært psykisk syge kan komme ind fra gaden og få kvalificeret og akut lægehjælp. Passer ikke ind - De lever på en måde, så de har øget risiko for at få sygdomme, blandt andet infektioner som følge af ubehandlede sår eller bylder på grund af skader fra stik, men de kan ikke finde ud af at bruge det etablerede lægesystem. Man skal skrives op, man skal vente de er måske motiveret, når de kommer, men så går der halvanden time, og så går de. De lever deres liv hurtigt og er tit for opkørte, fordi de er påvirkede eller endnu værre måske har abstinenser. Men systemet er heller ikke altid gode til at rumme dem, og derfor spidser situationerne sig ofte unødigt til, siger Ane Teisner. Hun bor selv i det indre København og havde gennem længere tid hæftet sig ved de mange i miljøet, der så ud til at trænge til en lægelig hånd. Samtidig tænkte hun på, om der ikke kunne findes en måde, hvor man kunne undgå de konflikter, der ellers ofte opstår, når det etablerede system og en misbruger mødes. Derfor tog hun, sammen med kollegaen hjertelæge Kasper Iversen, initiativ til at oprette lægetjenesten, der har fungeret siden maj Forstander for Mændenes Hjem Robert Olsen var fra starten begejstret for de frivillige lægers tilbud. Ideen var god og placeringen oplagt, mente han. - De udstødte lever deres liv om aftenen, og derfor er lægehjælp om aftenen en oplagt god ide. Og stedet gav også sig selv. For hver dag går mellem hjemløse og misbrugere ud og ind af døren til Mændenes Hjem de kommer for at møde andre, de kommer for at hente kanyler, kondomer, for at kokse, for at få sig en snak med sygeplejersken, for at få noget mad eller bare for ikke at være alene. De er trygge ved miljøet og opfatter stedet som deres eget, siger Robert Olsen og fortsætter: - De mange brugere af huset har betydet, at det forbløffende hurtigt spredte sig, at her var hjælp at hente. Og på den måde har lægerne ramt en målgruppe, som ellers har svært ved at ramme hospitalerne. Vores læger fanger nogle ting, der ellers kunne udvikle sig og derved forebygger og forhindrer de en række indlæggelser. Men de kan også bane vej for at få nogen indlagt på en hurtig og gnidningsløs måde og evt. udenom skadestuerne og derved slipper både brugerne og systemet for en del problemer, siger han. Ikke alvorlige sygdomme Ane Teisner understreger, at de frivillige læger ikke tager sig af misbrugsbehandling. De udskriver ikke recepter og har ikke stoffer som morfin og stesolid stående. Men der er antibiotika i skabet, som lægen gratis kan dele ud til dem, der har brug for det. - En del af vores brugere lider af HIV, leverbetændelse og svært stofmisbrug, og det overlader vi til specialisterne. Vi tager os af de akutte problemer og de mindre skader, med det kan også være afgørende. En ubehandlet brækket hånd kan give kronisk dårlig bevægelse, og et ubehandlet sår kan i værste fald føre til amputation, eller man kan dø af infektionen. Og her er det en stor hjælp, at vi kan uddele gratis antibiotika, for de her mennesker, har uanset de gerne vil af med deres lidelser, andet de bruger deres penge på end medicin, fortæller hun. Selvom Mændenes hjem udgør hjertet af Vesterbros hårde miljø, og selvom man derfor er nødt til at arbejde med overfaldsalarm og være rustet til lidt af hvert, så har lægerne ikke haft dårlige oplevelser med eksempelvis at blive presset til at skaffe stoffer. Og det har heller ikke været svært at få læger nok til det frivillige korps, tværtimod. 20 læger, der spænder fra nyuddannede reservelæger til erfarne overlæger er i dag med i ordningen, og der er altid nye til at springe ind, når der er brug for det. Det er fortravlede og velstillede menneskers måde at give deres på, mener Ane Teisner, som hver gang hun har haft en vagt i Mændenes Hjem cykler hjem med en god fornemmelse af at have gjort en forskel. Savnede frivilligt arbejde Også reservelæge Joakim Cordz fra Hvidovre Hospital har brug for at føle, at han yder noget ekstra. Derfor ringede han for knapt et år siden til Kirkens Korshær for at høre om de kendte nogen, der kunne Fakta om den frivillige lægevagt: bruge noget frivillig arbejdskraft. De henviste ham til Mændenes Hjem og siden har han været en del af den frivillige lægetjeneste. - Det er dejligt at få penge for sit job, men også dejligt ikke altid at tænke på hvad man får ud af det. Jeg savnede simpelthen at lave frivilligt arbejde. Samtidig mener jeg, at man har en social forpligtelse, hvis man har en uddannelse eller andet man kan bidrage med, siger Joakim Cordz, der især sætter pris på, at kontakten til de udstødte her sker på deres betingelser. - På hospitalerne himler vi af dem, fordi de ikke ter sig, som vi vil have, fordi de råber og kræver, og de samme mennesker tager vi os af her, men på en helt anden måde. Her lytter vi til dem og har god tid og forsøger at give dem en behandling, som de selv er med på. Og på den måde kan man sige, at den menneskelige side af lægegerningen fylder mere end det lægefaglige. Det handler selvfølgelig om at helbrede folk for deres konkrete lidelse, men det vigtigste er, at patienten oplever at blive hjulpet og venlig modtaget, siger han. Lægevagten samarbejder med Hvidovre hospital, der forsyner dem med udstyr De frivillige læger holder åben hver tirsdag, onsdag torsdag og fredag fra klokken Første halve år var der 2-4 henvendelser pr. åbning. I dag er dette steget til 4-6 henvendelser Den hyppigste årsag til henvendelse er behandling af sår, problemer med bevægelsesapparatet og stofrelaterede lidelser. Knapt 10 Procent af henvendelserne fører til indlæggelse 10 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

7 På flugt fra volden I fem år har Helle levet med frygten for, at ekskæresten gør alvor af sine trusler og slår hende og hendes tre børn ihjel. I dag sidder hun på krisehjem, ude af stand til at tage et job. Hun har 400 kroner hver fjortende dag, som hun skal forsørge sig selv og de to mindste for. Og så er der de psykiske mén Af Marisa Matarese Foto: Andreas Hansen - Jeg ved han kommer og slår mig ihjel. Man ved aldrig, hvornår han kommer, men jeg ved han gør det. Hun siger det som det mest naturlige. Kigger dårligt op, men fortsætter blot sin talestrøm. Helle er i starten af fyrrene. For omkring ti år siden mødte hun den mand, hun flygter fra i dag. - Jeg må prøve at skabe et normalt liv. Jeg kan ikke leve på flugt hele mit liv. Hun tager en rød prince fra tistyks-pakken, der ligger på bordet mellem bunker af papir. Lysestagerne i vinduet er tomme, og bag hende er væggen gemt bag fyldte flyttekasser. Den efterfølgende dag ophører hendes lejekontrakt, og hun og hendes tre børn har intet permanent sted at flytte hen. - Jeg har stået på en akutliste i halvandet år, men kommunen har stadig ikke fundet en løsning til mig og børnene, siger hun. Den ældste er myndig, men arbejdsløs. De to andre er henholdsvis syv og 15 år. Øverst i papirbunken ved siden af hende ligger hendes forskudsopgørelse for 2007: kontanthjælp kr. Kommunen administrerer hendes økonomi. Familien får 400,95 kroner hver fjortende dag til at leve for: - Det rækker ikke en gang til at fylde en indkøbsvogn. Vi har levet af gaver fra Frelsens Hær og en kirke. Indimellem har de givet os gavekort på kroner, men det er svært at gå tiggergang, siger hun, og hendes isblå blik lyser frem mellem de tykke sortmalede streger om øjnene. Når det har været allerværst har hun stjålet for at få mad på bordet. - Jeg har stjålet fars i supermarkedet for at få mad. Hun holder en kort pause: - Det er meget nedværdigende. Men konsekvenserne af, at hun er blevet stemplet som butikstyv, generer hende ikke. - Jeg skammer mig ikke. Det er ikke mig, der bør skamme mig. Det er kommunen, der burde skamme sig, siger hun. På flugt fra vold Siden Helle brød med sin voldelige kæreste der også er far til hendes yngste barn er hendes liv blevet til en flugt fra volden og en kamp om værdig overlevelse mod systemet. Det startede ellers så godt - Jeg var til en fødselsdag. Jeg kan huske, jeg sagde, at jeg ikke ville med i byen. Men de andre overtalte mig. På diskoteket mødte jeg Peter. Han var rigtig sød, intelligent og charmerende. Peter flyttede ind til Helle og de to drenge. Den ældste beskriver Peter som den far, jeg aldrig havde haft. Hverken Peter eller Helle havde noget arbejde i starten. - Vi lavede et væddemål for at se, hvem der kunne få et job inden for en måned. Jeg var dårlig nok kommet ud af døren, før jeg fik et job som sous-chef i Fakta, griner Helle og rejser sig i stolen. - Det er da meget godt klaret, når man bare har en niende klasse. - Jeg stod til at blive butikschef. Men så gik det hele galt, siger hun og synker lidt sammen igen. Fra det ene øjeblik til det andet begyndte Peter at forandre sig. - Han udspurgte mig om, hvor jeg havde været, når jeg kom hjem. Hvem jeg havde talt med, hvorfor det tog så lang tid at handle osv. Han opsøgte hende i Fakta, og hans jalousi gik også ud over kollegerne. Til sidst sagde Helles chef, at det nok var bedst, hun blev væk af hensyn til de andre ansattes sikkerhed. Hun gav ikke op og fandt hurtigt et job på posthuset. Men Peters jalousi fortsatte og kort efter måtte Helle også droppe det job. - Mine kolleger var simpelthen bange for ham. Helle har dog ingen planer om at opgive at komme til at arbejde igen. - Jeg glæder mig til den dag, jeg kan arbejde. Jeg kommer aldrig til at arbejde i en butik, for det er for farligt for mig. Men jeg er villig til hvad som helst. Om jeg så skal stå med hovedet ned i lokummet. Jeg vil bare have et arbejde. Det går ud over børnene Peters jalousi udviklede sig til vold. En speciallæge i psykiatri har givet ham diagnosen: svært karakterafvigende med impulsstyret uforudsigelig adfærd. Han har flere voldsdomme bag sig. Og Peters vold og trusler om at slå familien ihjel har sat deres spor på børnene. Den ældste søn har taget lykkepiller, siden han var 14 og været indlagt på psykiatriske afdelinger. Om den midterste skriver kommunen i en rapport fra 2005: Han er meget angst for Peter. [ ]der er dog ingen tvivl om, at han er påvirket af traumatiske oplevelser, Om den yngste, som Peter er far til, står der blandt andet: Han har set vold mod sin mor og har også selv været udsat for det. Ved et samvær med sin far for et år siden, er han kommet hjem og fortalt, at nu ved han hvordan, man skærer halsen over på en. Derudover fortæller Helle, at da den yngste var fire, kom han efter en weekend med faren hjem og fortalte, at han havde sovet alene ude i skoven. Faren havde gravet et hul til ham og dækket det til med brædder. I dag er det fem år siden, at Helle smed Peter ud af hjemmet, dengang var den yngste tre år gammel. Men hun har endnu ikke fået ham ud af sit eget og børnenes liv. Efter han var flyttet, opsøgte han flere gange Helle, efter børnene var lagt i seng, fortæller hun. - Jeg havde valget mellem at lade ham sparke døren ind og vække og skræmme børnene, eller selv sidde urørlig på en stol i seks til otte timer. Hun valgte det sidste: - Hvis jeg bevægede mig eller smilede, slog han mig og kaldte mig alt muligt. Til sidst sagde jeg undskyld, når han slog mig. Bagefter ville han have sex. De sidste femten måneder har Peter ifølge Helle siddet inde for vold, pengeafpresning, mordtrusler og kidnapning. Da han for nogle uger siden havde udgang fra fængslet, ringede politiet til Helle og sagde: - Peter kommer ud i morgen, så du skal nok finde et andet sted at være med børnene i den periode, fortæller hun. Udover den ene dag har Helle og børnene for første gang i lang tid kunnet bo et sted, uden at flytte rundt. Ifølge Helle har det betydet, at børnene er blevet mere trygge. - Den ældste havde et job på en fabrik. Desværre var der produktionsstop efter jul, så siden da har han boet her. Den midterste har fået en god støttelærer i skolen og har ikke haft så mange raserianfald, og den mindste ser ud til at klare sig godt, men inden i har han det ad h til, fortæller hun. Tilbage til virkeligheden Helle frygter, at den uvisse boligsituation og Peters løsladelse fra fængslet kan ødelægge det hele igen. Dagen inden hendes lejekontrakt ophørte, kunne kommunen ikke sige, hvad der skulle ske. Kommunen begrunder det med kommunesammenlægningen: - Bolig- og husvildespørgsmålet er et af dem, der tilsyneladende har været værst ramt af kommunesammenlægningen under alle omstændigheder er det svært at pege på, hvor dette spørgsmål løses, hedder det i en mail fra jobcenterchefen i kommunen til Hus forbi. Hun uddyber: Problemet ligger i omstruktureringen. Claus Hjort (beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), red.) har med sin reform strammet op, så hvert område får defineret, at det er herfra og dertil, der behandles. Arbejdsmarkedsforvaltningen behandler beskæftigelsesmæssige sager og færdig. Før i tiden tog alle, fra socialforvaltningen eller arbejdsmarkedsforvaltningen sig af husvilde og anviste husly. Det må vi ikke mere. Det kan betyde, at nogle ender på en sofa i en periode. Men jeg tvivler på, at nogen ender ude i regnen. Helle er ikke endt ude i regnen. Hun er endt på et krisecenter i en anden kommune. Hun beskriver det selv som et sted for hjemløse og ikke et sted for børn: - Der er porno på en af tv-kanalerne. Der er ikke en eneste kanal med tegnefilm eller andet for børn. Hun havde håbet, at kommunen havde nået at finde en lejlighed til familien i nærheden, så børnene ikke skulle flytte skole og institution og rives ud af deres rammer endnu en gang. Ifølge Serviceloven har kommunen ikke pligt til andet end at sikre Helle og hendes børn husly. Hos Dannerhuset lyder Helles historie velkendt. - Det er grundlæggende vold, der fører kvinder ud i social isolation, tab af arbejde, psykiske lidelser og fattigdom, siger Dannerhusets direktør Vibe Voetmann. Når kvinder udsættes for voldelige kærester eller mænd, må de væk fra manden og have professionel hjælp til at komme videre. - Det er en lang proces, og det er svært at klare alene. For Helle gælder det ydermere De sidste fem år har Helle og hendes tre børn levet på flugt fra en voldelig ekskæreste. I den tid, han har siddet i fængsel, er familien faldet lidt til ro. Med lejekontraktens ophør og uvisheden om, hvor familien nu skal flytte hen, er uroen kommet tilbage. om at holde Peter fra livet. Det kræver, ifølge Dannerhusets direktør en målrettet indsats fra flere sider: - Det kræver at, politi og myndigheder i fællesskab sætter ind over for manden med for eksempel polititilhold. Helle finder et nusset stykke papir frem af papirbunken. Det er et polititilhold mod Peter. - Det er en falsk tryghed. Kommer han, så kommer han. Og så bliver vi båret ud i fire sorte sække, siger hun. Helle og Peters navne er opdigtede. Redaktionen er bekendt med personernes rette identitet. Af hensyn til Helles ønske om at være anonym er jobcenterchefens navn udeladt. 12 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

8 På fisketur med Solvang På Solvang, hvor hjemløse kan bo midlertidigt, tager beboerne blandt andet ud at fiske for at styrke det sociale sammenhold Af Steen Viggo Foto: Andreas Hansen I begyndelsen af dette herrens år var der dømt fisketur for beboere og personale på boformen Solvang i Glostrup (et sted, hvor hjemløse kan bo midlertidigt, red.). Deres udsendte, som var inviteret med, ankom dagen i forvejen. Efter en rigtig hyggelig aften tørnede vi tidligt ind (gik til ro), velvidende at uden for var det en mørk og stormfuld nat. Vi var oppe kl. 6 og lidt nervøse for om skipperen også denne gang blev nødt til at aflyse. Vejrgudernes budbringere meteorologerne havde lovet strålende vejr i form af regn og stærk blæst, men Gitte (stedfortræder for afdelingslederen) havde talt med skipperen, der sagde, at hvis vinden bare holdt sig i vest, så skulle vi nok komme af sted. Børge (nattevagten) havde helt styr på det fine fiskegrej, man har på Solvang, og som findes frem, når aktiviteten hedder fisketur. Tom (den nyansatte kok) der er en underholdende og uudtømmelig kilde af gode historier fra sine mange år på Grønland havde lavet bunker af frikadeller og den bedste kartoffelsalat, jeg til dato har smagt. Parate og klædt på som rummænd entrede vi bilerne med kurs mod Rungsted Havn, hvorfra vi skulle sejle med det gode skib Peiten kl. 8. Det var blevet lysere under køreturen, hvor vinduesviskerne var på overarbejde og blæsten ruskede godt i bilen. Frem kom vi dog, og da vi alligevel skulle vente på fotografen, som var fejlinformeret om mødestedet, gik vi i gang med at rigge fiskegrejet til og få provianten ombord. Regnen tog af, fotografen kom, og endelig sejlede vi ud af havnen mod havet og de store fisk. Nogle af os gik under dæk for at få et krus kaffe fra de fastspændte termokander, mens vi undrede os over, at kutteren, på trods af de høje bølger, ikke rullede mere, end den gjorde. Så lød skibsklokken der måtte fiskes. Vi tog vores stænger og lod de tunge pirke synke til bunds. Et eller andet sted dernede i dybet svømmede kæmpetorsken rundt uvidende om den kranke skæbne, der ventede den. Den første fisk Nysgerrigt kikker vi langs rælingen, hvem fanger mon den første fisk? Efter en længere, absolut fiskfri periode, ringer skibsklokken igen op med grejet, et nyt fiskested skal afprøves. Under dæk forsyner flere sig med vandtætte handsker, der er en del af Solvangs medbragte grej. Vi er stadigvæk optimistiske og lader op med varm kaffe og smøger, til klokken lyder. At vi myldre op på dækket er lidt overdrevet, idet lejderen (trappen) er meget smal og næsten lodret. Efterhånden fisker alle igen. Vinden skifter hele tiden mellem stærk og meget stærk. Pludselig er der røre på dækket dagens første fangst Rasmus har fanget en kæmpemæssig søstjerne, som vi alle må beundre, inden den gives tilbage til kong Neptuns rige. Den stolte fangstmand, Rasmus, har givet os andre blod på tanden, og ivrigt fisker vi igen. Stadig ingen fisk, klokke, nyt sted osv. Ved den tredje fangstplads sker der pludselig noget. Asger (der står for værkstedet på Solvang), har bid, ikke af en søstjerne, men af noget der bevæger sig. Han står der, i sit gule regntøj, han fik, da han var 14, og leger Davids kamp mod Goliat, indtil en sprællende torsk lander på dækket. Det er en fin stegetorsk som Børge sender ind i torskehimmelen med et slag af en medbragt torskedasker. Efter at have beundret kæmpen fiskes der endnu mere indædt, men uden resultat. Skipperen fortalte, at der dagen i forvejen blev fanget 31 torsk, og som for at underbygge dette, mente Asger, at han alene ville slå denne rekord, for på den femte fiskeplads fangede han dagens anden torsk, endda hele to cm længere end den første. Vi måtte da for pokker finde stedet, hvor fisken var, så ikke nedslåede, men blot sultne, forblæste og med ømme muskler, klumpede vi os sammen under dæk for at sætte Tom koks svendeprøve til livs, mens skipperen sejlede os til ny områder. Efter at have spist affiskede vi så et nyt område uden resultat. Det var ikke så morsomt længere, og efter aftale med skipperen blev vi enige om at prøve en gang mere, inden kursen blev lagt mod havn. Ottende gang var lykkens gang, i hvert fald for deres udsendte. En stærkt synshandikappet torsk blev ramt midtpå af min krog og blev med besvær halet indenbords. Da vi lagde til kaj var grejet pakket sammen. Mens vi Skipperen ringede med skibsklokken 8 gange, som signal til at pirken kunne smides i vandet. gumlede de sidste af Toms frikadeller i os, måtte vi sande, at de tre fangede fisk, der størrelsesmæssigt godt kunne være søskende, aldrig kunne få status som kæmper. Vi var enige om, at det trods alt havde været en dejlig dag, også selv om vi ikke havde fået noget overskud at kunne give til Inges Kattehjem som planlagt På vejen hjem sad Ulla med et lille smil på læberne, hun havde nemlig fanget en mikrominimal søstjerne og var derfor trådt ind i storfangernes rækker. Det var en god tur og en god oplevelse, og hvis blot alle havde fanget noget, ville den have været perfekt men næste gang! En fisketur er blot en af de mange aktiviteter, man beslutter sig for på Solvang. Aktiviteterne er med til at styrke de sociale sammenhænge og fællesskabet, der på Solvang har særlig høj prioritet. Om hele konceptet og udviklingen bag boformen Solvang vil der senere komme en artikel i Hus Forbi. Tusind tak til alle på Solvang for kost og logi, hyggeligt samvær og en dejlig oplevelse. Boformen Solvang: Er et sted, hvor hjemløse kan bo midlertidigt. Der er 25 beboere, 10 dagbeboere og 17 personaler, samt en forstander, en souschef og tre medarbejdere, der er beskæftiget med administration. 14 hus forbi nr. 58 marts 2007 Iført det gamle gule regntøj fremviser Asger dagens første fisk. hus forbi nr. 58 marts Flere 2007 fiskere ved 15rælingen, end fisk i kurven.

9 » Skriv om hjemløshed... Julie Sten-Knudsen, født Har publiceret i bl.a. Hvedekorn, Apparatur, Spor 2 og Følgesvend til Verdens Tilstand Medlem af digterfællesskabet Koordinat. Studerende Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Gæstebud for hjemløse Hus Forbis udsendte var med, da projekt Mad til de hjemløse indviede sine nye lokaler i Kapernaumskirken Af Lasse Borggren Foto: Holger Henriksen For nylig indviede Kapernaumskirken i Københavns Nordvestkvarter sine nyistandsatte lokaler samt et nyt køkken, der skal bruges i forbindelse med spisning og hygge for hjemløse fortrinsvis på søndage og helligdage. Bespisningen har været i gang siden 2002, og har altså nu fået større og bedre faciliteter. Hus Forbis udsendte talte med sognepræst Asser Skude ja, det hedder han, og han ligner heller ikke en præst, sådan som man måske forestiller sig én med fuldskæg og præstekrave. Asser fortalte, at spisning og hygge-projektet, ifølge hans ønske skulle være både lørdag og søndag og for alle, som har lyst og behov for det. - Men desværre har vi på nuværende tidspunkt ikke ressourcer til det, så indtil videre er det forbeholdt de hjemløse, forklarede han. Ideen til bespisningen opstod for flere år siden, da Asser erfarede, at der manglede et sted, hvor de hjemløse kunne komme og spise i weekenden, og hele menighedsrådet og menighedsplejen bakkede op om ideen. Til receptionen holdt Asser en uformel tale for de fremmødte hjemløse, frivillige medarbejdere og andet godtfolk. Han viderebragte hilsner fra biskoppen og provsten, som desværre ikke kunne være til stede og fortalte også, at kirkens snedker har sponseret opvasker maskinen. Så råber én af gadens folk : - Nu skal I høre; for et par år tilbage kom Asser over på den anden siden af gaden til mig og mine venner og dækkede op med bord, stole, dug og lækker mad. Sådan. Gøres der nok. Asser mener ikke, at der gøres nok for de hjemløse, og der stilles for store krav til samfundets svageste, og så skal problemerne erkendes. Folk har svært ved at få hjælp fra det offentlige, hvis ikke de har en adresse, og mange må forsøge at leve for meget små penge. Vi må afbryde samtalen, da vi skal lytte til livsglad sang og musik leveret af gadens folk, og flere kommer hen og hiver i den sympatiske præst for at tale med ham. Mellem de frivillige, som er til stede, er bl.a. to unge mænd, den ene er pædagogmedhjælper og læser til skuespiller ved siden af, den anden arbejder som postbud, og fortæller, at hans far har været hjemløs. Og så er der de søde damer fra menighedsrådet og -plejen. Så det er ikke uden grund, at solen skinner fra en skyfri himmel denne første lørdag i februar. Se mere på www gjæstebud.dk Sognepræst Asser Skude, der er initiativtager til projekt Mad til de hjemløse, bliver interviewet af Lasse Borggren. Lasse er Hus Forbi-sælger og er pt i praktik i Hus Forbis sekretariat.» Skriv om hjemløshed Skriv en tekst ud fra temaet hjemløshed. Sådan lød vores opfordring til 12 unge, ukendte forfattere. Mød dem her i avisen. De skriver i Hus Forbi: >> Peder Frederik Jensen >> Maja Lukas >> Kristina Nya >> Jesper Brygger >> Vagn Remme >> Stinne Storm >> Julie Sten-Knudsen >> Jens Peter Kaj Jensen >> Martin Snoer Raaschou >> Lars Bo Nørgaard >> Ea Jeppesen >> Malte Holm Af Julie Sten-Knudsen Illustration: Astrid Hansen Holm Labyrinten er vokset op omkring os Jeg har hele mit liv haft en drøm, og nu er tiden inde Jeg glæder mig, men jeg er bange Træerne går på trapper op ad bjerget Spørg om Suuad Det var noget med sikkerhed National sikkerhed En udtørret flodseng, fuld af grus Hvide saltbunker som bjerge Hun er hos englænderne Spørg om Suuad Enorme neriekrat Handler din film kun om Suuad? En lille død hund i vejkanten Jeg ved kun at sikkerhedstjenesten var efter hende Spørg om Suuad Et dødt lam på et rundt bord Sikkerhedstjenesten har anholdt Suuad Tal ikke om hende Hvide kors i vejkanten Altre med elektriske lys Gå ikke over åen som den første Vil du ende dit liv som Suuad? Der var en hule vi ikke filmede Alle som går derind, kommer skøre ud Er du bange for at jeg lider samme skæbne som Suuad? Alle lys i byen var slukket, da hun blev anholdt En udbrændt bil og en udbrændt skole Kvinder klædt i sort Du spurgte og jeg svarede Det er ikke vores tid, min datter Sejr for de hjemløse i Frankrig Alle har lovmæssig ret til en bolig. Det er den franske regerings løfte til de mange tusind hjemløse i Frankrig. Regeringen har for nylig måttet give efter for presset fra hjemløseorganisationernes massive aktioner mod stigende boligpriser og stadig flere hjemløse. I spidsen for protesterne står organisationen Don Quijotes Børn (Les enfants de don Quichotte). Sidste år opførte de over 250 små, røde telte langs kanalen Saint-Martin midt i Paris og opfordrede alle hjemløse til at slå lejr i teltene. Aktionen skulle ikke bare hjælpe de hjemløse i vinterkulden, men også gøre hjemløseproblemet synligt for alle. Snart bredte teltene sig til provinsbyer i hele Frankrig. Flere og flere ikke-hjemløse gik i sympatiaktion med de hjemløse og flyttede midlertidigt ind i teltene, deriblandt adskillige franske kendisser og skuespillere. Aktionen virkede. I sin nytårstale lovede præsident Jacques Chirac at indføre en lov, der sikrer alle franskmænd et sted at bo. Don Quijotes Børn er derfor gået i gang med at pille teltene ned. Men kampen fortsætter, som der står på deres hjemmeside. Nu vil de bl.a. sørge for, at Chirac også overholder sine løfter. Se mere på: 16 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts rind De franske hjemløse kaldes SDF (sans domicile fixe) eller sans-abri. Ifølge statistikken findes der SDF i hele Frankrig. Det uofficielle tal siger dog over Mange af dem har fuldtidsjobs, men kan alligevel ikke betale en bolig. Foto: Andreas Hansen En opmuntrende hilsen fra virkeligheden som Hus Forbi-sælger: Af Mikael Steen Olsen Jeg bevæger mig fortrøstningsfuldt op ad gaden (Istedgade). Her bor så mange dejlige og søde mennesker. Et dejligt sted, som Peter Belli så retmæssigt synger. Og så er folk flinke til at bakke op om os skæve eksistenser i hvert fald mig. Og det er jo for resten ikke bare mig! Næppe for avisen har fået succes og er nu Danmarks 2. mest solgte månedsblad. Og med god grund. Flot skuldret drenge og piger: Køber/sælger samt redaktion, skribenter, fotografer, trykkere, distributører mv. Broder Mikael Steen Olsen alias Der er kommet positiv fokus på os utraditionelle eksemplarer af Guds børn eller menneske- Hjem på Vesterbro i København. Klarinetten bor på Mændenes heden, om du vil. Og det er fedt, at det snart er forår; for i og med at foråret blomstrer frem, vil avisen også blomstre op ergo det vil komme til at gå endnu bedre for avisen, tænker jeg og slentrer videre op ad gaden mod Enghave Plads Jeg har kun tre aviser tilbage, og lister ind på cafeen Bang & Jensen, hvor de altid er så flinke, høflige og rare. Suverænt ungt personale i 20 erne samt gode, gavmilde og humoristiske og hyggelige kunder på samme alder. Jeg spørger to dejlige piger om de vil købe avisen. De er ca år. Den mest selvbevidste i positiv forstand af pigerne, svarer: - Nej ellers tak. Men du kan tro, jeg støtter den bedste sælger af jer alle, han er så kær! Og så ligner han Steve McQueen og står nede foran Super Best (i Matthæusgade på Vesterbro), tilføjer hun henrykt og vil gerne ind på livet af mig. Samtalen drejer pludselig over på Dustin Hoffman fra bl.a Fagre Voksne Verden, Kramer mod Kramer, Tootsie og Rainman, og jeg kommer til at tænke på: Hvor er vi dog dejligt forskellige og alligevel så ens på mange måder. Og hvor har vi dog brug for hinanden. Uanset stilling/status og ungdom! Jeg vandrer videre i ud i blæsevejret og tænker ved mig selv: WHAT A WON- DERFULL WORLD! Halleluja! Foto: Andreas Hansen

10 Splid om kortlægning af hjemløse Socialministeren har iværksat en tælling af hjemløse i Danmark. Men der hersker stor uenighed om, hvorvidt man overhovedet kan tælle de hjemløse. Projektet er umuligt at gennemføre!, mener én. Når de kan i Norge, kan vi også!, siger en anden Af Lisbeth Rindholt og Sofie Bay-Petersen (SAND) - De spørger om noget, jeg simpelthen ikke kan svare på, siger Stig Tarnow, leder af De Hjemløses Hus i Københavns nordvestkvarter. Han sidder med det spørgeskema, som for nylig er blevet sendt ud til alle myndigheder, organisationer og tilbud for hjemløse i hele landet. Skemaet skal bruges til at kortlægge antallet af hjemløse i Danmark og deres sociale problemer. På skemaerne skal folk som Stig Tarnow, der har kontakt med hjemløse, anføre de hjemløses initialer, cpr.-nummer, alder, evt. børn, brug af hjemløsetilbud, misbrugsproblemer af alle slags osv. Stig Tarnow er godt gal over den fremgangsmåde: - Kortlægningsmetoden strider imod hele grundlaget for De Hjemløses Hus. Huset skal være et fristed, hvor man netop ikke får stillet den slags spørgsmål. Firs procent af de hjemløse, der kommer her, vil da ikke opgive deres cpr-nummer til mig. Mange af dem kender jeg ikke engang navnene på. De har ofte et gadekaldenavn, og det bruger vi også. Så de få skemaer, jeg kan indsende, giver på ingen måde et repræsentativt billede af vores hjemløse. Svarfristerne er også så absurd korte, at man knap kan nå at udfylde alle papirerne. Men alt det skal jeg nok gøre opmærksom på i det følgebrev, jeg vedlægger skemaerne! Vil undgå dobbeltregistreringer Personskemaerne skal sendes til SFI (Socialforskningsinstituttet), som står bag kortlægningen. SFI gør brug af en metode, der også er blevet anvendt i Norge og Sverige, og netop er baseret på de hjemløses personlige oplysninger. - Man skal ikke være bange for, at vi nu laver et register over hjemløse, påpeger Lars Benjaminsen, forsker og projektleder på kortlægningen. Oplysningerne skal udelukkende bruges internt til selve kortlægningen og er ikke tilgængelige for andre. Cpr.-numre er bare den eneste måde, vi kan sikre os, at folk ikke bliver dobbeltregisteret, hvis de f.eks. benytter flere hjemløsetilbud. Lars Benjaminsen er klar over, at udbyttet af kortlægningen afhænger af de involveredes samarbejde og velvilje over for projektet. Han ved også, at det ikke er muligt at få samtlige hjemløse med i tællingen. - Vi tæller f.eks. ikke midlertidigt hjemløse på landets kvindekrisecentre med. Og posefolket, der ikke har kontakt til nogen former for hjemløsetilbud, fanger vi nok heller ikke. Men jeg tror bestemt, at vi får et realistisk tal på, hvor mange hjemløse der ca. er i Danmark, siger Lars Benjaminsen. Den antagelse deler Preben Brandt, formand for Rådet for socialt udsatte, og han har ikke meget til overs for de hjemløseorganisationer og -tilbud, der modsætter sig kortlægningen. - Jeg tolker det som ren og skær modvilje mod, at vi overhovedet får tal på de hjemløse herhjemme. Når nordmændene kan tælle og lave personskemaer, kan vi også gøre det i Danmark, understreger han. Internationalt og kommunalt trumfkort Preben Brandt har flere gange foreslået regeringen at afprøve netop den norske tællemetode herhjemme. Han mener, at kortlægningen ikke blot vil gavne de danske hjemløse, men også være et stærkt kort i international sammenhæng. - FEANTSA (Europæisk sammenslutning af hjemløseorganisationer, red.) fokuserer i øjeblikket på at finde fælles måder at tælle hjemløse på. Det bør Danmark være en være del af. Og hvis vi bruger samme metode som Norge og Sverige, kan vi præsentere en solid, fælles nordisk model ude i verden, siger han og tilføjer: I Norge har de gode erfaringer med bl.a. at gentage tællingen med års mellemrum, så de skarpt kan følge udviklingen på hjemløseområdet. Det håber jeg også, vi vil gøre. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) kan imidlertid ikke garantere, at der kommer flere lignende kortlægninger. Når hun vælger at iværksætte en kortlægning af de hjemløse nu, hænger det i høj grad sammen med det socialpolitiske arbejde i kommunerne i efteråret. - Kommunerne er blevet opfordret til at lave en socialt udsatte-politik. Jeg vil gerne ruste og støtte dem så godt som muligt med viden og tal på området, som de kan bruge i det arbejde, siger Eva Kjer Hansen og afviser, at kommunalpolitik er årsagen til, at regeringen kun har afsat få måneder til at gennemføre kortlægningen, mens f.eks. vores svenske naboer har brugt et helt år på en lignende kortlægning. Alle parter har fået rigeligt tid til at udføre kortlægningen, understreger hun. Mit mål er at afskaffe hjemløshed i Danmark. Hvis det skal lade sig gøre, må vi have kortlagt de hjemløse og deres individuelle problemer og behov nu, så vi kan komme i gang med at finde passende boligformer og støtteindsatser til dem. En offentlig opgave Torben Høecke (Formanden i SAND De hjemløses landsorganisation) deler Eva Kjer Hansens vision om at afskaffe hjemløsheden. SAND har selv samme målsætning med deres arbejde. Hendes idé om at kortlægge de hjemløse er han også enig i. Men ligesom Stig Tarnow nærer han skepsis og modvilje over for metoden. Begge har dog et bud på, hvordan sagen så skal gribes an. Torben Høecke siger: - Det er en offentlig opgave at tælle hjemløse. Sociale, frivillige foreninger bør slet ikke blandes ind i det, pointerer Torben Høecke. Det fremgår af Fælles Ansvar 2 (regeringens handleplan for udsatte grupper, red.), at sagsbehandlere og socialrådgivere nu skal ud på gaden og i direkte kontakt med de hjemløse. Så kan de jo tælle dem samtidig. - Hvorfor ikke bede Videns- og formidlingscentret for socialt udsatte og de centrale aktører på hjemløseområdet gå sammen om opgaven? De kan garanteret udarbejde en passende metode, foreslår Stig Tarnow og giver udtryk for, hvad han mener, der kan ske, hvis kortlægningen gennemføres med den nuværende model: - Vi får et skævt resultat, fordi der er så mange hjemløse, som ikke bliver talt med. Min frygt er, at socialministeren blot konkluderer: Vi har undersøgt sagen. Der er kun 200 hjemløse i Danmark. Så er der jo rigeligt med penge på området. Nu må vi være mere effektive og selektive med vores ydelser. Og det var jo ikke ligefrem meningen med tællingen, vel?, siger han. Alle danske hjemløseorganisationer, myndigheder, boformer og væresteder skulle i uge 6 (fra den 5. februar til den 12. februar) tælle hjemløse. I denne måned offentliggøres en midlertidig opgørelse på, hvor mange hjemløse vi har i Danmark. Og i løbet af sommeren 2007 kommer de endelige resultater af kortlægningen. Den nordiske tællemetode: Kortlægningen af hjemløse i Norge og Sverige er baseret på såkaldte personskemaer, hvor informanterne bl.a. påfører de hjemløses initialer og fødselsdato. Informanterne er primært socialkontorer, men også boligkontorer, børne- og ungeforvaltninger og andre kommunale instanser med kontakt til hjemløse, bliver spurgt. I Norge har man gentaget kortlægningen tre gange: I 1996, 2003, Den finder altid sted i samme uge på året. Metoden er behæftet med stor usikkerhed. Derfor vælger man at nedjustere tallene, så resultatet snarere er for lavt end det modsatte. Norge har bostedsløse. I Sverige er hjemløse. Hvornår er man hjemløs? Som hjemløse regnes personer, der ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat (SFI, 2007). Hvad mener du om tællingen af de hjemløse? Af Lisbeth Rindholt Werner, 45 år, Hus Forbi-sælger Man kan ikke tælle hjemløse! Jeg gad godt se, hvordan de vil bære sig ad med det. Hjemløse er jo et vidt begreb. Vi har f.eks. landevejsridderne, de gadehjemløse i byen og så alle dem, der gemmer sig i mørke afkroge. Det kan umuligt lade sig gøre at få alle med. De er for svære at finde. Brug dog i stedet pengene på at bygge nogle gode lejligheder til de hjemløse her og nu. det faktisk står til. Jeg håber især, at de så vil gøre noget mere for grønlænderne i Danmark. De bliver ikke behandlet ordentligt, og der er for få tilbud og boliger til dem. Foto: Holger Henriksen Eva, 75 år, folkepensionist Jeg går klart ind for en tælling af de hjemløse. Politikerne har en tendens til at sige: Nårh, det er da ikke så slemt med de hjemløse. Men en kortlægning vil helt sikkert vise, hvor galt Steen, 57 år, musiker og komponist Hvad mener de hjemløse selv om tællingen? Det er dem, man skal spørge. Ikke politikere, eksperter og fagfolk. Alting skal digitaliseres og sættes på tal nu om stunder. Men hvad med at fokusere lidt mere på de mennesker, det handler om, og lytte til deres historier og ønsker. Der er en grund til, at vi er udstyret med to ører og kun én mund: Vi skal lytte dobbelt så meget som vi taler. Luna, 34 år, receptionist Det lyder jo vældig flot med en kortlægning af de hjemløse. Men hvis det er fordi, man gerne vil vide, om der kommer flere hjemløse, kan man bare gå en tur i København. Der er sket et boom af hjemløse på gaden, og mine børn spørger ofte, hvorfor der er så mange. Enhver kan se, at der er et akut behov for boliger. Det behøver man ikke tællinger til. Emil Væltepeter, 51 år, helårsvagabond Socialministeren skal være så velkommen til at prøve at tælle os. Men hvordan? Organisationerne og værestederne må ikke oplyse navne. Og de aner heller ikke, hvem af deres brugere, der reelt er hjemløse og hvem, der f.eks. har en lejlighed. Så hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts jeg tror ikke, at de får en skid ud af sådan en tælling.

11 Dét, vi tror, vi ved, skal undersøges Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed prøver at nå ud til landets allersvageste borgere med et spørgeskema om sundhed og sygdom. Det er første undersøgelse af sin art i verden Af Helle Jørler Tegning: Annette Carlsen - De svageste medborgere deltager kun meget sjældent i vores almindelige sundheds- og sygelighedsundersøgelser; de såkaldte SUSY-undersøgelser. Det giver et skævt billede af heldbredstilstanden i vores land. Især har vi fattet, at vi må prøve at nå de svageste på anden vis end med posten man kan jo ikke sende et skema til en, der ingen adresse har, erkender Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF. I marts vil to medarbejdere tage på info-turné til otte større danske byer og visse, store institutioner med kassevis af spørgeskemaer. Der bliver sendt invitationer ud til væresteder, herberger, fængsler, ambulatorier, boformer, rådgivningssteder, natcafeer, varmestuer osv., så medarbejderne kan få vejledning i skemaet og i, hvordan de eventuelt kan assistere de udsatte med at udfylde det. Det er i april og maj, at spørgeskemaet skal udfyldes. - Det er et omfattende skema. Man skal ikke foregøgle folk, at det kan udfyldes på mindre end en lille time. Og man skal være lidt klar i hovedet, når man gør det. Det er bedst, hvis man udfylder det for sig selv. En medarbejder kan let komme til at påvirke uden at ville det. Den hjemløse synes måske selv, at han har et udmærket helbred, selv om han har lært at leve med for eksempel en kronisk lidelse som sukkersyge. Dét skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved af en anden. Men det er fint, hvis medarbejderne kan skubbe på, hvis man går lidt i stå, forklarer sygeplejerske Nina Brünés fra Rådet fra Socialt Udsatte, der har bedt SIF foretage undersøgelsen SUSY UDSAT. Især har vi fattet, at vi må prøve at nå de svageste på anden vis end med posten man kan jo ikke sende et skema til en, der ingen adresse har Alle oplysninger bliver naturligvis behandlet fuldstændig fortroligt. Og der skal besvares ca skemaer, før der kommer vægt bag ordene. Horisonter er ikke ens - Det er så nærliggende og meget menneskeligt at tro, at den dagligdag, man er omgivet af, udgør hele verden, siger sygeplejerske Nina Brünés og fortsætter: - For eksempel kan praktikere, der arbejder tæt på brugerne på Vesterbro, synes, at det flyder med sprøjter overalt eller når man bor på Christianshavn at alle grønlændere i Danmark er alkoholikere, forklarer hun. - For praktikere er det helt åbenlyst, at de udsatte har en overdødelighed, altså dør i en yngre alder end resten af danskerne i tilsvarende alder. Det er indlysende, at de svageste har flere sygdomme. Men problemet er, at vi faktisk ikke ved det endnu. Og den slags kendsgerninger skal på bordet, før der kommer mere fokus og politisk velvilje til at åbne pengeposen så de nødvendige initiativer til at hjælpe kan blive taget. Almen tilstand også vigtig Første trin i undersøgelsen SUSY UD- SAT har været en grundig efterforskning af de hidtidige undersøgelser, både nationale og internationale, forklarer Tine Curtis fra SIF. - Dermed har vi nu konstateret, at vi faktisk mangler en bred indsigt vi ønsker nemlig ikke blot dén type viden om sygdomme, man kan hente via offentlige registre om for eksempel hospitalsindlæggelser. Vi vil for eksempel også gerne vide noget om de udsattes sundhedsvaner: Kost, rygning, motion, almindeligt alkoholforbrug. Og vi vil ydermere gerne have viden om, hvordan de udsatte trives i bredere forstand: Hvordan de har det i deres dagligdag, om de går og har ondt uden at søge hjælp, hvilken betydning har venskaber, familie og den slags ting, siger Tine Curtis, som ser frem til at komme i gang med undersøgelsen. - Disse ting kan synes mindre vigtige i forhold til de tunge problemer, som de udsatte slås med: Misbrug, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom, men det er vigtigt, at vi får et mere samlet, bredt billede således at vi også på langt sigt kan sætte ind med tidlig, forebyggende indsats, siger hun. - Og den eneste måde at få viden om sundhedsvaner og trivsel på er ved at spørge de udsatte selv det gør vi med SUSY UDSAT. For første gang nogensinde. Gør det alligevel! - Næ! De to kvinder ser noget bestyrtede ud over spørgsmålet: Om de kan love den enkelte udsatte nogen form for direkte, konkret og umiddelbar belønning eller fordel ved at bruge tid og kræfter på at besvare spørgeskemaet? - Men vi beder indtrængende om hjælp til at få flere oplysninger om den generelle sundheds- og sygelighedstilstand hos de udsatte. Ved at dokumentere og skabe opmærksomhed omkring de almene problemer, har rådet større chance for at påvirke omverdenen, fordi vi får et godt værktøj, vi kan bruge som rambuk til at sikre de udsatte en bedre sundhedstilstand. Og så kommer det forhåbentlig alligevel på lidt længere sigt den enkelte udsatte til gode, siger de som med én mund. Bønnen være hermed givet videre. SUSY: Er en Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed foretager cirka hvert fjerde år. I 2005 blev næsten danskere interviewet om deres sundhed og sygelighed. Der er kun ganske få udsatte, der deltager i undersøgelsen formodentlig fordi de ikke kan eller ønsker at deltage eller aldrig bliver bekendt med den. Der er netop udkommet en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, hvor SIF har analyseret svarene fra de inden for rammerne af SUSY 2005 dårligst stillede. Rapporten viser, at denne gruppe har mindre sunde vaner og dårligere helbred end øvrige danskere. Med SUSY UDSAT vil man for første gang få viden om, de rigtigt socialt udsattes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed. Kan et menneskeliv gøres op i kroner og ører? Af Egon Jensen Anders Klarlund Rønnows film Hvordan slipper vi af med de andre kan ses i biografen for tiden og udkommer på DVD i juni. De er der alle sammen. Alle typerne, som vi der kender miljøet genkender og måske kan spejle os selv lidt i: Den fordrukne invalidepensionist i sin elektriske kørestol, som hun har glemt at oplade, platuglen og småsvindleren fra ludermiljøet, den højtråbende, truende og voldelige unge mand med hanekammen og kunstneren, der aldrig rigtigt får produceret noget kunst. Alt dette bliver spillet ud mod den åh, så realistiske og humane militærmand, der bestemt ikke har en lille fascist gemt i ærmet og den naive og velmenende middelklasse-folketingsmand, der aldrig kunne finde på at tage en beslutning, blot fordi den vil være populær, og må brække sig, når han ser sine egne beslutninger ført ud i livet. Ideen i Anders Rønnow Klarlunds film Hvordan vi slipper af med de andre er, at man blandt embedsmænd nærmest i spøg er begyndt at tale om, hvordan man kan få råd til en kæmpe skattelettelse, hvis man bare slap af med alle de besværlige elementer, der belaster statens budget så voldsomt. Men pludseligt kører møllen, politikerne bakker ideen op, og inden man får set sig om er man i gang med at internere og henrette de de uønskede. Det er sort, sort humor, men latteren bliver til tider stikkende i halsen, for i hvilken nær fremtid kunne dette blive virkelighed? Personerne er fremstillet som stereotyper, men de er ikke mere karikerede, end at vi har mødt dem på byens værtshuse. Vi kender vist alle mennesker, der er gode til være karikaturer af sig selv. Vi føler med dem, samtidig med at vi ler af dem, fordi de på en gang er lattervækkende og ynkværdige og måske lidt som os selv. Samtidigt er filmen fuld af fine skuespilpræstationer, og man kan næsten mærke, at skuespillerne har moret sig gevaldigt med at lave denne film. Søren Pilmark fremstiller sin officer på en gang som en realistisk og fornuftig mand, der er sat til at udføre skraldemandsjobbet med at føre Folketingets beslutninger ud i livet, og samtidigt med nogle glimt af ren galskab og småfascisme netop hans neddæmpethed gør rollen så meget mere uhyggelig. Søren Fauli er fjoget, konfliktsky, snu, dobbelttalende og -bundet, som den naive middelklasses, socialdemokratiske repræsentant, der har det sidste ord, om folk skal henrettes eller ej og insisterer på, at de får nok at spise og bliver henrettet på en ublodig måde. Lene Tiemroth er rørende som den fordrukne invalidepensionist, der ikke forstår en skid af det hele, og som får sin livsløgn afsløret. Der ydes habilt spil over hele linjen. Alt i alt en anbefalelsesværdig film både til dem, der måske skulle rende rundt med en fordom eller to om de dovne socialbumser og til os sociale brugere, der bestemt ikke lider under nogen fordomme. Der er både uhygge, gode grin og lidt at tygge på til alle parter bagefter. Egon Jensen er beboer på Ågården et bosted for hjemløse i Odense. Vil klæde de hjemløse på Tyve afgangselever indsamler penge til varmt tøj til københavnske hjemløse. Af Pernille Britt Pedersen L E O B U R N E T T Har du 5 timer om ugen tilovers til Dansk Røde Kors? Er du energisk, engageret og ansvarsbevidst og har du blik for mode og spændende tøj? Så kom og gør holdning til handling i én af vores 10 fl otte butikker i København, hvor der lige nu er ledige lørdags- og hverdagsvagter. Vi er 250 butiksfrivillige i alderen år, der alle har det sjovt mens vi knokler for Røde Kors vigtige sag. Du tilbydes grundig oplæring, et hyggeligt og uformelt fællesskab, fælles arrangementer og mange gode og spændende kurser. Du kan gøre en forskel allerede i dag! Ring eller skriv med det samme og få meget mere at vide. Telefon: Mail: Hovedstadens afdeling PR-foto af Nanna Mølbak Hansens kreation. Valget faldt på Københavns hjemløse, fordi vi mener, at vi kan gøre den største forskel her. På en enkel måde og med få midler, siger Nanna Mølbak Hansen, der er en af tyve nyuddannede tekstilformidlere, som har sat afgangsudstillingen Første op i Øksnehallens foyer. De er den første gruppe elever, som har afsluttet den nye tekstilformidler-uddannelse på Håndarbejdets Fremmes Seminarium, og har valgt at tage utraditionelle midler i brug for at vise omverdenen, hvad de duer til. Vores skole ligger midt i København tæt på Israels Plads og Nørreport Station, så vi ser de hjemløse hver dag, og det er jo grotesk, at der i Danmark findes mennesker, der ikke har et sted at bo. Men desværre tror jeg, at de hjemløse bliver overset, fordi vi på en måde vænner os til dem, og ser dem som en del af bybilledet, siger Nanna Mølbak Hansen. Sammen med de andre nyuddannede tekstilformidlere håber hun på, at udstillingens besøgende vil byde på tekstilformidlernes arbejdskraft, som de donerer gratis til højestbydende privatpersoner, firmaer eller kulturinstitutioner. Hele det indsamlede beløb vil gå til indkøb af varmt og praktisk tøj til byens hjemløse. For hvis man ikke har et sted at bo, så tror jeg, man så at sige tager bolig i sit tøj. Tøjet er jo en beskyttelse mod omverdenen, mod vejret, mod slag og knubs og nysgerrige blikke. Og det kan vi som tekstilformidlere så hjælpe de hjemløse med. siger Nanna. Hus Forbi vejleder i forhold til indkøb og distribution af tøjet. 20 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

12 X-ord af Anne Jensen Vorherres køkkenhave Arbejde til københavnske hjemløse Ask Svejstrup, Landssekretær i SAND, mener at daglejerlønnen skal leve op til de gængse standarder. Københavns Kommune vil nu tilbyde hjemløse, der har været på kontanthjælp over en længere periode, arbejde på dagsbasis. Arbejdet skal bl.a. bestå af rengøring og vil være at se som aktivering. Lønnen er den såkaldte borgerløn på 13,00 kr. i timen før skat, og hver morgen vil en bus hente deltagerne på herberg og forsorgshjem i kommunen, og efter en gang morgenmad i samlet flok begynder arbejdet. Lønnen udbetales kontant efter dagens dont. I SAND de hjemløses landsorganisation synes man, det er positivt, at kommunen tænker i alternative baner, når det kommer til beskæftigelsesprojekter for denne gruppe. Det er også en god idé, at en evt. dårlig dagsform ikke står i vejen for deltagelse Navn: Adresse: Postnr.: By: (Skriv venligst tydeligt med blokbogstaver) Send løsningen på X-ORD senest 31. marts Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er Hjemløs. Løsninger sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade København K Vinderne af x-ord i nr. 57 Vinder af bog-gavekort Anny Jensen Holmetoften 33 D 8270 Højbjerg Resten af vinderne af cd er får direkte besked pr. post. # Klip ud og send ind i projektet i og med det sker på daglejerbasis. Endelig er det sociale samvær, der lægges op til med fællesspisning både en god og vigtig ting. - Men har Københavns Kommune et stykke arbejde, de skal have udført, og mener de, at denne gruppe hjemløse er i stand til at udføre det man må jo gå ud fra, at det skal leve op til en vis standard, f.eks. hvad angår rengøring i børnehaver ja, så skal aflønningen selvfølgelig leve op til de gængse standarder, udtaler Ask Svejstrup, landssekretær i Sand. Projektet forventes at blive skudt i gang i løbet af foråret. - fie MARTS K alenderen siger mig ikke så meget. Ifølge den starter foråret den 1. marts, men ok, det er jo heller ikke Vorherre, der har skrevet den. Vorherres kalender fungerer efter temperaturen, farven vi kan se, og duften vi kan dufte. Vorherre har heller ikke bestemte dage i sin kalender, for hver dag i hans køkkenhave er en lykkelig dag. Nu siger menneskekalenderen altså marts. Gennem vinterperioden er Vorherres Køkkenhave stedse blevet mere grøn, og nu er den så grøn, at eksplosionen af havens vækster må ligge lige om hjørnet. Der er visse planter, jeg forventer at støde på, og så er der alle de små overraskelser. Nå ja, og så er der selvfølgelig ham, for hvem der ingen overraskelser eksisterer, og som kommer mig i møde netop nu. At han fremtoner, rød som en bagbords lanterne, skyldes genskæret fra den smukke solopgang. Vi slår følge, og jeg fortæller ham, at målet for min færd er den lille smukke blå viol, der minder mig så meget om et kuld hundehvalpe, jeg havde engang, og hvor jeg frydede mig den dag, de kunne skimte verden for første gang, gennem deres violblå øjne. Jeg kan mærke på den gamle, at han deler min glæde. Pludselig stopper han op lyt engang ganske rigtig, fra de fjerne skove lyder skarpe skrig og klangfuld tuden, det er natuglens parringssignaler. Nu høres også rævens bjæffen. Skader, småfugle og mange af køkkenhavens andre indvånere slutter sig til koret, der med denne morgenouverture byder os velkommen. Kan ryges Vi fortsætter, nyder denne dejlige morgen, og høster med øjne og øren. På en skrænt ned mod markskellet, hvor vi går, er der en masse gule blomster. Det er heldigt, at solen nu står så højt på himlen, for kun når solen skinner, åbner følfoden sin blomst. Vi behøver ikke, at se efter dens blade, de kommer først 3-4 uger efter blomsten. Som mælkebøtten har også følfods frø Når man betragter violer, er det som at betragte små barneansigter. Nyfødte børns øjne er violblå, og nogle dufter endog af violer. små faldskærme, der med vinden føres vidt omkring. I oldtiden var følfod et virksomt middel ved lungeinfektioner og hoste. Senere anbefalede læger, at man røg de tørrede blade mod samme ubehageligheder. I dag hvor rygere har samme status som pestramte smittebærere vil et lægebesøg og en skefuld hostesaft være at anbefale. Følfods navn kommer af bladenes form. Sådan en hesteunge har også forældre, og derfor findes også planten Rød Hestehov. Jeg så den ved et vandløb i februar, hvor dens rød-gule blomster var godt på vej. Normalt kommer hestehoven senere end følfoden, men også her gælder det, at bladene først kommer nogle uger efter blomsten. Hestehovens blade kan blive meget store, hvilket nok har givet anledning til at den også kaldes jøderabarber. Vi nærmer os en løvskov, i hvis udkant der er områder med unge skovmærker (en hvid blomst, red.). Og det er godt at vide, for det betyder, at jeg i maj vender tilbage, når de er i blomst. I næste måned tager jeg for øvrigt et smut til den del af Vorherres Køkkenhave, der hedder Marselisskoven ved Aarhus, hvor der står en statue af skovguden Pan, der sidder og spiller fløjte for fugle, dyr og blomster. Jeg er blevet fortalt at statuen er omgærdet af skovmærker, og når der er sprunget ud i april, skulle duftoplevelsen være særlig intens. Men nok om skovmærke. Jeg lover læseren at berette alt, hvad jeg ved om denne plante til april. Vorherre ryster lidt på hovedet, han ved, hvor let jeg har ved at falde i staver, når vi er herude, så han løfter blot armen og peger. Ja, ja, selv uden hjælp havde jeg nok set dem. Her, i den næsten nøgne løvskovs grønne bund, står klynger af stærkt duftende martsvioler, der blidt vuggende, stråler i forårssolen. Når man betragter violer, er det som at betragte små barneansigter. Nyfødte børns øjne er violblå, og nogle dufter endog af violer. Skulle man tage små buketter med sig hjem og placere dem i små vaser, så har man fyldt sine stuer med duften af forårets sjæl. Violen har haft stor betydning gennem tiderne. At grækerne tog martsviol som symbol på frugtbarhed skyldes måske, at den blev kaldt kærlighedsgudernes blomst. Gode gamle Napoleon, som vi stadig er ret sure på, valgte violen som sin lykkeplante, men bar den dog ikke ved Waterloo. Brugt som lægeplante Violen formerer sig meget lokalt ved udløbere, mens myrerne bringer dens frø, der har et sødt olieagtigt vedhæng, der er rent slik, noget omkring. Som gammel lægeplante er violen brugt som urindrivende middel, mod hovedpine og som omslag på bylder og sår. Kandiserede violer, som vor bedstemor lavede dem som pynt på lagkagen, har den fagre nye verden nu justeret. Tag blot i supermarkedet og køb kandiserede violer. Det du køber er farvestof, aromastoffer og nogle håndfulde sukker violer har aldrig været i nærheden af produktet, det kommer derimod lægen, når diverse allergireaktioner sætter ind. Næ, tilbage til bedstemors kandiserede violer og tag ungerne med i køkkenet. En æggehvide piskes godt luftig det er limen. På et stykke bagepapir drysses flormelis. Fra violbuketten tager man blomst for blomst, dypper dem i den piskede æggehvide, og lægger dem på flormelispapiret og ryster, dem rundt. Nu lægges de sukrede violer på et oliesmurt stykke bagepapir og sættes til tørre på et varmt sted dog ikke over 50 grader, da duftstofferne ellers forsvinder. De kandiserede violer kan opbevares i f.eks. et syltetøjsglas, hvor de placeres lagdelt med pergamentpapir imellem. Det var bedstemors sejr over Super Brugsen, thi nu har du ægte kandiserede violer som pynt til is, budding, roulade, ja, endog flydende i frugtpunchen. Jeg har fremstillet den dejligste røde snaps af prikbladet perikum, men ønsker man en velduftende blå snaps, fylder man violblomster i et syltetøjsglas, overhælder dem med Brøndum, låget på ryste, ryste og lader glasset henstå et par dage. Efter filtrering har man så en vidunderligt duftende blå snaps. Efter et stykke tid forsvinder farven, det gør duften ikke. Ægte blomsterolie hører til de dyreste og her er viololie helt oppe i det dyreste felt. På tilbagevejen går vi gennem den ældre del af løvskoven, og som for at understrege at det har været en blå dag, ser vi den blå anemone på en skråning, hvor vinden har fejet skovbunden ren for visne blade. De ny blomster er blå-violette, men om nogle dage vil de være himmelblå. Den blå anemone er en rigtig forårsbebuder, der er en fryd for øjet, men kun for øjet, den er nemlig GIFTIG. Da vi tager afsked med hinanden, synes Vorherre atter at antage et rødligt skær, men det er jo også en smuk solnedgang, der runder dagen af og husk Vorherre altid er din følgesvend, når du besøger hans Køkkenhave. Af Steen Viggo, tidligere hjemløs og udeligger. Foto: Niels Nyholm Foto: : Biofoto/Scanpix 22 hus forbi nr. 58 marts 2007 hus forbi nr. 58 marts

13 Tre spørgsmål til Lars Sonne, 48 år og hjemløs: Hvad fik du at spise i går? - Koteletter i fad. Jeg var ude i Lundtoftegade hos en ven, der gav et måltid mad til mig og min ven, Henrik. Hvor er du på vej hen? - Om lidt skal vi ud og trille med vognen (Hus Forbis cykelvogn med aviser, red.) ned af Købmagergade. Men ellers skal jeg såmænd ikke noget i dag. Det bedste, der er sket for mig længe Hvad går du og tænker på i øjeblikket? - At finde en sød pige Og jeg har heller ikke noget imod børn. Bare kemien passer sammen. Det behøver ikke være en fotomodel. Jeg har haft mange kærester, men nu er det fem år siden, og jeg trænger til trygheden og nærheden. Det behøver ikke være sex. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Historier fra gaden en ny artikelserie For nylig genså Lars Sonne sin grønlandske kusine efter 34 år. Det er det bedste, der er sket for ham længe. Regnen pisker, da Hus Forbis udsendte møder Lars Sonne på Nørreport Station. Denne dag er det Lars, der står for distributionen af hjemløseaviser til de andre Hus Forbi-sælgere fra en Christianiacykel, der hver formiddag bortset fra søndag holder ved Nørreport Station. Lars er sammen med sine gode ven og makker gennem rigtigt mange år, Henrik, for dels skal de være to på cykelvognen, af hensyn til pengekassen, og dels så hænger de to også kaldet Tøserne eller Kling og Klang og indimellem Øb og Bøv rigtigt godt sammen. Mens vi står og taler, bliver der snakket meget om næste øl, næste cigaret, og om nogen har noget narko det er vist bare hash. Det er ikke noget, der bare glider ubemærket ned i en lind strøm, der bliver talt om det, som var det fælles formue, og så henter de på skift guldøl og FF ere til hinanden. Alt bliver delt lige imellem dem i al fald så længe, de er sammen om cykelvognen. De er begge opvokset på Hillerødegnen i Nordsjælland. Ifølge Lars selv, har han drukket, siden han var 13 år. I dag er han 48 år. Med sig på cykelvognen har de Henriks hund, der bærer det eksklusive navn Gucci, samt en hjemløs kammerats hund, som de passer for tiden. Lars er faktisk i ret godt humør. Han har nemlig lige stødt ind i sin kusine, som han ikke har set i 34 år: - Lige så snart jeg så hende, kunne jeg kende hende. Jeg var ude og trille med Hus Forbis aviser på Købmagergade, og så kom hun gående. Hun lignede sig selv. Det er det bedste, der er sket for mig længe. Vi tog op i hendes lejlighed på Vesterbrogade og havde sådanne en hyggelig aften vi snakkede om gamle dage og fik lidt grønlandsk mad, som hun lavede. Lars Sonne kommer nemlig oprindelig fra Grønland, lige som kusinen. Han er født i Julianehåb den 11. marts 1959, af en grønlandsk mor og har en dansk far. - Jeg blev født på Kong Frederiks 60 års fødselsdag, fortæller Lars Sonne og fortsætter: - Mine forældre skulle netop sejle til Danmark med skibet Hans Hedtoft. Men lægen frarådede min mor at sejle med, fordi hun var lige op over (skulle føde, red.). Så i stedet tog de i biografen den dag skibet skulle sejle, og da de kom ud fra biografen var skibet gået ned med mus og mand Kort efter flyttede Lars og familien alligevel til Danmark, først Allerød og siden hen til Hillerød, hvor faren, der var tømre, byggede et hus, og da Lars nåede konfirmationsalderen, fik han valget mellem en konfirmationsfest eller en rejse til Grønland: - Og så valgte jeg Grønland, hvor vi boede hos min kusines forældre på en stor ø. Vi var ude på sæljagt, og jeg smagte et stykke varmt, råt sællever. Det smagte lidt som tartar jeg er ikke så kræsen. Og så blev jeg indviet som rigtig fanger det sagde de i hvert fald. Dengang var Lars 14 år så der er altså røget et par øl ned, siden han så sin kusine sidst. Faren var død - Det er ligesom at have fået en ny ven forærende. Da jeg besøgte hende, kunne jeg ikke lade være med at ringe til min far og lillebror for at fortælle, at jeg sad hjemme hos hende. Men desværre gav min far hende en trist meddelelse i telefonen, og det var, at hendes far var død et par dage inden. Hun rystede på hånden, ja faktisk over hele kroppen, og jeg måtte overtage telefonen. Hun har ingen mobiltelefon, så hun havde ikke hørt noget. Han skal bisættes på Grønland og det er alt for dyrt at tage derop. Lars blev og sov hos sin kusine, men først ringede han ud på til Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade på Nørrebro, hvor han for tiden overnatter på et værelse, og fortalte, at han ikke kom hjem. - Det er meget godt at fortælle, hvis der bliver brand, så skal de nemlig ikke lede efter mig. På værelset har han en seng, et bord, en stol, en skraldespand og en ghettoblaster. - Jeg har aldrig haft min egen lejlighed, boet sammen med en dame eller fået børn, og det er nok fordi, jeg har haft et alkoholproblem i så mange år. Jeg drikker hver dag, fra jeg vågner om morgenen med rystede hænder. Men til sommer skal Lars have sit eget sted for første gang. Han kommer nemlig nede i værestedet Kofoeds Kælder, som har hjulpet ham med at få en lejlighed i Husum: - Det er et sted kun for grønlændere. Det er nogle moduler, der bliver sat op. Jeg får en lejlighed med hems, hvor jeg skal sove, og så er der et rigtig køkken og badeværelse og stue. Jeg glæder mig rigtigt meget, for jeg kan godt lide at lave mad. Og det er han i øvrigt rigtigt god til, hilser Henrik og siger. - Og så har jeg bedt om, at lejligheden er handikapvenlig, for jeg har en ven i rullestol. Han har polio. Min mor var sygehjælper, og hun har altid sagt, at man skal tage sig af de svage, fortæller Lars.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

LIV Er vi okay efter i lørdags VICTORIA Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det? Screenplay 1. SKOLEN (GANGEN) EFTERMIDDAG I starten af scenen er der mange på gangen efterhånden er der kun dem (Isabella(14), Liv(14) og Victoria(14). Isabella, Victoria og Liv står ude på gangen og snakker.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere