Fra scene til arena. Af Ella Jørgensen, lektor,
|
|
- Lucas Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra scene til arena SSP SP er en samarbejdsform ar sf ikke ke institution it ion Af Ella Jørgensen, lektor, Klasselokalerne i den danske folkeskole ser akkurat ud, som de har gjort de seneste 40 år. Kendskab til elevernes læringsstile, motivation, motorik og øget satsning på gruppearbejde er gået sporløst hen over indretningen af klasselokalet, fordi underviserne vælger det sikre mod bedre vidende. Her er optegnelser fra et projekt med fleksible klasserum. Studerende: Når jeg tænker over, hvor meget tid vi har brugt på seminariet på at arbejde med klasserummet i undervisningssituationer, så er der kommet alt for lidt ud af det i praksis. Det er som om andre ting tager over og bliver vigtigere. F.eks. om IT virker og vi kan gør det eleverne plejer, så det ikke er for kaotisk. Vi kan jo ikke bare lave det hele om i klassen. De andre lærere bruger jo også lokale. 1 1 To mandlige studerende efter praktik 3. årgang Studerende: Det er tydeligt hvad eleverne er vænnet til. At undervise fra den anden ende af rummet er næsten umuligt. 1 1 Kvindelig studerende efter skolepraktik 4. årgang Disse to citater stammer fra studerende hjemvendt fra praktik, og de indrammer artiklens centrale fokus. Det er utroligt vanskeligt at ændre klasserummets indretning og elevernes vaner i skolens læringsrum. Hvorfor er det mon sådan? Hvorfor ser størsteparten af skolen undervisningslokaler ud som de har gjort de sidste mange årtier? Hvad styrer praksis i undervisningsrummet, og hvilken betydning har det fysiske inventar? I første del af artiklen vil jeg beskrive tematikker i arbejdet med klasserummet, som primært er 28
2 I England kom eleverne til undervisning hos læreren og skiftede lokale efter, hvilken lærer de skulle undervises af Ella Jørgensen er cand.pæd.pæd og lektor på VIAUC, Læreruddannelsen i Aarhus Figur 1: Klassiske opstillinger i klasserummet funderet i de studerendes teoretiske studier på læreruddannelsen i tilknytning til praktikken. Anden del beskriver mere handleorienteret, hvorledes vi i forsøgsskoleprojektet har arbejdet med at udarbejde visioner for fremtidens klasserum og samtidig afprøvet ideer i praksis. Lærerens arbejdsplads, elevernes hjemmebase og fagfag? På et studiebesøg på en skole i London (UK) blev det klart for mine lærerstuderende, at undervisningsrummet tilhørte læreren. Eleverne kom til undervisning hos læreren og skiftede lokale efter, hvilken lærer de skulle undervises af. Læreren havde indrettet hver en krog i lokalet til planlagte læringsaktiviteter, som hun rutineret guidede eleverne rundt i. Væggene var tematisk opdelt med gloser, bøjninger og sprogøvetavler i den ene ende, naturfagligt emne på en anden væg og en række elevprodukter med kommentarer i sirlig orden. Klasseundervisning var der meget lidt af. De blev instrueret i grupper og vidste præcist, hvad de dernæst skulle arbejde videre med og hvordan. Alle materialer blev behandlet med omhu og lagt sirligt på plads. Det var jo lærerens. I mødet med denne organisation og undervisningspraksis blev det klart for mine studerende, at den danske praksis var ganske anderledes. Her har klassen en hjemklasse. I de mindste klasser præget af læreren med de mange timer i rummet og måske SFO. I de ældste klasser ofte med gamle meddelelser 29
3 Alle materialer blev behandlet med omhu og lagt sirligt på plads. Det var jo lærerens. og plakater på væggene, slidte skæve reoler med bøger smidt i uordentlige bunker. Tasker, jakker og stole fylder gulvet og det kan være svært at bevæge sig rundt. En udtjent sofa i baggrunden kan være et lokalt tumlested og ofte er der også blevet plads til en mikroovn, så maden kan varmes. Lokalet tilhører eleverne både i pauserne og i lektionerne, og lærerne kommer på besøg med deres undervisning. To studerende udtrykker det således i forbindelse med et interview efter praktikken. Fagene har altså ikke de samme betingelser lokalemæssigt, hvilket gør udfordringen at erobre elevernes opmærksomhed til undervisning forskellig. Den studerendes oplevelse af, at man får noget foræret i faglokalerne, efterlader lærerne med en meget varieret opgave. I nogle undervisningslokaler er den fysiske og mentale opmærksomhed rettet mod specifik undervisning hjulpet af rummet, men omkostningen er en fastlåst opstilling. 30 Studerende: Der er forskel på, hvor meget lærerne tænker hele klassen ind i sin undervisning. Nogle rum er klart markeret af lærerens lederskab af rummet, andre klasser er mere et hyggehjemrum, hvor der er mad og mikroovn og mere stueagtig. Her skal læreren komme og tage rummet i besiddelse hver gang. Hovedformålet med skolen må være læring. 1 1 Mandlig studerende efter skolepraktik 4. årgang Den studerende har oplevet i praksis, at det kan være svært at skaffe sig plads til undervisning. Han udtrykker at rummet skal tages i besiddelse, at man faktisk i hver eneste lektion skal erobre rummet tilbage fra eleverne efter at de har haft fuld dispositionsret over rummet i pausen til mere sociale aktiviteter. Det kan både være en fysisk proces, at få ryddet borde, få eleverne til at sætte sig på pladserne og få fundet de rette ting frem til undervisningen samt en psykisk proces hos eleverne, at få rettet opmærksomheden mod læreren og en fælles sag. Studerende: I fysik-kemi lokalet der er det hele til stede. I samfundsfag skal man selv slæbe det hele med og skabe rummet. I andre lokaler kæmper mikroovne, overtøj og fagbøger om pladsen og opmærksomheden. Til gengæld er der her mulighed for at bruge rummet varieret. Jeg har hermed skitseret et par interessante spørgsmål: 1. Hvad betyder hjemklassetænkningen i arbejdet med at skabe rum for læring? 2. Hvis er lokalet? Skal vi have faglokaler til alle fag? Skal det være lærerens rum? Eller elevernes rum? 3. Hvordan udfordrer pædagogik og teknologi fremtidens klasserum? Bliver noget mere væsentligt end andet? 4. Hvorledes kan hele rummet indtages som læringsrum og hvad betyder den fysiske indretning og de skriftende fag og lærere i rummene for undervisningens muligheder og kvalitet? Blot èt enkelt teoretisk studie kan bidrage, når vi et øjeblik fokuserer på rummets fysiske indretning. Lad os først vende tilbage til et citat. At undervise fra den anden ende af rummet er næsten umuligt. Med dette citat udtrykkes en studerende det, som Martha Mottelson teoretisk påpeger, at
4 Nogle rum er klart markeret af lærerens lederskab af rummet, andre klasser er mere et hyggehjemrum, hvor der er mad og mikroovn og mere stueagtig. rums indretning konstituerer vores tænkning. Hun har via undersøgelser på en række skoler konstateret, at der er sket en meget lille forandring i rummenes indretning gennem de sidste halvtreds år. Lærernes podier er væk, bordene er ikke længere nødvendigvis vendt mod tavlen og mange lokaler er indrettet i en hesteskoform, så eleverne kan se hinanden eller i en form for gruppeopstilling med fire eller seks personer ved bordene. Lærerne bevæger sig rundt i lokalet, men eleverne sidder meget. De fysiske rammer og genstande afspejler historien og traditionen for, hvordan man holder og har holdt skole gennem tiden. Skolens fysiske indretning afspejler således også en logik og nogle principper, som den sociale praksis forventes at fungere efter. Den viden er støbt ind i mure og vægge og virker tilbage på deltagerne. Den fysiske verden sætter sig aftryk i den menneskelige bevidsthed, mener Mottelson 1 1 Martha Mottelson. Lærerens praksis s.98. Hans Reitzels Forlag 2010 Når vi som lærere underviser, har vi med andre ord hele vores skolehistorie med os. Folkeskolen, gymnasiet og læreruddannelsen. En række praksisbilleder på, hvad dét at holde skole ér, som sammen med den fysiske indretning gør, at vi ofte gentager den undervisning, vi selv har deltaget i. Ifølge Martha Mottelson er den praktiske kundskab hovedsageligt erfaringsbaseret. Den teoribaserede kundskab er én, man kan tilegne sig gennem boglige studier. Pædagogisk praksis er ikke blot noget, der hovedsageligt lægger sig i forlængelse af teoretiske og rationelle overvejelser og målformuleringer, men noget i sig selv. Klasserumslaboratorier i forsøgsskoleprojektet I det indledende citat fra en studerende giver den mandlige studerende udtryk for, at vi på seminariet har arbejdet meget med teoretiske forståelser af klasserummets indretning, lærerens praksis i samme, samt læringsmiljøet på læreruddannelsen, men at praksis blev sædvanlig på trods af indsigt og intentioner. Selvom de studerende havde en masse viden, selv om de havde reflekteret i forskellige fora, og selv om de havde denne baggrund for undervisningsplanlægning, så var det altså ikke nok til at ændre praksis i praktikken. Ifølge Martha Mottelson kan øget bevidsthed om rummets determinering af de valg og reaktioner vi foretager os klasserummet måske give ideer til, at man får øje på pædagogiske dilemmaer og om muligt oparbejde sociologisk fantasi, så man forholder sig til påvirkningen og forsøger at gå imod den. Følger vi hendes tænkning, har vi arbejdet med øget bevidsthed ved at øge vores viden, men ikke arbejdet med at udvikle sociologisk fantasi. Vi har ikke forsøgt at omsætte vores viden til en mulig anderledes brug af klasserummet. I forsøgsskoleprojektet har vi jo mulighed for at arbejde tæt sammen med vores praktikskoler med alternative ideer. To hold lærerstuderende i faget pædagogik blev udfordret med projektet om at skabe en begrundet vision for fremtidens klasserum i tekst og billeder. De fik undervisning og adgang til viden. Visionsperspektivet skulle udfolde fantasien, skabe nye forestillinger om klasserum og udfordre mange års forestillinger fra egen skolegang. Her er et udpluk fra en af gruppernes vision: 31
5 Der er sket en meget lille forandring i rummenes indretning gennem de sidste halvtreds år. Hvis dømmekraften skal slides væk fra mange års forestillinger om, hvad skole er og hvorledes klasserummet indrettes, har vi brug for nye kropsligt baserede erfaringer vi skal lære at gøre noget andet. Vi kan ikke nøjes med refleksioner og indsigt. Svend Brinkmann udtrykker det således med reference til Dewey: Læring er ikke en indre mental proces, og viden er ikke indre, mentale konstruktioner. Læring handler for Dewey om deltagelse i social praksis snarere end om at beskue verden direkte eller indirekte. 1 1 Reference til Kirsten Krogh-Jespersen, Hanne Arendt og Harald Grimen se litteraturlisterald Grimen se litteraturliste 32 Mange ting blev diskuteret. De studerende valgte at afskaffe tanken om hjemklasse. Lokalet skal være neutralt et undervisningsrum. Der skal være mulighed for at stå og sidde at bevæge sig på flere planer og holde kroppen i gang. Stole skal kunne stables, så gulvet kan ryddes. Der skal være hjul under bordene frem for under stolene. Alle tasker og jakker skal kunne pakkes væk, så der reelt kan flyttes møbler under en lektion. Nu var de studerende og jeg tændte og ville gerne etableret et sådan rum, så vi kunne prøve ideer af og få nogle erfaringer i praksis. Som lærer træffer vi en række valg. Det er den udviklede dømmekraft 1, der i den enkelte situation får afgørende betydning for, hvilke beslutninger vi som lærere tager i undervisningen. 1 Brinkmann, Svend. Håndens epistemologi: Dewey som uren pædagogik In Uren pædagagogik, Klim 2011 Vi henvendte os i første omgang til Thorsø Møbler og bad dem om at hjælpe os med at udvikle fremtidens fleksible klasserum på baggrund af nogle af vore visioner. Thorsø Møbler gik ind i dialogen, fik deres arkitekt til at tegne møbler og indretning i et særligt program og udfordrede os på nogle af løsningerne, som vi blev nødt til at begrunde og ændre. Firmaet var meget interesseret i dialogen, da udviklingen af nye møbler jo helst skal være pædagogisk bæredygtige hvis ingen kan se ideen, bliver de ikke solgt. Sådan kom nogle af billederne til at se ud. På mange måder ligner det jo traditionelle undervisningsrum. Men væggene er alle beklædt med whitebords. Man kan tegne på væggen, tage et billede med telefonen og så videre til næste tegning. Opslagstavler med gamle plakater er nedlagt. Fleksibiliteten er stor med hjul under skabe og borde. Tasker kan lægges i flytbare skabe, som bruges som rumdeling, borde kan hæves, så man står op omkring f.eks. en enkelt computer i samtale, og overtøj kan hænges bag den lille væg.
6 Vi gentager ofte den undervisning, vi selv har deltaget i. Denne udstilling medbragte de studerende med til forsøgsskoletræf, hvilket affødte god dialog og forfriskende indspark fra deltagende lærere og skoleledere. Der kan helt klart arbejdes videre med oplægget. Man kan f.eks. nøjes med meget færre borde, mente en lærer, der samtidig var vildt begejstret for tanken om muligheden for at stå ved borde og evt. bruge høje taburetter. Fremtidens fleksible klasserum i nutidens skole Det ved vi nu: At der er lydhørhed og varm interesse for at eksperimentere og udfordre måden, hvorpå den danske folkeskole fysisk indretter klasselokalerne på. Det gælder fra såvel lærerstuderende, samarbejdspartnere på arkitektskolen, skoler og lærere i forsøgsskoleprojektet og møbelfabrikanter. Hvad skal der til, for at vi bliver klogere: lige forståelser af klasserum i Danmark, mens vi sammenligner med andre landes praksis. indlæring/motivation og lærerens praksis i klasserummet. Teorier peger på, at vi må gøre os erfaringer kropsligt. Vi har brug for 2 mio. kr. fra fonde og UVM,så et mobilt klasserumslaboratorium kan blive en realitet og kan afprøves i praksis på læreruddannelsen i Århus. De studerende skal have erfaringer med læringsrummet allerede under uddannelsen, det skal kunne pakkes sammen og etable- 33
7 Vi har ikke forsøgt at omsætte vores viden til en mulig anderledes brug af klasserummet. res på en praktikskole, så man afprøver ideerne i praksis og de studerende kan følge projektet i samarbejde med forskere, som en del af deres bachelorprojekt. Skolens faste lærere kan samtidig få mulighed for at deltage og afprøve laboratoriet. Forsøgsskoleprojektet fortsætter Skolerne står i kø for at modtage det mobile klasserum og eksperimentere. Møbelfirmaer vil gerne donere enkeltmøbler, de studerende vil gerne blive klogere og teorierne siger, at vi bør få flere erfaringer med læringsrum. Jeg er netop kommet hjem fra et møde med arkitekt og ph.d. studerende Kari Moseng og industriel designer Tina Holm Sørensen fra Arkitektskolen i Århus. Et spændende møde med udveksling af viden og visioner. Sammen vil vi arrangere en konference om klasserummet i medio maj Forsøgsskoleprojektet giver muligheder og de mange samarbejdspartnere udfordrer vores tænkning. Hjemklasser, lærerens rum, faglokaler, fleksible lokaler vi må studere, eksperimentere og forske i muligheder sammen. Følg projekterne videre på: Sider/Forsoegsskole.aspx Eller tag kontakt og bliv en del af projektet (ejor@viauc.dk). Litteraturliste Brinkmann, Svend. Håndens epistemologi: Dewey som uren pædagogik. In: Uren pædagagogik, Klim 2011 Grimen, Harald & Molander, Anders (2008): Profesjon og skjønn, s i: Molander & Terum (red.): Profesjonsstudier. Oslo: Universitetsforlaget. Grimen, Harald (2008): Profesjon og kunnskap. s i: Molander & Terum (red.): Profesjonsstudier. Oslo: Universitetsforlaget. Højlund, Peter & Juul, Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Kemp, Peter (2007): Dømmekraftens dimensioner. S i: Kemp: Den hvileløse tanke filosofiske essys. Tiderne Skifter. Krogh-Jespersen, Kirsten (2009): Dømmekraft lærerarbejdets etos. I: Gjallerhorn, nr. 9: 6-14 Mottelson, Martha. Lærerens praksis s. 98. Hans Reitzels Forlag 2010 Pahuus, Anne Marie (2007): Dømmekraft i pædagogisk perspektiv et opgør med evalueringskulturens fornuftsbegreb. In: Tidsskrift for socialpædagogik, nr. 19: Pahuus, Anne Marie (2009): Professionel dømmekraft. I: Gjallerhorn, nr. 8:
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereDen gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag
Den gode arbejdsplads? Program Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad har I af forventninger til oplægget
Læs mereGENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,
Læs mereSkolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:
Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereIndretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011
Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011 Hvad er en attraktiv arbejdsplads? Ny reform Hvad har den af betydning for jeres forberedelse? Kulturændring Fra den traditionelle
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFaglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster
Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er 10.45. Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Uddannelsescenter Holstebro Svarprocent: 65% (7 besvarelser ud af 931 mulige) Elevtrivsel Uddannelsescenter Holstebro Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereØrstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab
Ørstedskolen - Offentligt Privat Partnerskab Ørstedskolen fremtidens skole Ørstedskolen fremtidens skole og et magnetfelt for læring Danmarks næststørste skole med placering i Rudkøbing og med dagens
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereUdfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.
Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen
Læs mereSammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.
Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereDette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.
Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereRektorprofil for Det frie Gymnasium 2016
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015
Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Selandia - CEU Svarprocent: 73% (1912 besvarelser ud af 2612 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Sjælland) Landsgennemsnit EUD ekskl.
Læs mereHERNINGSHOLMSKOLEN NYE UDFORDRINGER // NYE RAMMER WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014. Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk
Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 HERNINGSHOLMSKOLEN WORKSHOP, 27. NOVEMBER 2014 PROGRAM 16:00 VELKOMST/INTRO 16:20 ØVELSE 1, A&B
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereFAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull
FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ www.aarhus.dk/rull Drenges liv og læring læringsmiljøer i klassen Rummet danner rammer for undervisning i almindelige skolefag. Rummet er fl eksibelt, så der kan
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereTAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER
HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereFor at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.
Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereFrekvens / % Kvinde 13 65% Mand 7 35% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 4 19% Der er nogle få, der er bedre end mig 16 76%
ETU EUD Hovedforløb / Hold: admsk () / Antal besvarelser: Gennemført:.. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand Hvordan klarer du dig fagligt i klassen? Jeg er en af de bedste % Der er nogle få, der er bedre
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereHvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...
Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig.
SÅDAN SCORER DU EMIL - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. VELKOMMEN Hvordan lander man det første rigtige voksenjob? Ultimo marts forsvarede jeg mit speciale om brand-aktivering
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereSamlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)
Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 2.
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereKUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012
BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereSusanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA
Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10
Læs mere4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE. Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011
4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011 STUDIE BESØG HOS KINNARPS I ÅRHUS På en lys og smuk dag i september, blev vi budt
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mere